Endvidere er der siden 2010 skiftet el-selskab (fra DONG til SEAS) og elforsyningen er igen i udbud.

Transkript

1 NOTAT ANALYSE AF UDVIKLING I ENERGIFORBRUG OG DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER. Dato: 15. november BAGGRUND / INDLEDNING Teknisk Forvaltning har foretaget en udvidet budgetopfølgning pr. 31. august 2012 og vurderet at niveauet for omkostninger til el, vand og varme ligger over det forventede på nuværende tidspunkt i forhold til det korrigerede budget. Teknisk Forvaltning har derfor foretaget en analyse af forbruget over de seneste år for at få et overblik over omkostnings- og forbrugsudviklingen, hvilket er sammenskrevet i nærværende notat. I sommeren 2010 blev det besluttet at TF skulle overtage arbejdet med forsyningsdata, der tidligere har ligget decentralt. En af de første opgaver var at få styr på data, herunder aflæsning af målere, afmelding af ikke eksisterende målere, afklaring af betalingsforpligtigelse mv. Endvidere er der sket en opdeling af kontostrukturen, således alle målere nu er tilknyttet den aktuelle bygning og opdelt på el, vand og varme. Endvidere er der sket en tilmelding og registrering af målere i PBS, således at en del af betalingen nu foregår automatisk med en del mindre manuelt kontoringsarbejde, rykkeromkostninger mv. Endvidere er der siden 2010 skiftet el-selskab (fra DONG til SEAS) og elforsyningen er igen i udbud. 1.1 Forudsætninger Der er flere afgørende parametre for omkostningerne til el, vand og varme: 1. Forbrugsmønster 2. Enhedspris 3. Klima, antal graddøgn 4. Antal m² (nybygning, udvidelse) 5. De tekniske installationer Ad. 1) Forbrugsmønster Forbrugsmønster er dels afhængig af brugen af de pågældende ejendomme, dels af de tekniske installationer. Med hensyn til brug vil f.eks. en skole med foreningsaktiviteter eftermiddag/aften have et større forbrug af el til belysning og varme end en skole, der lukker og slukker kl /20

2 Med hensyn til de tekniske installationer vil der være forskel på forbrug afhængig af hvor godt de tekniske installationer er optimeret f.eks. vil en skole, hvor der er installeret computerstyret overvågning, automatisk kunne reducere lys og varme i weekender og skoleferier, hvor skolen ikke er i brug og dermed spare betydeligt på energiforbruget. Ad. 2) Enhedspris El, vand og varme modtages fra en række forskellige forsyningsleverandører og enhedspriserne varierer fra selskab til selskab, samt fra år til år. Enhedsprisen indeholder desuden en række variable afgifter f.eks. vandafledningsafgift, eldistributionsafgift og energispareafgift (den tidligere CO 2 -afgift). Udover udsving i enhedspriserne er der også forskellige regler for fradrag af afgifter f.eks. ophørte fradrag for el-afgiften til vejbelysning 1. januar Ad. 3) Klima, antal graddøgn Varmeforbruget, og til dels el-forbruget, er afhængig af klimaet og døgnets temperatursvingninger hen over året. Et års temperaturudsving opgøres i graddøgn, hvor et graddøgn svarer til 1 døgn med en forskel på 1 C mellem inde og ude. Har der således i et døgn været en inde-temperatur på 17 C og en middeltemperatur udenfor på 7 C svarer dette til 10 graddøgn (10 C forskel i 24 timer). Et normalt varmeår (fra juni til og med maj året efter) er fastlagt til graddøgn. Over de sidste fem år har varmeårene 2007/2008, 2008/2009 og 2011/2012 således været varmere end gennemsnittet (færre graddøgn, dvs. mindre forskel mellem ude og inde), mens 2009/2010 og 2010/2011 har været koldere end et normal år. 2/20

3 Budgetåret følger kalenderåret og ikke varmeåret. Nedenfor er de enkelte kalenderårs graddøgn opgjort: Kalenderåret 2010 var således ca. 28% koldere end kalenderåret Ad. 4) Antal m² (nybygning, udvidelse, frasalg) Det samlede budget for forsyning stiger med antallet af m². Fra 2007 til 2011 er der anlagt ca nye m² (bl.a. Stadionhal 1, Brønden mv.) svarende til en porteføljeudvidelse på ca. 4,5 % Ad. 5) De tekniske installationer Der er en række forskellige tekniske forhold, der er afgørende for energiforbrug. Nedenfor er nævnt en række konkrete eksempler, hvor teknikken giver en stor forskel. 1.2 El, vand, varme El, vand og varme måles via en række enhedsmålere på de enkelte forbrugssteder og er regnskabsmæssigt konteret adskilt. El er primært til belysning, men også til vejbelysning og trafiksignaler, pumpebrønde (grundvandspumper) og til tekniske installationer (cirkulationspumper, oliefyr mv.). Varme er både fjernvarme, varme baseret på naturgas og på fyringsolie 2 DATA FRA 2007 OG FREM Nedenfor er vist data fra 2007 og frem. Jf. ovenfor var en del af disse data decentrale frem til medio 2010 og først derfra er der sket en begyndende konsolidering og centralisering af data. Sammenligning kan i nogle sammenhænge være svært eller misvisende. 3/20

4 2.1 Vand Forbrugsudvikling, vand Jf. grafen er vandforbruget over de seneste år stigende for de kommunale ejendomme med ca. 24% fra 2007 til Udsving i forhold til betragtes delvis som datausikkerhed. Prisudvikling vand, ekskl. moms, vandafledning, vandafgift og miljøafgift til staten 4/20

5 Fra 2007 til 2011 er den samlede enhedspris steget med 39 % og fra 2011 til 2012 er enhedsprisen steget yderligere 13,2 %. Det er især vandafledningsafgiften, der er steget, hvilket ses af nedenstående graf, hvor priserne er indekseret (2007= indeks 100) 5/20

6 2.2 Varme Varme bliver både leveret som fjernvarme og som naturgas, samt nogle ganske få steder som fyringsolie. Da fyringsolien udgør en ubetydelige del af det samlede billede er data ikke medtaget. Naturgas Forbrugsudvikling, naturgas I grafen er vist forbrug af naturgas, målt i m 3, både i faktuelle forbrug (de blå søjler) og reguleret for graddøgn (de røde søjler). For et koldt år, som 2010, anvendes der konkret flere m 3 til opvarmning, end hvis det havde været et normalt år. For et varmt år som 2007, anvender man tilsvarende konkret færre m 3 til opvarmning end hvis det havde været et normalt år. Besparelsen kommer således fra det milde vejr, men man ville have anvendt en større mængde energi, hvis det havde været et normal år (som vist med den røde søjle i f.eks. 2007) Graddøgnskorrigeret (røde søjler) kan det ses, at der er et støt fald i forbruget af naturgas, hvilket bl.a. skyldes de energibesparende foranstaltninger, der er foretaget og fortsat foretages, men også i nogen grad konvertering fra naturgas til fjernvarme. Således er det graddøgnskorrigerede forbrug fra 2010 til 2011 faldet med ca. 20 % og over hele perioden fra med knap 35%. 6/20

7 Prisudvikling, naturgas ekskl. moms Prisudviklingen for naturgas har (modsat en række af de andre forsyningspriser) været mere moderat og i perioden fra varmesæsonen 2007/08 til nu (2011/12) kun steget med 13,3 %. Der sker et lille fald i enhedsprisen for sæsonen 2012/13 på 1,2 %. Fjernvarme Fjernvarme er cirkulerende varmt vand (i princippet et meget stort radiatoranlæg), hvor fjernvarmeværket centralt opvarmer vand, der så i den enkelte bygning bliver ledt gennem en varmeveksler og afgiver varme til det lokale radiatoranlæg. Fremløbstemperaturen (den temperatur, som fjernvarmevandet modtages med) varierer. Hvis man har brug for en konstant varme, og fremløbstemperaturen falder, er man derfor nød til at lade mere vand løbe igennem den lokale varmeveksler. Enhedsprisen på fjernvarme består både af en pris på hvor meget energi, opgjort i MWh, der overføres i varmeveksleren (målt ved forskellen i temperaturen mellem det fjernvarmevand man modtager og det vand, der sendes retur) samt i forholdt til det antal m 3, der løber igennem varmeveksleren. Det er således en fordel at modtage fjernvarmevandet med en høj fremløbstemperatur, da man så skal bruge færre m 3 til opvarmningen, hvorved det samlede pris bliver lavest mulig. Udover betaling for forbrug er der en fast omkostning til målere og en fast afgift afhængig af det lokale anlægs størrelse. 7/20

8 Forbrugsudvikling, fjernvarme (nominelle tal) Som det fremgår, er der et rimelig jævnt energiforbrug (MWh), mens der fra 2009/2010 til 2010/2011 sker en markant stigning i forbrug af antal m 3 på i alt 48,2%. Denne stigning skyldes, at fjernvarmeværket i 2010/2011 sænkede fremløbstemperaturen, hvilket medfører, at der skal betydelige større mængder vand igennem de lokale fjernvarmevekslere for at opvarme bygningerne. Dette har, udover en række tekniske konsekvenser, også store økonomisk konsekvenser. Af tekniske konsekvenser kan nævnes, at anlæggene oprindeligt er optimeret til en høj fremløbstemperatur og ændringer i temperaturen har reduceret nyttevirkningen af de enkelte fjernvarmeanlæg, hvorfor man ikke udnytter den fremsendte varme helt så effektiv som tidligere. Ingeniørfirmaet Grontmij A/S har i september udarbejdet et teknisk notat herom, hvor det konkluderes, at der både er øgede omkostninger og flere tekniske problemstillinger, der skal løses, bl.a. temperaturstyring af returvandet således at der ikke skal betales strafafgift. Udover ovennævnte skal nævnes, at Legionella bakterien kræver en temperatur på min. 60 C for at blive uskadeliggjort, hvilke nu ikke er muligt i lange perioder af året. Dette skyldes at fjernvarmevandet, udover at opvarme radiatorvandet også anvendes til op- 8/20

9 varmning af brugsvandet. Når fjernvarme således sænker fremløbstemperaturen er der i lange periode i forår/efterår ikke en tilstrækkelig høj temperatur til at uskadeliggøre Legionella bakterien, hvorfor der er behov for yderligere tekniske tiltag som f.eks. kloring af brugsvandet. Der pågår pt. et antal større projekt for optimering og ændring af de største varmeanlæg således det samlede energiforbrug kan reduceres. Dette vil have effekt i løbet af varmesæsonen 2012/2013 og 2013/2014 efterhånden som de enkelte ændringer bliver færdiggjort og indkørt. Prisudvikling, fjernvarme i m 3 og i MWh ekskl. moms Priserne på såvel energi (MWh) og m 3 er steget i de seneste år. Fra fyringssæsonen 2007/2008 til 2011/2012 er energiprisen (MWh) steget med 53,0%, mens prisen pr. m 3 cirkulerende fjernvarmevand er steget med 58,1%. I den nye fyringssæson (2012/2013) vil priserne, i forhold til forrige fyringssæson, stige med 26,6 % pr. MWh og 26,5% pr. m 3. Kombineres således en stigning i antal m 3 fra 2010 til 2011 med næsten 50% og en tilsvarende stigning i m 3 pris på mere end 25% 9/20

10 (fra 2010 til 2011) er prisen på det gennemstrømmende fjernvarmevand steget fra ca. kr. 1,1 mio. til ca. kr. 2,0 mio. uden at der er modtaget mere varme (MWh). Bliver MWh forbruget i varmesæsonen 2012/2013 på samme niveau som i 2011/2012 vil alene prisstigning på m 3 -prisen betyde en merudgift på yderligere ca. kr. 0,5 mio. uden at man anvender mere varme til opvarmning. Så uagtet 2011 var et varmere år end 2010 blev det mindre varmeforbrug modvirket af prisstigningerne. Dette fremgår af nedenstående figur, hvor Kommunens samlede forbrug i MWh og m 3 er vist indekseret (varmesæson 2007/2008 er indeks 100) og graddøgnskorrigeret samt den total pris herfor ligeledes indekseret: Så selvom energiforbruget (MWh) til opvarmning over de fem varmesæsoner næsten er konstant for hele Kommunen, steg forbrugsudgiften med 68,3% i samme periode. Den faste afgift, som er baseret på bygningens størrelse, er fra varmesæson 2007/08 til varmesæson 2011/12 ændret fra kr. 13,13 ekskl. moms, til kr. 11,73 ekskl. moms, dvs. et fald på ca. 11%. Da den fast afgift udgør omkring halvdelen af den samlede varmeudgift (lidt afhængig af varmeanlægget) har denne reduktion i den fast afgift taget toppen af prisstigningerne. 10/20

11 Da den faste afgift netop er afhængig af anlægs størrelse, ses denne udvikling bedst ved et konkret eksempel, her baseret på tal fra Brøndby Strand Skolen (tidligere Søholtskolen), hvor den totale udgift for fjernvarme på skolen er vist med 2007/08 som indeks 100 (alle forbrug er graddøgn reguleret): Som det fremgår, er det samlede varmeforbrug reduceret med 18% over perioden (fra indeks 100 til indeks 82), mens den samlede udgift er steget med 13%. Forbrugsbesparelserne har ikke kunnet modvirke prisstigningerne til gennemstrømning (m 3 ) og varme (MWh). Anvender man således enhedspriserne fra 2007/08 på det reducerede forbrug fra 2011/12, kan det konstateres, at der er en reel prisstigning på godt 30% i forhold til den faktuelle pris for 2011/12. 11/20

12 2.3 El El anvendes både til belysning (kommunens ejendomme, vejbelysning og trafiksignaler) og til teknik (pumpebrønde og tekniske installationer såsom varmeanlæg på kommunens ejendomme). Det vurderes at omkring 20-40% af elforbruget til kommunens ejendomme er til de tekniske installationer. Vejbelysning og trafiksignaler udgør ca. 25% af det samlede forbrug. Forbrugsudvikling, el: Forbrugsudviklingen over de senere år har været stabil. Det forventes at el-forbruget for kommunens ejendomme vil falde over de kommende år som følge af de besparelses tiltag, der pt. er ved at blive implementeret herunder bl.a. lysstyring med tænd/sluk, udskiftning af lyskilder til sparepærer og udskiftning af gamle pumper til nye energibesparende pumper. 12/20

13 Prisudvikling, el Prisen for el består dels af en forbrugs-del, dels en distributionsdel. Distributionsdelen består af en række delpriser: transport af el, offentlige forpligtelser, elafgift, eldistributionsafgift, energispareafgift og tillægsafgift. Mens forbrugs-prisen har været rimelig stabil, er distributionsudgiften steget jf. oversigt over udvikling i el-pris (ekskl. moms): Som det fremgår af grafen er den samlede pris steget med 39 øre fra 2007/08 til nu, svarende til ca. 23%, hvoraf kun de 7 øre skyldes forbrugsprisen. Distributionsafgiften fra 2007/08 til 2012/13 steget med 32 øre pr. kwh eller lidt over 26%. Elafgiften er i samme periode steget med 13 øre svarende til ca. 20 %. Prisen for distribution af el vil stige ca. 11% fra 2012 til 2013, mens den samlede pris vil stige ca. 5%. 13/20

14 I 2010 sker der dog en ændring, da fradrag for elafgiften til vejbelysning ophørte pr. 1. januar 2010, hvorfor prisen stiger tilsvarende, svarende til ca. 82% fra 2009 til 2010: El til vejbelysning udgør ca. 25% af det samlede forbrug og manglende fradrag for elafgiften betyder en merudgift på ca. kr. 1,8 mio. pr. år fra Dette beløb er stigende, da elafgiften forventes at stige med 5-6% om året frem til Det skal i øvrigt bemærkes, at for vejbelysningen gælder at den samlede abonnementspris ikke kun indeholder udgifter til el, men også til vedligehold og afskrivninger: Elforbrug i kr. eksl. Moms Drift og Vedligehold inkl Eftersyn Afskrivning Total abonnement i kr eksl. Moms Elforbrug i kwh Antal lygter Som det fremgår af tabellen er udgiften over de seneste 5 år steget med ca. 64% (hvoraf godt halvdelen skyldes el-afgiften), mens antallet af lygter er steget med 4,5%. 14/20

15 3 PROJEKTER FOR ENERGIBESPARELSER Der pågår pt. et større projekt for energibesparelse og energirenovering på en række af kommunens ejendomme. Energiprojekterne har sit udspring i EMO-mærkningen, hvor der er foreslået en række energibesparende projekter. Igennem en nærmere analyse af muligheder og med vurdering af realistiske tilbagebetalingstider er det især følgende tre områder, hvor der har vist sig gode muligheder for besparelser: - udskiftning af lyskilder til sparepærer - udskiftning af gamle pumper til nye energibesparende pumper - etablering af CTS-anlæg - CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) anvendes til at styre og regulere installationer i bygninger primært varme- og ventilationsanlæg. Det er især ved etablering af CTS-anlæg, at man opnår de store energibesparelser, fordi energiforbruget ikke kører i døgndrift, men reguleres efter behov, til gavn for miljøet og budgettet. Der er allerede installeret CTS-anlæg på en række kommunale bygninger herunder, Rådhuset, Brøndby Strandskolen (Strandskolevej), Brønden (kulturhus/bibliotek) samt en række SFO og børnehaver. Der pågår pt. etablering af en række CTS-anlæg bl.a. på: - Nørregård og Nørregård svømmehal - Langbjerg - Materielgården - Lindelundskolen og Lindelund SFO - Brøndby Strand Skole, Dyringparken (tidligere Søholtskolen) klasse skolen - Brøndbyvester skole, Tornehøj og Krogagervej - En række børneinstitutioner herunder Brumbassen og Myretuen - Nygårds Plads, biblioteket I forbindelse med energiprojekterne er der samtidig etableret CTS-overvågning, hvor en server holder øje med at alle anlæg fungere korrekt og indsamle data om energiforbrug mv. CTS-projektet i Brøndby Kommune er udvalgt af Gate 21/plan C til demonstrationsprojekt, fordi den strategiske tilgang til CTS bl.a. har skabt et samspil mellem de forskellige del-systemer, der sammen men en systematisk erfaringsopsamling har bidraget til endnu større energibesparelser end man ellers ser for CTS-projekter. Endvidere er de tekniske løsninger på Brøndby Strand Skolen udvalgt fordi der er en række nytænkende løsninger, hvor man bl.a. anvender et tidligere uafhængigt alarmanlæg som en del af CTS-systemet. Alarmovervågning om ubudne gæster bliver således nu også anvendt til at se om der aktivitet i området og dermed behov for varme/lys. 15/20

16 I forbindelse med energiprojekterne er der foretaget en række reparationer og udskiftninger herunder lovliggørelse af elinstallationer, udskiftning af tærede rør og defekte ventiler, reparation/udskiftning af defekte varmtvandsbeholdere samt tilkalkede og defekte varmevekslere. Endelig er der sket reparationer eller opsætning af termostatventiler i næsten samtlige bygninger omfattet projektet. Nedenfor er vist investeringsbeløb og forventede besparelser (baseret på 2011/12 enhedspriser) Investeringer i energibesparelser Investering i kr. Forventede besparelser i kr Samlet Samlet Som det fremgår af tabel er der en forventet investering på i alt ca. kr. 47 mio. ekskl. moms og en forventet besparelse på kr. 5,2 mio. dvs. en simpel tilbagebetalingstid på i gennemsnit ca. 9 år. Besparelsen forventes først fuldt opnået i året efter afslutning af energiprojektet. Der vil være en række umiddelbare fordele, der vil komme energiregnskabet til gode med det samme (f.eks. mindre el-forbrug til de nye pumper), men de største besparelser ligger i reduktion i varmeforbruget som først for alvor slår igennem i det efterfølgende år når CTS-anlægget er indkørt. Med CTS-systemet, hvor man centralt styre alle anlæg og foretage sammenligning af energiforbrug, vil der til stadighed kunne ske en energioptimering gennem trimning af de tekniske anlæg. Fremadrettet vil det fortsat give god menig at foretage investeringer i energibesparende foranstaltninger både af hensyn til miljøet og til omkostningerne. 16/20

17 FREMADRETTET BUDGETTERING 3.1 Forventninger 2012 og 2013 Med udgangspunkt i aktuelle enhedspriser og forventninger til forbrugsdata for hhv. el, vand, fjernvarme og naturgas er budget-forventningerne for 2012 og 2013 beregnet (alle beløb ekskl. moms). Forbrug pris /kr sum Forbrug/ budget pris /kr sum Forbrug/ budget pris /kr sum El total excl. vejbelysning/kwh , , , vejbelysning/kwh vejbelysning, drift, vedligehold og afgift I alt el Vand kommunens ejendomme og øvrige / m , , , I alt vand Fjernvarme Budget 2012/13- andel Budget 2012/13- andel Budget 2013/14- andel 2010/11- andel 2011/12- andel 2011/12- andel MWh cirkulerende vand/m rummål/m fastafgift 11,73 11,73 7,53 målerleje , , ,00 MWh-måler 227,94 215,62 273,01 cirkulerende vand 2,35 2,34 2,96 I alt Fjernvarme Naturgas Naturgas/m kr 6,52 7,34 7,26 I alt Naturgas SUM Forbrugsdata CTS/energiprojekter ( ) Estimat budget Estimat budget Som nævnt ovenfor er der en forskydning imellem varmeår og budgetår. Et varmeår er fra juni til og med maj året efter, hvorfor det er nødvendigt at dele udgiften for varmeåret 2010/2011 med en andel til regnskab 2010 og en andel til regnskab Denne fordeling foretages med udgangspunkt til de faktuelle graddøgn. F.eks. var efteråret 2011 mildt (med antal graddøgn ca. 10% under normal), mens de første vintermåneder i 2012 var hårde (med antal graddøgn ca. 10% over normal). Ovenstående skema tager højde for denne fordeling og på baggrund af kendte forbrugsdata for varmeår 2011/2012 og korrigeret for antal graddøgn forventes det endelige forbrug i 2012 til at blive ca. kr. 37,5 mio. For 2013 forventes (såfremt det bliver et normalt varmeår ) et forbrug på kr. 36,1 mio., efter fradrag for forventet besparelse i 2013 for gennemførte energispare projekter. Der forventes yderligere besparelser i 2014 efterhånden som de enkelte projekter afsluttes. Bemærk dog, at ved sammenligning mellem regnskabstal for 2011 og forbrugsdata for 2011 er der en difference på ca. 3,3 mio., som kan skyldes periodeforskydninger i regnskabet. Men dette er endnu ikke endeligt afdækket, hvorfor man på den sikre side bør 17/20

18 tillægge dette usikkerhedsbeløb til forventet forbrug for 2012 og 2013, så tallene derfor bliver hhv. 40,8 mio. for 2012 og 39,4 mio. for Da udgiften til fjernvarmen udgør lige knap halvdelen af den samlede udgift, har ændringer af priser og forudsætninger for fjernvarme en betydelig indvirkning på det samlede budget. Fjernvarmeværket har udmeldt prisstigninger på ca. 26% på enhedspriserne for forbrug og en reduktion på ca. 30% på den fast afgift. Total set vil det være næsten udgiftsneutralt. Men der er en væsentlig ukendt faktor, nemlig fremløbstemperaturen for fjernvarmevandet for 2012/2013. En yderligere sænkning af fremløbstemperaturen vil have to konsekvenser: 1) Flere m³ gennemstrømning Som det blev konstateret fra varmesæsonen 2010/11 skulle gennemstrømning af fjernvarmevand øges for at opnå den samme energimængde, fordi fremløbstemperaturen blev reduceret. Ud fra det graddøgnskorrigerede forbrug kan det konstateres, at selvom energimængden i 2010/11 er på næsten sammen niveau er m³-tallet steget: Fra varmesæson 2010/11 til varmesæson 2011/12 skete der således en stigning på knap 1,6% i energiforbrug (MWh), mens der skete en stigning på 14,6% i antal m³. Dette skyldes at fremløbstemperaturen blev sat yderligere ned i 2011/12 i forhold til året før. Det vides ikke om der i varmesæson 2012/13 vil ske en tilsvarende temperaturnedsættelse. Hvis dette sker, kan det betyde en merudgift på yderligere 1-1½ mio. uden man får mere energi (MWh) for pengene. 2) Strafafgift Fjernvarmeværket forlanger, at fjernvarmevandet returneres med en bestemt maksimumstemperatur svarende til en afkøling på 30 o C, og forbeholder sig ret til at opkræve en mulig strafafgift (jf. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering afsnit 3.2) 18/20

19 Som nævnt ovenfor er der en række udfordringer fordi det teknisk set er sværere at afkøle fjernvarmevandet når fremløbstemperaturen sænkes. Årsagen hertil er (primært) de lokale varmevekslere i de enkelte bygninger. En varmeveksler er opbygget som en lagkage af flade metalrør, hvor der hhv. løber vand fra fjernvarmeværket og det lokale radiatoranlæg. Hvert andet lag er således det varme fjernvarmevand og hvert andet lag det koldere radiatorvand. Antallet af lag i varmevekslerens lagkage er dimensioneret efter den oprindelige høje forskelstemperatur. Ved højere fremløbstemperatur vil der ske en større overførelse af varmeenergi mellem lagene med fjernvarmevand og det lokale radiatorvand, netop fordi temperaturforskellen er høj. Når fremløbstemperaturen reduceres, vil varmeafgivelsen også falde fordi forskelstemperaturen ikke længere er helt så høj. Det er samme termiske princip, som når isterninger smeltere hurtigere i kogende vand fremfor langsomt i lunkent vand. Det betyder så enten, at varmeveksleren skal have flere lag eller at vandet skal sendes igennem veksleren flere gange. Hvis det lokale anlæg ikke er opbygget med et antal ekstra lag eller med muligheden for at cirkulere det samme fjernvarmevand gennem veksleren flere gange inden det sendes retur til fjernvarmeanlægget vil den samlede afkøling blive reduceret. De fleste anlæg har kun få ekstra lag og mange anlæg har (endnu) ikke mulighed for at cirkulerer fjernvarmevandet flere gange. Resultatet bliver en lavere afkøling og dermed risiko for strafafgift da temperaturen ikke kommer under det niveau som fjernvarmeværket forlanger. I ovenstående eksempel med Brøndby Strand Skolen var der i varmesæsonen 2011/12 en gennemsnitlig afkøling af det cirkulerende fjernvarmevand på ca. 15,3 o C Uanset om der pålægges en strafafgift (hvilket ikke har været tilfældet for Brøndby Strand Skolen) betyder den mindre afkøling, at der har været en tilsvarende større gennemstrømning og udgiften for m³ således er tilsvarende højere. Der pågår aktuel en opdatering/fornyelse af Brøndby Strand Skolens varmeanlæg, således at både energiforbrug (MWh) og gennemstrømning (m³) kan reduceres. 3.2 Fremadrettet proces Teknisk Forvaltning har i foråret iværksat et større afdækningsarbejde ifm. dataindsamling på hele forsyningsområdet. Der er i alt mere end 450 målere på kommunens ejendomme, pumpebrønde mv., der bl.a. har skullet identificeres, afstemmes med kontoplan, afstemmes i forhold til PBS og sikres om betaling var Kommunen eller anden betaler. Denne dataindsamling er nu ved at være tilendebragt, hvorfor der pt. foregå en verifikation af alle data således, at der med årets udgang er sikkerhed for at alle økonomi- og forbrugsdata er valide. 19/20

20 Parallelt med denne data-verifikation opstilles der proces- og dataflow således at data til enhver tid er opdaterede/korrekte, både når der sker udskiftning af målere, ændringer i anvendelse og ændring af forsyningsselskab. Disse data skal danne grundlag for den fremtidige budgetlægning og budgetopfølgning, evt. udarbejdelse af grønne regnskaber samt som datagrundlag og opfølgning på de igangværende energiprojekter, hvor der løbende etableres tekniske forbedringer og forbrugsovervågning på de enkelte installationer. Udover forbrugsdata vil der også blive indsamlet forventninger til prisudviklingen og fulgt med i udvikling af det månedlige graddøgnstal. Budgettet vil således tage udgangspunkt i viden om det faktiske forbrug omsat til et normalt varmeår samt udmeldte tekster for det kommende budgetår, som vist for år 2013 jf. ovenfor. Herved skal der ikke fremover gøres brug af KL s reguleringstal, da disse har vist sig meget unøjagtige i de foregående år. Ved anvendelse af konkrete tal er der overblik over de væsentligste parametre for omkostningerne til forsyning, hvorfor det er forventningen, at der fremadrettet vil være mindre usikkerhed på datagrundlaget og dermed også på budgetlægning og budgetopfølgning. 20/20