Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk)"

Transkript

1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2016/2 6 Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) Forundersøgelse: EMI kortlægning Ingelise Møller & Birgitte Hansen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET

2 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT / 2 6 Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) Forundersøgelse: EMI kortlægning Ingelise Møller & Birgitte Hansen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND, ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET

3 Indhold 1. Indledning 4 2. EMI Forundersøgelse Metode Dataindsamling og -bearbejdning Resultater Station Station Vurdering Station Station Litteraturliste 14 Bilag 1 15 Station Station G E U S 3

4 1. Indledning Denne rapport og bagvedliggende kortlægning er foranlediget af Naturstyrelsen, Kronjylland. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA) har Naturstyrelsen til opgave bl.a. at indsamle jordvand under landbrugsarealer i såkaldte landovervågningsoplande (LOOP). Det sker fra marker med sugecellefelter. I LOOP 3, Horndrup bæk oplandet, ligger sugecellefelterne i station 3.02 og 3.03 med en placering, så der med den nuværende dyrkningspraksis sker en dobbeltgødskning fra to sider hen over en del af sugecellerne (gødskningsoverlap). Naturstyrelsen har derfor iværksat en forundersøgelse af om to stationer med sugecellefelter kan flyttes længere inde på markerne, så gødningsoverlap undgås, samtidig med at der opsamles tilstrækkelig vand fra sugecellerne (Naturstyrelsen 2015). Forundersøgelsen består af to dele: 1) Ved hver af stationerne udføres en EMI kortlægning af et m 2 område. Formålet med målingerne er dels at få en kortlægning af området omkring de eksisterende sugecellefelter, så det giver mulighed for at sammenligne de geologiske forhold i områderne med forholdene ved de eksisterende felter, og dels om muligt at foreslå placeringer af to nye sugecellefelter i overensstemmelse med anbefalingerne i Notat: Koncept for etablering af ny station i LOOP (Blicher-Mathiesen & Hansen, 2013). 2) Der skal laves test med sugecelle, slangelængder, vakuum og flaskestørrelse, så det godtgøres, at alle celler i et nyt felt kan levere tilstrækkeligt vand. Formålet er at vurdere om der kan etableres nye sugecellefelter på baggrund af de geofysiske forundersøgelser og test af sugeceller. Denne rapport omhandler forundersøgelsernes del 1, EMI kortlægningen. Resultaterne af EMI kortlægningen præsenteres. Der foretages en vurdering af om sugecellefelterne kan flyttes til et andet område med tilsvarende jordbundsforhold og geologiske forhold inden for det angivne kortlægningsområde, og forslag til placering af nye felter beskrives. G E U S 4

5 2. EMI Forundersøgelse 2.1 Metode EMI data er indsamlet ved brug af en DUALEM421S sensor, monteret på en slæde, som er trukket 5 m efter en firhjulet motorcykel (ATV efter engelsk All Terrain Veichle) (Figur 1). DUALEM421S sensoren er et lille frekvensdomæne elektromagnetisk instrument med seks spolekonfigurationer. Der udsendes en elektromagnetisk bølge med en frekvens på 9 khz i en horisontal orienteret senderspole og det resulterende signal (både primær og sekunder felt) optages samtidig i seks modtagerspoler placeret i tre afstande og to orienteringer (Figur 2). Det sekundære felt, som afspejler jordens elektriske modstandsforhold, uddrages og omregnes til tilsyneladende resistivitet. Figur 1: DUALEM421S sensor monteret på slæde og trukket af en ATV. (Foto: Jesper Pedersen. Figur 2: Skitse af spolekonfigurationerne for DUALEM421S sensoren. Tx står for senderspole, Rx for modtagerspole, HCP for horisontal koplanar og PRP for perpendikulær. Tallene angiver afstanden til modtagerspolen. 2.2 Dataindsamling og -bearbejdning EMI kortlægningen er udført d. 27. oktober 2015 så den dækker områder på en hektar ved hhv. station 2 og 3 i LOOP område 3, Horndrup bæk, afgrænset af Naturstyrelsen (Naturstyrelsen 2015). G E U S 5

6 Data er indsamlet med en linjeafstand på ca. 5 m og med 2-3 punkter per meter langs linjen, hvilket sikrer en tæt datadækning af området. Ved station 3.02 er der ikke opnået en helt så ensartet datadækning som ved station 3.03, da måleinstrumenterne blev forstyrret af en højspændingsledning, som skærer gennem det nordvestlige hjørne af området (Figur 3). I den vestligste del af området kunne der måles under højspændingsledningen, mens det ikke var muligt i den midterste del af området, og derfor kunne der ikke vendes uden for kortlægningsområdet for alle linjer. Figur 3: Kortlægningsområderne ved LOOP stationerne 3.02 og 3.03 med rådata og processerede data vist. Dataprocesseringen indebær at 1. Data fjernes i alle vendinger, da instrumentet i vendingerne kan komme for tæt på ATV en, som derfor vil forstyrre målingerne. 2. Negative data fjernes automatisk. Disse kan skyldes tilfældig støj, installationer i marken eller højspændingsledninger. 3. Et fåtal af spikes er fjernet. Spikes består et en enkelt eller få dataværdier i en eller flere af spolekonfigurationerne med en amplitude, der enten har en meget mindre eller meget større værdi end de omliggende punkter. Disse kan være forårsaget af tilfældig støj, installationer i marken eller højspændingsledninger. 4. Data er midlet med et 2 m filter og resulterer i et processeret datapunkt pr. 1 m. G E U S 6

7 Figur 3 viser kortlægningsområderne med placering af rådata og processerede data. Plot af rådata, præsenteret som tilsyneladende resistivitet, viser at der ikke har været drift i instrumentet under opmålingen, da data målt vinkelret på hinanden på samme sted i starten og slutningen af opmålingen ligger i samme niveau (Figur 4 og Bilag 1: Figur 11 og Figur 16). Figur 4: LOOP station 3.02 med dataværdier, præsenteret som tilsyneladende resistivitet, for spolekonfigurationerne PRP 2 og HCP 2 (se Figur 2). De processerede data er tolket ved brug af en inversionsprocedure, hvor hvert datapunkt er tolket som en 1D lagmodel med 12 lag med rumlige bånd mellem resistivitetsparametrene i nabomodeller, hvorved der opnås en pseudo-3d resistivitetsmodel for området (Auken et al. 2014, GeofysikSamarbejdet 2008, Viezzoli et al. 2008). Resistivitetsmodellerne har faste laggrænser og lagtykkelserne stiger med dybden fra 0,3 m i det første lag til 2 m i elvte lag og med det tolvte lags øvre laggrænse i 10 m s dybde. Indtrængningsdybden estimeres som en del af inversionsproceduren (Christensen & Auken 2012). Ved begge stationer er indtrængningsdybden beliggende i 4-6 m dybde. G E U S 7

8 3. Resultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af EMI kortlægningen med udgangspunkt i figurer som afbilleder udvalgte dele af resistivitetsmodellerne. I Bilag 1 vises en række uddybende plot af resistivitetsmodellerne Station 3.02 Figur 5 viser lagresistiviteten i de øverste fire lag af resistivitetsmodellen. Yderligere plot af resistivitetsmodellen kan ses i Bilag 1, Figur 12 - Figur 15. Figur 5: Station Lagresistivitet for resistivitetsmodellens fire øverste lag. Resistivitetsskala, som i Figur 4. Grå boks afgrænser kortlægningsområdet, sort trekant afgrænser omtrentligt eksisterende sugecellefelt og sorte prikker ud for østlige spids af sugecellemarkeringen er boringer ved den eksisterende målebrønd. G E U S 8

9 Det kortlagte område ved station 3.02 kan resistivitetsmæssigt deles op i to delområder; et mod syd, sydvest, vest og nordvest, hvor resistivitetsniveauet i alle de øvre lag inden for hvert lag generelt er lavere end i området mod øst og nordøst, hvor sugecellefeltet også er beliggende. Generelt for begge delområder, ses faldende resistivitet med dybden og der er relativt lave resistivitetsværdier under 2 3 m dybde. Det øst- og nordøstlige område er sammenfaldende med at terrænet i det område hælder mod nordøst. Det kan tolkes som et tyndt lag med en højere resistivitet, der draperer ud over bakkeskråningen og udjævner skråningens oprindelige konkave form (Figur 6). Det generelt højere resistivitetsniveau i området mod øst og nordøst indikerer at denne del er mere sandet end resten af området. Dog kan det ikke udelukkes at det forhøjede resistivitetsniveau også kan være forårsaget af et forøget pløjelag, som er dannet ved at jordbearbejdning og andre erosionsprocesser har flyttet jord ned af skråningen fra bakkekronen. Pløjelaget vil have en højere porøsitet og evt. også lavere vandindhold. Begge faktorer vil give en forøget resistivitet i forhold til et område med et tyndt pløjelag over et leret udgangsmateriale. I stationens dybe pejleboring DGU nr er der øverst beskrevet et en-meter tykt muldlag over moræneler. Laget med de relativt lave resistiviteter, som overlejres af laget med relativt høje modstande, antages at være moræneler med et varierende lerindhold; jo lavere resistivitet, jo højere lerindhold. Figur 6: Station N-S-orienterede vertikale snit gennem resistivitetsmodellen ved sugecellefeltet. Placeringen af profilerne er vist i Figur 14 og resistivitetsskala er vist i Figur Station 3.03 De øverste fire lag af resistivitetsmodellen for kortlægningsområdet ved station 3.03 er præsenteret i Figur 7. Yderligere plot af resistivitetsmodellen kan ses i Bilag 1, Figur 16 Figur 20. Det kortlagte område ved station 3.03 har overordnet set et relativt højt resistivitetsniveau i de øvre lag og modstandsniveauet falder generelt med dybden til relativt lave resistiviteter i under 2 3 m dybde. Der er dog en klar tendens til at der i et bredt strøg gennem området fra NNV til SSØ ses de højeste resistivitetsværdier i lagene, som dækker dybde intervallet G E U S 9

10 0,3 m 1,6 m (Figur 7). Dette strøg af højere resistivitetsværdier ligger stort set parallelt med højdekurverne på bakkeskråningen som hælder mod NNØ. Figur 7: Station Lagresistivitet for resistivitetsmodellens fire øverste lag. Resistivitetsskala, som i Figur 4. Grå boks afgrænser kortlægningsområdet, sort trekant afgrænser omtrendligt eksisterende sugecellefelt og sorte prikker ud for østlige spids af sugecellemarkeringen er boringerne ved målebrønden. Vertikale snit gennem resistivitetsmodellen indikerer at tykkelsen af højmodstandslaget, som draperer et lag af relativ lav modstand, i store træk kan forklares ud fra bakkeskråningens form og indikerer at der er sket ud udjævning af bakkeskråningen. Hvor bakkeskråningen er eller var konkav eller ligefrem havde lokale lavninger er højmodstandslaget tykkere end hvor bakkeskråningen er konveks. Figur 8 illustrerer dette, i det man omkring profil-koordinaterne m på begge profiler ser en lille lavning i lavmodstandslaget, som er fyldt op med et materiale af højere modstand og udjævner skråningen. Sugecellefeltet G E U S 10

11 ligger på den nederste del af en svagt konveks del af bakkeskåningen (profil-koordinaterne m) lige inden bakken flader ud meget lokalt og har et relativt tyndt højmodstandslag. I stationens dybe pejleboring DGU nr er der øverst truffet 1,3 m muld og nedskyldsjord, som overlejrer en meget inhomogen moræneler, hvilket indikerer at højmodstandslaget består af muld og nedskyldsjord, sandsynligvis af sandet karakter, mens det underliggende lavmodstandslag er moræneler. Figur 8: Station N-S-orienterede vertikale snit gennem resistivitetsmodellen ved sugecellefeltet. Placeringen af profilerne er vist i Figur 19 og resistivitetsskala er vist i Figur 4. G E U S 11

12 4. Vurdering Men udgangspunkt i resistivitetsmodellen laves en vurdering af om man kan flytte sugecellefeltet på station 3.02 og station 3.03 et andet sted hen med sammenlignelige jordbundsog geologiske forhold inden for det kortlagte område. Forslag til nye placeringer af sugecellefelterne beskrives. 4.1 Station 3.02 Ved station 3.02 ligger sugecellefeltet inden for det mindre område med relativt høje modstandsværdier i det øst- og nordøstlige område. Det betyder, at der kun er et mindre areal med sammenlignelige geologiske forhold. Det er samtidig i et område af marken, hvor køresporene i marken både drejer og kiler sammen med køresporet langs vejen mod øst. Ud fra resistivitetsmodellen vurderes det at sugecellefeltet kan flyttes m mod nordnordvest, som markeret på Figur 9. I dette område findes sammenlignelige resistivitetsværdier, dog er disse generelt lidt lavere, hvilket indikerer at der er lidt mindre sandede og lidt mindre permeable forhold. Desuden har køresporerne på begge sider af de foreslåede sugecelleplaceringer et parallelt og lige forløb. Figur 9: Station Resistivitetsmodellens lag 3 og 4 med forslag til nye sugecellefeltplaceringer markeret med blå nummererede polygoner. Den sorte trekant og mere præcise sorte polygon viser placeringen af det eksisterende sugecellefelt. Midten af køresporerne er markeret med mørkegrå stiplet linje. G E U S 12

13 4.2 Station 3.03 Ved station 3.03 er det eksisterende sugecellefelt beliggende i et område med relativt lave resistivitetsværdier sammenlignet med det meste af kortlægningsområdet. Der er flere muligheder for at flytte sugecellefeltet ved station 3.03 end station 3.02 på baggrund af resultaterne fra de geofysiske målinger. De mest sammenlignelige resistivitetsforhold opnås ved at rykke sugecellefeltet den kortest mulige afstand mod syd (ca. 40 m), hvor der er lige og parallelle kørespor på begge sider af sugecellefeltet (Figur 10). Alternativt kan man flytte sugecellefeltet et kørespor længere ind på marken og samtidig rykke det ca. 30 m mod syd, dog til et område med generelt lidt højere resistivitetsforhold og dermed lidt mere sandede og permeable forhold. Et trejde alternativ er at rykke sugecellefeltet over i modsatte side af kortlægningsområdet. Figur 10: Station Resistivitetsmodellens lag 3 og 4 med forslag til nye sugecellefeltplaceringer markeret med blå nummererede polygoner. Den sorte trekant og mere præcise sorte polygon viser placeringen af det eksisterende sugecellefelt. Midten af køresporerne er markeret med mørkegrå stiplet linje. G E U S 13

14 Litteraturliste Auken, E., Christiansen, A. V., Kirkegaard, C., Fiandaca, G., Schamper, C., Behroozmand, A. A., Binley, A., Nielsen, E., Effersø, F., Christensen, N. B., Sørensen, K., Foged, N., and Vignoli, G., 2014: An overview of a highly versatile forward and stable inverse algorithm for airborne, ground-based and borehole electromagnetic and electric data: Exploration Geophysics, p Blicher-Mathiesen, G. & Hansen, B.G Notat: Koncept for etablering af ny station i LOOP. AU & GEUS 23. maj Christiansen, A.V., & Auken, E. 2012: A global measure for depth of investigation. Geophysics 77, WB171-WB177. GeofysikSamarbejdet 2008: Spatially constrained inversion of SkyTEMdata. Concept and examples. Naturstyrelsen Kravspecifikation. Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) Miljø- og Fødevareministeriet. Viezzoli, A., Christiansen, A.V., Auken, E. & Sørensen, K., 2008: Quasi-3D modeling of airborne TEM data by spatially constrained inversion. Geophysics, 73 (3), F105- F113.doi: / G E U S 14

15 Bilag 1 Station 3.02 Figur 11 viser plot af dataværdierne i form af resistivitet for de seks spolekonfigurationer, som dokumentation af datakvaliteten. Figur 12 og Figur 13 præsenterer de øverste seks lag af resistivitetsmodellen. På Figur 14 angives placering af en række N-S orienterede vertikale snit gennem resistivitetsmodellen. Disse vertikale snit er vist i Figur 15. G E U S 15

16 Figur 11: Station Plot af dataværdier, præsenteret som tilsyneladende resistivitet, for de seks spolekonfigurationer (se Figur 2). G E U S 16

17 Figur 12: Station Lagresistivitet for resistivitetsmodellens fire øverste lag. Resistivitetsskala, som i Figur 11. Grå boks afgrænser kortlægningsområdet, sort trekant afgrænser omtrentligt eksisterende sugecellefelt og sorte prikker ud for østlige spids af sugecellemarkeringen er boringer ved den eksisterende målebrønd. G E U S 17

18 Figur 13: Station Lagresistivitet for resistivitetsmodellens femte og sjette lag. Resistivitetsskala, som i Figur 11. Grå boks afgrænser kortlægningsområdet, sort trekant afgrænser omtrentligt eksisterende sugecellefelt og sorte prikker ud for østlige spids af sugecellemarkeringen er boringer ved den eksisterende målebrønd. Figur 14: Station Placering af N-S orienterede vertikale snit i resistivitetsmodellen (Figur 15), vist på resistivitetsmodellens fjerde lag. Profilerne NS01, NS03-NS08 er placeret fra øst mod vest. G E U S 18

19 Figur 15: Station Vertikale N-S orienterede snit i resistivitetsmodellen. Placeringen af profilerne er vist i Figur 14. Orientering af profilerne er således at N er til venstre og S er til højre på figuren. Hvor sugecellefeltet skæres af et profil er sugecellefeltets omtrentlige laterale udstrækning markeret på profilet. G E U S 19

20 Station 3.03 Figur 16 viser plot af dataværdierne i form af resistivitet for de seks spolekonfigurationer, som dokumentation af datakvaliteten. Figur 17 og Figur 18 præsenterer de øverste seks lag af resistivitetsmodellen. På Figur 19 angives placering af en række N-S orienterede vertikale snit gennem resistivitetsmodellen. Disse vertikale snit er vist i Figur 20. G E U S 20

21 Figur 16: Station Dataværdier, tilsyneladende resistivitet, for de seks spolekonfigurationer. G E U S 21

22 Figur 17: Station Lagresistivitet for resistivitetsmodellens fire øverste lag. Resistivitetsskala, som i Figur 16. Grå boks afgrænser kortlægningsområdet, sort trekant afgrænser omtrendligt eksisterende sugecellefelt og sorte prikker ud for østlige spids af sugecellemarkeringen er boringer ved den eksisterende målebrønd. G E U S 22

23 Figur 18: Station Lagresistivitet for resistivitetsmodellens femte og sjette lag. Resistivitetsskala, som i Figur 16. Grå boks afgrænser kortlægningsområdet, sort trekant afgrænser omtrendligt eksisterende sugecellefelt og sorte prikker ud for østlige spids af sugecellemarkeringen er boringer ved den eksisterende målebrønd. Figur 19: Station Placering af N-S orienterede vertikale snit i resistivitetsmodellen (Figur 20), vist på resistivitetsmodellens fjerde lag. G E U S 23

24 G E U S 24

25 Figur 20: Figur på forgående side. Station Vertikale N-S orienterede snit i resistivitetsmodellen. Placeringen af profilerne er vist i Figur 19. Orientering af profilerne er således at N er til venstre og S er til højre på figuren. Hvor sugecellefeltet skæres af et profil er sugecellefeltets omtrentlige laterale udstrækning markeret på profilet. G E U S 25

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk)

Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2016/2 8 Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) Etablering af nye 2 sugecellefelter:

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Georadars indtrængningsdybde

Georadars indtrængningsdybde Georadars indtrængningsdybde - stor i tørt sand/grus og lille i moræneler Af geofysikerne Ingelise Møller, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Lars Nielsen, Geologisk Institut, Københavns

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart.

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 509, 2016 Indledning... Udgravningens forhistorie. Udgravningens hovedresultater

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

- en ny og effektiv kortlægningsmetode

- en ny og effektiv kortlægningsmetode Helikopter EM - en ny og effektiv kortlægningsmetode Af udviklingschef Carsten Ploug, COWI, seniorprojektleder Henrik Olsen, COWI og teamleder Ejner Nielsen, Storstrøms Amt Helikopter EM er en ny og effektiv

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup 4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup Ingelise Møller (GEUS) og Mogens H. Greve (DJF) Der er udført en EM38 kortlægning på og omkring undersøgelsesmarkerne ved Mammen, Grundfør og

Læs mere

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning

Læs mere

Appendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data

Appendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data Vestsjællands Amt Geofysisk kortlægning af Ørslev Rende - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data COWI A/S 1 / 9 Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 3-2011 SAND, GRUS, STEN Tune, Greve Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

Til. Viborg Kommune. Dokumenttype. Datarapport. Dato. November 2016 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET

Til. Viborg Kommune. Dokumenttype. Datarapport. Dato. November 2016 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET Til Viborg Kommune Dokumenttype Datarapport Dato November 06 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET Kortlægning af nedsivningspotentialet Revision Dato. november 06 Udarbejdet af Peter Thomsen,

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Jesper B. Pedersen, Aurélie Gazoty, Gianluca Fiandaca, Anders V. Christiansen & Esben Auken HydroGeofysik Gruppen Aarhus

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109.

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109. , Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr. 17.09.01. Sb.nr. 109. Kampagne: 31-01-01 KUAS nr. 011-7.4.0/VKH-0001 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

1 GeoAtlas Live - Virtuel boreprofil

1 GeoAtlas Live - Virtuel boreprofil GeoAtlas Live Manual Virtual Boring Version: 0.1 Revisionsdato: 2017-08-25 1 GeoAtlas Live - Virtuel boreprofil Det virtuelle boreprofil tilgås ved on/off knappen nederst i GeoAtlas LIVE, se Figur 1. Figur

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Regionshuset Viborg Regional Udvikling Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Til Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni, 2017 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Revision 1 Dato 2017-06-29 Udarbejdet af Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af Line

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geologisk Institut Aarhus Universitet MANGELAGSTOLKNING AF TEM-DATA TEST OG SAMMENLIGNINGER

GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geologisk Institut Aarhus Universitet MANGELAGSTOLKNING AF TEM-DATA TEST OG SAMMENLIGNINGER Geologisk Institut Aarhus Universitet MANGELAGSTOLKNING AF TEM-DATA TEST OG SAMMENLIGNINGER JULI 27 FORORD (1) OPSUMMERING (2) INDLEDNING (3) Mangelagsmodel kontra fålagsmodel (3.1)... 4 ANALYSEMETODE

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast Regionshuset Viborg Regional Udvikling Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade 69-73 7430 Ikast e-mail: bo@marius-christensen.dk Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000

Læs mere

MRS - Magasinkendskab inden der bores

MRS - Magasinkendskab inden der bores MRS - Magasinkendskab inden der bores Program Princippet i MRS-metoden Anvendelsesmuligheder for MRS Planlægning, feltarbejde og databehandling Vurdering af datakvalitet og eksempler på gode og dårlige

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere