Høringssvar Kulturpolitik , Furesø Kommune

Transkript

1 Høringssvar Kulturpolitik , Furesø Kommune Furesø Museer hilser en sammenhængende kulturpolitik for kommunen velkommen. Alt for mange kommuner investerer i kultur ud fra nogle dogmer som kultur er godt, mere kultur er endnu bedre og sådan noget må vi også have. Det er tydeligt, at der ligger mange relevante overvejelser til grund for det fremsendte forslag. Det er også tydeligt for Furesø Museer, at der endnu er plads til forbedringer. Vores bemærkninger til Kulturpolitik falder i to dele: En første del med generelle bemærkninger og en anden del med bemærkninger til den del, der vedrører Furesø Museer specifikt. Generelle bemærkninger 1. Der er betydelig uklarhed forbundet med den foreslåede definition på kultur, hvad der ikke er overraskende. Kultur i Furesø Kommune skal forståes dels som kunst, det vil sige alle kunstarter, dels som livsmåder. Hvis kultur er alle kunstarter og livsmåder er kultur alting og ingenting - og dér strander for øvrigt de fleste forsøg på at definere begrebet. I sammenhæng med ordet politik virker både kunst og livsmåder mærkeligt malplaceret: Hvem kunne egentlig tænke sig en politik for kunst for slet ikke at tale om livsmåder? Furesø Museer vil foreslå, at Furesø Kommune gør som Kulturministeriet på sin hjemmeside: Ministeriet undlader at definere begrebet og nævner i stedet genstandene for kulturpolitikken ved deres navn - altså de områder af kulturen, der er omfattet af politikken: Biblioteker, museer, teater, film, musik, dans, litteratur, billedkunst, kunst, kunsthåndværk, arkitektur og design. Hvis kulturbegrebet absolut skal defineres, foreslår vi en simplere og mere konkret definition. For eksempel: Kultur er noget, vi har og skaber sammen. Begrebet dækker over menneskets åndelige udtryk og de udtryksformer, det giver sig udslag i: Billedkunst, musik, teater, film, dans, litteratur, historie, kunsthåndværk, arkitektur og design. Furesø Museer ved godt, at den definition ikke er perfekt, men den er til at forstå, diskutere og handle efter. Og det er unægtelig en fordel, hvis man ønsker en folkelig forankring og et styringsværkstøj og ikke bare et dokument til skuffen. 2. Skønt der er masser af gode argumenter for at bruge tid og penge på kunst, forekommer det Furesø Museer, at de nævnte i kulturpolitikken hører til blandt de mest tvivlsomme, som både kunsten og mange borgere nok gerne ser sig fri for efter erfaringerne fra Italien og Tyskland i 1930 erne. Formuleringer som at benytte kunst som instrument til at opnå mål som fx at fremme indlæring, kvalificere byudvikling eller skabe sammenhængskraft forlod den danske stat for mange år siden i sin kunstpolitik. 3. Afsnittet om diversitet kan Furesø Museer støtte uden videre. 4. Nærheden til hovedstaden giver vældige muligheder for borgerne, lyder det i forslaget. Dette er den helt afgørende udfordring i udformningen af Furesø Kommunes kulturpolitik, desværre savner den foreslåede kulturpolitik bud på, hvorved tilbudene i Furesø Kommune kan gøres unikke - altså bedre eller anderledes end

