Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Islandsk i officiel teori og individuel praksis"

Transkript

1 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik, om holdninger til nydannelse af ord og til brug af neologismer eller afløsningsord i islandsk og til sidst om selve sprogbrugen, dvs. hvordan virkeligheden ser ud. Oplysninger om hvilke holdninger der findes i samfundet, stammer fra resultaterne fra holdningsundersøgelsen, hvor fire og tyve informanter blev spurgt om deres holdninger til engelsk indflydelse på islandsk. Hvad der kan siges om virkeligheden, stammer så bl.a. fra resultaterne fra projektets undersøgelse om brug af afløsningsord i aviser og indenfor nogle enkelte emneområder. 1. Sprogholdninger Når begrebet islandsk sprogpolitik nævnes, tror de fleste at man derved henviser til en tekst som er blevet defineret og skrevet ned af myndighederne, undervisningsministeriet eller Altinget, og som man kan henholde sig til i skrift og tale. Det vil sige en tekst om hvorledes sproget skal være, hvad man vil beholde, og hvad man skal kæmpe imod. Men virkeligheden er ikke sådan. Der findes ingen bestemmelser angående en officiel islandsk sprogpolitik, og de islandske myndigheder beskæftiger sig meget mindre direkte med sprogrøgt end mange tror. Denne opfattelse kunde man godt mærke hos informanterne i holdningsundersøgelsen, da de blev spurgt om hvor godt de troede de kendte den offentlige sprogpolitik. Eftersom mange af dem troede at spørgsmålet drejede sig om en bestemt offentlig tekst, så var det meget få der sagde at de var godt bekendt med sprogpolitikken. Dette ser vi godt i spørgsmål 7.4 fra holdningsundersøgelsen: De foregående spørgsmål har handlet om sprogpolitik. Hvor godt tror du at du kender den offentlige sprogpolitik her i landet? slet ikke / 5 / 6 / 8 / 5 / 0 / meget godt Kun fem informanter siger at de kender godt islandsk sprogpolitik, fem at de slet ikke kender den og resten er der midt i mellem. De fleste af informanterne havde dog nogle ideer, omend uklare, om hvad islandsk sprogpolitik drejer sig om, troede de i hvert fald. Informanternes ringe viden kan forklares med hvor lidt islandsk sprogpolitik er blevet diskuteret, måske på grund af at den ikke foreligger som offentlig tekst. Jeg ved ikke om man ud fra dette kan slutte at den islandske sprogpolitik er uklar. Men jeg tror at man i hvert fald kan sige at den mere bygger på gammel vane, som stammer fra Islands kamp for selvstændighed, end at den er grundlagt på præmisser der passer godt til islandsk sprogsamfund i dag. De andre nordiske lande er kommet meget længere på vej i deres arbejde mod en officiel tekst om deres sprogpolitik end Island. I de sidste år har alle sprogsamfund i Norden, undtaget det islandske, kommet med et forslag om hvordan deres sprogpolitik burde se ud,

2 2 eller i det mindste er de kommet i gang med den slags arbejde. Vi håber at det samme vil ske også i Island inden en ikke alt for lang tid, fordi vi ser ud til at have stor brug for en. Selvom Island ikke har en speciel lov om sprogpolitik, kan man få indirekte oplysninger om den i loven om islandsk sprognævn. Der kan det bl.a. læses at det anses for ganske vigtigt i nævnets arbejde at samle sammen neologismer, hjælpe til både ved valg og dannelse af nye ord, f.eks. gennem at virke for en organiseret dannelse af neologismer i landet, og at samarbejde med de såkaldte ordnævn som har den opgave at danne islandske ord over nye ting og begreber inden for diverse fagområder. Islandsk sprognævn er ikke særlig kendt i det islandske samfund hvis man generaliserer ud fra de fire og tyve informanter. Næsten halvdelen af dem havde aldrig hørt om sprognævnets sekretariat, resten havde hørt navnet, men med undtagelse af tre informanter der godt kendte til den, havde de slet ikke en anelse om hvilken slags arbejde som foregår der. Men selve nydannelsestraditionen er de dog meget bevidst om. I det islandske samfund har man været enig om at vedligeholde denne tradition i gennem årene, men nu er mange blevet urolige over hvilken indflydelse presset fra engelsk har på denne tradition. Informanterne ser ud til at være tilhængere af nyordspolitikken, fordi de fleste var enige om at man bør danne nye islandske ord i stedet for de engelske som kommer ind i sproget. Informanterne synes at islandske ord bør bruges heller end engelske når man har et valg. En tredjedel af informanterne siger endog at dette bør man gøre også i de tilfælde hvor det engelske ord er meget mere brugt i sprogsamfundet en det islandske. Det kan I se i spørgsmål 6.5 fra holdningsundersøgelsen: I nogle tilfælde hvor der findes både et islandsk ord og et engelsk ord er der ordpar hvor det engelske ord er mere brugt end det tilsvarende islandske, fx húðmjólk (body)lotion; mjólkurhristingur (milk)shake. Hvor enig er du i følgende påstand: Det islandske ord bør bruges? helt uenig / 2 / 3 / 10 / 3 / 6 / helt enig Som kan ses er der ni informanter som er enige om at man bør bruge det islandske ord, og ti er hverken enige eller uenige, selvom hver og en af informanterne indrømmer at de aldrig bruger for eksempel ordet mjólkurhristingur, men at de altid bruger ordet sjeik. Hvorfor burde man bruge det islandske ord når man i virkeligheden aldrig gør det? Ligger der en forskel i ideologi og praksis her? Er der en forskel når man taler om sproget som objekt og som instrument? Når man prøver at gå dybere ned i sagen for at se hvad der ligger bag informanternes påstande, viser der sig en vis forskel. Rigtig nok synes største delen af informanterne godt om nyordstraditionen, og ingen af dem modsætter sig den. Alle informanterne nævner også på eget initiativ neologismer eller afløsningsord som de synes er gode, og som de ser ud til at være meget stolte af. Men på den anden side nævner de også alle sammen at man sommetider slet ikke kan bruge neologismer, og de anfører hvorfor. De mest almindelige forklaringer er at neologismerne sommetider ikke er kendt nok, de kommer for sent, har forkert betydning, er ikke belysende nok, ikke gennemsigtige, uforståelige, svære at udtale, for lange, lyder ikke så godt, er dumme eller ikke cool nok. Vi skal se på tre eksempler fra informanterne.

3 3 Jeg synes for eksempel at mange ord som måske eksisterer, og som er blevet oversat, ofte ikke er blevet gjort bekendt nok. Tit er det meget vigtigt at ordet har været, du ved, til stede lige fra det tidspunkt man begyndte at bruge tingen. Ikke et særlig spændende ord for damerne når de beder om húðmjólk. [Mjólkurhristingur] dér er du kommet frem med sådan et ord som ikke er cool nok. Det ser ud til at nyordstraditionen har været så stærkt indprentet i dem at de alle sammen føler at det er nødvendigt at forklare hvorfor de ikke bruger neologismer i alle tilfælde, til mig i hvert fald, men måske også til sig selv. Hvis man så diskuterer emnet ud fra et andet perspektiv og stiller for eksempel dannelse af nye ord ved siden af tilpasning af de engelske ord, så synes de fleste informanterne at begge metoder er lige gode. Her kan vi se hvad nogle af informanterne sagde om det: Det nemmeste er altid bare at tage det sådan og bare lave det lidt om. Netop, det er sådan, jeg mener flassbakk kan godt være god islandsk selvom det ikke er islandsk. Jeg synes meget godt om denne metode, så taber man ikke meningen i det udenlandske ord og tilpasser det til islandsk retskrivning; det er en meget god metode. Det er ikke sådan at tilpasning af udenlandske ord er ukendt i islandsk, og måske viser disse positive holdninger til tilpassede ord kun det at ord af den type bruges i islandsk og at informanterne er tilfreds med disse ord; de er altså blevet godkendt i sproget. Disse tilpassede og godkendte ord bør dog ikke altid bruges, mener informanterne. De skal selvfølgelig ikke bruges i formel stil og specielt ikke i skriftsproget, mener de, men i mere uformel stil er det helt i orden at bruge denne slags ord, hvilket man kan se i disse eksempler fra to informanter. Nej, slet ikke i formel, men sådan i uformel er man måske... eller jeg er i hvert fald ikke stresset over det hvis jeg opdager at jeg bruger noget af den slags ord. Sikkert bruger man kött og peist, men jeg skriver aldrig seivaðu eller köttaðu. I det sidste eksempel har vi jo tre tilpassede ord, men de er ikke blevet godkendt til at bruges i formelt sprog. Vi har nemlig afløsningsord til disse i sproget, og dem bør vi åbenbart heller bruge i formelt sprog. Det er åbenbart hvorfor informanterne siger at afløsningsord ikke altid er svaret. De synes at der bør laves nye ord i stedet for de engelske som kommer ind i sproget, men også at det er folk selv som skal bestemme hvilket ord der skal bruges. Det ser derfor ud til at det er nok for sprogrøgtens skyld at lave nye islandske ord, det er ikke lige så vigtigt at bruge dem, hvilket klart viser sig hos denne informant: Jeg synes det ville være forfærdeligt hvis nogen siger ja, jeg har lige købt et vídeó [ ] og ikke ved at vídeó hedder myndbandstæki. Så mener jeg nemlig... så er han ved at tabe sproget.

4 4 2. Sprogbrugen Nu har vi set hvad det er man kan henvise til som islandsk sprogpolitik, og hvor vigtigt det er for Island og det islandske sprog at have en officiell sprogpolitik som man kan henvise til og have som forbillede. Hun har også beskrevet holdningerne til sproget som fremkom i hendes undersøgelse, og nu vil jeg fortælle lidt om en anden side af situationen, nemlig muligheden for at finde frem til et tilfredsstillende resultat for det islandske sprog i et fællesnordisk projekt hvor man skal have mulighed til at sammenligne de forskellige resultater med hjælp af skriftsproget. En del af det store forskningsprojekt Moderne importord i språka i Norden er en undersøgelse af afløsningsord i dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk. Jeg vil her lægge vægt på den islandske del af undersøgelsen og pege på de metodiske problemer som opstod på grund af den stærke sprogpurisme som endnu er herskende i skriftsproget, og den kløft som synes at vokse mellem talesprog og skriftsprog. Før jeg går videre, er det vigtigt at forklare hvorledes man i projektet skildrer afløsningsord. I projektskissen beskriver Helge Sandøy afløsningsord som et ord som er lavet på den samme måde som traditionelle ord i sproget for at bruges i stedet for et fremmedord. Afløsningsord regnes ikke som fremmedord eller importord selv om man i andre sammenhænge ville se på dem som indirekte lån. De er enten lavet spontant eller ved systematisk sprogrøkt for at erstatte et fremmedord. Dette er et udtryk for leksikalsk purisme. I undersøgelserne af de nævnte sprog bruges ordet afløsningsord som beskrevet hos Helge Sandøy selvom denne brug af termen er bredere end man er vandt til i de enkelte lande, f.eks. Danmark og Sverige. Oprindelig skulle undersøgelsen af afløsningsordene dække såvel skriftsproget som talesproget. Det viste sig at undersøgelse af talesproget var for tidskrævende, og derfor koncentrerede deltagerne sig om skriftsproget alene. Det er helt klart at hvis man havde haft muligheder til også at undersøge islandsk talesprog, ville man være kommet til andre resultater. I undersøgelsen skal deltagerne sammenligne brugen af enkelte importord og afløsningsord og hvorledes ordene svarer til hverandre. I den kvantitative analyse skal de tage hensyn til genrer, fagområder og tempo, medens de i den kvalitative analyse skal prøve at vurdere om de afløsningsord som bliver foreslået eller lavet spontant og får plads i sproget, har specielle sproglige egenskaber som adskiller dem fra andre ord som ikke bliver accepteret, eller om det er noget andet som virker på sprogbrugeren i hans valg. Dette var de kriterier som man startede med efter at have fået materiale fra et vist antal excerperede aviser fra årene 1975 og 2000 fra 4. april og 9. september i alle de respektive lande. Resultaterne af excerperingen var, som forventet, ganske forskellige. Den norske liste havde de fleste fremmedord medens den korteste liste stammede fra Island. Den korte islandske liste kommer ikke bag på en, avissproget i Island er præget af sprogpurismens lange tradition og en god del af fremmedordene stammede fra annoncer. Da deltagerne i delprojektet om afløsningesord begyndte at arbejde med deres materiale, blev de snart enige om at fremmedordene fra de excerperede aviser ikke alene rækkede til sammenligning af afløsningsordenes stilling i de enkelte lande da resultaterne var så vidt forskellige. Derfor besluttede de at vælge fra det indsamlede avismateriale til en fællesliste som kunne undersøges nærmere. Da listen var færdig, bestod den af 140 ord med forslag fra alle deltagerne. Ideen med fælleslisten var at man på denne måde kunne

5 5 sammenligne sprogenes villighed til at bruge afløsningsord i stedet for fremmedord, enten direkte lån eller nye hjemlige ord, og om der var forskel mellem sprogene i dette henseende. Når listen var færdig, skulle hver og en ifølge fremgangsmåden som blev fastsat i begyndelsen af arbejdet, a) undersøge ordenes alder i sproget så grundigt som muligt ved hjælp af databaser og ordbøger, b) undersøge i hvilke typer af tekster og i hvilke omgivelser ordene forekommer, og c) finde ud af hvilke sproglige strukturer bruges ved dannelsen af afløsningsord. De første to undersøgelserne gælder såvel importord som afløsningsord. Deltagerne var endnu ikke helt tilfreds med deres materiale. De blev derfor enige om at d) vælge fire områder til en speciel undersøgelse. Disse områder er informationsteknologi, mad, boldsport og ungdomsmusik. Igen foreslog alle deltagerne ord inden for hvert område og fra disse forslag blev der valgt ti ord til hvert område som alle skulle arbejde med. Nu bestod materialet af 140 ord på fælleslisten og 40 ord fra de fire områder. Nu mente man at materialet ville række til at komme frem til repræsentative resultater. For at resultaterne skulle kunne sammenlignes på en fornuftig måde, blev det besluttet at søge først og fremmest i databaser med avismateriale. Eksemplerne burde ikke være ældre end fra Nu opstod et af de største problemer i undersøgelsen. Det materiale og de databaser som stod til rådighed, var ganske forskellige fra det ene land til det andet. Sprogpurismen har haft stor indflydelse på radio og aviser i Island. Selvom der ikke findes nogen officiel sprogpolitik inden for massemedierne, så har den eksisteret i lang tid. I Island var der kun mulighed for at søge i landets ældste og største avis, Morgunblaðið, som er tilgængelig på nettet fra 1913 til 2005 og dækker derfor hele perioden. Avisens princip har i årtier været at se til at sproget var af god kvalitet. I en lederartikel i april 2005 om den islandske sprogpurisme lægges der vægt på at læserne stiller store krav til avisen i sproglige sager, og at det samme gælder dem som bruger avisens hjemmeside. Man kunne derfor knapt forvente at finde mange fremmedord i avisens artikler eller andre tekster, og det var også tilfældet. Hvis det forekommer fremmedord, står de oftest i anførselstegn eller i parentes. I annoncer findes rigtignok ind i mellem fremmedord, oftest vedrørende biler og maskiner eller mad, musik og mode. I det hele taget kan man sige at islandske aviser gør sig umage med at præsentere afløsningsord inden for alle områder så snart de eksisterer. Jeg vil her kun nævne ordene inden for informationsteknologien som eksempel. Af de ti ord som blev valgt til denne delundersøgelse, er der kun to som findes som fremmedord i Morgunblaðið:

6 6 De 10 udvalgte testord indenfor IT Afløsningsord i Morgunblaðið Årstal for forekomst i Morgunblaðið attachment viðhengi 1995 back-up afrit afritun öryggisafrit cracker tölvuþrjótur 1994 diskette disklingur 1988 download niðurhal niðurhleðsla home page heimasíða 1994 junk mail ruslpóstur 1996 laptop kjöltutölva ferðatölva, fartölva monitor skjár vaktari surf skruna 2000 Tabel over avløsningsord indenfor IT Download forekommer en gang i parentes, det samme gælder monitor og det tilpassede ord sörfa for surf bruges en gang i anførselstegn Alle ordene bruges i talesproget. Det er interessant at følge udviklingen af ordet browser, som rigtignok ikke er med blandt vores 10 udvalgte ord, i databasen. Det forekommer kun i parentes ved siden af et foreslået afløsningsord. De første tre eksempler på afløsningsord er fra 1995, og ordene er rýnir (af verbet rýna 'granske, efterspore', (vef)skoðari (af verbet skoða 'betragte, undersøge') og rápforrit (af verbet rápa 'rende ud og ind' og forrit 'program'). En artikel fra 1997 behandler de foreslåede ord som artikelens forfatter har stødt på, og der finder man for første gang i Morgunblaðið ordet vafri (af verbet vafra 'strejfe om, bevæge sig langsomt frem og tilbage'. Andre afløsningsord er: rápari (af verbet rápa) veflesari (af verbet lesa 'læse') vefsjá (af verbet sjá 'se'). Af disse forslag er det kun vafri som findes i Morgunblaðiðs database i 60 artikler fra 1997 til 2005, noget som peger på at vafri er ordet som bruges inden for informationsteknologien uden at nogen har bestemt det officielt. Fremmedordet browser høres i talesproget, men vafri synes at være det almindelige der også. Af det som allerede er fremkommet, er det klart at sprogpurismen endnu er ganske stærk på Island. Resultaterne fra de fire omåder viser at tendensen er at danne afløsningsord

7 7 så snart som muligt. Enten opstår disse ord i tilknytning til terminologiudvalgernes frivillige arbejde, eller så bliver de dannet af dem som skriver annoncer eller avistekster og har behov for nye islandske ord. Undertiden findes der flere ord i brug samtidigt, f.eks. for monitor: eftirlitsskjár vaktari sívaki síriti sísjá mænir gætir men sædvanligvis bliver et af ordene ovenpå uden at man på forhånd kan gætte hvilket ord og hvorfor. Undersøgelsen af nye ord i et sprog er et yderst interessant forskningsområde. I denne undersøgelse arbejdede jeg for det meste med ord som allerede er blevet accepteret af sprogbrugeren og findes såvel på tryk som i tale. Ind i mellem findes der dog ord som brugtes nogen tid og fremkom i Morgunblaðiðs database, men måtte vige for andre ord med større gennemslagskraft. Som eksempel kan nævnes at de første ord for laptop var ferðatölva 'rejsecomputer' og oversættelseslånet kjöltutölva 'skjød-computer'. Disse ord høres sjældent nu medens fartölva er blevet det dominerende ord og accepteret af alle (d.v.s. at verbet fara udgør førsteleddet og ikke substantivet ferð). Ofte er det umuligt at se hvorfor det ene ord blev valgt medens det andet blev begravet i glemselen. Det er blevet hævdet at afløsningsordenes længde spiller en stor rolle i deres mulighed at blive accepteret i et sprog. Det ser ikke ud til at være tilfældet i islandsk. Det vigtigste er at ordene er gennemsigtige, at almenheden let kan forstå deres mening og knytte dem til andre ord i sproget. Det er grunden til at mange oversættelslån har en nem vej ind i sproget, medens fremmedordene ikke kan nå at rodfæste sig. Det er helt klart at sprogpolitikken i de respektive lande spiller en stor rolle i de forskellige befolkningers holdninger til fremmedord og har en betydelig indflydelse på resultaterne for såvel afløsningsord som for tilpassede ord og fremmedord.

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen 100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen SonyEricsson undersøger 100 nordiske kvinders holdninger til mobiltelefonen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er på vegne af SonyEricsson foretaget

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Bogens indhold LÆSETEORI LÆSEUDVIKLING. Forord til dansk udgave... 7 Indledning... 10

Bogens indhold LÆSETEORI LÆSEUDVIKLING. Forord til dansk udgave... 7 Indledning... 10 Bogens indhold Forord til dansk udgave.................................. 7 Indledning................................................. 10 DEL I LÆSETEORI 1. Hvad sker der, når man læser Læseprocesmodellen................................

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Copenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse

Copenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Copenhagen Jazz Festival 2004 Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Danmarks Turistråd November 2004 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for analysen... 4 2.1. Hvorfor undersøge jazzfestivalen?...4

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Politisk ukorrekt statistik og økonomi

Politisk ukorrekt statistik og økonomi Rapporter misbrug Næste blog» Politisk ukorrekt statistik og økonomi OFFICIELLE INFORMATIONER OM STATISTIK OG ØKONOMI ER SJÆLDENT PÅLIDELIGE. NAVNLIG IKKE NÅR EMNET OMHANDLER INDVANDRINGEN. SANDHED ER

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Translokationstale. Byskovskolen, Afd. Benløse. Onsdag den 26. juni 2013. Tiden. Vi har tolv ure i huset. alligevel slår tiden ikke til.

Translokationstale. Byskovskolen, Afd. Benløse. Onsdag den 26. juni 2013. Tiden. Vi har tolv ure i huset. alligevel slår tiden ikke til. Translokationstale Byskovskolen, Afd. Benløse Onsdag den 26. juni 2013 Tiden Vi har tolv ure i huset alligevel slår tiden ikke til. Man går ud i sit køkken henter kakaomælk til sin spinkle søn men når

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds

Læs mere

Det er samrådsspørgsmålet, jeg skal høre, om der er nogen, der ønsker at begrunde samrådsspørgsmålet. Det gør Morten Bødskov, værsgo!

Det er samrådsspørgsmålet, jeg skal høre, om der er nogen, der ønsker at begrunde samrådsspørgsmålet. Det gør Morten Bødskov, værsgo! Finansudvalget 2010-11 (Omtryk) FIU alm. del 16 Bilag 5 Offentligt Samråd i FIU 29.10.2010 Formanden for Finansudvalget Kristian Thulesen Dahl: Ja, så tror jeg, vi er ved at være på plads alle de, der

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd (NAR) fejrer i 2014 sit 20 års jubilæum. I et historisk perspektiv er det kort tid, men der er alligevel grund til at knytte nogle refleksioner

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes spisevaner i sommerferien Highlights Hver anden tilbringer sin sommerferie

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling SUDAN En krig, en fred en ny Tobias Havmand mulighed II Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed II Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed II Forfatter:

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Tendenser inden for e-handel i Norden 2015. Sådan handler vi på nettet

Tendenser inden for e-handel i Norden 2015. Sådan handler vi på nettet Tendenser inden for e-handel i Norden 2015 Sådan handler vi på nettet 1 3 4 5 6-8 Anna Borg Enkelhed er enkelt eller hvad? Resumé af rapporten Fakta Sverige, Danmark, Finland & Norge Stærk nethandel i

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Succeskriterier og mål for projektet

Succeskriterier og mål for projektet Page 1 of 5 Succeskriterier og mål for projektet Individuelle Lasse Bager: Min personlige målsætning med det her projekt er først og fremmest at lave et projekt at jeg og hele gruppen i sidste ende vil

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Ville blot lufte min glæde, dele den gode erfaring med det tunge system og lykønske værtsparret med deres lille ny. :)

Ville blot lufte min glæde, dele den gode erfaring med det tunge system og lykønske værtsparret med deres lille ny. :) Det lykkedes!!! Posted by Anders - 2005/09/10 14:12 Kom ikke og sig, at Udlændingestyrelsen ikke kan være hurtig. I juni giftede jeg mig med min Aída i Copacabana, Antioquia. Omkring 1. juli indgav hun

Læs mere

Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense

Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense Michael Brostrøm, formand for OSI bød velkommen og fortalte om de emner der optager OSI f.eks. markedsføring af institutionerne,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

Dansk tale og skriften

Dansk tale og skriften Dansk tale og skriften [ d e n s k t e l ö o h s k x i f d n 1 ] Hvad er god udtale? Det kan man vel slå op i Den store danske udtaleordbog 2? Men nej, i den finder man ikke noget svar på hvad der er rigtig

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Arbejdsgivere efterspørger robusthed - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 22:00:45

Arbejdsgivere efterspørger robusthed - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 22:00:45 JOBANNONCER Arbejdsgivere efterspørger robusthed Af Charlotte Holst Fredag den 2. oktober 2015, 05:00 Del: Blæksprutten er næsten uddød. Den introverte findes slet ikke. Robuste og solide medarbejdere

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er

Læs mere

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016 t PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune 20204 20204 11. feb 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser...

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Dyrker du også. ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden.

Dyrker du også. ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden. Dyrker du også ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden. Hvem siger at arbejde i højden er farligt? Det siger Henriette på 7 år - og hun ved hvad hun

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

IT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print)

IT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print) IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Microsoft Windows Vista Program sprog version: ENG (US) Guide emne: Installation af netværksprinter (direkte IP print) Publikationsnr.:

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Kvalitetsstandard for

Kvalitetsstandard for 2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere