BRAND & SIKRING. 71 omkom ved brandulykker i Messerejse til IFSEC, Birmingham. Mangler dansk katastrofeberedskab en klar kurs?

Transkript

1 Nr. 1 Februar/marts 2008 DBI 71 omkom ved brandulykker i 2007 Omfattende program for DBI-dag 2008 Messerejse til IFSEC, Birmingham Mangler dansk katastrofeberedskab en klar kurs? Sådan håndteres kriser i virksomheden Landbruget skal begrænse brande Selvslukkende cigaretter kommer til Europa Ovenlysvinduers reaktion på brand Med kroppen som password Biometri vinder frem som sikker identifikationsteknik

2 Nr årgang Februar/marts 2008 Udkommer 4 gange årligt Oplag: ca eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktør Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Fotos: DBI (hvor intet andet er nævnt). Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk Tlf Produktion og layout TechMedia A/S Tryk P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dbi@dbi-net.dk DBI Dansk Brand- og sikrings teknisk Institut er videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN Forsiden Med sin tegning Den Vitruvianske Mand førsøgte Leonardo da Vinci at sætte den menneskelige krop på standardformler. I praksis er den menneskelige fysiognomi og kropsbygning dog langt fra nogen standard, og der findes ikke to mennesker, som er helt ens. Ved hjælp af biometriske registreringsmetoder udnyttes forskellene i stigende grad til at identificere og genkende enkelte individer. Læs mere side 8 om biometrien, der er i kraftig udvikling som en hurtig og sikker sikringsteknologi. 2 Røgal armer kan redde liv, men kun hvis de fungerer. Derfor skal de tjekkes jævnligt. (Illustration fra DBI s røgalarmguide). 71 omkom ved brandulykker i 2007 Tobaksrygning bag halvdelen af de registrerede årsager til dødsbrande. 71 mennesker i Danmark mistede livet på grund af brand i Det fremgår af den årlige opgørelse over dødsbrande fra Beredskabsstyrelsen. Selv om årets dødstal næppe kan betegnes som rekordlavt, er det positivt, at antallet af omkomne ved brand ligger på samme relativt lave niveau som sidste år. I forhold til tiårsperioden er der tale om et fald på ti procent, og inden for de sidste 20 år er det syvende gang, at der højst omkommer 71 personer på grund af brand. Antallet af dødsbrande, der skyldes tobaksrygning, ligger dog fortsat meget højt. Af de 57 brande, hvor der er registreret en formodet brandårsag, tegner tobaksrygning sig for halvdelen, nemlig 28 brande. - På den baggrund savner vi endnu at se markante resultater af den forebyggende indsats på området, og derfor er det glædeligt, at EU-Kommissionen nu har taget skridt til at kræve selvslukkende cigaretter indført i Europa, siger administrerende direktør Peter Johansen, DBI. Blandt de øvrige brandårsager kan det nævnes, at elektrisk forår- sagede brande formodes at have kostet mindst ni personer livet, mens uforsigtighed ved madlavning var årsag til mindst fem af årets dødsbrande. Uheld og uforsigtighed med levende lys og anden form for åben ild var skyld i mindst fire brande med dødelig udgang. Mænd mellem 50 og 66 år er fortsat den befolkningsgruppe, som er mest udsat for dødsbrande, selv om overdødeligheden blandt mænd i 2007 var markant lavere end tidligere. Røgalarmer skal tjekkes Ifølge Beredskabsstyrelsen har omkring 80 procent af de mennesker, der dør ved brand, ikke installeret røgalarm. Til det siger Peter Johansen: - Det kan næppe overraske, at det især er folk uden røgalarm, der omkommer i brande, men at 20 procent af de omkomne faktisk havde røgalarm bør vække til eftertanke. Det sender et signal om, at fornuftig og forebyggende adfærd stadig er afgørende, hvis man vil undgå brandulykker. Og det viser samtidig, at det er helt afgørende, at man har røgalarmer, som fungerer, hvilket indebærer, at man jævnligt tester sine røgalarmer, så man bl.a. sikrer sig, at der er strøm på batteriet. Peter Johansen tilføjer, at det desuden er mere sikkert, hvis man har installeret mere end én røgalarm i sin bolig. Beredskabsstyrelsens opgørelse over dødsbrande kan ses på www. brs.dk. På DBI s hjemmeside, dbi-net.dk, kan man se en web-guide om røgalarmer.

3 Ruko Panikbeslag Godkendt personsikkerhed i 1. klasse - Opfylder DS/EN 1125:2001 standarder for panikbeslag - Panikbeslag til ethvert formål - Maksimal plads i åbningen - Vandret beslag, der åbner døren ved let tryk, uanset hvordan det rammes Læs mere om Ruko Panikbeslag på eller kontakt din lokale Ruko forhandler. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

4 Dødsbrande i Danmark 2007 I alt 71 omkomne i 71 brande. Mænd Alder Omkomne Procent Under 15 år 0 0, år 4 10, år 7 18, år 15 39, år 9 23, år 2 5,3 90 år og derover 1 2,6 I alt Kvinder Alder Omkomne Procent Under 15 år 0 0, år 0 0, år 4 12, år 9 27, år 9 27, år 9 27,3 90 år og derover 2 6,1 I alt Måned Omkomne Brande Januar 9 9 Februar 6 6 Marts 3 3 April 6 6 Maj 4 4 Juni 3 3 Juli 6 6 August 8 8 September 3 3 Oktober 9 9 November 5 5 December 9 9 I alt Formodede brandårsager Omkomne Brande Tobaksrygning diverse Sengerygning Rygning i alt Defekt Elradiator 1 1 Kortslutning 6 6 Væltet lampe 2 2 Elektricitet i alt 9 9 Påsat 2 2 Selvmord 3 3 Bilbrand 2 2 Uforsigtighed i forb. Med madlavning 5 5 Uforsigtighed brug af åben ild (Stearinlys) 4 4 Uforsigtighed brug af åben ild (markafbrænding) 1 1 Ild i juletræ/dekoration 1 1 Eksplosion 1 1 Lynnedslag 1 1 Ukendt I alt Brandstedernes fordeling Omkomne Brande Lejligheder Plejehjem, beskyttede boliger mv. 9 9 Villaer Sommerhus 1 1 Skurvogn/campingvogn 2 2 Boliger i alt Biler 2 2 Arbejdsplads 2 2 Udendørs 1 1 Uoplyst 3 3 I alt Kilde: Beredskabsstyrelsen 4

5

6 Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, fortæller om sit syn på overvågning og vagtværn. DBI-dagen byder blandt andet på demonstrationer af det Tetra-baserede SIkkerhedsNEttet (SINE), som bliver fremtidens fælles radionet for Danmarks beredskaber. DBI-dag 2008 Fra ordensmagt og overvågning til bygningsreglement og brandkrav. Programmet for årets DBI-dag spænder vidt. Med DBI-dagen den 15. maj 2008 er det 10. år i træk, at DBI slår portene op for et varieret program med faglige indlæg og demonstrationer på Jernholmen 12 i Hvidovre. Det uformelle arrangement er blevet en tradition og et must for alle fagfolk, der interesserer sig for sikring og brandsikkerhed. DBI-dagen 2008 byder på i alt 20 forskellige indlæg og demonstrationer, som kører i fem parallelle programforløb. Der er ofte rift om pladserne, så derfor er det vigtigt, at man booker plads på forhånd. Blandt dagens indlægsholdere er Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, som vil orientere om politiets holdning til privat vagtvirksomhed og tv-overvågning mv. Emnerne er særdeles aktuelle, så der er lagt op til et spændende ind- læg om, hvordan ordensmagten kan samarbejde med sikkerhedsbranchens virksomheder i forbindelse med vagt- og overvågningsopgaver. Hvordan skabet man sikre og trygge kommunale institutioner? Praktiske oplysninger DBI-dagen 2008 finder sted den 15. maj 2008 i Sikkerhedens Hus, Jernholmen 12, Hvidovre. Arrangementet starter med kaffe, te og rundstykker fra kl Programmet med de faglige indlæg starter kl og slutter kl , afbrudt af korte pauser mellem indlæggene og frokostbuffeten kl Nyt system til skadesforebyggelse i boligselskaber. Det samlede program fremgår af den særlige DBI-dags-folder og kan desuden ses på Man kan tilmelde sig og booke sig ind på de emner, man ønsker at deltage i, direkte på nettet eller ved at udfylde og indsende folderens kupon. Deltagergebyret, som er 495 kroner pr. person (ekskl. moms), dækker både faglige indlæg og forplejning. Én person pr. DBI-medlemskab kan deltage gratis. Oversigt over dagens program DBI-dagens program omfatter indslag om følgende emner: Hvad kan din virksomhed bruge AMU-uddannelser til? Nye vejledninger om varmt arbejde. Politi, vagtvirksomhed og overvågning. Nyt system til skadesforebyggelse i boligselskaber. Live-demonstration af netværksbaseret fjernovervågning. Forsikringskrav og funktionsbaserede brandkrav. Branddetektering med videokameraer i DR s nye koncertsal. Hvordan vælger man den rette kombination af simple elektroniske og mekaniske låsesystemer? Hvordan skaber man sikre og trygge kommunale institutioner? Præsentation og demonstration af SINE - det kommende fælles radionet for Danmarks beredskab. Hvad er der sket med brandkapitlet i det nye bygningsreglement? Nyt dansk regelsæt for etablering og vedligeholdelse af automatiske sprinkleranlæg. Sådan integreres automatiske brand- og sikringsløsninger med sikkerhed. Aktuelle øjenvidneberetninger fra brandundersøgernes arbejdsmark. Fuldskala-brandforsøg og rundvisning i brandlaboratoriet. Reviderede retningslinjer for automatiske brandsikringsanlæg. Iltreducerende anlæg som brandsikringsmetode. Brand og sikringsteknisk risikoanalyse (BSR). Hvad gør man, når regler om brand og sikring konflikter? Se og hør om tekniske løsninger, der kan forebygge svind og tyveri fra byggepladser og andre udendørs områder. 6

7 BRANDKLASSIFICEREDE -Måske de eneste på markedet - Løbende produktionskontrol af DBI Folde- og mobilvægge med lydreduktion op til Rw 53 db Gulv- & Vægsystemer ApS Tlf Vi gør ideer til virkelighed...

8 Med kroppen som password sikkerhed eller sladrehank? Biometri på vej fra suspekt nicheteknologi til hvermandseje Formand for bestyrelsen i Danish Biometrics, Frederik Kortbæk, var primus motor for afholdelsen af Biometriens Dag. Fingerscanner Den 11. september 2001 satte skub i efterspørgslen og udviklingen inden for biometriske produkter. Det vil sige systemer, der genkender biologiske, herunder især fysiologiske, kendetegn som for eksempel et menneskes fingeraftryk, regnbuehinde (iris) eller stemme. Biometrisk identifikation kan hjælpe med opklaring af kriminalitet og beskytte mod identitetssvindel, som fx benyttes i forbindelse med terrorisme, illegal indvandring og økonomisk kriminalitet. Udviklingen er gået stærkt, især i USA, mens Europa har tøvet en smule på grund af frygt for misbrug og indgreb i privatlivets fred. Skeptikerne frygter, at personlige, følsomme oplysninger ikke opbevares og behandles sikkert, således at de kan misbruges af uvedkommende. Desuden er der peget på de risici, der er for, at systemerne - trods stor sikkerhed kan snydes eller ikke fungerer i alle tilfælde. Den stigende terrortrussel og det konstant øgende behov for tryghed og sikkerhed har dog efterhånden åbnet mange døre for den unge teknologi, som løbende er blevet forbedret, og som netop nu stormer frem overalt i verden. Scanning af fingeraftryk, iris og stemme har fået følgeskab af teknikker til skanning af håndens vener og systemer til genkendelse af fx menneskers ansigt, kropsbygning og bevægemønster. Biometrisk registrering kan bruges til fx adgangskontrol, sikkerhedsovervågning, tids- og tilstedeværelsesregistrering og til udførelse af en række praktiske serviceydelser. Pas, adgangskort, borgerkort og andre typer ID- og sikkerhedskort ( smart cards ) med indbyggede biometriske data, er eksempler på produkter, hvor den biometriske teknologi kan anvendes. Ikke for snavsede fingre Ikke mindst inden for luftfarten vinder biometrisk identifikation frem. Finger- og irisscannere ses i flere og flere lufthavne verden over. Flyselskaber er på vej til at indføre fingeraftryksidentifikation i forbindelse med bagage-check-in. Som det første luftfartselskab har SAS udviklet et system, som nu er taget i anvendelse på indenrigsruter i de skandinaviske lande. Dermed lever SAS op til nye EU-sikkerhedskrav til indenrigsflyvning, samtidig med at check-in-proceduren gøres smidigere og hurtigere. SAS planlægger senere at indføre systemet også ved internationale flyafgange. Systemet, som foreløbig er frivilligt, skal sikre, at den passager, der Biometri Biometri er den samlede betegnelse for en række teknologiske metoder til identifikation og genkendelse af personer ved hjælp af unikke fysiologiske/biologiske kendetegn hos personerne. Biometrisk teknologi anvendes i stigende omfang til personidentifikation i forbindelse med adgangs- og sikringssystemer samt andre securityopgaver. De biometriske teknikker bygger for eksempel på elektronisk genkendelse af ansigt, øjne (iris), fi ngre (fi ngeraftryk), stemme, hænder, vener og gangart. afleverer sin bagage, også er den, der stiger på flyet. Dvs. de rejsende fingerscannes både ved aflevering af bagage og ved ombordstigning på fl yet. De hidtidige erfaringer viser, at langt de fleste vælger den hurtige fingerscanning frem for den mere tidkrævende manuelle ID-procedure. Firmaer og institutioner anvender i stigende grad fingerscanning i forbindelse med adgangskontrol, og senest er fingeraftrykslåse be- Danish Biometrics Danish Biometrics er et samarbejdsprojekt mellem danske og udenlandske virksomheder, forskningsinstitutioner og andre interessenter. Formålet er bl.a. at virke for forskning og udvikling samt industriel udnyttelse af resultaterne inden for biometriområdet. Formand for organisationens bestyrelse er Frederik Kortbæk. Læs mere på hvor man også kan læse om den tilknyttede netværks- og oplysningsorganisation DANBIOLINK. 8

9 Kan du se værdien... af en leverandør som holder et vågent øje med markedsudviklingen for dig? Alarm, sikring og overvågning er et marked i kraftig udvikling, både hvad angår vækst og lovgivningsmæssig fokus. Samtidig åbner den teknologiske udvikling nye muligheder med IP-baseret overvågning. Som installatør har du allerede en troværdig position hos dine kunder. Så hvorfor ikke også hjælpe dem med at sikre deres med- arbejdere og værdier med et professionelt overvågningssystem? Lemvigh-Müller står bag dig med et bredt program inden for AIA, ADK, ITV og ABA/ABDL bakket op af support fra vores kompetencecenter, som også tilbyder dig den efteruddannelse, du måtte have behov for. Kan du se værdien? VVS EL-TEKNIK VVT STÅL

10 Hanne Severinsen David Ka Wing Yu Lars Kornbek Irisscanner gyndt at vinde indpas på det private boligområde. Det betyder, at lille Peter ikke skal stå udenfor og fryse, når han har glemt sin nøgle. Han skal blot sætte sin finger på scanneren, og vupti er døren låst op - hvis han altså ikke har alt for beskidte fingre. Biometriens Dag De biometriske teknologier har nemlig deres begrænsninger. Disse og ikke mindst muligheder og fordele blev for nylig endevendt, da organisationen Danish Biometrics havde inviteret til Biometriens Dag i Industriens Hus i København. ITEK, som er Dansk Industris branchefællesskab for it- og teleområderne, var medarrangør af Biometriens Dag, som bestod af en udstilling med bioteknologiske produkter og en konference, hvis tema var En skandinavisk vision for fremtidens biometri. Konferencen blev åbnet af den afgående formand for Folketingets videnskabs- og teknologiudvalg, Hanne Severinsen, som tog udgangspunkt i de holdninger til kontrol og overvågning, som især er kendetegnet for de skandinaviske samfund. Teknologien har to sider, sagde hun: En god og en dårlig. Vi vil gerne have større sikkerhed, men ønsker samtidig ikke at være totalt overvågede. Derfor er det lovgivernes opgave at definere grænserne for, hvor langt vi kan gå. Der har været talt meget om at indføre et borgerkort med fx fingeraftryk, som ville kunne afløse sygesikringskortet og andre idkort. Hvis det skal blive til noget, må vi vurdere aspekter omkring menneskerettigheder og datasikkerhed mv. Der er behov for, at der forskes videre på området, og at vi får diskuteret og fastlagt grænserne for, hvad vi kan acceptere, konkluderede Hanne Severinsen. Hvad mener danske virksomheder? Hvor langt er vi kommet i Danmark hvad kender industrien til biometri, og hvilken holdning har de til teknologien? Det har David Ka Wing Yu, som arbejder hos NNIT A/S (NovoNordisk IT), undersøgt i forbindelse med et masterprojekt på Handelshøjskolen i København. Undersøgelsen, der blev afsluttet for nylig, omfattede omkring 30 af landets største virksomheder. Den viste, at kun 4 pct. af virksomhederne aktuelt gjorde brug af bioteknologi, andre 4 pct. var på vej til at gøre det, mens 30 pct. ville overveje at anvende teknikken. Skepsisen er dog stadig stor: Kun omkring hver anden af landets største virksomheder stoler på teknikken og anser den for anvendelig. Fakta-butikker med biometri Man skal have fingeren på scanneren for at kunne få fi ngrene i kassen. Det er nu blevet proceduren for medarbejderne i Faktas butikker. Den Coop Danmark-ejede detailkæde er en af de virksomheder, som har taget teknikken i anvendelse - i form af et centralt styret og overvåget fingerscanningssystem i sine 300 butikker. Ifølge Lars Kornbek fra Vitani A/S, der har leveret systemet, er der tale om den hidtil største biometriske installation i Danmark med fingerscannere. Systemet anvendes af butikkernes ca medarbejdere, som på baggrund af fingerscanning benytter systemet som identifikation ved åbning af fx kasseterminaler og pengeskabe. Tidligere blev adgang til kasser og pengeskabe godkendt ved hjælp af magnetkort og kode. 10

11 Niels Lynnerup Men fremover slipper virksomheden for den omstændelige proces med at oprette medarbejderkort. Med fingerscanningssystemet, der styres og registreres et centralt sted i Danmark, er det, ifølge Lars Kornbek, lettere, hurtigere og sikrere at håndtere adgangstilladelserne i en vidt forgrenet detailvirksomhed med høj personaleomsætning. Datatilsynet har været inde over for at acceptere systemet, der er udviklet og afprøvet i et pilotprojekt inden endelig idriftsættelse. Biometri i retssalen I 2003 blev der begået et dramatisk bankrøveri i Ålsgårde i Nordsjælland. Under røveriet skød og dræbte den ene af to bankrøvere en borger, som forsøgte at afspærre vejen for røvernes flugtmotorcykel. Gerningsmændene, som slap væk, kunne ikke identificeres ved hjælp af overvågningskameraerne, da de var iført motorcykelhjelm, som skjulte deres ansigter. Det lykkedes alligevel siden at få identificeret og dømt to mistænkte Bandidosrockere for drabet og røveriet. Det skete ved hjælp af en fotogrametrisk sammenligning af de mistænktes bevægemønstre med optagelser fra overvågningskameraet. Analysen overbeviste nævningene om de mistænktes skyld. Dette biometriske detektivarbejde blev udført af lektor Niels Lynnerup fra Panum Instituttet ved Københavns Universitet. På Biometriens Dag fortalte han om udviklingen af teknikken, som blev brugt Leif Limkilde Bloch for første gang i forbindelse med Ålsgårde-røveriet. Senere i 2003 blev den danske ekspert kaldt til Stockholm for at bistå med en tilsvarende biometrisk opmålingsopgave i forbindelse med opklaringen af mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh. Her var gerningsmanden blevet filmet af videokameraer i det stormagasin, hvor drabet fandt sted. Niels Lynnerup påpegede, at man bør være opmærksom på placeringen af overvågningskameraer, da dette forhold er af afgørende betydning, hvis man skal bruge kropsopmåling og bevægelsesanalyse som bevismateriale i retssager. Panum Instituttet arbejder videre med at udvikle og forfine teknikken, og Niels Lynnerup benyttede lejligheden til at invitere industrien til samarbejde om udvikling af produkter på området. Personsikkerheden udfordres Som tidligere nævnt byder biometri-teknologierne på store udfordringer i relation til menneskerettigheder, privatlivets fred og den personlige sikkerhed. På actionfilm har man set afskårne fingre misbrugt til fingerscanning men den går ifølge eksperterne ikke: En finger uden naturligt blodtryk virker ikke i virkelighedens biometriverden. Derfor skal man have fat i hele manden i levende live, hvis man skal sikre sig en brugbar biometrisk signatur. Denne grove metode er allerede forsøgt anvendt i praksis i Danmark. I slutningen af august 2007 blev et ægtepar i Nordsjælland bortført og bagbundet af kriminelle, som dog uden held tilsyneladende forsøgte at skaffe sig adgang til et lager med GPS-udstyr ved hjælp af mandens biometriske data. Eksemplet blev omtalt af Leif Limkilde Bloch, HK, som dermed ønskede at pege på de personlige risici, som biometrien kan medføre. Vi er IKKE imod biometri vi vil hellere have tryghed end utryghed på arbejdspladsen. Men man skal selvfølgelig overveje, hvad det er, man gør, fastslog han. Som medarbejder har man ret til at være privat på arbejdspladsen, og derfor bør der først og fremmest være helt klare aftaler mellem medarbejdere og virksomhed om it-politikken, sagde Leif Bloch, som samtidig udtrykte ønske om mere forskning og udvikling på området. Det er en af grundene til, at vi er gået ind i Danish Biometrics, lød det afslutningsvis fra HK s repræsentant. Formanden for Danish Biometrics, Frederik Kortbæk, oplyser, at der er planer om en ny Biometriens Dag i slutningen af 2008 eller i starten af Biometri hos DBI I DBI s Brand & SikringsCenter er der opsat forskellige biometriske applikationer og sikringsløsninger. Udstyret kan ses og prøves i forbindelse med relevante undervisnings-, demonstrations- og informationsarrangementer. Venescanner Kontaktperson: Rune Hernø, rhe@dbi-net.dk. 11

12 Ta til IFSEC med DBI Spændende messerejse til Birmingham med indkvartering i Shakespeares fødeby Kontaktperson/ rejseleder: Peder Gellers, peg@dbi-net.dk Som tidligere omtalt arrangerer DBI en fælles messerejse til den internationale sikringsfagmesse IFSEC 2008, der fi nder sted i National Exhibition Centre i Birmingham maj IFSEC byder på seminarer og viser nyheder inden for adgangskontrol, biometri, brandsikring, fysisk sikring, indbrudsalarm, IP-netværk, RFID-systemer, terrorbekæmpelse, tv-overvågning samt vagt og overvågning. Benyt denne enestående chance for at få opdateret din viden og pleje netværk med kolleger og fagfæller. Et godt tilbud DBI har sammensat et interessant messe-arrangement, som gælder fra åbningsdagen mandag den 12. maj til onsdag den 14. maj Tilbuddet omfatter: Fly til/fra Kastrup(eller Billund)/London Hotelophold i Stratford-upon-Avon Bustransport til/fra messen Entré til messen Morgen- og aftenmåltider Ud over messen byder arrangementet på socialt samvær og netværksmuligheder med kolleger fra sikkerhedsbranchen. Der er reserveret hotelovernatning i Shakespeares fødeby Stratfordupon-Avon, hvor vi kan nyde den historiske atmosfære i den smukke teater- og kulturby. 12. maj Kl afrejse fra Kastrup. Vi lander i London Gatwick Airport kl. 8.15, hvorfra bussen kører os direkte til vores første besøg på IFSEC 2008 i Birmingham. Kl afgår bussen til hotellet i Stratford, hvor vi indkvarteres. 13. maj Kl afgår bussen fra hotellet til messeområdet. Kl kører bussen os tilbage til hotellet. 14. maj Kl tjekker vi ud af hotellet og bliver afhentet til turens sidste besøg på IFSEC-messen. Kl kører bussen os direkte til London Gatwick Airport for at nå flyet med afgang kl Kl lander vi atter i Kastrup. Alle deltagere får tilsendt et messeprogram, så man individuelt kan planlægge udstillingsbesøg og seminardeltagelse (Se Billund-tider på Pris og tilmelding Samlet pris for hele arrangementet er kr. (medlemspris kr.) pr. person i enkeltværelse og kr. (medlemspris kr.) pr. person i dobbeltværelse. Priserne er ekskl. moms. Tilmelding kan ske på eller ved at kontakte Marianne Johnsen på telefon Messefakta IFSEC er Europas førende sikringsbegivenhed. IFSEC finder sted hvert forår, og i 2008 er det 35. gang, at messen åbner dørene. Det vil være muligt at se det nyeste og mest innovative indenfor sikring. Der ventes besøgende på messen, hvor over 800 firmaer udstiller deres produkter. Konference-/seminarprogrammet omfatter blandt andet terrorbekæmpelse og Internet Protokol overensstemmelse. Læs mere på 12

