Revideret udgave 1. marts Forslag til organisering af kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis i den syddanske region.

Transkript

1 Revideret udgave 1. marts 2007 Forslag til organisering af kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis i den syddanske region.

2 Indholdsfortegnelse Resume - inklusiv anbefalinger og konklusion.3 1. Indledning og baggrund Referencerammen for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis i den syddanske region kommissorium / arbejdsgruppe Udfordringer Disponering af rapporten i øvrigt Opsummering kapitel Overenskomstens bestemmelser Fonden for kvalitetsudvikling og informatik Kvalitetsfagligt udvalg Fagligt udvalg Efteruddannelsesfonden Forskningsfonden og forskningsenhederne for almen praksis Regionalt Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg Opsummering kapitel Overordnet strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis Det samarbejdende sundhedsvæsen Organiseringen i praksis Redskaber metode / tilgang i kvalitetsudviklingsarbejdet Fra strategi til handling Konkrete initiativer Baggrund Type 2 diabetes (DM) Kronisk obstruktiv lungesygdom Dansk AlmenMedicinsk Database en perspektivering Afrunding - kapitel Organisatorisk ramme for kvalitetsudviklingsarbejdet Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis Kvalitetsudviklingskonsulenter Sekretariat Vigtige samarbejdspartnere for KEU Strategisk Forum for Almen Praksis i Region Syddanmark Praksisenheder Den organisatorisk sammenhæng på kvalitetsudviklingsområdet i relation til almen praksis i Region Syddanmark Økonomi Opsummering kapitel Erfaringer fra amterne og forskningsmiljøet ved SDU Målsætninger Projekter Støtte af praksisorganisering og netværk Praksisunderstøttende projekter Projekter vedr. specifikke sygdomme Efteruddannelse IT-projekter Det almen medicinske forskningsmiljø ved Syddansk Universitet Opsummering vedr. kapitel Implementeringsplan Plan for det videre arbejde med etablering af en almen...44 medicinsk kvalitetsudviklingsorganisation To-do -liste Overgangsordning...45 Bilagsoversigt Ordliste

3 Resume inkl. anbefalinger og konklusion. I nedenstående er i meget kort form gengivet de væsentligste afsnit og tilhørende konklusioner og anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. organisering af kvalitetsudviklingsarbejdet i relation til almen praksis i Region Syddanmark.. For den travle læser / interessent kan det derfor anbefales, at man starter med at læse nedenstående resumé (3 sider) og evt. derefter læser de afsnit man måtte have særlig interesse i (indholdsfortegnelsen giver et overblik). I selve rapporten er der efter hvert kapitel udarbejdet en opsummering af de væsentligste pointer. Ligeledes er der udarbejdet en ordliste, der forklarer de forkortelser, der findes i rapporten. Ordlisten findes bagerst i rapporten. Formålet med denne rapport er at give et samlet bud på organiseringen / rammen for det fremtidige arbejde med kvalitetsudvikling i almen praksis i den syddanske region herunder også en indplacering af det kommende regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg for almen praksis. Arbejdsgruppen tager i nærværende rapport afsæt i det kommissorium, der er udarbejdet (bilag 4). På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der i tilrettelæggelsen af den fremtidige organisering af kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis tages udgangspunkt i de udfordringer som almen praksis (og sundhedsvæsenet) står overfor og de rammebetingelser, der er givet. Udfordringerne er: Implementering af ny landsoverenskomst herunder diabetesforløbsydelsen. Kommunernes ændrede rolle på sundhedsområdet. Regionsdannelse & fremtidige ændringer i specialeplanlægningen. Sundhedskoordinationsudvalg affødte aftaler om håndtering af udvalgte patientforløb, samt Implementering af kronikermodel - herunder etablering af velfungerende patientforløb i Region Syddanmark. Udfordringer peger i retning af, at almen praksis rolle i fremtiden vil undergå forandringer. Der er forventninger om, at almen praksis i højere grad, end det er tilfældet i dag indtager en markant rolle i bl.a. kronikerforløbene, samt at samarbejdet med kommunerne udvikles. Følgende fem grundlæggende elementer danner desuden rammen for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis: Landsoverenskomsten om almen lægegerning. Etablering af samarbejde med DAK-E. Region Syddanmarks overordnede strategi for arbejdet med kvalitet i sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet. Sund hele livet. 3

4 Derud over er det en underliggende forudsætning, at der rent lægefagligt sikres et højt niveau i ydelserne, at der er fokus på god kommunikation, samt at der overfor borgerne/patienterne ydes en god service. Denne overordnede referenceramme betyder, at der skal leves op til intentionerne i landsoverenskomsten vedr. kvalitetsudviklingsområdet herunder, at der skal udvikles et godt og tæt samarbejde med DAK-E. Desuden skal almen praksis være en del af den samlede strategi for kvalitetsudvikling for sundhedsområdet i Region Syddanmark. Den Danske Kvalitetsmodel skal operationalisere, så den giver mening for almen praksis i Region Syddanmark. Endelig bliver det vigtigt at udvikle og understøtte almen praksis rolle i indsatsen overfor de 8 folkesygdomme. Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til en langtidsholdbar strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis, der indeholder en række overordnede målsætninger. Strategien indeholder således en række pejlemærker, der kan navigeres efter af de aktører og beslutningstagere, der er i feltet omkring almen praksis i den syddanske region. Strategiens 3 overordnede elementer (inklusiv en række undertemaer) er: Det samarbejdende sundhedsvæsen; - Implementering af regionale sundhedsaftaler. - Fokus på sammenhængende patientforløb. - Implementering af kronikermodel. - Understøtning af samarbejdet med kommunerne. Organiseringen i praksis; - Praksisudviklingsredskaber. Tovholderbegrebet. - Anvendelse af praksis- / hjælpepersonale. - Patientarbejde uden patienter. - IT-værktøjer. - Implementering af faglige vejledninger. - Arbejdet med utilsigtede hændelser. Metoder / tilgange i kvalitetsudviklingsarbejdet - Værktøjskassen - Konsulentordninger. - Samarbejde med forskningsenheden / almen medicin, SDU. Arbejdsgruppen anbefaler, at der på baggrund af den foreslåede strategi, som noget af det første udarbejdes en konkret handleplan for, hvad der skal prioriteres af konkrete indsatsområder i kvalitetsudviklingsarbejdet for almen praksis i de kommende år. Arbejdsgruppen har taget lidt hul på forslag til udarbejdelse af en handleplan, idet der i kapitel 4 er beskrevet to temaer, der findes relevante at få tilrettelagt en sammenhængende og detaljeret plan for temaerne er: Type-2-diabetes, som regionen og almen praksis bl.a. qua den nyligt indgåede overenskomst er forpligtede til på det helt korte sigt at udarbejde en detaljeret kvalitetshandleplan for, og Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, som i forhold til hyppighed og tyngde i sundhedsvæsenet vil være meget relevant at arbejde med som tværsektorielt indsatsområde i den syddanske region. 4

5 Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der inden for de to ovennævnte sygdomsområder, satses på kvalitetsudviklingsprojekter i et samarbejde mellem almen praksis, kommuner og sygehuse. Beslutninger herom tages i de relevante overordnede ledelsesfora herunder sundhedskoordinationsudvalget I forhold til konkret organisering af kvalitetsudviklingsområdet foreslår arbejdsgruppen; At der etableres et Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalg med mellem 8 og 12 ordinære medlemmer (mellem 4 og 6 fra hver side) samt et antal rådgivere, samt at Samarbejdsudvalget for Almen Lægegerning træffer den endelige beslutning om udvalgets sammensætning. At vedlagte forslag til kommissorium (bilag 9) for KEU-udvalget godkendes. At vedlagte forslag til vejledning (bilag 10) samt ansøgningsskema (bilag 11) godkendes. At der etableres et antal praksisenheder som lokale spydspidser for kvalitetsudviklingsarbejdet og som et lokalt samlingssted for PKO, efteruddannelsesvejledere, kvalitetsudviklingskonsulenterne m.fl. At der etableres et KEU-sekretariat, der skal ses i sammenhæng med PKO-sekretariatet samt de foreslåede praksisenheder (sekretærfunktionerne). At der er en tæt sammenhæng mellem kvalitetsudvikling, efteruddannelse og forskning bl.a. via etablering af Strategisk Forum for Almen Praksis i Region Syddanmark, samt via den måde man organiserer sekretariatsunderstøtningen på. At der ansættes et antal kvalitetsudviklingskonsulenter til understøtning af kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis, samt at der snarest udarbejdes opslag for disse stillinger. Desuden finder gruppen, at følgende elementer også er vigtige forudsætninger for at få etableret en velfungerende kvalitetsorganisation for almen praksis i den syddanske region: At der etableres et velfungerende praksisinformationssystem til understøtning af samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og kommuner. At der snarest ansættes et passende antal datakonsulenter til fortsat understøtning af arbejde med implementering af IT-anvendelsen i almen praksis bl.a. med fokus på ICPC-kodning samt implementering af den nye diabetesydelse. At almen praksis ses som del af samlede kvalitetsstrategi for sundhedsvæsenet i den syddanske region, med en operationalisering af Den Danske Kvalitetsmodel så den giver mening i praksis. Det er arbejdsgruppens håb, at der med afsæt i anbefalingerne i nærværende rapport kan skabes et grundlag for at få etableret en sammenhængende kvalitetsorganisation for almen praksis i den syddanske region. At der bliver skabt en organisering, hvor der er en stærk sammenhængskraft hvor der både er respekt for de lokale forskelle, der eksisterer, samtidig med at man får udnyttet den store erfaring og kapacitet indenfor efteruddannelse, forskning og kvalitetsudvikling, som findes i den syddanske region. 5

6 1. Indledning og baggrund. Formålet med denne rapport er at give et samlet bud på organiseringen / rammen for det fremtidige arbejde med kvalitetsudvikling i almen praksis i den syddanske region herunder også en indplacering af det kommende regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg. Den fremtidige organisering af kvalitetsudviklingsområdet i relation til almen praksis i den syddanske region vil tage afsæt i en række ændringer og udfordringer herunder bl.a. de ændringer, der sker qua strukturreformen og sundhedsloven. I den sammenhæng skal nævnes kommunernes ændrede rolle på sundhedsområdet bl.a. i relation forebyggelse og rehabilitering, hvor det må forventes, at der på sigt vil udvikles et tættere samarbejde mellem almen praksis og kommunerne. Desuden betyder etableringen af et sundhedskoordinationsudvalg i regionen, og dette udvalgs store fokus på de tværsektorielle patientforløb, nye forventninger og udfordringer til almen praksis. Almen praksis vil generelt være en vigtigt brik i forhold til at få etableret velfungerende patientforløb i den syddanske region. I denne sammenhæng vil almen praksis også have en betydende rolle at spille i implementeringen af de anbefalinger, der er kommet vedr. kronikerområdet. 1 Således er der forventninger om, at der sker en fortsat udvikling af samarbejdet mellem de tre parter: almen praksis, kommuner og sygehuse. Figur 1.1 Symbolet på det samarbejdende sundhedsvæsen. De tre parter sygehuse, kommuner og almen praksis. Almen praksis Sygehuse Kommuner Regionsdannelsen vil formodentlig også på sigt medføre ændringer i specialeplanlægningen i regionen, som vil have betydning for almen praksis. Desuden vil et væsentligt perspektiv for tilrettelæggelsen af kvalitetsudviklingsområdet for almen praksis i den syddanske region også tage afsæt i at implementere den nye landsoverenskomst herunder diabetesforløbsydelsen. I denne sammenhæng vil det være væsentligt at få etableret et velfungerende og gensidigt inspirerende samarbejde med DAKenheden. 2 1 SST s rapport Kronisk sygdom, patient, sundhedsvæsen og samfund forudsætninger for det gode patientforløb, DAK-E: Den Almen Medicinske Kvalitets Enhed. 6

7 Med de mange ændringer og udfordringer, der er skitseret i ovenstående og som uddybes i rapporten, står det klart, at der ikke blot skal ske en harmonisering af det bestående / de erfaringer, der er i de 4 syddanske amter på kvalitetsudviklingsområdet for almen praksis. Der skal nødvendigvis etableres en robust kvalitetsorganisation for almen praksis, der kan tage udfordringerne op, og som sikrer koordinering, er igangsættende og understøtter kvalitetsudviklingsprocesser i den enkelte praksis Referencerammen for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis i den syddanske region. Den overordnede referenceramme for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis i den syddanske region tager afsæt i fem grundlæggende elementer, som er beskrevet kort i det følgende. Landsoverenskomsten om almen lægegerning: Fundamentet for arbejdet med kvalitetsudvikling er LOK 12C & 12D, protokollat af 21/ samt forhandlingsaftalens bilag 6. Beskrives detaljeret i kapitel 2. (Se rapportens bilag 1). DAK-E: Via bl.a. DAK-E (Den Almen Medicinske Kvalitets-Enhed) vil der ske en operationalisering af de mål, der er sat i overenskomsten vedr. kvalitetsudviklingsområdet. DAK-E vil være en strategisk vigtig samarbejdspartner. Et frugtbart samarbejde med DAK-E vil være én af måderne, hvorpå man får konkretiseret kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis i den syddanske region. (Se bilag 2 vedr. DAK-E s organisering). Overordnet strategi for arbejdet med kvalitet i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark: Almen praksis er en del af det samlede sundhedsvæsen i den syddanske region og indgår dermed i den fælles strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling (Se bilag 3). Den Danske Kvalitetsmodel: Den Danske Kvalitetsmodel er den nationale ramme for arbejdet med kvalitetsudvikling, akkreditering og sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsenet. Således skal almen praksis også være en del af denne ramme. Initiativer / tiltag fra DDK skal implementeres så de understøtter kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis i den syddanske region. Sund hele livet : Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet med fokus på de 8 store folkesygdomme 3 er ligeledes en væsentligt referenceramme for almen praksis, hvor anvendelsen af det brede sundhedsbegreb, 3 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden , side 32. De 8 folkesygdomme: Aldersdiabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdom, osteoporose, Muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme (astma og allergi), psykiske lidelser, KOL. 7

8 som ramme betyder, at forebyggelse og sundhedsfremme ikke blot har til formål at holde raske mennesker raske men også har til formål at rehabilitere syge. En væsentlig målsætning i Sund hele livet er, at det skal sikres, at der er en sammenhæng i den indsats, der er i forhold til de 8 folkesygdomme herunder også kronikerindsatsen. Denne overordnede referenceramme betyder, at vi skal leve op til intentionerne i landsoverenskomsten vedr. kvalitetsudviklingsområdet herunder, at vi skal udvikle et godt og tæt samarbejde med DAK-E. Desuden skal almen praksis være en del af den samlede strategi for kvalitetsudvikling for sundhedsområdet i Region Syddanmark. Vi skal operationalisere Den Danske Kvalitetsmodel, så den giver mening for almen praksis i Region Syddanmark. Endelig bliver det vigtigt at udvikle og understøtte almen praksis rolle i indsatsen overfor de 8 folkesygdomme kommissorium / arbejdsgruppe. Som en naturlig konsekvens af etableringen af Region Syddanmark skal der etableres en ny / sammenhængende kvalitetsorganisation for almen praksis jf. indledningen (s.1). Det Regionale Praksisudvalg og Sundhedsdirektionen har derfor bedt en arbejdsgruppe om på baggrund af vedlagte kommissorium (se bilag 4) at udarbejde et forslag til, hvordan den fremtidige organisering af kvalitetsudviklingsarbejdet for almen praksis kan udformes i Region Syddanmark. De overordnede elementer i kommissoriet er i kort form skitseret i nedenstående for den fulde tekst henvises til bilag 4: Strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis i Region Syddanmark. Arbejdsgruppen bedes komme med forslag til en overordnet strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis i Region Syddanmark. Dette skal ske med baggrund i. En grundig drøftelse af de overordnede udfordringer 4 for almen praksis. Den overordnede strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Landsoverenskomsten for almen lægegerning (2006) Forslag til indsatsområder. I forlængelse af arbejdsgruppens forslag til en overordnet strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling bedes arbejdsgruppen pege på konkrete, begrundede og prioriterede indsatsområder. Forslag til organisation. Arbejdsgruppen bedes komme med forslag til en organisationsmodel for kvalitetsudviklingsarbejdet for almen praksis, der tager afsæt i: 4 Udfordringer herunder almen praksis rolle i fremtiden, tovholderfunktion i bl.a. kronikerforløb, sundhedsaftaler, 2-aftaler, patientforløb, samarbejde med kommunerne, styrkelse af sundhedstjenesteforskningen. 8

9 En organisatorisk indplacering i regionen i snitfladen mellem kvalitetsafdelingen og praksisafdelingen. Bestemmelser i landsoverenskomsten vedr. nedsættelse af regionalt kvalitetsudviklingsudvalg for almen praksis. Etablering af samarbejdsflader med relevante lokale / nationale interessenter. Arbejdsgruppens anbefaling vedr. overordnet strategi og indsatsområder. Hensyntagen til, at der kan være lokale forskelle. Etablering af en kvalitetsorganisation, der fremmer nytænkning og udvikling med fokus på de udfordringer almen praksis står overfor. Eksisterende initiativer, redskaber og projekter. Kort beskrivelse af, hvilke initiativer, redskaber og projekter på kvalitetsudviklingsområdet (almen praksis), der er / har været i gang samt et bud på, hvordan disse initiativer etc. matcher, de udfordringer, der er beskrevet ovenfor. (Uddrag fra arbejdsgruppens kommissorium). Rapporten / forslaget til organisering skal dække mere end blot en beskrivelse af rammer og vilkår for det regionale kvalitetsudviklingsudvalg for almen praksis. Rapporten skal således pege på en model / ramme for den samlede organisering af kvalitetsudviklingsområdet for almen praksis i den syddanske region Udfordringer. I indledningen er nævnt en række af de udfordringer, som almen praksis står over for. Kort opsummeret og suppleret er der følgende udfordringer, der må tages udgangspunkt i, i forbindelse med organiseringen af kvalitetsudviklingsområdet for almen praksis: Implementering af ny landsoverenskomst for almen praksis herunder i diabetesforløbsydelsen. Kommunernes ændrede rolle på sundhedsområdet. Etablering af nye samarbejdsdimensioner mellem almen praksis og kommunerne. Regionsdannelse & fremtidige ændringer i specialeplanlægningen med afsmitning på almen praksis Sundhedskoordinationsudvalg affødte aftaler om håndtering af udvalgte patientforløb nye og ændrede krav til praksis, hvilket hænger sammen med, Implementering af kronikermodel - herunder 5 etablering af velfungerende pt.forløb i Region Syddanmark. 5 Den syddanske praksiskonsulentordning vil være et vigtigt redskab i arbejdet med at etablere velfungerende patientforløb. 9

10 Ovenstående udfordringer peger i retning af, at almen praksis rolle i fremtiden vil undergå forandringer. Der er forventninger om, at almen praksis i højere grad, end det er tilfældet i dag indtager en markant rolle i bl.a. kronikerforløbene en afklaring af bl.a. tovholderbegrebet er den forbindelse nødvendig og en konkret udfordring. Set i lyset af de mange ændringer og nye krav, der stilles til almen praksis (sundhedslov, strukturreform, kronikermodel, ny overenskomst) og for at understøtte fortsat faglig udvikling i almen praksis, er der behov for, at forskning i almen praksis opprioriteres. Endelig vil der være en væsentlig udfordring i at få etableret en sammenhængende kvalitetsorganisation for almen praksis i den syddanske region. Der skal skabes en organisering, hvor der er en stærk sammenhængskraft hvor der både er respekt for de lokale forskelle, der eksisterer, samtidig med at vi forstår at udnytte den store erfaring og kapacitet indenfor efteruddannelse, forskning og kvalitetsudvikling, som findes i den syddanske region Disponering af rapporten i øvrigt. Rapporten er disponeret således, at foruden nærværende kapitel 1 (vedr. ramme og udfordringer), indeholder de følgende kapitler, i nævnte række følge; en gennemgang af de bestemmelser i overenskomsten, der vedrører kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis (kap. 2). Kapitel 3 giver forslag til en overordnet strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis i den syddanske region. I det efterfølgende kapitel (4) gennemgås forslag til iværksættelse af to modelprojekter (vedr. type-2-diabetes og KOL). I kapitel 5 beskrives et forslag til en organisatorisk ramme for kvalitetsudviklingsarbejdet for almen praksis i Region Syddanmark herunder etableringen af Kvalitets- og EfterUddannelsesudvalget for almen praksis. Kapitel 6 er en kort opsummering af de væsentligste projekter / erfaringer fra kvalitetsudviklingsudvalgene i de 4 amter samt en præsentation af det almen medicinske forskningsmiljø ved Syddansk universitet. De sidste to kapitler er forslag til implementeringsplan (kap 7) samt konklusion og anbefalinger. Som det kan ses, er der i rapporten anvendt en lang række forkortelser bl.a. med henvisninger til det almen medicinske område m.v. Til orientering er der lavet en ordliste (se bagerst i rapporten) med en forklaring af de vigtigste forkortelser Opsummering kapitel 1. Arbejdsgruppen har haft til formål gennem denne rapport at beskrive et forslag til, hvordan den fremtidige organisering af kvalitetsudviklingsarbejdet for almen praksis kan udformes i Region Syddanmark. Der er fem grundlæggende elementer, som danner ramme for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis: Landsoverenskomsten om almen lægegerning. Etablering af samarbejde med DAK-E. 10

11 Region Syddanmarks overordnede strategi for arbejdet med kvalitet i sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel. Sund hele livet. Ud over ovennævnte ramme, er der en række udfordringer som også bliver vigtige pejlemærker i arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis i de kommende år udfordringerne er bl.a.: Implementering af ny landsoverenskomst for almen praksis. Kommunernes ændrede rolle på sundhedsområdet. Regionsdannelse og fremtidige ændringer i bl.a. specialeplanlægningen. Sundhedskoordinationsudvalg og de affødte aftaler om håndtering af udvalgte patientforløb. Implementering af kronikermodel, inkl. etablering af velfungerende patientforløb. 11

12 2. Overenskomstens bestemmelser. Rammerne for arbejdet med kvalitetsudvikling for praktiserende læger er fastlagt i Landsoverenskomsten om Almen Lægegerning (24/1-2006). Da overenskomstens bestemmelser og tilhørende aftaler er fundamentet for kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis, vil der blive gjort relativt meget ud af dette kapitel. Rammerne er nærmere beskrevet i: 12A: Fonden for kvalitetsudvikling og informatik og kvalitetsfagligt udvalg. 12B: Opgaver og beføjelser for fonden for kvalitetsudvikling og informatik. 12C: De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg. 12D: Opgaver for de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg (gældende fra 1/1-2007). PROTOKOLLAT af 24/ vedrørende kvalitetsudvikling i almen praksis. BILAG 6 til forhandlingsaftale. Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis. Se bilag 1 (jf. afsnit 1.1). I den seneste overenskomst er der sket en række betydelige ændringer, bl.a. som følge af strukturreformen, men også i relation til forsøg med nye ydelser, samt med baggrund i et ønske om en større koordinering af kvalitetsudviklingsindsatsen (national, regionalt). I nedenstående model gives et overblik over sammenhængen mellem de forskellige fonde, råd og udvalg nationalt og regionalt vedr. kvalitetsudvikling i almen praksis. Desuden vil der i det efterfølgende være en grundig beskrivelse af de enkelte elementer fastlagt i overenskomsten. Figur 2.1: Kvalitetsudvikling i almen praksis fonde, råd og udvalg nationalt og regionalt et forsøg på overblik. I&Sministeriet Danske Regioner /HS Lønnings- og takstnævnet DADL DSAM PLO Nationalt niveau IKAS Fonde og udvalg nedsat iflg overenskomsten. Fagligt Udvalg Efteruddannelses Fonden Fonden for kval.udv. og informatik & Kval. s fagligt udvalg. Forsknings- Fonden Regionalt niveau DAK-E O Å K Sundhedsvæsenets kvalitetsudvalg i Region SyddanmarkFmd: Jens Elkjær 12 Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark

13 2.1 Fonden for kvalitetsudvikling og informatik. Med den ny overenskomst etableres Fonden for Kvalitetsudvikling og Informatik. 6 ( 12A & 12B). Fonden er oprettet med henblik på at understøtte og finansiere landsdækkende kvalitets- og informatikinitiativer i almen praksis ( 12A,stk1). Fonden tager i sit arbejde udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet..og har som formål at understøtte kvalitetsudvikling i almen praksis med henblik på at forbedre kvaliteten i almen praksis ( 12B,stk.1). Desuden har fonden til opgave at understøtte it-anvendelsen i almen praksis samt almen praksis elektroniske information ifht. det øvrige sundhedsvæsen ( 12B,stk.2). I tilknytning til Fonden for Kvalitetsudvikling og Informatik oprettes DAK- Enheden, der med udgangspunkt i Rammeplan for implementering af DAKprojektets resultater 7 skal implementere de værktøjer, der er udviklet i DAKrapporten 8 samt de nye ydelser i overenskomsten (bl.a. diabetesforløbsydelsen). Dannelsen af Fonden for Kvalitetsudvikling og Informatik sker m.h.p. en bedre koordinering af kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis på landsplan. Med DAK-E etableres en egentlig national kvalitetsdriftsenhed for almen praksis, hvor regionernes kvalitets- og efteruddannelsesudvalg er tilknyttet, således at man sikrer gensidig koordinering og information. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af medlemmer fra Lønnings- og Takstnævnet (tidl. SFU) 9 og fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Fonden rådgives af Kvalitetsfagligt udvalg som beskrives herunder i afsnit 2.2. Økonomi: Regionerne indbetaler 0,94 kr. (grundbeløb) 10 pr. gruppe1-sikret pr. år til fondens arbejde. 2.2 Kvalitetsfagligt udvalg. Kvalitetsfagligt udvalg er rådgivende for fondens bestyrelse, og er sammensat således: To medlemmer fra de regionale kvalitets- og efterudannelsesudvalg (én fra hver side). Én repræsentant fra L&T-nævnet. Én repræsentant fra PLO. Én repræsentant fra IKAS. 11 Én repræsentant fra DSAM. Én repræsentant fra Sundhedsstyrelsen. Én formand (udpeges af PLO og L&T-nævnet i fællesskab). 6 Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg (CKI) afvikles. 7 Bilag 1 til samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis (= Bilag 6 til forhandlingsaftalen). 8 DAK Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt. Afsluttende rapport 2005 Del I & II. 9 Danske Regioners forhandlingspart ifht Praktiserende Lægers Organisation (PLO). 10 For alle grundbeløb gælder at disse reguleres i takt med udviklingen i honoreringsreguleringen pr. 1/10 foregående år. 11 IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. 13

14 2.3 Fagligt udvalg. Udvalg vedr. Faglig Udvikling i Almen Praksis (=Fagligt Udvalg) fortsætter uændret. ( 12E, 12F & 12G). Udvalget er sammensat af 3-4 medlemmer fra både PLO og L&T-nævnet (heraf én fra KL), desuden har I&S-min., samt Sundhedsstyrelsen hver et medlem. Parterne udpeger formanden. ( 12E, stk.3). Udvalget har til opgave at analysere og belyse faglige områder indenfor almen medicin til brug for partenes overvejelser i relation til faglig udvikling i almen praksis. Det kan være analyser vedr. en konkret sygdomsgruppe (diabetes f.x.), en specifik ydelse, eller analyser af anvendelsen af konkrete behandlings- og forebyggelsesformer. (nærmere beskrivelse se 12F,stk.1). Udvalget udarbejder desuden en beskrivelse af landsoverenskomstens ydelser m.h.p. at udgive en faglig vejledning til alment praktiserende læger og regionerne. Udvalget kan stille forslag om optagelse af nye ydelser, bortfald eller ændringer af eksisterende ydelser. Ændringer kan implementeres løbende. Økonomi: Regionerne indbetaler 0,54 kr. (grundbeløb) pr. gruppe1-sikret pr. år til dækning af udvalgets arbejde heraf anvendes 0,29 kr. (grundbeløb) til arbejdet med DSAM s kliniske vejledninger ( 108B). 2.4 Efteruddannelsesfonden. Efteruddannelsesfonden fortsætter som tidligere jf. den aftale, der blev indgået mellem partene i 1995 vedr. etablering af en fond til finansiering af efteruddannelse for almen praktiserende læger. Hver læge har en årlig efteruddannelseskonto på kr. (2006). Der gives støtte efter ansøgning til godkendte kurser. Følgende kan støttes: tabt arbejdsfortjeneste, transportudgifter, kursusgebyr, udgifter til ophold ifm kurser, studiemateriale, honorering af deltagelse i gruppemøder i den decentrale gruppebaserede efteruddannelse (DGE). Der ansættes efteruddannelsesvejledere i hver region til varetagelse af de opgaver, der er i relation til DGE samt implementering af kvalitetsudviklingsinitiativer med elementer af efteruddannelse. Efteruddannelsesfonden sekretariatsbetjenes af PLO. Efteruddannelsesvejlederne er aflønnet af Efteruddannelsesfonden. Økonomi: Regionerne indbetaler 8,16 kr. (grundbeløb) pr. gruppe1-sikret pr. år til fondens arbejde ( 108A). 2.5 Forskningsfonden og forskningsenhederne for almen praksis. Formålet med fonden er at fremme forskning i almen praksis. Hovedparten af midlerne anvendes til at finansiere de tre forskningsenheder, som er placeret ved de sundhedsvidenskabelige universitetsfakulteter i henholdsvis København, Odense og Århus. Desuden ydes tilskud til konkrete forskningsprojekter, og der kan bevilges honorarer til alment praktiserende læger for dataindsamling til forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter (efter indstilling fra Multipraksisundersøgelsesudvalget nedsat af PLO og DSAM. Jf. 108,stk.5). 14

15 Økonomi: Regionerne indbetaler 2,53 (grundbeløb) pr. gruppe1-sikret pr. år til forskningsfonden. Desuden indbetaler staten et årligt beløb på 6,57 mio. kr. (grundbeløb) til fonden. ( 108, stk.1&2). 2.6 Regionalt Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg. I nedenstående en kort gennemgang af overenskomstens bestemmelser vedr. det Regionale Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg. I kapitel 5 er der et forslag til en mere detaljeret beskrivelse af udvalgets formål, opgaver og mulige sammensætning m.v. Det Regionale Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg har til formål at fremme arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalget skal herunder bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter ( 12D,stk1). Udvalgets arbejde skal koordineres med Fonden for Kvalitetsudvikling og Informatik, DAK-E og implementere opgaver udstukket af fonden samt følge op på DAK-projektets indsatsområder (Kodning med ICPC, Indikatorudvikling, Datafangstmodul og databaser, Tilbagemelding til den enkelte læge og læring, Offentliggørelse af data), samt de indsatsområder der i øvrigt fremgår af forhandllingsaftalens bilag Desuden er der i en anmærkning til 12D en særlig beskrivelse af indsatsen i forhold til lægemiddelområdet:..de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg understøtter alment praktiserende lægers arbejde med at vurdere, sikre og udvikle kvalitet i lægemiddelanvendelsen, herunder rationel farmakoterapi.. (Anmærkning II til 12D). Det Regionale Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg nedsættes som et underudvalg under Samarbejdsudvalget i Regionen ( 12C,stk.1). Regionsrådet og Praksisudvalget i Regionen udpeger hver mindst 4 og højst 6 medlemmer til udvalget ( 12C,stk.2). Samarbejdsudvalget træffer aftale om fordelingen af midlerne, men kan delegere bevillingskompetence til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget træffer afgørelser i enighed. ( 12C,stk.4). Økonomi: Regionerne indbetaler 5,24 (grundbeløb) pr. gruppe1-sikret pr. år til det Regionale Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg ( 108C, stk.2). I forbindelse med regionsdannelsen overføres evt. uforbrugte amtslige midler pr til de nye regioner (Anmærkning til 12C,stk.5). 12 Forhandlingsaftale. Bilag 6. Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis vedr. samarbejde med DAK-E se særligt side Notat udarbejdet af kvalitetsudviklingskonsulenterne i de 4 amter i den syddanske region, s

16 2.7 Opsummering kapitel 2. I den seneste overenskomst er der sket en række betydelige ændringer. bl.a. som følge af strukturreformen, men også i relation til forsøg med nye ydelser, samt med baggrund i et ønske om en større koordinering af kvalitetsudviklingsindsatsen. Centralt i overenskomstens plan for kvalitetsområdet er en række fonde og tilsvarende udvalg: Fonden for kvalitetsudvikling og informatik, inkl. kvalitetsfagligt udvalg med rådgivende rolle. Efteruddannelsesfonden. Forskningsfonden og forskningsenhederne for almen praksis. Fagligt udvalg. Herudover er der regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg, som skal fremme arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse blandt almen praksis i regionerne. Indsatsen koordineres sammen med DAK-E og Fonden for kvalitetsudvikling og informatik. Selv om fondenes formål er forskellige, kan indsatsen på områderne med fordel koordineres i en regional strategi for at skabe synergi og klare sammenhængende mål. 16

17 3 Overordnet strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis. Det ideelle sigte for kvalitetsudviklingsarbejdet er at opstille mål for, samt at sikre ydelsernes indhold i almen praksis. 14 Visionen 15 er hele tiden at gøre tingene lidt bedre i almen praksis, end vi gjorde i går ud fra et kvalitetsperspektiv. Formålet (missionen 16 ) med at stræbe efter at gøre tingene bedre er, at forbedre den samlede patientbehandling (herunder også forebyggelse og rehabilitering), d.v.s. at bedre sundhedstilstanden og øge livskvaliteten hos patienterne / borgerne. Hvis målet er at øge kvaliteten af ydelserne i almen praksis jf. ovenstående kan der sættes ind på mange fronter. Mange forskellige indfaldsvinkler kan vælges. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der for så vidt angår kvalitetsudvikling i almen praksis i den syddanske region udarbejdes en overordnet strategi / ramme for området. Strategien: Skal indeholde en række overordnede målsætninger for arbejdet. Skal være langtidsholdbar. Skal være pejlemærker, der kan navigeres efter for alle de aktører og beslutningstagere, der er i feltet omkring almen praksis i Region Syddanmark. Strategien skal således gerne give et overordnet billede af, i hvilken retning kvalitetsudviklingen i almen praksis i den syddanske region er på vej hen. Ligeledes skal strategien gerne være basis for noget, man i den enkelte praksis kan omsætte til konkret kvalitetsudviklingsarbejde. Den overordnede referenceramme for kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis er nærmere beskrevet i afsnit 1.1. Elementerne er: Landsoverenskomsten. Den Almenmedicinske Kvalitets Enhed. Den Danske Kvalitetsmodel. Regional strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet, Region Syddanmark. Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet. Derud over er det en underliggende forudsætning, at der rent lægefagligt sikres et højt niveau i ydelserne, at der er fokus på god kommunikation, samt at der overfor borgerne/patienterne ydes en god service. Strategiens overordnede temaer angiver, på hvilke områder indsatsen / kræfterne i forhold til arbejdet med kvalitetsudvikling især skal ligge. Arbejdsgruppen peger på tre helt centrale temaer: Det samarbejdende sundhedsvæsen, organiseringen i praksis og metoder i kvalitetsudviklingsarbejdet, der hver indeholder en række undertemaer. 14 Vedsted P, Olesen F. m.fl., Almen lægepraksis i Danmark almen praksis i sundhedstjenesten. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Kbh 2005; Def. vision: Noget der er inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Visionen angiver, hvor man gerne vil hen. 16 Def. mission: Det man er sat i verden for hvorfor er vi her. 17

18 Strategien / modellen er ikke statisk, men de tre overordnede temaer må dog betragtes som holdbare også på det lidt længere sigt. De enkelte delelementer kan suppleres og udskiftes, når det er relevant. I det følgende en uddybning af de tre overordnede temaer og de enkelte delelementer under hvert tema. 3.1 Det samarbejdende sundhedsvæsen. Strukturreformen, herunder sundhedsloven, styrker og formaliserer samarbejdet blandt sundhedsvæsenets hovedaktører; praksissektoren, kommunerne og regionen. Samarbejdet bringes ind i mere formaliserede rammer. Eksempler herpå er, at der oprettes sundhedskoordinationsudvalg i hver region med repræsentanter for de tre parter (kommuner, region og praksis). Ligeledes får kommunerne fast plads i de regionale samarbejdsudvalg samt L&T-nævnet. Hovedsigtet med formaliseringen af samarbejde er at styrke koordineringen mellem parterne, samt at skabe et fælles afsæt for arbejdet med sammenhængende, tværgående patientforløb etc. 17 Med baggrund i de ændringer, der kommer til at ske jf. ovenstående vil der være en række områder, hvor det vil være vigtigt at rette opmærksomheden mod også i kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis. Regionale sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne vil have stor afsmittende virkning på arbejdet i almen praksis. Figur 3.1 Sundhedsaftalernes afsmitning på almen praksis. Sundheds.koord. s udvalg Kommune AP Region Dialog om pt. forløb S U N D H E D S A T A L E R Implementering af sundhedsaftaler 2-aftaler Kvali-kons. (AP) Dialog:Region og prak.læger (SU) forberedelse af 2 praksiskonsulenter Personale på sgh, i kommuner og praksis 17 Pedersen, Kjeld Møller, Strukturreformen: Hvorfor, indhold og mulige konsekvenser, Månedsskrift for praktisk lægegerning, Kbh, 2006:

19 I ovenstående figur 3.1 er illustreret, hvorledes organiseringen af arbejdet (udvikling, implementering m.v.) med sundhedsaftalerne har afsmitning til almen praksis. Det er vigtigt, at processen understøttes med kvalitetsudviklingsinitiativer herunder relevant efteruddannelse, evalueringer m.v., hvor også almen praksis rolle er i fokus. Både praksiskonsulenter, kvalitetskonsulenter, efteruddannelsesvejledere m.fl. vil være i fokus if.m. implementering af sundhedsaftalerne. Fokus på sammenhængende patientforløb. Et hovedtema også for det syddanske sundhedsvæsen er sammenhængende patientforløb bl.a. initieret via sundhedskoordinationsudvalget. Praksiskonsulentordningen vil blive en vigtig brik / et udførende led i arbejdet med optimering af de tværsektorielle patientforløb, som bl.a. sundhedskoordinationsudvalget beslutter, at der skal ses nærmere på. Ud over de organisatoriske udfordringer og opgaver, der vil være forbundet med arbejdet med sammenhængende patientforløb, vil der parallelt hermed være (stigende) forventninger fra patienter og pårørende om sammenhæng i det enkelte patientforløb. Det er vigtigt, at der gøres nogle overvejelser over, hvordan almen praksis understøttes (ud over indsatsen fra praksiskonsulentordningen) i den konkrete rolle/ arbejde med de sammenhængende patientforløb også i relation til at tackle de forventninger, der er hos patienter og pårørende. I øvrigt henvises til, at der i Region Syddanmark har været nedsat en, tværsektoriel arbejdsgruppe 18 med overlæge Peter Qvist som formand, der har haft til opgave at komme med konkrete forslag til hvorledes man kan arbejde med tværsektorielle patientforløb herunder fælles skabeloner i den syddanske region. Hovedanbefalingerne fra denne arbejdsgruppe kan ses i bilag Arbejdsgruppen har i øvrigt taget afsæt i det kendte materiale, der ligger i Den Danske Kvalitetsmodel vedr. patientforløb. Desuden har der i Region Syddanmark været nedsat en arbejdsgruppe også tværsektorielt sammensat med repræsentanter fra kommuner, sygehuse og almen praksis, der er kommet med forslag til etableringen af en fælles praksiskonsulentordning i den syddanske region. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a., at et af de vigtigste indsatsområder for en kommende praksiskonulentordning bliver at understøtte arbejdet med implementering, monitoriering og evaluering af de tværsektorielle patientforløb. Praksiskonsulentrapportens overordnede anbefalinger kan ses i bilag I patientforløbsarbejdsgruppen / Peter Qvist-gruppen har der været repræsentanter fra kommuner, almen praksis, sygehuse og regionen. 19 Anbefalingerne fra patientforløbsarbejdsgruppen er tiltrådt af det midlertidige kvalitetsudvalg i Region Syddanmark. 19

20 Implementering af kronikermodel. Implementering af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens rapport om kronisk sygdom 20 vil også være i fokus i de kommende år. Anbefalingerne vil også være en del af arbejdet med sammenhængende patientforløb. Implementering af kronikermodel er et vigtigt fokusområde, som skal ofres stor opmærksomhed i kvalitetsudviklingsarbejdet. Implementering af den nye diabetesydelse (LOK) vil være et vigtigt afsæt for almen praksis til at arbejde konkret med implementering nogle af anbefalingerne i ovennævnte rapport. I dette implementeringsarbejde bliver DAK-E en væsentlig samarbejdspartner for almen praksis i den syddanske region. Samarbejde med kommuner understøttes Ud over de nye ændringer, der sker qua etablering af sundhedskoordinationsudvalg, den øgede fokus på sammenhægende patientforløb herunder implementering af kronikermodel, er der også behov for at styrke den lokale samarbejdsflade mellem kommunerne og almen praksis. Kommunerne får en række nye opgaver bl.a. i forhold til forebyggelse og rehabilitering, som ikke vil kunne løftes uden et godt og tæt samarbejde med almen praksis. Der er behov for at understøtte etableringen af gode samarbejdsrelationer det kan eksempelvis være i form af fælles kvalitetsudviklingsprojekter bl.a. om de kroniske patienter. En uddybning af mulige samarbejdsrelationer mellem kommune og almen praksis ses i bilag 7. Hvorledes kommunerne vil organisere sig i forhold til de nye opgaver, vil være meget individuelt, bl.a. i for af etablering af sundhedscentre. 21 Kommunerne vil i fremtiden opbygge forskellige tiltag afhængig af lokale prioriteringer og behov, og der vil kunne opbygges ikke før sete samarbejdsrelationer/partnerskaber i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, hvor praktiserende læger vil kunne medvirke som naturlige samarbejdspartnere (bilag 7). Endvidere angiver Sundhedsloven samarbejde i forhold til forskningstiltag i kommunalt regi, hvilket åbner for et samarbejde/kvalitetsudvikling med forskningsmiljøer f.eks. universiteter og sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner. Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel og patientsikkerhed, udvikling af faglige standarder i kommunerne fordrer også krav om et tættere tværsektorielt samarbejde til sikre af kvalitative patientforløb. 20 SST s rapport Kronisk sygdom, patient, sundhedsvæsen og samfund forudsætninger for det gode patientforløb, Sundhedscentre Nye veje til mere sundhed for pengene Dansk Sygeplejeråd, 2003 Notat Inspirationspublikation om kommunale sundhedscentre KL, 2005 Sundhedscentre i kommunerne. Statusnotat om målgrupper, organisering og typer. Statens institut for Folkesundhed, 2006 Tiltag i forhold til oprettelse af akutstuer/observationsstuer (Østerbroprojektet, Ullevålprojektet, Oslo Kommune) 20

21 3.2 Organiseringen i praksis. Der er ingen tvivl om, at de udfordringer som sundhedsvæsenet og dermed også almen praksis står overfor med ændrede strukturer, øget fokus på kronikerområdet og sammenhængende patientforløb samt øget fokus på service i fht. patienter og borgere, vil give anledning til overvejelse og refleksion omkring organiseringen af arbejdet i praksis. Derfor vil et vigtigt indsatsområde i kvalitetsudviklingsarbejde være at understøtte den organisatoriske udvikling i praksis. Dette udviklingsfelt kan ses fra mange forskellige vinkler nogle få skal nævnes: Praksisudviklingsredskab. Afprøvning og understøtning af forskellige former for systematisk tilgang / analyse af praksisudvikling herunder en afklaring af svagheder og styrker i den enkelte praksis. Det kan være i form af praksis-matrix redskabet 22, eller det kan være metoder / redskaber, der udvikles i den enkelte praksis. I et pilotprojekt fra CPU (Center for Praksis Udvikling) på Fyn ses på organiseringen i almen praksis. Projektet strækker sig over 4 måneder og involverer 4 praksis (3 store kompagniskabspraksis og 1 to-lægepraksis). CPU-Projektet ser på organiseringen i de enkelte praksis bl.a: - Intern ledelse og eksterne samarbejdsrelationer. - Værdigrundlaget. - Serviceniveauet f.eks. omkring tilgængelighed. - Aftalte kompetencer (hos alle) specielt ifm kroniske patientforløb herunder funktionsbeskrivelser for de enkelte praksispersonaler, struktureret efteruddannelse. - Trivsel. Tovholderbegrebet. Tovholder er blevet et begreb, der anvendes i flæng, med uklar definition og ofte i sammenhænge, der involverer almen praksis. Derfor vil det være oplagt at få skabt en afklaring af, hvordan praksis i den syddanske region opfatter tovholderbegrebet 23 - og hvordan vi fremover vil anvende begrebet i den syddanske region. Anvendelse af praksis- /hjælpepersonale. Der vil være behov at sætte fokus på arbejdet med afprøvning af nye tilgange i anvendelsen af praksispersonalet. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med tilrettelæggelsen af kronikerindsatsen i den enkelte praksis herunder optimal anvendelse af de forskellige faglige ressourcer hvilke opgaver skal løses af lægen, hvilke kan mere hensigtsmæssig løses af sygeplejerske, laborant, diætist, farmaceut etc. Endelig gælder også, at der skal ske en videreformidling af de erfaringer, der oparbejdes i arbejdet med ændringer i anvendelsen af hjælpepersonalet Her skal vi være opmærksomme på, at DSI er i gang med et større arbejde omkring netop Tovholderbegrebet, som kunne give nyttig viden. 21

22 Patientarbejde uden patienter. Et stigende antal kronikere, nye muligheder for systematik og overblik bl.a. via elektroniske feed-back-systemer (bl.a. via datafangstmodulet) vil sætte fokus på behov for lægeligt arbejde uden patienter d.v.s. tid til planlægning, tid til patientfordybelse herunder tolkning af kronikerdata. Der vil således være behov for at gøre nogle konkrete erfaringer med arbejdet uden patienter (planlægning, monitorering af pt. m.v.), som kan være inspirationsgrundlag. IT-værktøjer /ICPC implementering. Et vigtigt område i relation til understøtning af kvalitetsudvikling i den enkelte praksis vil være en øget fokus på implementering af div. ITværktøjer til at skabe overblik og systematik. Herunder skal specifikt nævnes anvendelsen af elektronisk tilbagemelding vedr. diabetespatienterne (diabetesforløbsydelsen) samt forsat implementering af anvendelsen af ICPC-kodning (forudsætning for bl.a. anvendelsen af diabetesydelsen) i den enkelte praksis. Et forsat fokus på IT som vigtigt værktøj i kvalitetsudviklingsindsatsen kræver også at datakonsulentfunktionen i højere grad indtænkes ifm kvalitetsudviklingsinitiativer. Implementering af faglige vejledninger (DSAM) hvordan? Understøtning af implementering af faglige vejledninger (DSAM) i den enkelte praksis vil være et vigtigt indsatsområde. Det skal overvejes, hvorledes dette skal gribes an i den syddanske region, således at man både sikrer, at implementeringen sker så det giver mening for den enkelte (forskellige valgmuligheder) samtidig med, at det også er rationelt (stor udbredelse & fornuftig økonomi). Det vil være et oplagt indsatsområde for regionens efteruddannelsesvejledere via DGE 24 - grupperne, evt. i samarbejde med praksiskonsulentordning og sygehusafdelingerne, hvor det er relevant ifht den enkelte vejledning. DGE-grupperne får fat i 85% af de praktiserende læger og økonomien er kendt. Utilsigtede hændelser som redskab til læring. Arbejdsgruppen anbefaler, at almen praksis understøttes til at arbejde konstruktivt med utilsigtede hændelser som et redskab til læring. Det vil være relevant at finde flere modeller for arbejdet med utilsigtede hændelser således at der i relation til almen praksis sker en afmystificering af begrebet, at arbejdet med utilsigtede hændelser tilpasses den enkelte praksis og at opmærksomheden rettes mod muligheden for at generere læring fra utilsigtede hændelser i den enkelte praksis. Endelig vil det også være relevant at kigge på de problemstillinger, der er i snitfladerne / overgangene mellem sektorerne f.eks. på medicinområdet. Det ville være relevant at inddrage praksiskonsulentordningen samt ekspertise fra regionsfarmaceuterne. 24 DGE: Den Gruppebaserede Efteruddannelse. 22

23 3.3 Redskaber metode / tilgang i kvalitetsudviklingsarbejdet. Hvis det skal lykkes at sætte kvalificeret fokus på kvalitetsudvikling af Det samarbejdende sundhedsvæsen og Organisering i praksis vil det kræve nogle nøje overvejelser over, hvilke redskaber man bør anvende, samt hvornår man anvender dem m.v. Flere nye rapporter har konkluderet, at der stadigt er meget stor usikkerhed om, hvilke metoder, som er effektive, når praksis skal ændres; mens der er utallige studier, som har demonstreret, at en række af de mest benyttede metoder slet ingen målelig effekt har, når de anvendes alene (fx udsendelse af vejledninger og tilbagemeldinger med lægens egne nøgletal ). Det tredje overordnede tema i strategien handler derfor om, hvilke metoder og redskaber, der bør være til rådighed i kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis i den syddanske region. Som udgangspunkt indeholder værktøjkassen et meget stort antal instrumenter, som bør vurderes. Brugen af disse instrumenter kan styrkes gennem en række konsulentfunktioner og bør evalueres i et samarbejde med det regionale almen medicinske forskningsmiljø ved Syddansk Universitet. Værkstøjskassen skal løbende udvikles og kan bl.a. omfatte: Faglige vejledninger quidelines, vejledninger fra sygehus-afdelinger o.s.v. Efteruddannelse. - Efteruddannelsegrupper (DGE), - Forskellige former for kurser. - E-learning ICPC-kodning i journalen, datafangst og elektronisk feedback med egne data. Kvalitets-cirklen, dvs registreringer kombineret med sammensatte påvirkninger (APO). Facilitering, dvs personlig henvendelse til lægen fra en kvalitetskonsulent. Udvikling af stratificeringsmodeller (hvad bør klares henholdsvis på sygehus, i praksis og ved egenomsorg). Udvikling af indikatorer for god kvalitet og tilbagemelding af praksisdata. Patientevalueringer af praksisarbejdet. Rapportering af uhensigtsmæssige hændelser. Virksomhedsudvikling og akkreditering. 23