Færdighedslaboratoriet Gorm styrker teamtræningen Side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færdighedslaboratoriet Gorm styrker teamtræningen Side 14"

Transkript

1 Færdighedslaboratoriet Gorm styrker teamtræningen Side 14 Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby 16. årgang nr. 3 juni Afdeling I tager hånd om de pårørende 6 Status over Det Nye Universitetshospital Naturen ved Skejby: Det svirrer i luften 18 Varm sommer i vente indendørs 20

2 Indhold Kostdagen Kantinen 3 Leder: En aftale er en aftale 4 Pårørende får deres egen politik 6 Fra masterplan til konkret plan 10 En hænderne-over-hovedet-dag 12 Ny informationsmedarbejder 13 Vi tager til DHL Stafet igen i år 14 Hjertestop flere gange dagligt 16 Evaluering af kantine-undersøgelse 17 Læserbrev: Kantinetanker og svar 24 Genoplivning 18 Naturklumme: KLASK! Jeg fik dig! 20 Sommervarme, indeklima og ventilation 22 Efterlysning af utilsigtede cykel-hændelser/ nærhændelser. 24 Ny organisering af oplæringen i genoplivningsbehandling 26 Siden sidst 26 Jubilæer 27 Annoncer 28 Kunstforeningen En aftale er en aftale I 2006 udarbejdede vi et ledelsesgrundlag for hospitalet et grundlag, som netop nu danner udgangspunkt for lederudviklingsforløb for samtlige ledere på Skejby. Troværdighed er en central værdi i vores ledelsesgrundlag som hospital vil vi gerne fremstå troværdigt. Det gælder i forhold til patienterne, pårørende, ledere og medarbejdere, samarbejdspartnere og politikere. Det er et godt jysk kendetegn, at en aftale er en aftale. Når vi ansætter nye medarbejdere, vil vi gerne kunne vise, at det vi rent faktisk skrev i annoncen og stillede forhåbninger om ved ansættelsessamtalen, også er det, vi praktiserer. Når vi f.eks. får nyuddannede sygeplejersker, som får stillet det årlige introduktionsforløb i udsigt, ja så skal vi naturligvis også leve op til det. Fortællingen om Skejby er utrolig vigtig i en periode, hvor det kan være vanskeligt at besætte alle stillinger. Derfor er det bare så vigtigt, at vi holder, hvad vi lover. Og det på trods af, at der er så mange ting, vi skal leve op til på samme tid nyt medicinmodul, akkreditering, mange patienter der ønsker at komme til Skejby, nyt dokumentstyringssystem, ny sygeplejejournal osv. Vi skal holde tungen lige i munden i disse år og prioritere, hvad der er væsentligt for Skejby og hvad der giver værdi for patienterne. Den sidste patienttilfredshedsundersøgelse vidner dog om, at vi formår at balancere og holde tungen lige i munden. Og patienternes oplevelse er vigtig. Tak for det første halvår af 2007, tak for jeres engagement og hjælp til vores patienter. De sætter pris på det. Vi sætter pris på jeres indsats. Vi vil ønske alle en rigtig god sommer. Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Hospitals direktør Villy Helleskov Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf , informations medarbejder Anne-Mette Siem tlf , fotograf Tonny Foghmar Informa tions afde l ingen tlf , mediegrafiker-elev Jette Hallenberg Christensen Informationsafdelingen tlf , grafiker Gitte Skov gård Jensen Informationsafdelingen tlf , ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit. Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og es til: (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag inklusiv mellemrum med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Kristjar Skajaa Cheflæge Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Villy Helleskov Hospitalsdirektør

3 Pårørende får deres egen politik Afdeling I har skrevet en pårørendepolitik, der giver personalet en række rettesnore for samarbejdet med de pårørende. Hvem kan man regne som patientens pårørende? Kan pårørende være på stuen, når patienten bliver vasket fra top til tå? Kan pårørende være på stuen ved hjertestop? Kan pårørende forlange at være hos patienten i indsovningsrummet til han sover før en operation? Hvordan sikrer vi diskretion i observationsafsnittet, når flere patienter ligger side om side? Disse og mange, mange flere spørgsmål blev endevendt, da vi mødtes i monitoreringsgruppen i Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I. Årsagen var, at vi i stigende grad oplevede og oplever, at pårørende ønsker at være til stede, deltage i plejen og blive inddraget i beslutninger om pleje- og behandlingstiltag. Derfor udarbejdede vi en politik for pårørendes tilstedeværelse i Afdeling I med en version tilpasset henholdsvis intensiv-, observations- og anæstesiafsnittene i afdelingen. Politikkens anbefalinger skal være en rettesnor i samarbejdet, som kan være en støtte til alle personalegrupper i afdelingen i dagligdagen. Politikken fremhæver, at samarbejdet med pårørende er et væsentligt indsatsområde i Afdeling I. Vi vil på denne måde komme både patienter og pårørende i møde. Da vi gik i gang med arbejdet i 2004, viste det sig at Amtsrådsforeningen, fagfolk og en lang række patient- og pårørendeorganisationer, både somatiske og psykiatriske, i fællesskab havde udarbejdet 20 anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet først og fremmest med patienten i fokus, men også med henblik på samarbejdet med pårørende. Vi var altså ikke de eneste, der syntes det var en god idé. Vores arbejde tog afsæt i anbefalingerne om inddragelse og information i ovennævnte skrift. Hvad er vigtigt for pårørende? Litteraturen viser, at det betyder meget for pårørende at være ved patientens side, at blive inddraget og at blive informeret. Pårørende får derved lettere ved at forstå, hjælpe og støtte patienten, gøre ham tryg og være advokat for ham. Det er vigtigt for pårørende at se patienten for selv at bedømme, hvordan han har det. De vil gerne gøre noget for patienten. De kan fortælle om personen og hans personlighed og på denne måde gøre det muligt for personalet at tilpasse plejen til den enkelte patient. Dette er ikke mindst af betydning på Intensiv, hvor patienterne fremtræder næsten anonyme omgivet af højteknologi og oftest ikke kan udtrykke ønsker og behov selv. Udover dette skal de pårørende klare hverdagen og samtidig være der for patienten. Pårørende bliver stressede, angste og usikre, når de ikke kan være hos patienten, ikke bliver inddraget i plejen og ikke bliver informeret i det omfang, de ønsker og har behov for. De kan blive aggressive, indadvendte og føle sig ensomme. Ringe viden om det juridiske grundlag for samarbejdet mellem pårørende og personale kan betyde, at pårørende enten bliver informeret og inddraget for meget eller for lidt. Hovedtræk i politikken Tre hovedområder har ifølge litteraturen størst betydning for pårørende: tilstedeværelse, inddragelse og information. Derfor har pårørendepolitikken for Afdeling I samme fokus. Et hovedtræk i anbefalingerne er, at vi som sundhedspersonale har en professionel opgave i forhold til pårørende. Det betyder blandt andet, at vi skal have en venlig og imødekommende adfærd. Det giver sig selv, men lykkes ikke altid. Det kan for eksempel være en god idé at sige til pårørende: Nu skal jeg lige koncentrere mig og så kan jeg måske se lidt sammenbidt ud. Men det er jeg altså ikke. Det lyder simpelt, men det virker. Det er vigtigt at begrænse og forklare ventetid og ikke mindst være realistisk. Pårørende har brug for praktisk information om for eksempel afsnittets rutiner eller om overnatning. De ved ofte ikke, hvordan de skal agere i hospitalsmiljøet. Pårørende har individuelle behov og ressourcer. Dem skal vi have øje for. Behovene skal vi søge at opfylde. Vi skal drage nytte af pårørendes ressourcer, når det er Monitoreringsgruppen bestod af sygeplejerskerne Birgit Mandrup (Y-an), Ruth Mogensen (T-an), Solveig Nielsen (I-obs), Lisbet Rifbjerg- Madsen (Intensiv, Afsnit 40), Anja Højlund Thomsen (Intensiv, Afsnit 20), Christina Thøgersen (Intensiv, Afsnit 10), Lotte Valbæk (Intensiv, Afsnit 50) og Mette Kürstein (Y-obs). Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Ingrid Lysholdt (afd. I) vejledte gruppen. Forskningssygeplejerske Anne Sophie Ågård (afd. I) bistod gruppen som konsulent. til gavn for patienten og de pårørende. Det er nyttigt at spørge pårørende om tidligere erfaringer og hvilke forventninger de har til os. Det kan rydde misforståelser af vejen og forebygge dem. Vi skal hjælpe de pårørende til at bevare overblikket. En stribe spørgsmål indleder denne artikel. Den må slutte med, at vi ikke kan give endegyldige svar. Vi er alle forskellige: patienter, pårørende og sundhedspersonale og situationen omkring patienten kan ændre sig fra sekund til sekund, fra minut til minut. Pårørendepolitikken skal være en vejviser i dagligdagen i Afdeling I, som kan støtte teamet omkring patienten i de mange individuelle vurderinger. Dels vedrørende information af pårørende, dels omkring i hvilket omfang pårørende kan være til stede, og endelig i forbindelse med stillingtagen til, hvordan pårørende eventuelt kan inddrages i dagligdagen. Derved håber vi at kunne bidrage til at sikre et godt samarbejde med afdelingens pårørende til gavn for både patienten, de pårørende og personalet. Du kan finde Afdeling I s pårørendepolitik på intranettet. Den ligger under Afdelinger/Kliniske afdelinger/anæstesiologisk- Intensiv Afdeling I/Politikker. Tekst sygeplejerske Mette Kürstein, Y-observationsafsnit, Afdeling I Foto Tonny Foghmar

