Færdighedslaboratoriet Gorm styrker teamtræningen Side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færdighedslaboratoriet Gorm styrker teamtræningen Side 14"

Transkript

1 Færdighedslaboratoriet Gorm styrker teamtræningen Side 14 Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby 16. årgang nr. 3 juni Afdeling I tager hånd om de pårørende 6 Status over Det Nye Universitetshospital Naturen ved Skejby: Det svirrer i luften 18 Varm sommer i vente indendørs 20

2 Indhold Kostdagen Kantinen 3 Leder: En aftale er en aftale 4 Pårørende får deres egen politik 6 Fra masterplan til konkret plan 10 En hænderne-over-hovedet-dag 12 Ny informationsmedarbejder 13 Vi tager til DHL Stafet igen i år 14 Hjertestop flere gange dagligt 16 Evaluering af kantine-undersøgelse 17 Læserbrev: Kantinetanker og svar 24 Genoplivning 18 Naturklumme: KLASK! Jeg fik dig! 20 Sommervarme, indeklima og ventilation 22 Efterlysning af utilsigtede cykel-hændelser/ nærhændelser. 24 Ny organisering af oplæringen i genoplivningsbehandling 26 Siden sidst 26 Jubilæer 27 Annoncer 28 Kunstforeningen En aftale er en aftale I 2006 udarbejdede vi et ledelsesgrundlag for hospitalet et grundlag, som netop nu danner udgangspunkt for lederudviklingsforløb for samtlige ledere på Skejby. Troværdighed er en central værdi i vores ledelsesgrundlag som hospital vil vi gerne fremstå troværdigt. Det gælder i forhold til patienterne, pårørende, ledere og medarbejdere, samarbejdspartnere og politikere. Det er et godt jysk kendetegn, at en aftale er en aftale. Når vi ansætter nye medarbejdere, vil vi gerne kunne vise, at det vi rent faktisk skrev i annoncen og stillede forhåbninger om ved ansættelsessamtalen, også er det, vi praktiserer. Når vi f.eks. får nyuddannede sygeplejersker, som får stillet det årlige introduktionsforløb i udsigt, ja så skal vi naturligvis også leve op til det. Fortællingen om Skejby er utrolig vigtig i en periode, hvor det kan være vanskeligt at besætte alle stillinger. Derfor er det bare så vigtigt, at vi holder, hvad vi lover. Og det på trods af, at der er så mange ting, vi skal leve op til på samme tid nyt medicinmodul, akkreditering, mange patienter der ønsker at komme til Skejby, nyt dokumentstyringssystem, ny sygeplejejournal osv. Vi skal holde tungen lige i munden i disse år og prioritere, hvad der er væsentligt for Skejby og hvad der giver værdi for patienterne. Den sidste patienttilfredshedsundersøgelse vidner dog om, at vi formår at balancere og holde tungen lige i munden. Og patienternes oplevelse er vigtig. Tak for det første halvår af 2007, tak for jeres engagement og hjælp til vores patienter. De sætter pris på det. Vi sætter pris på jeres indsats. Vi vil ønske alle en rigtig god sommer. Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Hospitals direktør Villy Helleskov Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf , informations medarbejder Anne-Mette Siem tlf , fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde l ingen tlf , mediegrafiker-elev Jette Hallenberg Christensen Informationsafdelingen tlf , grafiker Gitte Skov gård Jensen Informationsafdelingen tlf , ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit. Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og es til: (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag inklusiv mellemrum med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Kristjar Skajaa Cheflæge Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Villy Helleskov Hospitalsdirektør

3 Pårørende får deres egen politik Afdeling I har skrevet en pårørendepolitik, der giver personalet en række rettesnore for samarbejdet med de pårørende. Hvem kan man regne som patientens pårørende? Kan pårørende være på stuen, når patienten bliver vasket fra top til tå? Kan pårørende være på stuen ved hjertestop? Kan pårørende forlange at være hos patienten i indsovningsrummet til han sover før en operation? Hvordan sikrer vi diskretion i observationsafsnittet, når flere patienter ligger side om side? Disse og mange, mange flere spørgsmål blev endevendt, da vi mødtes i monitoreringsgruppen i Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I. Årsagen var, at vi i stigende grad oplevede og oplever, at pårørende ønsker at være til stede, deltage i plejen og blive inddraget i beslutninger om pleje- og behandlingstiltag. Derfor udarbejdede vi en politik for pårørendes tilstedeværelse i Afdeling I med en version tilpasset henholdsvis intensiv-, observations- og anæstesiafsnittene i afdelingen. Politikkens anbefalinger skal være en rettesnor i samarbejdet, som kan være en støtte til alle personalegrupper i afdelingen i dagligdagen. Politikken fremhæver, at samarbejdet med pårørende er et væsentligt indsatsområde i Afdeling I. Vi vil på denne måde komme både patienter og pårørende i møde. Da vi gik i gang med arbejdet i 2004, viste det sig at Amtsrådsforeningen, fagfolk og en lang række patient- og pårørendeorganisationer, både somatiske og psykiatriske, i fællesskab havde udarbejdet 20 anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet først og fremmest med patienten i fokus, men også med henblik på samarbejdet med pårørende. Vi var altså ikke de eneste, der syntes det var en god idé. Vores arbejde tog afsæt i anbefalingerne om inddragelse og information i ovennævnte skrift. Hvad er vigtigt for pårørende? Litteraturen viser, at det betyder meget for pårørende at være ved patientens side, at blive inddraget og at blive informeret. Pårørende får derved lettere ved at forstå, hjælpe og støtte patienten, gøre ham tryg og være advokat for ham. Det er vigtigt for pårørende at se patienten for selv at bedømme, hvordan han har det. De vil gerne gøre noget for patienten. De kan fortælle om personen og hans personlighed og på denne måde gøre det muligt for personalet at tilpasse plejen til den enkelte patient. Dette er ikke mindst af betydning på Intensiv, hvor patienterne fremtræder næsten anonyme omgivet af højteknologi og oftest ikke kan udtrykke ønsker og behov selv. Udover dette skal de pårørende klare hverdagen og samtidig være der for patienten. Pårørende bliver stressede, angste og usikre, når de ikke kan være hos patienten, ikke bliver inddraget i plejen og ikke bliver informeret i det omfang, de ønsker og har behov for. De kan blive aggressive, indadvendte og føle sig ensomme. Ringe viden om det juridiske grundlag for samarbejdet mellem pårørende og personale kan betyde, at pårørende enten bliver informeret og inddraget for meget eller for lidt. Hovedtræk i politikken Tre hovedområder har ifølge litteraturen størst betydning for pårørende: tilstedeværelse, inddragelse og information. Derfor har pårørendepolitikken for Afdeling I samme fokus. Et hovedtræk i anbefalingerne er, at vi som sundhedspersonale har en professionel opgave i forhold til pårørende. Det betyder blandt andet, at vi skal have en venlig og imødekommende adfærd. Det giver sig selv, men lykkes ikke altid. Det kan for eksempel være en god idé at sige til pårørende: Nu skal jeg lige koncentrere mig og så kan jeg måske se lidt sammenbidt ud. Men det er jeg altså ikke. Det lyder simpelt, men det virker. Det er vigtigt at begrænse og forklare ventetid og ikke mindst være realistisk. Pårørende har brug for praktisk information om for eksempel afsnittets rutiner eller om overnatning. De ved ofte ikke, hvordan de skal agere i hospitalsmiljøet. Pårørende har individuelle behov og ressourcer. Dem skal vi have øje for. Behovene skal vi søge at opfylde. Vi skal drage nytte af pårørendes ressourcer, når det er Monitoreringsgruppen bestod af sygeplejerskerne Birgit Mandrup (Y-an), Ruth Mogensen (T-an), Solveig Nielsen (I-obs), Lisbet Rifbjerg- Madsen (Intensiv, Afsnit 40), Anja Højlund Thomsen (Intensiv, Afsnit 20), Christina Thøgersen (Intensiv, Afsnit 10), Lotte Valbæk (Intensiv, Afsnit 50) og Mette Kürstein (Y-obs). Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Ingrid Lysholdt (afd. I) vejledte gruppen. Forskningssygeplejerske Anne Sophie Ågård (afd. I) bistod gruppen som konsulent. til gavn for patienten og de pårørende. Det er nyttigt at spørge pårørende om tidligere erfaringer og hvilke forventninger de har til os. Det kan rydde misforståelser af vejen og forebygge dem. Vi skal hjælpe de pårørende til at bevare overblikket. En stribe spørgsmål indleder denne artikel. Den må slutte med, at vi ikke kan give endegyldige svar. Vi er alle forskellige: patienter, pårørende og sundhedspersonale og situationen omkring patienten kan ændre sig fra sekund til sekund, fra minut til minut. Pårørendepolitikken skal være en vejviser i dagligdagen i Afdeling I, som kan støtte teamet omkring patienten i de mange individuelle vurderinger. Dels vedrørende information af pårørende, dels omkring i hvilket omfang pårørende kan være til stede, og endelig i forbindelse med stillingtagen til, hvordan pårørende eventuelt kan inddrages i dagligdagen. Derved håber vi at kunne bidrage til at sikre et godt samarbejde med afdelingens pårørende til gavn for både patienten, de pårørende og personalet. Du kan finde Afdeling I s pårørendepolitik på intranettet. Den ligger under Afdelinger/Kliniske afdelinger/anæstesiologisk- Intensiv Afdeling I/Politikker. Tekst sygeplejerske Mette Kürstein, Y-observationsafsnit, Afdeling I Foto Tonny Foghmar

