Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation

Transkript

1 Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) m.fl Sagsnr. 16/132 Bodil Egelund Christensen Tel.: Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) fredag den 29. januar 2016 kl Deltagere: Afbud: Deltagere fra sekretariatet: Stephanie Lose Ursula D Petersen Per Seerup Anne Møller Ronex Morten Dreyer Lene Madsen Milner Erik Vinther Kristoffer Hjorth Storm Hans Winther Annemarie Knigge Sonny Berthold Jørn Lehmann Petersen Flemming Knudsen Lasse Krull Tommy Kjelsgaard Morten Rasmussen Ole Ravnholt Sørensen (referent) Kenneth H. Sørensen (pkt. 2, 3, 6 og 7)

2 Side 2 1. Formandens meddelelser, sagsnr. 16/132 Formanden meddelte, at Henrik Thorup, (DF, Region Hovedstaden) er udtrådt af USE. I stedet for Henrik Thorup indtræder Morten Dreyer i USE. Formanden samt flere af USE s medlemmer deltog i Danske Regioners og Lægeforeningens Konference om prioritering i sundhedsvæsnet den 28. januar. Der var en kort drøftelse af forløbet af konferencen, herunder debatter, særlige budskaber, konklusioner mv. Der var enighed om at konferencen forløb godt og var veltilrettelagt. 2. Erfaringer med konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet - oplægsholder til USE's session på ½-dagskonferencen den 6. april 2016, sagsnr. 15/2073 Karsten Vrangbæk introducerede undersøgelsen Contracting out: A systematic review of international studies on economic and quality effects from Undersøgelsen sammenfatter hovedresultaterne fra 32 udvalgte undersøgelser af erfaringerne med og effekterne af konkurrenceudsættelse på forskellige offentlige opgavetyper i perioden Erfaringerne stammer fra lande som USA, Spanien, Tyskland, Finland, Sverige og Danmark. Undersøgelsens resultater peger i mange forskellige retninger. Nogle steder fører konkurrenceudsættelse til sparede omkostninger - andre steder har konkurrenceudsættelse vist sig at medføre øgede omkostninger. En forsigtig konklusion er dog, at der over tid sker en reduktion i gevinsterne ved at konkurrenceudsætte en offentlig opgave. Første gang en opgave/ydelse konkurrenceudsættes, realiseres der ifølge undersøgelsen betydelige reduktioner i omkostninger. Når samme ydelse konkurrenceudsættes 2. eller 3. gang, er de realiserede besparelser derimod langt mindre. Undersøgelsen peger således på faldende gevinster over tid ved konkurrenceudsættelse. Undersøgelsen peger også på, at konkurrenceudsættelse af navnligt tekniske områder giver basis for reduktioner i omkostninger. Dette skyldes bl.a. at tekniske ydelser ofte er lettere at beskrive sammenligt med mere bløde områder.

3 Side 3 Hvorvidt konkurrenceudsættelse baner vejen for sparede omkostninger eller ej, afhænger ifølge undersøgelsen af kontekst, rammevilkår og forhold i enkelte regioner og lokalområder, hvor det har været gennemført. Især spiller det ind hvorvidt der lokalt findes et tilstrækkeligt modent marked med modne og kompetente private aktører, der kan og har kapaciteten til at overtage en given opgave fra en offentlig part. Karsten Vrangbæk kom derudover ind på transaktionsomkostninger, der som minimum vurderes at udgøre 2 pct. af den værdien af den opgave/ydelse der konkurrenceudsættelse. Trods fraværet af meget håndfaste konklusioner vedr. effekter/gevinster ved at udlicitere offentlige opgaver, pegede Karsten Vrangbæk på, at konkurrenceudsættelse i sig selv skaber effekt, uanset om opgaven i fremtiden løftes i offentlig eller privat regi. Fordi; alene perspektivet i at en offentligt varetaget opgave fremover muligvis måske skal løftes i privat regi, skaber i sig selv et pres i retning af en bedre, mere effektiv og mere moderne tilrettelagt varetagelse af opgaven. På risikosiden kom Karsten Vrangbæk ind på forhold omkring stabilitet og behovet for høj forsyningssikkerhed når det gælder leverancer produceret i privat regi (navnlig en række cases/konkurser fra ældreområdet kan her vække en vis skepsis). Også risikoen for kompetencetab blandt medarbejdere blev nævnt. Efter oplægget var der i udvalget en drøftelse af fordele og ulemper ved at bruge konkurrenceudsættelse. Blandt andet blev der spurgt til potentialet ved at konkurrenceudsætte flere ydelser på sundhedsområdet. Her pegede flere på områder som rengøring, transport, logistik, bygningsvedligehold som mulige områder. Der blev også peget på, at der i mange tilfælde ligger en opgave for regionen i selv at trimme og modernisere tilrettelæggelsen af specifikke opgaver, og herigennem - som alternativ til konkurrenceudsættelse - realisere mulige omkostningsreduktioner. Andre pegede på, at konkurrenceudsættelse og brug af private leverandører ofte er et aktiv, så længe der blot ikke opbygges private monopoler. Derfor er det væsentligt at bestiller udbyder givne opgaver således det fremmer udviklingen af dynamiske markeder med mange leverandører.

4 Side 4 Oplægsholdere den 6. april (i Aarhus) Udvalget besluttede sig efterfølgende for, at Karsten Vrangbæk inviteres som oplægsholder til USE s session om konkurrenceudsættelse på ½- dagskonferencen den 6. april (dagen før Danske Regioners Generalforsamling). Derudover blev det besluttet, at supplere Karsten Vrangbæks oplæg med ét indlæg fra en part, der kan fremhæve potentialer og muligheder ved øget brug af konkurrenceudsættelse. Efter aftale med USE s formand, er branchedirektør hos DI Service / DI Sundhed, Mette Rose Skaksen, efterfølgende blevet inviteret som den 2. oplægsholder til sessionen den 6. april (hun har også takket ja til at deltage). Det er aftalt, at professor Karsten Vrangbæk fra Københavns Universitet (Institut for Statskundskab / Institut for Folkesundhedsvidenskab), deltager som oplægsholder i forbindelse med USE-mødet fredag den 29. januar (fra til 11.00). Rammen for oplægget er Erfaringer med konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet. Baggrunden for at invitere Karsten Vrangbæk er, at USE den 6. april er vært for en session om Kerneydelser og støttefunktioner - hvad kan/vil regionerne konkurrenceudsætte ; dét sker i forbindelse med ½-dagskonferencen "Regionspolitikerne får ordet", der afholdes op til Danske Regioners Generalforsamling Der er endnu ikke valgt oplægsholder til sessionen i april. På sidste udvalgsmøde var der et ønske om, at der i forbindelse sessionen bruges en oplægsholder, der fra et neutralt udgangspunkt/ståsted kan levere et relativt nuanceret og balanceret oplæg om hidtidige erfaringer med fordele og ulemper ved konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet. Netop her tegner Karsten Vrangbæk sig som en mulig kandidat. På baggrund af oplægget den 29. januar skal der sættes navn på oplægsholderet til sessionen den 6. april, OPI inden for sundhedsområdet, sagsnr. 14/51 Formanden bød velkommen til Lena Brogaard, der gennemgik hvordan OPIsamarbejder over de senere år har gennemlevet en markant vækst, ikke mindst på sundhedsområdet. Også her fungerer OPI som et innovationsorienteret samarbejde mellem offentlige og private aktører med det formål at udvikle

5 Side 5 nye teknologier og services til brug i den offentlige sektor der er således tale om et partnerskab i stedet for en leverandør-bestiller relation. Lena Brogaard har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. skal belyse innovation og værdiskabelse i OPI. Undersøgelsen baserer sig på 217 svar fra både private og offentlige parter. Undersøgelsen viser, at meget få virksomheder endnu er begyndt at kunne se en konkret målbar / økonomisk gevinst (eller eksport) som følge af deltagelse i et OPI-projektet. Imidlertid har deltagelsen åbnet for bedre indsigt hos virksomheden i de behov og den efterspørgsel efter nye løsninger, der kendetegner f.eks. regioner/sygehuse. På den lidt længere bane vurderes OPI-samarbejder derfor at tilføre værdi for de deltagende private virksomheder selvom det i dag ikke kan ses på bundlinjen. Næsten halvdelen af deltagerne i undersøgelsen peger på, at den udviklede løsning, som er skabt via et OPI-projekt, i dag anvendes hos den deltagende offentlige part. Derudover angiver næsten 30 pct., at løsningen først senere forventes taget i anvendelse. Det betyder, at omtrent 3/4 enten har ibrugtaget den pågældende løsning eller forventer at gøre senere. Undersøgelsen kaster ligeledes lys over hvilke resultater parterne vurderer de har fået ud af at deltage i OPI-projekter. Topscorer blandt de offentlige deltagere er ny viden og input samt netværk med private virksomheder. Tilsvarende er topscorer blandt de private parter produktudvikling, ny viden og erfaringer samt netværk med offentlige organisationer. Regionerne investerer i sundhedsinnovation for at fremme en kvalitativt bedre/mere effektiv opgaveløsning samt for at understøtte det erhvervsmæssige potentiale inden for området. Offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) handler om at få udviklet og nyttiggjort nye ideer og løsninger i et samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. OPI er et alternativ til et klassisk indkøb af nye produkter, hvor regionerne aktivt repræsenterer efterspørgselssiden i udviklingsfasen. Til udvalgsmødet den 29. januar 2016 er Ph.d.-studerende Lena Brogaard (Roskilde Universitet / KORA) inviteret til at holde oplæg om den aktuelle status for OPI inden for sundhedsområdet.

6 Side 6 4. Godkendelse af referat af møde 12. november 2015, sagsnr. 16/132 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 5. Høring af lov om kliniske forsøg med lægemidler, sagsnr. 15/285 Udvalget drøftede udkast til høringssvaret til Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende lov om kliniske forsøg med lægemidler. Udvalget fandt det positivt, at der i udkastet til loven lægges op til, at de nye videnskabsetiske lægemiddelkomiteer sammensættes ligeligt af hhv. eksperter og lægmænd; et synspunkt som udvalget har plæderet for i flere omgange. Derudover opfordrede udvalget til, at den endelige version af høringssvaret i højere grad understreger kravet om, at der fortsat udarbejdes en kort lægmandsbeskrivelse på dansk af det projekt, som forelægges de nye videnskabsetiske lægemiddelkomiteer. Ligeledes var der en diskussion af høringssvarets formuleringer omkring stiltiende accept. I lighed med formuleringerne i høringssvaret fandt udvalget, at stiltiende accept ikke er hensigtsmæssig. Dog ønskede udvalget, at formuleringen det bør vurderes om en stiltiende accept på den måde er hensigtsmæssig erstattes af en klarere formulering, der understreger uhensigtsmæssigheden i at indføre stiltiende accept som princip. Med disse bemærkninger godkendte udvalget høringssvaret. Lovforslaget om kliniske forsøg med lægemidler har været i høring. Lovforslaget skal fastlægge de administrative rammer for godkendelse og opfølgning, der er nødvendige for at Danmark lever op til EU forordningen om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler mv. Hovedpunkterne i lovforslaget handler om at få skabt et dansk system, der kan håndtere strammere tidsfrister og tættere koordinering. Danske Regioner har indsendt høringssvar med forbehold for politisk behandling til Sundheds- og Ældreministeriet. Vi støtter blandt andet forslaget om at nedsætte en eller flere lægemiddelkomitéer. EU forordningen træder i kraft, når et nyt IT-system til udveksling af data om kliniske lægemiddelforsøg i hele EU er udviklet i 2017 eller Personlig medicin og erhvervspotentialet, sagsnr. 15/1228

7 Side 7 Danske Regioner har fået lavet en undersøgelse vedr. erhvervspotentialet i tilknytning til personlig medicin. Rapporten viser, at der både forsknings- og erhvervsmæssigt er et potentiale, der kan udnyttes i en dansk satsning på personlig medicin med opbygning af en dansk genombank. Under punktet var der en diskussion af, at Danmark særligt på det forskningsmæssige område står stærk på dette område, men det samme gør en række andre europæiske lande, eksempelvis Storbritannien. Udvalget tog orienteringen til efterretning. Danske Regioner har fået udarbejdet en rapport om virksomheder og forskning inden for området personlig medicin. Analysen viser, at der både forsknings- og erhvervsmæssigt er et erhvervsmæssigt potentiale, der kan udnyttes i en dansk satsning på personlig medicin med opbygning af en dansk genombank. Analysen er udmøntning af et af initiativerne i Danske Regioners Handlingsplan for Personlig Medicin. Rapporten viser, at 18 virksomheder har personlig medicin som et centralt forretningsområde, og 81 virksomheder beskæftiger sig med personlig medicin som en del af deres aktiviteter. Styrkepositionsanalysen af den danske forskning viser, at Danmark har en stærk forskningsposition inden for området samt at vores relative styrke og forskningsimpact er stigende. Status for den danske satsning på personlig medicin er, at der i efteråret 2015 er indgået et partnerskab mellem Danske Regioner og regeringen om, at Danmark skal satse på Personlig Medicin. Regeringen har øremærket 5 mio. kr. til en foranalyse, der blandt andet skal afdække en række af de faglige, tekniske, juridiske, økonomiske og etiske udfordringer, der vil være forbundet med at igangsætte opbygningen af en dansk genombank og udvikling af et dansk program for personlig medicin. 7. Sygehuspartnerskabet, sagsnr. 11/1280 Udvalget drøftede kort opsamlingen af resultater vedrørende de 14 projekter igangsat under Sygehuspartnerskabet. Der var enighed om, at resultaterne af offentligt-private samarbejdsprojekter af denne type sjældent manifesterer sig på meget kort sigt. Akkurat som Lena Brogaard redegjorde for i sit oplæg (pkt. 3) kan resultaterne af denne type projekter ofte først måles efter en længerevarende periode, dette gælder både for den offentlige og private part. Udvalget tog orienteringen til efterretning.

8 Side 8 Regionerne og staten etablerede i fællesskab et sygehuspartnerskab i Formålet var at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i sygehusbyggerier samt at bidrage til udvikling af nye og bedre løsninger til sygehusene. I regi af partnerskabet gennemføres i alt 17 projekter, og der er udarbejdet en afsluttende pjece om partnerskabet. De foreløbige erfaringer viser, at virksomhederne i samarbejdet har fået nye forretningsområder og bedre viden om brugerbehov og de kliniske arbejdsgange. Erfaringerne viser også, at de på længere sigt forventer øget omsætning, beskæftigelse og eksport. Til gengæld har det indtil videre været en betydelig udfordring, at de udviklede løsninger kun i meget begrænset omfang har fundet anvendelse på de danske sygehuse. 8. Årlig status på indkøbsområdet og fælles strategi for indkøb, sagsnr. 15/1940 Udvalget drøftede sagen og roste fremdriften i arbejdet med at sikre flere fællesindkøb. Der er dog stadig tale om en begrænset del af regionernes samlede indkøb, der gennemføres mellem regionerne. Der var en kortere drøftelse af erfaringerne med fælles udbud af tolkningsydelser, herunder de kvalitetsmæssige krav som stilles i forbindelse med udbud af denne tjenesteydelse. Brugen af brugergrupper spiller en vigtig rolle når det handler om at identificere behov og kvalitetsniveauer. Udvalget to orienteringen til efterretning. I 2015 er der sket mange fremskridt inden for regionernes indkøbsområde og regionernes indsats for fællesindkøb, herunder regionernes indkøbsstrategi mod 2020 med seks strategiske indsatsområder, som blev lanceret i foråret Strategien efterleves gennem en aktivitetsplan med 29 konkrete aktiviteter. Regionernes Fællesindkøb (RFI) blev dannet i efteråret 2014 og har i løbet af 2015 etableret sig som centralt omdrejningspunkt for regionernes arbejde med fællesindkøb. Afrapporteringen af nøgletal baserer sig på det foregående års regnskabstal.

9 Side 9 De årlige kontrakter på fællesudbud er steget fra ca. 42 millioner kroner i 2010 til ca. 455 millioner kroner i Antal fællesudbud er steget fra 7 i 2010 til ca. 25 i 2015 (antallet af fællesudbud indgået i 2015 ligger først klart et stykke inde i 2016). Samlet set er der i dag 119 igangværende, kommende og aktuelle fælles udbud, som bliver koordineret i regi af RFI. 9. Statusrapport 2015 vedr. 'Videndeling om sygehusbyggeri', sagsnr. 14/84 Tommy Kjelsgaard redegjorde kort for baggrunden for den årlige status Danske Regioner laver om videndeling i sygehusbyggeri. Der var en kort diskussion af rapporten. Her pegede flere medlemmer på, at alle regioner har stor nytte af at kunne udveksle viden i forbindelse med de enkelte sygehusbyggerier. I henhold til økonomiaftalen 2016 har Danske Regioner udarbejdet en opdateret oversigt til staten over de videndelingsinitiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling i sygehusbyggeri Videndelingsoversigten er blevet udarbejdet årligt af Danske Regioner siden Oversigten over videndelingsinitiativer for 2015 illustrerer, at regionerne i stort omfang deler viden og samarbejder på tværs om udførelsen af fælles konkrete projekter. 10. Orientering: handleplan for bedre brug af sundhedsdata i regionerne, sagsnr. 14/2003 Udvalget tog orienteringen til efterretning og bemærkede, at en lignende sag havde været forelagt udvalget på mødet i september Bestyrelsen godkendte på mødet den 8. oktober 2015 Handleplan for bedre brug af sundhedsdata i regionerne, som er udarbejdet i forlængelse af regionernes fælles sundhedsdatapolitik Sundhedsdata i spil. Handleplanen blev offentliggjort 5. december Handleplanen indeholder i alt 37 initiativer inden for emnerne: Borgernes brug af sundhedsdata, sundhedsvæsenets brug af sundhedsdata, brug af sundhedsdata til forskning, innovation og offentlig-privat samarbejde samt sikkerhed og transparens. Regionerne gør allerede en meget stor indsats på sund-

10 Side 10 hedsdataområdet De fleste af de inkluderede initiativer er derfor allerede eksisterende, planlagte eller aftalte. Handleplanen indeholder også seks nye eller delvist nye initiativer. 11. Eventuelt, sagsnr. 16/132 Ingen bemærkninger. 12. Næste møde, sagsnr. 16/132 Næste møde er torsdag den 21. april (mens mødet den 4. marts aflyses). Forinden er udvalget onsdag den 6. april vært for sessionen Kerneydelser og støttefunktioner hvad kan/vil regionerne konkurrenceudsætte ; det sker i forbindelse med ½-dagskonferencen Regionspolitikerne får ordet, der afholdes dagen før Danske Regioners Generalforsamling i Aarhus. Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde afholdes torsdag den 21. april (14:00-17:00) hos Danske Regioner.