Nordisk rapport fra september 2011 til maj 2012

Transkript

1 København, 22. maj 2012 / SO/jsk/TD NHF s styrelsesmøde Fredag den 25. maj 2012 Nordisk rapport fra september 2011 til maj 2012 Ny regeringsfarve med den samme politik! I oktober 2011 fremlagde den nye regering sit regeringsgrundlag under titlen: Et Danmark der står sammen. Regeringen blev sammensat af Socialdemokratierne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre en mindretalsregering, støttet af venstrefløjspartiet Enhedslisten. Den nye regering har erklæret, at de vil underskrive tillægsprotokollen til FN s handicapkonvention, og måske vil det blive muligt at få banet vejen for det længe ønskede forbud imod diskrimination af mennesker med handicap. Resultaterne lader dog fortsat vente på sig. Til gengæld arbejder regeringen meget intenst på at gennemføre et omfattende reformprogram, som vil ramme mennesker med handicap hårdt. Økonomiske interesser er det højest prioriterede, og det er overraskende, at regeringen fremlægger en finanslov og 2020-plan, som stort set er identisk med den tidligere borgerlige regerings. Der er altså bred konsensus i Folketinget om en hård kurs for at sikre dansk økonomi. Argumentet lyder, at dette er den eneste vej til at sikre velfærd i fremtiden. Regeringsskiftet har altså ikke medført det kursskifte, som mange havde håbet på, og det kan mærkes på handicapområdet. I handicaporganisationerne er vores frygt, at forringelse af den grundlæggende kompensation kan sætte handicapområdet mange år tilbage og potentielt påføre samfundet flere udgifter, fordi borgernes funktionsniveau og evne til at være selvhjulpne kommer under pres. Udgifterne er steget / krise / demografisk udvikling Den offentlige debat er stærkt præget af tre problemstillinger: - Udgifterne til det specialiserede socialområde er steget. - Den økonomiske krise sætter kommunernes økonomi under pres. - I løbet af få år vil vi få demografiske udfordringer flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. 1

2 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet) har udgivet en rapport med titlen: Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde 12:10. Rapporten konkluderer overordnet, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget kraftigt. Rapporten er bestilt af Kommunernes Landsforening, og den vil uden tvivl blive anvendt som et argument for at gennemføre yderligere besparelsesprogrammer på dette område. Set fra vores stol er rapportens konklusioner dog paradoksale, da vi igennem de seneste år har oplevet, at vores medlemmer presses meget voldsomt, og at serviceniveauerne er faldet kraftigt. Endelig bærer rapporten præg af den vedholdende diskussion om økonomisk krise og den demografiske udvikling i en grad, så argumenter om lige værd, livskvalitet og værdighed stort set ikke vægtes. Som et eksempel kan det nævnes, at Socialdemokraterne har varslet, at de på deres næste kongres vil diskutere fremtidens velfærdsstat. En diskussion, som vil tage fat i nogle af de grundlæggende dele af vores velfærdssystem. Der er altså markant nye toner i debatten, og skal vi igennem med budskaber, så er vi nødsaget til at finde økonomiske argumenter. Vi skal altså tænke i nye baner ved at tale samme sprog, som politikerne. Den største udfordring i den sammenhæng er, at vi mangler fremskrivninger og dokumentation, som kan underbygge vores påstande om, at manglende kompensation i længden gør området dyrere for samfundet. Omfattende reformprogram Ovenstående er fakta, som handicaporganisationerne ikke kan ignorere. Og det er klart, at politikerne skal handle økonomisk ansvarligt. Hvis pengekassen er tom i fremtiden, så er det nemlig vores medlemmer, som rammes ekstra hårdt. Vi må forholde os til den nye virkelighed, men vi har en forpligtigelse til at gøre indsigelse, hvis reformprogrammerne risikerer at gøre mere skade end gavn, og her lægger vi meget af vores energi lige nu. Regeringen har varslet, at man vil gennemføre en række reformer, som skal sikre Danmarks økonomi. De følger i kølvandet på den tidligere regerings halvering af dagpengeperioden og den gradvise udfasning af efterlønnen, som blev iværksat som noget af det første under den nuværende regering (på baggrund af forhandlingsaftaler før valget). Regeringen har så igangsat et omfattende reformprogram, som gælder fleksjob og førtidspension, en skattereform, en udligningsreform og endeligt en socialreform, hvis indhold vi endnu ikke kender til. Fleksjob- og førtidspensionsreformen er den første store reform, som vi forventer færdigforhandlet i løbet af forsommeren. Hovedtrækkende er, at unge under 40 år ikke længere skal kunne tilkendes pension, medmindre de har en stærkt indgribende funktionsnedsættelse. I stedet skal man tilbydes såkaldte ressourceforløb, hvor man med en tværfaglig indsats skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet. Det er der sådan set ikke noget i vejen med, men problemet er, at det skal ske på forsørgelsesgrundlag på kontanthjælpsniveau. Man vil altså kunne fastholde borgere på en meget lav ydelse i mange år. Vi er bekymrede for, om man kan udvikle sig og blive arbejdsmarkedsparat, hvis man skal bruge en stor del af sin energi på at få økonomien til at hænge sammen. Hvad værre er, at den meget velfungerende danske fleksjobordning nu ser ud til at blive forringet voldsomt. Hvor man i dag aflønnes på lige fod med kolleger på arbejdspladsen 2

3 (som herefter kompenseres), vil man i fremtiden kun få løn for det antal timer, man arbejder, og i tillæg hertil få et offentligt tilskud. Mange fleksjobbere vil gå markant ned i løn, det vil blive dyrere for virksomhederne at ansætte dem, og samtidig målrettes ordningen de lavtlønnede, så der ikke længere er en kompensationsmulighed for dem, som har højere lønninger. Hvor de i dag arbejder på lige fod med andre fuldtidsansatte, vil de i fremtiden reelt kun kunne arbejde på deltid. Regeringen vil have folk med en arbejdsevne på bare to timer om ugen ud i fleksjob, hvilket er et paradoks, når syv ud af 10 virksomheder i en undersøgelse erklærer, at det er urealistisk at ansætte mennesker så få timer de vil simpelthen ikke blive en del af arbejdspladsen. Forløbet omkring forhandlingerne af reformen har været aldeles uskønt. De mange velbegrundede indsigelser, som er fremsat af organisationer og eksperter på området, er blevet tilsidesat, og regeringen synes stålsat på at gennemføre reformen selvom præmisserne for reformen dokumenterbart er forkerte. Det hænger givetvis sammen med, at reformen er en del af den større 2020-plan, hvortil den skal bidrage med 3.5 milliarder. Derfor er der tilsyneladende ikke den store interesse for, om reformen vil få negative følger. Dansk Handicap Forbund har under forløbet stået i spidsen for at samle 16 organisationer, som sammen har aflivet en række af de myter, som regeringen baserer sin reform på. Forhandlingsforløbet er endnu ikke afsluttet, og vi håber stadig på, at der kan ske justeringer af forslaget. Lovændring truer retssikkerheden Som om det ikke var nok, så har Folketinget netop vedtaget en lovændring, som betyder, at kommunerne nu får udvidet adgang til at fastsætte vejledende serviceniveauer på det sociale område, og det vil blive præciseret sort på hvidt, at kommunerne, når de træffer afgørelser, ikke bare skal kigge på behov, men også skal vægte økonomiske hensyn. Denne lovændring er bestilt af Kommunernes Landsforening og vil sende et signal til forvaltninger og fagmedarbejdere, som uden tvivl vil påvirke vurderingen af sagerne. Der forestår et stort arbejde for organisationerne med at sikre medlemmernes retssikkerhed i den forbindelse. Når vi allerede i dag får medhold i fire ud af fem af de sager, som vi fører på vegne af medlemmerne, og antallet af borgerklager fra 2007 til 2001 er steget fra til om året, og en tredjedel af dem får medhold i ankesystemet, så er det et klart signal om, at retssikkerheden allerede nu er under pres. Den nye lovændring vil ikke gøre dette bedre. Civilsamfundet som en del af løsningen Igennem de seneste år har vi oplevet en stigende interesse for civilsamfundet herunder det frivillige arbejde. Det er meget positivt, at der for eksempel igennem puljemidler er opmærksomhed på de gode muligheder for innovation og alternative løsninger, som kan skabes her. En stor del af den innovation, som finder sted i det civile samfund, fører til nye spændende løsninger, og det skaber modvægt til det offentlige system både praktisk og politisk. 3

4 I den seneste tid har vi dog set en stigende tendens til, at politikerne nævner dette område som en løsningsmodel. Kan de frivillige overtage opgaver og gøres til borgernes og det lokale miljøs eget ansvar? Her har vi lagt mange kræfter i at fastholde princippet om, at al grundlæggende kompensation er et fælles offentligt ansvar, og at det frivillige område alene kan levere det ekstra flødeskum. Vi fastholder, at ingen basale kompensationsopgaver skal løses af frivillige kræfter. Eksempler på forringelser BPA-området På BPA-området (borgerstyret personlig assistance) oplever vi fortsat store problemer. Vi ser, at man ved årlige opfølgninger går ind og beskærer timeantallet markant for eksempel om natten. Vi ser paradoksalt nok en øget opmærksomhed på, om man kan fungere som arbejdsleder med det resultat, at flere ordninger frakendes, og vi oplever, at kommunerne fortsat har meget store problemer med at administrere ordningerne, og udregner udmålinger, som er så utilstrækkelige, at det ikke er muligt for borgerne at afgive deres arbejdsgiveransvar. Flere af disse problemstillinger bekræftes af en rapport, som netop er udgivet af konsulentfirmaet Deloitte. Rapporten er baseret på et stort datamateriale, og er en del af en evaluering, som blev indskrevet i forbindelse med lovændringen i Hjælpemidler På hjælpemiddelområdet oplever vi netop nu, at der skæres helt ind til benet. I den forbindelse vil vi fremhæve et eksempel nemlig, at det efterhånden er blevet umuligt at få bevilget mere end et hjælpemiddel. For mange medlemmer kan der være et behov for eksempelvis én kørestol til brug i hjemmet og en anden kørestol til brug ved transport uden for hjemmet. Her ser vi en stigende tendens til, at der bliver sagt: Har du en kørestol, så er du kompenseret. I et eksempel har vi set, at en borger indleverede sin ene stol til reparation. Den var imidlertid så nedslidt, at det ikke kunne betale sig at reparere den, og da serviceniveauet nu havde ændret sig, så blev udgangen på den sag, at han ikke længere havde to stole. Denne tendens betyder desværre, at mange afskæres fra muligheden for at deltage i de aktiviteter, de plejer at deltage i, og samtidig er det et alvorligt problem, hvis ens primære hjælpemiddel går i stykker, og man må være sengeliggende, mens det andet hjælpemiddel repareres. Susanne Olsen Landsformand 4

5 Organisationen Økonomi Som nævnt i sidste rapport har vi arbejdet videre med vores økonomiske genopretning. Vi er nu fire færre medarbejdere på hovedkontoret, og i november blev det besluttet at sætte vores kursusejendom til salg, da den giver et årligt driftsunderskud på ca. 1 mio. kr. Salget er nu indledt. Medlemskampagne I april indledte vi en medlemskampagne efter princippet member-get-member, hvor nuværende medlemmer, der hverver nye medlemmer, deltager i månedlige konkurrencer om sponsorerede rejsepræmier. Desuden vinder hver 10. gavekort på 500 kr. Til sommer følges op med en kampagne, hvor lokalafdelingerne opsøger lokale miljøer med potentielle nye medlemmer og deler hvervemateriale ud. Medlemskommunikation Vi har gennemgået vores kommunikation med medlemmerne og gjort den mere imødekommende og venlig i sin tone. Samen med vores årlige kontingentopkrævning har vi lavet en folder, hvor vi fortæller, hvad vi har udrettet i 2011, og hvad vi ønsker at gøre for melemmerne i 2012 (omdeles på styrelsesmødet). Desuden er velkomstbreve forbedret og forsynet med flere eksempler på vores servicemuligheder. Strategiplan Siden november 2011 har hele forbundet arbejdet energisk på at skabe en ny strategiplan til vedtagelse på kongressen i efteråret Vision, mission og værdier er udarbejdet gennem et meget spændende og engageret gruppearbejde på hovedbestyrelsesmødet i november. I foråret har alle 350 tillidsfolk kunnet deltage i seks regionale debatmøder og give deres bidrag til strategiplanen. Efter disse velbesøgte møder er der nu lavet et 20 siders oplæg til hovedbestyrelsesmødet primo juni. Et væsentligt element i strategien er ca. 20 illustrationer, som underbygger vores værdier og vision (eksempler vises på styrelsesmødet). Hele processen har skabt et stort engagement og en udbredt tro på forbundets unikke historie og mission. Brugerrådslandsmøde Sammen med Spastikerforeningen har DHF overtaget det offentliges opgave med at tilrettelægge landsdækkende årsmøde for bostedernes brugerråd. Det har allerede været en succes, og vi planlægger en udbygning af projektet, hvor demokratiet styrkes i de enkelte bosteder. 5

6 Flytning til Handicaporganisationernes Hus Sidst i november flytter vi sammen med ca. 20 andre handicaporganisationer til Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup vest for København. Det bliver verdens mest tilgængelige hus, og vi har haft meget stor indflydelse på indretningen. Desuden er vi nået meget lang med den fælles drift, herunder IT-systemer, kantine, mødelokaler, post, reception, telefoni, trykkeri mm. Huset indvies 12. december 2012 kl af dronningen. Thomas Dahlberg Direktør 6