Genre er kommet på dagsordenen i den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genre er kommet på dagsordenen i den"

Transkript

1 Hvad er genre i genrepædagogikken? Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Genre er kommet på dagsordenen i den pædagogiske verden, og det skyldes ikke mindst den interesse for den såkaldte australske genrepædagogik, som er gået igennem læreruddannelse og grundskole siden starten af 2000 (Polias & Hedeboe 2000, Mulvad 2002a og 2002b). Pædagogikken kunne også have heddet noget andet, fx sprogbaseret pædagogik eller FL-baseret pædagogik efter den sprogteori, som den bygger på: systemisk funktionel lingvistik (Andersen & medegaard 2005). Hvorfor er det netop blevet FL-baseret pædagogik, der så fyndigt har sat begrebet genre på dagsordenen? Hvorfor ikke andre pædagogikker, der ligeledes arbejder med sprog og tekster, som fx procesorienteret skrivepædagogik dengang den indtog skolescenen i løbet af 1990 erne? I procesorienteret skrivepædagogik er det individet og individets skriveudvikling, der er i fokus for pædagogikken: ved at skabe optimale pædagogiske rammer for frisættelse af individets tanker kan der åbnes op for kreative, kognitive tankestrømme, så sproget kan flyde frit ned på papiret. Gennem respons og revisioner forbedres det skrevne gradvist frem mod slutproduktet. 1 Imidlertid er begrebet genre i FL et andet end det gængse, som bruges i en dansk skolekontekst, især inden for danskfaget progbegrebet i FL hænges i modsætning hertil ikke op på individet. Naturligvis er sproget et menneskeligt særkende, og naturligvis gennemgår det enkelte individ en sproglig udvikling, men det er begrebet sprog i brug i sociale kontekster, som står i fokus for FL-baserede pædagogikker. prog forstås som et kompleks semiotisk tegnsystem, som ikke kan udvikles eller forstås uden de sociale processer, som det indgår i, og som det skaber. proget 2 omfatter alt lige fra lyde og bogstaver, ordforråd, grammatik og semantik (Mulvad 2012a). Det indbefatter således også genrer, og de ses dermed under den overordnede socialsemiotiske synsvinkel: genrer er i betydningsdannelsen vævet sammen med alle andre sprogelementer som lyde, ord, grammatik osv. Betydning handler ikke kun om, hvad vi siger, men også om, hvordan det siges. FL-baseret pædagogik kan derfor ikke tænkes uden begrebet genre. Imidlertid er begrebet genre i FL et andet end det gængse, som bruges i en dansk skolekontekst, især inden for danskfaget, og det har givet anledning til en del forvirring. 3 Men også inden for FL-baseret pædagogik er der flere begreber for genre på spil. Derfor foreslår jeg, at der tilføjes et nyt begreb, tekstaktiviteter, dels for at undgå genreforvirring, dels for at understrege at FL-baseret pædagogik er dynamisk og ikke kan tænkes uden om, hvad tekster gør i en social kontekst. Nedenfor redegør jeg for de to vigtigste varianter af genrebegrebet inden for FL og giver eksempler på, hvordan valg af tekstbegreb har fundamental betydning for udformning af pædagogikken. FL-baseret pædagogik Det at lære er i bund og grund at kunne deltage i den sociale proces eller det ekspertfællesskab, som et fag kan siges at udgøre. Det kan illustreres med denne grafiske fremstilling af aktiviteter, som typisk foregår i et naturfag: 20 Nummer 13 marts 2013

