Dagsorden for møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation

Transkript

1 Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) m.fl. Dagsorden for møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) fredag den 21. november 2014 kl Sagsnr. 14/3185 Bodil Egelund Christensen Tel.: bec@regioner.dk Deltagere: Jens Stenbæk Ursula D. Petersen Per Seerup Flemming Knudsen Annemarie Knigge Jørn Lehmann Petersen Ida Damborg Anne Møller Ronex Lasse Krull Henrik Thorup Sonny Berthold Lene Madsen Milner Erik Vinther Kristoffer Hjort Storm Afbud: - Mødested: Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken Bygning 10 G i den hal, der hedder Health Lab 5230 Odense M

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Meddelelser, sagsnr. 14/ Godkendelse af referat, sagsnr. 14/ Politisk ramme for informationssikkerhed, sagsnr. 14/ Regionernes strategi for indkøb frem mod 2020, sagsnr. 14/ Danmark i førersædet indenfor sundheds IT, sagsnr. 14/ Årlig statusoversigt over videndeling om sygehusbyggeri, sagsnr. 14/ Eventuelt, sagsnr. 14/ Næste møde, sagsnr. 14/

4

5 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 1 0B1. Meddelelser, sagsnr. 14/3185 Resumé - Martin Thor Hansen Indstilling - Sagsfremstilling - Bilag Ingen.

6 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 2

7 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B2. Godkendelse af referat, sagsnr. 14/3185 Side 3 Resumé - Martin Thor Hansen Indstilling Sekretariatet indstiller, at USE godkender referat af udvalgsmødet den 10. oktober Sagsfremstilling Bilag Referat fra USE mødet den 10. oktober 2014.pdf ( ).

8 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 4

9 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B3. Politisk ramme for informationssikkerhed, sagsnr. 14/1962 Side 5 Resumé Danske Regioners bestyrelse har ønsket, at der udarbejdes en politisk ramme for informationssikkerhed i regionerne. Den politiske ramme for informationssikkerhed er en selvstændig del af regionernes kommende politik for sundhedsdata, som forventes færdig i foråret Lise Astrup Frandsen Den politiske ramme for informationssikkerhed vil indebære fællesregionale målsætninger og forslag til konkrete initiativer, som regionerne skal gennemføre. Den politiske ramme for informationssikkerhed forventes færdig primo Den foreligger nu i et første råudkast. Indstilling Sekretariatet indstiller, at USE drøfter udkastet til den politiske ramme for informationssikkerhed med henblik på videre bearbejdning og fremlæggelse for Danske Regioners bestyrelse i januar Sagsfremstilling For at regionerne kan blive ved med at bruge de digitale muligheder til at skabe bedre behandling for borgerne og et kvalitetsstærkt sundhedsvæsen, er det afgørende, at vi bevarer borgernes tillid. Borgerne har en høj tillid til sundhedsvæsenets deling af data, og regionerne skal bevare denne tillid ved at levere en høj sikkerhed. Den digitale omgang med personfølsomme sager er blevet aktualiseret i pressen gennem konkrete sager. Rigsrevisionen har yderligere stor bevågenhed på informationssikkerhed og har netop udgivet en undersøgelse af informationssikkerhed på udvalgte statslige it-systemer. Endvidere forventes det, at der i 2015 vil blive vedtaget en EU-forordning om persondatabeskyttelse, som vil stramme op på kravene om beskyttelse af personfølsomme data. Alt i alt er informationssikkerhed et område, som der er stort fokus på. På baggrund heraf, har bestyrelsen besluttet at sende et tydeligt signal om, at regionerne prioriterer informationssikkerhed højt og har en fælles politisk ramme for området.

10 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den En indsats omkring informationssikkerhed var allerede på tegnebrættet som del af politikken for sundhedsdata. Denne politik blev drøftet som en temadrøftelse i bestyrelsen den 31. oktober. Side 6 Politikken for sundhedsdata bygger på tre overordnede principper for regionernes brug af sundhedsdata: 1. Sundhedspersoner skal have mulighed for at anvende alle relevante data til at give patienterne den bedst mulige behandling samt til at udvikle og forbedre sundhedsvæsenet til gavn for fremtidige patienter 2. Borgernes persondata skal beskyttes effektivt 3. Der skal være åbenhed overfor borgerne om, hvordan data indsamles, opbevares og anvendes. De tre principper er indbyrdes afhængige. Information skal være tilgængelig for patientbehandlingen og den fremtidige udvikling af sundhedsvæsenet. Dette skal dog altid ses i forhold til sikring af borgernes privatliv og åbenhed om anvendelsen af data. Den politiske ramme for informationssikkerhed vil supplere politikken for sundhedsdata og særligt understøtte princip 2 om beskyttelse af borgernes persondata. Indhold i den politiske ramme for informationssikkerhed Informationssikkerhed defineres som bevarelse af fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Det indebærer kort sagt, at: Information kun må tilgås af personer, som har hjemmel til det, at Informationer skal være nøjagtige og fuldstændige, og at Informationer er tilgængelige, når det er relevant. Den politiske ramme for informationssikkerhed bygger på en risikobaseret tilgang til informationssikkerhed. Et omdrejningspunkt heri er, at der skal laves en risikovurdering af de væsentligste systemer, som skal følges op af en strategi for håndtering gennem konkrete tiltag. Beskyttelsesniveauet skal være tilstrækkeligt afstemt efter risiko og væsentlighed. Den politiske ramme for informationssikkerhed vil indeholde målsætninger, der sætter et fælles ambitionsniveau og retning for regionernes arbejde med informationssikkerhed. Målsætningerne indebærer blandt andet, at it-løsninger skal være brugervenlige, at der stilles krav til medarbejdernes it-adfærd, og at der stilles krav til samarbejdspartnere og leverandører.

11 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Den politiske ramme indeholder endvidere forslag til en række konkrete initiativer, som regionerne skal gennemføre. Initiativerne er struktureret omkring tre centrale områder af informationssikkerhed: Side 7 Mennesker, organisation og processer Dette handler om, hvordan mennesker omgås med data, og hvordan arbejds- og opfølgningsprocesser er tilrettelagt. Det er for eksempel brug af password, opslag på patient og omgang med patientinformationer. Det handler også om, hvordan arbejdet med informationssikkerhed organiseres. IT-systemer og fysisk sikkerhed Dette handler om de it-tekniske muligheder for at beskytte data for misbrug eller eksempelvis hacker-angreb, så data ikke kan blive stjålet eller ændret. Det indebærer også tekniske muligheder for opfølgning af menneskelig adfærd, eksempelvis gennem log-funktioner i it-systemerne. Fysisk sikkerhed i form af sikring mod indbrud, brand, strømsvigt og oversvømmelse indgår også her. Lovkrav og kontraktkrav Dette handler om overholdelse af lovgivning samt fokus på kontraktkrav til itsikkerhed i drifts- og udviklingsaftaler. Ved at arbejde med initiativer på disse tre områder, sikrer regionerne en helhedsorienteret tilgang til informationssikkerhed. Initiativerne på de enkelte områder vil understøtte hinanden. Den politiske ramme for informationssikkerhed læner sig op ad de statslige anbefalinger og standarder for informationssikkerhed. Der samarbejdes med relevante eksterne parter, herunder Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen. Videre proces Udkast til den politiske ramme for informationssikkerhed drøftes i en strategisk fællesregional gruppe for informationssikkerhed nedsat af Regionernes Sundheds-it (RSI). Hensigten er, at den politiske ramme for informationssikkerhed godkendes af Danske Regioners bestyrelsen d. 22. januar Økonomi

12 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Der vil være omkostninger for regionerne i forbindelse med gennemførelsen af de konkrete initiativer. Omkostningerne er ikke beregnet på nuværende tidspunkt. Side 8 Bilag Første udkast til politisk ramme for informationssikkerhed ( ). Tidsplan for udarbejdelse af politisk ramme for informationsformationssikkerhed ( ).

13 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B4. Regionernes strategi for indkøb frem mod 2020, sagsnr. 14/1692 Side 9 Resumé Regionernes nuværende fælles strategi på indkøbsområdet udløber ultimo For at fortsætte den gode udvikling i regionernes arbejde på området er der udarbejdet et udkast til ny fælles strategi for regionerne frem mod Strategien skal sikre at der frigøres yderligere en milliard kroner. Jens Peter Bjerg Der er derfor produceret et udkast til en strategi, der indeholder en række indsatsområder og konkrete nøgletal. Strategien forventes at blive præsenteret for Danske Regionernes bestyrelse den 22. januar Det skal understreges at der er tale om et udkast, hvor specielt tal og procentsatser kræver yderligere behandling. Indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget godkender udkastet som udgangspunkt for det fortsatte arbejde med strategien. Sagsfremstilling Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser for ca. 38 milliarder kroner, hvilket svarer det ca. 35 procent af det samlede budget. Regionerne har allerede en fælles strategi på indkøbsområdet for perioden Som en del af implementeringen af strategien har regionerne forpligtet sig til at frigøre en milliard kroner på området fra Den seneste prognose viser at regionerne ligger 167 millioner kroner over målet på en milliard kroner. Alt tyder derfor på, at det vil lykkes for regionerne at opfylde målet om at frigøre en milliard kroner inden På trods af de opnåede resultater står regionerne dog også over for nye udfordringer på indkøbsområdet, der skal adresseres. Regionerne skal fortsat blive endnu bedre til indkøb og logistik, hvilket er det overordnede mål med strategien frem mod Stadig udvikling af indkøbs- og logistikområdet kræver dog, at der fortsat sættes ambitiøse mål og at regionerne opnår resultater der overgår de kommende års forventninger.

14 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Der er derfor produceret et udkast til strategi for regionernes fælles indsats på indkøbsområdet frem mod Strategien indeholder en række indsatsområder og konkrete nøgletal. De seks målsætninger er: Side 10 Anvendelse af regionernes købekraft for at opnå stordriftsfordele gennem fælles udbud. Fokusområder: udnytte stordriftsfordele, samarbejde på tværs, koordinere udbud. Strategisk konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser. Fokusområder: strukturere udbudsplanlægning, intensivere konkurrenceudsættelse, øge kontraktdækning. Integration af indkøbs- og forsyningslogistikken. Fokusområder: mindske spild, styrke forsyningssikkerheden, professionalisere forsyningslogistikken. Standardisering af kategori- og leverandørstyringen. Fokusområder: etablere fælles kategoriprofiler, systematisere kontraktopfølgning, optimere leverandørstyring. Styrkelse af digitalt indkøb med fuldautomatiske processer. Fokusområder: standardisere krav, indgår i dialog med leverandører, implementere digitalt indkøb. Målrettet kompetenceudvikling på indkøbsområdet. Fokusområder: koordinere vidensdeling, forbedre fælles kompetenceudvikling, målrette karriereforløb. Danske Regioners bestyrelse besluttede i foråret 2014 at gøre en speciel indsats for at gennemføre flere fælles udbud mellem regionerne gennem oprettelsen af Regionernes Fælles Indkøb (RFI). Implementeringen af RFI er en væsentlig del af regionernes indsats på indkøbsområdet i strategien frem mod Danske Regioner udsendte i 2013 Sund vækst regionernes erhvervssamarbejde på sundhedsområdet. Sund vækst indeholder blandt andet en række konkrete initiativer til samarbejdet mellem regionerne og deres private leverandører. Sund vækst og Regionernes strategi for indkøb frem mod 2020 skal ses i relation til hinanden. Regionernes styregruppe for indkøb vil fremadrettet have ansvar for den overordnede fremdrift for de fælles udbud samt implementeringen af regionernes fælles strategi på indkøbsområdet. Bilag Ingen.

15 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 11 4B5. Danmark i førersædet indenfor sundheds IT, sagsnr. 14/1611 Resumé De danske regioner samarbejder målrettet om at give Danmarks borgere og sundhedspersonale sammenhængende, effektive og ensartede digitale muligheder. For systematisk at kunne identificere, hvor regionerne i Danmark skal gøre det endnu bedre indenfor sundheds IT, igangsatte RSI direktørkredsen en international undersøgelse i sommer. Målingen viser, at Danmark er europæisk topscorer inden for sundheds-it. På en 7-trins skala ligger de danske hospitaler og sygehuse i gennemsnit på over 5 på HIMSS-skalaen. Resultatet giver Danmark en førsteplads i Europa og en andenplads på verdensplan indenfor sundheds IT. Resultaterne forventes offentliggjort i uge 46. Undersøgelsen peger på tre områder, hvor Danmark kan forbedre sig. Det drejer sig om beslutningsstøtte, medicineringsprocesser og integration af systemer, så de bliver mere brugervenlige for klinikerne. Anbefalinger bidrager til det videre arbejde med sundheds IT i regionerne. Mette Lindstrøm Indstilling Sekretariatet indstiller, at resultaterne fra HIMSS-målingen tages til orientering. Sagsfremstilling Sundheds IT i Danmark hvordan står det til, når vi sammenligner hospitaler i Danmark med hinanden og med resten af verden? Baggrund De danske regioner samarbejder målrettet om at give Danmarks borgere og sundhedspersonale sammenhængende, effektive og ensartede digitale muligheder. For systematisk at kunne identificere, hvor regionerne i Danmark skal gøre det endnu bedre indenfor sundheds IT, igangsatte RSI direktørkredsen en international undersøgelse i sommer. Formålet med undersøgelsen var at tilvejebringe et grundlag for ensartede patientforløb ved at afdække regionernes niveau af sundheds-it. Regionerne har i fællesskab foretaget den omfattende, landsdækkende måling af de danske hospitaler og sygehuse, der giver svar på, hvor it-modent det danske sundhedsvæsen er. Alle landets hospitaler og sygehuse er blevet målt på den funktionalitet, der stilles til rådighed, kvaliteten af de enkelte it-systemer og den praktiske anvendelse af løsningerne. Da undersøgelsen måler tilstedeværende funktionalitet, vil RSI udvide undersøgelsen med en brugerundersøgelse, som belyser brugernes syn på styrker og svagheder i

16 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den regionernes sundheds-it. Den undersøgelse forventes offentliggjort til januar Side 12 Resultater Målingen er foretaget i samarbejde med det internationale analyseinstitut HIMSS (et amerikansk non-profit institut). HIMSS-målingen er tidligere gennemført på europæiske hospitaler, men det er første gang i Europa, at der gennemføres en måling af modenheden af sundheds-it på alle sygehuse og hospitaler i et helt land. Målingen gennemføres som en del af den fælles-regionale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Resultaterne viser, at: Danmark er europæisk topscorer inden for sundheds-it Målingen viser, at Danmark ligger højt på en international skala. På en 7-trins skala ligger de danske hospitaler og sygehuse i gennemsnit på over 5 på HIMSS-skalaen. Gennemsnittet for de 1600 europæiske hospitaler, som HIMSS har målt, er på 2,4. Med undersøgelsens resultater indtager Danmark en førsteplads i Europa og en andenplads globalt efter Singapore, hvad angår modenheden af sundheds-it på sygehuse og hospitaler. Danmarks hospitaler og sygehuse er lige langt fremme hvad angår sundheds-it De danske hospitaler og sygehuse har et ensartet højt niveau, hvad angår modenheden af sundheds-it på tværs af landet. Alle danske borgere i landet opnår dermed de samme digitale fordele uanset, hvilken region eller hvilket hospital de befinder sig på. Differencen mellem højeste og laveste score er på mindre end 1 trin på 7-trins skalaen. Ofte ses en betydelig større spredning på HIMSS-skalaen mellem andre landes hospitaler. Dette viser, at regionernes tætte samarbejde om at skabe ensartede, digitale muligheder for borgerne bærer frugt.

17 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Figuren viser scoren fordelt på de enkelte hospitaler. Side 13 Undersøgelsen skal gøre Danmark endnu bedre På baggrund af målingen anbefaler analysefirmaet HIMSS følgende tre områder, hvor Danmark kan gøre det bedre: 1. Udbredelse af klinisk beslutningsstøtte på alle landets hospitaler Hospitalerne i Danmark arbejde med at sætte strøm til de vejledninger og retningslinjer, der findes for læger og sygeplejersker. Formålet med klinisk beslutningsstøtte er at støtte de hospitalsansatte i at tage de korrekte valg i behandlingen af patienter. Hvis man fx taster en blodprøveværdi eller lægemiddelordination, der enten er for høj, for lav eller farlig, så gør systemet opmærksom på det, og lægen ser fejlen. Der er aftalt et nationalt projekt om beslutningsstøtte indenfor 3 udvalgte registre. Den centrale løsning til beslutningsstøtte er udviklet ultimo Der skal gennemføres pilotafprøvning i mindst 1 region og 1-2 praksissystemer senest i 2016, og senest i 2017 skal beslutningsstøtte være klar til brug i både almen praksis og på sygehusene. 2. Indførelse af en fælles standard for en digital medicineringsproces (og opfyldelse af en sådan) Medicineringsprocessen kan opdeles i følgende trin: ordination, dispensering og administration. Forudsætningerne for at kunne kvalitetssikre medicinering af patienter helt frem til behandlingssted med autentiske lægemiddel- og sundhedsdata, er til stede på landsplan med de allerede etablerede sundheds-it løsninger. Det yderste led indeholder informationer og optegnelser over patienternes medicin. Her anbefaler HIMSS, at både behandler, patient og medicinen som skal indtages skal scannes, så medicineringsprocessen dokumenteres, når den udføres.

18 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Gennemførsel af indsatser, som kan højne integrationen mellem systemer. Side 14 De danske hospitaler skal i stigende grad fokusere på at skabe integration mellem sundhedssystemerne og dermed øge de hospitalsansattes brug af dem, så de digitale muligheder for sundhedspersonalet bliver en fuldt ud integreret del af arbejdsgangene på de danske hospitaler. Brugervenlighed er et centralt fokusområde i den forbindelse. Regionerne har gjort en stor indsats for at skære antallet af elektroniske patientjournaler ned og sikre at borgeres data kan deles på tværs af regioner og sektorer. Men der kan gøres meget mere indenfor dette felt. Resultaterne fra HIMSS indgår som baggrundsinformation, når regionerne skal planlægge kommende tiltag indenfor sundheds IT. De to første tiltag vil bringe landets hospitaler op på niveau 6, mens det sidste vil være et skridt i retning af at bringe danske hospitaler til niveau 7. Nedenfor ses den skala som HIMSS anvender. I Europa findes enkelte sygehus i Tyskland og Spanien med en score på 7, men som land ligger Danmark i førersædet med en overraskende lille spredning mellem sygehusene. Kommunikation Det er planlagt, at resultaterne skal offentliggøres i uge 46 i dagspressen. Resultaterne vil blive formidlet til regionerne i forbindelse med offentliggørelsen.

19 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 15 Bilag Præsentation af resultater fra HIMSS ( ).

20 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 16

21 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 17 5B6. Årlig statusoversigt over videndeling om sygehusbyggeri, sagsnr. 14/1904 Resumé I henhold til økonomiaftalen 2014 udarbejdede Danske Regioner sidste år en statusoversigt til staten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling i sygehusbyggeri. Som opfølgning på økonomiaftale 2015 skal Danske Regioner, med input fra regionerne, opdatere statusoversigten som her foreligges i et foreløbigt udkast og sende det til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Emilie Engell Winther Oversigten viser, at regionerne fortsat systematisk deler viden og erfaringer på afgørende områder inden for sygehusbyggeri, samt går sammen om at udvikle en række fælles konkrete projekter. Indstilling Sekretariatet indstiller, at sundhedsdirektørkredsen godkender udkastet til statusoversigten over videndeling om sygehusbyggeri. Sagsfremstilling I henhold til økonomiaftalen 2015 skal Danske Regioner opdatere oversigten over regionernes videndeling om sygehusbyggeri til staten fra Formålet er for det første, at beskrive de opnåede og forventede resultater, samt kommende fælles initiativer inden for regionernes videndeling om sygehusbyggeri. For det andet at beskrive initiativer, som indebærer ensartede og/eller fælles løsninger på tværs af sygehusbyggerierne. Oversigten er et vigtigt redskab i forhold til det stadigt stigende pres fra staten om standardisering og krav om at udvikle fælles løsninger på tværs af sygehusbyggerierne. Oversigtens hovedkonklusioner Statusoversigten viser, at regionerne fortsat arbejder sammen om en række konkrete fælles projekter, og at de fortsat systematisk deler viden og udveksler erfaringer på en lang række centrale områder inden for sygehusbyggeri. Oversigten fremhæver, at den tværregionale videndeling om sygehusbyggeri har genereret samarbejde om eksempelvis,

22 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Sporbarhed af varer ved hjælp af Radio Frequency Identification (RFID), Fælles grundlag for håndtering af sikring på sygehusbyggerier, Pilotafprøvning af medicinprojektet One-Stop dispensering på danske hospitalsafdelinger, Udvikling af fælles standarder for rørpost, Udvikling af en ny seng til psykiatrien, Katalog for håndtering af flytteprocesser Side 18 På nuværende tidspunkt er der 15 konkrete projekter i gang på tværs af regionerne, ud over de ovenfor nævnte, som alle producerer resultater der er klar til brug for sygehusbyggerierne og som inddrages undervejs i byggeprocessen. Regionerne har desuden selv dannet en række formelle netværk om centrale emner inden for sygehusbyggeri, hvor de samarbejder om fælles udfordringer og initiativer. Slutteligt har regionerne etableret uformelle netværk på tværs af byggeprojekterne, hvor der løbende foregår deling af viden og læring. For at sikre en gensidig forpligtende ramme for det tværregionale samarbejde om sygehusbyggeri, har regionerne etableret projekt om Godt sygehusbyggeri koordination og innovation. Arbejdet med projektet fokuserer på få, men afgørende faglige områder. Herunder fælles indkøb til sygehusbyggerierne, vækst og beskæftigelse som effekt af sygehusbyggerierne, logistik, sporbarhed og medicin, samt organisationsudvikling og kulturændringer. I år er identificeret og igangsat en række initiativer med et konkret udbytte på de områder, hvor det er hensigtsmæssigt. Der er tale om følgende initiativer: Udvikling af en strategi for markedsmodning Evaluering af byggestyringsprincipper i de 16 kvalitetsfondsbyggerier Sammenhængende logistik (mærkning og sporing) Kommunikationsstrategi Opsamling på OPP projekter En vigtig pointe i oversigten er desuden, at fælles ikke er lig med alle. Det betyder, at kommende fælles, konkrete projekter ikke nødvendigvis skal involvere alle regioner eller samtlige kvalitetsfondsbyggerier, fordi byggeprojekterne har forskellige vilkår. Udgangspunktet er, at et fælles konkret projekt skal have en nytte- eller merværdi for de byggeprojekter, der bliver en del af projektet. Sekretariatets bemærkninger Alle regioner har leveret input til oversigten om fælles initiativer, som indebærer fælles løsninger for sygehusbyggerierne.

23 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Det skal bemærkes, at udkastet er 100 sider og at der udestår enkelte tilbagemeldinger fra regionerne, endelig gennemskrivning og lay-out. Side 19 Bilag Årlig statusoversigt Godt sygehusbyggeri - koordination og innovation.pdf ( ).

24 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 20

25 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B7. Eventuelt, sagsnr. 14/3185 Side 21 Resumé - Martin Thor Hansen Indstilling - Sagsfremstilling - Bilag Ingen.

26 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 22

27 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B8. Næste møde, sagsnr. 14/3185 Side 23 Resumé Næste udvalgsmøde i USE afholdes fredag den 6. februar 2015 kl i Danske Regioner (inkl. frokost fra kl. 12:00 12:30). Martin Thor Hansen Indstilling - Sagsfremstilling - Bilag Ingen.

28 Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) m.fl. Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) fredag den 10. oktober 2014 kl Sagsnr. 14/2104 Bodil Egelund Christensen Tel.: bec@regioner.dk Deltagere: Afbud: Jens Stenbæk Per Seerup Lene Madsen Milner Jørn Lehmann Petersen Lasse Krull Erik Vinther Sonny Berthold Ursula D. Petersen Flemming Knudsen Annemarie Knigge Ida Damborg Anne Møller Ronex Henrik Thorup Kristoffer Hjort Storm Gæster: Troels Andersen, CEDI (deltog under punkt 3) Deltagere fra sekretariatet: Gitte Bengtsson Tommy Kjelsgaard Maj-Britt Juhl Poulsen Mette Lindstrøm Martin Thor Hansen (referent)

29

30 Side 3 1. Meddelelser, sagsnr. 14/2104 Jens Stenbæk indledte mødet med at orientere om to konferencer, som Danske Regioner er involveret i. Danske Regioner og Dansk Erhverv afholder et offentligt-privat topmøde torsdag den 27. november 2014 i Børssalen i København. Derudover holder Danske Regioner den 10. december 2014 en stor politiske konference om Personlig Medicin. Udvalgets medlemmer er inviteret til at deltage i begge konferencer. Derudover orienterede Jens Stenbæk om, at Danske Regioner etablerer et advisory board for regionernes erhvervssamarbejde på sundhedsområdet med Jens Stenbæk som formand og Ulla Astman som næstformand. En række erhvervsorganisationer inviteres til at deltage i boardet. Formålet er at skabe dialog og få input til, hvorledes regionerne bedst sikrer et for begge parter effektivt samspil. Det forventes, at første møde kan afholdes i januar eller februar Jens Stenbæk omtalte også kort en artikel fra MedWatch, hvor erhvervslivet roser regionerne for deres indsats med at etablere Én indgang for lægemiddelindustrien i forhold til at gennemføre kliniske forsøg i Danmark. Endelig orienterede Jens Stenbæk om, at der desværre er afbud fra Mikkel Hemmingsen, som under punkt 10 skulle have givet et oplæg om regionernes fælles arbejde på indkøbsområdet. Punktet fastholdes på dagsordenen. Når der er udpeget en ny formand for styregruppen for Regionernes Fælles Indkøb (RFI) inviteres vedkommende til at komme og holde et oplæg for udvalget. Resumé - 2. Godkendelse af referat, sagsnr. 14/2104 USE godkendte referatet af udvalgsmødet den 18. september Resumé - 3. CEDI-rapport - sammenhæng og deling af data i sundhedsvæsenet, sagsnr. 13/2100

31 Side 4 Troels Andersen, partner i CEDI, indledte punktet med at fremlægge et mundligt oplæg for udvalget. Troels Andersen understregede, at digitalisering ikke er et mål i sig selv, men derimod en løftestang til at forbedre sundhedsvæsenet. Digitalisering giver mulighed for at tilrettelægge sundhedsvæsenet på nye og mere effektive måder - til gavn for patienterne og for behandlingskvaliteten. På den baggrund lagde Troels Andersen op til at udvalget drøftede CEDIrapportens perspektiver set fra tre vinkler: 1. Borgernes sundhedsvæsen: Hvad betyder digitaliseringen for borgernes rolle i eget behandlingsforløb og hvordan kan det ændre vores måde at drive sundhedsvæsen? 2. Udbredelse af eksisterende løsninger: Hvad skal der til for at klinikerne kan se sig selv i de digitale løsninger og hvornår er frivillighedens vej ikke nok? 3. Innovative it-investeringer er ikke et påhæng til resten af hospitalsdriften: Hvordan gør vi digital nytænkning til en del af sundhedsvæsenets daglige drift og i hvilket omfang sætter digitale løsninger rammer for de kliniske beslutninger? Jens Stenbæk takkede for oplægget og ønskede at vide, om regionerne kan tolke CEDI-rapportens resultater, sådan at digitalisering i regionerne nu kører på skinner, eller om CEDI i forbindelse med rapporten har afdækket udfordringer, som regionerne skal være opmærksom på? Troels Andersen anførte, at regionerne med de første pejlemærker for sundheds-it i perioden har opnået væsentlige resultater bl.a. konsolidering af EPJ og etablering af Sundhedsjournalen, som muliggør deling af data på tværs af sygehuse og sektorer. Men udviklingen på det digitale område går meget hurtig, og derfor kan regionerne på ingen måde læne sig tilbage. Skal regionerne forblive i en førerposition vil det være nødvendigt at følge med udviklingen indenfor f.eks. telemedicin og mobil teknologi. Jørn Lehmann Petersen rejste spørgsmålet om, hvorvidt regionerne har lagt stor nok vægt på implementeringen og ibrugtagningen af de digitale løsninger på hospitalerne, herunder uddannelse af personalet. Troels Andersen påpegede, at CEDI rapporten alene ser på de tekniske forudsætninger, og dermed ikke forholder sig til de organisatoriske aspekter omkring implementeringen, som afgjort også er relevante at forholde sig til, når man skal vurdere, hvordan it bruges i sundhedsvæsenet. Troels Andersen rundede punktet af med at påpege, at der er behov for, at det politiske niveau eksplicit forholder sig til de udfordringer, som relaterer sig til informationssikkerheden i regionernes it-systemer. Det er nødvendigt, at det

32 Side 5 politiske niveau adresserer det faktum, at datasikkerheden løbende kan blive kompromitteret, da det i dag ikke er muligt at sikre systemerne 100 procent mod f.eks. hackere. Det politiske niveau må derfor ruste sig til at kunne handle offensivt på sådanne situationer ved at stille krav til systemernes informationssikkerhed og ved at have et beredskab for, hvordan situationerne håndteres. Resumé CEDI (et konsulent firma, som arbejder med digitalisering) har for Danske Regioner udarbejdet en rapport om sammenhæng og deling af data i sundhedsvæsenet. I rapporten sammenlignes Danmark med Norge, Sverige og England. Rapporten indeholder en sammenligning af delingen af de væsentligste sundhedsdata internt i de enkelte regioner og på tværs af sundhedsvæsenet i de enkelte lande. Rapportens formål har været at undersøge graden af datadeling i de fire landes sundhedsvæsener. Rapporten viser, at Danmark er meget tæt på at have realiseret visionen om en sammenhængende digital deling af sundhedsdata internt i regionerne og på tværs af sundhedsvæsenet. 4. "Personlig Medicin", sagsnr. 13/2307 USE tog orienteringen om Personlig Medicin til efterretning. Udvalget godkendte endvidere de beskrevne kriterier for udvælgelse af landsdækkende biobanker til indstilling over for bestyrelsen med følgende bemærkninger: Udvælgelseskriterierne for fælles regionale biobanker bør kategoriseres og systematiseres. Aktuelt står kriterierne opført som en liste af ting, der ikke hænger sammen. Kriterierne bør opdeles i relevante grupperinger. Præcisere, at der med personlig medicin forstås, at man på den korte bane bliver i stand til at skræddersy medicin, som er målrettet mindre grupper af patienter. På længere sigt kan det være ambitionen, at medicin skal være skræddersyet til den enkelte patient. Præcisere, hvad der forstås med, at regionerne med projektet Personlig Medicin har mulighed for at sætte den brede sociale dagsorden. Resumé Personlig Medicin er af Danske Regioners bestyrelse udvalgt som indsatsområde i den kommende valgperiode. Det er en udfordring, at en stor del af den behandling, som anvendes i sundhedsvæsenet, ikke virker eller har store bivirkninger for patienten. Det overordnede formål med projektet er at opnå

33 Side 6 bedre kvalitet i behandlingen og mere sundhed for pengene. Samtidig skabes et nyt vækstpotentiale for virksomheder. Projektet indebærer bl.a., at bestyrelsen prioriterer hvilke sygdoms- og forebyggelsesområder, der vil være omfattet af projektet og at der besluttes en politik for de fælles regionale biobankers samarbejde med virksomhederne. Bestyrelsen skal på møde den 20. november 2014 drøfte og godkende de i dagsordenspunktet beskrevne kriterier for udvælgelse af landsdækkende biobanker. Biobanker er en hjørnesten i udviklingen af personlig medicin. Danske Regioner lancerer projektet Personlig Medicin på en opstartskonference for bl.a. politikere den 10. december Andet udkast til debatoplæg om "Nye løsninger til fremtidens sundhedsvæsen som katalysator for sund vækst, sagsnr. 14/1900 Udvalget drøftede det 2. udkast til debatoplæg om Nye digitale løsninger til fremtidens sundhedsvæsen som katalysator for sund vækst. Udvalget fandt, at debatoplægget var blevet forbedret, og at sekretariatet havde fulgt udvalgets forslag til forbedringer. Udvalget så dog fortsat gerne, at det endelige debatoplæg gøres kortere. Resumé Digitalisering og nye digitale muligheder er et vigtigt redskab, hvis regionerne i de kommende år skal skabe forandringer, som giver øget kvalitet for patienterne og mere sundhed for pengene. Regionerne er afhængig af et stærkt offentlig-privat samarbejde med de virksomheder, som skal udvikle de nye innovative løsninger. Virksomhederne kan profitere af samarbejdet ved at få udviklet nye løsninger, som har et markedspotentiale. Danske Regioners sekretariat har udarbejdet 2. udkast til debatoplægget om Nye digitale løsninger til fremtidens sundhedsvæsen som katalysator for sund vækst. Debatoplægget, som fortsat er under udarbejdelse, er tilrettet i forhold til de bemærkninger, som USE havde på sidste møde den 18. september 2014, hvor udvalget drøftede 1. udkast. USE bedes give input til det videre arbejde med debatoplægget.

34 Side 7 6. Forslag fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om udlevering af lægemidler uden for apotekernes åbningstider, sagsnr. 14/224 USE tog ministeriets forslag vedrørende vederlagsfri udlevering af medicin fra akutfunktionerne uden for apotekernes almindelige åbningstid til efterretning. Udvalget påpegede, at man skal være opmærksom på de udfordringer, der kan opstå ved, at en ny patientkategori henvises til at skulle bruge hospitalernes akutfunktioner i forbindelse med udlevering af medicin uden for apotekernes almindelige åbningstid. Med hensyn til kommende forsøg skal der udvises opmærksomhed omkring, hvorvidt forsøgene gennemføres i storbyerne eller i landområderne, da dette formodentligt har stor betydning for hvilke erfaringer, der kan uddrages af forsøgene. Resumé Danske Regioner fremsendte den 18. august 2014 høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af apotekerloven. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har nu henvendt sig med henblik på at få vores kommentarer til en del af det tilpassede lovforslag. Ministeriet foreslår, at apoteker som udgangspunkt kan have åbent fra klokken 6 om morgenen til midnat. I stedet kan borgere i dette tidsrum, efter forudgående kontakt til en akutfunktion eller vagtlæge, modtage lægemidler vederlagsfrit på akutfunktionen, hvis behandlingen af sundhedsfaglige grunde ikke kan afvente køb af lægemidler fra apoteket fra klokken Regionernes brug af private leverandører, sagsnr. 14/1106 USE godkendte, at Danske Regioner arbejder for, at der udarbejdes en ny indikator, der bedre afspejler regionernes brug af private leverandører end de nuværende. Udvalget opfordrede dog til, at formålet med arbejdet beskrives mere præcist, sådan at både problemstilling og mål med indsatsen fremstår mere klart. Resumé Nye tal fra Danske Regioner bekræfter at en betydelig del af de regionale opgaver udføres af private leverandører.

35 Side 8 Således går halvdelen af regionernes driftsudgifter til private leverandører svarende til 56,2 milliarder kroner årligt. På det regionale område opgøres der hvert år to ligeværdige indikatorer for graden af konkurrenceudsættelse, der begge er fastsat af staten. Ingen af de to indikatorer viser det fulde omfang af regionernes brug af private leverandører. Danske Regioner ønsker at der udarbejdes en ny indikator der i bedre afspejler regionernes brug af private leverandører. 8. Én Indgang på medico-området - orientering, sagsnr. 14/2082 USE tog orienteringen om Én Indgang på medico-området til efterretning. Udvalget bad om, at sekretariatet sammentænker de relevante elementer fra denne proces, som har en kobling over til arbejdet med debatoplægget om Nye løsninger til fremtidens sundhedsvæsen som katalysator for sund vækst jf. punkt 5. Resumé I maj 2014 offentliggjorde regeringen og Danske Regioners en fælles Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning (maj 2014). Et af initiativerne i handlingsplanen lægger op til en styrket inddragelse af medicoindustrien i det samarbejde som allerede finder sted i regi af Én indgang for kliniske forsøg. Ønsket om at styrke medicoindustrien i regi af Én Indgang fremover skal ses i lyset af, at lægemiddelområdet hidtil har været det dominerende tema i Én Indgang Danske Regioner, MedicoIndustrien og DI (og evt. Dansk Erhverv) indleder derfor nu et samarbejde, der skal se på hvordan også virksomheder på medicoområdet får bedre adgang til klinisk viden og samarbejde med sundhedssystemet når det gælder udvikling, test og afprøvning. Samarbejdet startes formelt op den 8. december 2014, hvor parterne er værter for et fælles Dialogmøde herom. 9. USE s mødekalender 2015, sagsnr. 14/1694 USE godkender datoerne for udvalgets møder og studietur i Resumé USE har bedt sekretariatet fremlægge et nyt forslag til udvalgets mødekalender for 2015, samt undersøge om udvalgets studietur kan udvides til fire dage.

36 Side 9 I sagsfremstillingen gives et nyt forslag til mødekalender samt en tilbagemelding på studieturen. 10. Regionernes samarbejde på indkøbsområdet, sagsnr. 14/1692 På grund af afbud fra Mikkel Hemmingsen udgår det planlagte oplæg om regionernes kommende fælles arbejde på indkøbsområdet, samt om samspillet mellem indkøb og innovative udbudsprocesser jf. formandens meddelelser under punkt 1. USE tog til efterretning, at der udarbejdes en fælles strategi for regionerne på indkøbsområdet frem mod 2020, der skal sikre at der blandt andet frigøres endnu en milliard kroner, optimere processerne og sikre fuld elektronisk handel. Derudover tog udvalget statusmålingen for regionernes indkøb 2013 til efterretning. Resumé Regionernes nuværende fælles strategi på indkøbsområdet udløber ultimo For at fortsætte den gode udvikling i regionernes arbejde på området skal der udarbejdes udkast til ny fælles strategi for regionerne frem mod Strategien skal sikre at der frigøres yderligere en milliard kroner blandt andet gennem en yderligere indsats elektronisk handel, procesoptimering og fælles udbud. Regionerne har tidligere på året besluttet at oprette Regionernes Fælles Indkøb for at styrke samarbejdet om fælles udbud. Samtidig har regionerne tidligere i Sund vækst lagt op til at arbejde med mere innovative udbudsformer, flere totalomkostningsberegninger og yderligere funktionskrav, hvor det er muligt. Der skal tages hensyn til disse mål i det fremadrettede arbejde med regionernes indkøb. Regionernes styregruppe for indkøb vil fremadrettet have ansvar for den overordnede fremdrift for de fælles udbud samt implementeringen af regionernes fælles strategi på indkøbsområdet. Mikkel Hemmingsen, regionsdirektør i Region Syddanmark er formand for Regionernes styregruppe for indkøb 11. Eventuelt, sagsnr. 14/2104 Der var ingen bemærkninger til punktet.

37 Side 10 Resumé Næste møde, sagsnr. 14/2104 Næste møde i USE afholdes den 21. november 2014 kl i Odense, hvor udvalget skal besøge Syddansk Sundhedsinnovation. Resumé Næste møde i USE afholdes den 21. november kl Region Syddanmark har meddelt, at USE er meget velkommen den 21. november i Odense hos Syddansk Sundhedsinnovation. Næste møde afholdes derfor i Odense. Der vil blive udarbejdet et program for besøget, som vil omfatte præsentation af Region Syddanmarks arbejde med sundhedsinnovation. Derudover afsættes også tid til ordinært møde. 13. Orientering vedr. DAMD og p-journal, sagsnr. 14/2896 Udvalget tog orienteringen til efterretning. Resumé Der er i medierne rejst tvivl, om det juridiske grundlag for Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) og p-journal. I denne sag orienteres om problemstillingen og de initiativer, der er sat i værk.

38 Første udkast til Politisk ramme for informationssikkerhed Digitalisering er en af de største forandringskræfter i vores samfund. I sundhedsvæsenet bruges digitalisering som redskab til at give den bedste behandling til borgerne, kvalitetsudvikling, forskning i nye behandlingsmuligheder og en bedre udnyttelse af vores ressourcer. Den digitale udvikling betyder, at alle borgere i dag kan behandles på et bedre datagrundlag end tidligere, fordi vi kan dele viden over afstand, mellem specialer og på tværs af sektorer. Det betyder, at borgerne kan føle sig trygge ved at sundhedspersoner har relevante informationer som grundlag for behandlingsforløb. Digitalisering og brug af data er således essentielt for det gode patientforløb og for en effektiv indretning af vores sundhedsvæsen. Det er en udvikling som drives af nye teknologiske muligheder ligesom nye generationers krav om, at det offentlige sundhedsvæsen skal være på forkant med de digitale muligheder. Den digitale deling af data rejser samtidigt spørgsmål om, hvordan man beskytter sikrer borgerens informationer i et digitaliseret samfund. Regionerne arbejder allerede med informationssikkerhed på flere niveauer. Men udviklingen går stærkt, og der er behov for hele tiden at have øjet på bolden i forhold til informationssikkerhed. Derfor lancerer regionerne denne politiske ramme for informationssikkerhed. Den politiske ramme skal sætte ambitionsniveauet for en høj og ensartet informationssikkerhed i alle regionerne. Den politiske ramme sætter en ramme og nogle målsætninger for regionernes arbejde med informationssikkerhed. Det skal understøtte de enkelte regioners arbejde med informationssikkerhed, som er udmøntet i regionernes egne informationssikkerhedspolitikker, procedurer og instrukser. Den politiske ramme for informationssikkerhed er en del af regionernes samlede politik for sundhedsdata. Politikken bygger på tre overordnede principper for regionernes brug af sundhedsdata: Sundhedspersoner skal have mulighed for at anvende alle relevante data til at give patienterne den bedst mulige behandling samt til at udvikle og forbedre sundhedsvæsenet til gavn for fremtidige patienter. Borgernes persondata skal beskyttes effektivt. Der skal være åbenhed overfor borgerne om, hvordan data indsamles, opbevares og anvendes. 1

39 De tre principper er indbyrdes afhængige. Information skal være tilgængelig for patientbehandlingen og den fremtidige udvikling af sundhedsvæsenet, men dette skal altid ses i forhold til sikring af borgernes privatliv og åbenhed om anvendelsen af data. Borgerne har en høj tillid til sundhedsvæsenets deling af data, og regionerne skal bevare denne tillid ved at levere en høj sikkerhed. Regionerne har pligt til at sikre borgernes privatliv Mange af de informationer, som deles digitalt i dag er også blevet delt på papir før digitaliseringen. Men de digitale redskaber har givet mulighed for nemmere deling af relevante informationer. Informationer bør deles, når det skaber værdi for borgeren i form af bedre behandling og et bedre sundhedsvæsen. Men deling af informationer skal foregå på en måde, som er tryg for borgeren og overholder lovgivningen. Med digitaliseringen følger også en ny trussel, nemlig cyberkriminalitet og hacking. Data kan stjæles, kopieres og ændres. Truslen er reel, og den skal tages alvorligt. Regionerne kan ligesom andre ikke sikre sig fuldstændigt mod cyberkriminalitet, men det skal sikres, at indsatsen prioriteres højt. Truslen for cyberkriminalitet øges af, hvordan data opbevares og udveksles på tværs af sektorer og myndighedsniveauer. I en risikovurdering af dataområder i Danmark foretaget af IT-branchen er regionernes brug af sundhedsdata placeret i en risikogruppe. Datagrupperne vurderes her på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er den laveste risikogruppe, og 5 er den højeste risikogruppe. Udveksling af regionernes sundhedsdata er vurderet til at ligge i risikogruppe 3. Årsager til sikkerhedsbrud kan skyldes svagheder i systemer, forældede løsninger eller forkert adfærd i organisationen. Det kan også skyldes, at der ikke er klare aftaler om, hvem der har ansvar for hvad. Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Derfor er det afgørende, at der arbejdes ud fra en fælles forståelse i regionerne om, hvordan vi bedst sikrer informationssikkerheden. Regionerne læner sig op ad de statslige anbefalinger og standarder for informationssikkerhed, og samarbejder med alle relevante parter om at skabe bedst mulig informationssikkerhed. Center for Cybersikkerhed, Digitaliseringsstyrelsen og NSI er blandt de centrale parter i samarbejdet. Den politiske ramme for informationssikkerhed skal forstås som et fællesregionalt afsæt for regionernes arbejde med informationssikkerhed hver især og sammen. Rammen bliver konkretiseret i en række målsætninger og forslag til konkrete initiativer, som har til formål at sætte et ambitiøst niveau for informationssikkerheden på tværs af regionerne. 2

40 Målsætninger for informationssikkerhed Disse målsætninger sætter ambitionsniveauet for regionernes arbejde med informationssikkerhed både på tværs af regioner og i de enkelte regioner. Regionerne sætter et højt niveau for informationssikkerhed Sikkerheden for personfølsomme informationer skal være ansvarlig, gennemtænkt, udført og der skal følges op på den. Sikkerhedsniveauet skal være højt og ensartet både i og på tværs af regionerne vel vidende, at ingen kæde er stærkere end det svageste led. Regionerne skaber bedre sikkerhed gennem gode og brugervenlige løsninger Brugeres adfærd er afgørende for sikkerhedsniveauet, og derfor skal de konkrete løsninger være brugervenlige. Sikkerhedsindsatsen skal derfor tage udgangspunkt i dagligdagen, og løsningerne skal være tilpasset arbejdsgange og brugere. Brugervenlige løsninger er altså en vigtig del af informationssikkerhedsindsatsen. Adfærd er fundament for sikkerhed og alle medarbejdere forstår deres rolle heri Alle medarbejdere i regionerne ser det som deres ansvar at værne om borgernes privatliv også i deres brug af digitale løsninger. Medarbejderne skal være opmærksomme på risici og forstå og følge retningslinjerne for informationssikkerhed. Regionerne samarbejder og lærer af hinanden gennem struktureret opfølgning Regionerne arbejder proaktivt med forbedring af sikkerhedsniveauet ved systematisk at undersøge risici og finde muligheder for forbedring. Regionerne følger både op på den systemmæssige sikkerhed, den fysiske sikkerhed, lov og kontraktkrav samt overholdelse af sikkerhed blandt personale og i processer. Vi samarbejder med alle interessenter, myndigheder, leverandører og personale sundhedspersonale for at lære mest muligt af fejl og løbende forbedre sikkerheden. Regionerne stiller ambitiøse krav til vores leverandører Leverandørerne skal forpligtes til at have et ambitiøst og forsvarligt sikkerhedsniveau og leve op til de samme sikkerhedsstandarder som regionerne. Leverandøren skal se sin rolle som proaktiv i forhold til at udvikle og modne sikkerhedsarbejdet i samarbejde med andre parter. 3

41 Den fællesregionale tilgang til informationssikkerhed Dette afsnit beskriver den forståelse af informationssikkerhed, som denne politiske ramme bygger på. Formålet er at sikre, at regionerne har et fælles afsæt for at igangsætte tiltag om informationssikkerhed. Definition af informationssikkerhed Informationssikkerhed er defineret som bevarelse af fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Fortrolighed indebærer, at information kun må tilgås af personer, som har hjemmel til at tilgå informationen i den konkrete situation. Integritet indebærer, at informationer skal være korrekte. Det betyder, at data er nøjagtige og fuldstændige. Tilgængelighed indebærer, at informationer er tilgængelige, når det er relevant. Risikobaseret tilgang til informationssikkerhed Den samlede indsats for informationssikkerhed i regionerne skal understøtte organisationer, ledelse og medarbejdere i en løbende og vedvarende prioritering af sikker omgang med personinformationer. Det er afgørende at skabe en organisatorisk forståelse for, at informationssikkerhed rummer meget mere end it-sikkerhed. Det kræver samtidig, at informationssikkerhed forankres hos topledelsen. Den politiske ramme for informationssikkerhed bygger på en risikobaseret tilgang til informationssikkerhed. Det betyder, at beskyttelsesniveauet skal være tilstrækkeligt afstemt efter risiko og væsentlighed. Udgangspunktet er standarden ISO 27001, der er obligatorisk i staten. Et centralt omdrejningspunkt i ISO er, at der skal laves en konkret risikovurdering af forretningskritiske systemer. Vurderingen skal både forholde sig til sandsynlighed for at en risiko opstår samt konsekvens, hvis risikoen opstår. Der skal sættes mål for informationssikkerheden og laves en handleplan for håndtering af risici. Det accepterede risikoniveau skal vægtes ud fra sandsynlighed, konsekvens og økonomi. Det accepterede risikoniveau og tiltag for at minimere risici skal godkendes på topledelsesniveau. 4

42 Informationssikkerhed handler om mennesker, jura og teknik De centrale elementer af informationssikkerhed kan struktureres i tre overordnede områder: mennesker, organisation og processer, lovkrav og kontraktkrav og it-systemer og fysisk sikkerhed, jf. model 2. Model 2 De tre elementer er sammenhængende og understøtter hinanden. Informationssikkerhed afhænger af, hvordan sikkerhed prioriteres af ledelsen i organisationen og medarbejdernes adfærd. Prioriteterne og adfærden kan understøttes af krav til leverandører og samarbejdspartnere samt af regler og lovgivning. Samtidig kan teknologiske løsninger understøtte en højere sikkerhed. En prioritering af informationssikkerhed kræver fokus på alle tre områder og sammenhæng på tværs af områderne. Denne strukturering af informationssikkerhed i de tre kategorier gennemgås nedenfor. Der er indenfor hver kategori skitseret forslag til nogle initiativer, som hver region skal gennemføre. Formålet med disse initiativer er at skabe et ensartet og ambitiøst niveau for arbejdet med informationssikkerhed på tværs af regionerne. 5

43 Mennesker, organisation og processer Medarbejdernes viden og adfærd er afgørende for at nå et højt sikkerhedsniveau. Få tænker over, at det kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko selv at downloade programmer. Det samme gælder eget indkøb og tilkobling af medico-teknisk udstyr. Det giver risiko for hacking. Det kan også udgøre en risiko at gemme personfølsomme informationer på en USB-nøgle, der kan blive væk. Derfor er det centralt, at medarbejderne er bevidste om, hvor vigtig deres adfærd er for informationssikkerheden Det handler både om, hvordan medarbejderne håndterer teknik og itudstyr, og hvordan de omgås med personfølsomme informationer. Medarbejderne skal vide, hvordan man omgås teknologien sikkert. Det er vigtigt at dette understøttes i organisationernes af nogle ledelsesstrukturer og processer, som prioriterer informationssikkerhed. Forslag til konkrete initiativer Udarbejdelse af en fællesregional informationssikkerhedspolitik Der skal udarbejdes en fællesregional informationssikkerhedspolitik baseret på ISO Denne skal konkretisere, hvad regionerne skal leve op. Hvordan, regionerne lever op til dette, er som udgangspunkt de enkelte regioners ansvar. Informationssikkerhedspolitikken skal indeholde en handlingsplan baseret på det fællesregionale trusselsbillede, som er udarbejdet i 2013 samt anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed. Entydigt ledelsesansvar og struktureret opfølgning Der skal være et entydigt og nedfældet ledelsesansvar for informationssikkerhed. Dette skal afspejle en fokuseret og struktureret tilgang til informationssikkerhed i organisationen. Det er topledelsen, som skal træffe de endelige beslutninger om et tilstrækkeligt og acceptabelt sikkerhedsniveau i afvejning af hensyn til sandsynlighed og konsekvens. Der skal følges regelmæssigt op på informationssikkerheden gennem faste strukturer med klare retningslinjer. Medarbejdernes viden En stærk bevidsthed om, hvordan man omgås personfølsomme informationer, skabes gennem undervisning, awareness-kampagner, dialog og en stærk ledelsesforankring. Dette skal underbygges af konkrete informationssikkerhedsprocedurer og informationssikkerhedsinstrukser. Regionerne skal systematisk følge op på, om disse efterleves. It-systemer og fysisk sikkerhed De tekniske og fysiske muligheder for at beskytte data for misbrug, tyveri eller hackerangreb er naturligvis afgørende for informationssikkerheden. Der skal derfor være fokus på at sikre, at data ikke kan blive stjålet, gjort utilgængelige eller ændret. 6

44 Dette element af informationssikkerhed indebærer også opdatering af operativsystemer og tekniske muligheder for opfølgning af menneskelig adfærd, eksempelvis gennem log-funktioner i itsystemerne. Endelig omhandler det de fysiske elementer af informationssikkerhed. Det kan konkret handle om sikring af at serverrum er forsvarligt sikret mod brand, indbrud, strømudfald, oversvømmelse eller andre trusler. Forslag til konkrete initiativer Strukturerede risikovurderinger Der skal gennemføres jævnlige risikovurderinger af de forretningskritiske systemer på struktureret vis. Risici skal vurderes ud fra sandsyndighed og konsekvens. Risikovurderingen skal følges op af en strategi og handleplan for håndtering af kritiske risici. Sikring mod hackerangreb Man ikke kan sikre sig fuldstændigt mod hackerangreb. Men det skal kunne opdages, når systemer bliver hacket, og det skal kunne ses, hvilke data, der har været adgang til og i hvilken periode. Der skal være en plan for opbevaring af data og sikkerhed for, at de skal kunne genskabes ved datatyveri. Der skal gennemføres regelmæssige penetrationstest, hvor man beder hackere om at teste egen hackersikkerhed. Derigennem får man afklaret egne svagheder. Bruger-rollestyring Der skal være adgangsbegrænsning på, hvem der kan tilgå hvilke data med personfølsomme informationer. Der kan være i form af klare retningslinjer, bruger-rollestyring, tilpassede arbejdsgange eller advarselsfunktioner. Log og opfølgning Der skal være en teknisk understøttelse af logning af systemer samt en systematisk gennemgang af loggen. Der kan eksempelvis være gennem installation af værktøj, der løbende og systematisk gennemgår opslag for, om der er en aktuel behandlerrelation mellem sundhedsfagligt personale og borger. Lovkrav og kontraktkrav Krav om tavshedspligt, fortrolighed og sikker behandling af helbredsinformationer er reguleret i blandt andet Sundhedsloven, Persondataloven, Forvaltningsloven og Straffeloven. Lovene er komplekse og det kræver fokus at sikre, at lovene overholdes både, når det omhandler it-drift og udvikling af nye it-initiativer. Dette element af informationssikkerhed indebærer også et fokus på, at der indskrives konkrete kontraktkrav til it-sikkerhed i drifts- og udviklingsaftaler. 7

45 Forslag til konkrete initiativer Krav til leverandører Der skal stilles krav til leverandørerne om sikkerhedsstandarder gennem konkrete kontraktkrav. Leverandørerne skal forpligtes til at arbejde proaktivt med informationssikkerhed, opdage og rette fejl samt indgå proaktivt i udvikling af et bedre sikkerhedsniveau. Databehandleraftaler, revisionserklæringer og struktureret opfølgning kan være elementer i dette. Juridisk compliance Det skal laves en juridisk vurdering ved al brug af sundhedsdata, når der opstartes nye initiativer og projekter. Opfølgning på den regionernes informationssikkerhed Der skal følges op på det fællesregionale niveau for informationssikkerhed primo

46 Bilag 2: Tidsplan for udarbejdelse af politisk ramme for informationssikkerhed Aktør November December Januar Danske Regioners Bestyrelse 22. Januar Politisk ramme til godkendelse USE RSI direktørkredsen Strategisk gruppe 21. november Første udkast drøftes 21. november Første udkast drøftes 5. november Indspil til første udkast 18. december 8. december Andet udkast IT 5 7. november Drøftelse af processen Endeligt udkast inden jul 3. december Andet udkast 7. januar Dialog med Center for Cybersikkerhed Endeligt udkast inden jul Forventede eksterne leverancer Digitaliseringsstyrelsen Strategi for cybersikkerhed Indspil til informationssikkerhed i digitaliseringsstrategi NSI CEDI Rigsrevision Informationssikkerhed i statslige organisationer Forventet drøftelse/ status blandt alle parter Rapport om informationssikkerhed

47 EMR Adoption and Maturity Assessment Prepared for Denmark September 5th, 2014

48 AGENDA Project Overview and Key Objectives Results o Denmark o Europe o Global Key Findings o Strengths o Opportunities Clinical Decision Support Closed Loop Medication Administration Integration Recommendations Questions

49 PROJECT OVERVIEW AND KEY OBJECTIVES

50 PROJECT OVERVIEW AND KEY OBJECTIVES Description of Project Using the HIMSS Analytics EMR Adoption Model: Determine the EMR Adoption Model scores for each hospital in Denmark 24 hospitals and 5 regions Analyze the scores to establish a baseline benchmark for ongoing IT advancements that drive outcomes Develop gap assessments for all hospitals to identify IT implementation strategies and roadmaps Analyze the gaps in IT portfolios and maturity to identify opportunities for improved performance

51 PROJECT OVERVIEW AND KEY OBJECTIVES The Spirit of the EMRAM Capture of and Access to all clinically relevant information Integration critical at Stage 2 Seamless and unified view of the patient record Incorporation of outside information within 24 hours Capture of structured data Use of structured templates Front-end/Back-end speech recognition Development of clinical decision support triggering at the point of care Stage 6 to Stage 7 One inpatient unit to hospital wide An eight stage model identifying the core clinical technologies that are foundational to increasingly sophisticated levels of clinical decision support in an EMR environment

52 PROJECT OVERVIEW AND KEY OBJECTIVES EMR Adoption Assessment for Denmark Global Best Practice for Closed Loop Medication Administration (CLMA) Global best practice includes Bar code scanning of the patient and unit dose medication at the bed side, integrated with the EMAR to update the EMAR in real-time and trigger alerts To ensure global comparability in benchmarking, This assessment and all Denmark EMR Adoption Model scores are based on the global best practice for CLMA

53 PROJECT OVERVIEW AND KEY OBJECTIVES Methodology Two Surveys EMR Adoption Systems Installed IT Maturity Understanding of Capabilities and Use Pilot Data Capture Quality Assurance Report Generation Conducted at Odense Universitetshospita l/ Svendborg Identified amount of time required to complete the surveys Identified necessary knowledge required to complete the surveys Workshop 1: Midtylland Nordjylland Syddanmark Workshop 2: Hovedstaden Sjælland Data Input Identification of outliers Logic Checks Follow up Publishing Development of Scores Analysis Report Creation Development of Recommendations

54 THE RESULTS - DENMARK

55 EMR ADOPTION IN DENMARK EMR Adoption Model Scores, Means per Region Denmark (24) 5,3 Hovedstaden (8) 5,3 Midtylland (5) Nordjylland (3) 5,3 5,4 Sjælland (4) Syddanmark (4) 5,3 5,3 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 EMRAM Score (Means) Source: HIMSS Europe Database, 07/25/2014

56 EMR ADOPTION IN DENMARK EMR Adoption Model Scores, Means per Region Rigshospitalet Sygehus Lillebælt Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus Thy-Mors Regionshospitalet Randers og Grenaa Glostrup Hospital Aarhus Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Sygehus Vendsyssel Byens Hospital (Bispebjerg/Frederiksberg) Herlev Hospital Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Regionshospitalet Horsens Holbæk Sygehus Roskilde og Køge Sygehuse Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Bornholms Hospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Hospitalsenheden Vest Nykøbing Falster Sygehus Hvidovre/Amager Hospital 5,3860 5,3710 5,3710 5,3710 5,3710 5,3710 5,3660 5,3630 5,3620 5,3620 5,3550 5,3460 5,3310 5,3190 5,3110 5,2860 5,2860 5,2860 5,2860 5,2710 5,2710 5,2710 5,2700 5,2700 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 EMRAM Score Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

57 HIMSS Analytics Europe EMR Adoption Model SM Stage Stage 7 Stage 6 Short Description Complete EMR; CCD transactions to share data; Data warehousing; Data continuity with ED, ambulatory, OP Physician documentation (structured templates), full CDSS (variance & compliance), closed loop medication administration Denmark (n=24) 0% 0% Stage 5 Full complement of R-PACS displaces all film-based images 100% Stage 4 CPOE, Clinical Decision Support (clinical protocols) 0% Stage 3 Stage 2 Nursing/clinical documentation (flow sheets), CDSS (error checking), PACS available outside Radiology Clinical Data Repository (CDR), Controlled Medical Vocabulary, CDS, may have Document Imaging; HIE capable 0% 0% Stage 1 Ancillaries Lab, Radiology, Pharmacy All Installed 0% Stage 0 All Three Ancillaries (LIS, RIS, PMS) Not Installed 0% Data from HIMSS Analytics Database 2014 HIMSS Analytics

58 EMR ADOPTION IN DENMARK Key Challenges in Getting to Stage 6 Clinical Documentation and Clinical Decision Support 10/24 indicated they do not have guidelines and pathways developed for nurses and physicians during clinical documentation 18/24 do not have clinical decision support (e.g. alerts) triggering during physician documentation Closed Loop Medication Administration 9/24 hospitals do not bar code scan the patient and 20/24 do not bar code scan the medication at the bed side 14/24 do not have alerts indicating a violation of a right Critical components of Stage 6: 1) Demonstrate evidence based clinical decision support that triggers at the point of care through clinical documentation; and 2) achieve the 5 Rights of Closed Loop Medication Administration

59 THE RESULTS - EUROPE

60 EMR ADOPTION IN EUROPE Based on HIMSS European EMR Adoption Model EMR Adoption Model Scores, Mean per Country, Q2/2014 (based on data from the last 24 months, no weighting applied) Denmark 1 (24) 5,3 Austria (39) 2,9 Germany (311) Italy (447) 1,8 1,8 Netherlands (71) 4,2 Spain (211) Turkey 1 (143) 3,1 3,1 Europe 2 (1,321) 2,4 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 EMRAM Score (Means) 1) Only public hospitals 2) Excl. Denmark; incl. Austria (39), Belgium (2), Finland (3), France (18), Germany (311), Ireland (2), Italy (447), Netherlands (71), Norway (3), Poland (20), Portugal (18), Slovenia (2), Spain (211), Sweden (1), Turkey (143), Switzerland (7), UK (29) There are now two hospitals in Europe that have implemented the global best practice for CLMA Galway Clinic in Ireland and Radboudumc in the Netherlands Source: HIMSS Europe Database, 07/25/2014

61 EMR ADOPTION IN EUROPE Based on HIMSS European EMR Adoption Model EMRAM Scores, % of Hospitals, Q2/2014 (based on data from the last 24 months, no weighting etc. applied) Stage Denmark Austria Germany Italy Netherlands Spain Turkey Europe* Stage 7 0.0% 0.0% 0.3% 0.0% 0.0% 0.5% 0.0% 0.2% Stage 6 0.0% 0.0% 0.0% 0.7% 14.1% 4.7% 4.9% 2.6% Stage % 33.3% 9.6% 8.9% 42.3% 31.8% 7.7% 17.0% Stage 4 0.0% 2.6% 3.5% 1.6% 2.8% 6.2% 23.8% 5.6% Stage 3 0.0% 0.0% 7.7% 3.4% 0.0% 1.9% 4.2% 3.7% Stage 2 0.0% 38.5% 33.1% 33.6% 39.4% 25.6% 50.3% 33.4% Stage 1 0.0% 2.6% 0.3% 33.1% 1.4% 9.5% 0.7% 13.8% Stage 0 0.0% 23.1% 45.3% 18.8% 0.0% 19.9% 8.4% 23.8% N ,321 Mean Median * Excl. Denmark,; incl. countries listed in the table above, plus: Belgium (2), Finland (3), France (18), Ireland (2), Norway (3), Poland (20), Portugal (18), Slovenia (2), Sweden (1), Switzerland (7), Turkey (143), United Kingdom (29) Source: HIMSS Europe Database, Q2/2014 (data from 7/2012 6/2014) Status as of 7/1/2014

62 THE RESULTS - GLOBAL

63 EMR ADOPTION - GLOBAL Based on HIMSS European EMR Adoption Model EMR Adoption Model Scores, Means per Segment, Q2/2014 (based on data from the last 24 months, no weighting applied) Denmark (24) In North America Closed Loop Medication Administration (CLMA) is a requirement of Stage 5, and PACS is a requirement of Stage Europe 1 (1,321) 2,4 US 2 (5,447) 4,3 Canada 2 (640) 2,0 Middle East (123) 3,1 Singapore (7) 5,7 Australia (271) 1,8 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 EMRAM Score (Means) 1) Excl. Denmark; incl. Austria (39), Belgium (2), Finland (3), France (18), Germany (311), Ireland (2), Italy (447), Netherlands (71), Norway (3), Poland (20), Portugal (18), Slovenia (2), Spain (211), Sweden (1), Turkey (143), Switzerland (7), UK (29) 2) The EMRAM algorithm differs from the European countries, United Arab Emirates, Saudi Arabia and Australia Source: HIMSS Europe Database, 07/25/2014

64 EMR ADOPTION - GLOBAL Based on HIMSS European EMR Adoption Model EMRAM Scores, % of Hospitals, Q2/2014 (based on data from the last 24 months, no weighting applied) Stage Denmark Europe* US** Canada** Middle East Singapore Australia Stage 7 0.0% 0.2% 3.2% 0.0% 0.0% 0.0% 0.0% Stage 6 0.0% 2.6% 15.0% 0.6% 13.6% 85.7% 0.0% Stage % 17.0% 27.5% 0.5% 16.7% 0.0% 5.9% Stage 4 0.0% 5.6% 15.3% 3.6% 3.7% 14.3% 0.7% Stage 3 0.0% 3.7% 25.4% 32.5% 17.0% 0.0% 0.4% Stage 2 0.0% 33.4% 5.9% 28.9% 19.7% 0.0% 58.3% Stage 1 0.0% 13.8% 2.8% 14.5% 14.3% 0.0% 3.7% Stage 0 0.0% 23.8% 4.9% 19.4% 15.2% 0.0% 31.0% N 24 1,321 5, Mean , Median * Excl. Denmark,; incl. countries listed in the table above, plus: Belgium (2), Finland (3), France (18), Ireland (2), Norway (3), Poland (20), Portugal (18), Slovenia (2), Sweden (1), Switzerland (7), Turkey (143), United Kingdom (29) ** The EMRAM algorithm differs from the European countries, United Arab Emirates, Saudi Arabia and Australia Source: HIMSS Europe Database, Q2/2014 (data from 7/2012 6/2014) Status as of 7/1/2014

65 KEY FINDINGS - STRENGTHS

66 KEY FINDINGS Strengths High average EMRAM score All 24 hospitals have Stage 5 scores. At , Denmark has the highest average EMRAM score compared to all surveyed countries in Europe Denmark comes in second to Singapore across all surveyed countries globally National focus, national strategy, small country

67 EMR ADOPTION IN THE U.S. MARKET Trended Stage 7 0.0% 0.0% 0.3% 0.7% 1.0% 1.2% 1.8% 2.9% Stage 6 0.1% 0.8% 0.5% 1.6% 3.2% 5.2% 7.3% 12.5% Stage 5 0.5% 1.4% 2.5% 3.8% 4.5% 8.4% 11.5% 22.0% Stage 4 3.1% 2.2% 2.5% 7.4% 10.5% 13.2% 14.0% 15.5% Stage % 25.1% 35.7% 50.9% 49.0% 44.9% 41.7% 30.3% Stage % 37.2% 31.4% 16.9% 14.6% 12.4% 11.4% 7.6% Stage % 14.0% 11.5% 7.2% 7.1% 5.7% 4.8% 3.3% Stage % 19.3% 15.6% 11.5% 10.1% 9.0% 7.5% 5.8% # of Hospitals n = 4,237 n = 5,073 n = 5,166 n = 5,235 n = 5,281 n = 5,337 n = 5,310 n = 5,458 Source: HIMSS Analytics Database This is how long it takes to make significant national progress fuelled by national incentives starting in 2008

68 Q2 Q2 Complete EMR, CCDA transactions; Data Analytics to Improve Care 1.1% 3.2% +191% Physician documentation (structured templates), full CDSS, full R-PACS 4.0% 15.0% +275% Closed loop medication administration 6.1% 27.5% +351% CPOE, Clinical Decision Support (clinical protocols) 12.3% 15.3% Clinical documentation, CDSS (error checking) 46.3% 25.4% CDR, Controlled Medical Vocabulary, CDS, HIE capable 13.7% 5.9% -57% Ancillaries - Lab, Rad, Pharmacy - All Installed 6.6% 2.8% -58% All Three Ancillaries Not Installed 10.0% 4.9% -51% Data from HIMSS Analytics Database 2014 HIMSS Analytics N = 5439 N = 5449

69 KEY FINDINGS Strengths Strong Analytics 90% of Denmark Hospitals have a formal analytics program 100% can demonstrate organizational, clinical, and financial improvements 92% of Denmark hospitals capture and evaluate system usage statistics to influence user behavior and system enhancements 71% capture medication safety statistics 88% capture clinical documentation statistics Stage 7 hospitals are able to demonstrate they use data to monitor and improve operations, and that their analytics are driving change

70 ANALYTICS Clinical and Business Intelligence High level of CBI capabilities reported Organizational improvements can be demonstrated Reported CBI Capabilities Financial improvements can be demonstrated 100% 80% 60% 40% 20% 0% Formal BI strategy exists Dashboards and/or balanced scorecards Ability to link clinical activity to financial outcomes Item Region HO MI NO SJ SY Formal BI strategy exists 100% 100% 100% 100% 50% Dashboards and/or balanced scorecards Ability to link clinical activity to financial outcomes Reports relative to quality, patient safety, and clinical outcomes Ability to drill to associated data level 100% 100% 100% 0% 50% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% Clinical Improvements can be demonstrated Ability to drill to associated data level Reports relative to quality, patient safety, and clinical outcomes Denmark Clinical Improvements can be demonstrated Organizational improvements can be demonstrated Financial improvements can be demonstrated 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% N HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

71 ANALYTICS Tracking of System Use/User Behavior Medication Safety Statistics Captured System interactions during e- prescribing 21% Item System interactions during e- prescribing Region HO MI NO SJ SY 0% 40% 33% 0% 50% Override incidence tracking during e-prescribing 13% Override incidence tracking during e-prescribing 0% 20% 33% 0% 25% System interventions during administration 100% 40% 100% 0% 0% N System interventions during administration 54% 0% 20% 40% 60% 80% 100% HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

72 ANALYTICS Tracking of System Use/User Behavior Clinical Documentation Statistics Captured Completeness of Nursing Documentation 63% Item Region HO MI NO SJ SY Completeness of Nursing Documentation 100% 0% 33% 100% 50% NDS - % in structured format 21% NDS - % in structured format 0% 20% 100% 0% 25% Completeness of Physician documentation PDS - % in structured format 29% 21% Completeness of Physician documentation 0% 20% 0% 100% 50% PDS - % in structured format 0 20% 100% 0% 25% Timeliness of Physicians documentation 100% 80% 100% 100% 50% Timeliness of Physicians documentation 88% N % 20% 40% 60% 80% 100% HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

73 KEY FINDINGS Strengths Formal IT Governance Almost all hospitals indicated stakeholders representing all user groups are engaged in defining system capabilities High CPOE Usage 96% of hospital are entering > or = to 90% of their orders electronically Imaging 100% of hospitals indicate their imaging departments are fully automated

74 KEY FINDINGS OPPORTUNITIES CLINICAL DECISION SUPPORT

75 NURSING DOCUMENTATION System Capabilities System provides CDS in care workflow planning Care tasks and plans can easily be set up, modified and managed by the head nurse or physicians Flow Sheets are 100% presented in table format Item 80% 60% 40% 20% 0% Nurses can see modifications to care plans and tasks easily Flow Sheets are presented graphically Care plans and work tasks lists are available in the system and support effective care delivery Denmark Flow Sheets are presented in table format Flow Sheets are presented graphically Care plans and work tasks lists are available in the system and support effective care delivery Nurses can see modifications to care plans and tasks easily Care tasks and plans can easily be set up, modified and managed by the head nurse or physicians System provides CDS in care workflow planning Region HO MI NO SJ SY 0% 100% 0% 0% 25% 0% 80% 0% 0% 25% 0% 100% 0% 100% 75% 0% 80% 0% 0% 75% 0% 100% 100% 100% 75% 0% 40% 0% 0% 25% N % Only 3 hospitals have CDS in care workflow planning. HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

76 CPOE/E-PRESCRIBING order sets / exploding orders IT Maturity Physician Office, CPOE Clinical Decision Support in CPOE imaging order interactions best practice notifications related to orders drug-lab interactions duplicate order checking for all Region 100% diagnostic testing drug-drug Item HO MI NO SJ SY interactions duplicate order checking for 80% 0% 80% 100% 0% 0% all diagnostic testing drug-drug interactions 100% 40% 33.3% 0% 50% 60% 40% 20% 0% information about drug-food interactions drug-allergy interactions dose and range check interactions Denmark Active for all med. orders 100% 0% 0% - 100% drug-allergy interactions 60% 100% 100% 100% 50% Active for all med. orders 100% 66.7% 100% 100% 100% dose and range check interactions 0% 0% 0% 0% 50% Cum. dose check interact % information about drug-food interactions 0% 0% 0% 0% 25% drug-lab interactions 0% 0% 0% 0% 0% imaging order interactions 0% 0% 100% 0% 25% order sets / exploding orders 100% 100% 100% 100% 100% Order sets are based on 0% 0% 0% 0% 50% vendor content Order sets are selfdeveloped org.-specific 100% 100% 100% 100% 75% best practice notifications 0% 100% 33.3% 100% 75% related to orders N % Medication reconciliation occurs at admission, discharge, and level transfer within all hospitals. HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

77 STRUCTURED DATA AND CLINICAL DECISION SUPPORT Clinical Decision Support Capabilities During Physician Documentation alerts / notifications suggesting (other) diagnostic categories to consider alerts / notifications suggesting (other / additional) orders to consider order sets / exploding orders 0% 8% 25% Item alerts / notifications suggesting (other) diagnostic categories to consider alerts / notifications suggesting (other / additional) orders to consider Region HO MI NO SJ SY 0% 40% 66.7% 0% 50% 0% 0% 0% 0% 0% Best practice notifications use of integrated automated clinical protocols or pathways health maintenance reminders 4% 13% 21% 0% 20% 40% 60% 80% 100% order sets / exploding orders 0% 0% 33.3% 0% 25% best practice notifications related to documented information use of integrated automated clinical protocols or pathways health maintenance reminders 0% 0% 33.3% 0% 50% 0% 40% 66.7% 0% 25% 0% 0% 33.3% 0% 0% N % 6 hospitals are using Clinical Decision Support during physician documentation. Hospital in region Hovedstaden & Sjaelland don t have CDS during physician documentation in use. HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

78 STRUCTURED DATA AND CLINICAL DECISION SUPPORT Prevalence of Structured Templates Amount of Physician Documentation Created in Structured Format % of Hospitals 1-25% 47.8% 26-50% 4.3% 51-75% 4.3% % 43.5% 100% All hospitals are creating structured data through physician documentation with varying degrees of maturity.

79 STRUCTURED DATA AND CLINICAL DECISION SUPPORT Use of Structured Templates in Physician Documentation peri-operative documentation (if physician is a surgeon) 100% 80% 60% 40% 20% 0% patient history (anamnesis) & admittance physicals consultation notes / examination reports Region Item HO MI NO SJ SY patient history (anamnesis) & admittance physicals 100% 100% 100% 100% 75% consultation notes / examination reports 100% 100% 100% 0% 75% daily progress notes (from ward rounds) 0% 100% 10% 0% 75% pre- and post-operative notes (pre- and post-surgery) 0% 100% 100% 100% 75% peri-operative documentation (if physician is a surgeon) 100% 100% 100% 100% 75% N pre- and postoperative notes (pre- and postsurgery) daily progress notes (from ward rounds) Denmark 100% All hospitals are using structured templates. HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

80 STRUCTURED DATA AND CLINICAL DECISION SUPPORT Generation of Patient Reports for Transfer or Discharge automated creation of a medical summary or discharge letter discrete data elements and text documentation can be pulled into the report 54% 83% Item automated creation of a medical summary or discharge letter discrete data elements and text documentation can be pulled into the report a complete patient s medical record in electronic format can be produced Region HO MI NO SJ SY 100% 100% 0% 100% 75% 0% 100% 33.3% 100% 75% 0% 100% 100% 0% 50% N a complete patient s medical record in electronic format can be produced 42% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 95.8% Only 1 hospital is not creating a patient report for transfers in care. HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

81 KEY FINDINGS All, but one hospital, are creating patient reports for transfers in care 42% are creating a patient report in electronic format All hospitals create structured data during physician documentation 75% of hospitals have not built out clinical decision support capabilities associated with physician documentation

82 KEY FINDINGS OPPORTUNITIES CLOSED LOOP MEDICATION ADMINISTRATION

83 KEY FINDINGS - OPPORTUNITIES Medication Administration - The Process

84 KEY FINDINGS - OPPORTUNITIES Closed Loop Medication Administration - Ensuring the 5 Rights The Right Patient, The Right Medication, The Right Dose, The Right Method/Route, and The Right Time Global best practice includes Bar code scanning of the patient and unit dose medication at the bed side, integrated with the EMAR to update the EMAR in real-time and trigger alerts

85 KEY FINDINGS - OPPORTUNITIES Patient Identification at Bedside Item Region HO MI NO SJ SY Patient Name and/or MPI 100% Patient Name and/or MPI 100% 100% 100% 100% 100% Bar Code/RFID on wrist band 100% 20% 67% 100% 0% N Bar Code/RFID on wrist band 63% 0% 20% 40% 60% 80% 100% HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

86 KEY FINDINGS - OPPORTUNITIES Medication Identification at Bedside medication package or unit dose barcode/rfid 25% Item medication package or unit dose barcode/rfid Region HO MI NO SJ SY 0% 60% 67% 0% 25% optical scan 0% 0% 0% 0% 0% optical scan 0% visual matching against emar 100% 60% 67% 100% 25% N visual matching against emar 75% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 25.0% In 6 hospitals bar coding support for TPN administration is presented. HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

87 KEY FINDINGS - OPPORTUNITIES Ensuring the 5 Rights emergency or other unprescribed administered medications are entered in the EMAR even if order is not present Resuscitation medications are entered once patient is stable Nurses may give medications without an order present in the system via nursing standards of practice 100% 80% 60% 40% 20% 0% medication reconciliation is automated across the acute care setting The 5 Rights are checked Failure of any right produces an alert the medication administration record/profile is updated in realtime System tracks early/late administration Denmark Item Region HO MI NO SJ SY The 5 Rights are checked 100% 100% 100% 100% 100% Failure of any right produces an alert System tracks early/late administration 100% 20% 0% 0% 25% 100% 60% 0% 0% 50% the medication administration record/profile is updated in 100% 60% 100% 100% 75% real-time medication reconciliation is automated across the acute 100% 60% 67% 100% 50% care setting Nurses may give medications without an order present in the system via nursing 100% 100% 67% 100% 100% standards of practice Resuscitation medications are entered once patient is 100% 20% 33% 100% 100% stable emergency or other unprescribed administered medications are entered in the EMAR even if order is not present 100% 80% 33% 100% 75% N HO = Hovedstaden SJ = Sjaelland MI = Midtjylland SY = Syddanmark NO = Nordjylland Source: HIMSS Europe Database, 08/01/2014

88 KEY FINDINGS - OPPORTUNITIES ACCEPTED VARIATIONS We have accepted bar coded packets of medications where there are multiple oral pills in a heat sealed packet But substitution process must be well controlled