Dette notat indeholder svar på de spørgsmål, der blev stillet under Byrådets behandling af ovenstående indstilling den 5. november 2014.

Transkript

1 Notat Emne: Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Til: Teknisk Udvalg Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 24. november 2014 Aarhus Kommune Den 20. november 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan MTM-Ledelsessekretariatet Rådhuset 8100 Aarhus C Dette notat indeholder svar på de spørgsmål, der blev stillet under Byrådets behandling af ovenstående indstilling den 5. november Det ønskes belyst, hvordan man konkret vil håndtere henvendelsen fra Grundejerforeningen Lille Elstedvej (GLE): GLE fortæller, at ejendommene på Lille Elstedvej flere gange har oplevet voldsomme oversvømmelser, som har medført store skader på biler, huse og grønne områder. Oversvømmelserne er sket som følge af skybrud og er blevet forværret af, at der ikke har været tilstrækkelig god afledning af regnvand blandt andet som følge af tilstoppede rendestensriste. Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Heidi Milan Bilenberg Telefon Direkte telefon Fax hebi@aarhus.dk GLE fortæller desuden, at de flere gange har observeret, at regnvandet er blandet med spildevand, selvom området er seperatkloakeret, hvilket ellers betyder at spildevand og regnvand afledes i hvert sit kloaksystem. GLE ønsker, at deres område inkluderes i pilotprojekterne om at tilpasse Lystrup til mere vand. Teknik og Miljøs kommentarer og anbefaling: Som led i den kortlægning og tekniske udredning, der lå til grund for pilotprojektet med at tilpasse Lystrup til mere vand, blev der identificeret i alt 12 områder, hvor der var risiko for oversvømmelser ved skybrud. Området ved Lille Elstedvej blev ikke identificeret ved kortlægningen og blev heller ikke efterfølgende bragt ind i pilotprojektet på de møder, der blev afholdt i Lystrup blandt andet med fællesrådet.

2 Umiddelbart efter henvendelsen fra GLE tog Teknik og Miljø sammen med Aarhus Vand kontakt til GLE med henblik på en løsning. Efter en besigtigelse af det vandplagede område konstateredes, at problemerne er lokale, og at de skyldes flere ting: fejlkoblinger i kloaksystemet, dårlig indretning af nedløbsbrønde samt hastighedsdæmpende ændring af vejanlæg (vejbump), der forsinkede og ophobede vand på Lille Elstedvej. Der blev på mødet aftalt de nødvendige ændringer af vejbump og nedløbsriste, og Aarhus Vand er i gang med undersøgelser og ændringer af kloaksystemet. Så i stedet for at inddrage problemet med blandt andet nogle fejlkoblinger i pilotprojektet og allerede prioriterede anlægsarbejder i 2015, blev der aftalt en hurtig og smidig løsning, der er under udførelse og forventes færdig omkring nytår. Grundejerforeningen deltog i besigtigelsen og har aktivt bidraget med justeringer af de foreslåede løsninger. GLE har efterfølgende udtrykt sin tilfredshed med det hurtige og konstruktive samarbejde med løsningen. Det ønskes belyst, hvordan Teknik og Miljø vil øge biodiversiteten i de nye områder, der skal kunne anvendes til klimatilpasning. Særligt i de tørre områder med uddybning af, hvordan dette sikres rent driftsmæssigt: Som et aktuelt eksempel har Teknik og Miljø i samarbejde med Aarhus Vand igangsat anlægsarbejderne i et pilotprojekt i Lystrup, hvor der sker tilpasning af hele byen formentlig det største sammenhængende klimatilpasningsprojekt i landet. Pilotprojektet i Lystrup består af 12 delprojekter med en samlet investering på ca. 30 millioner kr., og flere af disse delprojekter er med til at øge biodiversiteten i området. Dette sker i form at en anden og mere naturvenlig indretning af de nuværende grønne områder. Udover det vandtekniske og det landskabsarkitektoniske, så indrettes områderne så vidt muligt, så de set ud fra blandt andet et frøperspektiv er mest attraktive! Den våde biodiversitet sikres ved at tænke permanente vandspejl, overvintringssteder og spredningsveje ind i delprojekterne, hvor det er muligt. Teknik og Miljø deltager i et innovationsprojekt om mere våd biodiversitet i byen i forbindelse med klimatilpasning. Projektet har opnået støtte fra RealDania som et klimaspring-projekt - se mere her: ticle&id=189&catid=86. Flere af delprojekterne som f.eks. i Vorrevangsparken giver en oplagt mulighed for også at arbejde med biodiversitet på mere tørre områder. Teknik og Miljø arbejder her sammen med Aarhus Vand A/S og Aarhus Universitet på at bruge

3 anlægsarbejdet til også at få skabt tørre, næringsfattige engområder med hjemmehørende danske engplanter og insekter. I forbindelse med gennemførelse af klimatilpasninger vil det nogle steder være muligt at skabe et lokalt forankret græsningsprojekt, hvor et større areal hegnes og afgræsses med kødkvæg. Herved sikres, at vegetationen holdes passende lav af hensyn til biodiversiteten. Der findes allerede i kommunen græsningslav drevet af frivillige. Lige nu arbejder Teknik og Miljø også sammen med Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening om et sådant projekt ved Aarhus Å mellem Ringgaden og Trebroer. De forskellige typer af klimatilpasningsindsatser bliver fulgt op af driftsaftaler for de pågældende anlæg/projekter. Nogle af projekterne i pilotprojektet i Lystrup betyder, at nuværende grønne, parklignende områder omdannes, så de kan tage mere vand under skybrud. Denne funktion sikres også i driften, hvor der samtidig tages hensyn til biodiversiteten. Arbejdet med fremme af biodiversiteten i byen er forankret i Naturkvalitetsplan (kap.9), der blev vedtaget af Byrådet den 4. december 2013 samt i Parkudviklingsplan - delplan for Lystrup- Elsted-Elev. Tid og plads til vandet er i kommunens forslag til klimatilpasningsplan et vigtigt udgangspunkt. Dette medfører blandt andet, at vi fremover har fokus på løsninger, hvor vandet i ekstremsituationer kan være uden at skabe problemer. Samtidig kan vandet skabe merværdi i form af rekreative og naturmæssige områder. Sådanne løsninger omfatter også områder i det åbne land, som omdannes til mere vild natur i fremtiden. En realisering af kommunens spildevandsplan, der blev vedtaget af Byrådet den 9. oktober 2014, betyder blandt andet, at regnvand og spildevand skal separeres. Dette er allerede tilfældet i 2/3 del af kommunen. I de kommende separeringsprojekter arbejder Teknik og Miljø sammen med Aarhus Vand med LAR, som står for Lokal Anvendelse af Regnvandet. Her er der også løsninger, som kan medføre, at vi får lidt mere natur ind i byen. Aktuelt arbejdes der i Risvangen/Vorrevangen. I kommunens spildevandsplan er der udpeget en række områder i det åbne land til indretning af reservoirer, der laves også med biodiversitet for øje. Tidligere er Egå Engsø blevet etableret. Egå Engsø virker både som et miljøprojekt, hvor der sker en stor omsætning af kvælstof, samt som et klimatilpasningsprojekt. Dette kunne senest ses ved skybruddet den 26. august 2012, hvor Egå Engsø virkede som et stort vandreservoir og forebyggede større oversvømmelser nedenfor. Egå Engsø er også et stort naturprojekt med masser af dyre- og planteliv. Lige nu er der et meget stort antal fugle i området. Biodiversiteten er med søens etablering fordoblet flere gange.

4 Kommunens erfaringer er i overensstemmelse med høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening: Klimatilpasning til store vandmængder kan understøtte arbejdet med at skabe mere ny, spændende natur på landet og i byen gennem fx mulighederne for at etablere grønne tage og begrønning af byrummet, mere vand i bymiljøet, nye vådområder i det åbne land med øget biodiversiteten og mulighederne for at øge de rekreative muligheder til følge. Det ønskes belyst, hvordan vi fremadrettet kan bruge vores befæstede arealer, som fx vejene, til at aflede vand. Hvordan kan vi innovativt og begavet bruge de overflader, vi allerede har, til eksempelvis at lede vand ud i Aarhusbugten ved ekstremregn? Vejvand skal som udgangspunkt renses, inden det må nedsives eller udledes, og derfor afledes vejvand som hovedregel til kloak. Ved skybrud kan der opstå situationer, hvor rensning ikke er muligt på grund af de store regnmængder, og i de perioder må det accepteres, at nogle veje periodevis bliver oversvømmet. Klimaplanen indeholder flere strategier for brug af veje og stier til vandafledning. Aarhus Kommune har udpeget en række overordnede veje, kaldet det kritiske vejnet, hvor det er særligt vigtigt, at fremkommeligheden opretholdes. Dette vejnet rummer beredskabets redningsveje samt øvrige større veje, som er nødvendige for at opretholde byens drift. Det kritiske vejnet skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelser. Der skal etableres foranstaltninger, så overfladevandet efter større regnskyl kan ledes væk med det samme, for at undgå at selve vejen bliver transportvej for afledning af vand fra større områder. Det betyder dels, at der skal sikres en passende kapacitet i kloakkerne, dels at der skal laves projekter på sidearealer, så vand fra oversvømmede arealer ikke ender på det kritiske vejnet, men i stedet ledes andre steder hen. Et af de prioriterede projekter i klimatilpasningsplanen omfatter det kritiske vejnet. Flere af disse veje er truet af oversvømmelse, og der skal gennemføres en konkret risikovurdering med henblik på at beskrive behovet for og omfanget af en afhjælpning. På øvrige veje kan det accepteres, at der i skybrudssituationer opstuves vand i et vist tidsrum. Klimatilpasning skal helt generelt tænkes ind i kommunens vejprojekter, både når kommunen vedligeholder og anlægger nyt. Ved etablering af nye veje eller udbedring af eksisterende vejforhold, bør vejanlægget udføres, så det ikke skaber oversvømmelsesproblemer, men derimod leder vandet væk fra risikoområ-

5 der og hen til områder, der er gearede til at klare store regnmængder. Vejene kan på den måde bruges til transport af regnvand. Der er dog ingen veje, der decideret fører regnvand urenset ud i Århusbugten og der er heller ikke planer om dette. For at få den ønskede synergi og rationale ud af klimatilpasningsplanen, skal der i Teknik og Miljø samarbejdes på tværs om gode løsninger til brug af veje og andre befæstede arealer til opsamling og afledning af regnvand. Der er et ønske om at øge kendskabet til, hvordan man kan lave klimatilpasningselementer med flere funktioner - for eksempel anlæg, der kan opmagasinere vand i regnvejr og fungere som fx skaterramper eller legepladser i tørvejr. I forbindelse med vejudlæg kan der også etableres vandtrug eller regnbede til forsinkelse eller nedsivning af regnvandet. Ved anlæg af sådanne elementer skal der så vidt muligt tænkes i dobbeltfunktioner, som måske endda kan medvirke til at øge trafiksikkerheden, forskønne gaderum eller skabe muligheder for parkering eller ophold. Med venlig hilsen Niels-Peter Mohr og Mogens Bjørn Nielsen