4 Fakta om Det Nye Universitetshospital i Århus Fra masterplan til konkret plan Foreløbig vurdering af pris: ca. 5,3 mia kr (eksklusiv udstyr) Årligt driftsbudget: ca. 4,5 mia kr Ansatte: ca Sengepladser: ca Indlæggelser: ca årligt Ambulante besøg: ca årligt Daglige transporter til og fra hospitalet: ca Samlet etageareal: ca kvm Samlet grundareal: ca kvm Byggeriet er det største hospitalsbyggeri i Danmarkshistorien og et af de største byggerier herhjemme i det hele taget. Det Ny Universitetshospital bliver en af landets største arbejdspladser. Hospitalet skal både fungere som universitetshospital, landsdelscenter og basishospital for borgerne i Århus. Der er stadig ikke noget at se, men Det Nye Universitetshospital i Århus er rykket nærmere. Vi gør status, og giver et overblik over projektet. Forestil dig et hospital der spreder sig over kvm, med 9000 ansatte og årlige indlæggelser. Tallene lyder astronomiske og utopiske, men et nyt kæmpehospital er ikke længere blot en fremtidig vision. Fundamentet for det, der skal blive fremtidens hospital i Århus er ved at være færdigstøbt. En række vigtige forudsætninger for planen er faldet på plads: Et enigt Regionsråd bakker op om planen. Århus Kommune ønsker at etablere de fysiske rammer. Og de gennemgående rådgivere er ved at blive fundet ved et EU-udbud, der slutter til årsskiftet. Til den tid bliver der sat navne på arkitekterne og ingeniørerne og de første reelle skitser af byggeriet kan præsenteres. Hele projektet er gået fra at være en hvilken som helst masterplan til at være en konkret plan. Det er blevet markeret med navneskiftet fra Masterplan til Det Nye Universitetshospital i Århus. Det var naturligt med et nyt navn, når vi var så langt fremme, at fundamentet var skabt fortæller projektchef Morten Weise Olesen fra Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital i Århus. En masterplan kan være for så mange ting. Navneskiftet skal være med til at markere, at vi har en konkret plan, og at den rækker ind i fremtiden. Mere end bare bygninger Selvom der endnu ingen mure er, er den overordnede organiseringen af det nye hospital allerede på plads. Det har været en politisk forudsætning for projektet at hospitalet, trods sin størrelse, ikke må blive en uoverskuelig mastodont, men skal være organiseret i overskuelige enheder. Forskellige arbejdsgrupper har fundet frem til at opdele Det Nye Universitetshospital i syv faglige fællesskaber, der skal ligge sammen fysisk. Målet har været at forene det bedste i at tænke stort med et bæredygtigt og overskueligt hospital. Fællesskaberne er sat sammen af specialer, der i forvejen har et fagligt fællesskab eller på anden måde kan understøtte hinanden. De syv faglige fællesskaber skal skabe overskuelige afdelinger, hvor patienterne oplever mest mulig sammenhæng i deres forløb, og bliver behandlet af højt kvalificerede specialister på området. Hvert fællesskab kommer til at have sine egne servicefunktioner, men der vil også være funktioner for eksempel Intensiv der skal deles mellem flere fællesskaber. Tankerne og ideerne bag de syv faglige fællesskaber danner grundlag, når der snart skal sættes streger og skitseres. Når de gennemgående rådgivere bliver fundet til jul, kan det konkrete arbejde med at skabe rammerne for det nye hospital gå i gang. I det arbejde bliver de ansattes viden og erfaringer en vigtig brik, og Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital håber, at rigtigt mange har lyst til at bidrage med deres ideer og viden. Fremtidens hospital skal bygge på de gode Det her er meget mere end et byggeprojekt. Det er et kulturprojekt, siger Morten Weise Olesen. erfaringer, der allerede er på de tre oprindelige hospitaler, kombineret med viden om, hvad fremtiden byder på af faglig og teknologisk udvikling samt patientforventninger. Det her er meget mere end et byggeprojekt. Det er et kulturprojekt, siger Morten Weise Olesen. Kunsten er ikke at smide det velfungerende ud med badevandet, men at finde sammen om en ny sammenhæng, der skuer ind i fremtiden. Vi skal skabe moderne, tidssvarende fysiske rammer for patienter, pårørende og ansatte. Sammen er vi ved at skabe morgendagens hospital. Fortsættes næste side > Tekst Anne-Mette Siem Foto Barker & Barker

5 > Fortsat De syv faglige fællesskaber Medicinsk- Endokrinologisk Afd. M Ortopædkirurgisk Afd. E Ortopædkirurgisk Afd. E Medicinsk- Endokrinologisk Afd. C Geriatrisk Afd. G Tidslinie Århus Universitetshospital Skejby Børneafd. A Obstetrisk- Gynækologisk Afd. Y 1. april 2005 Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital etableres. Morten Weise Olesen bliver ansat som projektchef. 1. februar 2005 Århus Amtsråd beslutter at samle de århusianske hospitaler og at bygge ét nyt universitetshospital. Hjertemedicinsk Afd. B Hjerte-Lunge-Kar- Kirurgisk Afd. T Lungemedicinsk Afd. B Medicinsk Kardiologisk Afd. A Århus Universitetshospital Århus Sygehus Nørrebrogade 8. marts 2006 Et enigt regionsråd i Region Midtjylland godkender at arbejde videre med Det Nye Universitetshospital. Infektionsmedicinsk Afd. Q Lever-Tarm Medicinsk Afd. V Reumatologisk Afd. U Hæmatologisk Afd. R Dermatologisk Afd. S Juni 2006 Planen for de syv faglige fællesskaber bliver vedtaget. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Tage Hansens Gade Kæbekirurgisk Afd. O Øjenafd. J Øre-Næse-Hals Afd. H Neurokirurgisk Afd. NK Neurologisk Afd. F Årsskiftet Vinderen af EU-udbuddet om gennemgående rådgivning bliver fundet. Der bliver sat navn på, hvem de gennemgående byggerådgivere bliver. Sommeren 2007 Århus Kommune vedtager en ny kommuneplan, hvor de fysiske rammer for det nye hospital bliver etableret. Urinvejskirurgisk Afd. K Nyremedicinsk Afd. C Plastikkirurgisk Afd. Z Gastro- Enerologisk Afd. L Kirurgisk Afd. P Århus Universitetshospital Århus Sygehus P. P. Ørumsgade Ultimo Første spadestik. Onkologisk Afd. D Ca De første faglige fællesskaber flytter ind. 10 spørgsmål til Morten Weise Olesen om Det Nye Universitetshospital i Århus Hvorfor bygge nyt? Ved at bygge nyt får vi mulighed for at bygge en hospitalsby op, hvor al faglighed er til stede på samme matrikel. I dag er der en masse unødig transport af både patienter og personale mellem de tre hospitaler, fordi de har hver deres funktioner. I fremtiden bliver behandlingen endnu mere specialiseret. På Det Nye Universitetshospital kan vi forene specialiseret patientbehandling med forskning og uddannelse. Nybyggeriet medfører også en væsentlig forbedring af de fysiske rammer både for patienter og personale. Hvor der i dag på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade findes 6-sengsstuer fra 1930 erne, forventer vi, at der primært bliver bygget en-sengsstuer i Det Nye Universitetshospital. Det vil være vanskeligt at forbedre de fysiske rammer på de gamle hospitaler, så de lever op til nutidens krav. Vi forventer, at salget af bygningerne kommer til at finansiere en betydelig del af nybyggeriet. Hvorfor skal det være så stort? Det kan ikke undgås, når vi samler det hele. Det er tre store enheder, der bliver slået sammen. Vi får fordele ved at kunne samle alle specialfunktioner, og vi vil udnytte de fordele, der kan ligge i stordrift. Men samtidig vil vi skabe overskuelighed gennem de syv faglige fællesskaber. De vil gøre, at det ikke vil føles som et stort sted at være for patienterne og personalet. Kan vi risikere, at projektet ikke bliver til noget? Jeg er sikker på, at det bliver til noget. Alle 41 medlemmer af Regionsrådet bakker fuldt op om projektet, og ønsker det gennemført hurtigst muligt. De faglige miljøer og ledelsessystemerne synes også, det er en god ide. Vi har et projekt, der har de rette faglige visioner omkring fremtidens hospital, og som skaber de fysiske rammer, som patienter og personale kan forvente af et moderne hospital. Med vores tanker og forarbejde er vi to tre år foran alle andre, og derfor er jeg ikke bekymret for finansieringen. Hvor kommer pengene fra? Lidt kækt kunne man sige, at det er regionen, der bestiller musikken, men det er staten, der betaler. Det er dem, der udskriver skatter og som har muligheden for at betale. Finansieringen indgår i de økonomiforhandlinger, der foregår mellem staten og regionerne i løbet af det næste halve år. Så vi kan forvente en afklaring om økonomien senest til jul. Jeg tror fuldt og helt på, at vores projekt vil få både politisk og faglig opbakning fra staten. Hvornår sker der noget? Der sker hele tiden noget. Meget har måske indtil nu ikke været så konkret, men vi nærmer os de synlige ting. Lige nu er vi midt i en konkurrence om at finde det stjernehold af arkitekter og ingeniører, der skal designe det nye hospital. Det fysiske plangrundlag bliver vedtaget af Århus Kommune efter sommerferien, og vi er langt fremme med at købe jord til projektet. Planlægningen af den kommende infrastruktur er i også i gang, og allerede her til sommer går arkæologerne i gang med at lave udgravninger, der hvor der skal bygges. Hvem skal først flytte ind i det nye? Den første etape bliver efter al sandsynlighed en rømning af det gamle Amtssygehus. Det vil blandt andet trække etablering af Inflammationsblokken og af Abdominalblokken med sig. Det vil være en oplagt vision, at de faglige fællesskaber bliver etableret med alle afdelingerne samlet fra starten. Det vil give det bedste afsæt for den nye organisations udvikling og for at skabe ejerskab for alle ansatte i et fællesskab. Hvornår kan de første flytte ind? Et kvalificeret bud vil være, at vi kan tage de første store etaper i brug omkring Hvorfor tager det så lang tid? Det er en enorm opgave at planlægge byggeriet. Der er tale om at bygge en hel hospitalsby med en høj faglig, teknisk og infrastrukturel kompleksitet. Desuden ønsker vi en dyb involvering af medarbejdere og ledere i planlægningen og organiseringen af byggeriet. Det vil på længere sigt sikre det bedste engagement og ejerskab. Det er alt sammen noget, der tager tid, men det er tid, der er givet godt ud. Hvorfor skal man som medarbejder interessere sig for et projekt, der først er gennemført langt ude i fremtiden? Fordi man kommer til at få indflydelse på sin kommende hverdag. Hvor spændende kan det ikke være, at være med til at skabe rammerne om sin nye arbejdsplads. Man kommer til at være med til at designe og indrette de fysiske rammer, der sikrer en høj kvalitet i patientbehandlingen og en god hverdag for patienter og kolleger. Hvordan får man indflydelse? Når vi til jul kender vores samarbejdspartner, kommer der til at være rig mulighed for at få indflydelse. Vi ønsker bred brugerinvolvering, både omkring hvordan de fysiske rammer for hospitalet skal være, og omkring udviklingen af organisationen. Vi har brug for input fra mange forskellige kanter, for at kunne skabe det bedst mulige resultat. Så meld dig til en af de arbejdsgrupper, der kommer. Mød op til arrangementer i auditoriet. Følg med på hjemmesiden. Mail ideer til os. Involver dig du kommer til at få et personligt engagement i hospitalsbyggeriet, der vil gøre det mere spændende at gå på arbejde. Akutblok Kvinde-barn blok Hjerte-lunge-karblok Inflammationsblok Neuroblok Abdominalblok Onkologiblok Tekst Anne-mette Siem Foto Barker & Barker Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

6 En hænderne-over-hovedet-dag Oversygeplejerske Leni Abrahamsen (til højre), der er formand for Kost- og Ernæringsrådet, forklarede, hvorfor kost- og er næring er et vigtigt indsatsområde, som der også kommer standarder og indikatorer for ved akkrediteringen. Hun lægger vægt på, at det skal være en tværfaglig indsats med deltagelse af diætister, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger. Kropsholdningen og viljen har en stor betydning for styrken. Før pausen havde Arne Nielsson givet deltagerne til opgave at vise deres begejstring, når de kom ind i auditoriet igen. Cirka 200 deltog i Kost- og Ernæringsrådets Ernæringstemadag 24. april om ernæringens betydning for behandlingen. Blandt gæsterne var den tidligere elite-roer Arne Nielsson, der nok må betegnes som en af Danmarks bedste foredragsholdere. Den tidligere elite-roer og verdensmester, Arne Nielsson, demonstrede med ord og eksempler, at hvis man vil overbevise patienterne om, at ernæring er vigtigt, skal man selv tro på det. Man skal droppe pænheden og turde sige det med overbevisning. Afdelingslæge Per Ivarsen, Nyremedicinsk Afdeling C, pointerede, at det værste, der kan ske for en kronisk syg, er at tabe sig i vægt, og at det er i orden at være lidt overvægtig som kronisk patient. Det går galt, hvis vi ikke får ernæringsscreenet de kroniske patienter, og ikke har fokus på ernæring. Overlæge Niels Chr. Melsen, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, tog fat på de lange fasteperioder, som mange patienter udsættes for. Patienterne må ikke spise seks timer før en operation, og de må ikke drikke senere end to timer før operationen. Længere faste hæmmer bl.a. sårheling og kan føre til længere indlæggelse. Forhallen til auditorierne var i dagens anledning pyntet med et banner, der illustrerede, hvor stort madspildet er på Skejby, og talebobler leverede eksempler på de mest almindelige undskyldninger for, at der bliver smidt så meget mad ud. Vis jeres begejstring, med hænderne over hovedet, lød opfordringen fra Arne Nielsson. Du kan finde materiale fra Kost- og Ernæringstemadagen på Kost- og Ernæringsrådets intranetsider. Kig under Afdelinger/Grupper på tværs/kost- og Ernæringsrådet/ Inspirationsmateriale. Tekst Lars Elgård Pedersen Foto Tonny Foghmar

7 Vi tager til DHL Stafet igen i år DHL Stafet i Mindeparken har udviklet sig til noget af en firmaudflugt fra Skejby. Også i år forsøger hospitalet at arrangere et fælles telt og ens løbetrøjer til deltagerne. Holddannelse og tilmelding foregår på afdelingerne, ligesom man må splejse til startgebyret på 600 kr. pr. hold. Løbet er en holdstafet på 5,5 km, eller en gåtur på 6 km i og omkring Mindeparken på et walkhold. Bagefter hygger man sig med en DHL-madkurv og enten vin, øl eller sodavand i parken med fakler og Marselisborg Slot i baggrunden. Tilmelding til DHL Stafetten skal ske inden 30. juni. Derfor er det en god ide at snakke sammen og danne hold på afdelingerne inden sommerferien. Eftertilmelding mod et højere startgebyr kan kan dog ske i juli og august hvis der er plads. Tilmelding foregår via hjemmesiden www. aarhusmotion.dk I år bliver DHL Stafetten afviklet over to dage. Skejby har valgt at deltage med telt tirsdag 14. august. Hjælpere søges Sidste år deltog over 300 medarbejdere fra Skejby. Frivillige hjælpere var med til at gøre DHL Stafetten til en særlig oplevelse for dem. De sørgede for telt, grillpølser, oprydning osv. Også i år er der brug for både ideer og hænder. Har du lyst til at hjælpe til, eller har du ideer til, hvordan firmaudflugten kan blive bedre, så kontakt Arbejdsmiljøkoordinator Katrine von Schimmelmann på mail: Der vil løbende komme information om arrangementet på intranettet. Ny informationsmedarbejder Journalist Anne-Mette Siem er 1. maj startet som ny informationsmedarbejder i Informationsafdelingen. Hun kommer fremover til at være medlem af InTryks redaktion, og skal ellers skrive til hjemmesiden og intranettet, undervise i information og stå for pressekontakt og presseovervågning. Anne-Mette Siem er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Hun har desuden en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur samt Anvendt Visuel Kommunikation. Anne-Mette Siem er uddannet fra DR-Nyheder og har siden specialiseret sig i kommunikations-journalistik. Hun har blandt andet erfaring med tv-produktion, webformidling og -udvikling, tekstproduktion, projektledelse og sproglig opkvalificering. Anne-Mette Siem kommer fra et job som journalist og web-redaktør i Horsens Kommune. Her har hun blandt andet stået for at skabe den nye kommunes hjemmeside samt arbejdet med forandringskommunikation i forbindelse med kommunesammenlægningen. Hun har tidligere arbejdet med patientinformation. Blandt andet har hun været med til at udvikle en informationscd-rom til Afsnit A5. Hvis du har gode ideer til InTryk eller har spørgsmål om formidling eller pressearbejde, er du meget velkommen til at henvende dig til Anne-Mette Siem. Tlf: Mail: Foto Tonny Foghmar Tekst Lars Elgård Pedersen Foto John Kristensen

8 Hjertestop flere gange dagligt Færdighedslaboratoriet i Forskerpark Skejby har fået nye beboere. Brødrene Gorm, Harald og lille Oscar lægger krop til, når læger og sygeplejersker skal lave teamtræning. Gorm står foran en større operation. En læge bedøver ham, og han lukker øjnene og holder kortvarigt op med at trække vejret. Efter han har fået lagt en tube ned i luftrøret, bliver han ventileret, og man kan se, hvordan hans brystkasse hæver sig. Lægerne har styr på situationen, men selvom de ikke havde, ville det ikke skade Gorm. Han er vant til at få hjertestop adskillige gange på en dag, og alligevel vågne frisk op bagefter. Gorm er nemlig ikke nogen helt almindelig patient, men en højt specialiseret fantomdukke, udviklet til simulationstræning. Han kan reagere fysisk på behandling og kan få forskellige symptomer og komplikationer. Fremover skal han lægge krop til, når læger og sygeplejersker fra hele Uddannelsesregion Nord (Region Nordjylland og Region Midtjylland) kommer til Færdighedslaboratoriet for at lave teamtræning. Teamtræning med video Teamtræningen bliver brugt til at træne, hvordan en personalegruppe fungerer sammen i forskellige situationer, for eksempel når der ankommer en akut patient. Gorm kan programmeres til at lide af forskellige sygdomme, og til at være forskellige personer. Selvom han mest af alt ligner en veltrænet ung mand, kan han også være gammel, være lungesyg, have hjerteproblemer eller sågar være en gravid kvinde! Omkring hvert scenarie bliver der skrevet en sygehistorie, som er udgangspunktet for den øvelse, teamet skal igennem. Øvelsen varer i reglen 15 minutter. Fantomet reagerer på den behandling det får, men kan også sættes til at reagere uforudset. Der er uddannet nogle medicinstuderende til at styre fantomet ved hjælp af en computer undervejs. Det hele bliver videofilmet, og bagefter ser deltagerne forløbet igennem og gennemgår det sammen med instruktøren. Debriefingen er det vigtigste fortæller Jens Pedersen, der er koordinator for færdighedstræning og simulation i Uddannelsesregion Nord. Her kommer der fokus på, hvordan teamet fungerede sammen. Man kan se, hvor det gik godt, og hvor det gik galt. Både for holdet og for en selv. Brugen af video er ny i simulationstræningen, men det har været en stor succes. Tit har folk en fornemmelse af, at de ikke gjorde det godt nok under øvelsen. Men på videoen kan de se, at de gjorde en masse ting rigtigt og finde årsagerne til, hvor det så gik galt, siger Jens Pedersen. Bedre end en papkasse Selv gamle, garvede læger får hektiske røde kinder, når Gorm får hjertestop. De bliver ved med at fortsætte behandlingen, selv om øvelsen er forbi. Gorm og hans brødre skal gøre simulationstræningen bedre. I princippet kan man lave færdighedstræning i en papkasse, fortæller Jens Pedersen. Men jo mere noget ligner virkeligheden, jo bedre bliver det. Fantomdukkerne gør det muligt at leve sig fuldt ind i situationen. Selv gamle, garvede læger får hektiske røde kinder, når Gorm får hjertestop siger Jens Pedersen. De bliver ved med at fortsætte behandlingen, selv om øvelsen er forbi. Fantomdukkerne er de mest avancerede der findes, og på Færdighedslaboratoriet er man stadig ved at udforske de muligheder, der ligger i dem. Dukkerne kan blandt andet også bruges, når man skal øve sig i et nyt apparatur eller i en ny behandling. Vi udbyder kurser, hvor fantomerne bliver brugt, fortæller Karen Mortensen, der er daglig leder af Færdighedslaboratoriet. Men vi vil også gerne have folk til at byde ind med, hvad de har brug for. Kom og kig på dukkerne og få en snak med os om, hvad vi kan hjælpe jer med, opfordrer hun. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

9 Nu må jeg have luft for mine kantinetanker Personalet har blandede oplevelser med kantinerne 17 procent af personalet gav udtryk for et godt samlet indtryk af kantinerne, 53% svarede både og, mens 25% havde et dårligt indtryk af kantinerne, og 4% satte kryds ved uacceptabelt. Århus d Vi lever i en tid hvor sundhedsfremme er i fokus. Der er kommet rygeforbud på vores arbejdsplads, SKS har et velfungerende arbejdsmiljøteam, der scorer flot på karakterlisten. Vi har et godt ry ude i byen. Men når det er sagt, så er der en bagside af medaljen. Jeg undres gang på gang over vores personalekantine. Det skal siges, at jeg kommer der ikke ret tit, da der ikke er ret meget i kantinens udvalg, der slår en tør madpakke. Når jeg så en gang i mellem viser mig, står valget mellem et flutes med pålæg eller en salat. Jeg må indrømme jeg er blevet lidt forfalden til salaten, ikke pga. det store udvalg, men pga. det sammenhold der opstår på tværs af faggrupper og afdelinger, når vi alle står der og presser broccolien og gulerødderne ned i plastikbøtten, mens vi harcelerer over prisen og manglen på oliven og knokler på at låget kan klemmes på. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der skal til for at overholde budgettet og stadig tjene penge på det mad, der sælges i kantinen. Jeg undrer mig bare, når jeg taler med mennesker fra andre arbejdspladser, der beskriver deres kantinemad og salatbord samt priser, at SKS s kantine ikke formår at sælge en bøtte salat til under 21 kroner og med et udvalg, der ikke giver fornemmelsen af, at det er rester fra dagen før der er lagt i fadene. Hvis det reelt handler om, at økonomien ikke rækker til et lækkert salatbord til en billig penge, mener jeg, sygehusledelsen skulle gå ind og kaste en pose penge som kosttilskud. Det ville kunne gå ind under alle de andre sundhedstiltag, der foregår på vores sygehus. Det er oplagt, at hvis man fra ledelsens side gerne vil have at sygehuspersonalet skal fremstå som gode sunde rollemodeller, så er det da et godt og synligt syn, at se personalet komme gående tilbage til afdelingen med en bøtte salat i hånden og et smil på læberne. InTryk redaktionen Skejby En kopi af dette opstød er sendt til SKSsygehusledelse Med venlig hilsen Jannie Dwight Afd. T-OP I slutningen af oktober 2005 blev der uddelt spørgeskemaer til personalet på hospitalet for at undersøge, hvordan kantinerne kan gøres bedre skemaer kom retur. Det giver en svarprocent på 41,3. 79% svarede, at de benytter kantinen, mens 21% svarede nej til det spørgsmål. Flest tilfredse svar fandt man på spørgsmål om kantinens personale og kantinernes indretning. Placeringen af maden var overskuelig, personalet imødekommende og flertallet var tilfredse med kantinens information om udbud, åbningstider og priser. De mest kritiske svar fandt man på spørgsmål om sammenhæng mellem pris og kvalitet. 2/3 fandt ikke, at prisen er rimelig i forhold til madens kvalitet, og kun 15% erklærede sig tilfredse med madens kvalitet/smag. Endelig var der meget delte meninger om udvalget. F.eks. mente 1/3, at der var tilstrækkelig mulighed for at vælge sunde retter. 1/3 var lodret uenige, og den sidste tredjedel svarede både og. Kundernes oplevelse af kantinen Tilfredshedsspørgsmål Ja Både og Nej Antal Er du tilfreds med kantinens udvalg af retter og varer? 18 % 51 % 31 % 944 Er variationen mellem de forskellige dage god nok? 23 % 39 % 38 % 827 Er prisen rimelig i forhold til madens kvalitet? 8 % 24 % 68 % 943 Giver kantinen dig tilstrækkelig mulighed for at vælge sunde retter? 30 % 39 % 32 % 906 Er madens placering i kantinen overskuelig? 71 % 23 % 6 % 939 Er kantinens personale imødekommende? 58 % 39 % 4 % 950 Er du tilfreds med ventetiden ved kassen, når du skal handle i kantinen? 42 % 34 % 23 % 984 Er du tilfreds med kantinens information om udbud, priser, åbningstider mm. 51 % 32 % 18 % 870 Kantinen svarer Cheføkonoma Ole Hoffmann har kommenteret læserbrevet og kantineundersøgelsen. I forhold til undersøgelsen vil vi ikke gå ind i en diskussion om enkeltstående udsagn. Generelt mener vi, at der i undersøgelsen ligger en skævvridning i antallet, der svarer i forhold til, hvor ofte medarbejderne frekventerer kantinen 53% kommer mindre end en gang og køber frokost 20% kommer 3-5 gange pr. uge et sammenfald måske, men er det de samme ca. 20%, der også udtrykker tilfredshed med udvalget af retter, variationen og kvaliteten det giver undersøgelsen desværre ikke svar på. Siden gennemførelsen af undersøgelsen er der foretaget nogle ændringer i kantinens tilbud. Salatbaren består i dag af færre blandede salater. I stedet er der flere friske enkeltvise grøntsager, som kunderne kan vælge imellem. Der sker løbende servicering af salatbaren, så den altid fremstår som frisk. I forhold til sandwich sker der en løbende udskiftning af brødtyperne. Endvidere er der produktudviklet på sandwichene således, at eksempelvis fyldet ikke gør, at sandwichene opleves våde. Kantinen bager i højere og højere grad flere kager til salg og til møder. Endvidere hjemmebages flute og brød, der sælges til lune retter og salatbar. I forhold til nye tiltag, kan jeg oplyse, at vi er begyndt på en total kuglegravning af vores tilbud, således at vi efter sommerferien kommer med nye tilbud blandt andet i form af sandwiches, hvor man i højere grad selv laver dem. Buffetbordet vil blive moderniseret, ligesom vi overvejer, hvordan vi kan præsentere de varme retter på en anden måde. Endvidere er jeg glad for at kunne fortælle, at flere og flere af vores kunder udtrykker deres tilfredshed med det vi laver. Medarbejderne i kantinen er meget glade for disse tilkendegivelser, og det giver fornyede kræfter til yderligere at gøre en indsats i den rigtige retning. Vi har nedsat en gruppe, der vil forsøge at synliggøre kantinen i højere grad fortælle om, hvem vi er, hvad vi kan og hvad vi ikke kan, hvilke tiltag der sker og så videre. På baggrund af ovenstående mener vi, at kantinen er på rette vej! Til Jannie Dwights indlæg vil jeg sige, at medarbejderne i kantien er lydhøre, såfremt en kunde ønsker noget særligt. At manglen på oliven opleves som et problem og dermed en kritik, er jeg ked af at høre, idet man altid er velkommen til at spørge medarbejderne om muligheden for at fremskaffe oliven eller andet man undres over! (Forkortet af redaktionen) Tekst Lars Elgård Pedersen Foto Tonny Foghmar

10 Naturen ved Skejby KLASK! Jeg fik dig! Sumpsvirreflue Drone og og dobbeltbåndet svirreflue Svirreflue Vi ser det ufattelig ofte. Panikagtige scener, hvor skrækslagne personer med bankende puls slår ud efter et insekt med gule og sorte striber. Lad det være sagt med det samme slå aldrig ud efter disse små skabninger. Hvis det virkelig er en af de ubehagelige gedehamse (dem vi kalder for hvepse), så er det en fordel at ramme den i første hug ellers kunne den blive sur og gå til angreb. I mange tilfælde vil det bare ikke være en gedehams, men i stedet en af de talrige og helt uskadelige svirrefluer, man har fået ind på livet. Svirrefluer benytter sig af et af naturens veldokumenterede kneb, hvor uskadelige dyr efterligner andre, der enten smager dårligt eller er direkte giftige for dem, der har for vane at æde dem. Fænomenet kaldes for mimicry eller efterligning. I tilfældet med de gul- og sortstribede svirrefluer er det tanken, at de vil forveksles med netop gedehamse og det virker jo ganske godt! Et andet velkendt eksempel fra denne genre er sommerfuglen, dagpåfugleøje, hvis store, blå pletter på vingerne har en overbevisende lighed med en ugles ansigt. Et lille slag med vingen og uglen blinker tilmed med øjet. For en lille mejse med sommerfugl på menukortet er det rigeligt til at få den til at stikke af, for den skulle jo nødig selv blive ædt. Ligheden kan være utrolig velgennemført, så modellen og efterligneren er slående ens, men ofte kan ligheden nu ligge på et lille sted. Men set i evolutionens lange løb skal der kun en ganske lille forbedret overlevelsesmæssig effekt til, før den vil dominere på lang sigt. En forbedret overlevelseschance på 0,1 % i forhold til hovedformen vil på år få formen til helt at dominere arten. Svirrefluer er mindst 40 millioner år gamle, så der har været rigelig tid til at arbejde på sagen. Og se bare på jer selv gule og sorte striber, og straks hopper I på den! Her først på sommeren er svirrefluerne ved tage til i antal. Der findes små 300 arter af dem i Danmark. De dukker op overalt også på et hospital! Prøv at kigge nærmere på dem, de er utroligt spændende. Men hvis man først lige vil spotte, om det nu også er en svirreflue, så er her et par kneb. Første kneb er at tælle vingerne; har hvepsen kun et par vinger og korte følehorn, er det en uskadelig svirreflue, andet kneb er, at hvis den alligevel stak, så har man talt forkert! Hos fluerne er de bagerste par vinger omdannet til svingkøller, der bruges til stabilisering under flyvning. Antennerne er korte og på det yderste led sidder der et lille hår (en antennebørste). Svirrefluerne er eksperter i at hænge i luften som en helikopter, svirrende med en lyd, der for nogle arters vedkommende har en slående lighed med en gedehams. De kan virke nysgerrige, men har normalt en klar sikkerhedsafstand. Prøv at gå et skridt hen imod en svirrende svirreflue og se, at den på et spiltsekund er rykket en skridtlængde længere væk. Men svirrefluer ligner ikke kun gedehamse. Designet ligger for en stor del af arternes vedkommende tæt op ad andre stikkende insekter; humlebier, honningbier, snyltehvepse og gedehamse er ofte brugte modeller. Nogle svirrefluer kompenserer for deres korte antenner og placerer de forreste ben foran hovedet for derved at få lange antenner ligesom gedehamsene. Der er mange genialt udtænkte tricks! Slå aldrig en svirreflue ihjel, for den er et meget nyttigt insekt (det er gedehamsen for øvrigt også!). De voksne svirrefluer søger til en lang række blomsterplanter for at æde nektar og pollen. Derved er de med til at bestøve planterne ligesom bier og andre insekter. Men det er på larvestadiet, at vi nok skal finde svirrefluernes største økologiske værdi. Med små 300 arter har svirrefluelarverne indtaget en lang række forskellige miljøer. Nogle af larverne lever idødt plantemateriale i de meget forurenede mudderflader i ferskvand, hvor vi kender dem som rottehaler. Andre arter lever som nedbrydere på land, for eksempel i kompostbunker. Men der er også arter, der lever i rødderne af pastinak, tidsler, ranunkler og et hav af andre planter. Endelig har vi en del svirrefluer, der må være enhvers haveejers drøm; deres larver æder bladlus i rå mængder eller snylter i larverne på et bredt udvalg af galledannende insekter. Adskillige af de danske svirrefluer er trækfluer ligesom hos fuglene. Nu kan livet som trækflue være ganske omskifteligt, så i nogle år ser vi mange, i andre år få af disse arter. Til de danske træksvirrefluer hører den dobbeltbåndede svirreflue og dronefluen. Den første art skal ligne en gedehams, dronefluen en honningbidrone. Naturhistorisk Museum lige nu AnimaliA særudstilling på vej Rummet er mørkt. Det eneste lys kommer fra de mere eller mindre mærkværdige, zoologiske præparater, som er spredt i rummet. Et par store skeletter lyser hvidt. Det ene er et elsdyr, det andet en gigantisk hest. Her sidder en chimpanse i noget, der ligner en stor syltekrukke, og der ligger en bunke zebraskind. Det eventyrlige rum er Naturhistorisk Museums nye udstilling AnimaliA - Overlevelsens ABC, og udstillingen handler om overlevelse. Dyrs overlevelse individuelt og som art. AnimaliA kan besøges fra starten af juli. Tænker dyr? nyt fra Natur og Museum Sussie Pagh har tænkt.. over om dyr også tænker. I dette nye hæfte fra Natur og Museum gennemgåes masser af nyere forskning på området. Handler dyr udelukkende ud fra instinkter eller ligger der en eller anden form for tænkning bag? Og hvordan designer man overhovedet et sådant forsøg? Der er lavet forsøg med alt fra aber til papagøjer, men om dyrene tænker, skal man læse hæftet for at få at vide. Tænker dyr? udkommer i starten af juni og kan købes i museets e-butik. Begge arter overlever dårligt vinteren i Danmark, men her i juni måned kommer de normalt væltende herop fra syd. Hen på eftersommeren vender trækket og de nye, indfødte generationer flyver i tonsvis mod syd. Et af de gode steder at studere dette fænomen er i Alperne, hvor svirrefluerne på vej mod sydens varme presses sammen i de lavest liggende pas. Man har talt millioner af svirrefluer i disse massive fronter af sydtrækkende fluer. Hvis vinteren kommer for tidligt i Alperne er det bare surt at være svirreflue så går motoren kold og livet stopper brat! Så næste gang du smækker en dobbeltbåndet svirreflue, så tænk lige på dens hårde kamp for hvert år at komme helt til Danmark og krydre tilværelsen for os eller lad den leve! Projekt STENBRONATUR I dette aktuelle projekt sættes der fokus på byens dyreliv. Formålet med projektet er bl.a. at få mere viden om samspillet mellem mennesker og dyr i byen. Alle kan deltage i projektet. Der iværksættes en kortlægning af nogle af de dyr, som trives i byen, og der arrangeres guidede ture, hvor fagfolk fortæller om stenbronaturen i Århus. Læs mere om STENBRONATUR på hjemmesiden. Tlf Åbningstider: Alle dage kl Juli august kl Gratis adgang for alle under 18 år Tekst Lars Bøgh Foto Morten D. D. Hansen

