Nordisk socialsemiotik
|
|
- Sebastian Kristen Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordisk socialsemiotik
2
3 Thomas Hestbæk Andersen og Morten Boeriis (red.) Nordisk socialsemiotik Pædagogiske, multimodale og sprogvidenskabelige landvindinger Syddansk Universitetsforlag 2012
4 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2012 University of Southern Denmark Studies in Linguistics vol. 22 Sats og omslag: Donald Jensen, Unisats Aps Tryk: Grafisk Data Center A/S ISBN: Nordisk Socialsemiotik er trykt med støtte fra: Stiftelsen Clara Lachmanns Fond Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax
5 Indhold Thomas Hestbæk Andersen og Morten Boeriis Socialsemiotisk videnskabelse 7 Nyeste nordiske forskning Anna-Malin Karlsson Multimodaliteten och språket 17 Om lexikogrammatikens styrkor och begränsningar i förhållande till några arbetslivsdiskurser Martin Engebretsen Nett, brett, papir? 39 Diskursive potensialer i konkurrerende medieplattformer anders björkvall Artefakters betydelsepotentialer 59 En presentation av den sociosemiotiska etnografin som teori och metod eva maagerø og israel zelaya Veggmaleri som multimodal tekst 89 nina nørgaard Multimodal stilistik 111 morten boeriis Tekstzoom 131 Om en dynamisk funktionel rangstruktur i visuelle tekster
6 christian mosbæk johannessen Hvordan håndterer vi multimodal enkelhed? 155 hilde hasselgård Kommentaradjunkter i kontrastivt perspektiv 177 En korpusbasert studie thomas hestbæk andersen Det socialsemiotiske Subjekt 199 per holmberg Skolskrivande, genre och register 221 En jämförelse mellan två systemisk-funktionella kontextmodeller ruth mulvad SFL-baseret pædagogik 247 Varianter og udviklinger carl bache Leksikogrammatiske valg i en socialsemiotisk sprogteori 277 kjell lars berge Hva er det systemisk-funksjonell lingvistikk ikke gjør? 299 Om forskjellen mellom SFL og tekstvitenskap
7 Socialsemiotisk videnskabelse Nyeste nordiske forskning Thomas Hestbæk Andersen og Morten Boeriis Denne antologi præsenterer i 13 artikler nye nordiske landvindinger inden for pædagogiske, multimodale og sprogvidenskabelige facetter af socialsemiotikken. Ud fra et væld af forskellige perspektiver og nedslag søger forfatterne såvel at rydde op i hidtidige problemer som at pege frem mod interessant og nødvendig fremtidig udforskning af teoretiske, deskriptive og applikationsmæssige aspekter af socialsemiotikken. Sammen udgør antologiens 13 bidrag en fortælling om, hvad der er 'state of the art' inden for socialsemiotisk forskning i Norden anno Socialsemiotikken har i Norden vundet stadig større indpas i teoretisering og beskrivelse af de sproglige ressourcer i dansk, norsk og svensk. Der er vokset dynamiske miljøer frem i de respektive lande, ligesom der er et udfoldet og givende samarbejde mellem disse miljøer (bl.a. organiseret i regi af Nordisk forening for systemisk-funktionel lingvistik). I Norden arbejdes der også inden for pædagogik med at udnytte socialsemiotikkens teoretiske, deskriptive og analytiske potentiale til at skabe nye undervisnings- og læringsformer med henblik på at bibringe elever en nuanceret sprog- og kommunikationsforståelse. Endelig arbejdes der i nordisk sammenhæng med multimodal socialsemiotik, hvor stadig flere beskæftiger sig med forskellige fremtrædelsesformer, ofte med særligt fokus på de komplekse samspil mellem forskellige ressourcer i multimodale tekster. Denne antologi rummer nye resultater inden for de nævnte fagligheder og fungerer som et supplement til de mange engelske tekster, som typisk læses ved de forskellige uddannelser i Norden, hvor socialsemiotiske perspektiver indgår. Antologiens kernefaglighed Som den faglighed, antologien er baseret på, udgør socialsemiotikken den samlende ramme. Socialsemiotikken er en teoretisk skoledannelse, som udforsker betydning ud fra den grundantagelse, at betydning er en størrelse, der på samme tid er intersubjektivt forhandlet og semiotisk givet gennem dens forbindelse til andre betydninger i et system. socialsemiotisk videnskabelse 7
8 "Semiotisk" Socialsemiotikken er en semiotisk teori i den forstand, at betydningssystemet og valget af én mulighed i systemet frem for en anden er i centrum, og ikke i den forstand, at selve tegnet er i centrum (jf. Halliday 1995: ). Med denne brug af adjektivet semiotisk adskiller socialsemiotikken sig fra den saussureske semiologi, hvor selve tegnet er udgangspunktet som en størrelse komponeret af "signifié et signifiant" (Saussure 1949: 99). Den socialsemiotiske semiotik er således systemisk, og betydning opstår som følge af kontraster og ligheder i et system (jf. Butt og Matthiessen 2000). Enhver kommunikativ ytring anskues i forhold til alle potentielle valg blandt de ressourcer, der er til rådighed. Semiotiske systemer ses således som en overordnet ressource, hvorfra individer kan vælge at anvende bestemte dele til at udtrykke den ønskede betydning i en bestemt kommunikativ sammenhæng (Kress 2010: 28). Relationen mellem systemet og det konkrete tilfælde kaldes instantiering. Systemet er således det samlede bagvedliggende potentiale, og en tekst er det instantierede tilfælde af (dele af) systemet. I forlængelse af idéen om instantiering er en central målsætning i socialsemiotikken at beskrive de kommunikative ressourcer systematisk (systemisk deskription) samt at benytte denne deskription til tekstnær, detaljeret analyse (applikation). Begge målsætninger spiller en væsentlig rolle i denne antologis artikler. Betydningsskabelse (semiosis) foregår i socialsemiotisk perspektiv gennem en lang række ofte integrerede betydende aktiviteter f.eks. i og med ord (den socialsemiotiske udforskning af sprog kendes også under betegnelsen systemisk-funktionel lingvistik, som flere af bidragyderne i denne antologi anvender), fotografier, malerier, tegninger, levende billeder, bygninger, tøj og musik (jf. O Halloran 2004, O Toole 1994; Riley 2004; Stenglin 2004; Pang 2004; van Leeuwen 1999; Kress 2010; Kress & van Leeuwen 2001; Baldry & Thibault 2006). "Social" Socialsemiotikken er social i den forstand, at menneskets betydningsdannelse betragtes som en social aktivitet (jf. Halliday 1978; Halliday & Matthiessen 1999). Idet socialsemiotikken er sociologisk frem for kognitivt forankret, bliver betydningsskabelse et socialt fænomen; dette understreges af Lemke, der beskriver betydningsskabelse med følgende ord: Instead of talking about meaning-making as something that is done by minds, I prefer to talk about it as a social practice in a community. It is a kind of doing that is done in ways that are characteristic of a community, and its occurrence is part of what binds the community together and helps to constitute it as a community. In this sense, we can speak of a community, not as a collection of interacting individuals, 8 thomas hestbæk andersen og morten boeriis
9 but as a system of interdependent social practices: a system of doings, rather than a system of doers (Lemke 1995: 9). Som en socialt forankret teori er socialsemiotikken en funktionel teori; en tekst ses således ikke kun med instantieringsbriller i forhold til det bagvedliggende system, men betragtes også i forhold til den kontekst, hvori den virker, altså har en funktion. Den konkrete betydningsdannelse er således reguleret af kontekstens sociale og situationsafhængige koder (Hodge & Kress 1988: 20), og i relation til konteksten udfolder Halliday idéen om stratifikation (som i modificeret form går igen (mere eller mindre eksplicit) i teorierne om andre modaliteter (jf. f.eks. Kress & van Leeuwen 2001: 4)). Stratifikation kan beskrives med sproget som eksempel; i socialsemiotisk sammenhæng beskrives sproget som et stratificeret system, der er indlejret i konteksten og inddelt i fire strata: semantik, leksikogrammatik, fonologi og fonetik, hvor et overordnet stratum realiseres af et underordnet. Stratifikation er dels udtryk for forskellige grader af semiotisk abstraktion (Andersen & Smedegaard 2005: 15), dels en adskillelse af den organiserende funktion og den funktion, som forbinder sproget med omgivelserne (Halliday & Matthiessen 2004: 25). Fonetik og fonologi betegner, som de laveste grader af abstraktion, udtrykssiden af sproget. Sprogets indholdsside består af leksikogrammatikken og semantikken, hvor sidstnævnte betegner den højeste sproglige abstraktion (Andersen & Smedegaard 2005: 15). Fonetikken er de lydlige egenskaber, og fonologien er organiseringen af udtrykspotentialet i formelle strukturer og systemer på samme måde, som semantikken er betydningen, og leksikogrammatikken er organiseringen af denne (Halliday & Matthiessen 2004: 24). Fonetik og semantik er i hver sin ende af den sproglige stratifikation sprogets berøringsflader med henholdsvis kroppens ressourcer og verden omkring os. Stratifikation giver mulighed for betragtninger, der både er detaljeorienterede på et mikroniveau og brede på et makroniveau, og netop foreningen af tekstnære observationer og kontekstuelle refleksioner er et dominerende træk ved antologiens artikler. Socialsemiotikken er ikke kun funktionel i den forstand, at kontekst og tekst betragtes som interdependente størrelser. Et andet markant funktionelt aspekt ved teorien (som også er centralt for flere af antologiens artikler) er Hallidays hypotese om sprogets multifunktionalitet, hvor kommunikation anskues som altid udførende tre simultane overordnede semiotiske funktioner (Halliday & Matthiessen 2004: 31). De tre grundlæggende former for betydning, som altid skabes i kommunikation, beskrives via tre metafunktioner: Den ideationelle metafunktion er ressourcer til at repræsentere noget fra verden i teksten, den interpersonelle metafunktion er ressourcer til at udspille relationer mellem afsender og modtager i teksten, og den tekstuelle metafunktion er ressourcer til at strukturere teksten som afgrænset og sammenhængende (Halliday & Matthiessen 2004, Baldry & Thibault 2006, Kress 2010). socialsemiotisk videnskabelse 9
10 Som vi startede med at konstatere, omhandler artiklerne i denne antologi betydningsdannelse på mange niveauer og fra mange vinkler, men alle med den fællesnævner, at de er baseret på socialsemiotikkens detaljerede, stringente og kontekstopmærksomme grundlag. Antologien er struktureret efter indholdet i de enkelte artikler, således at de første artikler (Karlsson, Engebretsen, Björkvall, Maagerø & Zelaya, Nørgaard, Boeriis og Johannesen) særligt lægger vægt på forskellige aspekter af multimodalitet, de næste artikler fokuserer særligt på sprogvidenskabelige aspekter (Hasselgaard og Andersen) og pædagogiske aspekter (Holmberg og Mulvad), og antologien afsluttes med to artikler (Bache og Berge), som på hver sin måde vægter mere overordnede diskussioner og perspektiveringer af socialsemiotikken. Et kort rids over antologiens bidrag Anna-Malin Karlsson spørger i sin artikel "Multimodaliteten och språket. Om lexikogrammatikens styrkor och begränsningar i förhållande till några arbetslivsdiskurser", hvad idéen om multimodalitet kan og bør få af konsekvenser for sprogbeskrivelse, og hun svarer med to overordnede teser: For det første fremfører hun, at beskrivelsen af sproget som system bør tage hensyn til, hvilken rolle sproget spiller sammen med andre ressourcer i konkrete (instantierede) tekster, og for det andet advokerer hun for, at analysen af multimodale tekster bør tage udgangspunkt i en analyse af konteksten, der har et bredere sigte end den meget tekstforankrede kontekstanalyse, som er typisk for socialsemiotisk arbejde. Anna- Malin Karlsson eksemplificerer sine pointer med analytiske nedslag i tre forskellige arbejdsrelaterede tekster og viser, hvordan ikke-sproglige ressourcer har styrker i forbindelse med tekster, der fokuserer på ting og kvaliteter, mens sproglige ressourcer er velegnede i tekster, der fokuserer på subjektive vurderinger. Martin Engebretsen studerer i artiklen "Nett, brett, papir? Diskursive potensialer i konkurrerende medieplattformer" relationerne mellem medieplatforme og genrekonventioner. Han undersøger, hvordan medieplatformen tablet (nettbrett, fx ipad) påvirker nyhedsgenren set i forhold til genrens realiseringer i papir- og webaviser. Martin Engebretsen argumenterer for, at når en veletableret genre bevæger sig fra en ældre platform til en nyere, så vil de ændrede teknologiske rammer altid have implikationer for genrens potentiale for repræsentation og interaktion, hvilket medfører, at nye diskursive mønstre opstår, og genrekendetegnene ændres både formelt og semantisk. Martin Engebretsen tager udgangspunkt i, hvordan den samme nyhed fremstilles på tre forskellige medieplatforme, og viser, at den socialsemiotiske tilgang i frugtbart samspil med andre teoretiske rammer kan være med til at belyse mødet mellem genre og teknologi. Anders Björkvall introducerer i artiklen "Artefakters betydelsepotentialer: En presentation av den sociosemiotiska etnografin som teori och metod" den 10 thomas hestbæk andersen og morten boeriis
11 socialsemiotiske etnografi som teori og metode. Dette gør han gennem analyser af forskellige typer artefakter, såsom et bord fra Ikea og forskellige tekster og artefakter anvendt af børn i skole og hjem. Han anskuer artefakternes betydningspotentiale både som teoretiske (designmæssige) og aktualiserede (anvendelsesmæssige) betydninger, hvilket har metodologiske implikationer for den socialsemiotiske etnografi, idet begge typer betydning må undersøges. Anders Björkvall diskuterer, hvorledes studiet af Ikea-bordet mest fokuserer på designaspekter, men også på placering og anvendelse i forskellige hjem, og hvorledes studiet af børns tekster og artefakter først og fremmest fokuserer på anvendelsen i forskellige kontekster. Anders Björkvall viser, hvorledes Ikea-bordet har udfoldede teoretiske betydningspotentialer, ikke mindst af interpersonel karakter, som kan fremhæves mere eller mindre gennem anvendelse og placering af bordet. Han viser også i forhold til barnets tekster og artefakter, hvorledes hjemmets interessebårne diskurser med fordel kan sammenkobles med skolediskursen med henblik på bedre udvikling af multimodal literacy. Eva Maagerø og Israel Zelaya præsenterer i artiklen "Veggmaleri som multimodal tekst" en analyse af et vægmaleri fra en skole i Estelí i Nicaragua. De sætter hermed fokus på vægmaleriet, som er en generelt overset teksttype, der ofte både har væsentlig pædagogisk og kunstnerisk værdi i den kontekst, det indgår i. Vægmalerier har været genstand for historiske, kulturelle og kunstneriske undersøgelser, men endnu ikke tekstvidenskabelige. Det råder Eva Maagerø og Israel Zelaya bod på. De argumenterer for, at man ikke behøver formel uddannelse eller særlig kunstinteresse for at kunne opleve og forstå vægmalerier, som indgår som en del af de omgivelser, man færdes i til hverdag, men derimod viden om konteksten og samfundet, som malerierne er udtrykt i. Eva Maagerø og Israel Zelaya viser, hvorledes vægmalerier kan have klare pædagogiske budskaber og derfor spille en central rolle i et land med generelt lave læse- og skrivekompetencer. Nina Nørgaard argumenterer i artiklen "Multimodal stilistik" for, at romanens betydning er langt mere kompleks end det, der udtrykkes verbalsprogligt. Hun peger på, at den traditionelle stilistik har haft sin styrke i "monomodale" lingvistiske analyser af verbalsproglig betydningsdannelse, men er kommet til kort over for den betydning, som typografi, layout og grafiske elementer såsom billeder og tegninger skaber i romanen. Nina Nørgaard præsenterer den nyeste forskning i stilistik, som er baseret på multimodal socialsemiotik, hvor romanens multimodale semiosis indfanges og beskrives ved hjælp af et konsistent, systematisk analyseapparat. Med nedslag i et udvalg af skandinaviske og oversatte engelsksprogede romaner eksemplificerer og diskuterer Nina Nørgaard den multimodale stilistiske analyse af verbalsprog, typografi, layout og billeder samt af bogens omslag og materialitet. Morten Boeriis præsenterer i artiklen "Tekstzoom om en dynamisk funktionel rangstruktur i visuelle tekster" et forslag til en dynamisk funktionel rang- socialsemiotisk videnskabelse 11
12 segmentering af visuelle tekster. Han argumenterer for, at rangsegmenteringen har været underbelyst i den socialsemiotiske tilgang til visuelle tekster, og baserer sit forslag på en kombination af flere socialsemiotiske teorier om visuel kommunikation. Han kombinerer således bl.a. specificeringen fra Kress og van Leeuwens visuelle grammatik med O Tooles enkle funktionelle sondring mellem forskellige rangniveauer og dynamikken fra Baldrys og Thibaults clusterteori. Morten Boeriis introducerer i artiklen begrebet affinitetsmekanismer, som er betegnelsen for de funktioner, der er definerende for rangstrukturen i visuelle tekster i kraft af, at de skaber samhørighed mellem elementer i fladen. Med den dynamisk funktionelle rangsegmentering styrker Morten Boeriis den visuelle socialsemiotiks håndtering af de myriader af detaljer, som kan instantieres i komplekse visuelle tekster. Christian Mosbæk Johannessen diskuterer i sin artikel "Hvordan håndterer vi multimodal enkelhed?" det tilsyneladende paradoksale forhold, at de strukturelt set enkleste grafiske tekster som regel er de vanskeligste at analysere. Han peger på den mulige årsag, at multimodal socialsemiotik ofte opererer på et observationsniveau, hvis fokus er integrationen af elementer fra forskellige modaliteter, og at dette fokus har bevirket, at de enkelte modaliteters udtryksplan (med undtagelse af sproget) har været underbelyst; af den grund findes der ikke en tilstrækkelig nuanceret beskrivelse af grafisk form. I sin artikel sigter Christian Mosbæk Johannessen mod at imødekomme dette problem ved at præsentere en enkel oversigt over strukturelle dikotomier, der redegør for grafisk form, og han demonstrerer sin beskrivelse med en sammenlignende analyse af to logoer for skandinaviske olieselskaber, norske Statoil og svenske Preem. Hilde Hasselgaard undersøger i sin artikel "Kommentaradjunkter i kontrastivt perspektiv: en korpusbasert studie" en række typer af kommentaradjunkter på norsk og engelsk, nemlig "innrømmelse, antakelse, ønskelighet, gyldighet og forventning". Hallidays og Matthiessens lister over engelske kommentaradjunkter bruges som udgangspunkt for at identificere tilsvarende norske udtryk i et engelsk-norsk-parallellkorpus. Hilde Hasselgaards undersøgelser afslører en række problemer i typologiseringen af kommentaradjunkter, idet grænserne mellem de forskellige typer er uskarpe, og idet der er uklarhed om grænsedragningen mellem modusadjunkter og kommentaradjunkter. Videre viser Hilde Hasselgaard, at de engelske kommentaradjunkter modsvarer en række forskellige grammatiske konstruktioner i norsk (ikke kun adjunkter), der alle kan betragtes som de grammatiske ressourcer for at realisere talerholdning. Den kontrastive korpusbaserede metode illustrerer dermed tydeligt, at kommentaradjunkter er en del af et større system for grammatiske realiseringer af evaluering. Thomas Hestbæk Andersen præsenterer i sin artikel "Det socialsemiotiske Subjekt" en ny socialsemiotisk beskrivelse af Subjektet i dansk. På baggrund af et kort signalement af Subjektets funktion og placering i den socialsemiotiske 12 thomas hestbæk andersen og morten boeriis
13 sprogbeskrivelse samt en gengivelse af væsentlige kritikker af Hallidays beskrivelse af Subjektet, redefinerer Thomas Hestbæk Andersen Subjektet i dansk fra alle tre vinkler i det trinokulære perspektiv og beskriver Subjektet som en interpersonel sætningsfunktion, der (i) fungerer til at realisere udvekslingsbegrebets taksonomi over semantiske ytringsfunktioner, og (ii) ikke fungerer som et afgrænset element af sætningen, men fungerer sammen med Finitum som Modus; hermed tages højde for det særlige ved realisering af interpersonel betydning, nemlig som betydning, der i sætningen udfolder sig som et kontinuerligt motiv. Med det redefinerede Subjekt markerer Thomas Hestbæk Andersen, hvorledes Subjektet i dansk adskiller sig fra Subjektet i engelsk. Per Holmberg diskuterer i sin artikel "Skolskrivande, genre och register. En jämförelse mellan två systemisk-funktionella kontextmodeller" hhv. Martins og Hallidays modelleringer af kontekst. Per Holmberg fokuserer på de to modellers anvendelse i forskning om skrivning i skolen, og han konkretiserer sin diskussion med analyse af et skriveforløb for svenske gymnasieelever. Diskussionen og analyserne viser, hvordan et skriveforløb ud fra Martins (genre-)model fokuserer kraftigt på selve teksten og genrekrav, mens Hallidays (register-)model giver en mere kompleks forståelse af, hvordan forskellige kontekstuelle variabler spiller sammen i den situation, hvori teksten produceres. Per Holmberg pointerer, at Hallidays model er et dynamisk alternativ til Martins model såvel for forståelsen af teksters rolle i sociale aktiviteter som for en pædagogik, der sigter på, at eleverne skal udvikle hver deres selvstændige stemme som skribenter. Ruth Mulvad synliggør og diskuterer i sin artikel "SFL-baseret pædagogik fire nedslag» fire forskellige versioner af pædagogik baseret på systemisk-funktionel lingvistik, som har spillet en væsentlig rolle i Danmark (såvel som i resten af verden). De fire versioner er (i) Sydney-skolens genrebaserede pædagogik, (ii) registerbaseret SFL-pædagogik, (iii) Vygotsky-orienteret SFL-pædagogik og (iv) Functional Language Analysis. Ruth Mulvads diskussion tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvilken form for viden prioriteres, og hvordan sker det?, og i diskussionen af disse spørgsmål anvender Ruth Mulvad dels Bernsteins teori om vidensstruktur, dels Matons videreudvikling heraf med begrebet "Ideal Knower". Forskellene mellem de fire varianter begrundes for det første med varianternes forskellige opfattelse af kontekst (altså om de knytter an til Martins genrebegreb eller Hallidays registerbegreb), for det andet med den forskellige vægtning af de tre elementer, Ruth Mulvad betragter som konstituerende for en SFL-baseret pædagogik, nemlig (i) systemisk-funktionel lingvistik (ii) tekstteori og (iii) et sprogudviklingssigte. Carl Bache beskæftiger sig i artiklen "Leksikogrammatiske valg i en socialsemiotisk sprogteori" med nogle af systemisk-funktionel lingvistiks problemer med at beskrive det socialsemiotiske tegn og betingelserne for dets valg. Han medtænker den kommunikative motivation i den systemiske modellering af socialsemiotisk videnskabelse 13
14 tegnet og finder en deskriptiv balance mellem tegnets nytilblivelse ved enhver instantiering og den konstans, der danner udgangspunkt for tegnets nonarbitrære kobling mellem udtryk og indhold. For at belyse disse problemstillinger fremlægger Carl Bache en analyse af tempusformerne progressiv og nonprogressiv på engelsk, hvilket fører til en model, hvor indholdssiden af hvert tegn dels beskrives både på et generaliserbart basisniveau, dels på et funktionsniveau, hvor basisbetydningen indgår i et hyppigt forekommende motiveret samspil med andre betydningskategorier. Carl Bache trækker således en grænse mellem tegnets evige nytilblivelse og den konstans, som kan udledes af summen af tidligere anvendelser. Kjell Lars Berge diskuterer i artiklen "Hva er det systemisk-funksjonell lingvistikk ikke gjør? Om forskjellen mellom SFL og tekstvitenskap" forskelle og ligheder mellem studiet af fænomener som tekst og ytringer i de to videnskabelige traditioner systemisk-funktionel lingvistik og tekstvidenskab. Han diskuterer de forskellige erkendelsesinteresser i de to forskningstraditioner, og hvilke forskelle og ligheder de medfører i analyseniveauer og metoder. Kjell Lars Berge belyser, hvorledes SFL hovedsageligt er orienteret mod at beskrive og forstå de systemiske ressourcer til at skabe ytringer og tekster set fra sætningsniveau, hvorimod tekstvidenskab hovedsageligt er orienteret mod at studere ytringer og tekster som bidrag til kulturtekstuelt definerede tekstkulturer set som situationelle betydningsskabende handlinger uafhængig af de semiotiske ressourcer. Referencer Andersen, Thomas H. & Flemming Smedegaard (2005): Hvad er meningen? Odense: Syddansk Universitetsforlag. Baldry, Anthony P. & Poul J. Thibault (2006): Multimodal Transcription and Text Analysis. London: Equinox. Butt, David & Christian M.I.M. Matthiessen (2000): The Meaning Potential of Language: Mapping Meaning Systemically. Sydney: Macquarie University. Halliday, Michael A.K. (1978): Language as social semiotic. London: Arnold. Halliday, Michael A.K. (1995): "On Language in Relation to Fuzzy Logic and Intelligent Computing". I: Michael A.K. Halliday (2005): Computational and Quantitative Studies. Collected Works of M.A.K. Halliday 6. London & New York: Continuum Halliday, Michael A.K. & Christian M.I.M. Matthiessen (1999): Construing Experience through Meaning. London & New York: Cassell. Halliday, Michael A. K. & Christian M. I. M. Matthiessen (2004): An Introduction to Functional Grammar. London: Arnold. 3. udgave. O Halloran, Kay L. (red.) (2004): Multimodal Discourse Analysis. London: Continuum. Hodge, Robert & Gunther Kress (1988): Social Semiotics. Cambridge: Polity Press. Kress, Gunther & Theo van Leeuwen (2001): Multimodal Discourse: The Modes and Media of Contemporary Communication Discourse. London: Arnold. Kress, Gunther (2010): Multimodality: A social semiotic approach to contemporary communication. 14 thomas hestbæk andersen og morten boeriis
15 New York: Routledge. van Leeuwen, Theo (1999): Speech, Music, Sound. London: Palgrave MacMillan. Lemke, Jay (1995): Textual Politics. London & Bristol: Taylor & Francis. Pang, Alfred K.M. (2004): "Making History in From Colony to Nation: A Multimodal Analysis of a Museum Exhibition in Singapore". I: Kay L. O Halloran (red.): Multimodal Discourse Analysis. London: Continuum Riley, Howard (2004): "Perceptual modes, semiotic codes, social mores: a contribution towards a social semiotics of drawing". I: Visual Communication Saussure, Ferdinand de (1949): Cours de linguistique générale. Paris: Payot. Stenglin, Maree K. (2009): "Space odyssey: towards a social semiotic model of three-dimensional space". I: Visual Communication O Toole, Michael (1994): The Language of Displayed Art. London: Leicester University Press. socialsemiotisk videnskabelse 15
nyeste nordiske forskning
Socialsemiotisk videnskabelse nyeste nordiske forskning Thomas Hestbæk Andersen og Morten Boeriis Denne antologi præsenterer i 13 artikler nye nordiske landvindinger inden for pædagogiske, multimodale
Læs mereMultimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele
Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik
Læs mereTeksten i grammatikken
Teksten i grammatikken Thomas Hestbæk Andersen Alexandra Emilie Møller Holsting Teksten i grammatikken Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 University of Southern
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs merePh.d. afhandling: Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder
Ph.d. afhandling: Multimodal Socialsemiotik & Levende Billeder Morten Søndergaard Boeriis Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet 2009 Vejleder: Carl Bache Tak til: Carl Bache Christian
Læs mere2.2 Sprog i en socialsemiotisk optik
forlængelse af genrebegrebet anser jeg Christies måde at forstå undervisningsdiskurser på som en slags makrogenrer, som en velegnet teori til at udvælge og afgrænse empiri fra observeret undervisning på,
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mereSFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger. Ruth Mulvad
SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger Ruth Mulvad Projektet i SFL-baseret pædagogik A functional approach looks at how language enables us to do things in our daily lives. To participate successfully
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereMARTHA SIF KARREBÆK. Form og funktion i kodeskift. En analyse af tosproget tyrkisk-dansk. København: Museum Tusculanums Forlag, sider.
MARTHA SIF KARREBÆK. Form og funktion i kodeskift. En analyse af tosproget tyrkisk-dansk. København: Museum Tusculanums Forlag, 2005. 128 sider. Anmeldt af Flemming Smedegaard Form og funktion i kodeskift
Læs mereKA-TILVALG I DANSK SPROG
1 Saussure, Ferdinand de: Lingvistikkens objekt 1 Kilde: Strukturalisme: en antologi Rhodos, 1970 ISBN: 8774960091 2 Wille, Niels Erik: Tegnteoriens grundlæggere 16 Kilde: Fra tegn til tekst. En indføring
Læs mereDigital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014
Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)
Læs mereGenredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereTILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser
TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereDet er et ønskescenarie for dansklærere med
Anmeldelse: Language Education Throughout the chool Years: A functional Perspective Kathrin Bock, adjunkt, VIA University College, Læreruddannelsen i ilkeborg Language Education Throughout the chool Years:
Læs mereGrammatik og tekst. 5 Mortensen, Kristine Køhler: Multimodalitet - Venskaber på tværs af billeder og tekst
1 Jacobsen, Henrik Galberg; Skyum-Nielsen, Peder: Sprogbrugsanalyse 1 2 Jacobsen, Henrik Galberg; Skyum-Nielsen, Peder: Sprognormer 10 3 Gregersen, Frans: Dansk som genrer 14 Kilde: Midt i ræset - en artikelsamling
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 2
Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereStig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013
Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereMultimodale tekster i skole 2.0
Multimodale tekster i skole 2.0 Munkebjergkonferencen 2012 Ph.D-studerende Aalborg Universitet Lektor, UCN Når læse- og skrivematerialet ændrer sig, får det konsekvenser for, hvordan man kan læse og skrive
Læs mereLæremiddelforskning og danskfaget
Læremiddelforskning og danskfaget Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem University College Lillebælt, Sjælland og Syddanmark Partnerskabet UC Sjælland Karsten Gynther
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereThomas Thurah og Martin Kristensen (red.). Sproget i de elektroniske medier. København: Hans Reitzels Forlag, 2013. 279 sider.
Thomas Thurah og Martin Kristensen (red.). Sproget i de elektroniske medier. København: Hans Reitzels Forlag, 2013. 279 sider. Anmeldt af Flemming Smedegaard Sproget som kernen i journalistik Antologien
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler
Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereCATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN
CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereDialektik og politisk praksis
Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen
Læs mereOrganisationer som leksikogrammatik
Organisationer som leksikogrammatik af Flemming Smedegaard Metaphors are central to the way we read and understand organizational life; they generate a range of complementary and competing insights into
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST
SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave
Læs mereMedfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:
Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereRESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites
RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk
Læs mereEn sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereSøren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst
Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik Institut for Kommunikation Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse
Læs mereDet nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy
Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereSpændinger i sproget
Spændinger i sproget Om leksikogrammatiske metaforer i dansk af Thomas Hestbæk Andersen Ph.D.-afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Thomas Hestbæk Andersen 2003 Fotografisk,
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereTag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste".
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Tag Stilling En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste". NAVN: SIMONE KOCH JENSEN VEJLEDER: CHRISTINA
Læs mereHelhedssyn og forklaring
Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereGenre er kommet på dagsordenen i den
Hvad er genre i genrepædagogikken? Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Genre er kommet på dagsordenen i den pædagogiske verden, og det skyldes ikke mindst den interesse
Læs mereKapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...
STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereMultimodale tekster. - når det hele betyder noget. Munkebjergkonferencen, d Lone Nielsen,
Multimodale tekster - når det hele betyder noget Munkebjergkonferencen, d. 23.11.17 Lone Nielsen, loni@ucc.dk Jeg har en plan Hvorfor nu tale om multimodale tekster? Tekstkompetencer i en verden, hvor
Læs mereFlemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003
Syddansk Universitet m e r i n o nr. 30 Oktober 2003 Redaktion: Annette Grindsted 1 : 1 Indledning På universiteternes humanistiske kommunikationsuddannelser 1 underviser man i, hvordan man systematisk
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs meresom genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN
som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereTegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK
REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:
Læs mereOpgavedidaktik i danskfagene
Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKomparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring
Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig
Læs mereMålstyret undervisning i danskfaget
Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles
Læs mereTyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse
Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereIAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning
IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler
Læs mereMaterialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereVisuel historie. Tilgange og eksempler
Visuel historie Tilgange og eksempler Visuel historie Tilgange og eksempler Redigeret af Anne Magnussen, Kirstine Sinclair, Casper Sylvest Syddansk Universitetsforlag 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Et systematisk værktøj, der understøtter dybdelæring, til brug ved tilrettelæggelse, observation og vurdering af læseundervisningen i alle fag. Er forankret i læsefaglige
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereUPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE
UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 4
Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mere