Vurdering af nitratkoncentrationer i jordvand, drænvand og grundvand for station 103 og 106, Højvads Rende
|
|
- Johan Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af nitratkoncentrationer i jordvand, drænvand og grundvand for station 13 og 16, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. november 218 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 15 Faglig kommentering: Hans Estrup Andersen Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Baggrund 3 Sugecellernes placering 4 Dyrkningspraksis 5 Nitratkoncentration i jord og drænvand 5 Anbefaling 7 Bilag 1 Nitratkoncentrationer i jordvand og drænvand på station 13 og 16 9 Bilag 2. Vurdering af grundvandskemi ved station 13 og 16 i LOOP
3 Baggrund I Landovervågningen er der etableret sugceller i ca. 1 meters dybde for at udtage jordvand til måling af næringsstoffer, herunder nitrat. Hvert sugecellefelt har 1 sugceller, som blev etableret i umiddelbar nærhed af markskel eller vej. Opsamlingsbrønde for jordvand blev placeret i skel eller ved vej, og sugeceller blev placeret i marken. Placering af sugeceller skulle sikre uforstyrret drift af markerne samt opsamlingsbrøndenes tilgængelighed ved prøvetagning. Sugecellerne dækker et areal på ca. 15 m 2 og opsamler jordvand fra et areal på ca. 3 m 2. Da sugecellerne blev etableret forholdsvis tæt på markskel (de inderste typisk 1-15 m fra skel), har der været fokus på, om nitratkoncentrationen i jordvandet har været påvirket af atypisk gødskning og dyrkningsforhold i forageren til marken. Problemstillingen er især aktuel på station 13 og 16 i Højvads Rende på Lolland (LOOP 1). På markerne med station 13 og 16 blev køresporsbredden ændret mellem 24 og 26. Desuden blev marken med station 13 udvidet i efteråret 218, så sugecellefelt ligger 4-5 m fra markskel mod tidligere 1-3 m. På station 16 ligger sugecellefeltet tæt på tilkørsel til marken. Miljøstyrelsen ønsker derfor en vurdering af, hvordan målinger i jordvand fra de to jordvandsstationer kan anvendes. Fagdatacenter for Stofudvaskning for dyrkede areal har derfor udarbejdet en anbefaling ud fra nedenstående gennemgang af nitratmålinger i jordvand og dræn samt relevante dyrkningsoplysninger for marken med de to jordvandsstationer. Desuden har De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) vurderet nitratkoncentrationer målt i grundvand på de samme to marker. Denne vurdering er vedhæftet dette notat som Bilag 2. 3
4 Sugecellernes placering Sugecellernes placering på stationsmarken 13 er vist på orto-foto for to udvalgte år, 24 og 26 i figur 1. De blå cirkler, der danner en vifte med to cirkler i midten udgør de ti sugeceller, mens cirklerne uden for viften udgør placering af grundvandsindtag i ca. 1,5-5 meter under terræn; tre indtag på hver side af viften. Den blå cirkel på hjørnet af den gamle have angiver opsamlingsbrønden. Det fremgår af billederne, at sugecellerne er placeret på et hjørne af marken. Af de to billeder ses, at bredden mellem køresporene i marken er øget. Afstanden mellem køresporene udgør 23 m i 24 og er typisk for dette år og tidligere, mens afstanden i 26 udgør 36 m og er det typiske for dette år og frem. I 24 lå sugecellerne hovedsagligt inde i marken, mens i 26 ligger sugecellerne i forager eller under selve køresporet Figur 1. Sugecellers, grundvandsboringers og opsamlingsbrøndens omtrentlige placering og markens afgrænsning på orto-foto for to udvalgte år 24 (tv) og 26 (th) for station Figur 2. Sugecellers, grundvandsboringers og opsamlingsbrøndens omtrentlige placering og markens afgrænsning i to udvalgte år 24 (tv) og 26 (th) for station 16. 4
5 Samme princip for sugecellers og grundvandsindtags placering gælder for station 16 (Figur 2). Opsamlingsbrønden ligger tæt ved vejen. For marken med station 16 blev bredden af køresporene ændret med samme bredde som marken med station 13. Af figur 2 fremgår at afgrøden var i misvækst over sugecellefeltet i 24, mens afgrøden voksede mere homogent, men med en del kørespor i sugecellefeltet i 26. Af orto-foto fremgår at sugecellefeltet ligger tæt på tilkørsel til marken. Tilkørslen ligger ikke et fast sted, men kan ændre sig nogle meter fra år til år. Dyrkningspraksis Driftslederen, som er ansvarlig for dyrkning af de to marker, har årligt afgivet interviewoplysninger om dyrkning og gødningspraksis. Af disse fremgår, at marken med station 13 har været dyrket med et sædskifte af vinterhvede, vinterhvede (brød), fabriksroer, vårbyg og markærter (tabel 1) og marken med station 16 har været dyrket med vinterhvede (brød), vinterhvede, markfrø, vinterraps, vårbyg og roer (tabel 2). Ingen af de to marker har fået husdyrgødning, mens mineralsk kvælstofgødning har været tildelt som granulat, flydende gødning eller en kombination af disse to. Der er ikke specifik information om, hvordan gødningen er tildelt i forageren. Når der tildeles flydende gødning, vil kørehastigheden omkring hjørnet ved opsamlingsbrønden formentlig være lavere end langs lige stræk af forageren til station 13. Nedsat kørehastighed og kørsel i hjørnerundingen kan eventuelt medføre øget gødningstildeling, især på sugeceller nord for køresporet. Nitratkoncentration i jord og drænvand På hver af de to marker, hvor der er etableret sugeceller, er der desuden etableret en station til opsamling af drænvand, der er afdrænet fra en større del af marken. På målestationen for drænvand måles vandføring og der udtages prøver af drænvand til måling af næringsstoffer herunder nitrat og total kvælstof. I figur 3 vises nitratkoncentration målt i jordvand og i drænvand for station 13. De små cirkler er de ugentlige målinger, mens de lidt større cirkler på grafen er de afstrømningsvægtede årskoncentrationer, der er opgjort for hydrologiske år, 1. juni til 31. maj. Af figuren fremgår, at den afstrømningsvægtede nitratkoncentrationen i jordvand og drænvand for hydrologiske år ligger på omtrent samme niveau i perioden 199/91-29/1, mens i perioden 21/11-216/17 ligger nitratkoncentrationen i jordvand noget over koncentrationen i drænvand i seks ud af syv hydrologiske år. I jordvand opsamlet fra station 16 er nitratkoncentrationerne meget højere end i drænvand for de tre hydrologiske år 23/4, 24/5 samt 28/9. De højere koncentrationer for de to først nævnte år kan især skyldes afgrødens misvækst i området over sugecellefeltet i 24 (se figur 2). Målinger på drænvand integrerer over et større område, nemlig hele det drænede areal. Det drænede areal for station 13 og 16 udgør henholdsvis ca. 7,2 og ca. 2, ha. Når nitratkoncentrationerne i hhv. jordvand og drænvand ligger på nogenlunde samme niveau, tyder det på, at sugecellefeltet er repræsentativt for marken. De højere nitratkoncentrationer målt i jordvand ift. koncentrationer målt i drænvand efter 211 på station 13 kan eventuelt skyldes atypisk gødningstildeling over sugecellefeltet. På station 16 er der højere nitratkoncentrationer efter år med misvækst af afgrøden og eventuel påvirkning af kørsel på sugecellefeltet. Målingerne i jordvand på station 16 for alle år og station 13 5
6 efter 211 anvendes derfor ikke til modeludvikling af nitratudvaskning, og ingen målinger fra de to stationer anvendes til at opgøre udvikling i jordvandskoncentrationer for alle jordvandsstationer i Landovervågningen. Figur 3. Nitratkoncentration målt i jordvand (sorte cirkler) og drænvand (røde cirkler) for station 13 i perioden Små cirkler er de ugentlige målinger og større cirkler udgør afstrømningsvægtede koncentrationer for hydrologiske år (x-akse øverst). Større figur er vist i bilag 1. Figur 4. Nitratkoncentration målt i jordvand (sorte cirkler) og drænvand (røde cirkler) for station 16 i perioden Små cirkler er de ugentlige målinger og større cirkler udgør afstrømningsvægtede koncentrationer for hydrologiske år (x-akse øverst). Større figur er vist i bilag 1. Ændret skel ved opsamlebrønd på station 13 I efteråret 218 blev en del af haven nord for opsamlingsbrønden nedlagt og jorden blev lagt til marken (((figur 5 tv). Herved ligger sugecellerne nu 4-5 m fra markskel mod tidligere 1-4 m. Det vil derfor være muligt at have samme kørselsforhold og driftspraksis over sugeceller som for drænoplandet på marken. Drænoplandet er vist i figur 5 th. Kørselsforholdene vil dog blive nemmere, hvis samlebrønden flyttes ud til det nye skel. 6
7 Figur 5. Sugecellers placering og rød markering af areal som er lagt til marken (tv) og markering af sugecellerr og drænopland (brun farve) for samme mark (th). Det forventes derfor at målinger på station 13 i fremtiden vil kunne indgå til opsætning af modeller og i trendanalyser. Det er imidlertid vigtigt, at kørespor og gødningstildeling følger samme praksis som den for hele marken. Hvis de høje nitratkoncentrationer målt i jordvand efter 211 skyldes øget gødningstildeling vil der i nogle år fortsat forventes en øget nitratkoncentration i jordvand, da høje gødningsinput vil have en eftervirkning. Der vil fortsat skulle foretages en vurdering af, om nitratkoncentrationerne i jordvand er repræsentativ for marken, hvilket vil svare til at nitrat i jord og drænvand er på samme niveau. Målinger på station13 i perioden viser, at der i forager kan forekomme meget høje nitratkoncentrationer. Anvendelse af præcisionsgødskning kan eventuelt medvirke til en bedre kvælstofudnyttelse i forageren. Forageren udgør et område i marken, hvor afgrøder tydpisk kan være påvirket af kørsel og afgrøderne har derved ikke har samme vækstpotentiale som i selve marken. Anbefaling FDC s anbefaler at der fortsat gennemføres målinger i jord- dræn og grundvand på station 13. Da sugecellefeltet på station 16 ligger tæt på tilkørslen til marken anbefaler FDC, at sugecellerne for denne station flyttes længere ind på marken, så påvirkning af tilkørsel og eventuelle kiler i kørespor undgås. 7
8 Tabel 1. Afgrøder og tildelt handelsgødning opdelt på granulat og flydende gødning for station 13, Stnr JBnr. År Hovedafgrøde Efterafgrøde Handelsgødning (kg N/ha/år) I alt Granulat Flydende Vårbyg Vårbyg Vårbyg Fabriksært Vinterhv. (brød) Fabriksroer Vårbyg, malt Vinterhv. (brød) Fabriksroer - top Vårbyg til malt Vinterhv. (brød) 6% e.afg græs(nedm.) Fabriksroer - top Vårbyg Vinterhvede 6% e.afg græs(nedm.) Fabriksroer - top Vinterhvede Vinterhvede Fabriksroer - top Vårbyg til malt Vinterhvede Vinterhvede Fabriksroer - top Vårbyg Vinterhv. (brød) Vårbyg Vinterhvede Tabel 2. Afgrøder og tildelt handelsgødning opdelt på granulat og flydende gødning for station 16, Stnr JBnr. År Hovedafgrøde Efterafgrøde Handelsgødning (kg N/ha/år) I alt Granulat Flydende Vinterhvede m. udlæg Rødsvingel, marktyper Vinterraps Vinterhvede Fabriksroer - top Vårbyg Vinterhvede 6% e.afg gul sennep(nedm.) Fabriksroer - top Vårbyg til malt Vinterraps Vinterhvede (brød) Pl. e.afg gul sennep(nedm.) Fabriksroer - top Vårbyg Vinterhvede
9 Bilag 1 Nitratkoncentrationer i jordvand og drænvand på station 13 og 16 Kopi af figurtekst. Figur 3. Nitratkoncentration målt i jordvand (sorte cirkler) og drænvand (røde cirkler) for station 13 i perioden Små cirkler er de ugentlige målinger, x-akse nederst og større cirkler udgør afstrømningsvægtede koncentrationer for hydrologiske år (x-akse øverst). 9
10 Kopi af figurtekst. Figur 4. Nitratkoncentration målt i jordvand (sorte cirkler) og drænvand (røde cirkler) for station 16 i perioden Små cirkler er de ugentlige målinger, x-akse nederst og større cirkler udgør afstrømningsvægtede koncentrationer for hydrologiske år (x-akse øverst). 1
11 Bilag 2 Vurdering af grundvandskemi ved station 13 og 16 i LOOP 1 Birgitte Hansen, GEUS, 2. november 218 Vurdering Dette notat omhandler en vurdering af grundvandskvaliteten ved grundvandsindtagene ved station 13 og 16 i LOOP 1. Ved station 13 moniteres grundvand i 2 indtag 3-3,3 m u.t. (DGU nr ) og 5-5,5 m u.t. (DGU nr ), og vandtyperne er henholdsvis vandtype B og C. Ved station 16 moniteres grundvand også i 2 indtag 3-3,3 m u.t. (DGU nr ) og 5-5,5 m u.t. (DGU nr ), og vandtyperne er henholdsvis vandtype A og B. Ved begge stationer er grundvandskvaliteten stabil siden renoveringen i 21. Omkring er der sket et gradvis fald i nitratindholdet i boringer på begge lokaliteter som både moniterer vandtype A og B grundvand. Ligeledes ses et fald i sulfatindholdet i samme periode i vandtype C boringen (DGU nr ) ved lokalitet 13 og vandtype B boringen (DGU nr ) ved lokalitet 16. Dette er sandsynligvis tegn på faldende nitratreduktion og pyritoxidation pga. lavere nitratudvaskning ved lokaliteterne. Det kan ikke afgøres om faldet i nitratindholdet ved begge lokaliteter har sammenhæng til ændringen i køresporerne i eller om det alene skyldes en generelt lavere nitratudvaskning som følge af kvælstofreguleringen i landbruget. Desuden er infiltrationstiden for grundvandet i 3 og 5 meters dybde sandsynligvis flere år. Ligeledes moniterer indtagene i 3 og 5 meters dybde ikke alene udvaskningen fra den overliggende mark men også udvaskningen fra et større område, da grundvandsstrømningen sandsynligvis også har en horisontal komponent. Det anbefales derfor at de nuværende indtag bibeholdes til monitering.
12 LOOP 1: DGU nr LOOP nr Lokal betegnelse: Charlottenlund Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 9 m.o.h. Vandtype: B RENOVERING Ændring af kørespor klorid, nitrat, sulfat og jern (mg/l) LOOP 1: DGU nr Klorid Nitrat Sulfat Jern Nitrit Mangan Ilt 1,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Nitrit, mangan og ilt (mg/l) Kemisk tilstand: Siden renoveringen af boringen i 21 har kvaliteten været stabil i boringen. Grundvandet er nitratholdigt med et faldende nitratindhold, og til tider også nitrit- og manganholdigt. Iltmålinger viser at grundvandet ikke er iltholdigt. Sulfatindholdet ligger på omkring 5 mg/l, og kloridindholdet er stigende til omkring 4 mg/l. Nitratindholdet har været faldende siden 25. Vandtypen er B.
13 LOOP 1: DGU nr LOOP nr Lokal betegnelse: Charlottenlund Dybde af indtag: 5-5,3 m.u.t. Terræn kote: 9 m.o.h. Vandtype: C (siden 21) Der er fund af metamitron, DEIA, 4-nitrophenol og desisopropy-atrazin. RENOVERING klorid, nitrat, sulfat og jern (mg/l) LOOP 1: DGU nr Ændring af kørespor Klorid Nitrat Sulfat Jern Nitrit Mangan Ilt 1,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Nitrit, mangan og ilt (mg/l) Kemisk tilstand: Efter renoveringen af boringen i 21 blev vandkvaliteten mere stabil i boringen. Grundvandet er reduceret, manganholdigt og nitratfrit. Sulfatindholdet fluktuerer omkring 4 9 mg/l, og der ses en tendens til faldende indhold siden 25. Kloridindholdet er stabilt omkring 3 mg/l. Vandtypen er C. Vandkvaliteten er reduceret siden 21.
14 LOOP 1: DGU nr LOOP nr Lokal betegnelse: Skeltofte Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 9,58 m.o.h. Vandtype: A RENOVERING klorid, nitrat, sulfat og jern (mg/l) LOOP 1: DGU nr Ændring af kørespor Klorid Nitrat Sulfat Jern Nitrit Mangan Ilt 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Nitrit, mangan og ilt (mg/l) Kemisk tilstand: Efter renoveringen af boringen i 21 har grundvandskemien stabiliseret sig på et nyt niveau. Grundvandet er nitratholdigt med en faldende tendens siden 23. Sulfat- og kloridindholdet er stabilt med et niveau på henholdsvis ca. 6 mg/l og 35 mg/l de seneste år. Vandtypen vurderes til at være A.
15 LOOP 1: DGU nr LOOP nr Lokal betegnelse: Skeltofte Dybde af indtag: 5-5,3 m.u.t. Terræn kote: 9,58 m.o.h. Vandtype: B Der er fund af 4-nitrophenol i grundvandet. RENOVERING klorid, nitrat, sulfat og jern (mg/l) LOOP 1: DGU nr Ændring af kørespor Klorid Nitrat Sulfat Jern Nitrit Mangan Ilt,7,6,5,4,3,2,1 Nitrit, mangan og ilt (mg/l) Kemisk tilstand: Grundvandet er nitratholdigt med en faldende tendens siden maksimum på ca. 8 mg/l omkring 23 til ca. 3 mg/l i 217. Grundvandet er til tider nitritholdigt som er et tegn på nitratreduktion. Sulfatindholdet har en faldende tendens og ligger i 217 på omkring 6 mg/l. Kloridindhold er forholdsvis stabilt på omkring 35-4 mg/l. Grundvandet vurderes til at være vandtype B.
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereStatus: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.
1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt
Læs merenitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereEffekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten
Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereDokumentation Søoplande
Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6
Læs mereFAGLIG VURDERING af GRUNDVANDSBORINGER og PEJLEBORINGER i LANDOVERVÅGNINGEN (LOOP) 2010 NOVANA
FAGLIG VURDERING af GRUNDVANDSBORINGER og PEJLEBORINGER i LANDOVERVÅGNINGEN (LOOP) 2010 NOVANA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 NOVANA Faglig
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereI dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.
Notat om falske tal i Note 5. I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Baggrunden er, at Esben Lunde
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereTeknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04
Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereTypetal for nitratudvaskning
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
Læs mereRisikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk
Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereTeknisk anvisning for måling af udbytter over sugeceller og i stationsmark
Titel: stationsmark Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: L07 Version: 1.1 Forfattere: Helle Holm og Gitte Blicher-Mathiesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.05.2017 Sider: 13 Sidst ændret: 26.06.2018
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereINDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013
NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereResultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereBilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk
Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereVurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug
Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereLyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.
Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereN-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?
N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereThyholm Private Fælles Vandværk
Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform
Læs mereMåling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Målingerne af nitrat under elefantgræs til tækning i dette projekt er første gang,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereForundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk)
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2016/2 7 Forundersøgelser og evt. etablering af nye sugecellefelter ved station 2 og 3 i LOOP 3 (Horndrup Bæk) Forundersøgelse: Test af sugeceller,
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereATV Jord og Grundvand
ATV Jord og Grundvand Vintermøde i Vingsted 11. 12. marts 214 Kompliceret grundvandsindvinding i Aalborg skrivekridt vurderet med analytiske metoder Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS Kurt Ambo Nielsen,
Læs mere