11 Sommervarme, Indeklima og Ventilation Principskitse Rum Ofte er sommer, sol og varme nog le af de ønsker, der står øverst på ønskelisten, når vi i Danmark vælger udenlandsrejsen. Men når sommeren endelig rammer det danske land, er det tit grundlag for stor frustration især hvis man er på arbejde! Mennesker ønsker at have det godt og føle sig veltilpasse. Noget af det, der får mennesker indendørs til at føle sig godt tilpas er, at rumtemperaturen er i orden, luftfugtigheden er passende, at der ikke er lugt- og støvgener og at de ikke udsættes for træk og støj. Et ventilationsanlægs primære opgave er at opretholde et godt atmosfærisk indeklima. Et atmosfærisk indeklima omfatter alle ikke-termiske faktorer ved luftkvaliteten. Det betyder altså, at et ventilationsanlægs primære formål er at udskifte forurenet luft i bygningen med frisk luft udefra. Rumluften kan blive forurenet på flere måder. Den væsentligste forureningskilde er mennesker, som udskiller CO 2, vanddamp og lugt med udåndingsluften. Men kroppen udskiller også lugt ved for eksempel respiration, sved og bakterielle nedbrydningsprocesser. For at opretholde et atmosfærisk indeklima er der på Århus Universitetshos pital, Skejby stort set installeret mekanisk ventilation overalt. Sådan virker ventilationen Mekanisk ventilation (se principskitse) betyder, at frisk luft (udeluft) trækkes ind via en ventilator i ventilationsanlægget for derefter at blive distribueret rundt til forskellige rum i bygningen. Samtidig med at der tilføres frisk luft til rummene, bliver der selvfølgelig udsuget en tilsvarende mængde forurenet luft, som afleveres til det fri. Når der i kolde perioder fjernes opvarmet luft fra rummet med den udsugede luft, kan den indblæste luft tilføres varme, så den indblæste luft ikke føles kold. Samtidig vil den friske luft som suges ind i ventilationsanlægget, passere en eller anden form for filtrering, så den indblæste luft er renset for faste partikler. På ventilationsanlæggene der er installe ret på Århus Universitetshospital, Skejby, er det generelt ikke muligt at tilføre køling til den indblæste luft, såkaldt komfortkøling. (Der er dog afdelinger der af hensyn til produktionen har køling på specifikke rum, for eksempel operationsstuer). Det betyder i praksis, at den indblæste luft i rum og bygninger ikke kan blive lavere, end den friske luft udefra der suges ind i ventilationsanlægget tværtimod! Det siger sig selv, at i varme perioder, hvor der ikke er behov for supplerende varme, vil ventilationsanlæggene selvfølgelig ikke tilføre varme til den indblæste luft. Den indblæste luft skal passere ventilatoren i ventilationsanlægget, og dette kan godt bevirke en temperaturstigning på op til 2 0 C. Det betyder altså, at en sommerdag hvor den indsugede luft er f.eks C, vil den indblæste luft i rummene måske være 26 eller 27 0 C Vi kan ikke fjerne varmen Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit, er ansvarlige for den tekniske drift og ved ligeholdelse af de mekaniske ventilationsanlæg, der er installeret på Århus Universitetshospital, Skejby. I sommerperioder med relativt høje temperaturer får Teknisk Afsnit ofte henvendelser fra forskellige afdelinger med fejlmeldingen: Det er for varmt! Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit har selvfølgelig fuld forståelse for de gener, som en forhøjet temperatur i korte perioder med hedebølge kan medføre. Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit håber, at vi med denne lille artikel kan give en overordnet indsigt i, at ventilation ikke nødvendigvis er ensbetydende med køling, og at man ikke kan fjerne varme alene ved ventilering. Ventilation er luftudskiftning. I perioder med hedebølger kan fejlmeldingen Det er for varmt!, ikke umiddelbart karakteriseres som en fejltilstand, men nærmere som en ugunstig driftstilstand som Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit desværre ikke har indflydelse på. Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit ønsker alle en fortsat god sommer. Tekst Kent Egsgaard, Maskinmester, Drifts- og Serviceafdelingen, Teknisk Afsnit Foto Tonny Foghmar

