Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation

Transkript

1 Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) m.fl Sagsnr. 15/141 Bodil Egelund Christensen Tel.: Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) torsdag den 12. november 2015 kl Deltagere: Afbud: Gæst: Deltagere fra sekretariatet: Ursula D. Petersen Per Seerup Flemming Knudsen Annemarie Knigge Anne Møller Ronex Henrik Thorup Lene Madsen Milner Erik Vinther Hans Winther Jørn Lehmann Petersen Lasse Krull Kristoffer Hjorth Storm Sonny Berthold Stephanie Lose Jacob Stengaard Madsen, regionsdirektør, Region Midtjylland, formand for Styregruppen regionernes indkøb Gitte Bengtsson Ole Ravnholt Sørensen (referent) Morten Rasmussen

2

3 Side 3 1. Formandens meddelelser, sagsnr. 15/141 I formandens fravær blev mødet ledet af næstformand, Ursula D. Petersen. Nyt medlem: Ida Damborg, Syddanmark (SF), er udtrådt af USE. I stedet indtræder Hans Winther i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde. Invitation konference om prioritering i sundhedsvæsnet: Den 28. januar, 2016 indbyder Danske Regioner og Lægeforeningen beslutningstagere, patientforeninger, universiteter, sundhedsfolk og industrien til politisk konference om åben prioritering i sundhedsvæsnet. Nogle af de spørgsmål, som konferencen vil stille skarpt på, er: Hvilke problemer skal prioritering løse? Hvad kan vi lære af lande som Norge, Tyskland og England? Og hvilke etiske dilemmaer er forbundet med mere åben prioritering? Invitation til konferencen blev omdelt. Implementering af EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler: Sundhedsministeriet forventes i løbet af december 2015 at sende lovforslaget vedr. etablering og af nye videnskabsetiske lægemiddelkomiteer i høring. EUforordningen om kliniske forsøg med lægemidler handler om, at Danmark skal etablere nye videnskabsetiske lægemiddelkomiteer. Det rejser spørgsmålet om sammensætningen af komiteerne. Hidtil har Sundhedsministeriet været lyttende og åben i forhold til Danske Regioners forlag til hvordan balancen mellem eksperter og lægmænd fremover skal være i de nye videnskabsetiske lægemiddelkomiteer. Midler fra staten til forprojekt om Personlig Medicin: Staten har tilkendegivet, at der afsættes 5 mio. kr. på Finansloven for 2016 til en foranalyse vedr. personlig medicin. Foranalysen skal blandt andet afdække en række af de faglige, tekniske, juridiske, økonomiske og etiske udfordringer, der vil være forbundet med at igangsætte opbygningen af en dansk genombank og udvikling af et dansk program for personlig medicin. Konference om offentlig-privat samarbejde: Mandag den 9. november, 2015 var DI, Danske Regioner og KL værter ved en vellykket konference om Offentligt-Privat Samarbejde - i lyset af den nye udbudslov. Gitte Bengtsson fortalte om forløbet af konferencen, herunder hovedpointer fra oplægsholdere som Dansk Industris adm. direktør Karsten Dybvad, Martin Damm (KL s formand) og Danske Regioners formand, Bent Hansen.

4 Side 4 2. Godkendelse af referat af møde 3. september 2015, sagsnr. 15/141 Der var ingen kommentarer til referatet, der således blev godkendt. 3. Implementering af den nye fælles indkøbsstrategi, sagsnr. 15/711 Jacob Stengaard Madsen, formanden for Styregruppen for regionernes indkøb gennemgik hvordan regionerne i dag er i front med at udvikle og effektivisere det offentlige indkøbsområde. De senere år er regionerne nået langt i bestræbelserne på at etablere forpligtende indkøbssamarbejder på tværs af alle regioner. I perioden har det tættere samarbejde allerede bidraget til besparelser på indkøb for over 1 mia. kr. Regionernes Fælles Indkøb (RFI) blev etableret ultimo 2014 og skal bidrage yderligere til at frigøre ressourcer gennem effektive fælles indkøb. Primo 2015 blev Regionernes Fælles Strategi for Indkøb frem mod 2020 præsenteret. Strategiens overordnede ambition er at spare endnu 1 mia. kr. på bedre indkøb de kommende år. Vejen hertil går via seks strategiske målsætninger, der retter sig mod: 1) Stordriftsfordele gennem fællesudbud, 2) Konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser, 3) Integration af indkøbs- og forsyningslogistik, 4) Standardisering af kategori og leverandørstyring, 5) Styrkelse af digitale processer fra ordreafgivelse til betaling samt 6) Målrettet kompetenceudvikling på indkøbsområdet Regionerne køber årligt ind for ca. 38 mia. kr. i varer og tjenesteydelser. Aktuelt står RFI bag 119 registrerede fællesudbud (dvs. kommende, aktuelle og igangværende udbud). Der vurderes dog at være basis for at øge antallet af indkøb, der sker fælles-regionalt. I lighed de indkøb, der finder sted i de enkelte regioner, bygger RFI s aktiviteter på en udstrakt inddragelse af brugergrupper og -paneler bestående af de kommende brugere af et givet produkt. RFI bygger på princippet følg-eller-forklar. Heri ligger, at en region skal kunne begrunde, hvis man på et specifikt indkøbsområde ikke ønsker at deltage i et fællesregionalt udbud/indkøb. Manglende deltagelse kan fx hænge

5 Side 5 sammen med, at en region befinder sig i starten af en kontraktperiode på en given leverance og dermed i et vist omfang er bunden af en eksisterende kontrakt. Der blev på mødet spurgt til hvorvidt stadigt større tværregionale indkøb ikke favoriserer store veletablerede virksomheder og således gør det sværere for mindre (lokale) leverandører at byde ind i forbindelse med et regionalt udbud. Hertil svarede sekretariatet, at det i forbindelse med udbud i dag er muligt at tilrettelægge kontrakter, der i vidt omfang tilgodeser små underleverandører. I den forbindelse blev der efterlyst et bedre overblik over lokaliseringen af virksomheder og leverandører til regionerne. Der blev ligeledes spurgt til brugen af totaløkonomiske betragtninger i forbindelse med indkøb, herunder fokus på kvalitet. Billedet er her, at der i dag er stigende fokus på totaløkonomi i relation til køb af visse varer og produkter. Øget brug af totaløkonomiske betragtninger udfordres af, at der ikke findes alment accepterede beregningsmetoder for hvornår et givet produkt kan siges at have en sund totaløkonomi. Der blev spurgt til perspektiverne for øget politisk indflydelse på tilrettelæggelse af regionernes indkøb. Hertil bemærkede Jakob Stengaard Madsen, at både etableringen af RFI og den nye fælles indkøbsstrategi har været behandlet i alle regioner samt godkendt i Danske Regioners bestyrelse. Fremadrettet kan det være relevant for USE at følge fremdriften på indkøbsområdet nærmere. Ligeledes blev der udtrykt ønske om at høre hvordan AM- GROS på medicin-området arbejder med at indhente besparelser på bedre og mere effektive indkøb. Jacob Stengaard Madsen kom afslutningsvis ind på det igangværende arbejde med at gøre status over regionernes fælles løsninger på indkøbsområdet; en opgave, der følger af Økonomiaftalen for 2016 og i øjeblikket gennemføres i et samarbejde mellem Danske Regioner, regionernes indkøbsorganisationer samt Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Arbejdet involverer en statusrapport ultimo 2015 efterfulgt af en ekstern analyse af regionernes indkøbsområde, der forventes klar i foråret Det er aftalt, at regionsdirektør i Region Midtjylland, Jacob Stengaard Maden, deltager som oplægsholder i forbindelse med USE-mødet torsdag den 12. no-

6 Side 6 vember fra 14:15 til 15:00. Han deltager i sin egenskab af formand for styregruppen Regionernes Fælles Indkøb. Jacob Stengaard Madsen er inviteret til at komme og fortælle om implementeringen af Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod Strategien blev vedtaget af Danske Regioners bestyrelse i januar Den lægger op til, at regionerne i perioden henter 1 mia. kr. i besparelser gennem bedre indkøb. I bestræbelserne på at realisere dette mål spiller RFI en vigtig rolle. Jacob Stengaard Madsen vil også kort berøre det arbejde med at gøre status over de fælles løsninger på indkøbsområdet, som Danske Regioner og regeringen har aftalt i regi af Økonomiaftalen for Tema for USE s session på ½-dageskonferencen den 6. april 2016 Kerneydelser og støttefunktioner - hvad bør/tør regionerne outsource?, sagsnr. 15/2073 Næstformanden bemærkede, at opgaven med at kontrollere kvaliteten i de udliciterede ydelser ofte binder mange ressourcer i regionerne. Dernæst bør man have fokus på, at yderligere udlicitering af ikke-patientnære kernefunktioner i regionerne risikerer at reducere fleksibiliteten. Ved at udlicitere udvalgte opgaver fjernes den fleksibilitet som ligger i, at mange personalegrupper i dag kan varetage forskellige funktioner. Samtidig er der en risiko for at miste kompetence og ekspertise såfremt sygehusene i stigende grad vælger at udlicitere afgrænsede funktioner. Flere var enige i, at konkurrenceudsættelse grundlæggende skaber muligheden for at levere ordentlig kvalitet idet man sikrer det rette personale til de rette opgaver. Ligeledes var det vurderingen hos flere, at der gennem konkurrenceudsættelse umiddelbart kan hentes driftsmæssige gevinster, der kan bidrage til bedre kvalitet og øget effektivitet i driften. Andre pegede tilsvarende på, at konkurrenceudsættelse i dag er et højt prioriteret tema hos staten. Derfor er der god ræson i, at regionerne og ikke staten proaktivt selv forsøger at identificere områder, indenfor hvilke man kan overveje videre skridt med henblik på øget konkurrenceudsættelse. Sammenfattende var der i udvalget bred opbakning til, at USE s seance på halvdagskonferencen den 6. april har fokus på temaet; Kerneydelser og støttefunktioner - hvad kan/vil regionerne outsource. Samtidig fandt udvalget ideen om ekstern oplægsholder god og bemærkede, at det var vigtigt at der

7 Side 7 lægges op til en balanceret drøftelse. Ligeledes skulle der arbejdes med overskriften i forhold til brug af ordet outsourcing / udlicitering / konkurrenceudsættelse. Den 6. april dagen før Danske Regioners Generalforsamling 2016 afholdes ½-dagskonferencen "Regionspolitikerne får ordet", hvor væsentlige temaer på den regionalpolitiske dagsorden sættes til diskussion blandt valgte regionsrådsmedlemmer. Her får Danske Regioners fem politiske udvalg mulighed for at gå i dybden med udvalgets arbejde og få en politisk debat om de udvalgte emner. USE skal således være vært for en session (60 minutter) på dagen. Overskriften og temaet for USE s session skal fastlægges nu. Både i det nye regeringsgrundlag samt den seneste Økonomiaftale er der stor fokus på konkurrenceudsættelse. Det er bl.a. en anledning til at sætte spørgsmålet om øget brug af private leverandører i forbindelse med ikke-patientnære støttefunktioner til diskussion. På den baggrund lægges der op til, at temaet for USE s session på ½-dagskonferencen er Kerneydelser og støttefunktioner - hvad bør/tør regionerne outsource? 5. Status for implementering af Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, sagsnr. 15/2111 Sekretariatet gennemgik baggrunden for og målene i handlingsplanen, herunder den manglende finansiering til implementering af initiativerne. Målsætningen om 10 pct. vækst i de kliniske forsøg i perioden skal måles på basis af antallet af godkendte forsøg. Der var en kort drøftelse af brugen af delestillinger som et middel til at øge sygehusenes forskningsaktivitet, herunder deltagelse i kliniske forsøg. Flere pegede på, at delestillinger - hvor klinisk personale få mulighed for at forske i den del af arbejdstiden - kan være et velegnet instrument i bestræbelserne på at tiltrække kvalificeret personale til et sygehus. Andre nævnte, at delestillinger i realiteten trækker arbejdsressourcer væk fra sygehusets drifts- og kerneopgaver. Derved bidrager delestillinger til at reducere den fleksibilitet en afdeling har til at disponere over arbejdsressourcer og allokere dem til opgavemængden på et givet tidspunkt. Orienteringen blev herefter taget til efterretning.

8 Side 8 Det tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Danske Regioner står bag Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning fra maj Planen udspringer af et initiativ i den tidligere regerings vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Handlingsplanens overordnede mål er, at antallet af kliniske forsøg i Danmark vokser 10 pct. i perioden Regionerne har ansvaret for implementering af 6af de i alt 10 initiativer i handlingsplanen. De kører efter planen. Regionerne er bl.a. godt i gang med at etablere flere sygdomsspecifikke netværk, skabe synlighed omkring Én Indgang i udlandet og udvide Én Indgang til medico-området. 6. Vækst i Sundhedsindustrien til gavn for danskerne DI s anbefalinger til at styrke sundhedsindustrien, sagsnr. 15/2101 Udvalget gennemgik kort sagsfremstillingen, der blev taget til efterretning. DI var den 15. september 2015 vært ved deres årlige Sundhedsindustriens Dag, hvor der sættes fokus på sundhedsvirksomhedernes muligheder for vækst. Til dette års arrangement har DI lavet publikationen Vækst i Sundhedsindustrien til gavn for alle danskere. Oplægget rummer 14 anbefalinger, der sigter på at styrke sundhedsindustrien i Danmark. I alt 9 af anbefalingerne berører opgaveområder som regionerne varetager. Det gælder blandt andet i forhold til forskning, udvikling og innovation, uddannelse samt et styrket samspil med den offentlige sektor på et innovativt hjemmemarked. Sagsfremstillingen gennemgår kort de 9 anbefalinger, herunder kommentarer fra Danske Regioner. 7. Sundhedsforskning i Danmark, sagsnr. 15/1562 Udvalget diskuterede stigningen i sundhedsforskningen i Danmark i perioden , herunder den geografiske spredning samt sammensætningen af finansieringen. Der var også en kort diskussion af implikationerne for dansk sundhedsforskning når det gælder de af regeringen annoncerede besparelser på forskningsområdet. Orienteringen blev taget til efterretning.

9 Side 9 Danske Regioner har opdateret analysen Sundhedsforskning i Danmark. Publikation blev i første omgang udarbejdet af tto a/s for Danske Regioner i februar De væsentligste resultater fra opdateringen præsenteres her. Der forskes i sundhed for knap 8 milliarder kroner om året i det offentlige. Halvdelen af sundhedsforskningen foregår på hospitalerne. Region Sjælland har haft den største gennemsnitlige stigning per år per indbygger i forhold til brugen af forskningsmidler. Knap 40 % af den eksterne finansiering til sundhedsforskning kommer fra organisationer og fonde. 8. Rapport om udbud af regionale sundhedsydelser, sagsnr. 13/878 Der var en kort diskussion om case-eksemplerne i KORA-rapporten om Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde i relation til offentligt udbud af sundhedsydelser. Flere fandt, at de anvendte case-eksempler ikke umiddelbart kan understøtte meget håndfaste udsagn om de gode erfaringer med offentlige udbud af afgrænsede sundhedsydelser. Ligeledes blev det nævnt, at udbud og længerendevarende kontrakter vedrørende afgrænsede sundhedsydelser, indebærer en risiko for at reducere regionernes fleksibilitet til at planlægge og disponere produktionen på hospitalerne. Udvalget tog herefter orienteringen til efterretning. Der var i udvalget et ønske om at modtage ROPS rapport om Brugen af private leverandører pa det regionale sundhedsomra de - erfaringer fra konkurrenceudsættelse af fem typer af sundhedsydelser. Rapporten blev den 18. november 2015 fremsendt til udvalgets medlemmer. Rådet for Offentligt Privat Samarbejde (ROPS) har udarbejdet en rapport om udbud af regionale sundhedsydelser, der beskriver erfaringer med at anvende private leverandører af sundhedsydelser via udbud på det regionale sundhedsområde. Rapporten tager udgangspunkt i konkrete regionale erfaringer med udbud af ydelser inden for sundhedsområdet, hvor de udvalgte cases relaterer sig til udbud som alternativ til behandling via det udvidede frie sygehusvalg (DUF), og i alle de undersøgte cases fungerer aftalen med den private leverandør som bufferkapacitet for regionen.

10 Side 10 Det fremgår af rapporten at både regioner og leverandører har positive erfaringer med samarbejdet. I tilknytning til rapporten har KORA udarbejdet et papir om de centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde. Det fremgår bl.a. heraf, at der er særlige forhold i forhold til udbud inden for det regionale sundhedsområde, idet de offentlige sygehuse er underlagt krav om budgetoverholdelse, produktivitetsstigninger og krav til aktivitet. Krav som kan modarbejde hinanden, især hvis sygehusene samtidig skal afgive aktivitet til private sygehuse. 9. Eventuelt, sagsnr. 15/141 Ingen bemærkninger. 10. Næste møde, sagsnr. 15/141 Mødet den 10. december aflyses og afholdes i stedet fredag den 29. januar 2016 kl (kalender-indkaldelse er sendt), jf. udsendt mail fra 17. november, Revideret mødeplan for USE i 2016 Efter USE-mødet den 12. november, 2015 har forskellige forhold gjort det nødvendigt at justere på nogle af datoerne for USE s møder i Efter aftale med formanden: 1) aflyses mødet den 4. marts (ingen ny mødedato), samt 2) rykkes møderne hhv. den 28. april og 8. december en uges tid. Herefter ser mødeplanen for USE i 2016 således ud (jf udsendt mail fra 3. december, 2016): 1) Fredag den 29. januar ( :00) dato uændret *) Onsdag den 6. april (13:00-17:00) USE-session på ½-dagskonference i Aarhus, dagen før DR s Generalforsamling) 2) Torsdag den 21. april (14:00-17:00) ny dato 3) Torsdag den 9. juni ( ) dato uændret 4) Fredag den 9. september (10:00-13:00) dato uændret 5) Fredag den 28. oktober (12:30-15:30) dato uændret

11 Side 11 6) Torsdag den 15. dec. (14:00-17:00) ny dato