RudersdalNr. 1 - februar 2010

Transkript

1 RudersdalNr. 1 - februar 2010 Optimisme på generalforsamlingen Medlemmerne trodsede snestormen og gik til generalforsamling i Birkerød Idrætscenter. Stemningen på generalforsamlingen var naturligvis positiv og præget af den konservative valgsejr. Den kommunalpolitiske drøftelse vendte emner lige fra vandforsyningen over madpakker til gps er til demente medborgere, og selvom fremmødet var præget af snestormen, var debatlysten stor. Nye navne Nyvalgt som næstformand blev Christian Have, der er ansat ved Nordsjællands Politi, hvor han siden politireformen har været leder af Forebyggelsessektionen i Hillerød Lokalpoliti, der bl.a. koordinerer SSP-arbejdet og Lokalrådsarbejdet i Hillerød, Allerød og Gribskov kommuner. Christian har været politisk aktiv i mere end 25 år, hvor han gennem årene har haft en række politiske tillidshverv. Christian sad bl.a. i Køge Byråd i perioden , og efter sin ankomst til Birkerød har han i flere perioder siddet i vælgerforeningens bestyrelse. Han har fra repræsenteret De Konservative i Beredskabskommissionen i den daværende Birkerød kommune, ligesom han fra 1998 til 2001 var medlem af Birkerød Vurderingsråd. Tak til den afgående næstformand Christian Trollo for det store arbejde, han har lagt i foreningen. Til bestyrelsen blev genvalgt Hanne Gerner, Helge Christensen og Susanne Durhuus. Nyvalgt som suppleanter blev Peter Gerlach-Hansen og genvalgt blev Lene Lone Pedersen. Nyvalgt til bestyrelsen blev også Gitte D Arcy, Claus Hjorting og Christoffer Buster Reinhardt, der alle var opstillede ved valget den 17. november. Det formelle Kontingentet er uændret, og vedtægtsændringerne gik igennem. Det betyder, at hvis man som medlem får sin post fra foreningen pr. mail, vil også generalforsamlingsindkaldelsen fremover komme pr. mail. Derudover skal der udpeges en kredsrevisor. Hvis du ønsker at modtage hele referatet fra generalforsamlingen, kan det rekvireres hos formanden Ann Sofie Orth, annsofie@orth.dk Brødrene Møller Historien om et konservativt dynasti Forfatteren til bogen Brødrene Møller, cand. scient.pol Nikolaj Bøgh kommer og fortæller om Brødrene Møller. Torsdag den 25. februar Administrationscentret i Birkerød, Store Sal kl Hvis du har behov for transport, så ring endelig til Ann Sofie Orth Læs mere inde i bladet.

2 Parkeringsanlæg på Trørødskolen af Mikkel Barnekow, MK, medlem af Børne- og skoleudvalget På kommunalbestyrelsesmødet den 27. januar blev en bevilling på 1,3 millioner kr. til forbedring af udearealer på Trørødskolen vedtaget. Forbedringen omfatter bla. udbedring af asfaltbelægning, nyt belysningsanlæg, ny ankomstplads og etalering af nye træer. Ankomst og parkeringsarealerne på Trørødskolen trænger kraftigt til renovering, og tildelingen er helt i tråd med skolebestyrelsens ønsker. Hele sagen gav anledning til en del debat, først på udvalgsmødet, siden på kommunalbestyrelsesmødet. Socialdemokratiet, SF og Lokallisten foreslog at beslutningen burde udskydes idet man i stedet burde bruge pengene til forbedring af legepladser. Som en del af tidligere budgetforlig blev der afsat 5 millioner kroner til forbedring af udearealer på fire navngivne skoler - Trørødskolen var den ene. I forbindelse med forliget fik man tilføjet "og legepladser" til "udearealer". Det var denne tilføjelse, der gjorde, at man fra anden politisk side ønskede at udskyde beslutningen. Det kan sagtens tænkes at renovering af legepladser er det helt Et løft til psykiatrien af Christoffer Reinhardt, 1. suppleant til Region Hovedstaden Det er svært at komme i medierne med den gode historie. Det nye år er mildest talt startet turbulent for Region Hovedstaden med mediernes opmærksomhed på dårlige sager som det forringede ambulanceberedskab og den