12 Efterlysning af utilsigtede cykel-hændelser/nærhændelser Udover at være lægesekretær i Børneafdelingen er jeg aktiv i Dansk Cyklist Forbunds Århus Afdeling (DCF). Vi har altid undret os over den måde, man behandler cyklister på ved SKS. DCF har haft kontakt med såvel Århus Kommune (via vores samarbejde kaldet KLAGE-CENTRALEN), med Århus Politi og med SKS. Men der er ikke megen lydhørhed nogen steder. Det hindrer os imidlertid ikke i at arbejde videre med sagen. De vigtigste ting nævnes her: Tilkørsel til hospitalsområdet er besværlig Sydfra: Fra Brendstrupgårdsvej skal man over hospitalsgaden for at komme ind på cykelstien og har som cyklist vigepligt for alt. For at sikre sig fri bane inden man kører frem, skal man orientere sig ikke blot 180 grader tilbage over venstre skulder, men også 90 grader til højre hen ad hospitalsgaden. Her kan man så i myldretiden holde i lang tid og snurre rundt med hovedet, før man er heldig, at en bilist holder tilbage, så man kan komme trygt over. Nordfra: Man kan komme til SKS via en sti fra Tueager, forbi Forskerpark Skejby. Når man er cyklet frem til svinget på hospitalsgaden, kan man ikke køre direkte over og ind på cykelstien, for her er kun en buet hæk hele vejen. I stedet må man køre et godt stykke på kørebanen, hvis man skal sydpå, og et lille stykke på kørebanen, hvis man skal til Børneafdelingen eller endnu længere vestpå. Cykelstierne er ikke placeret som man normalt gør det, nemlig på hver sin side af kørebanen. Man har valgt at gemme cykelstierne væk bag fortov og buske, der meget ofte er så høje, at oversigten er dårlig. Ved samme lejlighed har man givet cyklisterne vigepligt (med hajtænder) ved ALLE stikveje ind til hospitalet, d.v.s cyklisterne skal holde tilbage for såvel tværgående fodgængere og biler for hver (et slag på tasken) ca. 50 meter hele vejen langs hospitalet. Op/nedkørslerne er et kapitel for sig, idet de er meget stejle. Stikvejene hælder en smule i begge sider, så der er en ekstra lille hulning i asfalten. På begge sider af stikvejene er der et par meter med ruflede fortovsfliser. Alt sammen med til at man som cyklist virkelig bliver rystet og ting i cyklekurve hopper meget ofte op. DCF har fået en del henvendelser fra enkeltpersoner (både ikke-ansatte og ansatte på SKS) om de dårlige cykelforhold. Vi har også fået flere beretninger om cykeluheld og episoder, hvor det var lige ved at gå galt. (Tillige har vi fået rigtig mange henvendelser om farlige cykelforhold på Herredsvej og Brendstrupgårdsvej, men det er en anden historie, som vi af pladsmæssige grunde holder uden for i første omgang.) IN TRYK har også et par gange trykt artikler, hvor nogen har ytret sig om forholdene, og det sidste jeg har hørt er en nærhændelse, der har været behandlet sidste år i Hovedsikkerhedsudvalget på SKS. Det er min opfattelse, at de informationer der når frem til os det er kun toppen af isbjerget. På SKS ser man med stor alvor på utilsigtede hændelser og nærhændelser, der kan overgå patienterne, og alt skal indberettes vedr. dette for at gøre tingene bedre. Vi ser i DCF med tilsvarende stor alvor på trafikforhold, der ikke fungerer og skaber ufremkommelighed og farlige situationer for cyklister. Mit forslag er, at DCF og jeg bliver informeret om alt hvad der er sket af utilsigtede hændelser og nærhændelser for alle, der færdes på cykel ved SKS og omegn. Derfor: Alle, der har haft (eller kender til) oplevelser af en karakter, der kan styrke vores videre arbejde med at forbedre cykelforholdene ved SKS, er meget velkomne til at henvende sig. Af praktiske grunde (og for dokumentationens skyld) vil jeg gerne bede om at henvendelserne bliver skriftlige. SKS vil på flere måder gerne sikre de ansattes sundhed bl.a. med rygeforbud, mulighed for at dyrke motion via SAK, deltagelse i Vi Cykler Til Arbejde m.m. Nu mangler vi bare, at de hjælper ALLE CYKLI STER med til at færdes sikkert omkring SKS. Det er for de ansattes vedkommende ikke gjort med en gave i form af en gul vest fra Region Midtjylland. I kan benytte klageskemaet på vores hjemmeside: vælg Klagecentralen i menuen Eller I kan maile til mig på Endelig kan breve sendes til: Lægesekretær Kirsten Stranddorf, Sekretariatet, Børneafdelingen eller Dansk Cyklist Forbund, Århus Afdeling Dannebrogsgade 8 A 1.sal 8000 Århus C. Tekst Kirsten Strandorf, lægesekretær, Børneafdeling A Foto Tonny Foghmar

13 Ny organisering af oplæringen i genoplivningsbehandling Som omtalt i InTryk oktober 2006 blev der for snart 1½ år siden fremlagt nye internationale retningslinier for genoplivningsbehandling. Det er besluttet, at de nye retningslinier også skal anvendes i forbindelse med genoplivningsbehandling på Århus Universitetshospital. Samtidig er det blevet besluttet, at alt personale på Århus Universitetshospital skal modtage oplæring i genoplivningsbehandling efter de nye retningslinier og at de tillærte færdigheder jævnligt skal genopfriskes. Personale på de forskellige niveauer vil modtage indkaldelse forud for de undervisningsforløb den enkelte skal deltage i. Som led i dette program skal ansættes 2 sygeplejersker i halvtidsstillinger til at forestå teamtræningen og deltage i simulationstræningen. Disse stillinger forventes opslået inden sommerferien, således at undervisningen på de forskellige niveauer forhåbentlig kan indledes efter sommerferien. Dette program for oplæring i genoplivningsbehandling vil fuldt ud dække de nye standarder for akkreditering. Niveau 1 Personale på dette niveau skal have kendskab til basal genoplivning, således at den enkelte kan assistere i forbindelse med et genoplivningsforsøg. Oplæringen på dette niveau omfatter dels et 2 timers kursus, som svarer nogenlunde til det nuværende kursus i genoplivning i forbindelse med at man nyansættes på hospitalet, dels et krav om, at man indenfor en angivet tidsramme gennemgår e-læringskursus om basal genoplivning, som snart gøres tilgængeligt via hospitalets Læringsportal. Det er hensigten, at den enkelte skal gennemgå 2-timerskurset cirka hvert andet år; ligeledes skal e-læringskurset gennemføres mindst hvert andet år. Niveau 2 Personale på dette niveau skal selvstændigt kunne udføre basal genoplivningsbehandling. Oplæringen på dette niveau omfatter dels et 2 timers introduktionskursus svarende til det nuværende ved nyansættelse på hospitalet, dels et krav om at den enkelte indenfor en given tidsramme gennemgår e-læringskurset om basal genoplivning og endelig deltagelse i teamtræning i genoplivningsbehandling. Teamtræning indebærer, at 2 specialuddannede sygeplejersker lokalt i den enkelte afdeling gennemfører et træningsprogram med personalet. Træningen fokuserer på samarbejdet i forbindelse med konstatering af hjertestop, alarmering, behandling og anvendelse af Automatisk Ekstern Defibrillator. Pædiatrisk plejepersonale vil i forbindelse med teamtræningen få en kortere gennemgang af behandlingen hos voksne samt en mere dybtgående træning i behandlingen af børn. Det er hensigten, at teamtræningen gentages cirka hvert andet år; ligeledes skal e-læringskurset gennemføres mindst hvert andet år. Niveau 3 Personale på dette niveau skal selvstændigt kunne udføre avanceret genoplivningsbehandling. Oplæring på dette niveau omfatter dels et krav om at gennemgå både den basale og avancerede del af e-læringsprogrammet om genoplivning, dels tværfaglig simulationstræning i avanceret genoplivning i lokalerne i Færdighedslaboratoriet i Forskerparken. Pædiatrisk personale vil i forbindelse med simulationstræningen især blive trænet i procedurerne omkring behandling af børn. Det er hensigten, at simulationstræningen gentages cirka hvert andet år, ligesom e-læringskurset (basale og avancerede del) skal gennemføres mindst hvert andet år. Kommer snart! Oplæringen vil i fremtiden være niveauopdelt, se næste side: Se hvilket kursus, du skal følge Kurset Hjerte-Lunge-Redning Informationsfolder om kurset Hovedtelefoner Ophængning af AEDér bliver snart tilgængligt på til alle ansatte til alle afdelinger, populært kaldet støder læringsportalen da kurset kræver lyd Start kurset 1. Klik på ikonet læringsportalen på skrivebordet linket sådan bruger du portalen giver adgang til en demo af login-proceduren. 2. Indtast bruger-id og vælg hospital. Klik så på login-knappen 3. Klik på kurset Hjerte-Lunge-Redning (HLR). Du har nu adgang til kurset og skal begynde med at se Introduktionen. Derefter skal du klikke dig ind i Hjerte-lunge-Redning. Tilhører du den gruppe, som skal tage Avanceret genoplivning, tages dette til sidst. Skærmbillede og lyd Du får det bedste skærmbillede ved en skærmopløsning på 1024 x 768. For at ændre i skærmopløsningen: Klik på start i menubjælken forneden Klik på alle programmer Klik på hjælpeværktøjer og dernæst skift opløsning Klik på skift til opløsning 1024 x 768 I programmet anvendes lyd, så det anbefales, at du anvender hovedtelefoner. På den måde får du det bedste udbytte og du undgår at forstyrre kollegerne. Spørg efter hovedtelefoner på afdelingen. E-læringskurset i Hjerte-Lunge-Redning indgår i et samlet kursuskoncept: - Alt nyansat personale skal gennemgå et 2 timers introduktionskursus i basal genoplivning. - Personale, som ikke tidligere har gennemgået introduktionskurset (f. eks. teknisk og administrativt personale samt sekretærer) skal deltage i et specielt introduktionskursus. - Alt personale med patientkontakt skal deltage i et kursus, som afvikles i egen afdeling. Her trænes procedurer i genoplivningsbehandlingen med assistance fra specielt uddannede sygeplejersker. - Personale, som skal kunne udføre avanceret genoplivning, skal deltage i et kursus baseret på simulation. Alt personale får tilsendt en indkaldelse, når de skal deltage i de relevante kurser. Velkommen på kursus i Hjerte-Lunge-Redning Brendstrupgårdsvej 100 DK-8200 Århus N Tlf Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby - NM0407JH Genoplivning E-læringskursus i Hjerte-Lunge-Redning Århus Universitetshospital Skejby Personalets fordeling på de tre niveauer: Niveau 1 Teknisk administrativt personale Personale, som ikke deltager direkte i patientplejen (for eksempel bioanalytikere (eksklusiv nuklearmedicinsk afdeling), farmaceuter og sekretærer) Niveau 2 Personale med patientkontakt på afdelingerne Q, Y, K, C og T Sygeplejersker på afdelingerne A1 A4 Fysioterapeuter Radiografer Bioanalytikere fra nuklearmedicinsk afdeling Jordemødre Sygeplejersker på cardiologisk ambulatorium Sygeplejersker på Y- og K-anæstesi Sygeplejersker på Y- og I-OBS Sygeplejersker på Dagkirurgisk Afsnit Niveau 3 Læger og plejepersonale på cardiologisk afdeling (eksklusiv sygeplejersker på cardiologisk ambulatorium) Alle anæstesilæger Sygeplejersker på intensiv afdeling I (gruppe 10 50) Sygeplejersker på T-anæstesi Læger på Pædiatrisk Afdeling Sygeplejersker på afdeling A5 A7 Tekst Tekst Kit Krogh-Christensen Niels Chr. Melsen Foto Tonny Foghmar

14 siden sidst Jubilæum for bloddonorer Bloddonorerne i Danmark fejrede 75 års jubilæum den 21. maj. Blodbanken markerede dagen med festligholdelse og besøg af blandt andet borgmester Nicolai Wammen, der her får tappet blod af sygeplejerske Hanne Bech Rasmussen. 2. Ny version af kurset i Klinisk Meningsfuld Kodning E-læringskurset Klinisk Meningsfuld Kodning har i nogen tid trængt til at blive støvet af og få tilført ny energi. Brugergruppen har derfor udarbejdet en ny version, som Informationsafdelingen i øjeblikket er ved at implementere. Udover rettelser og opdatering af forældede informationer 5 indeholder den nye version bla. et helt nyt afsnit om cancerregistrering. Den nye version forventes at være tilgængelig på læringsportalen i løbet af juni måned. 3. Besøg af ministersekretær Den 23. marts holdt Anders Fogh Rasmussens ministersekretær Erik Juhl et møde med sygehusledelsen om kvalitetsreformen. 4. Åbent hus på afdeling B Den 21. maj åbnede Afdeling B dørene for sygeplejersker og sygeplejestuderende, der kunne være interesserede i at arbejde på afdelingen. Åbent hus-arrangementet var en succes. Omkring 20 potentielle ansøgere kom forbi for at se afdelingen og få en snak om mulighederne i specialet. Afdelingen har allerede bestemt sig for at holde åbent hus igen til næste forår. 5. Forskningsrådet uddeler midler Forskningsrådets forskningspulje har tildelt midler for Følgende forskere har fået støtte: Vibeke E. Hjortdal, Mads Sten Halvirk, Kim Sivesgaard, Hanne Arildsen, Troels Munch Jørgensen, Mette Nørgaard, Matthias Zaccarin, Jette Morten sen, Lone Hvidman, Søren Vang, Lia C. V. Mendes Petersen, Susanne Bendesgaard Pedersen, Lotte Ørneborg Rodkjær, Rita Andersen Leth, Rasmus Haarup Lie. 3 GODE BILISTER KØRER SIG IGEN TIL REKORDOVERSKUD Lige nu får bilisterne i GF Hospital og Sundhed penge til bage på deres bilforsikring: I alt 20% sendes tilbage til medlemmerne. Hvorfor nu det? Fordi GF-FOR SIKRING er ejet af medlemmerne selv og bygger på et enkelt princip om over skuds deling på bilforsikring: Jo færre skader, jo billigere Christina Geertsen - medlem af GF Bonuscheck på 20% til medlemmerne af GF Hospital og Sundhed bliver det. GF Hospital og Sundhed tilbyder nogle af markedets absolut billigste bilforsikringer, men kun til de gode bilister. Så hvis du kører i en bil, der koster under kroner, kan du temmelig sikkert slippe billigere ved at skifte til GF Hospital og Sundhed. Ring eller besøg billigere-bilforsikring.dk GF Hospital og Sundhed Vestre Strandallé Risskov Tlf Er jeg din nye penge Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 275 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg Tlf. privat Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Onsdag kl (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse partner? Annoncer Tillykke Profil: Rikke, 35 år, Basland Ørum Den 1. maj 2007 fejrede sygeplejerske Anette Thougaard Andersen T-anæstesi 25 års jubilæum Den 22. maj 2007 fejrede bioanalytiker Aase Cederlund Rafn Q-lab 25 års jubilæum Fritid: Økologisk landbrug, skiløb, læser markedsføring Specialer: Pension, erhverv og kreative løsninger Foto: Hjemme med mine to guldklumper Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar Skejby Sygehus afdeling, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N, ,

15 Udstilling i juni Sky by Art Ingerlise Vikne Der er ingen udstilling i juli Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen til at komme med din mening om et emne, der har relevans for mange af os på Skejby. Du er også velkommen til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om. Mail til redaktionen på

En hænderne-over-hovedet-dag

En hænderne-over-hovedet-dag En hænderne-over-hovedet-dag Oversygeplejerske Leni Abrahamsen (til højre) er formand for Kost- og Ernæringsrådet forkla-rede, hvorfor kost- og ernæring er et vigtigt indsatsområde, som der også kommer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Juni 2011 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Aarhus universitetshospital - Region Midtjylland

Aarhus universitetshospital - Region Midtjylland Planlagt ambulante patienters oplevelser: Aarhus universitetshospital - Region Midtjylland Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Kirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Psykiatrisk afdeling, Middelfart Sygehus, Middelfart 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 I 2006 er der for første gang gennemført en detaljeret tilfredshedsundersøgelse på Hospitalsenheden Vest ud fra et

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Med denne patientundersøgelse er der nu fire gange gennemført detaljerede tilfredshedsundersøgelser på Silkeborg

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Servicekorpset. Brugertilfredshedsundersøgelse af hovedrengøringen

Servicekorpset. Brugertilfredshedsundersøgelse af hovedrengøringen Servicekorpset Brugertilfredshedsundersøgelse af hovedrengøringen Servicekorpset 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Konklusion... 3 Tilfredshed med den indledende kontakt... 4 Tilfredshed med pjecen...

Læs mere

Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg

Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg Kontaktpersonordningen, Region Midtjylland 2. halvår 2012 Hospital Afdeling SKS-kode Antal journaler gennemgået ved audit Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg Målopfyldelse Antal

Læs mere

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn Ældre og Handicap Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 62 30 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 28. april 2016 Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Lindelse plejehjem

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Resultater for LUP 2013

Resultater for LUP 2013 Aarhus Universitetshospital Administrationen Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 7845 0000 auh@rm.dk www.auh.dk Resultater for LUP 2013 18. marts 2014 modtog AUH resultaterne for den Landsdækkende

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere

Kragenyt august 2015 Indhold

Kragenyt august 2015 Indhold Kragenyt august 2015 Indhold Ny skoleledelse Ny Mælkebøtte Trafik husk det nu Lektiehjælp og faglig fordybelse år 2 Velkommen tilbage efter sommerferien. Vi udsender lidt udenfor nummer et mini Kragenyt,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Medarbejderstøtte til spørgsmålene i MUS-skema, inspiration!

Medarbejderstøtte til spørgsmålene i MUS-skema, inspiration! Medarbejderstøtte til spørgsmålene i MUS-skema, inspiration! Her får du hjælp og guidelines til at give dine medarbejdere gode og præcise redskaber til at forberede sig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

NETVÆRKS TILBUDET PULS1 NETVÆRKS TILBUDET PULS1 Kære borger Pulsen er et fantastisk tilbud for dig som er udviklingshæmmet. Du bor på et bosted, hjemme eller i egen lejlighed under Københavns kommune. Pulsen er et netværkstilbud,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Fashionmodel hvordan? -en guide til dig fra Fotograf, Modelbureau og Model

Fashionmodel hvordan? -en guide til dig fra Fotograf, Modelbureau og Model Fashionmodel hvordan? -en guide til dig fra Fotograf, Modelbureau og Model I samarbejde med Modelportalen, udarbejdet af: Signe Mørkeberg Sjøstrøm, Sarah Maria Hyatt, Marina Overgaard Ohm FØLG DIN MAVEFORNEMMELSE

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus Vi er nu trådt ind i sommerperioden 2015, og dette kan allerede mærkes. Der nærmer sig sol- og strandvejr, og vi kan allerede nu se et højt aktivitets niveau ud af huset for mange af beboerne i klynge

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere