Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis
|
|
- Birgitte Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen. AF TRINE LUND FREDERIKSEN & LOUISE PINSTRUP NIELSEN I vores arbejde som sygeplejersker på Rusmiddelcenter Viborg har vi ofte oplevet, at det kan være vanskeligt for patienter at skifte fra metadon til buprenorphin. Sideløbende med vores arbejde i ambulatoriet har vi forsøgt at udvikle et redskab til at lette denne problematik for at kunne gøre behandlingen bedre både for brugerne og for os som personale, og vi har valgt at formidle vores erfaringer her i STOF, så andre måske kan drage nytte af dem. Baggrund Tre sygeplejersker har ansvaret for udlevering af substitutionsmedicin ved Rusmiddelcenter Viborg. Centret har i alt 127 patienter, hvoraf 85 er på metadon og 42 på buprenorphin (både monobuprenorphin, Subutex og buprenorphin/naloxon, Suboxone ). Hovedparten af vores patienter i substitutionsbehandling har eller har haft et langvarigt, massivt brug af euforiserende stoffer med hovedvægt på opiater. De ønsker eller magter ikke nogen ændring i form af stoffrihed. Mange har en psykisk lidelse (ikke alle er diagnosticeret), er personlighedsforstyrrede eller har neurologiske og cerebrale skader. Når en patient skifter fra metadon til buprenorphin, har vi tidligere fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalede retningslinjer. Alligevel har vi ofte observeret, at patienten kan have svært ved at holde sig til metadonordinationen op til skiftet. Trods stor dosis buprenorphin blev patienten ved med at klage over smerter, som vedkommende mente var abstinenssmerter. Vi fik mistanke om, at smerterne ikke var abstinenser, men derimod muskelsmerter, og vi valgte forsøgsvis at give 1g paracetamol, hvorefter det viste sig, at patienten efter en halv time følte sig klar til at tage hjem. Senere har patienter i samtaler om forløbet fortalt, at det var muskelsmerter, de havde, og at paracetamol hjalp dem. Dette gav anledning til en samtale med vores læge om effekten af smertebehandling ved skift fra metadon til buprenorphin, fordi vores patientgruppe generelt bliver bange og stressede, når de mærker smerter og ubehag. På grund af en ringe kropsforståelse tolker de ofte smerterne som abstinenser, men de smerter, vi dækker med paracetamol, må være kommet i forbindelse med skiftet fra metadon til burprenorphin, da de forsvinder 2-3 døgn efter skiftet. Et vigtigt bidrag til denne opfattelse er patienternes egne oplevelser af virkningen af paracetamol på det ubehag, de
2 tolker som abstinenser (og vi tolker som smerter). Ubehaget blev mindre, da effekten af paracetamol indtraf, men man skal huske, at også burprenorphin har en smertestillende effekt. Denne smerteproblematik gør det svært for patienten at være i processen, hvilket kræver en særlig behandling og opmærksomhed fra personalets side. På baggrund af vores erfaringer har vi gjort os følgende overvejelser: Vi ønsker på sigt at implementere en fast procedure for skift fra metadon til buprenorphin, hvor overgangen for patienten bliver så smertefri som muligt. Vi mener, at dette kan lade sig gøre ved brug af et smertestillende middel som for eksempel paracetamol. Vi oplever, at de patienter, der har skiftet fra metadon til buprenorphin, giver udtryk for en væsentlig forbedret livskvalitet i form af øget energi, skærpede sanser, bedre hukommelse, øget koncentration og øget refleksionsniveau altså et generelt højere kognitivt funktionsniveau og øget fysisk formåen. Vi har erfaret, at de patienter, der har skiftet fra metadon til buprenorphin eller har fået buprenorphin fra start, er gode ambassadører for behandling med buprenorphin. De smitter andre med den gode historie om fordelene ved buprenorphin og påvirker i høj grad andre patienters motivation til at starte i buprenorphinbehandling. Patientgruppen De to patienthistorier, der dannede grundlag for mistanken om muskelsmerter fremkaldt af abstinenser, er beskrevet i skema 1 og 2. Derudover har der været 11 skift fra metadon til buprenorphin, hvor vi har fulgt proceduren, som beskrevet i skema 3. Kendetegnene for de patienter, der har skiftet til buprenorphin, er, at de alle er i dårlig fysisk form og har dårlig kropskontakt og forståelse. Men alle ønsker en forandring i deres liv i form af fysiske ændringer fx mere energi i hverdagen, mindre svedtendens eller bedring af svær forstoppelse. Før skiftet har ingen af patienterne ytret ønske om psykisk bedring. På trods af dette giver de udtryk for, at det er de psykiske ændringer, der er den største, positive gevinst efter skiftet. Så snart en patient har ytret ønske om at skabe ændringer i hverdagen, er dette blevet opfanget af fagpersonalet og brugt som anledning til en samtale med patienten om muligheden for at skifte fra metadon til buprenorphin. Fælles for alle patienter er, at det altid er frivilligt, om de vil skifte. Information og materiale har som udgangspunkt omhandlet kombinationsproduktet buprenorphin/naloxone (Suboxone ), som er førstevalgspræparat i Sundhedsstyrelsens vejledning (1). Såfremt en patient har ønsket monobuprenorphin (Subutex ) i stedet, er dette dog blevet imødekommet. I det nedenstående vil anvendelsen af buprenorphin således indbefatte både kombinationspræparatet og monobuprenorphin. Der er ikke i alle tilfælde set abstinenser (smerter) hos patienterne inden opstart med buprenorphin, men der er altid blevet fremkaldt abstinenser (smerter) under forløbet. Alle har minimum en uge før skiftet trappet ned til mg metadon med sidste indtag 24 timer før skift. Alle patienter har sagt ja til at deltage i denne praksisbeskrivelse.
3 Fag-etiske overvejelser Vores erfaring er, at patientgruppen har svært ved at udholde abstinenser i weekenden, hvis ikke de får medicinsk støtte. Derfor har vi valgt, at patienten får sidste metadondosis søndag morgen, så vedkommende møder til skiftet mandag morgen med kun få eller ingen abstinenser. Der er to fordele ved denne fremgangsmåde: Patienten føler sig tryg ved at gå weekenden i møde, og vi har tidsrummet indtil fredag til stabilisering af ny medicin. Da vi har med en meget sårbar gruppe at gøre, er vi som personale blevet meget bevidste om at give tryghed før, under og efter skiftet. Dette mener vi er med til dels at fastholde patienternes motivation til at skifte, dels at de kommer godt igennem den første tid efter skiftet, hvor de vil opleve både kognitive og fysiske forandringer, der kan virke meget overvældende for denne patientgruppe. Et af redskaberne til at give tryghed er, at personalet altid er disponibelt, når patienten har behov for det. Som fagperson er det vigtigt at bevare roen, når patienten har det dårligt, så vedkommende ikke går i panik, men støttes til at turde forblive i processen under skiftet. Et andet instrument til at hjælpe ved medicinskiftet er patient til patient -information med erfaringerne før, under og efter skiftet. Derfor indgår et tilbud om samtale med en anden patient i ovenstående procedure. Da skiftet ikke foregår i døgnregi, medgives 2 x 2mg buprenorphin altid til selvadministration de første 2 døgn som en tryghedsfaktor. Til de første to patienter brugte vi ikke et abstinensscore-skema i forbindelse med skiftet, men vi er efterfølgende blevet bekendt med det validerede Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS) abstinensscore-skema (2) og har herefter brugt det til de øvrige skift og nye behandlingsforløb (opstarter). Skemaet har været et brugbart redskab i forhold til at følge abstinensforløbet hos patienten. Det er vores erfaring med denne patientgruppe, at de på grund af en dårlig kropsforståelse ofte tolker ubehag i kroppen som abstinenser. Abstinensskemaet giver os mulighed for en ensartet vurdering, og der lægges særlig vægt på de subjektive abstinenssymptomer, som patienten har oplyst om ved start. Abstinensscore-skemaet giver os yderligere en mulighed for visuelt - sammen med patienten at følge ændringerne i deres abstinensforløb. Skemaet er særlig brugbart, når abstinensskema og patientens opfattelse ikke stemmer overens, da dette giver mulighed for en snak om, hvad ubehaget kan skyldes: Utryghed ved hele situationen Fysisk træthed eller smerter efter abstinenser Ud over trygheden ved at kunne øge buprenorphindosis samt give paracetamol for smerter er vi også blevet mere bevidste om vigtigheden af at give omsorg. Denne omsorg udøves ud fra nogle af elementerne fra mindfullness-konceptet i form af åndedrætsøvelser, fysisk berøring, massage og fysisk/psykisk nærvær. Efter anbefaling fra vores brugere har vi indrettet et hyggeligt opholdsrum med sofa, bord, tv og stearinlys. Rummet afspejler ro og tryghed, og det er blevet rigtig godt modtaget.
4 Fejlkilder Da vi har med en sårbar patientgruppe at gøre, er vi også bevidste om, at der kan være indtaget andre former for beroligende medicin op til skiftet. Dette være sig i form af benzodiazepiner eller andet, som kan være med til at påvirke, hvordan skiftet opleves. Efterfølgende samtaler med patienterne har vist, at det ofte er benzodiazepiner, de har indtaget inden skiftet for at dæmpe deres nervøsitet. På trods af selvmedicineringen har vores oplevelse været, at de patienter, der har skiftet fra metadon til burprenorphin, har haft smerter under skiftet og i de følgende dage. Patienterne har givet udtryk for, at paracetamol har dæmpet disse smerter. Vi har ingen kontrol i form af urinprøver eller andet inden opstart, da de fleste stoffer vil være i blodet over flere døgn, selvom de ikke er indtaget på dagen. Dette er et bevidst fravalg, da patienterne frivilligt har ønsket at skifte over. Patienterne er grundigt informeret om alene at indtage den lægeordinerede medicin op til skiftet og konsekvensen ved ikke at overholde dette. Vi foretager en klinisk observation af patienten på dag 1, og hvis vedkommende synes påvirket, tager vi en samtale og vurdering af, om et skift kan ske forsvarligt den dag. Vejledning og virkelighed Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen har i vores ambulante regi vist sig ikke altid at være realistisk, når det vedrører et medicinskift fra metadon til buprenorphin. Dette har blandt andet vist sig ved et samtidigt, ukontrolleret indtag af opioider, da vores patientgruppe ikke magter at udholde ubehag i form af abstinenser. Dette har givet anledning til refleksion over, hvorledes vi kunne tilpasse vores rammer og ressourcer i skiftet fra metadon til buprenorphin, så processen bliver nemmere, og flere patienter ønsker at skifte over. At udlevere paracetamol i starten af skiftet og de efterfølgende dage har vist sig at være medvirkende til at lette overgangen. Den gode historie går fra mund til mund, og vi oplever en stigende patientinteresse for at høre om buprenorphin, og flere får mod på at skifte medikament. Konklusion Vores generelle erfaring er, at skiftet fra metadon til buprenorphin er svært for de fleste patienter i substitutionsbehandling. Til trods for høje doser buprenorphin klagede de fleste patienter fortsat over abstinenser eller abstinenslignende symptomer. Vi fik mistanke om, at der var tale om muskelsmerter opstået akut i processen med skift af medikament, og at disse smerter kunne behandles med paracetamol. Havde der været tale om kroniske smerter, som havde været dæmpet, mens patienten var i metadonbehandling, vurderer vi, at paracetemol ikke havde kunnet få smerterne til at forsvinde efter 2 3 døgn. For øvrigt har buprenorphin en tilsvarende smertelindrende effekt som metadon. En række patienthistorier viser, at patienterne kommer hurtigere og nemmere gennem skiftet fra metadon til buprenorphin, når de får paracetamol til behandling af de oplevede smerter. Samtidig kan vi se, at patienter, der er skiftet fra metadon til buprenorphin, oplever en stærkt forbedret livskvalitet i form af øget energi, skærpede sanser, bedre hukommelse samt øget koncentrations- og refleksionsniveau altså et generelt højere kognitivt funktionsniveau og øget fysisk formåen.
5 Erfaringerne har medført, at der nu på Viborg Rusmiddelcenter er fastlagt en procedure for skiftet fra metadon til buprenorphin. Fordelene er åbenlyse: Et godt forløb i medicinskiftet øger chancen for et vellykket behandlingsforløb. FORFATTERE: TRINE LUND FREDERIKSEN LOUISE PINSTRUP NIELSEN SYGEPLEJERSKER VED RUSMIDDELCENTER VIBORG Forfatterne kan kontaktes på tlf@viborg.dk & lon@viborg.dk LITTERATUR (1) Sundhedsstyrelsen: Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling af 1. juli (2) Tompkins, D.A. et al.: Concurrent Validation of the Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS) and Single-Item Indices against the Clinical Institute Narcotic Assessment (CINA) Opioid Withdrawal Instrument. Drug Alcohol Depend. 2009, November 1; 105(1-2): LÆS MERE: Nina Brünés: Projekt Socialsygeplejerske fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient. Projekt UDENFOR Se fx Bilag 6, skema med eksempel på retningslinjer for akut smertebehandling af opioidbrugere, udarbejdet af anæstesioverlæge Nan Sonne, Smerteklinikken, Bispebjerg Hospital. En canadisk undersøgelse har vist, at det smertestillende håndkøbsparat paracetamol foruden at lindre fysisk smerte også kan nedsætte den psykiske frygt og angst for smerte eller død. Omtalt i Dagens Medicin: Læs hele artiklen fra Psychological Science her:
6 Patientcase 1: Kvinde, 40 år TIDSLINJE PATIENT PERSONALETS OBSERVATION OG HANDLING 4 uger op til behandlingsændring - metadon dosis nedtrappes til 50mg Fredag Sidste dosis metadon Mandag Kl Kl Opstart med 2 mg buprenorphin Øges 2 mg hver halve time Kl Efter indtag af 6 mg buprenorphin Kl Der gives 4 mg buprenorphin Kl Ved 10 mg øges der med 2 mg buprenorphin hvert kvarter Kl Nu indtaget 26 mg buprenorphin Kl Snak med patient om symptomer kontra høj buprenorphin dosis og lav stabil puls Kl Samlet buprenorphin dosis for dagen er 28 mg Tirsdag Kl Slutning af ugen for skift Motiveret, føler sig velinformeret om forløb Patienten informeres om konsekvens ved brug af opioider i weekenden Patienten forsikrer at der intet indtag af opioider har været siden fredag Motorisk urolig, smerter i led og muskler, kvalme, bleg, svedende, høj puls Symptomer uændret Symptomer uændret Føler stadig meget ubehag, uro og smerter Patienten fortæller om opioidindtag i weekenden, da det var for svært med sidste dosis fredag God effekt af paracetamol Føler sig klar til at tage hjem Føler stadig uro. Motiveret for at fortsætte. Har taget paracetamol samt de 4 mg buprenorphin. Er glad for skiftet. Føler mere energi, vågen og klar Information omkring skift og virkning af buprenorphin Objektivt ses patienten ikke abstinent eller påvirket Der gives massage. En fra personalet er hos patienten hele tiden Nærvær og massage Nærvær og massage Der måles stabil lav puls Der gives 1g paracetamol til smerter i muskler og led Medgives paracetamol til resten af døgnet samt 2 x 2 mg buprenorphin Udleverer til indtagelse 8 mg buprenorphin og patient medgives 4 x 2 mg buprenorphin samt paracetamol til følgende døgn. Stabiliseres på 16 mg buprenorphin dagligt
7 Patientcase 2: Mand, 50 år TIDSLINJE PATIENT PERSONALETS OBSERVATION OG HANDLING 14 dage til behandlingsændring - metadondosis nedtrappes til max 30 mg i løbet af 14 dage Tirsdag morgen Sidste dosis metadon Patienten føler sig motiveret og velinformeret om forløb Informeret om indtag af supplerende opioider Informeret omkring skift og virkning af buprenorphin Da hjemmeplejen udleverer anden medicin til patienten dagligt, informeres hjemmeplejen om skiftet Onsdag Kl Kl Opstart med 2 mg buprenorphin Øges med 2 mg hver halve time Ved 16 mg buprenorphin Ved 20 mg buprenorphin Torsdag Kl Fredag Kl.9.00 Lettere uro. Forsikrer at han ikke har indtaget opioider ud over det ordinerede Patienten bliver tiltagende urolig, smerter i kroppen, bange Har mange smerter i led, muskler og mave. Urolig og bange. Benægter yderligere indtag af opioider Ønsker at komme hjem. Er træt, øm i muskler, har svært ved at gå Patienten ringer. Stadig smerter i kroppen, men paracetamol har effekt Har indtaget de 5 x 2 mg buprenorphin Patienten kan stadigvæk ikke afhente medicin pga. smerter Observerer lettere uro Nærvær, fysisk berøring og åndedræts øvelser Der gives 1g paracetamol. Nærvær samt fysisk berøring Medgives 5 x 2 mg buprenorphin samt paracetamol til resten af døgnet Starter med 26 mg buprenorphin samt paracetamol til resten af døgnet. Mundtlig information om sammenhængen mellem abstinenser og muskelsmerter både til patient og hjemmepleje Starter med 26 mg Suboxone til fredag, lørdag og søndag samt paracetamol til weekenden Efter 1 uge Patienten er glad for at være skiftet. Mere energi og overskud. Ikke flere smerter. Haft god hjælp af paracetamol mod muskelsmerter Døgndosis: 12 mg buprenorphin
8 3. Procedure på Rusmiddelcenter Viborg ved skift fra metadon til buprenorphin Inden skift fra metadon til buprenorphin - Folder om buprenorphin gennemgås - Strukturen for dag 1 gennemgås og der tales om forventninger - Patienten taler med lægen i ugen op til skiftet - Hvis det ønskes, kan patienten tale med en anden patient, der selv har prøvet skiftet fra metadon til buprenorphin. Kontaktperson deltager altid - En sygeplejerske er altid disponibel til en samtale med patienten for at skabe tryghed og fortsat motivation i skiftet - Personalet tager en samtale med patienten om oplevelser og erfaringer ved abstinenser. Dag 1-1g paracetamol ½ time før start - Ved opstart af buprenorphin benyttes COWS opioid abstinensskema - Efter første observation gives 2 mg buprenorphin uanset om der scores abstinenser eller ej - Patienten sidder derefter en ½ time. Der må ryges og drikkes efter 20 min. - Der scores igen en ½ time efter første observation og der gives herefter 2 mg buprenorphin mere - Dette forsætter hver ½ time til patienten føler sig tryg og klar til at tage hjem - Der medgives 2 x 2 mg buprenorphin, der kan tages, hvis der opstår abstinenser i løbet af dagen/natten - Der instrueres i indtag af paracetamol hver 6. time de første 2 døgn svarende til vanlig behandling af lettere smerter. Paracetamol medgives hvis patienten ikke selv har dette i hjemmet. Dag 2 - Samtale med lægen - Indtagelse af den ordinerede dosis buprenorphin. Der medgives 2 x 2 mg buprenorphin - Der følges op på, hvordan det forløbne døgn er gået, og tales om forventningerne til det kommende døgn. Der informeres om, at buprenorphin i løbet af de næste par dage vil falde i niveau, så patientens forventninger afpasses til virkeligheden. Dag 3 - Patienten møder til indtagelse af den ordinerede dosis - Det vurderes, om der skal gives 2x2 mg buprenorphin med til selvadministration - Der følges igen op på det forløbne døgn.
P.t. er styrelsens mål, at 50 % af patienterne i substitutionsbehandling
Metadon & Buprenorphin Begge præparater blev udviklet i midten af 60 erne, men indtil for ca. 10 år siden var metadon så godt som ene-præprarat i substitutionsbehandlingen i Danmark. Rationalet var at
Læs mereHvorfor omstille fra metadon til buprenorphin
Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)
Læs mereSmertebehandling til opioidafhængige
Smertebehandling til opioidafhængige Nina Brünés, faglig konsulent for socialsygeplejerskerne, maj 2018 Smerte er, hvad patienten siger det er - hvorfor er smertebehandlingen så vanskelig og kompliceret,
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs mereSpørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet
Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereDet er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed.
Gadejuristen Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C 17. oktober 2011 j.nr. 7-207-21-3/1/HPE Svar på henvendelse om fænomenerne erstatningsdoser og udligningsordning Sundhedsstyrelsen har modtaget Deres
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereVejledning for Substitutionsbehandling
Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereMaj Tilbud om Antabus-udlevering
Maj 2018 Tilbud om Antabus-udlevering Tilbud om Antabus-udlevering Du har mulighed for at indtage ordineret Antabus i klinikken på Lyngby Hovedgade 47, 2. sal (obs. 2. sal) der står Thomas Fahmy på døren.
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereUdskrivelse efter kar-operation
Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereLille doktor hvad nu?
Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs mereVelkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit
Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Velkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit Patient- og pårørendeinformation Når du indlægges Når du skal indlægges i Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit U1 Velkommen til
Læs mereRe-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark
Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereRegionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs merePsykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium
Psykiatrisk Center København Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium November 2017 Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA) Du er i forbindelse med din indlæggelse blevet henvist til
Læs mereOpgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereTil patienter og pårørende. Grå stær. Information om ambulant operation for grå stær. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Til patienter og pårørende Grå stær Information om ambulant operation for grå stær Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken HUSK at hente øjendråber på apoteket! Navn Cpr. nr. Deres kontaktperson
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs merePilates B Nyhedsbrev Juni 2014
Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs mereVed livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereProgram for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015 Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3.) og slutter med konkurrencen lørdag d. 27. juni (uge 23). Programmet består altså af i alt 24 uger. Man
Læs mereYdelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereServicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014
Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Rusmiddelcenter Viborg - Alkoholbehandlingen Tilbuddets navn og
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs merePatientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)
Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet
Læs mereAlkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling
Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereHvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL
Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL Lene Nissen, sygeplejerske Lungemedicinsk ambulatorium Bispebjerg hospital Net-KOL var et randomiseret projekt på 4 hospitaler
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs merePatientvejledning. Mavesår
Patientvejledning Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår. Hvis slimhindens modstands kraft svækkes, kan mavesyren ødelægge slimhinden
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine hvordan slipper du af med den? WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK Udarbejdet for Migræne & Hovedpineforeningen af Maren Eriksen, Hovedpinesygeplejerske MHD 1 Hvad er medicinoverforbrugshovedpine?
Læs mereUge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben
Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs merePatientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær
Patientinformation Grå Stær Information om ambulant operation for grå stær Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for øjenundersøgelse/operation i øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg dag
Læs mereMorsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)
Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereAlkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister
Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Inger Marie Bernhoft, Tove Hels og Kira Janstrup Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Kirsten Wiese Simonsen
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereHJEMMESYGEPLEJE. Længst Muligt I Eget Liv
HJEMMESYGEPLEJE Længst Muligt I Eget Liv Længst Mulig I Eget Liv Ligesom i den øvrige del af Fredericia Kommunes plejeog sundhedstilbud, har Hjemmesygeplejen fokus på at styrke dig i at leve et aktivt
Læs mereDIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA
VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs merePillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje
Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereSimulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen
Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i
Læs mereVelkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640
Patientinformation Velkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Personalet i Medicinsk Hæmatologisk Ambulatorium byder dig velkommen Kort
Læs mereCraving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret
Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte
Læs mere