MV-screening/scoping af kommuneplantillæg / lokalplan konklusion

Transkript

1 MV-screening/scoping af kommuneplantillæg / lokalplan konklusion Kommuneplantillæg nr / Lokalplan , Boliger vest for Tinbergens Alle, Universitetsområdet - Screening/scoping efter lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b: Infrastrukturanlæg Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Materiale til rådighed: Udkast til kommuneplantillæg af d. 15/09/2015, "Udkast til lokalplan af d. 15/09/2015" 10. dec.2015 Berørte interne myndigheder udført af: Afdeling: Navn + initialer Plan & Udvikling Mario Hesse (mahe) Park & Natur Saskia Plewe-Hesse (SIP), Park / Jette Binau (JBS), natur Trafik & Veje Carsten Krogh (CKJ) Birgitte Krebs Schleemann/Michael Møller Nielsen (mmn) - og Energiplanlægning Peter Højberg (PEH), Signe Krogh (SIKR) Kultur, Landdistrikt og Fritid Konsulent Berørte eksterne myndigheder: Vejledning: En "væsentlig" påvirkning af miljøet kan være et enkelt punkt, der er vurderet til at være væsentlig. Det kan også være flere forhold, der til sammen kan udgøre en væsentlig miljømæssig påvirkning. Konklusion: Planerne omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b Infrastrukturanlæg Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes, at planerne er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3 stk.2 vedr. anvendelse af et mindre område på lokalt plan / mindre ændringer i eksisterende plangrundlag. Det vurderes endvidere, at planerne ikke må antages at kunne få væsentlig på miljøet. Planerne er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljørapport. Ansvarlig forhold Ingen Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

2 forhold Beskyttet natur - 3 X Ingen Ikke relevant. Der er ikke registreret beskyttet natur inden for lokalplanområdet. (jbs) Naturstyrelsen, kommuner Beskyttede plantearter (bilag IV + fredede planter + rødlistede og sjældne planter) X Ikke relevant. Arealerne har været dyrket markjord indtil for nylig. (jbs) Planteliv (ud over 3 og bilag IV) Hensyn til den biologiske mangfoldighed og kommunens mål om at øge biodiversiteten bør være indeholdt i lokalplanen. Det eksisterende nord-syd gående læhegn på tværs af området er levested for det vilde dyre- og planteliv og bør bevares så vidt muligt eller erstattes med levested af minimum samme omfang og kvalitet (jbs) Beskyttede dyrearter - bilag IV X I projektområdet integreres grønne kiler til et sammenhængende net af grønne forbindelser. Mod vest etableres grønt areal med varierende beplantning langs den omlagte sti. (mahe3/11/15) Ikke relevant. Arealerne har været dyrket markjord indtil for nylig. (jbs) Dyreliv (ud over bilag IV) Hensyn til den biologiske mangfoldighed og kommunens mål om at øge biodiversiteten bør være indeholdt i lokalplanen. Det eksisterende nord-syd gående læhegn på tværs af området er levested for det vilde dyre- og planteliv og bør bevares så vidt muligt eller erstattes med levested af minimum samme omfang og kvalitet (jbs) Aalborg kommunes grøn-blå struktur I projektområdet integreres grønne kiler til et sammenhængende net af grønne forbindelser. Mod vest etableres grønt areal med varierende beplantning langs den omlagte sti. (mahe3/11/15) Lokalplanområdet omfatter en del af kommunens Grøn-blå Struktur (retningslinje ). Der er udpeget en fremtidig rekreativ forbindelse i den vestlige del af lokalplanområdet (Pontoppidanstien). Vest for lokalplanområdet er der i Designmanualen for 2

3 forhold Ingen Universitetsparken lagt op til en kile med skole. Med skolearealreservationens flytning tættere på letbanestationen frigøres dette areal i kilen. Derfor vurderes det ikke at være væsentligt, at kilens form ændres ifm. at der planlægges boliger i den østlige del af kilen. Boligernes friarealer planlægges desuden med en blød og mere landskabelig præget overgang til kilen. Pontoppidanstien forventes i denne sammenhæng omlægges, så den følger boligernes afgrænsning. Eksisterende skove X Designmanualen udpeger også en grøn kile mellem byfingerens byggefelter. Med lokalplanen sikres udformningen af denne kile samt forbindelse til naboområderne. Ikke relevant (jbs) Økologiske forbindelser og lavbundsområder Ikke relevant (jbs) Natura 2000 X Ikke relevant (jbs) Opsummering: En ændring af arealets anvendelse fra dyrket markjord til boligområde med grønne kiler og haver vil medvirke til en mere varieret beplantningssammensætning, hvilket vil øge brugskvaliteten af området. Der er ingen påvirkninger af Natura 2000 områder eller beskyttede arter i øvrigt. Landskab Beskyttelseszoner/-linjer, - kystnærhedszonen. X Fredninger X Ikke relevant (jbs) Ikke relevant (jbs) ministeriets miljøcentre, kommuner 3

4 forhold Geologiske interesseområder/ -beskyttelsesområder Ingen Ikke relevant. (SIP) Særligt værdifuldt landskab/ uforstyrrede landskaber Med lokalplanen sikres forbindelser til de grønne kiler i universitetsområdet samt Poulstrup Sø Kilen/Sohngårdsholm Bykilen og dermed forbindelse til de særligt værdifulde landskaber syd for Aalborg. (SIP) Området ligger ikke inden for kystnærhedszonen. Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Landskabsbilledet vil blive påvirket med lokalplanens realisering, men i overensstemmelse med de overordnede planer for området. Lokalplanen bidrager til at sikre kilernes kanter og dermed landskabelige og visuelle forbindelser. Det ville være endnu mere hensigtsmæssigt, hvis bakketoppen ville blive anvendt til fællesareal i stedet for boliger, for at give udsigtsmuligheder til en bredere målgruppe. I og med at lokalplanen sikrer forskellige andre muligheder for kig og landskabelige oplevelser, vurderes dette dog ikke at være væsentligt. (SIP) Skovrejsningsområde/uønsket for skovrejsning Ikke relevant. (SIP) Opsummering: Landskabsbilledet vil blive påvirket med lokalplanens realisering, men er i overensstemmelse med de overordnede planer for området. Der sikreres et sammenhængende netværk af grønne områder. Arkitektur og Kulturarv (herunder kirker, arkitektonisk arv og arkæologisk arv) Arkitektoniske værdier Planområdet er indrettet på en måde der sikrer en arkitektonisk sammenhæng med det omgivende byggede miljø. Mod nord etableres der tre etagers bebyggelse som sikrer sammenhæng med bebyggelser langs Alfred Nobels Vej. Længere mod syd og øst etableres tæt-lav og åben-lav boliger. (mahe 3/11/15) Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen, Stiftsøvrighed, Menighedsråd, Statsanerkendte museer 4

5 forhold Kulturhistoriske værdier Ingen Ikke relevant (mahe 3/11/2015) og evt. Arkæologiske værdier Kirker - Provst Ener fredninger - Aftaleplaner kirkevejledning I forbindelse med forundersøgelser blev der lokaliseret 4 fundområder med intensiv forhistorisk aktivitet på i alt ca. 4,5 ha. Bygherre meddelte ultimo oktober at hele området frigraves evt. i to etaper. (mahe 3/11/15) Ikke relevant (mahe 3/11/2015). Fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer Ikke relevant (mahe 3/11/2015). Opsummering: De intensive forhistoriske spor frigraves i forbindelse med planens realisering og øger dermed kendskabet til områdets historie.. //T&V Befolkningens levevilkår og materielle goder X Den byfortætning der sker i området, resulterer naturligvis i et lavere arealkrav til boligbebyggelser, og efterlader dermed mere areal til rekreation, natur og andre formål. En større fortætning giver billigere etablering af kloak -, vej og øvrige forsyningsnet. //T&V Bymiljø Negative forhold ved høj fortætning ses når der ikke tages højde for at tilpasse afstande efter menneskers behov. Hvis fortætning betyder mere støj, mere trafik, flere stridigheder m.v., så bliver byfortætnings negative konsekvenser hurtigt meget synlige.(mmn/ ) T&V Fremkommelighed Planerne har til formål at sikre en sammenhængende planlægning for et varieret bymiljø med en mangfoldighed i både beboersammensætning og boligtyper. (mahe 3/11/15) Mod vest omlægges eksisterende sti Pontoppidanstien til et mere landskabsintegreret forløb. Interne stier kobles til 5

6 forhold Ingen omkringliggende for at sikre et sammenhængende stinet. (mahe 3/11/2015) /T&V Sårbare grupper, ældre og handicappede Adgang til uddannelse, arbejde, indkøb, kultur, grønne områder Materielle goder (f hindrer planen råstofindvinding eller omfatter den særligt værdifuldt landbrugsområde. Er der arbejdspladser i nærområdet). Fremkommeligheden og dermed adgangen til offentlig transport er tilkoblet via stiforbindelse i eget tracé, dog med enkelte krydsninger af det overordnende vejnet. Afstanden til offentlig transport er for hovedparten af det planlagte område over 400 meter. Krydsningen af overordnede veje samt tilslutninger til eksisterende stier, der ikke har et lige forløb frem til de kollektive stoppesteder nedsætter fremkommeligheden. Omvendt er hovedparten af stierne i eget tracé som dermed øger fremkommeligheden. Tidligere planlægning har gjort det muligt fra lokalplanområdets tilslutning til det overordnede vejnet, Alfred Nobels Vej, der ellers er midteropdelt med et ikke overkørbart areal, at foretage både højre- og vestresving. Til gengæld nedsættes fremkommeligheden på Alfreds Nobels Vej en anelse. (CKJ) Indretning af veje og stier foretages efter vejregler. Tilgængelighedshensyn indarbejdes ligeledes. (mahe 3/11/2015) Befæstede stier i eget tracé har en positiv. Afstanden på over 400 m til kollektiv trafik svækker gangbesværede, svagt seende og ældre særligt ved snefald fra at benytte transportformen. (CKJ) Lokalplanområdet er fint koblet op på sti- og vejnet. Adgang til uddannelse, arbejde, indkøb, kultur, grønne områder er sikret. (mahe 3/11/2015) Retningslinjerne Graveområder for råstofindvinding og Særlige væridfulde landbrugsområder - ikke relevant. I nærheden befinder sig et stort antal vidensarbejdspladser og på sigt også indenfor sundhedsvæsenet. (mahe 3/11/2015) Opsummering: Der planlægges for et varieret bymiljø med en mangfoldighed i både beboersammensætning og boligtyper. Udbygningen af byen bygger på eksisterende infrastrukturer og sammenhæng med/til eksisterende stiforbindelser. Der sikres god og sikker tilgængelighed til eksisterende og kommende byfunktioner. Adgang til kollektiv trafik foregår via befæstede stier i eget tracé men er for en del af området beliggende med en afstand på over 400 m. 6

7 forhold Ingen //T&V Menneskers sundhed Støjpåvirkning (trafik, virksomheder) Luftkvalitet/luftgener Inden endelig lokalplan sikres at trafikstøjberegning for A. Nobels Vej kan overholde de krav der stilles for boliger (58 db, der forventes ikke at være problemer.(mmn/ ). Områdets karakter og beliggenhed, gør at luftkvalitet/luftgener ikke giver problemer. (mmn/ ) Lys-/skygge-/vindgener Friluftsliv og rekreative interesser (i og udenfor planområdet) Anvendelse ændres fra landbrug til boligkvarter, bebyggelsestrukturen er udformet under hensyn til omgivelserne og vurderes ikke at medføre væsentlig gener. (mahe 3/11/2015) Lokalplanen sikrer grønne fællesarealer til rekreation, leg og ophold samt principper for deres udseende. Det vurderes negativt, at det eksisterende læhegn forudsættes fjernet for lokalplanens virkeliggørelse. Læhegnet skal erstattes med andre landskabselementer, der bidrager til varierede oplevelser. (SIP) T&V Trafiksikkerhed Risikovirksomheder I projektområdet integreres grønne kiler til et sammenhængende net af grønne forbindelser. Mod vest etableres grønt areal med varierende beplantning langs den omlagte sti. (mahe3/11/15) Udviklingen af lokalplanområdet med det planlagte vej- og stinet vurderes ikke at forringe trafiksikkerheden. Sti- og vejkrydsninger inden for lokalplanområdet sker på steder med lav trafikintensitet. Risiko for sammenstød er derfor lille. Hvor stier krydser det overordnende vejnet, udgør krydsninger uden støttepunkter så som krydsningsheller eller lignende en potentiel risiko uheld med bløde trafikanter. Risikoen vurderes dog ikke højere end hvad der ses på andre sammenlignelige steder i kommunen. (CKJ) Ikke aktuel (mmn/ ) 7

8 forhold Opsummering: Ingen væsentlige er. Ingen / Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser (beskyttelse og sikring af drikkevand) X Uden for område med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser samt indvindingsoplande (SIKR) Kommuner Grundvandssænkning X Ikke relevant (SIKR) Natura 2000 Ikke relevant. Limfjorden, vandløb, søer og vådområder Ingen kommentarer fsv. angår vandmiljø, se evt. håndtering af overfaldevand (vaun ) Håndtering af spildevand Spildevandet fra lokalplanområdet skal ledes til rensning på Renseanlæg Øst via Aalborg Forsyning, Kloak A/S kloaksystem. Den sydligste del af lokalplanområdet ligger uden for den gældende spildevandsplans oplandsgrænse. Området skal indarbejdes i spildevandsplanen.(peh) Håndtering af overfladevand Se håndtering af overfladevand (mmn/ ) Delområde A (el. A + nordlige del af B, afhængig af kort), det område hvor overfladevand naturligt løber mod nord) Terrænet inden for delområde A falder mod nord. Spilde- og overfladevand fra delområdet skal afledes til separatsystemet i vejen nord for delområdet. Overfladevand skal forsinkes til 1 l/s/ha i et vådt bassin inden for lokalplanområdet. Delområde A er omfattet af den gældende udledningstilladelse for U0.4.22, og at der skal derfor ikke meddeles en ny udledningstilladelse. Hvis man ønsker at lede vandet til separatsystemet syd for området der står i forbindelse med Landbækken, kan bassinet 8

9 forhold Ingen etableres som et tørt forsinkelsesbassin da regnvandet herfra så ledes til et nyt vådt regnvandsbassin ved recipienten. Delområde B og C Delområdet skal indarbejdes i spildevandsplanen. Terrænet i delområde B og C falder mod øst. Spilde- og overfladevand fra disse delområder skal afledes til separatsystemet øst for delområde C. Overfladevand skal forsinkes til 1 l/s/ha i et tørt bassin inden for lokalplanområdet. Umiddelbart inden udløb til recipienten (grøft til Landbækken) skal overfladevand renses i et vådt bassin. Der skal søges ny udledningstilladelse for området. Regnvandsbassinerne skal godkendes af miljø inden de anlægges. (jbw/mmn ) Delområde A og det nordlige delområde B: Terrænet falder mod nord. Spilde- og overfladevand skal afledes til separatsystemet i vejen nord for delområdet. Overfladevand skal forsinkes til 1 l/s/ha i et vådt bassin inden for lokalplanområdet. Området er omfattet af den gældende udledningstilladelse for U0.4.22, og der skal derfor ikke meddeles en ny udledningstilladelse. Hvis man ønsker at lede vandet til separatsystemet syd for området der står i forbindelse med Landbækken, kan bassinet etableres som et tørt forsinkelsesbassin da regnvandet herfra så ledes til et nyt vådt regnvandsbassin ved recipienten. Det sydlige delområde B og delområde C: Området skal indarbejdes i spildevandsplanen. Terrænet falder mod øst. Spilde- og overfladevand fra disse områder skal afledes til separatsystemet øst for delområde C. Overfladevand skal forsinkes til 1 l/s/ha inden for lokalplanområdet. Umiddelbart inden udløb til 9

10 forhold Ingen recipienten (grøft til Landbækken) skal overfladevand renses i et vådt bassin. Der skal søges ny udledningstilladelse for området. Jordforurening Regnvandsbassinerne skal godkendes af - og Energiforvaltningen inden de anlægges. (mahe 26/11/15 / mmn 15/12/15) Ikke aktuel, området er ikke kortlagt (mmn/ ) Jordhåndtering/-flytning Opsummering: Ingen relevante påvirkninger. Ifbm. terrænregulering, større jordarbejder med overskudsjord f støjvolde, flytning/deponering af jord, jordbalance bør jorden flyttes indenfor området. (mmn 22/09/15) Plan//T&V og og og Klimatiske faktorer Vandstandsstigninger Øvrige klimatiske forhold Fastlæggelse af sokkel- og gulvkote. Lokalplanområdet ligger relativt højt i landskabet, på et skrånende terræn med bakketop centralt i området. I designfasen er der taget hensyn til håndtering af regnvand. Mord nord og øst hvor terrænet er lavest placeres bassiner. (mahe 3/11/15 mmn 15/12/15) Ingen bemærkninger (mmn 15/12/15) Ingen bemærkninger (mmn 15/12/15) Opsummering: Ingen relevante påvirkninger. 10

11 forhold Ingen Plan Behov for miljøvurdering NEJ Konklusion Screeningen viser, at gennemførelsen af planen må antages ikke at få væsentlig på miljøet. 11

12 Vejledning til brug for vurderinger efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. påvirkningen kan både være udefra og ind i lokalplanområdet (f støj fra nærliggende veje eller virksomheder) og modsat, indefra og ud af lokalplanområdet (f øget trafik fra lokalplanområdet, som vil påvirke omgivende veje). Ifølge lovens 3, stk. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering af planer og programmer som tilvejebringes indenfor fysisk planlægning i følgende tilfælde: 1. Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommuniktaion, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4, 2. andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, og 3. andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig på miljøet. Ad1) Bestemmelsen suppleres af følgende undtagelse, jf. 3, stk. 2: Hvis planer og programmer som nævnt i stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig på miljøet. Screening ikke miljørapport For at danne et overblik over, om en plan eller et program kan få en væsentlig miljømæssig betydning, foretages der altid en screening af planforslaget / programforslaget. Screeningen sker i skemaet på de følgende sider, og sikrer bl.a., at berørte myndigheder høres. er myndigheder, som efterfølgende skal give tilladelser til det planlagte projekt - f miljømyndigheden. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til at der ikke skal laves en miljøvurdering (i form af en miljørapport), offentliggøres denne beslutning i forbindelse med planforslagets eller programforslagets offentlige høring. Offentliggørelsen af screeningsbeslutningen ledsages af en begrundelse for ikke at gennemføre miljøvurdering samt en klagevejledning. Screening rapport Hvis screeningen af planen eller programmet fører til, at der skal laves en miljøvurdering, fastlægges det nærmere indhold af miljørapporten i samarbejde med berørte myndigheder (den såkaldte scopingfase). I denne forbindelse kan screeningen være en hjælp til at fastlægge emnerne. Herefter udarbejdes selve miljørapporten. rapporten offentliggøres sammen med planforslaget / programforslaget og samtidig høres de berørte myndigheder. Når offentlighedsfasen er udløbet behandles indkomne bemærkninger, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som offentliggøres sammen med den endeligt vedtagne plan eller program. Efterfølgende skal planens eller programmets miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med miljørapportens krav. 12