Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt, Vejle

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Erhvervsakademiet Lillebælt, Vejle Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Vejle Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Vejle 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i Vejle. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx deltager undervisere aktivt i samarbejde med relevante virksomheder gennem virksomhedsbesøg og inddragelse af gæsteforelæsere fra erhvervet. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret til at varetage undervisning og har relevant uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Udbudsstedets tilrettelæggelse af undervisningen og praktikken er hensigtsmæssig og sikrer en god kobling mellem teori og praksis. Uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt, så det er muligt for de studerende at tage til udlandet på studieophold eller i praktik. Udbudsstedet har en systematisk og løbende kvalitetssikring af uddannelsen på udbudsstedet og inddrager på hensigtsmæssig vis eksterne og interne interessenter, fx i form af undervisningsevaluering, hvor de studerendes perspektiv på undervisningen indgår i kvalitetsarbejdet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Ekspertpanelet har identificeret et enkelt problem i forhold til kravet om, at udbudsstedets videngrundlag skal være understøttet af ny forskningsviden. Udbudsstedets undervisere på studieretningen procesteknologi indhenter ikke i tilstrækkelig grad viden om forskning, idet de i højere grad prioriterer andre videnkilder, fx inden for de nyeste tendenser i erhvervet. Derfor dækker den indhentede viden om ny forskning ikke alle uddannelsens fagområder. Ekspertpanelet vurderer, at dette ikke bør have betydning for den samlede indstilling om positiv akkreditering, da problemet har et begrænset omfang, og da institutionen med relativt få og målrettede tiltag vil kunne rette op på det. Her vægter det positivt, at der allerede foregår aktiviteter med hensyn til udbudsstedets udviklingsbasering, som vil kunne udvides til også at omfatte forskningsviden. 4

6 Udbudsstedet stiller hensigtsmæssige krav til de dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet, men ekspertpanelet vurderer, at der er problemer med udbudsstedets kvalitetssikring, idet udbudsstedet ikke inddrager de udenlandske institutioner i den endelige evaluering af udlandsopholdet og ikke holder løbende kontakt med de studerende undervejs i udlandsopholdet, så det løbende sikres, at kravene bliver opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at dette ikke bør have betydning for den samlede indstilling om positiv akkreditering, da problemet har et begrænset omfang, og da institutionen med relativt få og målrettede tiltag vil kunne rette op på det. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5), fordi ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere på studieretningen procesteknologi ikke i tilstrækkelig grad indhenter viden om relevant forskning Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13), fordi ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke løbende er i kontakt med de studerende under udlandsophold, og fordi de udenlandske uddannelsesinstitutioner og virksomheder ikke inddrages i evalueringen af udlandsopholdene. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

7 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Lillebælts udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i Vejle. Uddannelsen i Vejle udbydes med følgende studieretninger: fødevareteknologi, ernæringsteknologi og procesteknologi. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af procesteknologuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

8 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) (BEK nr 915 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Birthe Kofoed Mortensen, cand.brom. Lektor ved University College Sjælland. Tidligere selvstændig konsulent med individuel rådgivning om kost og ernæring og deltagelse i projekt under Scleroseforeningen. Tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet og tidligere underviser på Slagteriskolen i Roskilde. Har bl.a. deltaget i udviklingsprojekt under VIFFOS, Videncenter for fødevarer og sundhed, og har mangeårig erfaring med kvalitetskontrol og produktudvikling i levnedsmiddelindustrien. Jesper Bartholdy, BSc i Chemical Engineering, diplomuddannelsen ingeniørernes lederuddannelse, EBA (Engineering Business Administration). General manager i Lean Implementation i Haldor Topsøe. Censor ved procesteknologuddannelsen. Tidligere projektleder, seniorkoordinator og PTA-manager i Haldor Topsøe. Medudvikler af undervisningsbekendtgørelsen for procesteknologuddannelsen med procesteknik som speciale. Kenneth Højgaard, kok, cand.techn.al. med fagområde i levnedsmiddelmikrobiologi. Kulinarisk iværksætter i Københavns Madhus og medudvikler af skolemadskonceptet EAT. Tidligere timelærer, teamkoordinator og adjunkt ved Suhrs Seminarium på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, hvor han bl.a. har undervist i fødevarekvalitet, - teknologi og -mikrobiologi samt køkkenmetodik. Mariane Furbo, ernærings- og husholdningsøkonom, cand.brom. Fødevarechef i Bryggeriforeningen. Censorformand for det natur- og sundhedsvidenskabelige område ved professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Tidligere produktudvikler og laboratorieleder i Schulstad, tidligere akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen og tidligere lektor ved Ankerhus Seminarium. Lars Frydenlund, 4.-semestersstuderende ved procesteknologuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, studieretningen procesteknologi. Studenterrådsrepræsentant i De Studerendes Råd og Uddannelsesudvalg Laborant og Procesteknolog samt medlem af uddannelsesudvalget for laborant- og procesteknologuddannelsen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Ditte Strandbygaard og Kirstine Fabricius fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

9 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Procesteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt Strandgade Vejle 9

11 Studiets struktur 1. semester Det fælles semester 30 ECTS-point Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig basisviden Valg af studieretning 2. og 3. semester Ernæringsteknolog Fødevareteknolog Mejeriteknolog Procesteknolog Mad- og måltidsproduktion Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Ernæring og sundhed Ledelse, administration og økonomi Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Fødevareproduktion Fødevaresikkerhed og kvalitet Produktudvikling Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Mælk og andre råvarer Produktteknologi og produktion Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Økonomi og ledelse Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS-point Procestekniske enhedsoperationer Måling, styring og regulering i procesanlæg Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien Valgfri uddannelseselementer 4. semester Praktik 15 ECTS-point Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS-point 65 ECTS-point Figur 1: Procesteknologuddannelsens struktur og indhold. Udbuddet af procesteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt i Vejle har mulighed for at udbyde de tre af de fire studieretninger på uddannelsen til procesteknolog. Se kriterium 6 for en nærmere gennemgang af de studieretninger, der vurderes i denne akkreditering. Det første halve år er fælles for alle studerende, men i slutningen af 1. semester vælges studieretning. Med et optag på omkring 40 studerende er der netop grundlag for at gennemføre de tre mulige studieretninger samtidigt: fødevareteknologi, procesteknologi og ernæringsteknologi. Ernæringsteknologistudieretningen er forholdsvis ny, og vi havde de første dimittender i Procesteknologuddannelsen er kendetegnet ved at være rettet mod erhvervet og de brancher, der uddannes til. En stor andel af dem, der optages på studiet, kommer med faglært uddannelsesbaggrund, hvilken fx kan være mejerist, slagter, bager, kok og ernæringsassistenter. Der er dog også nogle få studenter og nogle, der har været startet på/har gennemført professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. De studerende er alle i praktik i deres 4. semester, og praktikken foregår altid i en virksomhed. 10

12 De fleste studerende skriver deres afsluttende eksamensprojekt hos eller i samarbejde med denne virksomhed. Uddannelsen blev etableret i 2000 som en sammenlægning af levnedsmiddeltekniker-, mejeritekniker- og kemoteknikeruddannelserne. Senest har uddannelsen været revideret i 2009, hvor der blev indført tvungen 15 ECTS-point praktik i 4. semester. Den fælles, landsdækkende studieordning blev senest revideret i Dette var primært en beskrivelsesrevision og ikke revision af indholdet. Ernæringsteknologistudieretningen blev ansøgt som en selvstændig uddannelse, men blev lagt sammen med procesteknologuddannelsen som en studieretning. De centrale fagområder For de centrale fagområder henvises til figur 1. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 72 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 6 Antal årsværk: 5,7 De centrale praktiksteder Eksempler på praktiksteder Fødevareproducerende virksomheder: Defco, H.C. Andersen Bagergården, Kelsen Group, Carletti, Kolding Salatfabrik, Aalbæk Specialiteter, Brejning Bageri, Go mad til børn, Inventoriet Tulip Food Company, Ricos, Norway Seafoods, Carlsberg, Puratos, Slice Fruit, Maxi Pizza, Mad og vin, Leco convenience Food, E. Lampe Pølsegården. Storkøkkener/kantiner: Aarhus Tech, Syddansk Erhvervsskole, Vejle Sygehus, Esbjerg Børnegard, Vuggestuen Solstrålen, Jyske Bank, kantinen på IBC, Vestas Shared Service, Det Danske Madhus, Centralkøkkenet, Hospitalsenheden Horsens, Midtjysk Efterskole, Aarhus Universitetshospital, Risskov, Durup Ældrecenter, Overmarksgården, Appetit, Sundhedscenter Lindehøj. Ingrediensproducenter: KMC, Danisco, DuPont Nutrition & Health, BHJ. Forsyning: Horsens Vand, Skanderborg Forsyning, Aarhus Vand. Institutioner: AgroTech, Fødevarestyrelsen, Teknologisk Institut. Andet: Dan Hill Plast, Bodycote Varmebehandling, Teknos. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ledighedsfrekvensen for udbuddets dimittender er over den vejledende maksimumgrænse, hvilket er et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at institutionen på tilfredsstillende vis har redegjort for, at det statistiske grundlag for ledighedsfrekvensen er lille, og at en stor andel af udbudsstedets dimittender er revalidender, som udbudsstedet oplever har sværere ved at finde arbejde end de øvrige dimittender. Derudover har udbudsstedets dimittender inden for ernæringsteknologi haft sværere ved at finde beskæftigelse, da denne studieretning er ny og på det tidspunkt, hvor de første dimitterede, ukendt for virksomhederne. Samlet set vurderer ekspertpanelet derfor, at kriteriet er opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet konstaterer, at 45 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens ligger over den vejledende maksimumgrænse på 38 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Institutionen har haft mulighed for at indsende supplerende redegørelse og bilag, som belyser og begrunder særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på ledighedsfrekvensen, og som derfor skal tages med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af, om udbuddet opfylder kriteriet. Institutionen har i den forbindelse redegjort for, at en relativt stor del af udbudsstedets studerende er revalidender. For dimittendårgangen i 2010 var 4 ud af 10 stu- 12

14 derende på revalidering, og i 2011 var 10 ud af 30 studerende på revalidering. Udbudsstedet redegør for, at disse dimittender har sværere ved at finde arbejde end de øvrige dimittender, da de ikke kan varetage helt samme arbejdsopgaver. Desuden er udbudsstedets studieretning ernæringsteknologi ny for aftagerne, idet første hold dimitterede i Dimittendernes tilbagemeldinger til udbudsstedet var, at de oplevede, at det tog længere tid at finde beskæftigelse, fordi branchen i lokalområdet ikke kendte til dimittendernes kompetencer. Derudover redegør institutionen for, at udbudsstedets dimittendårgange er små, og at det statiske grundlag er lille. I 2010 dimitterede i alt 10 studerende, og i 2011 dimitterede 30 studerende. Antallet af dimittender betyder, at få dimittenders beskæftigelse ville have bragt udbudsstedets ledighedstal ned under grænseværdien. På baggrund af udbudsstedets supplerende oplysninger vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set er opfyldt. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 13

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der er kontakt med et felt af aftagere og dimittender, der er dækkende for uddannelsen på udbudsstedet. Aftagerfeltet består af offentlige institutioner og private virksomheder, fx fødevarekontrollen, sygehuskøkkener, Carletti, Carlsberg, Aarhus Vand, Teknologisk Institut og Fertin Pharma. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen indhenter viden fra dimittender og aftagere for at sikre relevansen af uddannelsen på udbudsstedet. Udbudsstedet varetager kontakten med de relevante aftagere gennem forskellige aktiviteter. Udbudsstedets uddannelsesleder og uddannelseschef samt to undervisere er medlem af et advisoryboard, der dækker institutionens to udbudssteder for procesteknologuddannelsen, sammen med fem repræsentanter fra virksomheder, som ekspertpanelet vurderer som relevante. Formålet med advisoryboardet er at sikre uddannelsens relevans gennem aftagernes information til og rådgivning af udbudsstedet om forhold i branchen, fx arbejdsgange og teknologi, der er relevante for uddannelsens aktualitet og udvikling. Møderne i advisoryboardet finder sted to gange årligt. Udbudsstedets undervisere er under hvert praktikforløb på besøg i de studerendes praktikvirksomheder, hvor de bl.a. drøfter uddannelsens relevans med praktikvirksomhederne i forhold til, om de studerendes kompetencer matcher arbejdsopgavernes karakter. Underviserne registrerer praktikvejledernes tilbagemeldinger i et elektronisk skema, CRM, som tilgår udbudsstedets uddannelseschef, hvis ansvar det er at følge op og handle på evt. tilbagemeldinger. Fra foråret 2013 har institutionen indført en årligt tilbagevendende dimittendundersøgelse, som genereres via CRM, der også behandler data efterfølgende. Via dette system sendes årligt et elektronisk spørgeskema ud til dimittender, der er dimitteret for hhv. et og fem år siden. På nuværende tidspunkt er de endelige svar ikke indkommet, men udbudsstedet har redegjort for, hvordan planlagt opsamling og evt. opfølgning vil foregå. Derudover redegør udbudsstedet for, at der har været gennemført en dimittendundersøgelse i januar 2013 med svar fra dimittender fra 2011 og Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet bruger den indhentede viden fra kontakten med aftagere og dimittender til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet. Udbudsstedet har en beskrevet procedure for, hvordan relevant viden fremover skal indhentes, drøftes 14

16 og anvendes til at forbedre uddannelsens relevans. Fx vil praktikvejlederes og dimittenders besvarelse af spørgeskemaer skulle indsamles via CRM, som efterfølgende genererer evalueringsrapporter på baggrund af besvarelserne, så udbudsstedet løbende kan overvåge besvarelserne. Samtidig kan udbudsstedet redegøre for, hvordan løbende behov og ønsker fra aftagere og dimittender hidtil har ført til flere ændringer i uddannelsen. Fx har viden om en ny metode til at regulere centrifugalpumpers tryk og kapacitet ført til, at de studerende nu anvender den nye metode i øvelserne om dette emne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.A.1: Notat: Introduktion til kvalitetssystem for Erhvervsakademiet Lille bælt Bilag 2.B.1: Procedure vedr. aftager og dimittendkontakt Bilag 2.B.2: Kommissorium for Advisory board Bilag 2.B.3: Praktik-virksomheder Bilag 2.B.4: Gæstelærere Bilag 2.B.5: Virksomhedsbesøg Bilag 2.B.6: Anden kontakt Bilag 2.C.1: Spørgeskema til dimittendundersøgelse Bilag 2.C.2: Eksempel på dimittendundersøgelse Bilag 2.D.1: Referat fra Advisory Board Bilag 2.D.2: Eksempler på praktikbesøgsrapporter i CRM Bilag 2.D.3: Eksempel på praktikevalueringsrap-port fra CRM Bilag 2.D.4: Eksempler på skema 1 vedr. Gæstelærere Bilag 2.D.4: Eksempler på skema 1 vedr. Gæstelærere Bilag 2.D.5: Eksempler på Skema 1 vedr. virksomhedsbesøg Bilag 2.D.6: Virksomhedskontakt eksempler Bilag 2.E.1: Referat af lærermøde. 15

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som retter sig mod. Dette sker gennem forskellige aktiviteter i form af systematiske praktikbesøg, virksomhedsbesøg og anvendelse af gæsteforelæsere, læsning af tidsskrifter og møder i advisoryboardet. Underviserne besøger de studerende mindst en gang i løbet af praktikken, og hver underviser har typisk flere forskellige studerende i praktik på samme tid og besøger derfor flere praktiksteder i løbet af et semester. Under praktikbesøget spørger underviserne virksomhederne om de studerendes kompetencer, i forhold til både de arbejdsopgaver, de skal løse, og hvilke problemstillinger virksomheden har brug for hjælp til, og den seneste udvikling i arbejdsopgaver, som den studerende skal kunne varetage, og derfor bliver underviserne orienteret om centrale tendenser i erhvervet. Udbudsstedet redegør for, at alle undervisere inden for de seneste to år har været på virksomhedsbesøg på forskellige virksomheder. Derudover redegør udbudsstedet for, at der løbende gennemføres virksomhedsbesøg i relevante virksomheder, fx Palsgaard, Vejle Centralrenseanlæg og Danika Grønt. Underviserne abonnerer også på tidsskrifter og nyhedsbreve fra fx ingrediensleverandører eller andre virksomheder, hvor ny viden genereres. To af udbudsstedets undervisere deltager i møder i advisoryboardet, hvor aftagere og repræsentanter fra uddannelsen på institutionen drøfter indhold og relevans i uddannelsen. Udbudsstedet redegør for, hvordan ny viden fra uddannelsens beskæftigelsesområder har medført ændringer i uddannelsen. Fx blev emnet vandindvinding og -behandling indført på studieretningen i procesteknologi på 3. semester som en konsekvens af to studerendes afgangsprojekt om spildevandsbehandling, som blev gennemført i samarbejde med en praktikvirksomhed. 16

18 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3.A.1: Bilag 3.A.2: Bilag 3.B.1: Bilag 3.B.2: Bilag 3.B.3: Bilag 3.B.4: Bilag 3.B.5: Bilag 2.D.1: Bilag 2.D.2: Bilag 2.D.5: Procedure vedr. erhvervs- og professionsbasering Uni-versprofil for Fødevarer, Ernæring og Proces Skema 2 pba. Jobannoncer Kurser Messer Netværk Abonnementer Referat fra Advisory Board Eksempel på praktikrapport i CRM Eksempler på Skema 1 vedr. virksomhedsbesøg. 17

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet holder sig ajour med ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde inden for alle de udbudte studieretninger. Som nævnt under kriterium 3 har alle udbudsstedets undervisere været på flere virksomhedsbesøg, hvor underviserne opnår ny viden om nye råvarer, udstyr og metoder. Inden for de seneste to år har underviserne været på virksomhedsbesøg hos KMC, Chr. Hansen, Vejle Centralrenseanlæg, Arla Foods og Tulip. Underviserne deltager desuden i en årligt tilbagevendende messe, FoodTech, hvor virksomheder inden for fødevarebranchen deltager og præsenterer nye metoder og udstyr i erhvervet. Institutionen redegør også for konkrete samarbejdsaftaler med virksomheder, fx ved projektet 48 timer. Hvert år deltager undervisere og studerende fra udbudsstedet i dette udviklingsprojekt og samarbejder med forskellige virksomheder. I løbet af 48 timer skal de studerende i samarbejde med virksomheden gennemføre forbedringer og effektiviseringer med vejledning fra underviserne, der derigennem får ny viden om virksomhedernes aktuelle problemstillinger og de arbejdsmetoder, redskaber eller løsningsmodeller, der udvikles. Udbudsstedets undervisere orienterer sig desuden løbende i forskellige tidsskrifter, der formidler viden om nyt forsøgs- og udviklingsarbejde, fx fra E-smiley og Fødevarestyrelsen, hvilket blev bekræftet under interviewet med underviserne under besøget. Udbudsstedet redegør for flere eksempler på, hvordan undervisernes kontakt med erhvervet har været inddraget i undervisningen eller medført ændringer i uddannelsen. Fx er ny viden om fleksible emballager til opbevaring af produkter ved stuetemperatur blevet introduceret til de studerende på 2. semester på studieretningerne fødevareteknologi og procesteknologi. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 3, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4.A.1: Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller pro fession 18

20 Bilag 4.A.2: Bilag 4.A.4: Bilag 4.A.5: Dokumentation for indhentning af viden MS bilag 4.A.3. Dokumen tation af faglig aktivitet KKA Dokumentation af faglig aktivitet TLF Faktaark om 48-Timer. 19

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedets undervisere på studieretningerne ernæringsteknologi og fødevareteknologi løbende tilegner sig ny viden om forskning gennem læsning af nyhedsbreve og tidsskrifter. Ekspertpanelet vurderer det dog som en svaghed, at udbudsstedets undervisere på studieretningen procesteknologi ikke i tilstrækkelig grad indhenter viden om relevant forskning. Ekspertpanelet vurderer derfor, at den indhentede viden om ny forskning ikke dækker alle uddannelsens fagområder. Uddybning Udbudsstedet redegør for, at underviserne primært tilegner sig ny viden om forskning gennem tidsskrifter, fx Ugeskrift for Læger og Ingeniøren, og nyhedsbreve fra DTU Fødevareinstituttet, Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer. Udbudsstedet redegør for eksempler på, hvordan ny forskningsviden fra artikler er blevet anvendt i undervisningen på studieretningerne fødevareteknologi og ernæringsteknologi. Udbudsstedet redegør for flere aktiviteter vedrørende forskning, herunder gæsteforelæsere, seminarer, messer og kurser. Ekspertpanelet vurderer dog, at disse aktiviteter har karakter af viden fra relevante beskæftigelsesområder og viden om forsøgs- og udviklingsarbejde og ikke af ny forskningsviden. Dette gælder fx undervisernes deltagelse i fødevaremessen FoodTech, som er en udstillingsmesse, der kan give viden om de nyeste maskiner og metoder udviklet i erhvervet. Af interviewet med underviserne fremgik det, at underviserne på studieretningen procesteknologi i højere grad indhentede viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, da de fandt denne viden mere relevant end forskningsviden, begrundet i uddannelsens erhvervssigte og praksisorientering. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed, at der ikke er flere aktiviteter til at understøtte et bredere videngrundlag i uddannelsen på udbudsstedet, og at alle udbudsstedets studieretninger, med de nuværende videnkilder, ikke er tilstrækkeligt understøttet af ny viden om relevant forskning. Ekspertpanelet vurderer derfor, at kriteriet er delvist opfyldt. 20

22 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3.B.5: Bilag 4.A.2: Bilag 4.A.5: Bilag 5.A.1: Bilag 5.A.2: Bilag 5.A.4: Abonnementer Dokumentation for indhentning af viden MS Faktaark om 48-Timer Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Eksempel på skema 3: forskning Dokumentation for indhentning af viden LSJE. 21

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for procesteknologuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af to obligatoriske uddannelseselementer på 1. semester, hvor elementet samarbejde og kommunikation udgør 10 ECTS-point, og elementet naturvidenskabelig basisviden udgør 20 ECTS-point. Efter 1. semester vælger den studerende en af fire studieretninger: ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi eller procesteknologi. Hver af disse studieretninger består af tre til fire obligatoriske uddannelseselementer på tilsammen 55 ECTS-point og valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point. Derudover består uddannelsens elementer af en praktikperiode på 15 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTSpoint. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del. Af studieordningens institutionsdel fremgår det, hvilke studieretninger de studerende aktuelt kan vælge på udbudsstedet. På udbudsstedet i Vejle udbydes studieretningerne procesteknologi, fødevareteknologi og ernæringsteknologi. I vurderingen af sammenhængen mellem mål for læringsudbytte og læringsmål for elementer har ekspertpanelet kun medtaget disse studieretninger. 22

24 Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer, som man har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Studieordning. 23

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser bl.a., hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende fag: naturvidenskabelig basisviden, mikrobiologi (1. semester, 6 ECTS-point), fødevaresikkerhed (2. semester på ernæringsteknologi, 5 ECTS-point), brødtema (2. semester på fødevareteknologi, 7,5 ECTS-point), måling, styring og regulering (2. semester på procesteknologi, 4,5 ECTS-point). Ekspertpanelet vurderer, at de benyttede undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at de studerende kan nå læringsmålene. Undervisningen bliver generelt planlagt med udgangspunkt i sammenhæng og vekslen mellem teori og praksis. Undervisningen på faget mikrobiologi på 1. semester, hvor alle studerende deltager, bliver fx udført som en blanding af teori med dertil knyttede opgaver præsenteret af underviseren og praktiske øvelser, hvis resultater de studerende skal afrapportere skriftligt i mindre grupper. I faget fødevaresikkerhed på studieretningen fødevareteknologi indgår undervisnings- og arbejdsformer som studenterundervisning, diskussioner på klassen, praktiske øvelser og gæsteforelæsere, med henblik på at de studerende skal opnå viden og biologiske, kemiske og fysiske risici og gældende kvalitetsstyringssystemer. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, så uddannelsens elementer er hensigtsmæssigt integrerede og er med til at understøtte, at de studerende kan nå at realisere målene for læringsudbytte. Dette gælder både for progressionen i uddannelsen og for elementernes samspil. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: 24

26 Bilag 6.A.1: Studieordning Bilag 7.A.1: Fagplan Samarbejde & Kommunikation Bilag 7.A.2: Fagplan Naturvidenskabelig basisviden Kemi Bilag 7.A.3: Fagplan Naturvidenskabelig basisviden Mikrobiologi Bilag 7.A.4: Fagplan Naturvidenskabelig basisviden Teknik Bilag 7.A.5: Fagplan Mad- & måltidsproduktion Bilag 7.A.6: Fagplan Fødevaresikkerhed, kvalitets- & miljøstyring Bilag 7.A.7: Fagplan Ernæring & sundhed Bilag 7.A.8: Fagplan Ledelse, administration & økonomi Bilag 7.A.9: Fagplan Fødevareteknologi Bilag 7.A.10: Fagplan Fysiske størrelser & beregninger Bilag 7.A.11: Fagplan Projektstyring & forsøgsplanlægning Bilag 7.A.12: Fagplan Proceslinjer og enhedsoperationer Bilag 7.A.13: Fagplan Forsyningsanlæg, vand og spildevand Bilag 7.A.14: Fagplan Produktudvikling og markedsføring Bilag 7.A.15: Fagplan Iværksætterprojekt Bilag 7.A.16: Fagplan Virksomhedsforhold Bilag 7.A.17: Fagplan Måling, styring og regulering Bilag 7.A.18: Fagplan Teknisk kemi samt kemiske og bioteknologiske processer Bilag 7.A.19: Fagplan Kvalitetsstyring & -sikring, SOP Bilag 7.A.20: Fagplan Materialelære, rengøring og emballering Bilag 7.A.21: Praktik & Afslutningsprojekt Bilag 7.B.1: Lektionsplan Mikrobiologi 2012 Bilag 7.B.2: Lektionsplan Fødevaresikkerhed 2012 Bilag 7.B.3: Lektionsplan Brød 2012 Bilag 7.B.4: Lektionsplan Proces

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set lever op til de formelle krav til undervisernes kompetencer. Der er ansat seks faste undervisere til at varetage undervisningen på udbudsstedet, fordelt på 5,7 årsværk. Alle undervisere har en uddannelse på et højere niveau end det ansøgte udbud: Fem undervisere er uddannet på kandidatniveau, og en er uddannet på professionsbachelorniveau, og alle har relevante uddannelser i forhold til de fag, de underviser i, fx cand.brom., kemiingeniør, master of public health og cand.lact. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at samtlige undervisere har erhvervserfaring, som er relevant for uddannelsen, fx som analytiker i sundhedsafdelingen i Vejle Kommune, som laboratorieleder hos Nutana og som diætist. Ekspertpanelet vurderer, at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen, og at allokeringen af underviserne i fagene på udbudsstedet vurderes som hensigtsmæssige. Fx varetager en uddannet cand.brom. undervisningen i kemi og fødevareteknologi. Ekspertpanelet vurderer yderligere, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Samtlige undervisere har enten pædagogikum eller pædagogisk grunduddannelse eller har taget et modul på diplomuddannelsen i voksenundervisning. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at underviserne årligt tildeles 70 timer til pædagogisk, praktisk og teoretisk kompetenceudvikling. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, at underviserne ikke er ajourført med den nyeste viden om relevant forskning, som dækker alle uddannelsens fagområder og studieretninger. Dog vurderer ekspertpanelet, at der foregår aktiviteter, som understøtter udbudsstedets samlede videngrundlag inden for forskning, og det er positivt, at udbudsstedets undervisere på studieretningerne fødevareteknologi og ernæringsteknologi kan nævne eksempler på, hvordan undervisningen er opdateret, hvad angår ny forskningsviden. Denne svaghed får derfor ikke 26

28 betydning for den samlede vurdering af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og følgende bilag: Bilag 3.A.1: Procedure vedr. erhvervs- og professionsbasering Bilag 4.A.1: Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller pro fession, se. Bilag 5.A.1: Procedure vedr.: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Bilag 8.A.1: Appendiks 1. 27

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Praktikken udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point og er placeret i første halvdel af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forbindelse med det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, som udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Udbudsstedet redegør for, at praktikvirksomheden skal opfylde uddannelsens læringsmål for uddannelsen, og at den studerende skal varetage arbejdsopgaver svarende til de opgaver, en færdiguddannet procesteknolog har. Udbudsstedet stiller fx krav om, at den studerende skal arbejde med fagligt relevante problemstillinger i en privat eller offentlig virksomhed for derved at opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Udbudsstedet redegør for, at undervisningen tager udgangspunkt i en stærk kobling mellem teori og praksis, og at den studerede dermed løbende forberedes fagligt til praktikken. Efter endt praktik afholder udbudsstedet en praktikdag for de studerende, der netop har været i praktik, og de kommende praktikanter, hvor man præsenterer de forskellige arbejdsopgaver og drøfter generelle erfaringer fra praktikken. Det er den studerendes ansvar at finde en praktikplads. Inden praktikken forbereder udbudsstedet de studerende gennem praktiksøgningsoplæg og oplæg om ansættelsessamtaler og tilbud om samtaler med vejlederne fra udbudsstedet. Når den studerende har fået praktikplads, bliver vedkommende tildelt en vejleder fra udbudsstedet, som har ansvar for at vejlede den studerende inden og under praktikforløbet, og det er vejlederens ansvar at sikre det faglige indhold af praktikforløbet. 28

30 Af interviewet med de studerende fremgik det, at de følte sig godt klædt på til praktikken, at de kunne bruge den viden, de havde lært i undervisningen, fx om lovgivning, miljø og tilsætningsstoffer, i praktikken, og at underviserne var gode til at vejlede om, hvad de studerende kunne undersøge i praktikken. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 6.A.1: Bilag 9.A.1: Bilag 9.B.1: Bilag 9.D.1: Bilag 9.E.1: Bilag 9.E.2: Bilag 9.E.3: Studieordning Procedure vedr. praktik Retningslinjer for praktik mv. Praktikaftale Ugejournal Rapport over praktikforløb Afsluttende eksamensprojekt. 29

31 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer praktikken ved at stille hensigtsmæssige krav til praktikstederne og sikre en løbende dialog. Inden praktikperiodens start udarbejder praktikstedet og den studerende i samarbejde en praktikplan, der dels bekræfter perioden for praktikken og indeholder kontaktoplysninger, dels indeholder en beskrivelse af de arbejdsopgaver, som den studerende skal varetage undervejs i praktikken. Udbudsstedets praktikkoordinator har ansvaret for at godkende praktikaftalen og informere praktikvirksomhederne om praktikkens formål, indhold og regler. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne opfyldes. Undervejs i praktikken skal den studerende udfylde ugejournaler til sin vejleder på udbudsstedet, hvoraf det skal fremgå, hvilke arbejdsopgaver den studerende udfører uge for uge. Vejlederen giver skriftlig tilbagemelding på den enkelte ugejournal. Gennem ugejournalerne er det muligt for vejlederen at sikre, at der er overensstemmelse mellem kravene til praktikken og de arbejdsopgaver, som den studerende udfører. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem mål og arbejdsopgaver kontakter vejlederen praktikvirksomheden og aftaler et møde. Undervejs i praktikken kommer udbudsstedets vejleder på mindst ét besøg i den studerendes praktikvirksomhed. Både de studerende og praktikvirksomhederne evaluerer praktikforløbet efter endt praktikophold, og ekspertpanelet vurderer derfor, at der sker en løbende evaluering af praktikken med inddragelse af relevante parter. Efter praktikkens afslutning udfylder både den studerende og praktikvirksomheden et spørgeskema, der bl.a. omhandler generel tilfredshed med praktikopholdet, kommunikation med udbudsstedet inden og undervejs i praktikken, vejledning, sammenhæng mellem teori og praksis og den studerendes kompetencer set i forhold til virksomhedens behov og forventninger. Den studerende evaluerer desuden praktikken gennem en årlig tilfredshedsundersøgelse, hvor flere spørgsmål relaterer sig til praktikken, fx om uddannelsen på udbudsstedet forbereder den studerende til praktikken. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og 9, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 9.D.1: Praktikaftale 30