2 Forklare begivenheder videnskabeligt forklare Udfordre videnskab argumentere Aktivere/ udføre videnskab instruere Organisere videnskabelig information beskrive informerende Det pædagogiske projekt har således ikke alene det at kunne konstruere gode (skole-)tekster som mål, jf. den sidste pind i citatet, selv om det naturligvis er en særdeles vigtig del, og hvortil FL-begreber har vist sig at være særdeles effektive. 4 Der er også et videre perspektiv: at kunne begå sig i sociale processer både i og uden for skolen. Elever skal ikke alene udvikle et stort sprogligt repertoire, så de kan kommunikere kritisk og kreativt i forskellige kommunikationssituationer, men også et metasprog om tekster i kontekster, sådan at de bevidst kan vælge den sprogbrug, som kræves til at deltage med succes i både skole- og samfundslivet. Figur 1. Mulvad 2012a: 26 For at en elev kan deltage i undervisningen, skal hun udføre en række aktiviteter, som realiseres i forskellige måder at bruge sprog på. I naturfag indgår forsøg, som udføres efter en instruktion. Resultatet af forsøget behandles, som man gør i naturvidenskab, fx ved at forklare eller beskrive det naturfaglige fænomen, organiseret efter en faglig systematik, og endelig kan man skulle udfordre videnskaben, fx i spørgsmål om årsager til klimaforandringer. De faglige og sproglige aktiviteter er to sider af samme mønt. Det er disse overordnede måder at bruge sprog på, det sproget gør i en social kontekst, som betegnelsen tekstaktivitet dækker over. Mere om det nedenfor. I FL-baseret pædagogik er det beherskelse af betydningsskabende sociale processer, semiosis, der er målet: To participate successfully in school and the community, for example, students need to know how to use language: for achieving different social purposes for sharing ideas about their experience of the world for making connections between these ideas for interacting with others and for constructing coherent texts in both spoken and written modes. Derewianka 2011: 3 Går vi ind i klasserummet igen, så har denne betragtning som konsekvens, at en FL-baseret pædagogik har øje på den interaktion, der foregår i klasserummet. lagordsagtigt kan man sige, at det at lære er at lære sprog, lære gennem sprog og lære om sprog (Halliday 1993). Her trækker FL-baserede pædagogikker på forskellige teorier om, hvad det vil sige at udvikle sprog. Det drejer sig bl.a. om Basil Bernsteins teorier om sproglige koder og pædagogisk diskurs (Chouliaraki & Bayer 001), M.A.K Hallidays (Halliday 1975) og Clare Painters (Painter 1999) studier af børns første sproglige udvikling, Lev Vygotskys teorier om sprog og tænkning. Grafisk kan sprogbaseret pædagogik fremstilles sådan: Undervisningen tilrettelægges som en kæde af faglige aktiviteter, som samtidig er en kæde af sprogbrugssituationer. Hver aktivitet indgår som forudsætningen for næste aktivitet. Rækkefølgen af aktiviteter/sprogbrugssituationer planlægges nøje som en brobygning mellem det sprog, eleven kommer med, og den udvikling man har som mål. Eleven lærer gennem sprog. I og med at der samtidig anvendes metasprog, sprog om sprog, fx begreber for tekststruktur, procestyper osv., så får eleverne samtidig en synlig viden om forskellige sproglige ressourcer og valgmuligheder (Mulvad 2012c). Genrebegreber i FL lingvistisk set I det følgende går jeg et spadestik dybere og søger efter, hvordan begrebet genre forankres i den systemisk Aktivitet Uddybning Aktivitet Uddybning Aktivitet Uddybning Aktivitet Uddybning Forberedelse Forberedelse Forberedelse Forberedelse Figur 2. Mulvad 2012c:15 Nummer 13 9 marts februar

3 ystem funktionelle sprogmodel. Der er i tidernes løb udviklet to forskellige udgaver af sprogmodellen, som forstår begrebet genre på forskellige måder, - og resulterer dermed i to varianter 5, som kan kaldes hhv. registermodellen og genremodellen (Holmberg 2012). Registermodellen I 1960 ernes England og kotland udviklede M.A.K. Halliday de grundlæggende brikker i FL. Det gjorde han i et samarbejde med bl.a. uddannelsessociologen Basil Bernstein, som på dette tidspunkt var optaget af sin såkaldte kodeteori, som påviser, at der er en sammenhæng mellem børns opvækst i forskellige sociale klasser og deres sproglige udvikling. Halliday m.fl. 6 blev dermed stillet over for at skulle begribe ikke alene sprog, men sprog i kontekst. Man kan sige, at udviklingen af begrebet register var et svar på et pædagogisk og forskningsmæssigt behov. Det er her i dette registerbegreb, at Halliday forankrer sit begreb om genre. ubsystem/teksttype: Register Figur 3. Andersen & medegaard 2005: 375 Tekst Der er i tidernes løb udviklet to forskellige udgaver af sprogmodellen, som forstår begrebet genre på forskellige måder, hhv. registermodellen og genremodellen. Begrebet genre betegnes her som et subsystem, et register mellem sproget som potentiale og konkrete tekster. Ofte bruges også termen teksttype om genre. Det, der betones i registermodellen, er, at tekster er uadskillelige fra konteksten, både mht. struktur og udformningen af sproglige mønstre. Begreberne kommunikationsfelt (field), kommunikationsrelation (tenor) og kommunikationsmåde (mode) udvikles også i denne periode til at begribe situationskonteksten med. ynsvinklen på tekster fokuserer på den sproglige udformning, både tekstlige, interpersonelle og ideationelle ressourcer. 7 Genremodellen I 1980 ernes Australien gennemførte Jim R. Martin m.fl. 8 store forskningsprojekter om skriftsprog i og uden for skolen. I skolen viste det sig, at der var en slående mangel på klarhed om, hvad eleverne skulle skrive, hvordan og hvorfor. FL-terminologien kunne beskrive de sproglige mønstre i tekster, men der var behov for et mere udførligt begrebsapparat om skolekulturens genrer. Det er i denne sammenhæng, at Martin m.fl.s fokusering på genre skal ses. Til venstre i modellen illustrerer cirklen ystem det betydningspotentiale, som det totale sprogsystem udgør. I konkrete situationer instantieres betydningspotentialet: sproget bliver til specifikke tilfælde af sprogbrug, tekst (de små cirkler til højre). Tekster kan samles under overordnede typer af tekster, som findes i et givent subsystem. Disse subsystemer kaldes register: uch higher level systems (theories, institutions, genres), since they are realised in language, are realized as subsystems within the semantics and the grammar. These subsystems are what we have referred to as registers. Halliday & Matthiessen 1999: 606 genre kommunikationsfelt kommunikationsmåde kommunikationsrelation tekstuel interpersonel Jim R. Martin tilføjer til Hallidays sprogmodel et ekstra betydningslag, stratum, og placerer heri sit genrebegreb: ideationel Figur 4. Mulvad 2012a: Nummer 13 marts 2013

4 Nummer 13 9 marts februar

5 Genre kommer således til at udgøre et selvstændigt betydningslag. Det benævnes også kulturkonteksten. Genre placeres oven for situationskonteksten og således uden for kommunikationsfelt, kommunikationsmåde og kommunikationsrelation. Genrer defineres som kontekst. I det følgende vil jeg skitsere grundlæggende forskelle ud fra to eksempler, nemlig Beverly Derewiankas A Functional Approach og ydneyskolens Teaching- Learning Circle, - to modeller som er udbredt inden for FL-baseret pædagogik i Danmark. 10 staged goal-oriented social processes (i) staged because it usually takes us more than one phase of meaning to work through a genre, (ii) goal-oriented because unfolding phases are designed to accomplish something and we feel a sense of frustration or incompleteness if we re stopped, (iii) social because we undertake genres interactively with others. Jim R. Martin Vægten lægges på teksternes formål i sociale processer og på den tekststruktur, som følger af formålet. Denne fokusering på formål gør det muligt at sammenfatte det brogede billede af de faktisk forekommende genrer under nogle prototyper som fx at berette, at beskrive, at forklare, at argumentere osv. Når genrer skal begribes og beskrives, handler det derfor om at kortlægge genrer i en kultur, fx i en skolekultur. 9 ådanne kortlægninger opstilles typisk grafisk i såkaldte genrefamilier, taksonomiske træer, se figur 7. A functional approach registerorienteret FL-pædagogik, Det iøjnefaldende ved Beverly Derewiankas grafiske fremstilling af FL-baseret pædagogik er de tre synsvinkler på den pædagogiske proces: mode, (kommunikationsmåde), field (kommunikationsfelt) og tenor (kommunikationsrelation), dvs. begreber for situationskonteksten i FL. Med FL-registerbegrebet kan situationskonteksten for undervisningen systematisk planlægges således, at elevers sproglige udvikling sker trin for trin fra det kendte, hverdagsagtige, til det ukendte, akademiske, både når det gælder måder at bruge sprog på (mode), måder at interagere på (tenor) og måder at forholde sig til viden på (field). Varianter i pædagogisk praksis Martins udvikling af begrebet genre har haft stor betydning for FL-baseret pædagogik, ikke mindst det forfinede begrebsapparat (Martin & Rose 2008). Mange især engelsksprogede forskningsprojekter har senere udvidet og uddybet beskrivelser af genrer i forskellige kulturer, herunder også en lang række skolefag som fx historie, naturfag, matematik og engelsk. Gennemgående for FL-baseret pædagogik er, at de overordnede prototypiske sociale formål med tekster har en fremtrædende plads, fx at berette, beskrive, forklare, argumentere osv. Fokus på tekststruktur har ligeledes vist sig særdeles pædagogisk anvendeligt.!!! Men selv om de to modeller, register- og genremodellen, på sin vis ikke står over for hinanden som et enteneller, så har det store konsekvenser, om man vælger den ene eller anden model som basis for den pædagogiske praksis. Det har betydning for, hvad der sker i klasserummet mellem lærer og elever, og det har i sidste ende betydning for, hvad eleverne lærer om tekster i! :! Figur 5. Mulvad 2012d: ! 24 Nummer 13 marts 2013

6 Beretterfamilien Kronologisk beretning Ikke-kronologisk beretning - nyhedsartikel Beretter om personlige erfaringer og begivenheder - personligt berettende genre Beretter om et personligt eller fiktivt forløb med en komplikation og en løsning - narrativ Historiske tekster Beretter om vigtige hændelser og begivenheder i skribentens liv - selvbiografi Beretter om vigtige hændelser og begivenheder i en kendt persons liv - biografi Beretter om vigtige hændelser og begivenheder i et historisk begivenhedsforløb - historisk berettende genre GENREFAMILIER Faktafamilien Forklaringer Instruktioner Udreder og forklarer fænomener kronologisk - sekventiel forklaring Udreder og forklarer de bagvedliggende årsager til et fænomen - faktoriel forklaring Udreder og forklarer de forskellige konsekvenser af et fænomen - konsekvensforklaring Udreder og forklarer fænomener ud fra forskellige forudsætninger (hvis... så... ) - årsagsforklaring Instruerer i, hvordan en aktivitet skal gennemføres for at opnå et mål - instruktion Instruerer i, hvad man må og ikke må gøre - anvisninger eller ordensregler Rapport (for eksempel fysikrapport) Informerende beskrivelser Klassificerer og beskriver et fænomen - informerende beskrivelse Klassificerer og beskriver flere fænomener inden for en gruppe - klassificerende eller taksonomisk beskrivelse Beskriver dele/komponenter, som tilsammen danner en helhed - komponentbeskrivelse Evalueringsfamilien Argumentationer Responser Præsenterer et antal argumenter, som støtter et synspunkt, og afsluttes ofte med en anbefaling - argumenterende genre Præsenterer et antal argumenter for at belyse forskellige sider af en problemstilling med henblik på familien stillingtagen - diskussion Udtrykker personlige og følelsesmæssige reaktioner på tekster og andre kulturudtryk - personlig refleksion Beskriver og vurderer indholdet af tekster og andre kulturudtryk - anmeldelse Beskriver, vurderer og fortolker budskabet i tekster og andre kulturudtryk - fortolkning Figur 7. Johansson og Ring 2012: 25 Begrebet genre hentes fra Martins genreteori, men ses under en registersynsvinkel: berettende aktiviteter finder typisk sted i sociale kontekster, som ligger tættere på hverdagslivets nære relationer end videnskabeligt baserede aktiviteter som fx taksonomiske beskrivelser, som har videnskabelige sociale rum som sin scene. Konteksten for aktiviteter og sprogbrug designes således, at mere common sense-agtige genrer bruges som trædesten for mere uncommon sense genrer. Teaching-Learning Circle ydneyskolen/australsk genrepædagogik: Det, der umiddelbart springer i øjnene i nedenstående verdenskendte grafiske fremstilling af det, der har fået navnet ydneyskolen eller australsk genrepædagogik, er genre/text 11 i modellens midte. Det, der er i fokus i organiseringen af undervisningen, er genrer. Veje til kritisk beherskelse af skolekulturens genrer er tre forskellige aktivitetsformer, dekonstruktion, fælles konstruktion og selvstændig konstruktion af tekster, - aktivitetsformer, som også udgør faser i undervisningen. Figur 6. Mulvad 2012d: 258 I modellen isoleres genrer som i genremodellen uden for og oven for aktiviteterne i klasserummet. I en FL-baseret pædagogik, som har genremodellen som basis, kommer det at lære genrer i fokus: progressionen i elevens sproglige udvikling ses som en genreudvikling. I arbejdet med tekster fokuseres der på genrefamilier som fx i figur 7, der er udarbejdet, så den passer til svensk grundskole: Nummer 13 9 marts februar

