Fremtidens natur i Randers Kommune

Transkript

1 Fremtidens natur i Randers Kommune

2 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har efter kommunalreformen afdelinger i alle landets kommuner. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Foreningen arbejder for befolkningens mulighed for gode naturoplevelser og med emner som naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, planlægning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Foreningen har medlemmer, hvoraf 2000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Foreningen arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den. Bredere miljøemner er også inden for arbejdsområdet ligesom internationalt engagement især gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen. I arbejdet for den danske natur søger Danmarks Naturfredningsforening at sikre, at tabet af den biologiske mangfoldighed standses. Derfor beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsvilkår, der har afgørende indflydelse på landskabet. Du har brug for naturen. Indhold Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Tlf Side dn@dn.dk Forside Generelt om Danmarks Naturfredningsforening Indholdsfortegnelse Naturplanen Genopretning af vådområder Afgræsning eller høslet Fredninger Kort over Randers Grønne korridorer Rekreative hensyn Bynære stier Bynære skove Naturmæssige hensyn Vore prioriteter Afslutning Bagside Langå Egeskov. Når enge ikke afgræsses, gror de til i skov.

3 Hvad vil Danmarks Naturfredningsforening med denne naturplan? Genopretning af vådområder Til lykke med den nye kommune og til lykke med, at I nu får hovedansvaret for natur- og miljøindsatsen! Vi glæder os til samarbejdet med jer og ønsker hermed at præsentere jer for Danmarks Naturfredningsforenings visioner for naturen i Randers Kommune til glæde for planter, dyr og mennesker. Der er masser af dejlig natur i Randers Kommune til glæde for borgerne. Men der er også brug for mere og bedre natur og for mere sammenhængende natur. Naturen i det åbne land har det ikke så godt. Der skal skabes sammenhæng mellem de eksisterende naturområder. Det er også vigtigt at sikre de rekreative oplevelser. Alle mennesker får det bedre af at færdes i naturen. Med den byudvikling, der sker i øjeblikket, og den dermed nye infrastruktur og øgede trafik, er det vigtigt at holde sig for øje, at de grønne områder er kommet under større og større pres. Der er derfor også behov for en stor og fortsat indsats både med hensyn til at pleje og genoprette naturen og give kommunens borgere mulighed for at få store naturoplevelser i fred og ro. Danmarks Naturfredningsforening udgav i 2004 en bog om fremtidens natur i Danmark. Det helt nye ved bogen er, at den i sit kortmateriale angiver et grønt naturnetværk, som binder naturområderne sammen og gør dem større og dermed mere robuste. Vi ønsker at give vores bud på, hvad der kan gøres lokalt. Hvad vi alle kan gøre for at værne om vores naturværdier og for at forbedre naturtilstanden rundt omkring i kommunen. Meningen med denne naturplan er at kortlægge den værdifulde natur i Randers Kommune, give forslag til, hvor naturen kan få det bedre, pege på, hvor der kan skabes sammenhængende naturområder og, hvordan det kan lade sig gøre. På pumpehusets flade tag bygges et udsigtstårn. På markerne bagved kan etableres en engsø. Vi foreslår, at der sker en genopretning af vådområder følgende steder: A. Genetablere Tvede Å s og Øster Tørslev Å s oprindelige forløb, så de løber sammen 400 meter før pumpehuset. Etablere en ca. 300 x 800 meter stor engsø, hvor å erne løber sammen lige før udløbet ved pumpehuset. B. Gjerlev/Stouby enge langs den øvre del af Øster Tørslev Å. C. Fjerne digerne ved Overgård: Det kan foregå i etaper. De yderste diger fjernes i 1. etape. Området vil blive oversvømmet af havet. I 2. etape fjernes de næste rækker af diger, og derved er et vådområde etableret. D. Man kan fjerne alle diger ved Randers Fjord eller rettere lave huller i dem som ved Vorup Enge. Også dette kan ske i etaper, hvor 1. etape vil være at fjerne Skalmstrup Diget. Danmarks Naturfredningsforenings afdelingsbestyrelse i Randers Kommune har en masse ideer til, hvordan man gennem naturmæssige og rekreative hensyn kan forbedre sammenhængen, kvaliteten og adgangen til naturen. Herunder kommer vi med de vigtigste forslag til en fremtidig indsats til glæde for dyr, planter og mennesker. Udsigten til den anden side fra pumpehuset over rørskoven mod Randers Fjord.

4 Genopretning af naturområder gennem afgræsning eller høslæt Der er en del enge langs vore større vandløb, som er under tilgroning, hvilket er en trussel for de planter og dyr, som hører til på disse naturtyper. Vi peger på, at der etableres græsningsaftaler eller aftaler om høslæt. Randers Kommune bør også aktivt støtte oprettelsen af græsningslaug med henblik på at få afgræsset vore strandenge og overdrev. Fredninger Fredninger er enestående, fordi en fredning kan fastlægge rammerne for et områdes drift ud i al fremtid. Derfor betragter Danmarks Naturfredningsforening fredninger som den ultimative form for naturbeskyttelse. Bestemmelserne i en fredningssag fastlægges nøje fra sag til sag, så de passer til det enkelte områdes behov. Med en fredning kan man for eksempel fastlægge bestemte stiforløb, sikre udsigter, en bestemt naturpleje osv. Områder vi vil pege på: I. Engene langs Alling Å. Især området syd for Hørning har nogle meget værdifulde plantesamfund. II. Kastbjerg Ådal. Vigtigst er området vest for Kærbybro. III. Engene langs Gudenå. IV. Engene langs Nørreå. V. Engene langs Randers Fjord og engene ud mod Hevring Bugt. Område Areal/ ha i alt Fussingø 1200 Sø, skove, marker og enge i forbindelse med godset Læsten Bakker og en vældmose Lyngklædte bakker. Vældmosen med en interessant flora og et krat af enebær, tjørn og eg Haslund Skov 35 Løvblandingsskov opstået ved græsning og skovdrift med plukhugst og selvforyngelse Bjerre Skov ved Værum 125 Skovpartier adskilt af græsningsarealer med spredt krat. Jordbunden består hovedsagelig af plastisk ler Hvidding Krat (en del af krattet ligger i Mariagerfjord Kommune) 83 Åbent egekrat med lyngpartier Sødringholm 38 Strandenge med loer Hertil kommer et fredet stiforløb, Pramdragerstien, langs Gudenåen med forbindelse fra Randers til Silkeborg. Vi foreslår, at man genoptager fredningsforslaget for Kastbjerg Ådal vest for Kærbybro.

5

6 Grønne korridorer For at undgå yderligere fragmentering af naturområder må der etableres nogle udyrkede arealer, der som grønne korridorer sikrer genudveksling i de enkelte plante- og dyrepopulationer. En grøn korridor er et udyrket område, der forbinder to eller flere naturområder. Rekreative hensyn Ifølge Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse bruger voksne mennesker naturen som en slags grøn stillekupe, et refugium til at tanke op i som middel til at styrke familiebåndene gennem fælles oplevelser i det grønne. Områder, hvor grønne korridorer kan etableres: 1. Hald Sø langs Hovbæk til Randers Sønderskov og videre langs Brusgård Møllebæk til Paderup Mose. Den kan etableres langs bækken ved at lade et bælte på mindst 50 m på hver side ligge i vedvarende græs med spredt trævækst. 2. En meget vigtig grøn korridor kan etableres langs Tvede Å fra udløbet til Gallemosen og videre derfra mod øst fra Rismøllebækkens udspring til Dronningborg. 3. Der kan laves en korridor fra Rismøllebækken langs Mejlby Bæk over Vejlager til Bjerregrav Mose. De rørlagte bække foreslås frilagt. 4. Nordøst for Allestrupgård plantage kan laves en korridor fra Mostrupvejen over Ovnsmose til sydenden af Dyrby Krat og Kærby Mølle. 5. En korridor fra Bjerregrav Mose til Kjellerup Hovedgård. 6. Fussingø Skov kan med fordel forbindes med Nørreå Dalen. Børn bruger naturen som legeplads, til at gå og cykle i, løbe, bade, sejle eller anden form for sport i det fri. Der har været en tilbøjelighed til at nedlægge gamle veje, markveje og stier i landbrugsområder. For at undgå dette i fremtiden foreslår vi, at kommunen registrerer alle grusveje, markveje og stier i det åbne land. Det er vigtigt for mennesker at være omgivet af ren, spændende og varieret natur. Et nært forhold til naturen via sansemæssige, konkrete oplevelser skaber et tilhørsforhold, der giver et godt udgangspunkt for beslutninger om vores anvendelse af naturgrundlaget. Forslag til nye gang- og cykelstier ude i naturen: Nye spændende naturområder kan etableres flere steder som sammenhængende natur. F. eks.: Bjerre Bæk og Lindegårds Mølle : Den 600 meter rørlagte del af Bjerre Bæk frilægges til et åbent vandløb igen. Der plantes løvtræer mellem Bjerre Bæk Dalen og den beplantede skrænt vest for Lindegårds Mølle. Her mangler grønne spredningskorridorer. 1. Sti langs Hovbæk til Randers Sønderskov. 2. Mulighed for adgang til Hald Sø og en sti rundt om søen. 3. Sti langs den nedlagte jernbane Randers Allingåbro. En sti på selve jernbanen etableres, når/hvis Djursland For Fuld Damp opgiver at køre med skinnecykler og veterantog. 4. Stien fra Randers Bro til Romalt Enge forlænges til Grund. 5. Der kan med fordel markeres natur- og kulturstier for gående og cyklister i Floes og Floes Skov. 6. Ligeledes kan der markeres natur og kulturstier i Hørning, Moeskær, Krogsager og Ammelhede. 7. Cykelsti på diget fra Tjærby til Sødring. Når diget bliver gennembrudt, kan stien opretholdes med få omlægninger lidt ind i landet og/eller broer over digehullerne. 8. Cykelsti langs Udbyhøjvej fra Harridslev til Øster Tørslev. 9. Cykelsti langs Hadsundvej fra Mejlby til Hald. 10. Cykelsti fra Linde ad markvej til Hald Krat. Der skal laves cirka 100 meter sti og en 1 meter bred plankebro over Bjerre Bæk. Derfra skal laves cirka 100 meter sti videre ad markvej til Hald. 11. En cykelsti gennem Gjerlev Kær vest øst, først ned til kæret ad markvej, derfra skal laves en sti ned til Øster Tørslev Å, hvor der ved 2 søer kan opsættes bænke og borde. Derfra føres stien videre 1400 meter langs åen og derfra op til Østermarksvej langs et markskel. Derfra ad grusvej op til banedæmningen, hvorpå den føres videre nordpå. Syd for Vinstrup føres den væk fra det tidligere banespor ad grusvej ud til Dalbyovervej og ad denne asfaltvej forbi Brændstenene til Dalbyover, hvorfra den igen kan følge banesporet til Havndal, hvorfra der er en etableret sti ad banesporet til Hadsund og videre til Ålborg. 12. Ved Kærby Mølle kan laves en gåsti, først ad grusvej vestpå langs skoven og de mange kilder. Her etableres en sti over marken ud til Ulvholm Slots voldsted og derfra ned til åen, så en plankebro over åen og en sti op gennem Lambæk Dal. Syd om Grevens Høj laves en sti mod øst 700 meter og en sti ned til Kastbjerg Å, hvor en plankebro føres over og derfra en sti op til Kærby Mølle. 13. En cykelsti kan laves øst-vest tværs gennem Bjerregrav Mose fra Kousted til Rejstrup. Der mangler kun ca. 300 meter øst for Skals Å over en mark

7 Forslag til bynære stier Forslag til bynære skove Vi foreslår små bynære stier fra landsbyerne lavet som en rundtur på 3-4 km. Sådanne stier er ideelle til eftermiddags- og aftenspadsereture for voksne med børn og/eller hund. Vi foreslår små bynære skove, især i skolelandsbyerne så tæt på skole, SFO og børnehave som muligt. De behøver såmænd ikke at være mere end mellem 200 og 500 meter på hver led for at børnene kan få en oplevelse af en skov. Der skal være stier rundt i skoven. Børnene kan lege der og bygge huler. Voksne kan også bruge skoven til eftermiddags-/aftenspadseretur. 1. Fra Gjerlev kan laves en 2 1 /2 km. gåsti ned i Gjerlev Kær, herfra vestpå langs Øster Tørslev Å, og så nordpå til Vandværket. 2. I Hald kan genetableres en sti rundt om Hald, bl. a. forbi Hæjst Kæret og luftmeldetårnet, som man kan klatre op i. Under dette tårn placeres bænk og bord. Øster Tørslev: Bynær skov rundt om natur-motionsstien. Harridslev: Bynær skov øst og syd for skolen. Gjerlev: Bynær skov nord for skolen. Hald: Bynær skov nord for skolen. Assentoft: Bynær skov syd for skolen mod den gamle amtsvej. Rytterskolen: Bynær skov øst for skolen. Rismølleskolen: Krat/skov fra skolen og ned til Rismøllebækken. Vestervangsskolen: Måske mulighed for krat/skov ved den tidligere svømmehal. Stevnstrup: Bynær skov nordvest for skolen. Spentrup: Bynær skov nord-vest for skolen. Fårup: Bynær skov syd for skolen. Forslag til rastepladser med udsigt ved kommuneveje Der skal være små grusbelagte rastepladser med bænke og bord lige ved siden af vejen. Mellem Harridslev og Albæk ved vejknæk. Mellem Albæk og Østrup ved Gelhøj. Mellem Tvede og Mellerup ved vejknæk. Mellem Øster Tørslev og Tørring ved vejknæk

8 Naturmæssige hensyn Planter: Der er nok at tage fat på Det er bare om at komme i gang. For eksempel: Rank Viol findes i Paderup Mose. Arten er sårbar (rødlistet). Vi peger på, at den naturpleje, som foregår, fortsætter. Naturgenopretning: Øster Tørslev Engsø Fjerne digerne ved Overgård Spredningskorridorer Langs Alling Å syd for Hørning umiddelbart øst for vejbro (Hørning- Mygind) findes endnu udstrakte kær, som i Århus Amts tekniske rapport (april 1995) betegnes som ekstremrigkær, idet området rummer en af skillearterne, nemlig Butblomstret Siv. Derudover findes flere fredede orkidearter, f.eks. Maj-Gøgeurt (>2000) og Kødfarvet Gøgeurt (> 400). Bemærkelsesværdig er også en meget artsrig Star-flora. Følgende arter fra området er optaget i Gulliste 1997: Engblomme, Eng-Troldurt, Kær-Fladbælg, Leverurt og Vibefedt. Alle er såkaldte opmærksomhedskrævende arter. Desuden findes Engblomme i Bjerregrav Mose og Pilblad ved Gudenåen ved Hornbæk. Sidstnævnte er ligeledes opmærksomhedskrævende. Pleje af ferske enge Bynære skove nær skoler Mange gang- og cykelstier Flere små parkeringspladser forsynet med bord og bænke ved udsigtspunkter Det er vort håb, at fremtidens politikere vil værdsætte naturen og ikke lade sig friste til at sælge ud af vores fælles arv. Det er også vort håb, at der kan skabes en fremadrettet dialog mellem Randers Kommune og de grønne, naturbeskyttende foreninger. Andre organismer: Vi er naturligvis opmærksomme på, at der kan være andre organismer i Randers Kommune, som også ville være rød/gullistede. Når vi ikke er i stand til at pege på evt. sådanne, skyldes det, at vi ikke er bekendte med nutidige registreringer af andre organismegrupper end planter. Vi opfordrer til, at kommunen iværksætter sådanne registreringer. Med venlig hilsen Danmarks Naturfredningsforenings afdelingsbestyrelse i Randers Kommune. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Tlf dn@dn.dk Tekst: Lokalkomiteerne i Ny Randers Kommune. Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet

9 Hvem skal yngle i en sø? En frø. Hvem har brug for åbent vand? En and. Hvad er tegn på fred og ro? En ko. Hvor ser du en blomsterseng? En eng. Hvor skal gydelaksen gå? En å. Hvem skal arve alt dit skarn? Dit barn. Hvad vil du i ren natur? Gå tur. Inger Møller-Larsen Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!