2 Københavns og vores nabokommuners. Det kan være meget godt at sikre alle børn og unge tidssvarende oplevelser med kunst og kultur, at etablere kulturevents og prioritere musikområdet højt. Der savnes dog en begrundelse for de tre udpegede hovedindsatsområder, og det ses ikke, hvordan disse - hver for sig eller samlet - kan give Furesø Kommune en profil på kulturområdet. Det er useriøst at præsentere satsningsområder dels uden en forudgående grundig politisk og folkelig debat, dels uden en dybere analyse af kulturområdets styrker, svagheder, muligheder og trusler. 5. Det er uden bund i virkeligheden at skrive at et stærkt kulturliv indenfor kommunens grænser er en nødvendighed for at skabe en fælles identitet og for at gøre det tilfældige areal, der hedder Furesø Kommune, til et sammenhængende og betydningsfuldt sted, som borgerne omfatter med stolthed og glæde. Furesø Museer foreslår en mere realistisk formulering som f.eks. et stærkt kulturliv inden for kommunens grænser kan medvirke til at skabe en fælles identitet og gøre Furesø Kommune til et sammenhængende og betydningsfuldt sted, som borgerne omfatter med stolthed og glæde. 6. Furesø Museer vil advare imod den kunstige modsætning mellem det velkendte og bevarende kontra det fornyende, som forslaget postulerer. Vi er overbevist, om at borgerne finder det helt avantgardistiske side om side med traditionen - i en konstant samtale - uanset om borgerne besøger biblioteket, museerne, musikskolen eller galleriet. Uden den samtale er hverken avantgarde eller tradition interessante. 7. Furesø Museer tilslutter sig tankerne om lokalt, regionalt og internationalt samarbejde og kommunikation. 8. Til gengæld virker det ikke oplagt, at en kulturpolitik nødvendigvis skal rumme bemærkninger som naturen skal ses som en vigtig, kulturel ressource, der både skal bruges og værnes om. Det kan diskuteres om naturen som genstand for en kulturpolitik giver mening. Men hvis naturen skal ind i kommunens kulturpolitik, fortjener den en mere seriøs behandling end den lidt stedmoderlige i forslaget. 9. Afsnittet om kulturens aktører afslører et vist ukendskab til kulturlivet i mindre landkommuner og små bysamfund førhen: Hvor kulturen i mindre landkommuner og små bysamfund hovedsageligt tegnedes af frivillige foreninger og et kommunalt bibliotek med udlån af bøger, er tilgangen til foreningerne i dag stagnerende, og det er vanskeligt at rekruttere yngre generationer. Hvis Furesø Kommune gerne vil tegne et retvisende billede af kulturlivet i gamle dage, er det svært at komme udenom både kirken og det lokale museum, som omend ikke enhver landkommune, så enhver lille by med respekt for sig havde. 10. Furesø Museer kan læse ud af forslaget, at de hidtidige opgaver i kulturforvaltningerne er udvidet til også at omfatte tværfaglige, iværksættende og kulturproducerende opgaver. Museerne er ikke ud fra det skitserede overbevist om, at borgerne efterspørger kultur produceret af forvaltningen - selv om der givetvis findes embedsmænd med sans for kunst, musik, teater, litteratur, historie mv. Derimod er det ikke utænkeligt, at borgerne forventer, at en kulturforvaltning forvalter kultur. Hvis kulturpolitikken skal blive en succes, er der efter Furesø Museers opfattelse brug for en enhed, der facilitererer såvel professionelle som frivillige med seriøs rådgivning, planlægning, kommunikation mv. Målet for forvaltningen må være at skabe resultater på kulturområdet gennem andre.

3 11. Desuden er afsnittet unødvendigt abstrakt. Furesø Museer noterer sig, at Furesø Kommune har et kreativt potentiale og venter spændt på udkommet af de uformelle netværksgrupper, midlertidige tænketanke og dialogmøder efter behov. Men Furesø Museer efterlyser samtidig et par bemærkninger om, hvad disse kreative mennesker og gode kræfter kunne mødes om, og hvori det kreative potentiale nærmere består. Henset til bemærkningerne om events som satsningsområde samt kulturforvaltningens tanker om at være kulturproducerende henstiller Furesø Museer til, at der følges nøje op på sådanne projekter, som trods mange dyre ord let kommer til at savne relevans for den almindelige borger. Vi bemærker samtidig, at bare fordi et tilbud er smalt eller kalder sig event, behøver det ikke at være godt. 12. Det er uklart, hvordan kulturpolitikkens snitflade er til kommunens idrætspolitik. Politikken bør i det mindste have en bemærkning om, at idræt ikke er omfattet og en begrundelse herfor. Realiteten er, at idrætten er et af kommunens flagskibe - hvis ikke flagskibet - og at det er et område, som folk almindeligvis forbinder med kultur. Realiteten er også, at der er grænser for, hvor mange flagskibe en kommune af Furesøs størrelse kan sætte i søen. 13. Der savnes en helhedsplan for Flyvestation Værløse i relation til kulturpolitikken. Furesø Museer foreslår, at flyvestationen lanceres som et kulturelt kraftcenter. Det er helt uforståeligt, at kulturpolitikken helt forsømmer at plukke denne lavthængende frugt, som kunne bruges til at markedsføre mange og forskellige dele af kommunens kulturliv ét sted. Dette behøves ikke at betyde, at alle kulturtilbud samles her fysisk - tværtimod. Det er jo afgørende, at kulturen er dér, hvor mennesker bor, arbejder og lever. Men der kunne etableres en hjemmeside som stedet, hvor kalender, idéer, kunst, kultur, udstillinger, byudvikling, netværk, blogs mv. rulles ind under ét og samme tag. 14. Furesø Kommunes kulturpolitik bør naturligvis have et afsnit om samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Der kan med fordel henvises til kommunens sponsorpolitik på kulturområdet. 15. Det er glædeligt, at kvalitet er nævnt i kulturpolitikken. Men det er betænkeligt, at der intetsteds i kulturpolitikken står noget om pris, effektivitet og konkurrencedygtighed. I det mindste burde det fremgå, at Furesø Kommune altid søger den økonomisk mest effektive løsning på kulturområdet. Vi betaler gerne for kvalitet, men vi er sparsommelige. 16. Hovedparten af foreslåede visioner er ikke visioner, men selvfølgeligheder og ting vi allerede helt eller delvist har realiseret i dag. En vision er et sted, Furesø Kommune drømmer om at komme hen, ikke et sted vi allerede er. Ellers mister ordet sin mening, kraft og værdi som ledelsesværktøj. 17. Der mangler mål(tal) både for den samlede kulturpolitik og for de enkelte områder. Besøgstal, nye initiativer, antal udlån, tilfredshedsgrader, effektivitet o.l. Hvis ikke vi og borgerne har noget at måle os på, hvordan ved vi så, om vi er en succes eller fiasko? Hvordan kan vi så evaluere vores kulturpolitik i 2010?

4 18. Furesø Museer foreslår afslutningsvis, at Furesø Kommune tager borgerens udgangspunkt i sin kulturpolitik, ikke kommunens. Kommunen er nødt til hurtigt og klart at svare på den moderne kulturforbrugers helt berettigede spørgsmål: Hvad er der i det her for mig? Det gælder også, når man skal formulere og sælge en kulturpolitik. I den foreslåede kulturpolitik er det dunkelt, hvorved og hvorfor den nye kulturpolitik adskiller sig fra den gamle, og hvorved Furesø Kommune adskiller sig fra alle de andre kommuner, som også tilbyder at gøre en masse på kulturområdet for deres borgere. 19. Furesø Museer foreslår, at kulturområdet er realistisk omkring, hvor mange flagskibe vi kan sætte i søen. Furesø Museer kan få øje på tre steder, hvor vi vil kunne hævde os og markedsføre os i relation til de øvrige nordsjællandske kommuner og København. Vi har allerede et flagskib inden for idrætten, vi vil kunne skabe et nyt omkring Flyvestationen, hvis vi er dygtige nok til at markedsføre os. Og endelig ligger der et stort udviklingspotentiale i museernes speciale indvandringens kulturhistorie. Specifikke bemærkninger vedr. Furesø Museer Vision: Ordlyden i kulturpolitikken er: Furesø Kommune vil give borgerne adgang til kulturarven som en del af deres og lokalområdets identitet. Furesø Kommune vil bevare kulturarven og til stadighed holde den op imod nutidens verdensborgere og det globale samfund. Alle borgere skal kende Furesø Museer og Furesø Bibliotekerne så de ved, hvilke muligheder disse institutioer giver. Borgernes viden skal opdateres i takt med den udvikling, der sker i institutionerne Museerne forslår: Furesø Kommune vil give borgerne adgang til kulturarven som en del af deres og lokalområdets identitet. Det foreslåes at indføje følgende sætning herefter: Kulturarven er dynamisk og til stadig genforhandling under udviklingen af den lokale identitet. Det foreslåes at ændre sætningen Furesø Kommune vil bevare kulturarven og til stadighed holde den op imod nutidens verdensborgere og det globale samfund til det lidt mere jordnære: Furesø Kommune vil bevare kulturarven og til stadighed holde den op imod nutidens danskere, specielt Furesø borgerne, og det globale samfund. Resten af visionen kan Furesø Museer tiltræde uden videre. Status: Ordlyden i kulturpolitikken er: Kulturarven varetages af det statsanerkendte Furesø Museeer og de lokalhistoriske foreninger, Furesø Land og By, folkedanserne, folkemusikanter, viseforening o.lign.

