IT-systemudvikling - Hvorfor de mange skuffende resultater?

Transkript

1 Indlæg ved Erik Frøkjær til Dansk Magisterforenings faglige netværk for IT-magistre, tirsdag den 28. maj 2002, kl Oversigt IT-systemudvikling - Hvorfor de mange skuffende resultater? 1. Tingenes triste tilstande - et kort rids 2. Hvor er den gal? Og hvad skal der gøres?

2 1. Tingenes Triste Tilstande - et kort rids Problemerne i AMANDA-systemudviklingen Lidt om VUE-projektet Rigsrevisionens undersøgelse af 124 edb-projekter

3 AF indfører nyt edb-system - Det kan give ekstra ventetid Derfor appellerer vi til dit gode humør AMANDA og problemerne med Statens IT-projekter. Softwareudvikling på tværs, TI, 8-9 maj 2001

4 Fejlgreb og mangler i AMANDA-systemudviklingen 1. Brugerfladerne ineffektive, omstændelige og ubekvemme i de centrale arbejdsprocesser. Fx Grundregistreringen af en ny arbejdssøgende: Fra en håndfuld skærmbilleder i det gamle system skal nu benyttes langt flere, ofte op til 50. Med det gamle system tog grundregistreringen fra min - med AMANDA tog det efter tre måneders drift typisk 1 time.

5 Elementær EVALUERING AF DESIGNFORSLAGET gennemført allerede i 1997 ville for en kompetent systemudvikler have afsløret, at den var rivende gal. Og brugerflade-problemerne er udbredte og massive Evalueringsrapporten, feb 2000 i AF Roskilde: Mange brugere finder vinduerne uoverskuelige og har problemer med at overskue, hvor i AMANDA de befinder sig, og hvordan de bevæger sig rundt. Der er en del brugerfrustrationer over antallet af billeder, som kræves aktiveret ved selv forholdsvis enkle operationer, der kunne klares med et enkelt billede i AF-Match.

6 2. Databasesiden ineffektiv: Lange svartider ved såkaldte komplekse søgninger, fejl i søgeresultater viser sig igen og igen, job-match kan ikke lade sig gøre. Problemer med søgning og job-match hænger delvist på en grundide i AMANDA AMANDA baserer sig på brug af 2600 fagbetegnelser i AF-Match kunne man klare sig med ca Denne finmaskede beskrivelse har vist sig forfejlet. Igen en illustration af vildfarelsen om styring gennem detailregistrering en udbredt manager- og bureaukrat-fejltagelse.

7 ... også her var AMS advaret Evalueringsrapporten, feb 2000 i AF Roskilde: Der synes at være en risiko for, at grundregistreringen af de ledige, sammenholdt med en angivelse af meget specifikke kvalifikationskrav i jobordren, gør matchningen (søgningen) meget vanskelig. Allerede korte indslag i TV i 1998 og 1999 viste problemet, så det var klart for personer med indsigt i informationsklassifikation, fx bibliotekarer og dataloger.

8 3. AMANDA forankret i forældet maskinarkitektur baseret på OS/2 OS/2 blev reelt sat til udfasning af IBM allerede i Problemet med OS/2 rejses straks i og fx i konsulentundersøgelsen i AMANDA-faciliteter er indvævet i BIOS-laget, det basale inputoutputsystem, for at klare problemer med svartider og udskrifter. Kort sagt: AMANDA er låst til en stærkt begrænset vifte af materielprodukter, som hastigt forældes.

9 4. Ubehjælpsom integration til andre edb-værktøjer Til generelle kontorværktøjer tekstbehandling, regneark, og udprintningsfaciliteter har AF-kontorerne lagt sig fast på en MS Windows-platform. Det kan ikke fungere sammen med OS/2. AMANDA kan ikke bringes i effektivt samspil med medarbejdernes almindelige kontoradministrative edbværktøjer. Så der skal opstilles både AMANDA- og MS-arbejdstationer.

10 Dansk arbejdsmarkedspolitik er i dyb krise Ugebrevet Mandag Morgen, 29. jan 2001, i følge DR: Regeringen fastholder, at AFs indsats over for de ledige er inde i en positiv udvikling Men AF kører reelt for 2/3 kraft, og AMANDA kommer i bedste fald først helt op at stå til efteråret - Taberne bliver de ledige, der venter på jobtræning og handlingsplaner, og virksomhederne i de brancher, der mangler arbejdskraft. Effektivitetsproblemerne i AF-regionerne er dramatiske. Arbejdsmarkedets parter slår alarm. Hvad fanden er det egentlig, der foregår? Jeg er ude af stand til at vurdere, hvornår systemet kommer til at virke, siger sekretær i LO, Harald Børsting.

11 VUE-projektet: Statsrevisorer i 1999 er rystede over svigt i Undervisningsministeriet Sammenfattende må Rigsrevisionen konstatere, at VUE-projektet ikke er realiseret i overensstemmelse med planlægningsgrundlaget... Udgifterne til STADS er flerdoblet, udviklingstiden forlænget og STADS er ikke blevet et fælles system for universitetslovinstitutionerne. VUE-projektet påbegyndes i 1989 og opgives som fællesprojekt med nedlæggelsen af VUE-centret i Det reelle spild er mindst på 500 millioner kroner, når medtages institutionernes arbejdsindsats.

12 Rigsrevisionens Beretning Juni 2000 (RB B202/00) Gennemførelse af Statslige Edb-projekter Undersøgelsen omfatter de 124 største statslige edb-projekter fra perioden Totalomkostningerne udgjorde mio kr, mange små og nogle få meget store projekter. Institutionerne rapporterer 18 afsluttede og 18 igangværende projekter gennemført i overensstemmelse med de oprindelige planer. De resterende 88 projekter svarende til 71% af de 124 projekter kan ikke gennemføres som planlagt (tid, økonomi eller funktionalitet er skredet). Lignende problemer er rapporteret i bl.a. Sverige, Norge og Storbritannien - og USA; dog antagelig i mindre alvorlig grad.

13 2. Hvor er den gal? Og hvad skal der gøres? Mine beskrivelser, analyser og forslag til løsningsveje er på linje med en række af de mest fremtrædende forskere i IT-udvikling, fx Brooks, Boehm, Naur, Curtis, Strassmann, Gould og Landauer. Landauer, Thomas K. (1995), The Trouble with Computers Usefulness, Usability, and Productivity. MIT Press. Brooks, F. P. (1987) No silver bullet: Essence and accidents of software engineering, IEEE, Computer, 20, Brooks, F. P. (1975). The Mythical Man-Month. Addison-Wesley.

14 Et kompleks af problemer præget af: (1) Dårligt lederskab og uklare visioner. (2) Mangelfuld inddragelse af højt-kvalificerede systemudviklere med datalogisk og/eller domæneorienteret sagkundskab. (3) Uklarhed om konsekvenserne ved projektets fiasko eller succes. (4) Udbredt brug af mindre velegnede systemudviklings- og projektledelsesformer (herunder kontraktformer).

15 Thomas K. Landauer, The Trouble with Computers Usefulness, Usability, and Productivity, 1995 What s wrong? - Usefulness and Usability How to Fix - User Centered Design, Development, Deployment - task analysis, design, evaluation, iteration. Et konstruktivt bud er fx Hugh Beyer & Karen Holtzblatt, Contextual Design, 1998

16 Aktiviteter i Contextual Design-processen 1. Contextual Inquiry - Undersøgelse i konteksten 2. Work Modeling - Modellering af arbejdet 3. Consolidation - Konsolidering 4. Work Redesign - Gendesign af arbejdet 5. User Environment Design - Designe brugermiljøet 6. Prototyping - Iterér ved brug af protoyper

17 Contextual Design-processen studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér

18 Sammenfatning Problemerne - veje og vildveje - har været klart fremhævet af dataloger i DK og internationalt gennem mere end 30 år Indsats og indgreb er vedvarende præget af utilstrækkelighed og inkompetence Derfor taler jeg om forstokket uformåenhed, især i statsmagtens centrum, dvs Finansministeriet.

19 Udvalg af Erik Frøkjærs publiceringer om systemudviklings- og ledelseserfaringer med offentlige ITprojekter: IV-22. IV-45. I-40. IV-24a IV-18. Frøkjær, Erik and Helge Korsbæk. Informatization Policies in Denmark, Chapter 3 in P.H.A. Frissen et al. (eds.): European Public Administration and Informatization, IOS Press, Elsevier, Amsterdam, 1992, pp Also as: Frøkjær, Erik and Helge Korsbæk. Computerization Policies in Danish Public Administration, COS Research Report 5/1992, ISSN , Center for Offentlig Organisation og Styring, København, Erik Frøkjær. Styringsproblemer i det offentliges edb-anvendelse, Politica, Tidsskrift for Politisk Videnskab, Vol. 19. år, nr , pp Frøkjær, Erik; Korsbæk, Helge. The Managerial Challenges in the Transformation of the Danish Geodata Sector, in Liebowitz, Jay and Khosrowpour, Mehdi (eds.) Cases on information technology management in modern organizations, Series in Information Technology Management, IDEA Group Publishing, Hershey PA, USA, 1997, pp Frøkjær, E.; Korsbæk, H.; Færch, Computer-based Tools for Cooperative Work among Politicians and Officials in Danish Local Government. Chapter 8 in Wim van de Donk, Ignace Snellen & Pieter Tops (eds.), Orwell in Athens: A Perspective on Informatization and Democracy, series on Informatization Developments in the Public Sector, Volume 3, IOS Press, 1995, pp (Revised version of IV-24) Frøkjær, Erik. Centralized Information Systems Impede Political Efforts to Decentralize Danish Public Administration, IFIP-HUB Conference, TC9, WG9.1, Information System, Work and Organization Design, Berlin, July 1989, 13 p. (Artiklen danner et årstid senere grundlag for en alvorlig kritik af Datacentralens edbskattesystemer og deres prissætning, to helsider i ComputerWorld. Skatteminister Anders Fogh Rasmussen følger op, refererer til min artikel i sin kritik, og sender mig visse interne dokumenter.)

20 Udvalgte interview: V-17. AMANDA - og historien om en forudsigelig rapport, Tidsskriftet SALT #4, September 2000, interview af Erik Frøkjær ved Gunnar Jørgensen, pp V- 18.Frøkjær, E., Lakaj for IT-branchen og top-bureaukratiet, Tidsskriftet SALT #6, p. 33, December 2000, debatindlæg, svar til Teknologirådet i SALT #5, p. 34, Åhh AMANDA - en gang til for Frøkjær. V-13. Edb-ekspert: Stop skandale. Udtalelse til Berlingske Tidende om Undervisningsministeriets kriseramte edbmoderniseringsprojekt for de videregående uddannelser, VUE-projektet, interview til journalist Iver Høj, Berlingske Tidende, 2. juli 1995, side 1 og sektion 1, side 11 samt 3. juli 1995, 1. sektion side 3. V-14. VUE-projektet på vildveje. Udtalelse til Ingeniøren om Undervisningsministeriets kriseramte edbmoderniseringsprojekt for de videregående uddannelser, VUE-projektet, til journalist Kurt Westh Nielsen, Ingeniøren, nr. 45, 10. november 1995, side 24. V-15. Ministeriet vil sælge VUE, af Ole Ørskov, Ingeniøren, forside og dobbelside, nr. 11, , side 6-7. Tre klummer: 1. Supportcenter for de videregående uddannelsers skandaleramte edb-system, VUE, skal privatiseres; 2. VUE s historie; 3.VUE uden overblik, Bertel Haarders ambition om fælles edb-systemer for de videregående uddannelser var utopi. Frøkjærs kritik inddrages markant i klumme 3. V-16. Salg af VUE aflyst, af Kurt Westh Nielsen, Ingeniøren, Uddannelsesinstitutionerne skal selv stå for udvikling og vedligeholdelse af systemerne. VUE-centret lukkes. Interview med Erik Frøkjær.

21 Annonceret Synopsis Udvikling og modernisering af store IT-systemer har i årtier givet anledning til masser af vanskeligheder. Typiske problemer har været: (1) Dårligt lederskab og uklare visioner. (2) Mangelfuld inddragelse af højt-kvalificerede systemudviklere med datalogisk og/eller domæneorienteret sagkundskab. (3) Uklarhed om konsekvenserne ved projektets fiasko eller succes. (4) Udbredt brug af mindre velegnede projektledelses- og kontraktformer. Når hertil kommer en slående tendens til oversalg af IT-udviklingens velsignelser, både i IT-virksomhederne og i aftagervirksomhederne selv på de højeste niveauer, så kan de alt for mange skuffelser ikke overraske. Erik Frøkjær vil begrunde vurderingerne og lægge op til diskussion på basis af erfaringer fra sine mange-årige studier af og aktive deltagelse i flere store IT-systemudviklingsprojekter, og her ikke mindst trække på sit indgående kendskab til IT-anvendelsen i det offentlige.