13 Installatører af mekanisk indbrudssikring skal nu certificeres Forsikringsselskaberne skærper kravene til registrering af sikringsfirmaer Firmaer, der installerer og monterer låseudstyr, værdiskabe, gitre, sikringsglas og lignende mekanisk udstyr til indbrudssikring, skal sørge for at blive certificeret, hvis de vil sikre sig forsikringsselskabernes anerkendelse efter udgangen af Hidtil har det været relativt enkelt at opnå denne anerkendelse, som udmønter sig i, at virksomheden bliver optaget i et offentligt tilgængeligt register på Forsikring & Pensions særlige hjemmeside Ifølge ordningen, som udløber ved årsskiftet, kræves det blot, at virksomhe- DBI Følgende fagkurser indgår i F&P s certificeringsordning for mekanisk sikring: 1. Sikringsteknisk montage (tidligere betegnelse: Mekanisk sikringsteknik). Kurset er obligatorisk for alle. 2. Montage af låseenheder og dørlukkere (tidligere betegnelse: Låsemonteringsteknik) 3. Montering af elektromekaniske låse (tidligere betegnelse: Elektromekaniske låse) 4. Sikring med glas (tidligere betegnelse: Glas, polycarbonat og gitterteknik) 5. Rullegitre og pladeskabsmontage (tidligere betegnelse: Rullegitre og gitter-/ pladeskabe) 6. Montage af nøglerør og - bokse (tidligere betegnelse: Nøglerørsmontering) 7. Montage af værdiopbevaringsenheder (tidligere betegnelse: Pengeskabe og objektsikring) 8. Montage af sikringsdøre (tidligere betegnelse: Sikringsdøre) 9. Projektering af mekanisk sik- Livet skal gøres vanskeligere for indbrudstyvene. Derfor indfører forsikringsbranchen nu en certificeringsordning, der skal bidrage til at kvalitetssikre virksomheder, der leverer, projekterer, monterer og servicerer mekanisk udstyr til indbrudssikring. derne har ansat én eller flere medarbejdere, som har gennemgået et nærmere bestemt kursusforløb. Fremover skal virksomheder, der leverer, projekterer, monterer, servicerer og vedligeholder mekanisk udstyr til indbrudssikring, leve op til særlige kravspecifikationer, hvis de (fortsat) ønsker at være F&P-registreret. Kravene indebærer, at virksomhederne certificeres i henhold til kvalitetsstandarden ISO 9001:2000. Kvalitetssikring - Indførelsen af den nye ordning er et led i vores arbejde med en række andre organisationer om at kvalitetssikre installation og montering af sikringsudstyr hos forsikringsselskabernes kunder, fortæller Knud Knudsen fra Forsikring & Pension. - Vi har tidligere indført certificeringskrav for vagtfirmaer samt firmaer, som installerer indbrudsalarmanlæg, ligesom installatører af tv-overvågning (ITV) skal kunne dokumentere, at de oppebærer et specifikt ISO-certifikat. Med indførelse af virksomhedscertificering for mekanisk sikring er alle F&P-registreringer på sikringsområdet nu underlagt et veldefineret kvalitetssikringssystem, forklarer Knud Knudsen. De nye kravspecifikationer, der anvendes ved certificering på området, er udarbejdet i et samarbejde mellem SikkerhedsBranchen, Dansk Låsesmede Forening, Glarmesterlauget i Danmark, Dansk Knud Knudsen, Forsikring & Pension, har været ankermand i arbejdet med den nye certificeringsordning. 13

14 Godkendte fagkurser i mekanisk indbrudssikring afholdes af DBI/NUSA. Kurserne finder sted på uddannelsescenteret i Frederikshavn. Byggeri, Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter samt Forsikring & Pension. Certificeringen kan opnås gennem et certificeringsorgan, som er akkrediteret til formålet af DANAK for eksempel Dansk Standard. På baggrund af certificeringen kan en virksomhed ansøge om at blive registreret hos Forsikring & Pension med henblik på offentliggørelse på hjemmesiden Den hidtidige ordning udløber pr. 31. december 2008, hvorefter kun de behørigt certificerede virksomheder vil være at finde på listen. Uddannelseskrav For at sikre de fornødne kompetencer i forbindelse med salg, projektering, installation/montage, service og vedligeholdelse skal den enkelte virksomhed have ansat medarbejdere, som har gennemgået og bestået godkendte kurser på de specifikke fagområder. I forhold til den registreringsordning, som nu afvikles, fortsætter de hidtidige kurser med et obligatorisk kursus for alle - samt en række fagspecifikke kurser. Som det fremgår af faktaboksen sker det dog med nye kursusbetegnelser. På baggrund af certifi ceringsordningens kravspecifikationer indføres desuden et helt nyt kursus, der hedder Projektering af mekanisk sikring. Dette kursus retter sig mod de medarbejdere i virksomhederne, som står for projektering af den mekaniske sikring, herunder også i forbindelse med salget af det mekaniske sikringsudstyr. For alle kursernes vedkommende er der tale om fagkurser, der er godkendt af Undervisningsministeriet som AMU-uddannelser. Kurserne udbydes af DBI/NUSA, der har kurserne på programmet for Se kursusprogrammet på eller dk. Elementær brandoplysning på engelsk Hjælp at hente for det stigende antal udlændinge på danske arbejdspladser I dag er det ikke kun hoteller og internationale koncerner, som beskæftiger ikke dansk-talende med- arbejdere. Flere og fl ere ganske almindelige arbejdspladser ansætter udlændinge, som især i starten ikke behersker det danske sprog. De manglende sprogkundskaber kan få negativ betydning for brandsikkerheden på de pågældende arbejdspladser. Dels fordi de udenlandske medarbejdere ofte ikke får fuldt udbytte af de informationer og instruktioner om brandsikkerhed, som gives til medarbejderne. Dels fordi sprogproblemerne kan medføre, at der opstår misforståelser, når der skal handles hurtigt i forbindelse med en opstået brand. Derfor er det særlig vigtigt, at netop de fremmedsprogede medarbejdere bliver bekendt med, hvad de kan, skal og bør gøre for at undgå, begrænse og bekæmpe mulige brande. Det er baggrunden for, at DBI nu udsender det populære oplysnings- og undervisningshæfte Elementær brandbekæmpelse i en engelsksproget udgave. Elementary Fire Protection, som er navnet på den engelske version, egner sig - i lighed med den danske både til selvstudium og som undervisningsmateriale i forbindelse med kurser i elementær brandsikkerhed. Elementary Fire Protection koster 32 kroner ekskl. moms (kr. 26,- for DBI-medlemmer) og kan bestilles på 14

15 Tågesnak alene gør det ikke - men det gør vandtåge... Dansk producerede lavtryk vandtågesystemer - afprøvet i akkrediteret laboratorium - lavt vandforbrug - tilslutning til eksisterende vandforsyning - nemme/billige at montere - pålidelige og sikre - designet til omgivelserne - lave løbende driftsomkostninger. VID er en dansk virksomhed, som designer, udvikler, producerer og sælger nationalt og internationalt brandsluk nings anlæg baseret på vandtåge, lavt vandforbrug og lavt vandtryk. Med udgangspunkt i mange års praktisk erfaring indenfor sprinklersystemer har vi kombineret vandtåge og lavt vandforbrug med de bedste egenskaber fra de traditionelle sprinklere. Vi er ikke gået på kompromis med det vigtigste af alt - nemlig sikkerheden. Vore lavtryk vandtågeanlæg er Vi tester vore produkter. testet i et dansk akkrediteret testlaboratorium, således at vi med vandtåge, lavt vandforbrug og lavt vandtryk opnår optimal sikkerhed og pålidelighed. VID N-pipes - rustfrie rør med integrerede dyser til industriel bestyttelse, lokal beskyttelse, proces anlæg, aller former for lagre incl. reoler og andre applikationer mm. VID BB - modul væg paneler til beskyttlse af boliger og plejehjem - eksisterende vandtilslutning bruges - modulerne kan nemt flyttes og genbruges. Vore vandtågeanlæg i kombination med moderne elektrisk styring tilsikrer en hurtig alarm og udløsning baseret på hhv. røg og varmestigning. Et lavt vandforbrug begrænser de ofte omfattende følgeskader, uden at det påvirker sikkerheden. Vi designer selv (eller sammen med vore kunder) vore produkter, så de arkitektonisk passer til såvel nye som ældre byggerier og boliger samt industrielle forhold. VID Atrium -til beskyttelse af store rum (atrier, aulaer, konferencerum etc.) - rustfrie rør og dyser som dækker 10 m. ind i rummet - 6 bar vandtryk - fuld skala testet. Udløses via røg og flammealarm. Simpel installation og vedligehold. VID Atrium rør og dyse VID SUFA ventiler til bl.a. VID Atrium og lokal beskyttelse med N-pipes. Eget design kombineret med lavt vandforbrug og vandtryk gør vore anlæg er nemme og billige at montere og installere - samt billige at vedligeholde mange år fremover. Vi styrer selv design, udvikling, test og produktion, hvilket giver os mulighed for at tilbyde og levere brandslukningsanlæg af høj kvalitet, max. sikkerhed og tilpasset kundernes behov. VID model DFL stationært monteret og udløses aut. ved brand og slukker lokalt bl.a. industrielle friturer/aftrækssystemer, små stationære og mobile motorer. Back up batteri ved strømsvigt. Det brænder ca. 360 grader. DFL udløses aut. og branden er slukket efter få sekunder. VID ApS Tlf fax Mail: vid@vidaps.dk -

16 Fra Teknologirådets konference ses adjunkt Peter Kjær Jensen, Københavns Universitet (til venstre), og professor Kurt Petersen, Lunds Universitet (forrest til højre). Dansk beredskabs katastrofekurs Mangler det danske katastrofeberedskab en klar kurs? Det mener Teknologirådet, som har forsøgt at rejse debat om emnet. Tryghed er tilsyneladende en uopnåelig størrelse. På trods af den økonomiske og teknologiske udvikling fortsætter truslerne mod det moderne samfund med at udvikle sig. Også i smørhullet Danmark. Klimaændringer, sygdomssmitte og terrorhandlinger kan medføre katastrofesituationer, hvor der med kort varsel vil være behov for store, koordinerede samfundsindsatser. Men er det samlede danske beredskab klar til at tackle og imødegå de mulige trusselssituationer? Teknologirådet Teknologirådet er en uafhængig institution, oprettet af Folketinget i 1995 som afl øser for det tidligere Teknologinævn. Teknologirådet er nedsat for at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser for både mennesker, samfund og miljø. Rådet skal derfor fremme debatten om teknologi, vurdere teknologien og rådgive Folketinget og regeringen i teknologiske spørgsmål. Hjemmeside: Teknologirådet har forsøgt sig med et indspark i debatten. Sidste år sendte rådet et nyhedsbrev til Folketinget under overskriften Katastrofeberedskabet mangler klar kurs. Heri rettes fokus især på kommunikationsaspektet, som er aktuelt med igangsættelsen af det Tetra-baserede SINEsystem (SIkkerhedsNEttet). Men mobil radiokommunikation er ikke hele svaret, lyder det fra Teknologirådet, som efterlyser mere samtænkning, integration og planlægning på tværs af både lokale, regionale og statslige myndigheder. Hvem skal styre og have magt? Flere eksperter sætter ifølge rådet spørgsmålstegn ved, om danske myndigheder er i stand til at håndtere de krævende og svært forudsigelige opgaver, der følger med det nye og mere komplekse trusselsbillede, der er opstået. Udfordringer som indebærer behov for multifaglig koordination og tæt samspil mellem de involverede myndigheder. Med det udgangspunkt havde rådet inviteret til konference på Mogens Dahl Instituttet i København den 6. december Den, der styrer kommunikationen, har magt men hvem skal styre det nye SINE-system, og er vi i stand til at styre det, spurgte Peter Kjær Jensen fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhed. Peter Kjær Jensen mente, at det nye trusselsbillede kræver en helt ny type krisestyrere, og han fandt, at vi i Danmark mangler tværfaglige eksperter på området. Det ønsker man blandt andet at råde bod på med en ny masteruddannelse i krisehåndtering, som Peter Kjær Jensen står i spidsen for. Uddannelsen udbydes af Københavns Universitet i samarbejde med Lunds Universitet. Kan vi lære af svenskerne? Konferencen havde svært ved at fremprovokere nogen egentlig debat, men en række af de spørgsmål, som blev rejst, rettede sig til professor Kurt Petersen, som både forsker og underviser i katastrofeberedskab ved Lunds Universitet og rådgiver de svenske katastrofemyndigheder. - Mine studier af katastrofer og terror viser, at samspillet mellem de forskellige instanser har det med at svigte, fortalte Kurt Petersen, der 16

17 slog til lyd for, at danske myndigheder og politikere kastede blikket over Sundet. Trods den korte afstand til Danmark har vi langt mere samarbejde med Norge og Finland, sagde den danske professor ved det sydsvenske universitet og efterlyste mere samarbejde med danske myndigheder og forskningsinstitutioner. Han fremhævede, at katastrofehåndteringen i Sverige, til forskel fra Danmark, er samlet i én enkelt national organisation: Krishandteringsmyndigheten. I Danmark er katastrofehåndteringen organiseret efter et sektoransvarsprincip en model, som blev taget i forsvar af nogle af de danske myndighedsrepræsentanter. Fra tilhørerrækkerne erklærede en deltager fra forsvaret endda, at det var en model, som svenskerne så på med en vis interesse. Behov for ressourcer På baggrund af sine erfaringer fra Master i katastrofestyring Københavns Universitet tilbyder nu en masteruddannelse i katastrofestyring. Uddannelsen, der gennemføres i samarbejde med Lunds Universitet, er døbt Master of Disaster Management (MDMa). Den nye masteruddannelse sigter primært på at give den enkelte studerende tværfaglige kompetencer inden for katastrofehåndtering. MDMa kan gennemføres som fuldtidsstudium på ét år eller som deltidsstudium på tre år. Det er desuden muligt at købe og gennemføre enkeltstående kurser eller kursusmoduler a la carte. Den engelske titel skyldes ifølge uddannelsens ansvarlige leder, Peter Kjær Jensen, at uddannelsen er international i sit sigte, og at en væsentlig del af forelæsningerne gennemføres af udenlandske gæsteforelæsere. Derfor vil studiesproget også være engelsk. Fra danske beredskabsmyndigheder har der været rejst kritik af uddannelsen, som nogle mener mangler en dansk profil. Det har nu fået Københavns Universitet til at åbne op for, at man kan tilrettelægge uddannelsen med en særlig dansk profil. Nærmere oplysninger på www. mdm.ku.dk Sverige, hvor der i langt højere grad satses på katastrofe- og kriseforskning, anbefalede Kurt Petersen, at man også i Danmark satsede mere på dette område. Desuden bør der tilføres flere ressourcer til undervisning, herunder også til praktisk undervisning i brug af det kommende radiokommunikationssystem SINE, mente han. Effektiv brandbekæmpelse med højtryks-vandtåge Sem-Safe systemet giver optimal beskyttelse samtidig med at være miljøvenligt, ufarligt for brugere og med langt mindre påvirkning af bygninger og interiør end traditionelle systemer. Færre og mindre skader på udstyr holder produktionsapparatet i gang. Det resulterer i væsentlig lavere omkostninger i systemets levetid, og dermed et forbedret pris/udbytte forhold. Sem-Safe det unikke højtryks-vandtågesystem fra Danfoss Semco

18 Andre pegede også på behovet for undervisning af de kommende SINE-brugere og fra lokalt beredskabshold blev der spurgt, hvem der skal betale for det. Jørgen Holst Hansen, Beredskabsstyrelsen, redegjorde for de tanker og planer, der ligger omkring undervisningen, og selv om han ikke kunne svare på, hvem der skal finansiere undervisningen, mente han ikke, at det blev et problem. Ingen ved, hvad der venter Risikobilledet har ændret sig drastisk, og det vil det formentlig fortsætte med. Under debatten blev det sagt, at vi aldrig ved, hvilken katastrofe der venter os rundt om hjørnet. Med det in mente er det måske forståeligt, hvis det kan være svært at udstikke en klar kurs for katastrofeberedskabet. Teknologirådets konference formåede ikke at skabe større klarhed, men 2½ time er også katastrofal kort tid til at belyse og debattere det danske katastrofeberedskab. Og i øvrigt manglede konferencen deltagere fra en af områdets vigtigste aktører politiet! Teknologirådet har samlet et udpluk af konferencens udmeldinger i sit nyhedsbrev nr. 248, der kan ses på Krisestyringsøvelse 2007 Siden 2003 har de danske myndigheder afholdt tre større, nationale krisestyringsøvelser. Senest KRISØV 2007 i slutningen af september Den sidst øvelse, der var uvarslet, havde som overordnet formål at afprøve de nationale krisestyringsprocedurer i forbindelse med terrorhandlinger i Danmark. For at afprøve evnen til at håndtere fl ere samtidige hændelser indgik både terrortrusler, terrorhandlinger (mod offentlig transport) og jordskælv i udlandet (med behov for dansk hjælp). Over 40 danske myndigheder og operatører deltog i øvelsen, foruden den nationale operative stab (NOST), regeringens krisestyringsorganisation og fire udenlandske ambassader. Ifølge øvelsesledelsens evaluering af øvelsen blev dens formål og mål opfyldt, selv om ikke alle aspekter af krisestyringen fungerede helt som ønsket. Den tværgående evalueringsrapport kan downloades fra Beredskabsstyrelsens hjemmeside, brs.dk. National sårbarhedsrapport Beredskabsstyrelsen har udsendt National Sårbarhedsrapport Rapporten er udarbejdet som led i den løbende sårbarhedsvurdering og er den tredje i rækken af sårbarhedsrapporter. National Sårbarhedsrapport 2007 ser bl.a. på, hvordan vandforureningen i Køge tydeliggjorde vigtigheden af effektiv alarmering, på den nationale krisestyringsøvelse 2007 (KRISØV 2007), og på, hvordan strejker og blokader kan sætte kritiske funktioner under pres har heldigvis ikke budt på hændelser, der for alvor har sat samfundets kritiske funktioner under pres. Men vi har set en række hændelser og initiativer, som har givet os nogle vigtige erfaringer. De erfaringer vil vi gerne videreformidle i rapporten, og vi opfordrer til, at de indtænkes i det beredskabsarbejde, der foregår hos myndigheder og virksomheder, siger chefkonsulent Mads Ecklon, Beredsskabsstyrelsen. Derudover ser rapporten på nogle aktuelle og generelle temaer: - Klimaændringernes indvirkning på samfundets beredskab - Kommunalreformens og politireformens betydning for beredskabsplanlægning i kommunerne - Offentligt-privat samarbejde på beredskabsområdet - Informations- og kommunikationsteknologi til krisestyring 2007-rapporten samt rapporterne fra 2005 og 2006 kan downloades fra Desuden kan trykte udgaver af National Sårbarhedsrapport 2007 rekvireres på mailadressen csb@brs.dk. 18

19 Planlægning af beredskab ved omfattende influenzaepidemier Hvordan opretholder man sin virksomhed under en alvorlig, verdensomspændende influenzaepidemi også kaldet en pandemi? DBI Til virksomheder og institutioner, som varetager kritiske samfundsfunktioner uden for sundhedssektoren, har Beredskabsstyrelsen nu udarbejdet en særlig beredskabsvejledning. Formålet er at vejlede om, hvordan man kan planlægge for, hvordan man kan opretholde sin virksomhed under en alvorlig pandemi. Vejledningen informerer om infl uenza-sygdomme og om risikoen for en verdensomspændende pandemi. På baggrund af et konkret scenarie opstiller vejledningen en række forslag til foranstaltninger, man kan anvende til at imødegå FAKTA En pandemi kan opstå på grund af en ny type influenzavirus, som mennesker ikke har immunitet imod. Pandemier spredes hastigt over større globale områder. Af tidligere pandemier kan nævnes: Den Spanske Syge ( ), Asiatisk Syge ( ) og Hong Kong Syge ( ). Sundhedsstyrelsen udsendte en national beredskabsplan for håndtering af pandemisk influenza i direkte og indirekte konsekvenser af en pandemi. Primært sættes fokus på det omfattende personalefravær, som vil kunne forventes. Vejledningen Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza - En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner kan bestilles eller downloades gratis via htm. BRANDSIKRE PRODUKTER FRA SCANDI SUPPLY a/s Brandpakninger B300 S Brandpakninger for plastrørsgennemføringer i brandklassificerede vægge og etageadskillelser. MK 6.10/1171 Nullifire System B700 Består af Nullifire brandplader coated på hhv. en B744 eller begge sider B745 samt Nullifire Brandmastik B722. Anvendes til tætning af installationsgennemføringer i brandklassificerede vægge eller dækkonstruktioner. Systemet leveres også i praktisk brandkuffert. Fås i farverne rød eller hvid. MK 6.10/1026 Brandbøsninger System B150 S Brandbøsninger for brandsikring af plastrørsgennemføringer i brandklassificerede vægge og etageadskillelser. Fastgøres på murede og støbte konstruktioner samt pladevægge MK 6.10/1171 Fire Free Foamplugs F520 og Foamblocks F510 Fire Free Foamplugs F520 og Foamblocks F510 er godkendt til at lukke midlertidige eller permanente cirkulære eller rektangulære huller med kabler og/ eller metalrør. MK 6.10/

20 En krise kommer sjældent alene. Da slagteriet i Skive brændte midt på sommeren 2007, var det Danish Crowns anden storbrand på tre måneder. Når virksomheden trues på livet Virksomhedskriser kommer (næsten) altid uventet. Men kan man forebygge kriser og hvad gør man, når de alligevel opstår? Jacob Scharf: Planlæg krisestyringen og øv jer! Er danske virksomheder klædt godt nok på til at stå imod, når der opstår en truende krise? Spørgsmålet blev rejst i forbindelse med en velbesøgt temadag hos DBI i slutningen af Chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Jacob Scharf, slog her til lyd for, at danske virksomheder skulle forberede sig bedre til at modstå de mulige krisescenarier. Han anbefalede især, at virksomhederne udarbejdede relevante kriseplaner og samtidig sørgede for at øve planerne rent praktisk. På baggrund af nogle af de områder, som PET beskæftiger sig med, kunne han pege på, at især industrispionage, bortførelse/pengeafpresning og terrortrusler udgør en stigende risiko for en række danske virksomheder. Jacob Scharfs råd til virksomhederne er nærmere omtalt i sidste nummer af Brand & Sikring. Her følger et uddrag af nogle af temadagens øvrige indlæg. Vær forberedt Kriser i virksomheder kan skyldes mange andre ting, og derfor kan de være vanskelige at undgå, forklarede Peder Gellers, DBI. Han delte kriserne op i de hurtigtudviklende og de langsomtudviklende kriser. Den sidstnævnte type, der ofte skyldes eftergivenhed eller mangel på erkendelse og styring, kunne i mange tilfælde have været bremset i deres indledende fase. De hurtigtudviklende kriser, derimod, kan være svære at undgå, især når de skyldes udefrakommende forhold. Men ved at forebygge og forberede sig kan man minimere deres skadelige virkning. Forebyggelsen kræver i første Peder Gellers: Erkend og definér risici! række, at man erkender og definerer risici og problemer, og at man har truffet beslutninger om, hvordan de mulige krisescenarier skal håndteres og af hvem, lød nogle af rådene fra Peder Gellers. Koncern med global krisestyring Ved alle Novo Nordisks produktionssteder rundt om i verden står altid en driftklar satellittelefon parat. Telefonerne er en lille, men vigtig, brik i medicinalkoncernens omfattende kriseberedskab, fortalte Kaj Møller, Novo Nordisk. Som Corporate Security Manager 20