5 Furesø Bibliotekerne varetager formidling af kulturarven i form af oplysning, uddannelse/læring og kulturel aktivitet. Institutionerne er samtidig forpligtigede til at være relavante og vedkommende for alle kommunens borgere og afspejle det samfund, de er en del af. Historien er borgernes, og kulturarven formidles bredt, fysisk og virtuelt og på traditionel som på utraditionel vis. Formidlingen til børn og unge varetages på museumsområdet bl.a af Skoletjenesten, og på bibliotekerne i børneafdelingerne. Der er etableret mini-biblioteker i en del af kommunens børneinstitutioner, og alle kommunens skoleelever på udvalgte klassetrin inviteres hvert år til biblioteksorientering. Furesø Museer har en særlig national forpligtelse som museum for indvandringens kulturhistorie. De første to sætninger udgår og erstattes af: Dialogen med kulturarven foregår primært via Furesø Museer, der er statsanerkendt, samt de lokalhistoriske foreninger. Men også Furesø Bibliotekerne samt Furesø Land og By, folkedansere, folkemusikanter, viseforening med flere beskæftiger sig med kulturarven. I Furesø Museers forslag er fokus på museer som kommunens hovedaktør indenfor kulturarv og ikke som i oplægget på bibliotek Furesø Bibliotek varetager formidlingen af kulturarven i form af oplysningen, uddannelse, læring og kulturel aktivitet, er derfor slettet. Herefter kan vi uden forbehold tilslutte os: Institutionerne er forpligtede til at være relavante og vedkommende for alle kommunens borgere og afspejle det samfund, de er en del af. Historien er borgernes, og kulturarven formidles bredt, fysisk og virtuelt og på traditionel som på utraditionel vis. Formidlingen til børn og unge varetages på museumsområdet bl.a af Skoletjenesten, og på bibliotekerne i børneafdelingerne. Der er etableret mini-biblioteker i en del af kommunens børneinstitutioner, og alle kommunens skoleelever på udvalgte klassetrin inviteres hvert år til biblioteksorientering. I forlængelse heraf forslår Furesø Museer at der benyttes samme detaljeringsgrad til at beskrive museernes og som her er tilfældets Skoletjenestens arbejde, som benyttes i beskrivelsen af bibliotekets og børneafdelingernes arbejde. Hvordan man end vender og drejer det, er det museet som er hovedaktør indenfor kulturarv. Ordlyden i kulturpolitikkens afsnit om kulturarv efterlader læseren med et indtryk af, at det er bibliotekerne der står for formidling af kulturarven. Museerne beskæftiger sig med kulturarv og grundlæggende med identitet. Museerne er for alle borgere fra Skoletjenestens tilbud til de yngste og til museernes arrangementskatalog til voksne. Museerne er i høj grad folkelig forankrede, har to store foreninger som nærmeste bagland og en stribe frivillige. Det foreslås, at sætningen Furesø Museer har en særlig national forpligtigelse som museum for indvandringens kulturhistorie flyttes, så den bliver første sætning i afsnittet Udviklingsmuligheder og idéer: Ordlyden i kulturpolitikken er:

6 Udarbejde Furesøruten, kort med stisystemer/turforslag til motions-,natur og kulturmiljøoplevelser. Kulturarven præsenteres ikke alene inde i institutionerne, men også ude i byrummet og i naturen Der foreslåes følgende formulering: Furesø Museer har en særlig national forpligtigelse som museum for indvandringens kulturhistorie. Dette emne betragtes som nyskabende blandt museer i Europa, og Furesø Museer er både herhjemme og i udlandet respekteret for sit arbejde inden for dette felt. Emnet giver museet en enestående aktualitet og samfundsrelevans, og der er potentiale for at udbrede kendskabet til Furesø Kommune i hele Danmark via det arbejde. Kulturarven præsenteres ikke alene inde i institutionerne, men også ude i byrummet og naturen. Der udarbejdes Furesøruten med kort med stisystemer samt turforslag til motions-, natur- og kulturmiljøoplevelser. Derudover har Furesø Museer ikke yderligere bemærkninger til den foreslåede kulturpolitik. Vi glæder os til det videre arbejde med en ny kulturpolitik og bidrager gerne, hvor vi kan til at skabe en konkurrencedygtig kulturpolitik med en folkelig forankring.