4 Fakta om Det Nye Universitetshospital i Århus Fra masterplan til konkret plan Foreløbig vurdering af pris: ca. 5,3 mia kr (eksklusiv udstyr) Årligt driftsbudget: ca. 4,5 mia kr Ansatte: ca Sengepladser: ca Indlæggelser: ca årligt Ambulante besøg: ca årligt Daglige transporter til og fra hospitalet: ca Samlet etageareal: ca kvm Samlet grundareal: ca kvm Byggeriet er det største hospitalsbyggeri i Danmarkshistorien og et af de største byggerier herhjemme i det hele taget. Det Ny Universitetshospital bliver en af landets største arbejdspladser. Hospitalet skal både fungere som universitetshospital, landsdelscenter og basishospital for borgerne i Århus. Der er stadig ikke noget at se, men Det Nye Universitetshospital i Århus er rykket nærmere. Vi gør status, og giver et overblik over projektet. Forestil dig et hospital der spreder sig over kvm, med 9000 ansatte og årlige indlæggelser. Tallene lyder astronomiske og utopiske, men et nyt kæmpehospital er ikke længere blot en fremtidig vision. Fundamentet for det, der skal blive fremtidens hospital i Århus er ved at være færdigstøbt. En række vigtige forudsætninger for planen er faldet på plads: Et enigt Regionsråd bakker op om planen. Århus Kommune ønsker at etablere de fysiske rammer. Og de gennemgående rådgivere er ved at blive fundet ved et EU-udbud, der slutter til årsskiftet. Til den tid bliver der sat navne på arkitekterne og ingeniørerne og de første reelle skitser af byggeriet kan præsenteres. Hele projektet er gået fra at være en hvilken som helst masterplan til at være en konkret plan. Det er blevet markeret med navneskiftet fra Masterplan til Det Nye Universitetshospital i Århus. Det var naturligt med et nyt navn, når vi var så langt fremme, at fundamentet var skabt fortæller projektchef Morten Weise Olesen fra Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital i Århus. En masterplan kan være for så mange ting. Navneskiftet skal være med til at markere, at vi har en konkret plan, og at den rækker ind i fremtiden. Mere end bare bygninger Selvom der endnu ingen mure er, er den overordnede organiseringen af det nye hospital allerede på plads. Det har været en politisk forudsætning for projektet at hospitalet, trods sin størrelse, ikke må blive en uoverskuelig mastodont, men skal være organiseret i overskuelige enheder. Forskellige arbejdsgrupper har fundet frem til at opdele Det Nye Universitetshospital i syv faglige fællesskaber, der skal ligge sammen fysisk. Målet har været at forene det bedste i at tænke stort med et bæredygtigt og overskueligt hospital. Fællesskaberne er sat sammen af specialer, der i forvejen har et fagligt fællesskab eller på anden måde kan understøtte hinanden. De syv faglige fællesskaber skal skabe overskuelige afdelinger, hvor patienterne oplever mest mulig sammenhæng i deres forløb, og bliver behandlet af højt kvalificerede specialister på området. Hvert fællesskab kommer til at have sine egne servicefunktioner, men der vil også være funktioner for eksempel Intensiv der skal deles mellem flere fællesskaber. Tankerne og ideerne bag de syv faglige fællesskaber danner grundlag, når der snart skal sættes streger og skitseres. Når de gennemgående rådgivere bliver fundet til jul, kan det konkrete arbejde med at skabe rammerne for det nye hospital gå i gang. I det arbejde bliver de ansattes viden og erfaringer en vigtig brik, og Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital håber, at rigtigt mange har lyst til at bidrage med deres ideer og viden. Fremtidens hospital skal bygge på de gode Det her er meget mere end et byggeprojekt. Det er et kulturprojekt, siger Morten Weise Olesen. erfaringer, der allerede er på de tre oprindelige hospitaler, kombineret med viden om, hvad fremtiden byder på af faglig og teknologisk udvikling samt patientforventninger. Det her er meget mere end et byggeprojekt. Det er et kulturprojekt, siger Morten Weise Olesen. Kunsten er ikke at smide det velfungerende ud med badevandet, men at finde sammen om en ny sammenhæng, der skuer ind i fremtiden. Vi skal skabe moderne, tidssvarende fysiske rammer for patienter, pårørende og ansatte. Sammen er vi ved at skabe morgendagens hospital. Fortsættes næste side > Tekst Anne-Mette Siem Foto Barker & Barker

5 > Fortsat De syv faglige fællesskaber Medicinsk- Endokrinologisk Afd. M Ortopædkirurgisk Afd. E Ortopædkirurgisk Afd. E Medicinsk- Endokrinologisk Afd. C Geriatrisk Afd. G Tidslinie Århus Universitetshospital Skejby Børneafd. A Obstetrisk- Gynækologisk Afd. Y 1. april 2005 Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital etableres. Morten Weise Olesen bliver ansat som projektchef. 1. februar 2005 Århus Amtsråd beslutter at samle de århusianske hospitaler og at bygge ét nyt universitetshospital. Hjertemedicinsk Afd. B Hjerte-Lunge-Kar- Kirurgisk Afd. T Lungemedicinsk Afd. B Medicinsk Kardiologisk Afd. A Århus Universitetshospital Århus Sygehus Nørrebrogade 8. marts 2006 Et enigt regionsråd i Region Midtjylland godkender at arbejde videre med Det Nye Universitetshospital. Infektionsmedicinsk Afd. Q Lever-Tarm Medicinsk Afd. V Reumatologisk Afd. U Hæmatologisk Afd. R Dermatologisk Afd. S Juni 2006 Planen for de syv faglige fællesskaber bliver vedtaget. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Tage Hansens Gade Kæbekirurgisk Afd. O Øjenafd. J Øre-Næse-Hals Afd. H Neurokirurgisk Afd. NK Neurologisk Afd. F Årsskiftet Vinderen af EU-udbuddet om gennemgående rådgivning bliver fundet. Der bliver sat navn på, hvem de gennemgående byggerådgivere bliver. Sommeren 2007 Århus Kommune vedtager en ny kommuneplan, hvor de fysiske rammer for det nye hospital bliver etableret. Urinvejskirurgisk Afd. K Nyremedicinsk Afd. C Plastikkirurgisk Afd. Z Gastro- Enerologisk Afd. L Kirurgisk Afd. P Århus Universitetshospital Århus Sygehus P. P. Ørumsgade Ultimo Første spadestik. Onkologisk Afd. D Ca De første faglige fællesskaber flytter ind. 10 spørgsmål til Morten Weise Olesen om Det Nye Universitetshospital i Århus Hvorfor bygge nyt? Ved at bygge nyt får vi mulighed for at bygge en hospitalsby op, hvor al faglighed er til stede på samme matrikel. I dag er der en masse unødig transport af både patienter og personale mellem de tre hospitaler, fordi de har hver deres funktioner. I fremtiden bliver behandlingen endnu mere specialiseret. På Det Nye Universitetshospital kan vi forene specialiseret patientbehandling med forskning og uddannelse. Nybyggeriet medfører også en væsentlig forbedring af de fysiske rammer både for patienter og personale. Hvor der i dag på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade findes 6-sengsstuer fra 1930 erne, forventer vi, at der primært bliver bygget en-sengsstuer i Det Nye Universitetshospital. Det vil være vanskeligt at forbedre de fysiske rammer på de gamle hospitaler, så de lever op til nutidens krav. Vi forventer, at salget af bygningerne kommer til at finansiere en betydelig del af nybyggeriet. Hvorfor skal det være så stort? Det kan ikke undgås, når vi samler det hele. Det er tre store enheder, der bliver slået sammen. Vi får fordele ved at kunne samle alle specialfunktioner, og vi vil udnytte de fordele, der kan ligge i stordrift. Men samtidig vil vi skabe overskuelighed gennem de syv faglige fællesskaber. De vil gøre, at det ikke vil føles som et stort sted at være for patienterne og personalet. Kan vi risikere, at projektet ikke bliver til noget? Jeg er sikker på, at det bliver til noget. Alle 41 medlemmer af Regionsrådet bakker fuldt op om projektet, og ønsker det gennemført hurtigst muligt. De faglige miljøer og ledelsessystemerne synes også, det er en god ide. Vi har et projekt, der har de rette faglige visioner omkring fremtidens hospital, og som skaber de fysiske rammer, som patienter og personale kan forvente af et moderne hospital. Med vores tanker og forarbejde er vi to tre år foran alle andre, og derfor er jeg ikke bekymret for finansieringen. Hvor kommer pengene fra? Lidt kækt kunne man sige, at det er regionen, der bestiller musikken, men det er staten, der betaler. Det er dem, der udskriver skatter og som har muligheden for at betale. Finansieringen indgår i de økonomiforhandlinger, der foregår mellem staten og regionerne i løbet af det næste halve år. Så vi kan forvente en afklaring om økonomien senest til jul. Jeg tror fuldt og helt på, at vores projekt vil få både politisk og faglig opbakning fra staten. Hvornår sker der noget? Der sker hele tiden noget. Meget har måske indtil nu ikke været så konkret, men vi nærmer os de synlige ting. Lige nu er vi midt i en konkurrence om at finde det stjernehold af arkitekter og ingeniører, der skal designe det nye hospital. Det fysiske plangrundlag bliver vedtaget af Århus Kommune efter sommerferien, og vi er langt fremme med at købe jord til projektet. Planlægningen af den kommende infrastruktur er i også i gang, og allerede her til sommer går arkæologerne i gang med at lave udgravninger, der hvor der skal bygges. Hvem skal først flytte ind i det nye? Den første etape bliver efter al sandsynlighed en rømning af det gamle Amtssygehus. Det vil blandt andet trække etablering af Inflammationsblokken og af Abdominalblokken med sig. Det vil være en oplagt vision, at de faglige fællesskaber bliver etableret med alle afdelingerne samlet fra starten. Det vil give det bedste afsæt for den nye organisations udvikling og for at skabe ejerskab for alle ansatte i et fællesskab. Hvornår kan de første flytte ind? Et kvalificeret bud vil være, at vi kan tage de første store etaper i brug omkring Hvorfor tager det så lang tid? Det er en enorm opgave at planlægge byggeriet. Der er tale om at bygge en hel hospitalsby med en høj faglig, teknisk og infrastrukturel kompleksitet. Desuden ønsker vi en dyb involvering af medarbejdere og ledere i planlægningen og organiseringen af byggeriet. Det vil på længere sigt sikre det bedste engagement og ejerskab. Det er alt sammen noget, der tager tid, men det er tid, der er givet godt ud. Hvorfor skal man som medarbejder interessere sig for et projekt, der først er gennemført langt ude i fremtiden? Fordi man kommer til at få indflydelse på sin kommende hverdag. Hvor spændende kan det ikke være, at være med til at skabe rammerne om sin nye arbejdsplads. Man kommer til at være med til at designe og indrette de fysiske rammer, der sikrer en høj kvalitet i patientbehandlingen og en god hverdag for patienter og kolleger. Hvordan får man indflydelse? Når vi til jul kender vores samarbejdspartner, kommer der til at være rig mulighed for at få indflydelse. Vi ønsker bred brugerinvolvering, både omkring hvordan de fysiske rammer for hospitalet skal være, og omkring udviklingen af organisationen. Vi har brug for input fra mange forskellige kanter, for at kunne skabe det bedst mulige resultat. Så meld dig til en af de arbejdsgrupper, der kommer. Mød op til arrangementer i auditoriet. Følg med på hjemmesiden. Mail ideer til os. Involver dig du kommer til at få et personligt engagement i hospitalsbyggeriet, der vil gøre det mere spændende at gå på arbejde. Akutblok Kvinde-barn blok Hjerte-lunge-karblok Inflammationsblok Neuroblok Abdominalblok Onkologiblok Tekst Anne-mette Siem Foto Barker & Barker Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

6 En hænderne-over-hovedet-dag Oversygeplejerske Leni Abrahamsen (til højre), der er formand for Kost- og Ernæringsrådet, forklarede, hvorfor kost- og er næring er et vigtigt indsatsområde, som der også kommer standarder og indikatorer for ved akkrediteringen. Hun lægger vægt på, at det skal være en tværfaglig indsats med deltagelse af diætister, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger. Kropsholdningen og viljen har en stor betydning for styrken. Før pausen havde Arne Nielsson givet deltagerne til opgave at vise deres begejstring, når de kom ind i auditoriet igen. Cirka 200 deltog i Kost- og Ernæringsrådets Ernæringstemadag 24. april om ernæringens betydning for behandlingen. Blandt gæsterne var den tidligere elite-roer Arne Nielsson, der nok må betegnes som en af Danmarks bedste foredragsholdere. Den tidligere elite-roer og verdensmester, Arne Nielsson, demonstrede med ord og eksempler, at hvis man vil overbevise patienterne om, at ernæring er vigtigt, skal man selv tro på det. Man skal droppe pænheden og turde sige det med overbevisning. Afdelingslæge Per Ivarsen, Nyremedicinsk Afdeling C, pointerede, at det værste, der kan ske for en kronisk syg, er at tabe sig i vægt, og at det er i orden at være lidt overvægtig som kronisk patient. Det går galt, hvis vi ikke får ernæringsscreenet de kroniske patienter, og ikke har fokus på ernæring. Overlæge Niels Chr. Melsen, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, tog fat på de lange fasteperioder, som mange patienter udsættes for. Patienterne må ikke spise seks timer før en operation, og de må ikke drikke senere end to timer før operationen. Længere faste hæmmer bl.a. sårheling og kan føre til længere indlæggelse. Forhallen til auditorierne var i dagens anledning pyntet med et banner, der illustrerede, hvor stort madspildet er på Skejby, og talebobler leverede eksempler på de mest almindelige undskyldninger for, at der bliver smidt så meget mad ud. Vis jeres begejstring, med hænderne over hovedet, lød opfordringen fra Arne Nielsson. Du kan finde materiale fra Kost- og Ernæringstemadagen på Kost- og Ernæringsrådets intranetsider. Kig under Afdelinger/Grupper på tværs/kost- og Ernæringsrådet/ Inspirationsmateriale. Tekst Lars Elgård Pedersen Foto Tonny Foghmar

7 Vi tager til DHL Stafet igen i år DHL Stafet i Mindeparken har udviklet sig til noget af en firmaudflugt fra Skejby. Også i år forsøger hospitalet at arrangere et fælles telt og ens løbetrøjer til deltagerne. Holddannelse og tilmelding foregår på afdelingerne, ligesom man må splejse til startgebyret på 600 kr. pr. hold. Løbet er en holdstafet på 5,5 km, eller en gåtur på 6 km i og omkring Mindeparken på et walkhold. Bagefter hygger man sig med en DHL-madkurv og enten vin, øl eller sodavand i parken med fakler og Marselisborg Slot i baggrunden. Tilmelding til DHL Stafetten skal ske inden 30. juni. Derfor er det en god ide at snakke sammen og danne hold på afdelingerne inden sommerferien. Eftertilmelding mod et højere startgebyr kan kan dog ske i juli og august hvis der er plads. Tilmelding foregår via hjemmesiden www. aarhusmotion.dk I år bliver DHL Stafetten afviklet over to dage. Skejby har valgt at deltage med telt tirsdag 14. august. Hjælpere søges Sidste år deltog over 300 medarbejdere fra Skejby. Frivillige hjælpere var med til at gøre DHL Stafetten til en særlig oplevelse for dem. De sørgede for telt, grillpølser, oprydning osv. Også i år er der brug for både ideer og hænder. Har du lyst til at hjælpe til, eller har du ideer til, hvordan firmaudflugten kan blive bedre, så kontakt Arbejdsmiljøkoordinator Katrine von Schimmelmann på mail: Der vil løbende komme information om arrangementet på intranettet. Ny informationsmedarbejder Journalist Anne-Mette Siem er 1. maj startet som ny informationsmedarbejder i Informationsafdelingen. Hun kommer fremover til at være medlem af InTryks redaktion, og skal ellers skrive til hjemmesiden og intranettet, undervise i information og stå for pressekontakt og presseovervågning. Anne-Mette Siem er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Hun har desuden en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur samt Anvendt Visuel Kommunikation. Anne-Mette Siem er uddannet fra DR-Nyheder og har siden specialiseret sig i kommunikations-journalistik. Hun har blandt andet erfaring med tv-produktion, webformidling og -udvikling, tekstproduktion, projektledelse og sproglig opkvalificering. Anne-Mette Siem kommer fra et job som journalist og web-redaktør i Horsens Kommune. Her har hun blandt andet stået for at skabe den nye kommunes hjemmeside samt arbejdet med forandringskommunikation i forbindelse med kommunesammenlægningen. Hun har tidligere arbejdet med patientinformation. Blandt andet har hun været med til at udvikle en informationscd-rom til Afsnit A5. Hvis du har gode ideer til InTryk eller har spørgsmål om formidling eller pressearbejde, er du meget velkommen til at henvende dig til Anne-Mette Siem. Tlf: Mail: Foto Tonny Foghmar Tekst Lars Elgård Pedersen Foto John Kristensen

8 Hjertestop flere gange dagligt Færdighedslaboratoriet i Forskerpark Skejby har fået nye beboere. Brødrene Gorm, Harald og lille Oscar lægger krop til, når læger og sygeplejersker skal lave teamtræning. Gorm står foran en større operation. En læge bedøver ham, og han lukker øjnene og holder kortvarigt op med at trække vejret. Efter han har fået lagt en tube ned i luftrøret, bliver han ventileret, og man kan se, hvordan hans brystkasse hæver sig. Lægerne har styr på situationen, men selvom de ikke havde, ville det ikke skade Gorm. Han er vant til at få hjertestop adskillige gange på en dag, og alligevel vågne frisk op bagefter. Gorm er nemlig ikke nogen helt almindelig patient, men en højt specialiseret fantomdukke, udviklet til simulationstræning. Han kan reagere fysisk på behandling og kan få forskellige symptomer og komplikationer. Fremover skal han lægge krop til, når læger og sygeplejersker fra hele Uddannelsesregion Nord (Region Nordjylland og Region Midtjylland) kommer til Færdighedslaboratoriet for at lave teamtræning. Teamtræning med video Teamtræningen bliver brugt til at træne, hvordan en personalegruppe fungerer sammen i forskellige situationer, for eksempel når der ankommer en akut patient. Gorm kan programmeres til at lide af forskellige sygdomme, og til at være forskellige personer. Selvom han mest af alt ligner en veltrænet ung mand, kan han også være gammel, være lungesyg, have hjerteproblemer eller sågar være en gravid kvinde! Omkring hvert scenarie bliver der skrevet en sygehistorie, som er udgangspunktet for den øvelse, teamet skal igennem. Øvelsen varer i reglen 15 minutter. Fantomet reagerer på den behandling det får, men kan også sættes til at reagere uforudset. Der er uddannet nogle medicinstuderende til at styre fantomet ved hjælp af en computer undervejs. Det hele bliver videofilmet, og bagefter ser deltagerne forløbet igennem og gennemgår det sammen med instruktøren. Debriefingen er det vigtigste fortæller Jens Pedersen, der er koordinator for færdighedstræning og simulation i Uddannelsesregion Nord. Her kommer der fokus på, hvordan teamet fungerede sammen. Man kan se, hvor det gik godt, og hvor det gik galt. Både for holdet og for en selv. Brugen af video er ny i simulationstræningen, men det har været en stor succes. Tit har folk en fornemmelse af, at de ikke gjorde det godt nok under øvelsen. Men på videoen kan de se, at de gjorde en masse ting rigtigt og finde årsagerne til, hvor det så gik galt, siger Jens Pedersen. Bedre end en papkasse Selv gamle, garvede læger får hektiske røde kinder, når Gorm får hjertestop. De bliver ved med at fortsætte behandlingen, selv om øvelsen er forbi. Gorm og hans brødre skal gøre simulationstræningen bedre. I princippet kan man lave færdighedstræning i en papkasse, fortæller Jens Pedersen. Men jo mere noget ligner virkeligheden, jo bedre bliver det. Fantomdukkerne gør det muligt at leve sig fuldt ind i situationen. Selv gamle, garvede læger får hektiske røde kinder, når Gorm får hjertestop siger Jens Pedersen. De bliver ved med at fortsætte behandlingen, selv om øvelsen er forbi. Fantomdukkerne er de mest avancerede der findes, og på Færdighedslaboratoriet er man stadig ved at udforske de muligheder, der ligger i dem. Dukkerne kan blandt andet også bruges, når man skal øve sig i et nyt apparatur eller i en ny behandling. Vi udbyder kurser, hvor fantomerne bliver brugt, fortæller Karen Mortensen, der er daglig leder af Færdighedslaboratoriet. Men vi vil også gerne have folk til at byde ind med, hvad de har brug for. Kom og kig på dukkerne og få en snak med os om, hvad vi kan hjælpe jer med, opfordrer hun. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

9 Nu må jeg have luft for mine kantinetanker Personalet har blandede oplevelser med kantinerne 17 procent af personalet gav udtryk for et godt samlet indtryk af kantinerne, 53% svarede både og, mens 25% havde et dårligt indtryk af kantinerne, og 4% satte kryds ved uacceptabelt. Århus d Vi lever i en tid hvor sundhedsfremme er i fokus. Der er kommet rygeforbud på vores arbejdsplads, SKS har et velfungerende arbejdsmiljøteam, der scorer flot på karakterlisten. Vi har et godt ry ude i byen. Men når det er sagt, så er der en bagside af medaljen. Jeg undres gang på gang over vores personalekantine. Det skal siges, at jeg kommer der ikke ret tit, da der ikke er ret meget i kantinens udvalg, der slår en tør madpakke. Når jeg så en gang i mellem viser mig, står valget mellem et flutes med pålæg eller en salat. Jeg må indrømme jeg er blevet lidt forfalden til salaten, ikke pga. det store udvalg, men pga. det sammenhold der opstår på tværs af faggrupper og afdelinger, når vi alle står der og presser broccolien og gulerødderne ned i plastikbøtten, mens vi harcelerer over prisen og manglen på oliven og knokler på at låget kan klemmes på. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der skal til for at overholde budgettet og stadig tjene penge på det mad, der sælges i kantinen. Jeg undrer mig bare, når jeg taler med mennesker fra andre arbejdspladser, der beskriver deres kantinemad og salatbord samt priser, at SKS s kantine ikke formår at sælge en bøtte salat til under 21 kroner og med et udvalg, der ikke giver fornemmelsen af, at det er rester fra dagen før der er lagt i fadene. Hvis det reelt handler om, at økonomien ikke rækker til et lækkert salatbord til en billig penge, mener jeg, sygehusledelsen skulle gå ind og kaste en pose penge som kosttilskud. Det ville kunne gå ind under alle de andre sundhedstiltag, der foregår på vores sygehus. Det er oplagt, at hvis man fra ledelsens side gerne vil have at sygehuspersonalet skal fremstå som gode sunde rollemodeller, så er det da et godt og synligt syn, at se personalet komme gående tilbage til afdelingen med en bøtte salat i hånden og et smil på læberne. InTryk redaktionen Skejby En kopi af dette opstød er sendt til SKSsygehusledelse Med venlig hilsen Jannie Dwight Afd. T-OP I slutningen af oktober 2005 blev der uddelt spørgeskemaer til personalet på hospitalet for at undersøge, hvordan kantinerne kan gøres bedre skemaer kom retur. Det giver en svarprocent på 41,3. 79% svarede, at de benytter kantinen, mens 21% svarede nej til det spørgsmål. Flest tilfredse svar fandt man på spørgsmål om kantinens personale og kantinernes indretning. Placeringen af maden var overskuelig, personalet imødekommende og flertallet var tilfredse med kantinens information om udbud, åbningstider og priser. De mest kritiske svar fandt man på spørgsmål om sammenhæng mellem pris og kvalitet. 2/3 fandt ikke, at prisen er rimelig i forhold til madens kvalitet, og kun 15% erklærede sig tilfredse med madens kvalitet/smag. Endelig var der meget delte meninger om udvalget. F.eks. mente 1/3, at der var tilstrækkelig mulighed for at vælge sunde retter. 1/3 var lodret uenige, og den sidste tredjedel svarede både og. Kundernes oplevelse af kantinen Tilfredshedsspørgsmål Ja Både og Nej Antal Er du tilfreds med kantinens udvalg af retter og varer? 18 % 51 % 31 % 944 Er variationen mellem de forskellige dage god nok? 23 % 39 % 38 % 827 Er prisen rimelig i forhold til madens kvalitet? 8 % 24 % 68 % 943 Giver kantinen dig tilstrækkelig mulighed for at vælge sunde retter? 30 % 39 % 32 % 906 Er madens placering i kantinen overskuelig? 71 % 23 % 6 % 939 Er kantinens personale imødekommende? 58 % 39 % 4 % 950 Er du tilfreds med ventetiden ved kassen, når du skal handle i kantinen? 42 % 34 % 23 % 984 Er du tilfreds med kantinens information om udbud, priser, åbningstider mm. 51 % 32 % 18 % 870 Kantinen svarer Cheføkonoma Ole Hoffmann har kommenteret læserbrevet og kantineundersøgelsen. I forhold til undersøgelsen vil vi ikke gå ind i en diskussion om enkeltstående udsagn. Generelt mener vi, at der i undersøgelsen ligger en skævvridning i antallet, der svarer i forhold til, hvor ofte medarbejderne frekventerer kantinen 53% kommer mindre end en gang og køber frokost 20% kommer 3-5 gange pr. uge et sammenfald måske, men er det de samme ca. 20%, der også udtrykker tilfredshed med udvalget af retter, variationen og kvaliteten det giver undersøgelsen desværre ikke svar på. Siden gennemførelsen af undersøgelsen er der foretaget nogle ændringer i kantinens tilbud. Salatbaren består i dag af færre blandede salater. I stedet er der flere friske enkeltvise grøntsager, som kunderne kan vælge imellem. Der sker løbende servicering af salatbaren, så den altid fremstår som frisk. I forhold til sandwich sker der en løbende udskiftning af brødtyperne. Endvidere er der produktudviklet på sandwichene således, at eksempelvis fyldet ikke gør, at sandwichene opleves våde. Kantinen bager i højere og højere grad flere kager til salg og til møder. Endvidere hjemmebages flute og brød, der sælges til lune retter og salatbar. I forhold til nye tiltag, kan jeg oplyse, at vi er begyndt på en total kuglegravning af vores tilbud, således at vi efter sommerferien kommer med nye tilbud blandt andet i form af sandwiches, hvor man i højere grad selv laver dem. Buffetbordet vil blive moderniseret, ligesom vi overvejer, hvordan vi kan præsentere de varme retter på en anden måde. Endvidere er jeg glad for at kunne fortælle, at flere og flere af vores kunder udtrykker deres tilfredshed med det vi laver. Medarbejderne i kantinen er meget glade for disse tilkendegivelser, og det giver fornyede kræfter til yderligere at gøre en indsats i den rigtige retning. Vi har nedsat en gruppe, der vil forsøge at synliggøre kantinen i højere grad fortælle om, hvem vi er, hvad vi kan og hvad vi ikke kan, hvilke tiltag der sker og så videre. På baggrund af ovenstående mener vi, at kantinen er på rette vej! Til Jannie Dwights indlæg vil jeg sige, at medarbejderne i kantien er lydhøre, såfremt en kunde ønsker noget særligt. At manglen på oliven opleves som et problem og dermed en kritik, er jeg ked af at høre, idet man altid er velkommen til at spørge medarbejderne om muligheden for at fremskaffe oliven eller andet man undres over! (Forkortet af redaktionen) Tekst Lars Elgård Pedersen Foto Tonny Foghmar

10 Naturen ved Skejby KLASK! Jeg fik dig! Sumpsvirreflue Drone og og dobbeltbåndet svirreflue Svirreflue Vi ser det ufattelig ofte. Panikagtige scener, hvor skrækslagne personer med bankende puls slår ud efter et insekt med gule og sorte striber. Lad det være sagt med det samme slå aldrig ud efter disse små skabninger. Hvis det virkelig er en af de ubehagelige gedehamse (dem vi kalder for hvepse), så er det en fordel at ramme den i første hug ellers kunne den blive sur og gå til angreb. I mange tilfælde vil det bare ikke være en gedehams, men i stedet en af de talrige og helt uskadelige svirrefluer, man har fået ind på livet. Svirrefluer benytter sig af et af naturens veldokumenterede kneb, hvor uskadelige dyr efterligner andre, der enten smager dårligt eller er direkte giftige for dem, der har for vane at æde dem. Fænomenet kaldes for mimicry eller efterligning. I tilfældet med de gul- og sortstribede svirrefluer er det tanken, at de vil forveksles med netop gedehamse og det virker jo ganske godt! Et andet velkendt eksempel fra denne genre er sommerfuglen, dagpåfugleøje, hvis store, blå pletter på vingerne har en overbevisende lighed med en ugles ansigt. Et lille slag med vingen og uglen blinker tilmed med øjet. For en lille mejse med sommerfugl på menukortet er det rigeligt til at få den til at stikke af, for den skulle jo nødig selv blive ædt. Ligheden kan være utrolig velgennemført, så modellen og efterligneren er slående ens, men ofte kan ligheden nu ligge på et lille sted. Men set i evolutionens lange løb skal der kun en ganske lille forbedret overlevelsesmæssig effekt til, før den vil dominere på lang sigt. En forbedret overlevelseschance på 0,1 % i forhold til hovedformen vil på år få formen til helt at dominere arten. Svirrefluer er mindst 40 millioner år gamle, så der har været rigelig tid til at arbejde på sagen. Og se bare på jer selv gule og sorte striber, og straks hopper I på den! Her først på sommeren er svirrefluerne ved tage til i antal. Der findes små 300 arter af dem i Danmark. De dukker op overalt også på et hospital! Prøv at kigge nærmere på dem, de er utroligt spændende. Men hvis man først lige vil spotte, om det nu også er en svirreflue, så er her et par kneb. Første kneb er at tælle vingerne; har hvepsen kun et par vinger og korte følehorn, er det en uskadelig svirreflue, andet kneb er, at hvis den alligevel stak, så har man talt forkert! Hos fluerne er de bagerste par vinger omdannet til svingkøller, der bruges til stabilisering under flyvning. Antennerne er korte og på det yderste led sidder der et lille hår (en antennebørste). Svirrefluerne er eksperter i at hænge i luften som en helikopter, svirrende med en lyd, der for nogle arters vedkommende har en slående lighed med en gedehams. De kan virke nysgerrige, men har normalt en klar sikkerhedsafstand. Prøv at gå et skridt hen imod en svirrende svirreflue og se, at den på et spiltsekund er rykket en skridtlængde længere væk. Men svirrefluer ligner ikke kun gedehamse. Designet ligger for en stor del af arternes vedkommende tæt op ad andre stikkende insekter; humlebier, honningbier, snyltehvepse og gedehamse er ofte brugte modeller. Nogle svirrefluer kompenserer for deres korte antenner og placerer de forreste ben foran hovedet for derved at få lange antenner ligesom gedehamsene. Der er mange genialt udtænkte tricks! Slå aldrig en svirreflue ihjel, for den er et meget nyttigt insekt (det er gedehamsen for øvrigt også!). De voksne svirrefluer søger til en lang række blomsterplanter for at æde nektar og pollen. Derved er de med til at bestøve planterne ligesom bier og andre insekter. Men det er på larvestadiet, at vi nok skal finde svirrefluernes største økologiske værdi. Med små 300 arter har svirrefluelarverne indtaget en lang række forskellige miljøer. Nogle af larverne lever idødt plantemateriale i de meget forurenede mudderflader i ferskvand, hvor vi kender dem som rottehaler. Andre arter lever som nedbrydere på land, for eksempel i kompostbunker. Men der er også arter, der lever i rødderne af pastinak, tidsler, ranunkler og et hav af andre planter. Endelig har vi en del svirrefluer, der må være enhvers haveejers drøm; deres larver æder bladlus i rå mængder eller snylter i larverne på et bredt udvalg af galledannende insekter. Adskillige af de danske svirrefluer er trækfluer ligesom hos fuglene. Nu kan livet som trækflue være ganske omskifteligt, så i nogle år ser vi mange, i andre år få af disse arter. Til de danske træksvirrefluer hører den dobbeltbåndede svirreflue og dronefluen. Den første art skal ligne en gedehams, dronefluen en honningbidrone. Naturhistorisk Museum lige nu AnimaliA særudstilling på vej Rummet er mørkt. Det eneste lys kommer fra de mere eller mindre mærkværdige, zoologiske præparater, som er spredt i rummet. Et par store skeletter lyser hvidt. Det ene er et elsdyr, det andet en gigantisk hest. Her sidder en chimpanse i noget, der ligner en stor syltekrukke, og der ligger en bunke zebraskind. Det eventyrlige rum er Naturhistorisk Museums nye udstilling AnimaliA - Overlevelsens ABC, og udstillingen handler om overlevelse. Dyrs overlevelse individuelt og som art. AnimaliA kan besøges fra starten af juli. Tænker dyr? nyt fra Natur og Museum Sussie Pagh har tænkt.. over om dyr også tænker. I dette nye hæfte fra Natur og Museum gennemgåes masser af nyere forskning på området. Handler dyr udelukkende ud fra instinkter eller ligger der en eller anden form for tænkning bag? Og hvordan designer man overhovedet et sådant forsøg? Der er lavet forsøg med alt fra aber til papagøjer, men om dyrene tænker, skal man læse hæftet for at få at vide. Tænker dyr? udkommer i starten af juni og kan købes i museets e-butik. Begge arter overlever dårligt vinteren i Danmark, men her i juni måned kommer de normalt væltende herop fra syd. Hen på eftersommeren vender trækket og de nye, indfødte generationer flyver i tonsvis mod syd. Et af de gode steder at studere dette fænomen er i Alperne, hvor svirrefluerne på vej mod sydens varme presses sammen i de lavest liggende pas. Man har talt millioner af svirrefluer i disse massive fronter af sydtrækkende fluer. Hvis vinteren kommer for tidligt i Alperne er det bare surt at være svirreflue så går motoren kold og livet stopper brat! Så næste gang du smækker en dobbeltbåndet svirreflue, så tænk lige på dens hårde kamp for hvert år at komme helt til Danmark og krydre tilværelsen for os eller lad den leve! Projekt STENBRONATUR I dette aktuelle projekt sættes der fokus på byens dyreliv. Formålet med projektet er bl.a. at få mere viden om samspillet mellem mennesker og dyr i byen. Alle kan deltage i projektet. Der iværksættes en kortlægning af nogle af de dyr, som trives i byen, og der arrangeres guidede ture, hvor fagfolk fortæller om stenbronaturen i Århus. Læs mere om STENBRONATUR på hjemmesiden. Tlf Åbningstider: Alle dage kl Juli august kl Gratis adgang for alle under 18 år Tekst Lars Bøgh Foto Morten D. D. Hansen

11 Sommervarme, Indeklima og Ventilation Principskitse Rum Ofte er sommer, sol og varme nog le af de ønsker, der står øverst på ønskelisten, når vi i Danmark vælger udenlandsrejsen. Men når sommeren endelig rammer det danske land, er det tit grundlag for stor frustration især hvis man er på arbejde! Mennesker ønsker at have det godt og føle sig veltilpasse. Noget af det, der får mennesker indendørs til at føle sig godt tilpas er, at rumtemperaturen er i orden, luftfugtigheden er passende, at der ikke er lugt- og støvgener og at de ikke udsættes for træk og støj. Et ventilationsanlægs primære opgave er at opretholde et godt atmosfærisk indeklima. Et atmosfærisk indeklima omfatter alle ikke-termiske faktorer ved luftkvaliteten. Det betyder altså, at et ventilationsanlægs primære formål er at udskifte forurenet luft i bygningen med frisk luft udefra. Rumluften kan blive forurenet på flere måder. Den væsentligste forureningskilde er mennesker, som udskiller CO 2, vanddamp og lugt med udåndingsluften. Men kroppen udskiller også lugt ved for eksempel respiration, sved og bakterielle nedbrydningsprocesser. For at opretholde et atmosfærisk indeklima er der på Århus Universitetshos pital, Skejby stort set installeret mekanisk ventilation overalt. Sådan virker ventilationen Mekanisk ventilation (se principskitse) betyder, at frisk luft (udeluft) trækkes ind via en ventilator i ventilationsanlægget for derefter at blive distribueret rundt til forskellige rum i bygningen. Samtidig med at der tilføres frisk luft til rummene, bliver der selvfølgelig udsuget en tilsvarende mængde forurenet luft, som afleveres til det fri. Når der i kolde perioder fjernes opvarmet luft fra rummet med den udsugede luft, kan den indblæste luft tilføres varme, så den indblæste luft ikke føles kold. Samtidig vil den friske luft som suges ind i ventilationsanlægget, passere en eller anden form for filtrering, så den indblæste luft er renset for faste partikler. På ventilationsanlæggene der er installe ret på Århus Universitetshospital, Skejby, er det generelt ikke muligt at tilføre køling til den indblæste luft, såkaldt komfortkøling. (Der er dog afdelinger der af hensyn til produktionen har køling på specifikke rum, for eksempel operationsstuer). Det betyder i praksis, at den indblæste luft i rum og bygninger ikke kan blive lavere, end den friske luft udefra der suges ind i ventilationsanlægget tværtimod! Det siger sig selv, at i varme perioder, hvor der ikke er behov for supplerende varme, vil ventilationsanlæggene selvfølgelig ikke tilføre varme til den indblæste luft. Den indblæste luft skal passere ventilatoren i ventilationsanlægget, og dette kan godt bevirke en temperaturstigning på op til 2 0 C. Det betyder altså, at en sommerdag hvor den indsugede luft er f.eks C, vil den indblæste luft i rummene måske være 26 eller 27 0 C Vi kan ikke fjerne varmen Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit, er ansvarlige for den tekniske drift og ved ligeholdelse af de mekaniske ventilationsanlæg, der er installeret på Århus Universitetshospital, Skejby. I sommerperioder med relativt høje temperaturer får Teknisk Afsnit ofte henvendelser fra forskellige afdelinger med fejlmeldingen: Det er for varmt! Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit har selvfølgelig fuld forståelse for de gener, som en forhøjet temperatur i korte perioder med hedebølge kan medføre. Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit håber, at vi med denne lille artikel kan give en overordnet indsigt i, at ventilation ikke nødvendigvis er ensbetydende med køling, og at man ikke kan fjerne varme alene ved ventilering. Ventilation er luftudskiftning. I perioder med hedebølger kan fejlmeldingen Det er for varmt!, ikke umiddelbart karakteriseres som en fejltilstand, men nærmere som en ugunstig driftstilstand som Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit desværre ikke har indflydelse på. Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit ønsker alle en fortsat god sommer. Tekst Kent Egsgaard, Maskinmester, Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit Foto Tonny Foghmar

12 Efterlysning af utilsigtede cykel-hændelser/nærhændelser Udover at være lægesekretær i Børneafdelingen er jeg aktiv i Dansk Cyklist Forbunds Århus Afdeling (DCF). Vi har altid undret os over den måde, man behandler cyklister på ved SKS. DCF har haft kontakt med såvel Århus Kommune (via vores samarbejde kaldet KLAGE-CENTRALEN), med Århus Politi og med SKS. Men der er ikke megen lydhørhed nogen steder. Det hindrer os imidlertid ikke i at arbejde videre med sagen. De vigtigste ting nævnes her: Tilkørsel til hospitalsområdet er besværlig Sydfra: Fra Brendstrupgårdsvej skal man over hospitalsgaden for at komme ind på cykelstien og har som cyklist vigepligt for alt. For at sikre sig fri bane inden man kører frem, skal man orientere sig ikke blot 180 grader tilbage over venstre skulder, men også 90 grader til højre hen ad hospitalsgaden. Her kan man så i myldretiden holde i lang tid og snurre rundt med hovedet, før man er heldig, at en bilist holder tilbage, så man kan komme trygt over. Nordfra: Man kan komme til SKS via en sti fra Tueager, forbi Forskerpark Skejby. Når man er cyklet frem til svinget på hospitalsgaden, kan man ikke køre direkte over og ind på cykelstien, for her er kun en buet hæk hele vejen. I stedet må man køre et godt stykke på kørebanen, hvis man skal sydpå, og et lille stykke på kørebanen, hvis man skal til Børneafdelingen eller endnu længere vestpå. Cykelstierne er ikke placeret som man normalt gør det, nemlig på hver sin side af kørebanen. Man har valgt at gemme cykelstierne væk bag fortov og buske, der meget ofte er så høje, at oversigten er dårlig. Ved samme lejlighed har man givet cyklisterne vigepligt (med hajtænder) ved ALLE stikveje ind til hospitalet, d.v.s cyklisterne skal holde tilbage for såvel tværgående fodgængere og biler for hver (et slag på tasken) ca. 50 meter hele vejen langs hospitalet. Op/nedkørslerne er et kapitel for sig, idet de er meget stejle. Stikvejene hælder en smule i begge sider, så der er en ekstra lille hulning i asfalten. På begge sider af stikvejene er der et par meter med ruflede fortovsfliser. Alt sammen med til at man som cyklist virkelig bliver rystet og ting i cyklekurve hopper meget ofte op. DCF har fået en del henvendelser fra enkeltpersoner (både ikke-ansatte og ansatte på SKS) om de dårlige cykelforhold. Vi har også fået flere beretninger om cykeluheld og episoder, hvor det var lige ved at gå galt. (Tillige har vi fået rigtig mange henvendelser om farlige cykelforhold på Herredsvej og Brendstrupgårdsvej, men det er en anden historie, som vi af pladsmæssige grunde holder uden for i første omgang.) IN TRYK har også et par gange trykt artikler, hvor nogen har ytret sig om forholdene, og det sidste jeg har hørt er en nærhændelse, der har været behandlet sidste år i Hovedsikkerhedsudvalget på SKS. Det er min opfattelse, at de informationer der når frem til os det er kun toppen af isbjerget. På SKS ser man med stor alvor på utilsigtede hændelser og nærhændelser, der kan overgå patienterne, og alt skal indberettes vedr. dette for at gøre tingene bedre. Vi ser i DCF med tilsvarende stor alvor på trafikforhold, der ikke fungerer og skaber ufremkommelighed og farlige situationer for cyklister. Mit forslag er, at DCF og jeg bliver informeret om alt hvad der er sket af utilsigtede hændelser og nærhændelser for alle, der færdes på cykel ved SKS og omegn. Derfor: Alle, der har haft (eller kender til) oplevelser af en karakter, der kan styrke vores videre arbejde med at forbedre cykelforholdene ved SKS, er meget velkomne til at henvende sig. Af praktiske grunde (og for dokumentationens skyld) vil jeg gerne bede om at henvendelserne bliver skriftlige. SKS vil på flere måder gerne sikre de ansattes sundhed bl.a. med rygeforbud, mulighed for at dyrke motion via SAK, deltagelse i Vi Cykler Til Arbejde m.m. Nu mangler vi bare, at de hjælper ALLE CYKLI STER med til at færdes sikkert omkring SKS. Det er for de ansattes vedkommende ikke gjort med en gave i form af en gul vest fra Region Midtjylland. I kan benytte klageskemaet på vores hjemmeside: vælg Klagecentralen i menuen Eller I kan maile til mig på Endelig kan breve sendes til: Lægesekretær Kirsten Stranddorf, Sekretariatet, Børneafdelingen eller Dansk Cyklist Forbund, Århus Afdeling Dannebrogsgade 8 A 1.sal 8000 Århus C. Tekst Kirsten Strandorf, lægesekretær, Børneafdeling A Foto Tonny Foghmar

13 Ny organisering af oplæringen i genoplivningsbehandling Som omtalt i InTryk oktober 2006 blev der for snart 1½ år siden fremlagt nye internationale retningslinier for genoplivningsbehandling. Det er besluttet, at de nye retningslinier også skal anvendes i forbindelse med genoplivningsbehandling på Århus Universitetshospital. Samtidig er det blevet besluttet, at alt personale på Århus Universitetshospital skal modtage oplæring i genoplivningsbehandling efter de nye retningslinier og at de tillærte færdigheder jævnligt skal genopfriskes. Personale på de forskellige niveauer vil modtage indkaldelse forud for de undervisningsforløb den enkelte skal deltage i. Som led i dette program skal ansættes 2 sygeplejersker i halvtidsstillinger til at forestå teamtræningen og deltage i simulationstræningen. Disse stillinger forventes opslået inden sommerferien, således at undervisningen på de forskellige niveauer forhåbentlig kan indledes efter sommerferien. Dette program for oplæring i genoplivningsbehandling vil fuldt ud dække de nye standarder for akkreditering. Niveau 1 Personale på dette niveau skal have kendskab til basal genoplivning, således at den enkelte kan assistere i forbindelse med et genoplivningsforsøg. Oplæringen på dette niveau omfatter dels et 2 timers kursus, som svarer nogenlunde til det nuværende kursus i genoplivning i forbindelse med at man nyansættes på hospitalet, dels et krav om, at man indenfor en angivet tidsramme gennemgår e-læringskursus om basal genoplivning, som snart gøres tilgængeligt via hospitalets Læringsportal. Det er hensigten, at den enkelte skal gennemgå 2-timerskurset cirka hvert andet år; ligeledes skal e-læringskurset gennemføres mindst hvert andet år. Niveau 2 Personale på dette niveau skal selvstændigt kunne udføre basal genoplivningsbehandling. Oplæringen på dette niveau omfatter dels et 2 timers introduktionskursus svarende til det nuværende ved nyansættelse på hospitalet, dels et krav om at den enkelte indenfor en given tidsramme gennemgår e-læringskurset om basal genoplivning og endelig deltagelse i teamtræning i genoplivningsbehandling. Teamtræning indebærer, at 2 specialuddannede sygeplejersker lokalt i den enkelte afdeling gennemfører et træningsprogram med personalet. Træningen fokuserer på samarbejdet i forbindelse med konstatering af hjertestop, alarmering, behandling og anvendelse af Automatisk Ekstern Defibrillator. Pædiatrisk plejepersonale vil i forbindelse med teamtræningen få en kortere gennemgang af behandlingen hos voksne samt en mere dybtgående træning i behandlingen af børn. Det er hensigten, at teamtræningen gentages cirka hvert andet år; ligeledes skal e-læringskurset gennemføres mindst hvert andet år. Niveau 3 Personale på dette niveau skal selvstændigt kunne udføre avanceret genoplivningsbehandling. Oplæring på dette niveau omfatter dels et krav om at gennemgå både den basale og avancerede del af e-læringsprogrammet om genoplivning, dels tværfaglig simulationstræning i avanceret genoplivning i lokalerne i Færdighedslaboratoriet i Forskerparken. Pædiatrisk personale vil i forbindelse med simulationstræningen især blive trænet i procedurerne omkring behandling af børn. Det er hensigten, at simulationstræningen gentages cirka hvert andet år, ligesom e-læringskurset (basale og avancerede del) skal gennemføres mindst hvert andet år. Kommer snart! Oplæringen vil i fremtiden være niveauopdelt, se næste side: Se hvilket kursus, du skal følge Kurset Hjerte-Lunge-Redning Informationsfolder om kurset Hovedtelefoner Ophængning af AEDér bliver snart tilgængligt på til alle ansatte til alle afdelinger, populært kaldet støder læringsportalen da kurset kræver lyd Start kurset 1. Klik på ikonet læringsportalen på skrivebordet linket sådan bruger du portalen giver adgang til en demo af login-proceduren. 2. Indtast bruger-id og vælg hospital. Klik så på login-knappen 3. Klik på kurset Hjerte-Lunge-Redning (HLR). Du har nu adgang til kurset og skal begynde med at se Introduktionen. Derefter skal du klikke dig ind i Hjerte-lunge-Redning. Tilhører du den gruppe, som skal tage Avanceret genoplivning, tages dette til sidst. Skærmbillede og lyd Du får det bedste skærmbillede ved en skærmopløsning på 1024 x 768. For at ændre i skærmopløsningen: Klik på start i menubjælken forneden Klik på alle programmer Klik på hjælpeværktøjer og dernæst skift opløsning Klik på skift til opløsning 1024 x 768 I programmet anvendes lyd, så det anbefales, at du anvender hovedtelefoner. På den måde får du det bedste udbytte og du undgår at forstyrre kollegerne. Spørg efter hovedtelefoner på afdelingen. E-læringskurset i Hjerte-Lunge-Redning indgår i et samlet kursuskoncept: - Alt nyansat personale skal gennemgå et 2 timers introduktionskursus i basal genoplivning. - Personale, som ikke tidligere har gennemgået introduktionskurset (f. eks. teknisk og administrativt personale samt sekretærer) skal deltage i et specielt introduktionskursus. - Alt personale med patientkontakt skal deltage i et kursus, som afvikles i egen afdeling. Her trænes procedurer i genoplivningsbehandlingen med assistance fra specielt uddannede sygeplejersker. - Personale, som skal kunne udføre avanceret genoplivning, skal deltage i et kursus baseret på simulation. Alt personale får tilsendt en indkaldelse, når de skal deltage i de relevante kurser. Velkommen på kursus i Hjerte-Lunge-Redning Brendstrupgårdsvej 100 DK-8200 Århus N Tlf Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby - NM0407JH Genoplivning E-læringskursus i Hjerte-Lunge-Redning Århus Universitetshospital Skejby Personalets fordeling på de tre niveauer: Niveau 1 Teknisk administrativt personale Personale, som ikke deltager direkte i patientplejen (for eksempel bioanalytikere (eksklusiv nuklearmedicinsk afdeling), farmaceuter og sekretærer) Niveau 2 Personale med patientkontakt på afdelingerne Q, Y, K, C og T Sygeplejersker på afdelingerne A1 A4 Fysioterapeuter Radiografer Bioanalytikere fra nuklearmedicinsk afdeling Jordemødre Sygeplejersker på cardiologisk ambulatorium Sygeplejersker på Y- og K-anæstesi Sygeplejersker på Y- og I-OBS Sygeplejersker på Dagkirurgisk Afsnit Niveau 3 Læger og plejepersonale på cardiologisk afdeling (eksklusiv sygeplejersker på cardiologisk ambulatorium) Alle anæstesilæger Sygeplejersker på intensiv afdeling I (gruppe 10 50) Sygeplejersker på T-anæstesi Læger på Pædiatrisk Afdeling Sygeplejersker på afdeling A5 A7 Tekst Tekst Kit Krogh-Christensen Niels Chr. Melsen Foto Tonny Foghmar

14 siden sidst Jubilæum for bloddonorer Bloddonorerne i Danmark fejrede 75 års jubilæum den 21. maj. Blodbanken markerede dagen med festligholdelse og besøg af blandt andet borgmester Nicolai Wammen, der her får tappet blod af sygeplejerske Hanne Bech Rasmussen. 2. Ny version af kurset i Klinisk Meningsfuld Kodning E-læringskurset Klinisk Meningsfuld Kodning har i nogen tid trængt til at blive støvet af og få tilført ny energi. Brugergruppen har derfor udarbejdet en ny version, som Informationsafdelingen i øjeblikket er ved at implementere. Udover rettelser og opdatering af forældede informationer 5 indeholder den nye version bla. et helt nyt afsnit om cancerregistrering. Den nye version forventes at være tilgængelig på læringsportalen i løbet af juni måned. 3. Besøg af ministersekretær Den 23. marts holdt Anders Fogh Rasmussens ministersekretær Erik Juhl et møde med sygehusledelsen om kvalitetsreformen. 4. Åbent hus på afdeling B Den 21. maj åbnede Afdeling B dørene for sygeplejersker og sygeplejestuderende, der kunne være interesserede i at arbejde på afdelingen. Åbent hus-arrangementet var en succes. Omkring 20 potentielle ansøgere kom forbi for at se afdelingen og få en snak om mulighederne i specialet. Afdelingen har allerede bestemt sig for at holde åbent hus igen til næste forår. 5. Forskningsrådet uddeler midler Forskningsrådets forskningspulje har tildelt midler for Følgende forskere har fået støtte: Vibeke E. Hjortdal, Mads Sten Halvirk, Kim Sivesgaard, Hanne Arildsen, Troels Munch Jørgensen, Mette Nørgaard, Matthias Zaccarin, Jette Morten sen, Lone Hvidman, Søren Vang, Lia C. V. Mendes Petersen, Susanne Bendesgaard Pedersen, Lotte Ørneborg Rodkjær, Rita Andersen Leth, Rasmus Haarup Lie. 3 GODE BILISTER KØRER SIG IGEN TIL REKORDOVERSKUD Lige nu får bilisterne i GF Hospital og Sundhed penge til bage på deres bilforsikring: I alt 20% sendes tilbage til medlemmerne. Hvorfor nu det? Fordi GF-FOR SIKRING er ejet af medlemmerne selv og bygger på et enkelt princip om over skuds deling på bilforsikring: Jo færre skader, jo billigere Christina Geertsen - medlem af GF Bonuscheck på 20% til medlemmerne af GF Hospital og Sundhed bliver det. GF Hospital og Sundhed tilbyder nogle af markedets absolut billigste bilforsikringer, men kun til de gode bilister. Så hvis du kører i en bil, der koster under kroner, kan du temmelig sikkert slippe billigere ved at skifte til GF Hospital og Sundhed. Ring eller besøg billigere-bilforsikring.dk GF Hospital og Sundhed Vestre Strandallé Risskov Tlf Er jeg din nye penge Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 275 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg Tlf. privat Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Onsdag kl (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse partner? Annoncer Tillykke Profil: Rikke, 35 år, Basland Ørum Den 1. maj 2007 fejrede sygeplejerske Anette Thougaard Andersen T-anæstesi 25 års jubilæum Den 22. maj 2007 fejrede bioanalytiker Aase Cederlund Rafn Q-lab 25 års jubilæum Fritid: Økologisk landbrug, skiløb, læser markedsføring Specialer: Pension, erhverv og kreative løsninger Foto: Hjemme med mine to guldklumper Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar Skejby Sygehus afdeling, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N, ,

15 Udstilling i juni Sky by Art Ingerlise Vikne Der er ingen udstilling i juli Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen til at komme med din mening om et emne, der har relevans for mange af os på Skejby. Du er også velkommen til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om. Mail til redaktionen på

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

IN TRYK. På vej mod akkreditering. Ergonomisk. rådgivning. Balanceret målsætning. Indstik: Typisk Skejby SKEJBY SYGEHUS

IN TRYK. På vej mod akkreditering. Ergonomisk. rådgivning. Balanceret målsætning. Indstik: Typisk Skejby SKEJBY SYGEHUS IN TRYK SKEJBY SYGEHUS På vej mod akkreditering 3 Ergonomisk 4 rådgivning Balanceret målsætning 5 Indstik: Typisk Skejby personaleblad 12. årgang nr. 4 august 2003 IN TRYK IN-TRYK er Skejby Sygehus personaleblad

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Og nomineret til Patienternes Pris er

Og nomineret til Patienternes Pris er Nr. 41 25. november 2014 INDHOLD: Nominerede til Patienternes Pris 545.000 kr. til KOL-forskning Sygeplejerskepris uddelt Koret på juletourné Julemenuen 2014 Og nomineret til Patienternes Pris er 160 patienter

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

Bygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

Bygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Side 1 af 6 Hjertemedicinsk, etape 2 HJ 2014.10 Flytning af resterende del af Hjerteafdeling, THG til SKS Børneafdeling - etape 1 HJ 2014.12 Eksisterende Børneafdeling samles i bygning L, mens ombygning

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... KEDER HUNDEN SIG? KEDER HUNDEN SIG? Kærlighed til hunde samt grundig viden om den tid, det ansvar og de udgifter, der følger med at holde hund skulle

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Restaurations Rådgivning

Restaurations Rådgivning Restaurations Rådgivning Man kan ikke spare sig til en succes! Investere i at få 15 års viden på få timer eller vil du selv opfinde den dybe tallerken igen? Kan du svare JA til disse 14 spørgsmål? SPØRGSMÅL

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

April 2014. Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1

April 2014. Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1 April 2014 Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven Side 1 Nyt fra lederen I forbindelse med at Plejecenterleder Gitte Jeppesen stopper sin ansættelse i Ballerup

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere