MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK
|
|
- Line Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK
2 JOURNALISTENS ARBEJDSMETODER: REDAKTIONER I ndlandsstof : Politik, erhverv, socialstof, forbrug, miljø, skole, børneliv, uddannelse, ungdomskultur, kriminalitet, sundhed, fritid osv. Udlandsstof : Politik, økonomi, miljø, EU osv. Kulturstof : Underholdning, bøger, klassisk musik, pop og rock, film, teater og kunst, tv, kendte mennesker osv. Livsstilsstof : Rejser, sport, byliv, mode, mad, boligindretning, biler, motorcykler osv. Servicestof : Tv-programmer, vejrudsigt, aktiekurser, mærkedage osv. - OVERVEJ VIGTIGHEDEN AF DET I JERES AVIS! Petitstof: Vittigheder, tegneserier, notitser, læserbidrag (ikke læserbrevene) osv. ROLLER PÅ AVISEN Gruppe og rollefordeling: Hvad er jeres falige styrker? Hvordan kan I bedst muligt få jeres kompetencer i spil? Følgende roller skal fordeles: Redaktør, korrekturlæsere, layouter, journalister, fotografer Webavis / trykt avis: Hvordan spiller de to sammen? Opret et fælles mappe indeholdende: Arbejdsdokument samt materialer Udarbejdelse af arbejdskontrakt: Hvordan håndterer vi sygdom? Hvem har ansvaret for, hvilke opgaver? - rollefordelingen Noter de forskellige roller og arbejdsfordeling Hvad er din rolle på redaktionen og hvilke opgaver skal du lave? Hvilke aftaler skal der være, hvis man er ude i marken? Hvilken genre skal du repræsentere? Hvad kendetegner genren? Hvordan sikrer du dig, at du kommer omkring flest mulige nyhedskriterier? Eller overvej, hvilke nyhedskriterier, der er relevant for din artiklen Overvej vinklingen af din artikel? REDAKTIONSMØDET Redaktioner - redaktionsmøder: indland, udland, kultur, lokal: - REDAKTIONSMØDE - HVER MORGEN! DAGSORDEN 1
3 Møde om forståelse af, hvad redaktionen skal arbejde med Rollefordeling Idegenerering i forhold til indhold af historie - Brainstorm på: Emnet! Hvad er de gode nyheder? Diskuter hvordan der kan skabes opmærksomhed og læselyst om nyheden i forhold til jeres målgruppe? Hvilke kilder er relevante at inddrage? Hvem skal tages kontakt til? VOXPOP Ekspertinterview Interview, der appellerer til følelserne Gerne flere kilder, så der kommer kontraster frem Diskuter vinklerne Fordeling af avisens genre: objektive /subjektive artikler - se længere nede i værktøjskasse: Baggrundsartikler Nyhedsartikler Reportagen Læserbrev Klummen Debatindlæg Aftale deadline i forhold til, hvornår historier og fotografer skal være færdige, så redaktører og layoutere kan redigere EFTER REDAKTIONSMØDET Journalister, fotografer og tegnere går i gang Redaktørerne aftaler: fordeling og rækkefølge af siderne i avisen: Hvad skal placeres først? Hvad skal der være på forsiden/bagsiden? Redaktører udvælger statistisk materiale samt faktabokse Historierne skal læses igennem. Kan du forstås? Skal noget skrives anderledes? Er de for korte eller for lange? Redaktøren må tale med journalisten bag hver enkelt historie. Fotografier skal redigeres. Duer de til at vise det, redaktionen ønsker? Skal de beskæres? Skal der tages nye fotografier? Tegninger skal også redigeres. Passer de til formålet? Bør noget tegnes på en anden måde? VÆRKSTØJSKASSEN. God journalistik kræver, at man går ud i marken og indsamler oplysninger, redigerer og formidler det på en objektiv måde. At være nysgerrig er det, som skaber grundlaget for en artikel. En god journalist går ud i verden 2
4 for at få svar på spørgsmål, og stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan hænger det sammen? At være kritisk er at journalisten ikke tager ethvert ord for gode varer selvom de måske kommer fra magthavere og politikere. Journalisten skal konstant stille spørgsmålstegn ved, om informationen er pålidelig eller ej. At være professionel er at skrive journalistik uafhængigt af særinteresser og for og til et massepublikum. Journalistik skal være objektivt - Journalistik dokumenterer fakta. Krav: Fængende overrubrikker Skarp indledning Præcise billedtekster - sammenhæng mellem billede og tekst Sammenlign billeder og tekst på hhv. Berlingske Tidende - og BT og tal om forskellen Interessante mellemrubrikker Variation Polarisering af sproget - brug af grammatik - viden om sprogbrug - læs længere nede! - Er især relevant for korrekturlæsere! De aktive verbers betydning i overskrifter Kryds og bolle: Hvem gør hvad? - relevant i forbindelse med overrubrikker og tegnsætning! SKRIVEMODELLER: Det gode interview Nyhedstrekanten Krogen eller fiskemodellen Nyhedskriterierne Den gode vinkel Brug af appelformer: Gode råd, når du anvender Logos - fornuft - den gode saglige argumentation uden påstande!: Hold dig til kendsgerninger Vær saglig og objektiv Vælg neutrale ord Gør sagen klar ved fx at anvende udtryk som: "Der er to grunde til at...", "Undersøgelser har vist at... m.fl." Gode råd, når du anvender Ethos - tillid og troværdighed : Brug gerne eksempler og egne erfaringer - anvende det gode interview, hvor du viser nysgerrighed i forhold til at få viden Vis interesse og respekt for de interviewede også selvom du måtte have en anden holdning. Hold dig til sagen Vær nuanceret tag hensyn til ulemper og modargumenter Gode råd, når du anvender Pathos - følelser - stemning hos berørte mennesker 3
5 Vox -pop Portrætbeskrivelser Interviews Øjenvidner Stil spørgsmål, der bringer følelser og holdninger i spil Vælg et beskrivende og levende sprog - aktiver gerne sanserne Det gode layout: SÅDAN FORMIDLER JOURNALISTEN: Hvem gider læse en kedelig avis, høre et kedeligt radioprogram, eller se et kedeligt TV-program? Ingen! Journalisten er nødt til at gøre det lidt spændende, så læseren, lytteren og seeren har lyst til at forholde sig. Derfor skal alle historier helst have en overskrift (rubrik), der skaber interesse. Nede i historien har journalisten forskellige redskaber: En krog: Journalisten er nødt til at få sin læser, lytter eller seer på krogen. Deres interesse skal fanges ind, og de skal føle, at historien er vigtig. Indledningen: Det er vigtigt at starte historien med en fængende indledning. Den skal fortælle noget nyt og kan lokke med noget spændende længere inde i historien. Den kan være sjov, den kan være dramatisk, den kan vise en konflikt og lufte, at konfliktens parter vil blive hørt. Der er mange forskellige måder at indlede en historie. Citater: Hvis du taler med spændende, levende mennesker, siger de sikkert også noget spændende. Hvis du så blander dine egne afsnit med citater af levende mennesker, kan det give en fornemmelse af flere stemmer og liv i historien. Citater får historien til at leve. Faktabokse: Tal og underlige forkortelser kan nemt gøre en historie tør og kedelig. Journalister vil derfor tit lave en boks ved siden af deres artikel. I boksen kan de lave lister med de nødvendige tal og de nødvendige forkortelser. Så kan de fx spare selve historien for opremsninger af tal. Billeder: En historie om sport, om en ildebrand eller om ballade i havnen bliver altså nemmere at forklare, hvis man også kan vise i billeder. Pressefotografer er også journalistiske. De fortæller selv en historie. Hvis man blander ord og billeder, kan det blive en stærk måde at fortælle sin historie. Derfor arbejder journalister og fotografer tit sammen. De aftaler, hvad det er, de vil lave en historie om. Så finder fotografen det rigtige sted, det rigtige 4
6 tidspunkt og den rigtige vinkel til at tage sit billede. Og journalisten laver sin research, så hun eller han kan skrive sin historie. ARTIKLENS SPROG - Journalisten og korrekturlæseren!! Aktivt sprog: En god artikel bruger et aktivt sprog. Dette betyder, at læseren ved, hvem der udfører handlingen i en sætning. Det passive sprog er mere upersonligt og formelt, og gør en tekst sværere at forstå, mens et aktivt sprog er mere direkte og lettere forståeligt for en bred målgruppe. Derfor er det vigtigt at skrive en artikel i et aktivt sprog. Konkret sprog: Ord kan både være abstrakte og mere konkrete. Abstrakte ord er meget generelle, og det kan derfor være svært for læserne at afkode betydningen af dem i den sammenhæng,de indgår i. Derfor er det bedst at bruge konkrete ord i artikler, både for at undgå misforståelser og for at læseren uden problemer kan forstå, hvad artiklen handler om. Formidlerens sprog: En god formidler undgår at bruge et alt for fagligt sprog. Artiklen skal kunne forstås af mange, den kan blive misforstået, hvis sproget er for svært. Derfor gælder det om at bruge et simpelt og letforståeligt sprog for alle. Fagmandens sprog Formidlerens OBJEKTIVE ARTIKELTYPER: Objektive artikeltyper er altid neutrale, da de ikke kommunikerer nogen form for personlig mening. De er oftest baseret på fakta, og har til formål at oplyse læserne om et bestemt emne eller hændelse. Nyhedsartikel: Fortæller noget nyt for læserne og helst noget nyt om aktuelle spørgsmål, man taler om for tiden. Nyhedsartiklen skal rumme svar på disse spørgsmål: Hvem, hvad, hvor, hvornår? Den skal angive kilder : Hvem siger hvad? Hvor kommer oplysningerne fra? 5
7 Nyhedsartiklen skal ikke fortælle, hvad journalisten mener. Den skal henvise til både kilder, som journalisten har talt med og skriftlige kilder som fx en ny rapport eller en publikation på fx. Facebook. Ofte står nyhedsartikler i toppen af forsiden og højt på forsiden på indlandssider,udlandssider, økonomisider og sportssider. Du skal prøve at få citater, informationer eller tal hos andre! Det må gerne være fra andre aviser, fra nettet, fra tv eller fra bøger. Det vigtigste er, at du skal fortælle, hvor du har det fra. Du må ikke påstå noget nyt, uden at du kan dokumentere det, og du må ikke bruge pladsen på at fortælle, hvad du selv mener. Interview Én eller flere personer, som læserne finder interessante eller sjove, får ofte ordet på baggrund af en journalists spørgsmål. Journalisten spørger kort. Interviewpersonen svarer med længere svar. Hvis spørgsmålene er medtaget i teksten, skal der være en tydelig angivelse af forskel på spørgsmål og svar. Svar omgives af anførselstegn og spørgsmålene i kursiv. Det kan også skrives sådan, at kun svarene er med, stadig mellem anførselstegn, mens spørgsmålene er skåret ud. Det er vigtigt at anføre, hvorfor netop denne eller disse personer bliver bedt om at svare på spørgsmål: Har vedkommende en vigtig stilling? Er de ansvarlige for det, de taler om? Hvorfor er de kendt? Hvorfor stiller man spørgsmål til netop denne person? KORREKTURLÆSEREN MÅ GÅ TILBAGE TIL JOURNALISTEN; HVIS DET IKKE ER PÅ PLADS!! Note En note er ofte en kort nyhed på få linjer med samme byggesten: Hvem, hvad, hvorfor, hvordan? Portræt Et portræt er en beskrivelse af en person og hans eller hendes betydning privat eller i arbejdet. Det er vigtigt, at det fremgår : Hvorfor skriver vi om denne person? Har han eller hun fødselsdag? Har han eller hun gjort noget vigtigt? Noget godt eller dårligt? Er det et menneske, som mange taler om? Hvorfor? Det kan være en politimand, som har reddet et menneske, eller en forbryder som har begået et røveri. En kulturperson, som har givet en ny koncert eller skrevet en ny bog. En politiker, sder har en særlig holdning til flygtninge og indvandrerpolitk Reportage En reportage er en oplevelse ude i virkeligheden, hvor journalisten var øjenvidne : Sådan skete det! Den beskriver tid, sted, deltagere, vilkår (vejr, miljø de unge samlede sig ved bænken midt på dagen under den bagende sol ). Den omtaler gerne stemninger, lyde, dufte og lugte, og beskriver ofte længere forløb og udviklingen i en historie. Sanserne skal aktiveres i reportagen!! Den rummer typisk journalistens møde med mennesker i historien, og omfatter også citater fra deltagere. Feature Hvis I vil beskrive et tema eller et emne, som ikke nødvendigvis er en nyhed, og I vil skrive det ved hjælp af sansning og oplevelse, kan en feature være genren at gribe til. 6
8 Featuren er netop båret af oplevelse, beskrivelse og følelse I featuren beskriver journalisten n sin egen oplevelse af et emne uden konklusion. I stedet gives læseren mulighed for at nå til sine egne konklusioner. Featuren er enten skrevet som en fremadskridende historie eller som en mosaik af forskellige indtryk, som læseren kan lægge sammen for at danne sit eget billede. Det kaldes også fortællende journalistik. Artiklen skal bygge på oplevede begivenheder, konkrete facts og/eller tjekkede oplysninger også gerne interviews og små fortællinger videregivet i billeder og sansninger. Featureformen kan også bruges til at skrive et portræt af et menneske. Det kunne være et besøg på et asylcenter.. Baggrundsartikel Hvis man vil fortælle læserne om baggrunden for en nyhed, kan det være en god idé at bringe en nyhedshistorie og en baggrundshistore, ved siden af hinanden eller i samme avis. Nyhedshistorie n er den opsigtsvækkende afsløring eller præsentation af oplysninger, som vil være nye for læserne. I baggrundshistorien borer journalisten dybere og tilbyder den bredere sammenhæng eller dybere forklaring. Baggrundshistorien kan fx forklare den økonomiske baggrund for en nyhed eller præsentere den historiske baggrund for nye begivenheder. Den kan også fremlægge det økonomiske grundlag for en særlig udvikling eller et særligt miljø, som nyhedsartiklen er et eksempel på. Baggrundsartiklen vil ofte rumme mange kendsgerninger,tal, årstal, økonomiske opgørelser. Den kan med fordel illustreres med grafer eller statistikker. Den skal gøre det lettere at forstå nyhedsartikler i tilknytning til baggrunden. Baggrundsartikler skal beskrive, hvordan begivenheder eller forhold er, ikke, hvordan journalisten synes, at de bør være. Derfor skal baggrundsartikler bygge på præsentation af tal og kendsgerninger og kontrollerbare oplysninger. SUBJEKTIVE ARTIKELTYPER Subjektive artikeltyper kommunikerer en form for personlig mening eller holdning til et emne eller hændelse. Det kan fx være chefredaktøren, som kommer med sin mening, eller det kan være læsere som debatterer i avisen. Lederen Avisens såkaldte leder eller ledende artikel i højre spalte på forsiden, 1. sektion. er avisens holdning til aktuelle spørgsmål: Politik hjemme og ude i verden, sociale spørgsmål, kultur, økonomi og store spørgsmål i tiden: Dét synes avisen. Den skal på kort plads beskrive et spørgsmål eller et problem og forklare, hvad avisen synes om spørgsmålet ( derfor ). Lederartiklen har ikke skribentens fulde navn. I stedet er der til allersidst et par bogstaver, som antyder, hvem der har skrevet artiklen. Det er ikke skribentens personlige holdning, men avisens holdning. Vær derfor klar over i gruppen, hvilken holdning I har til jeres emne, så chefredektøren kan udtrykke den i lederen.. Anmeldelse En anmeldelse er en personlig men faglig vurdering af bøger, film, musik, teater 7
9 og sport. Den skal beskrive bogen, filmen, musikken, teatret eller sportsbegivenheden, skal fortælle, hvad anmelderen finder godt eller dårligt, og hvorfor anmelderen finder det godt eller dårligt. Skal måske rumme en karakter: Kommentar En kommentar er en diskussion og personlig holdning på dagligt hovedsideopslag i Kultursektionen. Det skal være klart, hvilket spørgsmål kommentatoren vil forholde sig til fx idrætsmand taget i doping, derfor bør han eller hun straffes eller ikke straffes Det skal også være klart, hvorfor skribenten vælger sit synspunkt, rumme en klar beskrivelse af fx problem, årsag, virkning og konsekvens, og skal helst være stramt skrevet: Derfor synes jeg sådan og sådan. Læserne mener (dagligt læserbrev) Daglige små læserbreve eller postkort fra læsere af avisen. Indeholder personlige holdninger til mennesker, meninger, begivenheder, gerne om både sport, politik, økonomi, sociale spørgsmål, kultur, tv, alt! Det er gerne levende, skarpt og sjovt, og avisen foretrækker mange korte læserbreve frem for få lange indlæg. Klumme Personlig klumme på dagligt hovedsideopslag i kultursektionen. Det er en åbenhjertig beskrivelse af et aktuelt spørgsmål og en personlig diskussion af spørgsmålet måske med klare argumenter for & imod. En klumme er typisk en blanding af nære begivenheder og generelle spørgsmål fx om flygtninge her og de store konflikter ude i verden, som bringer folk på flugt. Voxpop Spørg folket det kan der komme spændende og forskellige kommentarer ud af. Aviserne kalder det voxpop folkets stemme. I kan lave voxpop ved at sende en journalist og fotograf ud på gaden eller hen, hvor en særlig begivenhed finder sted. Spørg en håndfuld mennesker om deres holdning til et bestemt emne. Avisen kan trykke et fotografi og en kort udtalelse af hver nedenfor. Det giver en mere levende side i avisen samt mulighed for at vise nogle forskellige holdninger til samme spørgsmål. I beslutter selv, hvordan I vil vælge de mennesker, som skal fotograferes og citeres. Det er ikke spændende for læserne, hvis det hver gang er præcis de samme mennesker eller præcis den samme slags mennesker, der optræder i voxpop. Det er mest interessant at læse, hvis de udtaler sig forskelligt, og hvis de ser forskellige ud. Det er et levende alternativ til de store meningsmålinger eller opinionsundersøgelser, som aviserne nogle gange laver. Det giver mulighed for at finde ud af, hvordan den udvalgte befolkning i gennemsnit ser på et spørgsmål. En voxpop kan derimod give et indtryk af forskellige holdninger eller mennesker uden at påstå, at deres meninger afspejler hele befolkningen, hvorfor det er vigtigt, at de adspurgte er meget forskellige. ATS Daglig sjov spalte eller satire i højre side af bagsiden, som laver fis med de kendte, de magtfulde eller med særlige typer mennesker. Deres navne er bevidst stavet forkert for at lave sjov med dem (Integrationsminister Inger Støjberg kaldes Inger Støjsender osv.) Rummer ofte en kommentar til aktuelle. 8
10 ARTIKLENS ELEMENTER Idé - daglig brainstorm afsæt for dagens artikel. Alle artikler, eller alle historier, som journalister kalder dem, starter med en idé. Hvor pokker kommer den fra? Mange gange dukker ideen bare op ved et tilfælde: Journalister læser eller hører noget, som vækker deres nysgerrighed. De lægger selv mærke til noget nyt, eller de lægger mærke til noget, som får dem til at tænke: Det kan umuligt passe! Så går de i gang med at tjekke sagen. De ringer til nogen,der ved mere om spørgsmålet, end de selv gør. Andre gange dukker ideen op, fordi de hører eller læser eller ser i fjernsynet, at der er sket et eller andet, som interesserer dem. Så tænker de: Gad vidst, hvad der er sket bagefter det, de har set eller hørt?" Så ringer de også til nogen af dem, der ved mere om sagen. Research - oplysninger og viden til artiklen Research er engelsk og betyder en slags undersøgelse eller forskning. Journalister kalder det også at grave. De graver efter nye oplysninger. De ringer til folk, der ved noget om sagen, og de ringer til eksperter. Det er folk, som ved en masse om den slags sager, som journalisten vil skrive om. Det kan også være forskere på et universitet. Journalisten ringer, eller opsøger, selvfølgelig også mennesker, som har med den konkrete sag at gøre. Den slags mennesker kalder man kilder. Journalister ringer også til folk med forskellige meninger om sagen. Det er vigtigt, at journalisterne netop ringer til folk med forskellige holdninger. En sag skal altid fremstilles fra flere sider. Det er normalt et journalistisk krav, at de enkelte artikler eller indslag viser læserne, at der kan være forskellige meninger om samme sag. Hvis journalisten vil skrive sin egen holdning, kan han skrive en kommentar. 9
11 Den gode vinkel Det er vigtigt,a t journalisten vælger et særligt udsnit eller en særlig vinkel på historien, dvs. lige præcis det udsnit af historien, som der skal være fokus på. Pointen er, at journalisten ikke altid kan skrive om alt. Men journalisten kan og skal præcisere, hvad artiklen har valgt som vinkel. Det er et spørgsmål om, hvor skarpt journalisten vinkler på ét særligt udsnit af et større billede. På samme måde kan journalisten vælge en vinkel på en politisk sag, for eksempel behandling af asylsager. Din artikel skal også have en vinkel. Du er nødt til at beslutte, hvad du præcis vil skrive om hvilken vinkel du vil vælge! Det gode interview Når du som journalist skal skaffe dig viden og finde ud af, hvad din historie handler om, er du nødt til at interviewe folk, der ved noget om historien eller er indblandet i den. Det betyder at tale med dem: At stille dem spørgsmål på læsernes vegne, og at få dem til at svare læserne, så du kan skrive det i din artikel. I nogle historier interviewer du mange mennesker. Så kan du skaffe dig meget viden. Det er en god hjælp at bruge en telefon med optager. Du kan også få folk med forskellige meninger om sagen til at udtale sig. Så kan du skrive i avisen, at de ikke er enige; Den ene kilde siger sådan, og det andet siger måske noget modsat. Det er nødvendigt at lade forskellige kilder forklare sig ordentligt. Bagefter kan læserne selv finde ud af, hvad der er rigtigt. Nogle gange laver journalister også interviews, hvor en hel historie er et interview med ét menneske, fx hvis journalisten vil lave et slags portræt af én person eller en lang snak med en vigtig person. Nogle gange er det vigtigt at have kendskab til journalistens spørgsmål, så skal spørgsmålene med i artiklen seeren kan følge interviewet. Det er vigtigt, at læseren/lytteren/seeren føler, at du lader din kilde svare, og at du ikke ændrer på kildens svar. Vær kildetro! 10
Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk
Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereNonfiktion DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG
DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG Figur 3. 15 Team Rynkeby Fonden I fotograf Thomas Nørremark. Skoleelever løber til fordel for Børnecancerfonden Nonfiktion Nonfiktion betyder "ikke-opdigtet'', og
Læs mereMig og mine ord. Avisens genrer
Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs merePlanchestatistik. Antal plancher: 59. Fordelt på 27/M og 30/K. Aldersgrupper (12-15 og 16-19 år) Fordeling på K:
Planchestatistik Antal plancher: 59 Fordelt på 27/M og 30/K Aldersgrupper (12-15 og 16-19 år) Fordeling på K: 12-15 år antal plancher: 17 = 30% 16-19 år antal plancher: 13 = 2 Fordeling på M: 12-15 år
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereSådan skriver du den perfekte pressemeddelelse
Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en
Læs mereF-modul 1: Faglitteraturens genrer
F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs mereKilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder
Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor
Læs mereSagprosa. En introduktion.
Sagprosa En introduktion. 1 Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder 2 Forskellige avistyper 3 Omnibusavis Omnibus betyder for alle En fed avis
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereBilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale
Læs mereNu skal vi have avisemne
Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,
Læs merePRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE
VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og
Læs mereJeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er
Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg
Læs mereDen korte nyhed. Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort
Den korte nyhed Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort Den korte nyhed Den klassiske nyhedshistorie på dr.dk skriver vi kort, skarpt og ligetil i enkelt nyhedssprog. Den lever op til følgende:
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereDEN GODE PRESSEMEDDELELSE
DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereElev-manual til journalistisk arbejdsform
Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder
Læs mereIndledende bemærkninger til genreoversigten
Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereSådan får I jeres historie i pressen
Sådan får I jeres historie i pressen Jeres arrangement til Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i medierne. Derudover
Læs mereMELLEM SKØNLITTERATUR OG JOURNALISTIK
Marie Elmegaard og Katja Gottlieb MELLEM SKØNLITTERATUR OG JOURNALISTIK ELEVOPGAVER ET UNDERVISNINGSMATERIALE TIL GADENS STEMMER 1 RESEARCH OPGAVE 1 Gå sammen i grupper på 4 og svar på følgende spørgsmål.
Læs mereLayout. Definition. Rubrik. Indholdsfortegnelse
Layout Indholdsfortegnelse Definition... 1 Rubrik... 1 Underrubrik... 2 Manchet... 2 Mellemrubrik... 2 Brødtekst... 2 Byline... 3 Citatboks... 3 Faktaboks... 3 Billeder... 3 Informationsgrafik... 6 To
Læs mereREDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD
REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereKOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation
KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?
Læs mereResponsark til reportage
Tekstens form Tekstens Tekstens indhold Responsark til reportage Fokusområde Responsspørgsmål Egen Vinkel Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fakta Genretræk Giver reportagen faktuel baggrundsviden
Læs merePressevejledning Hillerød Kommune
Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER POLITIK OG MEDIER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvornår er
Læs mereMennesker på flugt - elevvejledning
Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer
Læs mereLærervejledning i avis
I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereTVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads
Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv
Læs mereOrdforklaring side 73
Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille
Læs merestudieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Journalistisk formidling Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereVÆR TYDELIG I DIT BUDSKAB TR UDDANNELSESDAGE
VÆR TYDELIG I DIT BUDSKAB TR UDDANNELSESDAGE 2018 2 PROGRAM 9.00 9.15 9.15 9.30 9.30 10.00 10.00 10.45 10.45 11.00 11.10 11.15 11.15 11.30 11.30 12.00 12.00 13.00 13.00 13.30 13.30 14.00 14.00 15.00 15.00
Læs mereHej og tak for sidst.
Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereHvad står der? Opgaver: VM fodbold. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X
fodbold Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Foto Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Billedtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår
Læs mereOpgaver: Isbjørnen. 2. Læs side 4 igen. Hvad gør isbjørnen, når den skal fange en sæl?
Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår Punktopstilling
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs merePRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD
PRESSEPOLITIK OG NOGLE GODE RÅD MAJ 2016 2 3B VIL GERNE I MEDIERNE 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har en
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereDET VIDERE ARBEJDE DET VIDERE ARBEJDE 187
187 188 189 MIT OMRÅDE en kortlægning 59 60-90 minutter Formål: at give eleverne mulighed for at skabe overblik over deres lokalsamfunds ressourcer og identificere evt. udfordringer, samt hvad de selv
Læs mereIndhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?
Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold
Læs mereBoost din kommunikation
v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne
Læs mereBILLEDER TIL TV 2s KANALER OG TV 2 PLAY
BILLEDBRIEF BILLEDER TIL TV 2s KANALER OG TV 2 PLAY Halvandet sekund. Det er den tid, du har til at fange opmærksomheden hos TV 2 PLAY-seeren, inden han eller hun swiper videre. Gode fængende billeder
Læs mereSagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning
Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs meremanual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline
manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereMediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne
Mediekontakt - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne I kontakt med medierne I Viborg Kommune vil vi gerne være synlige i medierne. Vi vil åbne kommunen op
Læs mereHvad står der? Opgaver: Penge. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X
Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår Punktopstilling
Læs mereDIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.
DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden
Læs merestudieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Journalistisk formidling Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereDe grønne pigespejderes pressehåndbog
PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.
Læs merePR-guide til klubben. - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten
PR-guide til klubben - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten 1 Hvorfor er lokal synlighed vigtigt for klubben? Der er flere gode grunde til,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereSagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1
Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereLÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL
OPGAVER TIL Jeg siger op NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES FÆLLES I KLASSEN Før I læser romanen Kig på bogens forside og bagside og kapitel-overskrifter. Hvad tror I, den handler om? Lav en brainstorm med alle
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereBilag A Det ved vi Det diskuterer vi
Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En
Læs mereMajbritt Lunds kursuskatalog
Majbritt Lunds kursuskatalog Her finder du kurser i: PR Skriv, så det bliver læst Skriv til nettet Det gode medlemsblad Stil de gode spørgsmål Hvad er et godt referat? Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4
Læs mereEU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning
EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs merePressefif og mediekontakt
Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse
Læs mereHvad står der? Opgaver: Justin Bieber. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X
Bieber Opgaver: Justin Bieber Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereOpgaver: Melodi Grand Prix
Opgaver: Grand Prix Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Billedtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort
Læs mereJournalisters troværdighed
Journalisters troværdighed Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereGør din forening kendt
Gør din forening kendt Skal lokale jagtforeninger mere i medierne? 23-02-2017 1 Dagsorden Min baggrund Hvorfor arbejde med synlighed og presse? Hvordan står det til med jeres synlighed i pressen? Hvad
Læs mereIndhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015
Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen
Læs mereDitlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport
Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereOpgaver: Mikkel Hansen. 2. I faktaboksen på side 5 er der indsat en kode. Hvad kaldes sådan en kode? Hvordan virker koden?
Hansen Opgaver: Mikkel Hansen Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag m.m. Titel Fotos Indholdsfortegnelse Overskrifter Tegninger Stikord Billedtekster Skemaer Sidetal
Læs mereKontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen
Kontakt med pressen Denne vejledning og den række værktøjer, der er knyttet til den, har til formål at støtte dig, når du er i kontakt med pressen. Om at udtale sig til pressen Vejledningen gælder, når
Læs mereØVELSESSSKORT PROTOTYPEUDVIKLING
ØVELSESSSKORT 45+ min PROTOTYPEUDVIKLING VEJLEDNING: I skal nu bruge jeres første udkast til jeres problemformulering (fra tema 2) og finde frem til, hvilken prototype I vil lave som en del af jeres samlede
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereTJEN PENGE PÅ NETTET
TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...
Læs merePlanlægningsguide til situationsdidaktik
Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb
Læs mereWorkshop om skriftlighed
Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige
Læs mereSkriv den gode tekst DET VIGTIGSTE FØRST NYHEDSTREKANTEN
Det er ikke sin mor, man skriver 0l. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sje>e. Albert Camus, filosof og forfa>er DET VIGTIGSTE FØRST NYHEDSTREKANTEN
Læs merePå nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere
Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende
Læs mereSkabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)
Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereDEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER
DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter
Læs mereOpgaver: Caroline Wozniacki. 2. Læs side 4 igen. Hvorfor tror du, Caroline slår bolden i jorden tre gange, inden hun server?
Opgaver: Wozniacki Opgaver: Caroline Wozniacki Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema
Læs mere