økonomiske situation på flere af regionens hospitaler. I begge tilfælde bunder problemerne i dårlig ledelse fra den socialdemokratiske regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussens side. Vi konservative har gang på gang påpeget problemstillingerne uden at blive lyttet til. Men man kan godt ærgre sig over, at det kun er de dårlige historier, som medierne interesserer sig for. rigtige at gøre, nogle skoler trænger sikkert mere end andre, men i denne sag har der været tale om et presserende problem, der skal løses - et problem der i øvrigt er blevet påpeget af skolebestyrelsen i Trørød. Fra konservativ side ønsker vi ikke, at politisk valgte med ringe lokalkendskab skal agere bedrevidende i forhold til skolebestyrelsen, der jo kender de daglige udfordringer. Vi har derfor bakket op om beslutningen om at bevilge pengene til ankomstanlægget og derudover opfordret forvaltningen til, at planerne for renoveringen lægges i tæt samarbejde med skolebestyrelsen, således at løsningen bliver den helt rigtige for de daglige brugere. Som konservative har vi et ansvar for at give dem, der der ikke kan klare sig selv en hjælpende hånd. Derfor er psykiatrien en konservativ hjertesag. Psykiatrien har i alt for mange år været underprioriteret. Måske fordi der ikke er mange stemmer at hente i psykiatrien set i forhold til andre dele af vort sundhedsvæsen. Undersøgelser viser, at de fysiske forhold på de psykiatriske centre har stor betydning for behandlingsresultatet. Region Hovedstaden har derfor ansøgt om en bevilling til en ombygning af Psykiatrisk Center Hvidovre. Det er nemlig af stor nødvendighed, at vi får flere enestuer og bedre bad- og toiletforhold på det psykiatriske center i Hvidovre, som er et af de få centre i Danmark, der stadig har flersengsstuer. Derfor er det også rigtig glædeligt, at Sundhedsministeriet har bevilliget 139 millioner kr. til at få omdannet alle flersengsstuer på Psykiatrisk Center Hvidovre til enestuer. Formand Ann Sofie Orth, annsofie@orth.dk Sekretær Sven Herting, svenherting@postkasse.net Mikkel Barnekow mikkel@barnekow.dk, C-Rudersdal udgives af: Rudersdal Konservative Vælgerforening Næstformand Christian Have, have@info.dk Kasserer og kartoteksholder Hans-Jacob H. Sparsø hj@sparso.dk, Medlemmer af kommunalbestyrelsen Birgitte Schjerning Povlsen bsp@rudersdal.dk, Claus Larsen clal@rudersdal.dk, Christian Kjær, info@ck-law.dk, Redaktion Ann Sofie Orth (ansvarshavende) Susanne Durhuus Hans-Jacob Hempel Sparsø redaktion@rudersdalc.dk. Signerede artikler i dette blad er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Bidrag kan indbetales til Danske Bank, reg.nr. 0454, kontonr Side 2

3 Brødrene Møller Historien om et konservativt dynasti Historien om brødrene Aksel og Poul Møller, to af Det Konservative Folkepartis absolut største profiler gennem årene, er også historien om Det Konservative Folkeparti i det 20. århundrede. Gennem fire årtier var Aksel og Poul Møller to af de konservatives allerstørste skikkelser. I 30 erne kæmpede de mod totalitære kræfter i Konservativ Ungdom - siden tegnede de begge moderpartiet på Christiansborg og slog sig fast som to af de mest blændende talere, dansk politik nogensinde har set. Med udgangspunkt i familien Møllers kamp for et parti med en klar social og ideologisk profil fortsætter vi debatten om konservatismen. Denne gang har vi inviteret forfatteren Nikolaj Bøgh til at besøge Rudersdal Konservative Forening for at fortælle om sin bog Brødrene Møller. Nikolaj Bøgh er cand.scient.pol., og han er manager i JKL, der leverer rådgivning inden for kommunikation og public affairs. Nikolaj Bøgh er førstesuppleant til Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Udover bogen om familien Møller har han også Annoncer skrevet bogen Hækkerup om Per Hækkerup, ligesom han har samlet og kommenteret artikler og taler af Jens Otto Krag. Mødet foregår torsdag den 25. februar i Administrationscentret i Birkerød kl Hvis du har behov for transport, så ring endelig til Ann Sofie Orth Fra Nikolaj Bøghs hjemmeside: Kernen i konservatisme er en eftertænksomhed over udviklingen, hvor vi bygger videre på det konkret eksisterende samfund og hvor vi tager afstand fra abstraktioner i form af kunstigt skabte samfundsmodeller og ideologier, der ønsker at indføre en helt anden samfundsmodel, end den der er en realitet for os som danskere. Du kan tegne annoncer i C-Rudersdal. En annonce i visitkortformat koster kr. 500,- pr. nummer. Der udgives 4-6 numre pr. år. Hvis du vil tegne annoncer for et helt år, koster det kr. Der opkræves ikke moms af beløbet. Annoncerne er fuldt fradragsberettigede i din virksomhed. Med en annonce støtter du foreningen og er med til at opbygge reserverne til næste kommunalvalg og foreningens aktiviteter iøvrigt. Du kan kontakte Hans-Jacob H. Sparsø på eller Ann Sofie Orth på for yderligere informationer. De konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer Birgitte Schjerning Povlsen bsp@rudersdal.dk tlf.nr Claus Larsen clal@rudersdal.dk tlf.nr Mikkel Barnekow mikkel@barnekow.dk tlf.nr Christian Kjær info@ck-law.dk tlf.nr Kontingent Kære medlem, I disse dage udsendes kontingentopkrævningen. Kontingentopkrævningen bliver sendt direkte fra vores hovedkontor i Nyhavn. Du har mulighed for at tilmelde betalingen til betalingsservice. Kontingentsatserne er: Ægtepar kr. 450 Ægtepar - pensionist kr. 225 Enkelt kr. 300 Enkelt - pensionist kr. 150 Studerende etc. kr. 150 I forbindelse med den centrale kontigentopkrævning blev den mangeårrige praksis fra Birkerød med at udsende kontingentopkrævningen før generalforsamlingen ændret til den nuværende form. Side 3

4 Udligningsskat - nej tak! af Ann Sofie Orth, formand Generalforsamlingen har bedt bestyrelsen om at arbejde for at standse planerne om en udligningsskat, og der er nu dialog med partiets skatteordfører og planlagt et debatmøde i april. Bestyrelsen opfordres til aktivt at arbejde for at standse planerne om særbeskatning af pensionsmidler på beløb over kr. ved direkte henvendelse til konservative ministre. Sådan lød forslaget fra et medlem til den konservative generalforsamling og det blev vedtaget. Hvad er udligningsskat Udligningsskat har til formål at beskatte den gevinst, som pensionister kan få, fordi indkomstskatten sænkes. Nedsættelsen af skat på arbejde havde jo til formål at få flere til at arbejde og det kan pensionister jo i sagens natur ikke. Formålet er også, at de erhvervsaktive skatteborgere, der har kunnet trække store beløb fra ved indbetalinger til pensionsformål og dermed har reduceret deres topskat, ikke skal kunne få udbetalt pensionen til en lavere skattesats. Over for dette står bl.a., at der vil være mange pensionister, der siden deres 25. år og til deres 65. år via en ansættelseskontrakt har betalt til en pensionsordning (forsikringsordning), der vil blive ramt af denne nye udligningsskat. Det er kun et fåtal, der i de sidste få år, inden pensionen har haft lettelse i topskatten. Hovedparten af pensionsordninger med løbende udbetalinger er indgået som et led i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren typisk har betalt 2/3 af præmien, og lønmodtageren resten. Da arbejdsgiveren har fradraget sin præmieandel ved beregningen af den lavere selskabsskat, opstår der tværtimod et merprovenu for samfundet, når en dertil svarende del af pensionen beskattes med den langt højere personskat. Medlemsmøde og dialog med Mike Legarth Derfor har bestyrelsen kontaktet partiets skattepolitiske ordfører Mike Legarth for at høre, om Det Konservative Folkeparti rent faktisk støtter indførelsen af udligningsskatten. Det er Mike Legarth, der tegner partiets linje i sagen, og han har svaret: Vi ønsker en fair og gennemskuelig udligningsskat. Vi havde helst været fri for denne skat. Den udligningsskat, som vi ønsker, vil betyde, at ingen beskattes hårdere af pensionsudbetalinger end de ville være blevet i 2009-skattesystemet. Mike Legarth har sagt ja til at deltage i et skattepolitisk møde, hvor medlemmerne af Rudersdal Konservative Forening får mulighed for at diskutere udligningsskat og andre skattepolitiske spørgsmål. På mødet vil der også være mulighed for at uddybe modstanden mod udligningsskatten, som ikke er begrænset til argumenterne nævnt oven for. Mødet vil blive ledet af kommunalbestyrelsesmedlem Mikkel Barnekow. Politisk debat med Mike Legarth Onsdag den 7. april kl Det Konservative Folkepartis skattepolitiske ordfører står for skud den 7. april, hvor han besøger Rudresdal. Stedet følger senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Side 4

5 Hej Valgmatematik - eller hvordan mange små stemmer bliver til et stort valgresultat og hvad vi kan lære af det. af fhv. fmd. for Søllerød Konservative Forening, Flemming Orth Når der har været valg, kan man med sikkerhed forvente at høre en hærskare af politiske eksperter og iagttagere udlægge resultatet og forklare, hvilke strømninger, personer og enkeltsager, der har afgjort udfaldet. Noget sjældnere hører man nogen analysere, hvorledes det matematiske forhold mellem de afgivne stemmer fører til lige præcis den mandatfordeling, der blev valgets resultat. Det vil vi forsøge at råde bod på her med hensyn til kommunalvalget i Rudersdal Kommune i Offentlige valg i Danmark (til menighedsråd, kommunalbestyrelse, regionsråd, folketing og EUparlament) foregår som forholdstalsvalg efter den d Hondtske metode, opkaldt efter sin ophavsmand, den belgiske juraprofessor Victor d Hondt. Metoden består i al sin enkelthed i, at alle opstillede listers stemmetal deles med divisorrækken osv., hvorefter første mandat tilfalder den højeste kvotient, andet den næsthøjeste osv. Ved valgforbund tæller forbundet ved den indledende fordeling som én liste, og når forbundets mandattal er fundet, fordeles mandaterne internt blandt de deltagende partier efter samme metode. Det er et grundvilkår ved forholdstalsvalg, at medens man kan udregne, hvad et mandat (i teorien) koster, dvs. hvilket mindste stemmetal en liste skal opnå for at blive repræsenteret, er der stor forskel på, hvad de partier, som rent faktisk opnår repræsentation, ender med at betale for mandaterne. Lad os starte fra en ende af: Der er ved kommunale valg modsat folketingsvalg ikke en i lovgivningen fastsat spærregrænse for at blive repræsenteret. Den krævede stemmeandel for at opnå et mandat i kommunalbestyrelsen er derfor alene en funktion af antallet af mandater i den pågældende kommunalbestyrelse. I Rudersdal har kommunalbestyrelsen fra og med det netop overståede valg 23 medlemmer, hvorfor mindstekravet til repræsentation kan opgøres således: Samlet stemmetal/ Eller for at bruge valgets faktiske resultat: / = stemmer. Når beregningen er teoretisk, skyldes det, at der ofte vil være partier, der opstiller uden at opnå valg, og hvis disse lister ikke har været i valgforbund, er deres stemmer spildt, hvorved de partier, der kommer over spærregrænsen vil få mandaterne lidt billigere. Regner man herefter på, hvad et mandat koster for de enkelte partier (dividerer de repræsenterede partiers stemmetal med det opnåede antal mandater), ser resultatet således ud: Liste Stemmer pr. mandat A 982 B C F L V og så er der jo endnu en god grund til at være glad for, at man ikke er radikal Når fordelingen kan være så ujævn, skyldes det selvfølgelig brugen af valgforbund. Socialdemokratiet og SF får således glæde af de radikales mange overskydende stemmer (samt Enhedslistens lille stemmetal), hvorimod Venstre og Konservative alene får hjælp af Liberal Alliances forsvindende tilslutning. Til gengæld illustrerer fordelingen, hvad der sker, når man står helt uden for valgforbund: Det gjorde Lokallisten nemlig, og de betalte så sandelig prisen. Værre var det dog for Dansk Folkeparti, der også opstillede solo og fik et ret godt valg med stemmer altså kun 98 færre end det ovennævnte teoretiske minimum for repræsentation. Det kan fru Kjærsgaards lokale disciple så ærgre sig over, men det bliver faktisk endnu værre, hvis man regner på, hvad der ville være sket, hvis DF havde tilsluttet sig det borgerlige valgforbund. Lægger man liste O s stemmer oven i CIV s stemmer, ville valgforbundet i alt have fået stemmer. Det ville ikke have givet flere end de 13 mandater, det borgerlige forbund rent faktisk opnåede (divisor 14 ville være 1.142, dvs. mindre end ABFØ s divisor 6 på og Lokallistens divisor 4 på 1.352), men ved den interne fordeling ses af ovenstående udregning, at DF s stemmetal var højere end Konservatives divisor 4, hvorfor vort fjerde mandat ville være skiftet til DF. Det betyder selvfølgelig også, at hvis Det Konservative Folkeparti havde stået uden for valgforbund med Side 5

6 (Fortsat fra side 5) Venstre, ville vi ligeledes have tabt det fjerde mandat til DF. Læren af både DF s og Lokallistens resultat er klar: I kommunalpolitik kan ene, men stærk meget hurtigt ende med at betyde uden for indflydelse og svag. Man hører af og til, desværre også i konservative kredse, det synspunkt, at deltagelse i valgforbund er en fordel for det største parti, medens mindre partier i et forbund ikke har gevinst eller måske ligefrem taber ved samarbejdet. Der er intet matematisk belæg for den opfattelse, hvilket allerede ovenstående udregning, hvor det lille DF ville tage et mandat fra det 4 gange større Konservative Folkeparti, illustrerer. Så lad os drive en pæl gennem denne myte én gang for alle: I de forgangne 4 år siden katastrofevalget i 2005 har det været omtalt en del i vor vælgerforening, at vi betalte frygteligt dyrt for de sølle 2 mandater, vi opnåede, og at vi dermed var det stemmekvæg, der sikrede Venstres flertal. Objektivt var den udlægning for så vidt rigtig vi betalte i stemmer pr. mandat mod Venstres 999, og vore overskydende stemmer var dermed afgørende for, at Venstre med kun 45,6 % af stemmerne alligevel fik flertal alene i kommunalbestyrelsen. Der kan dog ikke deraf udledes nogen generel regel om forholdet mellem store og små partier i et valgforbund, det er og bliver alene et spørgsmål om, hvor stærkt de enkelte partier står i forhold til at opnå et yderligere mandat: Er man tæt på uden akkurat at nå det, betaler man meget for de mandater, man får, men hvis man lige præcis slæber sig op på et mandat mere, bliver den gennemsnitlige pris så meget mindre. Ved kommunalvalget i 2009 var styrkeforholdet mellem V og K fortsat, trods vor store fremgang og Venstres nedtur, meget skævt: V fik flere end dobbelt så mange stemmer som K. Alligevel fremgår det af ovenstående udregning, at vi fik vore mandater billigere end Venstre helt præcis 78 stemmer billigere pr. styk. Det store parti i valgforbundet afleverede altså stemmer til det mindre, eller sagt på en anden måde: Venstre leverede vort fjerde mandat, der er kommunalbestyrelsens yderste. Omvendt forholdt det sig i det røde valgforbund, hvor Socialdemokratiet som det største parti fik mandaterne væsentlig billigere end det mindre radikale parti. Dog kan de radikale trøste sig med, at de ikke ville have fået flere mandater ved at stå uden for valgforbund. Konsekvensen af, at liste B ikke havde været med i det røde valgforbund ville have været, at medens de radikale selv stadig fik ét mandat, ville fraværet af deres overskydende stemmer i valgforbundet have kostet Socialdemokratiet det tredje mandat, som i stedet ville være tilfaldet Dansk Folkeparti. Kender man vore radikale venner ret, smiler de nok en anelse gennem tårer ved tanken om at have forhindret den udvikling, og det er jo netop pointen med valgforbund: Man sikrer, at egne stemmer, der ikke kan omveksles til mandater, går til at styrke mere eller mindre ligesindede partier. Det er altså alene den faktiske fordeling af stemmerne på valgdagen og på ingen måde partiernes størrelse, der afgør, om et givet parti får gevinst af at stå i valgforbund. Det kan ikke koste (i form af tab af mandater, man ellers ville have fået) at være i forbund med andre partier, men man kan overhovedet ikke forudsige, om man vil vinde eller have neutralt resultat ved at være med. Valgforbund er som et lotteri: Hvis man spiller med, vinder man måske og måske ikke, men hvis man ikke deltager, vinder man med garanti ikke. Politiske dagsordener På politik kan du læse de politiske dagsordener og referater fra de forskellige udvalg og kommunalbestyrelsen: Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Byplanudvalget Børne- og Skoleudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Payrollservices Link: nen/politik.aspx Side 6

7 Forsvarsordfører Helge Adam Møller Den 28. april 2010 besøger vi Christiansborg, hvor Det Konservative Folkepartis forsvarsordfører vil orientere og lægge op til debat. Mødet bliver afholdt om aftenen og de nærmere detaljer om mødet vil blive fremsendt senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Fire i stedet for to af Birgitte Schjerning Povlsen, gruppeformand Et nyt år, en ny gruppe og en ny valgperiode. Nu er vi fire i stedet for to. Det er bare rigtig dejligt. Gruppen Claus, Mikkel, Christian og jeg selv er trukket i arbejdstøjet, der er planlagt faste gruppemøder for udvalgsmøderne og inden kommunalbestyrelsesmøderne. Der har ind til dato været to udvalgsmøder, og man kan roligt sige, at meget har ændret sig efter valget. Læs mere på: konservative.dk/rudersdal Vores erklærede målsætning om at fjerne V-flertallet er lykkes, og det mærkes til udvalgsmøderne. Der er livlig debat om hvorfor og hvordan føres politikken i Rudersdal. Halvdelen af kommunalbestyrelsesmedlemmerne er nye, og de arbejder intenst på at komme på omgangshøjde med de øvrige medlemmer. I den nye kommunalbestyrelse skal man kunne tælle til 12. Det er nemlig det antal stemmer, der skal til for et flertal hvis man kan tælle til 12 mandater i det politiske landskab, er der åbnet mulighed for ændringer og nye tiltag. Aktivitet på venstrefløjen er stor lige nu, der er mange ideer, mange ønsker og ringe om nogen økonomisk ansvarlighed. Vi konservative deltager gerne i kreativiteten, men kun hvis det kobles med sund økonomisk tænkning. Udfordringerne er tydelige: En stigende ældregruppe, et faldende børnetal og en voksende ungegruppe. Der er dømt nul Side 7 vækst fra finansministeriet, og stiger statsgælden yderligere, vil der med garanti blive skåret i de kommunale bloktilskud. Og med så store udfordringer er det endnu bedre at være fire konservative i stedet for to. Vi ser alle frem til arbejdet. Den konservative rådhusgruppe består af Claus Larsen, Mikkel Barnekow, Christian Kjær og Birgitte Schjerning Povlsen. Claus Larsen sidder i kultur- og fritidsudvalget og byplanudvalget, Mikkel Barnekow har børne- og skoleudvalget og erhvervs- og beskæftigelsesudvalget. Christian Kjær sidder i teknik- og miljøudvalget og byplanudvalget, og Birgitte Schjerning Povlsen er formand for Social- og sundhedsudvalget, og hun sidder i erhvervs- og beskæftigelsesudvalget og økonomiudvalget.

8 Hvordan kan det gå så galt? Af Benedikte Kiær, gruppeformand for de konservative i Region Hovedstaden Sidste år lød det, at sygehusene manglende medarbejdere. Derfor kan det undre, at nogle hospitaler i Region Hovedstaden begynder det nye år med at afskedige medarbejdere. Hvad er der sket? Her er en øjenvidneberetning fra den konservative regionsrådsgruppe, som kan give svar på nogle af spørgsmålene. Den dårlige økonomi viste sig i december December 2009 blev økonomirapporten for 4. kvartal fremlagt. Trist læsning. Samlet var regionens underskud på godt 300 mio. kr., hvor Herlev Hospital stod som den absolutte topscore med godt 135 mio. kr. i underskud. Derefter fulgte Hvidovre og Frederiksberg hospitaler, som begge fik ny direktør i Økonomirapporten viste også, at Løkke-posen var sprængt, hvilket er en af årsagerne til, at hospitalerne i 2010 skal hente yderligere 1,6 procent i øget produktivitet. for dermed at få midler fra Løkkeposen i år. Det var aftalt, at regionsrådet i begyndelsen af 2010 skulle præsenteres for genopretningsplanerne for de hospitaler, der havde store underskud. Men inden planerne blev fremlagt for politikerne, kom det frem i medierne, at Herlev Hospital var i gang med at afskedige godt 150 medarbejdere. Sammen med Venstre og Dansk Folkeparti bad vi regionsrådsformanden om at indkalde til et ekstra ordinært forretningsudvalgsmøde, så regionspolitikerne kunne få at vide, hvad der egentlig skete. Vi fik mødet og ansvaret tilbage til regionsrådet. Men inden havde regionsrådsformanden allerede været ude og sige, at regeringen ikke sendte penge nok. Villy Søvndal og Helle Thorning greb som ventet muligheden og har kritiseret regeringen for at straffe hospitalerne for højere aktivitet. Men den høje behandlingsaktivitet i 2009 er på ingen måde hele forklaringen. For der er også tale om alvorlige problemer med økonomistyringen samt manglende koordinering. Årsager til de store underskud Sammen med genopretningsplanerne har vi fået redegørelser for årsagerne til de store underskud. Samlet tegner der sig et billede af, at udover manglende økonomistyring flere steder, så mangler der en overordnet styring og koordinering mellem alle hospitaler i regionen. For det viser sig, at en række hospitalsafdelinger har manglet patienter og dermed haft alt for lav kapacitetsudnyttelse, hvilket rammer økonomien meget hårdt, når der er anskaffet personale til en forventet merproduktion. Alt imens er der fra andre afdelinger med ventetid sendt patienter til privathospitalerne. Samtidig har andre hospitalsafdelinger haft merproduktion, hvor omkostningerne til denne merproduktion på nogle af afdelingerne var dyrere end forventet. Imens har den samlede merproduktion i hele regionen sprængt budgettet på den såkaldte Løkkepose, hvilket giver udfordringer for økonomien i Behov for tættere kontrol og opfølgning Det er stærkt kritisabelt, at regionsrådet først i december 2009 bliver informeret om de nye store budgetoverskridelser i Vi konservative arbejder derfor sammen med Venstre og Dansk Folkeparti for, at der skal være en helt anden tilgang til styringen, end den som regionsrådsformanden har udvist. I stedet for at indgå aftaler med Region Skåne om at sende patienter til Sverige, skal regionsrådsformanden være med til at sikre, at der er optimal kapacitetsudnyttelse af regionens egne hospitaler. Vi tre partier har derfor foreslået, at der skal fremlægges oplysninger, der Side 8 kan skabe bedre koordinering mellem regionens hospitaler. For den manglende koordinering er en af årsagerne til den dårlige økonomi på en række af hospitalerne, hvilket så rammer alle hospitaler i Der er behov for større sammenhæng mellem den behandlingskapacitet de enkelte hospitaler bygger op, og den kapacitet, som der er brug for ligesom at patienter skal sendes derhen, hvor der er plads i stedet for at komme på venteliste eller gå til det private. Det kræver, at forretningsudvalget tæt følger behandlingskapaciteten i regionen og finder frem til de steder, hvor en merproduktion er mest effektiv. På den baggrund ønsker vi tre partier, at forretningsudvalget hver måned får oplysninger om kapacitetsudnyttelsen på de enkelte hospitaler, aktivitetsudviklingen i forhold til det budgetterede samt priser for merproduktion på de hospitaler, som vil producerer mere end budgetteret. Vi presser på for at få langt tættere kontrol og løbende opfølgning. Regionsrådsformanden er ikke meget for det og hun kan med sit røde flertal afvise vores krav. Men vi fortsætter vores pres. For der i høj grad behov for en bedre økonomistyring i Region Hovedstaden.