Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis

Transkript

1 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION BILAG 6 til Forhandlingsaftale Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse Side 2 1. Status for kvalitetsarbejdet i regi af Landsoverenskomsten 1.1. Starten på kvalitetsudvikling i overenskomstsregi Den danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet De fire indsatsområder DAK projektets resultater overordnet set Elementer i en implementeringsstrategi 6 3. Organiseringen af kvalitetsarbejdet 7 *** Bilag 1: Rammeplan for implementeringen af DAK-projektets resultater 10 Rammeplanen indeholder: Kodning med ICPC 10 Indikatorudvikling 12 Datafangstmodul og databaser. 13 Tilbagemelding til den enkelte læge og læring 14 Offentliggørelse af data 15 Bilag 2: 16 Krav og forudsætninger for etableringen af en klinisk database for almen praksis Bilag 3: 21 Protokollat vedrørende kvalitetsudvikling i almen praksis Bilag 4: 23 Ny overenskomsttekst

3 1. Status for kvalitetsarbejdet i regi af Landsoverenskomsten Side Starten på kvalitetsudvikling i overenskomstsregi Ved overenskomstforhandlingerne i 1995 mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) blev kvalitetsudviklingsprojekter for praktiserende læger tilført midler gennem amtslige puljer. Denne decentrale satsning er internationalt set unik og har medført en betydelig lokal aktivitet. Parterne nedsatte samtidig et Centralt Kvalitetsudvalg 1 (CKI) som et samarbejdsudvalg om emnet. Udvalget havde ikke til opgave at drive projekter men at være samlende og informationsformidlende. Ved fornyelsen af Landsoverenskomsten i 2003 blev aftalt, at der skulle ske en styrkelse af de landsdækkende initiativer. CKI fik derfor tilført ekstra midler i en 2-årig periode, ligesom informatikindsats blev defineret ind under udvalgets kommissorium. Udvalget fik til opgave at igangsætte konkrete kvalitetsudviklingsprojekter på fire indsatsområder, og med det var Det Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsprojekt (DAK) en realitet. Det almenmedicinske kvalitetsprojekt (DAK projektet) startede i oktober 2003 og sluttede oktober Den danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet Det er i overenskomsten fastlagt, at DAK projektet skal tage udgangspunkt i "Den nationale strategi for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet", udgivet i 2002, samt i principperne bag "Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet", som de er skitseret i notatet "En landsdækkende dansk kvalitetsmodel - en skitse" af 24. maj 2002, samt i modelskrivelsen af august Heraf følger, at kvalitetsudviklingen skal sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænser, udvikle et dansk sæt af generiske og sygdomsspecifikke standarder og indikatorer, inddrage viden og materiale fra eksisterende kvalitetsudviklingsprojekter og etablere et evalueringssystem. Desuden er det en præmis, at arbejdet skal baseres på læring og kontinuerlig kvalitetsforbedring. 1 CKI er et overenskomstnedsat udvalg med repræsentanter for Sygesikringens Forhandlingsudvalg, P.L.O., DSAM, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

4 1.3. De fire indsatsområder I overenskomsten, der trådte i kraft 1. april 2003, beskrev parterne fire områder, hvor central koordinering og udvikling er ønskelig, og som DAK skulle beskæftige sig med: A) Udarbejdelse af kvalitetsindikatorer til brug i almen praksis. B) Understøttelse af it-anvendelse, herunder udbredelsen af ICPCkodning. C) Udvikling af metoder til at sikre patientperspektivet og brugerinddragelse. D) Kvalitetsudvikling af sammenhængende patientforløb mellem sygehusvæsenet og almen praksis. Praksis- og kvalitetsdeklaration blev behandlet af en særlig gruppe, der formelt hørte under gruppe C, men som arbejdede uafhængigt. Der foreligger en særskilt rapport om praksisdeklaration. Herudover har fejl og utilsigtede hændelser været indpasset i arbejdet, og der er beskrevet danske og udenlandske erfaringer med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i almen praksis. DAK projektet har udarbejdet en omfattede hovedrapport samt delrapporter om projekterne A.-D. I rapporterne er arbejdet og projektets anbefalinger nøjere beskrevet. Disse rapporter udgør grundlaget for nærværende samarbejdsaftale. Side DAK projektets resultater overordnet set. Parterne er enige om, at det på bedste vis er lykkedes at indfri de ambitioner, som lå bag DAK-projektet. Dels er det lykkedes at udvikle sundhedsfaglige redskaber, der fremover kan understøtte kvalitetsudviklingen i almen praksis, og samtidig er der via disse redskaber og DAKprojektet som sådan sat yderligere skub i den generelle kvalitetsudvikling i almen praksis. Denne udvikling skal også komme et fremtidigt samarbejde mellem almen praksis og institutionen bag den danske kvalitetsmodel (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) til gode. De konkrete resultater af DAK-projektet kan kortfattet oplistes på denne måde: sundhedsfaglige kvalitetsmetoder afprøvet og analyseret metode til udvikling af indikatorsæt afprøvet

5 et klinisk indikatorsæt for diabetes, som det første sygdomsspecifikke, er klar til implementering, It-redskaber udviklet og klar til at understøtte implementering af kvalitetsudvikling erfaringer med organisering af kvalitetsudvikling i almen praksis Side 5 Sekretariaterne er enige om at de næste skridt i udviklingen bl.a. går på at få udbredt og implementeret de redskaber, som er udviklet, og at dette arbejde skal fungere som omdrejningspunktet for den fortsatte proces. Der er samtidig enighed om, at den fortsatte udvikling overordnet set har følgende arbejdsområder: 1. Udarbejdelse af en implementeringsstrategi for de færdigudviklede metoder og redskaber 2. Udformning af organisatoriske rammer centralt og decentralt for implementering og nye udviklingsinitiativer, samt for det kommende samarbejde med fx IKAS - Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsnet. 3. Udarbejdelse af implementeringsmodeller over for den enkelte deltagende læge

6 2. Elementer i en implementeringsstrategi Sekretariaterne har udarbejdet en implementeringsstrategi. I den forbindelse er der beskrevet en procescirkel som strategien tilrettelægges efter. Implementeringsstrategien tilrettelægges over følgende elementer: Side 6 Figur 1. Elementer i Implementering af kvalitetsudvikling. ICPC Indikatorer Datafangst Læring Database Offentliggørelse I Bilag 1 er gengivet Rammeplan for implementeringen af DAKprojektets resultater. I Rammeplanen fastlægges henholdsvis mål og instrumenter for, hvorledes implementeringen af DAK projektet gennemføres i næste overenskomstperiode indenfor procescirklens elementer. Ydermere henvises til bilag 3 Protokollat vedrørende kvalitetsudvikling i almen praksis i Landsoverenskomsten, hvor parterne har fastlagt vilkårene for arbejdet med Rammeplan for implementeringen af DAK-projektets resultater. Protokollatet henviser til rammeplanen som det mere detaljerede arbejdsgrundlag. Endelig er der udarbejdet en budget for parternes kvalitetsarbejde i den kommende periode. Dette budget fremgår af bilag 5.

7 3. Organiseringen af kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet i den forgangne overenskomstperiode har været vellykket på trods af den løse projektorganisation og udvalgsform, som arbejdet har været organiseret i. Men skal målene nås i den kommende periode, hvor der også er behov for at igangsætte egentlig drift af kvalitetsudviklingen, er der behov for at etablere en mere fast struktur. Side 7 På den baggrund er det aftalt: at der etableres en Kvalitets- og Informatikfond på linje med parternes øvrige fonde at der i fondens regi etableres en DAK-E Den Almenmedicinske Kvalitets-Enhed at regionerne knyttes tættere til enheden at der med regionsdannelsen sker en reorganisering af de amtslige kvalitetsudvalg til det regionale niveau at styringen af området foregår dels gennem en bestyrelse, der lægger de overordnede linjer, dels gennem et kvalitetsfagligt udvalg, hvori regionerne inddrages, og som er rådgivende overfor såvel bestyrelse som ledelsen i den almenmedicinske kvalitetsenhed. at samarbejdet mellem Kvalitets og Informatikfonden og IKAS udbygges, således, at der sker en fortsat koordinering og afstemning af kvalitetsaktiviteter, specielt med henblik på udarbejdelsen af en kvalitetsmodel for hele sundhedsvæsenet. Nedenstående Figur 1 skitserer parternes tanker bag den nye struktur. Fondstanken adskiller sig ikke væsentligt fra den konstruktion, der er i dag, hvor der indbetales fælles midler til CKI. Da der imidlertid vil være behov for en konstruktion, der kan tage ansvar for egentlige ansættelsesforhold og en større økonomi, er parterne enige om at der etableres en organisationsstruktur som en parallel til eksempelvis Forskningsfonden og Efteruddannelsesfonden.

8 Side 8 Figur 2. Skitse til Den Almen Medicinske Kvalitets-Enhed. Ad bestyrelse: Her skal sidde repræsentanter for SFU/Lønnings- og Takstnævnet, og PLO (og DSAM på en PLO plads). Sekretariatsbetjenes af SFU og PLO i fællesskab, men SFU har hovedsekretariatsfunktionen. Bestyrelsens sammensættes efter samme princip som kendes fra Forskningsfonden og efteruddannelsesfonden. Således vil SFU og PLO hver være politisk repræsenteret med 2-3 personer. Ad kvalitetsfagligt udvalg: Udvalgets sammensætning er i vidt omfang en forsættelse af CKI, dog udvidet med repræsentanter for de regionale kvalitetsudvalg, de faglige miljøer og IKAS. Denne udvidelse må dog ikke føre til at udvalget bliver for stort. Enheden varetager sekretariatsfunktionen. Ad Enheden: Der ansættes en leder med en mindre teknisk-administrativ stab. Faglige konsulenter og it-konsulenter ansættes i takt med, at der er behov for enten at sikre drift af eller udvikling af de i Rammeplanen anførte initiativer. Al dokumentation af arbejdet samles i enheden. Der nærmere forhold omkring ansættelse og normeringen til enhed er beskrevet i budgettet bilag 5.

9 Enhedens regnskabsføring og administrative personaleforhold varetages af Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Lønnings- og takstnævnet. Der fastlægges et budget for enheden, som Enhedens ledelse råder over. Side 9 Det er vigtigt, at der etableres et godt samarbejde med såvel det regionale niveau, som de i sundhedsvæsenet værende institutioner og myndigheder, der er involveret i kvalitetsarbejdet for sundhedsvæsenet specielt aktiviteterne i og omkring IKAS. Dette er skitseret i nedenstående figur 2. Figur 2. Samarbejdsmodel for DAK-E

10 BILAG 1: Side 10 Rammeplan for implementering af DAK projektets resultater. Parterne er enige om, at kvalitetsudvikling i almen praksis fortsat skal fremmes, dels gennem centrale initiativer, dels gennem de initiativer, der foregår i det enkelte amt/region. En koordinering af indsatsen er tiltagende nødvendig og skal søges yderligere fremmet i perioden. Arbejdet skal tage udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel/IKAS Parterne fastlægger med nedenstående tekst konkrete mål og initiativer for den kommende periodes kvalitetsudvikling. Samtidig reorganiseres kvalitetsarbejdet med henblik på at styrke sammenhængskraften i den almen medicinske kvalitetsudvikling og samarbejdsfladerne til det øvrige sundhedsvæsens kvalitetsudvikling. Opgaverne løses indenfor de afsatte ressourcer, jfr. 108 B 1. Kodning med ICPC International Classification for Primary Care Forklaring: ICPC-kodning også kaldt diagnosekodning er en international anvendt kodningspraksis for almen medicin, hvor der gennem et tal- og bogstavsystem skabes overblik over henvendelsesårsager. Ved at ICPC-kode kan lægen let finde og samle notater fra de konsultationer, der har samme kode og derved få overblik og vigtige informationer om sygdomsmønstre og -forløb m.m. Via DAK-projektet er der opbygget et landsdækkende ICPCkodenetværk, som gennem de amtslige kvalitetsudviklingsudvalg bl.a. støtter op om uddannelse i ICPC-kodning blandt alment praktiserende læger. Kommende mål vedr. ICPC-kodningen er: løsning af tekniske problemer med at få ICPC-klassifikationen til at virke i forskellige lægesystemer, fremme interessen blandt de praktiserende læger for at ICPCkode,

11 fortsat videreudvikling og vedligeholdelse af ICPCklassifikationen, således at ICPC2 kan være velintegreret i lægesystemerne, i takt med at datafangst skal anvendes Udbredelse af ICPC-kodning i almen praksis Side 11 Initiativerne i den kommende overenskomstperiode vil være: videreudvikling og udbredelse af klassifikationen blandt praktiserende læger. dokumentation af metoden, fortolkninger m.v. således at det sikres, at der kan stilles relevant viden til rådighed for alle praktiserende læger om kodningen melding fra parterne til systemhusene om, at det anses som en del af kravet til almen praksis lægesystemer, at der skal være adgang til opdaterede versioner af ICPC-klassifikationen drøftelse og evt. aftale med Sundhedsstyrelsen vedr. den langsigtede sikring af ICPC-klassifikationens udvikling og vedligeholdelse amtslig/regional forankring af ICPC kodenetværk og uddannelsesaktiviteter 2. Indikatorudvikling Forklaring: Et indikatorsæt kan anskues som en række punkter på en lægefaglig huskeliste, der oplister de undersøgelser, procedurer og spørgsmål m.v. som lægen skal være opmærksom på i forbindelse med sin behandling af patienten. Når punkterne på listen er gennemgået, kan lægen sige, at en standard eller dele af et antal standarder for et givet sygdomsområde er opfyldt. Indikatoren kan således bruges til at måle og overveje kvaliteten og dermed til læring. ICPC og indikator hænger sammen på den måde, at der sker en kodning af de indikatorer, som er udviklet for en given sygdom. DAK-projektet har udviklet en metode til at udarbejde indikatorer. Der er udviklet tre indikatorsæt to sæt knyttet til specifikke sygdomme (type 2 diabetes og hoste) og et sæt, der retter sig mod generelle forhold, nemlig henvisninger og epikriser mellem alm. praksis og sygehus. På sygehusniveau findes der også et indikatorsæt for type 2 diabetes, og der er betydelig sammenfald mellem de indikatorer, som er udviklet for diabetesbehandlingen i almen praksis og dem, som er udviklet til måling af kvaliteten af behandling i sygehussektoren.

12 Projektet har også arbejdet med generelle indikatorer for patienternes evaluering bla. gennem det såkaldte DANPEP projekt. Der foreligger et forslag til en metode for anvendelse af patientevaluering i almen praksis, som er afprøvet i 25 % af praksis på forskellig vis. Metoden indebærer en række spørgsmål om lægens empati, lægens håndtering af kerneydelsen og lægens tilgængelighed. Side 12 Kommende mål vedr. indikatorer er: det udviklede indikatorsæt for type 2 diabetes implementeret i almen praksis via de aktiviteter som er aftalt i Protokollat om forløbsydelser for diabetespatienter i almen praksis i Landsoverenskomsten. udvikling og aftestning af nye sygdomsspecifikke indikatorsæt for større kroniske sygdomsgrupper efter en aftalt prioritering udvikling og aftestning af nye generelle indikatorer efter en aftalt prioritering koordinering med indsamling af tilsvarende data fra sygehussektoren så patientforløbet også kan følges (delmængde), fastholdelse af patientperspektivet Initiativerne i den kommende periode vedr. indikatorer vil være, at parterne sammen understøtter den størst mulig udbredelse af måling af kvaliteten ved diabetesindikatorer at samarbejde med NIP om indberetning af de fælles diabetesindikatorer som en delmængde af de i øvrigt indsamlede indikatorer, jfr. ovenfor at videreudvikle sygdomsspecifikke og generelle indikatorer og afprøve dem i pilotprojekter at samle dokumentationen af indikatormetoden og de enkelte indikatorer og stille disse til rådighed for alle praktiserende læger at samarbejde med andre lægelige kvalitetsudviklingsorganisationer som Den Nationale Kvalitetsmodel, DGMA og NIP om metoder og evt. fællesprojekter at finde en model for systematisk inddragelse af patientperspektivet, der baserer sig på erfaringerne med DANPEP - evt. i regional sammenhæng. Udformningen af nye indikatorsæt og standarder, til brug i almen praksis gælder, skal koordineres og afstemmes med de indikatorer og standarder som udarbejdes af IKAS metodiske og emnemæssigt -, således, at der

13 sikres en sammenhængende dataindsamling dækkende for hele sundhedsvæsenet. Side Datafangstmodul og databaser. Forklaring: datafangstmodulet er et it-værktøj, der muliggør en automatisk og systematisk dataopsamling i det elektroniske journalsystem, som lægen bruger dagligt. Datafangstmodulet er et softwareprogram, der kan samle kliniske nøgledata så som ICPC-koder, medicin, ydelser, laboratorieværdier osv. med administrative patientoplysninger og dermed give lægen et overblik over bestemte patientgrupper og deres sygdomsmønstre, forløb og -behandling. Datafangstmodulet er med andre ord den tekniske løsning, som gør det muligt, at ovenfor omtalte ICPC-kodning og indikatorsæt kan finde sammen i et dataudtræk. En klinisk database indeholder foruddefinerede (sygdoms)specifikke oplysninger, hentet fra journalsystemer i almen praksis. En sådan database findes ikke endnu. Perspektivet i datafangstmodulet er, at det åbner op for muligheden for at samle specifikke (sygdoms)data fra journalsystemer i en database. Datafangstmodulet er udviklet i DAK regi i en basisudgave med støtte fra IMS. Modulet pilottestes indenfor de nærmeste måneder i 15 klinikker, der har de to lægesystemer, der er indgået aftale med om implementering. Hermed er potentielt omfattet ca. 27 % af lægerne. Det er en nødvendig forudsætning for at kunne indsamle data, at datafangstmodulet bringes til at virke. En database er tilsvarende en nødvendigt forudsætning for at opsamle data på en betryggende måde, der samtidig sikrer en styret og effektiv anvendelse af data. Kommende mål vedr. datafangstmodulet og etablering af en database: sikring og videreudvikling af datafangstmodulet etablering af en database for almen medicin udbredelse af datafangstmodulet til samtlige lægesystemer kobling mellem datafangstmodulet og klinisk database retningslinjer for hvordan datafangstmodulet kan bringes i anvendelse i relation til kvalitetsudvikling, forskning mv. og på hvilke vilkår i den enkelte læges praksis. Initiativer i den kommende periode vedr. datafangst og databaser vil være: videreudvikling af datafangstmodulet

14 forestå udbredelsen til samtlige lægesystemer sikre koblingen mellem datafangstmodulet og den almen medicinske database og evt. andre databaser etablering af en almen medicinsk database i sundhedsvæsenets itlandskab, (Se bilag 2), it-konsulenter i amterne bistår læger med it-relaterede problemstillinger i relation til datafangst. Side Tilbagemelding til den enkelte læge og læring Forklaring: Med tilbagemelding menes den tilbagerapportering, der sker fra databasen til lægen, og som kan danne grundlag for læring og dermed den egentlige kvalitetsudvikling Hvis udbredelsen af ICPC og implementeringen af datafangstmodulet skal fange bredt an blandt de praktiserende læger, er det centralt, at lægen modtager informationer tilbage fra den nationale database, og at disse informationer kan omsættes til egentlig kvalitetsudvikling af lægens egen praksis. DAK-projektet har tydeligt vist, at en central del i kvalitetsudviklingen er at sætte lægen i stand til at handle på oplysningerne og dermed forbedre sin praksis. Kommende mål vedr. feedback med henblik på læring vil være: at det sikres den enkelte læge, der indrapporterer sine data, en adækvat og systematisk feedback af data, at der stilles redskaber og metoder til rådighed, for at den enkelte læge/lægeklinik kan arbejde med tolkning og adfærdskorrektioner i relation til kvalitet Initiativer i den kommende periode vil derfor være: at der i såvel databasens administration, som i forhold til de læger, der er engarerede i kvalitetsudvikling, arbejdes med at fremstille data på en måde, der skaber læring og giver lægen mulighed for benchmarking at der i den enkelte amt/region arbejdes på at udvikle metoder i relation til DGE m.v., der kan bistå den enkelte læge/klinik med kvalitetsudviklingsprocessen i praksis

15 5. Offentliggørelse af data. Forklaring: Med offentliggørelse menes graden af offentliggørelse af de kvalitetsdata som produceres via datafangstmodulet og en evt. database for almen praksis. Dataoplysningerne bruges i dag i sygehusvæsenet til at give offentligheden indsigt i kvaliteten af behandlingen på de syv udvalgte sygdomsområder. Side 15 Også patienterne skal bidrage med andre oplysninger end deres journaldata til kvalitetsudviklingen af almen praksis. I sygehussektoren offentliggøres hvert andet år en patienttilfredshedsundersøgelse, som udtrykker patienternes oplevelse af og erfaring med denne del af sundhedsvæsenet. I DAK-projektet har man, jfr. omtalen under indikatorer, også arbejdet med inddragelse af patientperspektivet, ikke med henblik på en stor offentlig tilfredshedsmåling, men som en isoleret tilbagemelding til den enkelte læge om patienternes oplevelse af netop dennes praksis. Kommende mål vedr. offentlighed er: data offentliggøres således, at der gives indsigt i kvaliteten i almen praksis, men uden at det er muligt at identificere enkeltlæger. den enkelte læge, der indberetter, får adgang til at kommentere data inden offentliggørelsen data fra den almen medicinske database offentliggøres i forbindelse med en årsrapport evt. data indberettet til NIP fra almen medicin offentliggøres først efter fastlæggelsen af en model, der imødekommer ovennævnte hensyn Initiativer i den kommende periode vil derfor være: databasebestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes en metode til offentliggørelse af data i den almen medicinske database gennem årsrapporten, der overholder disse hensyn der arbejdes videre med metoder til offentliggørelse af patientoplevet kvalitet i almen praksis

16 BILAG 2: Krav og forudsætninger for etablering af en klinisk database for almen praksis. Side 16 I forlængelse af Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt er der opstået behov for etablering af en klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis. Nedenstående notat beskriver krav og forudsætninger for etablering af en klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis i regi af sygehusejernes eksisterende kliniske kvalitetsdatabaser. I den forbindelse er parterne enige om, at Sundhedsstyrelsens kommende bekendtgørelse om landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser skal tilgodese de særlige forhold der gælder for nyetablering og drift af en kliniske kvalitetsdatabase for almen praksis. Definition på en klinisk kvalitetsdatabase I dokumentet Basiskrav for kliniske kvalitetsdatabaser, gældende for sygehusejernes kvalitetsdatabaser, finder man følgende definition på en klinisk kvalitetsdatabase: Et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb. (Dokumentet kan læses på følgende adresse: Basiskrav for en klinisk kvalitetsdatabase I samme dokument Basiskrav for kliniske kvalitetsdatabaser oplistes krav, som skal opfyldes for at en database anerkendes som en klinisk kvalitetsdatabase. Disse krav er: Sundhedsfaglige basiskrav: o omhandler bl.a. krav vedrørende relevansen af sygdomsområde, krav til kvalitetsindikatorerne og til de analyser, som databasen gennemfører. Organisatoriske basiskrav: o omhandler bl.a. databasens organisatoriske struktur; sammensætningen af databasens styregruppe, dataansvarlig offentlig myndighed samt tilknytning til videnskabeligt

17 selskab og kompetencecenter. Der ud over omhandler disse krav databasens dækningsgrad. Side 17 Informatiske basiskrav: o omhandler bl.a. krav til databasens it-platform, ind- og uddateringsside og sikkerhed omkring håndtering af personhenførbaredata. Basiskrav for afrapportering og offentliggørelse: o omhandler bl.a. frekvens af afrapportering til de indberettende enheder, krav om årsrapporter og offentliggørelse af data. Ud over disse krav skal en klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis også leve op til en kommende godkendelsesordning og lovbekendtgørelse for kliniske kvalitetsdatabaser, som for øjeblik er under udarbejdelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Basiskrav i relation til etablering af en klinisk (kvalitets-)database for almen praksis I det følgende er beskrevet, hvad de nævnte basiskrav har af betydning/konsekvens for etableringen af en klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis. Sundhedsfaglig basiskrav for en klinisk kvalitetsdatabase for alm. praksis. Etableringen af en klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis vil være sundhedsfaglig relevant: Fordi en sådan database kan supplere de eksisterende databaser med data fra primærsektoren og dermed skabe mulighed for tværsektoriel kvalitetsmonitorering af hele patientforløb på udvalgte områder, Fordi der er udviklet og afprøvet kvalitetsindikatorer dækkende for almen praksis for type 2 diabetes, der både supplerer eksisterende data på diabetesområdet og præsenterer nye data fra området, Fordi der ikke i forvejen findes en sådan database, og databasen vil dermed være den første af sin art til kvalitetsmonitorering og kvalitetsudvikling i almen praksis,

18 Fordi databasen specielt på sigt vil være i stand til at dække meget store og ressourcetunge sygdomsområder. Side 18 Udarbejdelsen af nye sundhedsfaglige indikatorer skal være velbegrundet og velafgrænset og være udformet på baggrund af anerkendte metoder. Organisatoriske basiskrav for en klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis. Bestyrelsen eller den faglige styregruppe for en klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis skal bestå af repræsentanter fra overenskomstens parter eller repræsentanter fra CKI, repræsentanter fra hhv. den regionale og kommunale verden, repræsentanter fra relevante videnskabelige selskaber (DSAM), praktiserende læger fra regionerne, den dataansvarlige offentlige myndighed (amt/region) samt en repræsentant fra databasens kompetencecenter. For at skaffe opbakning til databasen i hele landet skal repræsentanterne sammensættes med så bred geografisk spredning som muligt. Databasens bestyrelse/faglige styregruppe har til opgave at: vedligeholde og drive databasen, forestå ansøgningsproceduren til databasesekretariatet, udforme og afgive regnskab, sikre overholdelse af basiskrav, udvikle datasættet, afrapportere, offentliggøre og sprede databaseerfaringer, forestå sundhedsfaglige audit og faglige fortolkninger, sikre implementering i de faglige miljøer. De administrative opgaver kan deles med andre databaser. Det er derfor ikke en forudsætning, at databasen har eget sekretariat. En klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis skal både i udviklings- og driftsfasen tilknyttes et af de tre nationale kompetencecentre, hvorfra databasen kan trække på it-mæssig, biostatistisk og epidemiologisk ekspertise. Valg af kompetencecenter afhænger af de sygdomsområder, der indsamles data på. Der er tale om en nyoprettet klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis, som skal forene data fra et større antal forskellige benyttede lægesyste-

19 mer, og derfor er kravet om en landsdækkende dækningsgrad og datakomplethed indtil videre udformet således: Side 19 i takt med de i almen praksis benyttede lægesystemer kobles op til den kliniske kvalitetsdatabase, skal der senest et halvt år til et helt år efter påbegyndt indberetning fra det enkelte lægesystem være opnået en dækningsgrad på mindst 90%. alle benyttede lægesystemer skal inden for næste overenskomstperiode være koblet op til den kliniske kvalitetsdatabase Databasens samlede dækningsgrad skal ved periodens afslutning være mindst være 90% Informatiske krav for en klinisk kvalitetsdatabase for alm. praksis. Forud for udviklingen og driften af en klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis skal der udarbejdes en velbeskrevet kravspecifikation, som fremadrettet dokumenterer opbygning, formål og perspektivet for databasen og konkret danner baggrund for udbudet til etableringen af selve databasen. En klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis skal være opkoblet til det offentlige sundhedsdatanet, og således sende og modtage data via dette net. Ved afsendelse og modtagelse af data skal benyttes snitflader til OIO-XML, og der skal som minimum anvendes ICPC. Databasen skal have en klar og veldokumenteret datamodel, og datamodellen skal anvende en veldefineret organisationsklassifikationssystem med historik for almen praksis. Databasen skal leve op til de lovgivningsmæssige bestemmelser vedr. håndteringen af personhenførbare data. Dette betyder bl.a., at databasen skal godkendes af Datatilsynet, og at følgende sikkerhedskrav skal være opfyldt: Autenticitet dvs. vished for at maskinel og person er dem de udgiver sig for, Autorisation dvs. individuel adgang til specifikke data og tjenester kan styres Hemmeligholdelse dvs. at data ikke kan læses af uvedkommende, Integritet dvs. at data ikke kan ændres på uautoriseret vis, Tilgængelighed dvs. vished for at systemet er tilgængeligt.

20 Side 20 Klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis og basiskrav for afrapportering og offentliggørelse. Afrapporteringen fra databasen til de deltagende lægeklinikker skal som minimum ske kvartalsvis. Til dette formål kan databasens bestyrelse benytte de standardafrapporteringsmodeller, som det tilknyttede kompetencecenter råder over, eller bestyrelse kan initiere udformningen af nye og til almen praksis tilpassede modeller. En gang årligt skal der udarbejdes og offentliggøres en årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase for almen praksis. Årsrapporten har til hensigt at understøtte kvalitetsudvikling i almen praksis og informere om behandlingskvaliteten i almen praksis på et givet sygdomsområde. Niveauet for offentliggørelse af kvalitetsdata skal ligge lige netop dér, hvor det ikke er muligt at genkende den enkelte læge, men fortsat giver offentligheden en meningsfyldt indsigt i behandlingskvaliteten i et afgrænset, geografisk område fx offentliggørelse på kommuneniveau.

21 BILAG 3. Protokollat vedrørende kvalitetsudvikling i almen praksis Side 21 Protokollat vedr. kvalitetsudvikling, jfr. 12 A, B, C og D samt 108 C. Parterne er enige om, at kvalitetsudvikling i almen praksis fortsat skal fremmes, dels gennem centrale initiativer, dels gennem de initiativer, der foregår i det enkelte amt/region. En koordinering af indsatsen er tiltagende nødvendig og skal søges yderligere fremmet i perioden. Arbejdet skal tage udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel/IKAS Implementering af DAK projektet og den fortsatte udvikling heraf Parterne har i Rammeplan for implementeringen af DAK-projektets resultater fastlagt mål og initiativer for den kommende periodes opfølgning på DAK projektets resultater, der lægger sig tæt op af arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel, varetaget af IKAS. Parterne er enige om, at der i perioden kan være behov for at igangsætte andre initiativer, f.eks. i relation til patientsikkerhed, understøttelse af it udvikling og arbejdet med praksis- og kvalitetsdeklarationer og servicemål. Disse opgaver prioriteres inden for den økonomiske ramme, der er afsat. Organisering af kvalitetsarbejdet i almen medicin Samtidig reorganiseres kvalitetsarbejdet med henblik på at styrke sammenhængskraften i den almenmedicinske kvalitetsudvikling og samarbejdsfladerne til det øvrige sundhedsvæsens kvalitetsudvikling. Regionerne knyttes i den nye organisation tættere til kvalitetsarbejdet i landsoverenskomstens regi med henblik på, at der kan ske en fælles erfaringsudveksling og prioritering af anvendelsen af midlerne på kvalitetsområdet. Regionerne får dermed en naturlig rolle i implementeringen af kvalitetsudvikling og efteruddannelse i relation til nye faglige ydelser mv. Der etableres en Kvalitets- og Informatikfond med en bestyrelse bestående af 2-3 personer udpeget af Praktiserende Lægers Organisation og DSAM og 2-3 personer udpeget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg (fra 1. januar 2007 af Lønnings- og takstnævnet). Fonden har til formål at finansiere landsdækkende kvalitets- og informatikinitiativer for de alment

22 praktiserende læger efter Landsoverenskomsten, og skal desuden sikre, at kvalitetsudviklingsarbejdet i almen praksis overordnet set bevæger sig i samme retning som Den Danske Kvalitetsmodel (IKAS). Kvalitetsarbejdet for almen praksis tager derfor udgangspunkt i de kvalitetsaktiviteter som foregår i og omkring Den Danske Kvalitetsmodel (IKAS). Fonden kan desuden understøtte it-anvendelsen i almen praksis og den elektroniske kommunikation i forhold til det øvrige sundhedsvæsen samt patienter. Fondens bestyrelse tager stilling til midlernes anvendelse, evt. efter indstilling fra det kvalitetsfaglige udvalg. Hver af parterne udpeger en sekretær for fondsbestyrelsen. Den daglige administration varetages af Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Lønnings- og Takstnævnet. Side 22

23 BILAG 4: Side 23 Ny overenskomsttekst 12.A. Kvalitetsudvikling i almen praksis (erstatter nuv. 12A) Stk.1. Med henblik på at understøtte og finansiere landsdækkende kvalitets- og informatikinitiativer i almen praksis oprettes en Kvalitets- og Informatikfond for almen praksis. Stk.2. Fondens formand udpeges af Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Lønnings- og takstnævnet og næstformanden af Praktiserende Lægers Organisation. Fonden består derudover af 2-3 medlemmer udpeget af Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin i fællesskab samt 2-3 medlemmer udpeget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg (Lønnings- og Takstnævnet) Stk.3. Som rådgivende for fonden oprettes et Kvalitetsfagligt Udvalg, som sammensættes på følgende måde: to repræsentanter (en fra hver side) fra hvert af de fem regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg en repræsentant fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Lønnings- og Takstnævnet en repræsentant fra PLO (Praktiserende Lægers Organisation) en repræsentant fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) en repræsentant fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Udvalgets formand vælges af Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringen i fællesskab. Stk.4. Fonden sekretariatsbetjenes af Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Lønnings- og Takstnævnet og PLO i fællesskab. Der indsættes ny anmærkning til 12 A stk. 3.: Parterne er enige om, at formanden for det Kvalitetsfaglige Udvalg skal have et godt fagligt kendskab til almen praksis, ligesom det vil være en fordel, at vedkommende har indsigt i forsknings- og kvalitetsudviklingsmæssige forhold. 12 B. Den centrale fond for kvalitetsudvikling og informatik (erstatter nuv. 12 B) Stk.1. Fonden tager i sit arbejde udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet (IKAS) samt det nationale arbejde for kvalitet i sundhedsvæsenet, der arbejdes med i andre fora. Fonden har som formål at understøtte kvalitetsudvikling i almen praksis med henblik på at

24 forbedre kvaliteten i almen praksis. Fonden støtter herudover andre kvalitetsinitiativer med særlig relevans for almen praksis og for et sammenhængende sundhedsvæsen bl.a. initiativer som fremmer udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel. Stk.2. Fonden har endvidere til opgave at understøtte it-anvendelsen i almen praksis og den elektroniske kommunikation i forhold til det øvrige sundhedsvæsen samt patienter. Stk.3. På baggrund af indstillinger fra Det Kvalitetsfaglige Udvalg og/eller Bestyrelsen for Kvalitets- og Informatikfonden aftaler parterne de overenskomstmæssige konsekvenser af forslagene til udvikling af kvalitet, herunder evt. økonomiske konsekvenser. Side C. Den regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvikling (erstatter nuv. 12 C) Stk.1. I regionerne nedsættes et regionalt kvalitets- og efteruddannelsesudvalg som et underudvalg under Samarbejdsudvalget. Stk.2. Regionsrådet udpeger mindst 4 og højst 6 medlemmer. Mindst 4 og højst 6 medlemmer udpeges af praksisudvalget i regionen. Stk.3. Udgifter forbundet med udvalgenes arbejde finansieres af midler afsat af den enkelte region, jfr. 108 C stk. 2.. Stk.4. Regionssamarbejdsudvalget træffer aftale om fordelingen af midlerne, men kan delegere bevillingskompetence til kvalitets- og efteruddannelsesudvalget. Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget kan kun træffe afgørelser i enighed. Stk.5. Evt. uforbrugte midler overføres til efterfølgende regnskabsår til de formål, der er beskrevet. 12 D. Den regionale kvalitetsudvikling (erstatter pr nuv. 12D) Stk.1. De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg efter 12 C, skal fremme arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalgene skal herunder bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter. Stk.2. De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg inddrages i Kvalitets- og Informatikfondens arbejde med kvalitet med henblik på, at der kan ske den fornødne koordinering af kvalitetsarbejdet på landsplan. Udvalgene støtter gennem deres arbejde og anvendelse af deres midler op om implementering af fondens arbejde, herunder i relation til Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet.

25 Stk.3. Udvalgene orienterer Det Kvalitetsfaglige Udvalg og fonden om regionale kvalitetsudviklings- og efteruddannelsesinitiativer og bidrager til formidling af kvalitetsinitiativer og projekter igangsat af Fonden eller af udvalget selv. Side 25 Anmærkning til 12D opretholdes idet ordet amtslige erstattes af ordet regionale og ordet kvalitetsudviklingsudvalg erstattes af ordet kvalitets- og efteruddannelsesudvalg med virkning pr Ny anmærkning til 12.C stk. 5: I forbindelse med regionsdannelsen overføres evt. uforbrugte amtslige midler pr til de nye regioner. Ny formulering af 108 B. Indbetaling af midler vedrørende Fagligt Udvalg Stk.1. Amterne indbetaler et beløb på 0,54 kr. (grundbeløb) pr. gruppe 1- sikret opgjort pr det foregående år til dækning af udgifter ved Fagligt Udvalgs virksomhed. Stk.2. Af det indbetalte beløb anvendes kr. 0,29 (grundbeløb) pr. gruppe 1- sikret til arbejdet med DSAMs kliniske vejledninger. Stk.3. Grundbeløbet reguleres i takt med udviklingen i honorarreguleringen pr 1-10 foregående år. Stk.4. Indbetalingen finder sted pr til Praktiserende Lægers Organisation Stk.5. Parterne fastsætter nærmere retningslinjer for afholdelse af udgifter, regnskabsføring og adgangen til at overføre midler til næste regnskabsår for Fagligt Udvalg. Som ny bestemmelse indsættes: 108 C. Indbetaling af midler vedrørende Kvalitetsudvikling Stk.1. Amterne/regionerne indbetaler et beløb på kr. 0,95 (grundbeløb) pr. gruppe 1- sikret opgjort pr det foregående år til den af parterne etablerede fond for Kvalitetsudvikling og Informatik. Stk.2. Amterne/regionerne afsætter en pulje på 5,27 kr. (grundhonorar) pr. gruppe 1 sikret til lokal anvendelse til kvalitetsudvikling og efteruddannelse. Stk.3. Grundbeløbene reguleres i takt med udviklingen i honorarreguleringen pr foregående år. Stk.4. Indbetalingen af de i stk. 1 nævnte midler finder sted pr til Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Lønnings og Takstnævnet. Midler efter stk. 2 er tilsvarende til rådighed pr

26 Der er mellem parterne enighed om, at der pr overføres et beløb på 12,7 mio. kr. fra Amanuensisfonden til Fonden for Kvalitetsudvikling og Informatik. Side 26 Protokollat af den vedrørende amtslige puljer til kvalitetsudviklings- forebyggelses- og lokale efteruddannelsesaktiviteter ophæves.

27 Bilag 5: Side 27 Budget Budget for samarbejdsaftale om kvalitetsudvikling mellem SFU og PLO BASIS: Sekretariat 2,3 2,2 2,2 2,4 Projekter i DAK-E ICPC, datafang og database 3,3 3,3 2,9 2,9 Indikatorer 0,5 0,9 0,9 0,9 Samlet for BASIS 6,1 6,4 6,0 6,2 OVERBYGNING: Aktivitetspulje under DAK-E Aktivitetspulje 3,1 3,1 3,1 3,1 Samlet OVERBYG 3,1 3,1 3,1 3,1 Basis + Overb. i alt 9,2 9,5 9,1 9,3 Indbetales 5,0 5,0 5,0 5,0 Træk på egenkapital* 1,1 1,1 1,1 1,1 I alt 6,1 6,1 6,1 6,1 Tilførsel til Kvalitetsfonden: Extra/difference 3,1 3,4 3,0 3,2 i alt mio *Egenkapital ca. 4,7 mill. Kr. ult. 2005