Georadars indtrængningsdybde
|
|
- Vilhelm Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Georadars indtrængningsdybde - stor i tørt sand/grus og lille i moræneler Af geofysikerne Ingelise Møller, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Lars Nielsen, Geologisk Institut, Københavns Universitet Georadarmetoden er et stærkt geofysisk værktøj til kortlægning af detaljerede geologiske strukturer. Metoden har med god grund vundet indpas og bruges nu i større og større grad i geologisk kortlægning af sand- og grusaflejringer samt kalkaflejringer i det danske område. Men georadarens indtrængningsdybde er ikke væsentligt forbedret gennem de nyeste instrumentudviklinger. Det er stadig ikke muligt at kortlægge jordstrukturer gennem adskillige meter moræneler. svækker georadarsignalet så kraftigt, at der ikke kan komme et målbart signal retur til overfladen fra fem meters dybde. Georadar på en stubmark ved Nr. Felding. (Foto: Søren Nielsen, GEUS) Jordoverfladen Georadar system elektronik Senderantenne Spredning som følge af fin-skala heterogeniteter Dæmpning α Dielektrisk grænse System performance Geometrisk spredning /r 2 Refleksion Transmission Skitse over fænomener, der reducerer georadarsignalets energi på vej ned gennem jorden. (Efter Reynolds (997)) En georadars indtrængningsdybde er mindre end to til tre meter i smeltevandsler, mindre end tre til fem meter i moræneler og mindre end fem til ti meter i mættet sand. I tørt sand og grus kan indtrængningsdybden være noget større end 5 m og i bedste fald op til 3 m, hvor der er langt ned til grundvandsspejlet. Disse estimater for indtrængningsdybder fremkommer ved en beregning af dæmpning og geometrisk spredning af georadarsignalet. Indflydelsen af disse to fænomener, som er en del af signalsvækkelsen, kan vurderes ved brug af simple relationer. Hvorledes disse beregninger er lavet er beskrevet i artiklen. Inden vi når dertil, skal vi rundt om de fysiske rammer for en georadar. Georadar og radiobølger Georadar er et elektromagnetisk instrument, der opererer i frekvensområdet -2. MHz. Det er et frekvensområde, der er så højt, at det elektromagnetiske signal også i jord udbredes som bølger. Frekvensområdet ligger i radiobølgeområdet. De mest benyttede frekvenser i geologisk kortlægning på 5-2 MHz ligger i VHFområdet (3-3 MHz), som bruges til FMradiofoni og tv. Radiobølger kan transmitteres gennem luften over store afstande, som det sker med radio- og tv-signalerne. Radiobølger, elektrisk modstand I luft, hvor den elektriske modstand er ekstremt stor, dæmpes radiobølger i praksis ikke de spredes kun geometrisk. Radiobølger, der sendes gennem elektrisk ledende materialer såsom geologiske aflejringer, vil dæmpes. Hvor hurtigt denne dæmpning sker, styres primært af materialets resistivitet (specifik elektrisk modstand). Jo lavere resistivitet, jo kraftigere dæmpning. og dielektricitetskonstanten Radiobølger, der sendes gennem elektrisk ledende materialer, har en hastighed, der er reduceret i forhold til hastigheden i luft (= lysets hastighed på 3 8 m/s =,3 m/ns). Hvor meget hastigheden reduceres, styres primært af dielektricitetskonstanten. I sedimenter har vandindholdet en afgørende betydning for dielektricitetskonstanten. Det skyldes, at dielektricitetskonstanten for vand er 8 gange større end for luft, mens den for tørt sediment er fire gange større end for luft. Radiobølgerne vil reflekteres ved laggrænser, hvor der sker en ændring i materialernes dielektricitetskonstant. Tab af energi Georadarsignalet taber energi under sin udbredelse gennem jordlagene. Figuren til venstre viser en principskitse over de væsentligste fænomener, der reducerer georadarsignalet. De væsentligste fænomener er GeologiskNyt 3/5
2 . Dæmpning Dæmpning α [db/m] K=4 K=4,. Dæmpning per meter som funktion af resistivitet. Dæmpningen er beregnet for tre frekvenser og to værdier af dielektricitetskonstanten, K. De blå, grønne og røde kurver repræsenterer henholdsvis frekvenser på 5, og 2 MHz. For høje resistiviteter bliver dæmpningen uafhængig af frekvensen. Hvor det gælder, ligger georadarsignalet i low-loss -området. De tynde sorte kurver angiver dæmpningen udtrykt i low-loss - approksimationen. (Grafik: Forfatterne) µε σ 2 α = ω ωε hvor µ er (magnetisk) permeabilitet, ε (dielektrisk) permittivitet, σ elektrisk ledningsevne og ω vinkelfrekvens, ω = 2πf, hvor f er frekvens. Low-loss-tilstand /2 Hvor forholdet σ/(ωε) <<, er der low-loss-tilstand. Udtrykket for dæmpning reduceres til α LL = 2 µ ε σ Κ hvor ε er (dielektrisk) permittivitet i vakuum, og K er dielektricitetskonstanten, K = ε/ε, også kaldet relativ permittivitet. I low-loss-tilstanden er dæmpningen uafhængig af frekvensen. Se fx Reynolds (997) for mere information om georadarteori. dæmpning som følge af jordens elektriske ledningsevne, geometrisk spredning, spredning af signalet som følge af finskala heterogenitet (fx diffraktion af signalet omkring store sten eller rør) samt refleksion og transmission ved laggrænser. Dæmpningens størrelse (= attenuation på engelsk) kommer fra løsningen af de elektromagnetiske bølgeligninger (boksen til højre). Figuren ovenfor til venstre viser, at resistiviteten er den primære faktor, som styrer, hvor kraftigt dæmpningen er. Dielektricitetskonstanten har også en betydning for størrelsen af dæmpningen. Senderfrekvensen influerer på dæmpningen, når resistiviteten er lav. Når resistiviteten bliver så høj, at kurverne for de tre viste frekvenser sammen ligger oven i den tynde kurve, befinder georadarsignalet sig i den såkaldte low-loss-tilstand. Den tynde kurve repræsenterer dæmpningen udtrykt i low-loss-approksimationen, hvor dæmpningen er uafhængig af frekvensen. Den geometriske spredning er også en størrelse, der kan beregnes. Her er det gjort under antagelsen af, at signalet udbredes ens ud i alle retninger fra et punkt (sfærisk udbredelse). Der tabes også signalenergi ved spredning på grund af finskala heterogenitet (= scattering på engelsk). Det betyder, at georadarsignalet spredes i forskellige retninger, når det rammer små anomalier, der har en størrelse, som er af samme størrelsesorden som signalets bølgelængde. Denne form for signaltab kan bedst kvantificeres ved simulering af bølgefeltet gennem heterogene medier. I geologiske aflejringer vil betydningen af denne form for spredning være relativt kraftigere for høje frekvenser end for lave frekvenser, da de kortbølgede signaler er mere følsomme over for strukturer i lille skala. Hvor meget energi, der sendes tilbage mod jordoverfladen og modtagerantennen, når georadarsignalet reflekteres ved en laggrænse, er bestemt af laggrænsens refleksionskoefficient. Størrelsen af refleksionskoefficienten, det vil sige, hvor kraftig refleksionen bliver, styres af, hvor stor kontrasten mellem de to mediers dielektrisitetskonstanter er. Et grundvandsspejl i en grovkornet aflejring vil føre til en kraftig refleksion med en refleksionskoefficient på ca.,4, da der er stor kontrast mellem dielektricitetskonstanten for tørt grus (K ~ 4) og mættet grus (K ~ 25). En lille ændring i porøsitet kan også føre til en svag, men målbar refleksion, hvor refleksionskoefficienten kun er ca.,4. Georadarsystemets formåen System performance er et engelsk udtryk for systemets interne signal/støj-forhold. Det angives typisk i decibel (db), en enhed som ofte bruges ved angivelse af lydstyrke. System performance er et mål for forholdet mellem, hvor kraftigt et signal der kan udsendes, og hvor svagt et signal, der kan modtages og skelnes fra intern instrumentstøj. Den nyeste generation af pulseekko georadarsystemer fra Sensors & Software har en maksimal system performance på 86 db. VI HAR JORD I H OVEDET..! - og plads til mere Bioteknisk Jordrens SOILREM er Danmarks landsdækkende jordrenser, når det gælder olie- og kemikalieforurening med anlæg i Kalundborg, Esbjerg, Aalborg og på Ærø, Samsø og Bornholm. Kontakt os på tlf GeoNyt, GeologiskNyt 3/5
3 Geometrisk spredning [db]. 2 3 Geometrisk spredning som funktion af dybden. Den geometriske spredning er beregnet under antagelsen af, at signalet udbreder sig ens ud i alle retninger fra senderen. (Grafik: Forfatterne) Instrumentstøj og støj fra omgivelserne Det niveau, hvor modtagersignalet drukner i intern instrumentstøj, vil i Danmark ligge væsentlig under det niveau, hvor signalet er druknet i elektromagnetisk støj fra omgivelserne. Man kan reducere det niveau, hvor signalet drukner i tilfældig støj fra omgivelserne, ved at stakke hvert enkelt skud mange gange. En stakning af skuddene har ikke indflydelse på den interne instrumentstøj. Beregnet indtrængningsdybde Den geometriske spredning og dæmpningen kan konkretiseres gennem nogle beregningseksempler. Eksemplerne er beregnet ved brug af karakteristiske værdier for dielektrisitetskonstanten og resistivitet. Vi opstiller fire jordtype-scenarier : Tørt sand og grus, mættet sand og grus, moræneler og smeltevandsler (tabellen nedenfor). De anvendte resistiviteter er valgt ud fra resistivitetsniveauer, man erfaringsmæssigt møder i danske aflejringer. Der er ikke samme gode kendskab til de karakteristiske værdier for dielektricitetskonstanten i danske aflejringer. Her er derfor brugt værdier fra international litteratur. Figuren øverst til venstre viser, hvorledes den geometriske spredning øges med dybden. Figuren i midten ovenfor viser, hvor meget signalet dæmpes med dybden for de Dæmpning α [db]. Vådt sand Tørt sand 2 3 Elektrisk dæmpning som funktion af dybden for fire jordtype-scenarier. Jordtyperne tørt sand og grus er betegnet Tørt sand og mættet sand og grus er betegnet Vådt sand. Beregningen er udført for en frekvens på 5 MHz. For lave resistiviteter, hvor frekvensen har betydning for den elektriske dæmpning, fører den lave frekvens til den mindste dæmpning. (Grafik: Forfatterne) fire jordtype-scenarier. Kombinationen af kurven i figuren til venstre og kurverne i figuren midtfor, som til sammen giver et mål for den beregnelige del af signalreduktionen, er vist i figuren øverst til højre. I denne figur, som viser summen af geometrisk spredning og dæmpning, er indtegnet en sort streg, der markerer db niveauet. Et signal, der er reduceret til db i en given dybde, kan ikke reflekteres og derefter nå op til modtageren med en målbar signalstyrke. Signalet vil efter refleksionen svækkes i samme grad af geometrisk spredning og dæmpning på vejen op til jordoverfladen og modtagerantennen. db er et meget optimistisk mål i vurderingen af indtrængningsdybden. 8- db, markeret som en grå skyggezone i figuren øverst til højre, vil give et mere realistisk skøn over indtrængningsdybden, da 8 db er et realistisk mål for det halve af en georadars system performance. Af figuren øverst til højre fremgår, at en georadars maksimale indtrængningsdybde i en smeltevandsler er to til tre meter, i moræneler tre til fem meter og i mættet sand og Dæmpning + geom. spredning [db].. Vådt sand Tø 2 3 Samlet elektrisk dæmpning og geometrisk spredning for fire jordtype-scenarier (summen af kurverne i de to figurer til venstre). Kurverne viser, hvor meget signalet reduceres på vejen ned mod en reflektor. Den fede sorte streg markerer en signalreduktion på db, og den grå skyggezone angiver niveauet ned til 8 db. 8 db svarer til et realistisk mål for det halve af en georadars system performance. Figuren viser kun de elementer af signalreduktionen, der kan beregnes via simple relationer. Spredning som følge af finskala heterogenitet er ikke medtaget i beregningerne. Derfor er den dybde, hvor signalet ligger i skyggezonen, et optimistisk bud på en indtrængningsdybde. (Grafik: Forfatterne) grus fem til ti meter. I tørt sand og grus kan indtrængningsdybden være noget større end 5 m under ideelle forhold op til ca. 3 m. Disse beregninger er udført med en frekvens på 5 MHz. For højere frekvenser vil indtrængningsdybderne være mindre. Feltdata støtter teorien I et par enkelte undersøgelser har vi målt georadar langs linier, hvor der også er indsamlet slæbegeoelektriske data. Det giver os mulighed for at illustrere, at de teoretiske beregninger af indtrængningsdybde stemmer overens med feltdata. Ved Brædstrup i Østjylland er der på smeltevandsaflejringer målt høje resistiviteter med slæbegeoelektrik og stor indtrængningsdybde med georadar, mens der på morænelersaflejringer ved Rødvig på Stevns er målt lave resistiviteter med slæbegeoelektrik og meget ringe indtrængningsdybde med georadar. Kortene (figuren Resistivitet (ρ) og dielektricitetskonstant (K) for fire jordtype-scenarier samt luft og ferskvand. Tørt sand og grus Mættet sand og grus Luft Ferskvand K ρ [ohmm] > 4 N 2 km Brædstrup N 2 km Rødvig Kortudsnit fra Brædstrup i Østjylland og Rødvig på Stevns. Placeringen af de m lange profiludsnit af georadarprofilerne og de slæbegeoelektriske profiler er afsat på kortene og markeret med en pil. (Grafik: Forfatterne) 2 GeologiskNyt 3/5
4 Tid [ns] Kote [m] Afstand [m] MHz georadar LCI-tolkning af slæbegeoelektriske data Kote [m] ved.9 m/ns Kote [m] Et m udsnit af georadarprofil og slæbegeoelektrisk profil vest for Brædstrup i Østjylland. Profilerne er placeret i et område, hvor tykke smeltevandsaflejringer ligger lige under terrænoverfladen. Der er målt høje resistiviteter med slæbegeoelektrik og stor indtrængningsdybde med georadar. Georadardataene er indsamlet med et MHz georadarsystem. De viste data er forstærket (gainet) ved brug af en rutine, der bevarer de relative amplitudestyrkeforhold, og migreret med konstant hastighed på,9 m/ns. En hastighed på,9 m/ns er også anvendt til dybdekonverteringen. Det slæbegeoelektriske profil består af sammenbundne D-modeller, som er resultatet af en såkaldt D-LCI-tolkning af de slæbegeoelektriske data. (Grafik: Forfatterne) nederst til højre på foregående side) viser de to udvalgte profilers placering. I et område vest for Brædstrup i Østjylland mellem Hovedopholdslinien og den Østjyske Israndslinie ligger tykke smeltevandsaflejringer lige under terrænoverfladen. Figuren ovenfor viser et m udsnit af et georadarprofil og et slæbegeoelektrisk profil, som er indsamlet langs samme linie. De slæbegeoelektriske data er tolket med den såkaldte D-LCI-metode og resultatet, de sammenbundne D-modeller, er vist som brede stave. Langs profiludsnittet ligger lagresistiviteterne hovedsageligt over. Ohmm og er intet sted mindre end 3 Ohmm. Georadarprofilet, som er målt med et georadarsystem med MHz antenner, har en indtrængningsdybde på ca. m. Refleksionerne viser et bølgende forløb, som indikerer, at aflejringerne er foldede. Et par af de markante, kraftige refleksioner i georadarprofilet kan korreleres med top og bund af det mellemste lag med meget høje resistiviteter på over 3. Ohmm i det geoelektriske profil. Vest for Rødvig på Stevns udgør en otte til ti meter tyk moræneler dæklaget over Danienkalk. Et m udsnit af et georadarprofil og et slæbegeoelektrisk profil, der er målt langs samme linie, er vist i figuren øverst næste side. Georadarprofilet målt med et MHz georadarsystem har en meget ringe indtrængningsdybde. Der ses stort set kun en refleksion under den direkte bølge øverst i signalet. En 2D tolkningsmodel af de slæbegeoelektriske data viser, at morænelerens resistivitet ligger mellem 3 og 4 Ohmm lige under terræn. Disse lave resistiviteter virker i praksis som en skærm for georadarsignalet. De lave resistiviteter forårsager også en ringning af signalet. Denne ringning kan observeres i georadarprofilet i to til fire meter dybde som svage planparallelle refleksioner. Det er vigtigt at erkende, at disse refleksioner skyldes ringning, så de ikke fejlagtigt tolkes som strukturer i de geologiske aflejringer. Dataene fra Brædstrupområdet stammer fra en omfattende grundvandskortlægning af et begravet dalsystem. Vejle Amt står for undersøgelserne, som udføres i regi af det GeologiskNyt 3/5 3
5 Tid [ns] MHz georadar Afstand [m] ved.6 m/ns 5 5 2D tolkning af slæbegeoelektriske data Et m udsnit af georadarprofil og slæbegeoelektrisk profil vest for Rødvig på Stevns. Profilerne er placeret i et område, hvor otte til ti meter moræneler overlejrer Danienkalk. Der er målt lave resistiviteter med slæbegeoelektrik og meget ringe indtrængningsdybde med georadar. Georadardataene er indsamlet med et MHz georadarsystem. De viste data er forstærket (gainet) ved brug af en rutine, der bevarer de relative amplitudestyrkeforhold, og migreret med konstant hastighed på.6 m/ns. En hastighed på.6 m/ns er også anvendt til dybdekonverteringen. Det slæbegeoelektriske profil viser et udsnit af en 2D-model, som er resultatet af en tolkning af de slæbegeoelektriske data udført med 2D inversionsprogrammet DCIP2D. (Grafik: Forfatterne) EU-finansierede BurVal-projekt. BurValprojektets deltagere er ud over Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Sønderjyllands Amt og GEUS samt nogle nordtyske og hollandske partnere. Aarhus Universitet har indsamlet og tolket de slæbegeoelektriske data for Vejle Amt. GEUS har indsamlet og tolket georadardata langs nogle få udvalgte slæbegeoelektriske linier. Georadarlinier blev placeret, hvor de slæbegeoelektriske data viste terrænnære jordlag med meget høj resistivitet. Dataene fra Stevns kommer fra GEUS og Danmarks JordbrugsForsknings afprøvning af undersøgelsesmetoder til pesticidzonering for lerjorde i KUPA projektet. Et mindre område vest for Rødvig er benyttet til en lang række feltundersøgelser. Som led i disse undersøgelser har Aarhus Universitet indsamlet slæbegeoelektriske data for GEUS og Geologisk Institut, Københavns Universitet har indsamlet georadardata. Litteratur: Reynolds, J. M., 997: An introduction to applied and environmental geophysics, Wiley. Læs mere om : BurVal projektet på KUPA projektets resultater på Konklusion De viste beregningseksempler over signalreduktionen understøtter den erfaring, man indtil nu har fået gennem talrige georadarundersøgelser i Danmark og udlandet. Georadars geologiske anvendelsesområde befinder sig inden for kortlægningen af lerfrie og lerfattige aflejringer med fersk porevand. Indtrængningsdybden i moræneler er meget ringe og kan ikke overstige fem meter. I tørre, sand- og grusaflejringer kan man under ideelle forhold opnå indtrængningsdybder på op til ca. 3 m. Georadar på en stubmark ved Brædstrup-feltområdet. (Foto: Ingelise Møller) 4 GeologiskNyt 3/5
Anvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereMåling af niveau med mikrobølgeteknologi radar og guidet radar.
www.insatech.com Sammenligning af måleprincipper Kapacitiv Ultralyd Radar Guidede Flyder Tryk Radiometrisk Kilde Damping dependent on density Diff. Vejeceller Hydrostatisk www.insatech.com 2 Sammenligning
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereGeoradartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015
1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereUDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING
UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Lyd
Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det
Læs mereGEOFYSISKE UNDERSØGELSER
GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mere4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup
4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup Ingelise Møller (GEUS) og Mogens H. Greve (DJF) Der er udført en EM38 kortlægning på og omkring undersøgelsesmarkerne ved Mammen, Grundfør og
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder
Læs mereNy detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
Læs mereGEORADAR OG CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER
GEORADAR OG CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Civilingeniør, hydrogeolog Jesper Albinus Grontmij Carl Bro A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007 RESUMÉ Ved
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereNye krav til måling af RF-emission > 1 GHz
Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz Der findes i dag stadig flere produkter, der kommunikerer i frekvensområdet over 1 GHz. Samtidig øges den interne klokfrekvens i moderne elektronik, mens kravene
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereSÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING Troels Vilhelmsen, Esben Auken, Anders Vest Christiansen, Jesper Pedersen, Pradip Kumar, Rasmus Rumph Frederiksen, Steen Christensen,
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs mereINDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER
INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ DISPOSITION Kort indledning til udfordringerne på Sydsamsø MRS-metoden MRS-sonderinger i den hydrostratigrafiske model Fremtidsmuligheder
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereMRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK
MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKrystalapparatet, den glemte modtager.
Da vi havde byttedag i Thisted fortalte Erik Hedegård Jacobsen om hans arbejde med krystalapparater. Han viste os et flot hjemmebygget apparat der var lavet sådan at det var egnet til at eksperimenterer.
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereANTENNEGUIDEN. Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed. Daimler Mobile Partner ApS
ANTENNEGUIDEN Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed og et mere stabilt signal. Daimler Mobile Partner ApS Uanset om man anvender 2G/GSM (også kaldet GPRS), 3G/UMTS eller
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereLag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt
Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereNoter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær
Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereFravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog
Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereTransceiver målinger.
Transceiver målinger. Denne gang senderen - teori og lidt praksis. Varighed 45 min. EDR Horsens Afdeling, 12. april. 2018, OZ2OE Transceiver måling - målinger kan kræve masser af udstyr Sender måling 1)
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereRemote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ
Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereAntenneguiden. Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed. Daimler Mobile Partner ApS
Antenneguiden Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed og et mere stabilt signal. Daimler Mobile Partner ApS Uanset om man anvender 2G/GSM (også kaldet GPRS), 3G/UMTS eller
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereEkkolodder. af: Jens Sahl Why Worry
Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori
Læs mereEFTERSYN AF SØKJÆR DIGE, JUELSMINDE
Til Landindvindingslaget Søkjær Dige Dokumenttype Eftersyn Dato Oktober 2017 EFTERSYN AF SØKJÆR DIGE, Revision 0 Dato 27-10-2017 Udarbejdet af LJN Kontrolleret af ASR Godkendt af LJN Beskrivelse Eftersyn
Læs mereNogle nedslag i en seismologs arbejde
Nogle nedslag i en seismologs arbejde Trine Dahl-Jensen Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS 1. Jordskælv mini kursus 2. Storskala strukturer i Grønland 3. Fjeldskred
Læs mereGeofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, Rapport nr. 1 Geofysik i umættet zone: En vurdering af metoder og instrumentsystemers egnethed til kortlægning af den umættede zone Ingelise Møller Danmarks
Læs mereBilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereOpmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag / hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå.
Geofysisk rapport Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag/hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå August 2011 FALKGEO www.falkgeo.dk Hellebæk den 4. august 2011
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor
Læs mereKOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:
Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på
Læs mereFugtig isolering i prærør med PEX
Projekt nr. 2016-07 Titel: Udvikling af ikke-destruktiv metode til bestemmelse af fugtindholdet i isoleringen i fleksible præisolerede fjernvarmerør med medierør af PEX, fase II Udført af: Teknologisk
Læs mereFORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN
FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN FORUNDERSØGELSESMETODER I HVILKE SITUATIONER KAN GEOTEKNIKEREN MED FORDEL INDDRAGE GEOFYSISKE UNDER- SØGELSESMETODER?
Læs mereAppendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)
Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereDIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen
Læs mereKedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum
Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum Et stort hus, betonvægge eller mange naboer med trådløst netværk, kan skabe døde zoner hjemme hos dig. Få den videnskabelige på hvorfor det
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mereIkke destruktiv kvalitetskontrol af elementbyggeri; Hvad du ser og hvad du ikke ser!
et GTS Institut. Metaller Kompositter Keramik Kyllinger (Fødevarer) Elektronik Beton / Tegl/ natursten NDT Prøvning Monitering Modellering Energi Infrastruktur Produktudvikling Havari 1 Korrosion, Metallurgi
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereBillund Bygger Musik: Lærervejledning
Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde
Læs mereGeostatisk pæleberegning
Geostatisk pæleberegning Anvendelsesområde Programmet beregner træk- og trykbelastede pæle i henholdsvis brudgrænse- og ækvivalent brudgrænsetilstand i vilkårlig lagdelt jord. Derved kan hensyn tages til
Læs mereLoddevejledning til samling af CanSat-shields
Loddevejledning til samling af CanSat-shields Vejledning til lodning af komponenter på CanSat-shield til Arduino Nedenstående vejledning illustrerer, hvordan komponenterne skal loddes på CanSat-shield'et
Læs mereInterferens og gitterformlen
Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,
Læs mere