Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Transkript

1 Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold Et skræddersyet tagselvbord Vinkling»Jeg vil fortælle at « Nyhedskriterier og prioritering Nogle nyheder er vigtigere end andre 28 TEMA 3 Journalistisk sprog og stil 31 Artiklens komposition Sådan gør journalister, når de skriver 34 Kilder og cases Stemmerne i artiklen 40 avisens genrer Et overblik 8. Avisens tekster har forskellige formål 44 Nyhedsartikler og notitser 9. Virkelighedens verden kort fortalt Reportage På tur med journalistens ører og øjne Interview Både en genre og et arbejdsredskab Læserbrev, kommentar og klumme Diskussion, dialog og debat 61 TEMA 4 God presseskik 71

2 4Vinkling»Jeg vil fortælle at «En avisartikel er altid skrevet fra en bestemt vinkel. Vinklen afgør, hvordan du som læser oplever sagen eller emnet. Journalister formulerer ofte artiklens vinkel for sig selv, inden de skriver artiklen. De bruger sætningen»jeg vil fortælle at «, hvorefter de formulerer vinklen i en enkel sætning. Fx»Jeg vil fortælle, at Rasmus Seebach er en ydmyg popsanger«. Ved selv at indsætte»jeg vil fortælle at «foran rubrikker eller under rubrikker bliver vinklen som regel tydelig. Ydmyg konge af dansk pop Jeg er single bt, 26. august, 2011 ekstra bladet, 27. august, 2011 Fars dreng træder i karakter Hitmager for millioner børsen, 16. februar, 2010 jyllands-posten, 19. marts, 2010 Seebach redder presset dansk musikbranche børsen, 16. februar, 2010 Grupper 1. En artikelsøgning på»rasmus Seebach«giver i avisdatabasen Infomedia bl.a. resultaterne ovenfor. I hver rubrik kan man aflæse artiklens vinkel. Fortæl, hvad I tror artiklerne handler om. Skriv en sandsynlig under rubrik til hver enkel rubrik. 2. Udfør artikelsøgninger på kendte mennesker eller aktuelle sager, og se, hvor mange forskellige vinkler I kan finde for hver søgning. Sammenlign hinandens resultater. 25

3 Hvem skal man tro på? Læs de to artikler, som begge handler om trafikken på skolevejen. Eksemplerne viser, hvad en vinkel er, og hvor stor betydning den har for læserens forståelse af den aktuelle sag. For journalistikkens troværdighed er det vigtigt, at der er belæg for de valgte vinkler. I artiklerne er der belæg for begge vinkler: Statistisk set er der sket et fald i lovovertrædelserne, men samtidig skete der nogle meget grove overtrædelser. Derfor kan man ikke afgøre, om den ene vinkel er mere rigtig eller troværdig end den anden. Sikrere skolevej Truslen om klip i kørekortet sænker hastigheden. I dag slutter færdselspolitiets traditionsrige skolestarts kampagne, og de danske bilister har bestået med bravur. Signe Bentzon Vejen til skole er ifølge færdselspolitiet blevet mindre risikabel for landets børn. De endelige resultater af kampagnen gøres først op på mandag, men tendensen er klar: truslen om et klip i kørekortet har fået bilisterne til at køre pænere. Især reglen om at børn uden sele koster et klip har gjort underværker for folks lyst til at passe på afkommet. Ved sidste års skolestart stoppede politiet 445 biler, hvor børnene ikke havde sikkerhedssele på. I år ender tallet tæt på 100. Mange mener dog stadig, de har for travlt til at overholde hastighedsgrænsen, når de kører forbi den lokale skole. I løbet af den første uge af kontrollen kørte knap bilister i politiets fartfælder. 60 af dem kørte mere end 60 procent for stærkt og må i fremtiden nøjes med at ræse på cyklen, for de mistede kørekortet. Politiet stoppede også 40 biler, hvor føreren slet ikke havde kørekort. 24 timer, 18. august, 2006 Artiklen her er skrevet på baggrund af tal, som færdselspolitiet har sendt ud til medierne i en pressemeddelelse. Journalisten har fortolket tallene og besluttet en vinkel på artiklen ved at sammenligne tallene med de samme tal fra året før. En god journalistisk vinkel fakta I journalistens ABC-bog lærer man som noget af det første, at en vinkel er god, hvis den åbner læserens øjne perspektiverer sagen/emnet overrasker og vækker nysgerrighed er troværdig fremmer forståelsen. 26

4 Fartbøller på skolevejen Færdselspolitiet står på lur ved landets skoler for at fange fartbøller, spritbilister og andre trafikanter, der udsætter de kære små for unødig fare. Flere tusind bilister er blevet knaldet, siden begyndelsen af operation Skolestart. Anders Wiig På syv dage blev 4005 trafikanter skrevet for at køre for stærkt på skolevejene. 49 kørte så hurtigt, at de får udstedt kørselsforbud eller frakendt kørekortet betinget. Hurtigst kørte en 18-årig mand, der er under uddannelse til børnehavepædagog, da han racede forbi en nordjysk skole med 133 km i timen. 60 var tilladt. På Djursland kørte en bilist 104 km/t. gennem en fodgængerovergang nær en skole, hvor fartgrænsen var 50 km/t. Fire blev snuppet for spritkørsel hvilket politiet betegner som et lavt tal mens 609 blev taget for at køre uden sele og 65 for ikke have fastspændt børn i bilen. På bagsædet af en bil sad en mor med sele på sammen med sine to børn, mens børnene ikke havde sele på. Vicepolitikommissær Per Lundbæk oplyser, at Operation Skolestart fortsætter ugen ud. Den genoptages efter efterårsferien. dato, 18. august, 2006 I denne artikel er vinklen anderledes. Her har journalisten valgt at fokusere på, at der stadigvæk er mange trafik forseelser, og at nogle af dem endda er meget grove. Grupper Hvor mange forskellige vinkler kan klassen formulere ud fra følgende oplysninger: Den yngre del af befolkningen ser færre tv-nyheder end tidligere. karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver er højere end sidste år. Voksne, som har dyrket meget motion i barndommen, er sundere end dem der ikke har dyrket motion. Brug fantasien, og formuler gerne sjove eller skæve vinkler på baggrund af fiktiv research. Indled med sætningen:»jeg vil fortælle at «. Vurder i fællesskab, hvilken avistype de enkelte artikler passer bedst til. Oplysning: Hver fjerde elev i 9. klasse ryger. Jeg vil fortælle, at mindreårige let kan købe cigarette, fordi butikkene ikke oveholde lovgivningen på området. Jeg vil fortælle, at mange unge ryger, fordi de ligger under for gruppepres. Fælles 27

5 At skrive journalistisk er både et håndværk og en kunst. Kunsten for journalisten er at skrive, så du som læser får lyst til at læse nyhederne. Håndværket består i på meget kort tid og på begrænset plads at skrive detaljeret og præcist. Deadline er om efter - middagen eller aftenen, og nyhederne skal hurtigst muligt ud. Men forinden skal kilder interviewes, og oplysninger kontrolleres journalister er næsten altid under tidspres, og blandt webaviserne er der stor konkurrence om at komme først med breaking news. Rubrikken dækker, ægger og vækker En god rubrik gør opmærksom på sig selv og giver læseren lyst til at læse videre. Allerede i rubrikken kan man som regel aflæse artiklens vinkel eller dens vigtigste pointer. Med nogle gammeldags udtryk siger man om rubrikken, at den skal være: Dækkende fortælle, hvad artiklen handler om Vækkende gøre læseren opmærksom på sagen, vække læserens interesse æggende give læseren lyst til at læse videre (at ægge betyder at opildne). Ifølge reglerne for god presseskik må en rubrik eller teksten på avisernes spisesedler ikke være vildledende ved fx at overdrive. TEMA 3 journalistisk sprog og stil 31

6 TEMA 3 journalistisk sprog og stil Kort, tæt og præcist Som tommelfingerregel skrives avisartikler kort og præcist. Men selvom teksten er kort, skal den indeholde mange oplysninger, og læse oplevelsen skal være god. Journalister er derfor meget bevidste om, hvor i sætningen de placerer de vigtigste ord. Følgende sætninger formidler samme indhold på forskellige måder. Prøv selv at flytte rundt på ord og vendinger i dagens avis, og undersøg, hvad det betyder for oplevelsen og forståelsen af teksten. På grund af en menneskelig fejl på alarmcentralen i går varede det lang tid, før nødopkaldet blev registreret på brandstationen, så udrykningen blev forsinket, og flere personer brændte inde. Fem personer brændte i går inde efter en menneskelig fejl på alarmcentralen. Udrykningen blev forsinket, fordi nødopkaldet først sent blev registreret på brandstationen. Fejl og forsinkelse blev i går fem personers skæbne. Udrykningen nåede for sent frem til det brændende hus. En menneskelig fejl var skyld i, at nødopkaldet ikke nåede frem til tiden. Menneskelig fejl koster fem personer livet Aktive fortælleformer letter læsningen Ved at bruge aktive verber og korte vendinger bliver artikler lettere at læse. Her er eksempler: grupper Passivt/langt Der foretages en ombygning på skolen Projektperioden er af længerevarende karakter Afgangsprøvekaraktergennemsnittet Aktivt/kort Skolen bygger om Projektet tager lang tid Gennemsnittet af karakterer ved afgangsprøverne 1. Find selv eksempler i dagens avis på aktive og passive fortælleformer. 2. Skriv om fra passiv til aktiv og omvendt ligesom i skemaet. Tal om virkningen. 32

7 Fortællende journalistik skaber spænding I fortællende journalistik er artiklerne skrevet som en slags beretninger, der minder om skønlitteratur. Artiklerne er lange og dybdegående. Typiske emner kan være de sider af samfundet, almindelige mennesker ikke ser til daglig, eller som bare ikke bliver dækket af medierne. Fx livet på en psykiatrisk afdeling eller i en helt almindelig skoleklasse. Spændingsopbygningen og dramatiserende virkemidler indfanger og fascinerer læseren. Fortællende journalistik kan også bringes som følje toner som en slags tv-serie. Artikler skrevet som fortællende journalistik følger ikke altid tommelfingerreglen om, at teksten skal være kort og gøre brug af aktive verber. Dette er særligt featuren og reportagen eksempler på. Retorikken overbeviser læseren Retorik betyder»læren om at tale eller skrive godt«. Retorikken stammer oprindeligt fra oldtidens Grækenland. Mange principper fra dengang går igen i nutidens debat hvad enten debattøren er klar over det eller ej. Skribenten overbeviser i opinionsgenrerne læseren om sine synspunkter med retorik. At overbevise og argumentere med retorik kalder man at appelere. Retorikken appellerer til læseren i tre overordnede appelformer: logos taler til fornuften og logikken»rygning bør forbydes, fordi det er skadeligt«patos taler til følelserne og stemningen»rygning bør forbydes, fordi stanken fra røgen er ulidelig«etos taler til moralen og troværdigheden»rygning bør forbydes, fordi et flertal i befolkningen mener det«. Et godt debatindlæg bruger alle tre appelformer, men et kan dominere underbygger subjektive udsagn med objektive kilder viser væsentlige pointer med metaforer husker belæg for alle påstande har ét hovedargument, som understøttes af alle andre argumenter i teksten. fakta TEMA 3 journalistisk sprog og stil 33