7 Konsekvenser for pædagogisk praksis Der er mange fælles træk i en FL-baseret pædagogisk praksis: undervisningen er dialogisk, således at eleverne positioneres som aktive, udforskende og tildeles rollen som vidende bidragydere i den særlige måde at stilladsere på. Aktiviteterne dekonstruktion, fælles konstruktion og selvstændig konstruktion er gennemgående i og med, at pædagogikken er sprogbaseret, jf. ovenstående afsnit om FL-baseret pædagogik. Det er imidlertid denne artikels ærinde at vise, hvordan forskellige genrebegreber, også inden for FL-baseret pædagogik, har konsekvenser for, hvad eleverne lærer. Lad os derfor forestille os en situation, hvor en klasse skal arbejde med at skrive en tekst, som skal overbevise kommunen om det hensigtsmæssige i at åbne en ungdomsklub (Holmberg 2012). Læreren har valgt, at eleverne skal skrive et læserbrev. I mit eksempel fokuserer jeg alene på arbejdet med teksten, ikke på de aktiviteter der i øvrigt foregår i klasserummet. I genremodelklassen er der fokus på genren, dens struktur og formål. Opgaven går ud på at overbevise nogen om noget, hvilket jo er argumentationens formål. Derfor udformes læserbrevet som en argumenterende tekst. Eleverne går med en argumenterende tekst som model i gang med trin for trin at udvikle deres viden om denne genre og dens sproglige mønstre, som så til sidst vil resultere i argumenterende læserbreve. Kulturkontekstens genre, at argumentere, realiseres i situationskontekstens læserbrev. Forskellige genrebegreber, også inden for FL-baseret pædagogik, har konsekvenser for, hvad eleverne lærer. I registermodelklassen vil elever og lærere starte med at undersøge konteksten for læserbrevet, og i den proces finder nogle af eleverne ud af, at det, som deres tekst skal gøre i den sociale kontekst, er at forklare, hvordan et ungt menneske udvikler sig fra et driverliv på gaden om aftenen til et liv som småkriminel. Den hensigtsmæssige måde at overbevise politikerne vil i den konkrete situation ikke være et argumenterende læserbrev, men et forklarende. Eleverne går så i gang med at udvikle deres viden om forklaringens struktur og sproglige mønstre. Konteksten afgør valg af formål. I den ene klasse sættes således genren, og hvad den gør i den sociale kontekst i centrum: genren at argumentere overbeviser nogen om noget, hvilket var opgaven for skrivningen af læserbrevet. I den anden klasse sættes konteksten i centrum, og den konkrete tekst udformes i relation til, hvad denne tekst skal gøre i den sociale proces. Det kan se ud som om, eleverne blot får flere valgmuligheder i registermodellen, måske bliver mere udforskende i den sociale kontekst de skriver ind i - og måske også bliver sat på en vanskeligere opgave end i genremodelklassen, hvor eleverne måske får en tydeligere struktur både på undervisningen og teksten. Det kan også se ud som om, en genremodelundervisning er mere håndterlig set fra lærerens side end registermodelpædagogikken, og at den er lettere for en nybegynder i FL-baseret pædagogik at sætte sig ind i og begynde at praktisere. Men hvad lærer eleverne egentlig i de to modeller? På et plan lærer de det samme: at skrive gode tekster. Den succesfulde elev vil i begge klasser gå ud af skolen med en høj grad af beherskelse af skolekulturens genrer. Men det er i højere grad sandsynligt, at eleverne i registermodelklassen vil gå ud af skolen med en viden om valg af sprog i kontekster, hvilket er afgørende for en literacy 12 -dannelse, som også rækker ud over skolens genrer. Genre og tekstaktiviteter Et FL-baseret begreb om genre adskiller sig radikalt fra de genrebegreber, som findes i dansk skoletradition, især inden for danskfaget. Det er for det første et dynamisk begreb om tekster i sociale kontekster. For det andet består det af to lag: genre som en formålsbestemt måde at organisere sprog på i sociale kontekster som fx at argumentere, berette osv. og genrer som de faktisk forekommer i en kultur, fx læserbreve, kronikker, essay. Termen tekstaktiviteter betegner den abstrakte del af genrebegrebet i FL, mens genre bibeholdes som betegnelse for de faktisk forekomne genrer. I mødet med en dansk skolekontekst kan genrebegrebet i FL skabe forvirring. I prog i skole (Mulvad 2012a) indføres termen tekstaktiviteter bl.a. for at undgå denne sammenblanding: 26 Nummer 13 marts 2013

8 Tekstaktiviteter er ociale processer som: beretter instruerer beskriver informerende forklarer argumenterer det typisk bruges i: biografier fortæl om-historier dagbogsnotater feriepostkort opskrifter manualer opgaver spilleregler ordensregler naturvidenskabelige beskrivelser geografiske beskrivelser beskrivelser af tid, sted, miljø og personer definitioner naturvidenskabelige, historiske forklaringer redegørelser debatter diskussioner læserbreve essays og indgår i multigeneriske genrer som fx anmeldelser - interviews - breve - nyhedsreportager - artikler - hjemmesider - rejseguider - logbøger - analyser - fortolkninger - fysikrapporter - kommentarer - undervisningsmaterialer - rapporter Figur 8. Mulvad 2012a: 30 Tekstaktiviteter betegner den abstrakte del af genrebegrebet i FL, mens genre bibeholdes som betegnelse for de faktisk forekomne genrer. Navnet understreger desuden den dynamiske karakter i begrebet og kæder sprog og handling sammen, jf. figur 1. Ved denne adskillelse synliggøres det, at der ikke er et 1:1-forhold mellem en tekstaktivitet som fx at argumentere og en genre i kulturen, fx læserbrev. Der lægges op til et bevidst valg af tekstformål i en given situationskontekst. Desuden undgår man den uldne term genreblanding: i multigeneriske genrer optræder forskellige tekstaktiviteter, fordi nogle dele af en tekst gør et, mens andre dele gør noget andet. Nye udviklinger? De to forskellige begreber for genre i FL i hhv. registerog genremodellen gør noget forskelligt i den pædagogiske diskurs, som jeg har eksemplificeret ud fra to grafiske modeller på FL-baseret pædagogik. Der findes naturligvis et hav af forskellige måder at skrue en FL-baseret pædagogik sammen på (Mulvad 2012d). Men hvad sker der i mødet mellem FL-baserede pædagogikker, udviklet i fjerne lande som Australien, UA, Asien, i helt andre pædagogiske kontekster, eller måske bare i ikke så fjerne kontekster som verige og Norge, når de kommer ind i en dansk skolekontekst? Det har vi indtil videre en lang række eksempler på, men vi mangler en mere systematisk viden om det, lige som vi mangler at få kortlagt skolen som register: hvordan ser subsystemer som fx genrer ud? Hvordan ser de faktisk forekommende tekster ud? Referencer Andersen, Thomas Hestbæk, Flemming medegaard (2005): Hvad er meningen? Odense: yddansk Universitetsforlag. Chouliaraki, Lilie & Martin Bayer (red.) (2001): Basil Bernstein. Pædagogik, diskurs og magt. København: Akademisk Forlag. Christie, F. & B. Derewianka (2008): chool Discourse. London New York: Continuum Discourse eries. Christie, F. & L. Unsworth (2005): Developing dimensions of an educational linguistics. I: Hasan, Ruqaiya, Christian Matthiessen & Jonathan J. Webster (eds): Continuing Discourse on Language. London New York: Continuum Derewianka, B. (2011): A New Grammar Companion for Primary Teachers. ydney: Primary Teacher s Association. Derewianka, B. (2012): Planning for Learning Using a Functional Approach. Handout. Forskerkaffe, 31. Januar 2012, København: Nationalt Videncenter for Læsning. Korsgaard, Klara Aalbæk (2012): Fra læsning til literacy, Nummer 13 9 marts februar

9 i: Abildgaard, Maja R., m.fl: Læsning og krivning i alle fag. Dafolo Halliday, M.A.K. (1975): Learning how to mean Explorations in the Development of Language. London: Arnold. Halliday, M.A.K.(1993): Towards a Language-Based Theory of Learning. I: Linguistics and Education 5/1993. Elsevier. Halliday, M.A.K & R. Hasan (2006): Retrospective on FL and Literacy. I: Whittaker, Rachel, Mick O Donnell & Anne McCabe: Language and Literacy. London New York: Continuum Halliday, M.A.K. & Christian M.I.M. Matthiessen (1999): Construing Experience Through Meaning: a languagebased approach to cognition. London: Cassell. Hasan, Ruqaiya: Literacy, everyday talk and society, i: Hasan, Ruqaiya og Geoff Williams (red.) (1996): Literacy in ociety. Longman Hedeboe, Bodil & John Polias: Et sprog til at tale om sprog. I: Dansk i Dialog. København: Dansklærerforeningen Holmberg, Per (2012): kolskrivande, genre och register. En jämförelse mellem två systemisk-funktionella kontextmodeller, s , i: Andersen, Thomas Hestbæk & Morten Boeriis (red): ocialsemiotik i Norden. yddansk Universitetsforlag. Johansson, Britt & Anniqa andell Ring (2012): Lad sproget bære. Genrepædagogik i praksis. Akademisk Forlag. Martin, J.R. & David Rose (2008): Genre Relations. Mapping Culture. London: Equinox. Mulvad, Ruth (2002a): Et ord flyver op. kriftlighed. Undervisningsbog. Elevfagbog. Lærervejledning. Dansk i dialog. København: Alinea. Mulvad, Ruth (2002b): Kommer tid kommer sprog. proglære. Undervisningsbog. Elevfagbog. Lærervejledning. Dansk i dialog. København: Alinea. Mulvad, Ruth (2012a): prog i skole. Læseuviklende undervisning i alle fag. Funktionel lingvistik. København: Akademisk. Mulvad, Ruth (2012b): Læsning og skrivning i alle fag, i: Abildgaard, Maja Rørvig m.fl. (2012): Læsning og skrivning i alle fag. Dafolo. Mulvad, Ruth (2012c): prog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik, i: KvaN 94/2012 Mulvad, Ruth (2012d): FL-baseret pædagogik varianter og udviklinger, i: Andersen, Thomas Hestbæk & Morten Boeriis (red): ocialsemiotik i Norden. yddansk Universitetsforlag. Painter, Clare (1999): Learning through language in early childhood. London: Cassell Rose, David & J. R. Martin (2012): Learning to Write, Reading to learn. Genre, Knowledge and Pedagogy in the ydney chool. London: Equinox. Vygotskij, L..( ): Tænkning og sprog. København: Reitzel 1 Metoden er siden dens gennemslag i 1990 erne udvidet, forfinet og revideret, bl.a. med større vægt på den kommunikative kontekst for teksten og genre. 2 Teoridannelsen anvendes også på andre tegnsystemer som fx visuelle, og således også på multimodale tekster, se fx Andersen & Boeriis e Mette Vedsgaard Christensens artikel i dette nummer af Viden om Læsning. 4 Ikke mindst den ideationelle metafunktions leksikogrammatiske termer som fx processer, deltagere, omstændigheder, forbindere har vist sig effektive, og i deres succesfulde udbredelse er der en tendens til, at sådanne leksikogrammatiske termer tegner hele billedet af FL-baseret pædagogik. 5 Dvs. at jeg ikke her går ind på andre videreudviklinger af begreber om tekst og genre inden for en socialsemiotisk ramme. 6 Om denne historie: se Halliday & Hasan 2006 og Christie & Unsworth Om disse og andre FL-begreber, se Mulvad 2012a. 8 Om denne historie, se Rose & Martin At kortlægge en kultur er at kortlægge dens genrer, jf. undertitlen på Martin & Rose 2008: Genre Relations - Mapping Culture. 10 Der findes naturligvis mange flere varianter af FL-baseret pædagogik, se Mulvad 2012d. 11 Begrebet text betegner her ligesom i Hallidays registermodel faktisk forekommende tekster, mens genre er overbegrebet i Jim R. Martins definition, Mulvad 2012d: Begrebet literacy bruges i dansk kontekst på mange måder. Jeg lægger mig her op ad Unescos definition (Korsgaard 2012). e også Hasan Nummer 13 marts 2013

10 Guten tag! Jeg hedder Hr. Twist, men vær så rar at hjælpe mig. Jeg kan ikke finde min plads! Det tror da pokker, du er jo hverken fugl eller fisk! Åh, jeg har da alting, selvom jeg er smal og tynd. e mit skjulte digt, se mit plotløse plot, se mine store bogstaver, notér venligst mine imposante versaler. Og bemærk min kaotiske orden. Jeg ser, men gå om bag huset. Der er et lille skur, der kan du bo indtil videre. Louis Jensen Nummer 13 9 marts februar

SFL og skolesvage børn

SFL og skolesvage børn SFL og skolesvage børn Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Hvad er SFL?... 4 Funktionel og formel grammatik... 7 SFL s opbygning... 8 Pædagogisk brug af SFL... 9 Skolesvage børn...

Læs mere

Hvorfor er det liiige at det med sproget er så vigtigt? Susanne Karen Jacobsen, Lektor, cand.pæd. Professionshøjskolen Metropol

Hvorfor er det liiige at det med sproget er så vigtigt? Susanne Karen Jacobsen, Lektor, cand.pæd. Professionshøjskolen Metropol Hvorfor er det liiige at det med sproget er så vigtigt? Susanne Karen Jacobsen, Lektor, cand.pæd. Professionshøjskolen Metropol Hvorfor nu det..? Vi har en stor udfordring i at en hel del børn ikke klarer

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Nordisk socialsemiotik

Nordisk socialsemiotik Nordisk socialsemiotik Thomas Hestbæk Andersen og Morten Boeriis (red.) Nordisk socialsemiotik Pædagogiske, multimodale og sprogvidenskabelige landvindinger Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

engelsklærere og faglærere

engelsklærere og faglærere Indledning Af Mette Vedsgaard, lektor, VIA UC John Polias er kendt i sproglærerkredse i Danmark, dels for sit arbejde som uddannelseskonsulent, dels som forfatter til en række udgivelser om den systemisk

Læs mere

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv

diversitet Literacy og literacytilegnelse i et socialsemiotisk perspektiv Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet Helle Pia Laursen, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Socialsemiotikken er en teori om, hvordan mennesker

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

en bro til literacy: andetsprog

en bro til literacy: andetsprog Mundtlig sprogudvikling som en bro til literacy: stilladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog Dr. Jennifer Hammond, Faculty of Arts and Social Sciences, Education, University

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Kan en eksplicit genrepædagogisk undervisning udvikle elevers læse- og skrivefærdigheder?

Kan en eksplicit genrepædagogisk undervisning udvikle elevers læse- og skrivefærdigheder? Kan en eksplicit genrepædagogisk undervisning udvikle elevers læse- og skrivefærdigheder? Af Bodil HedeBoe, lektor, PH.d., StockHolmS universitet i en lille svensk forstadsskole (klassetrin 1 6) har lærerne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste".

Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste. DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Tag Stilling En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste". NAVN: SIMONE KOCH JENSEN VEJLEDER: CHRISTINA

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Mundtlighed, kommunikation og undervisning Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted a r e n a e e r r Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Therese Cecilie Fohlmann Hansen Bachelorprojekt 2012-2013 University College Lillebælt 21309003 - læreruddannelsen i Jelling

Therese Cecilie Fohlmann Hansen Bachelorprojekt 2012-2013 University College Lillebælt 21309003 - læreruddannelsen i Jelling Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinition... 4 Inklusion... 4 Australsk genrepædagogik... 4 Informerende beskrivelser... 4 Kommunikativ kompetence... 6 Dannelse... 6

Læs mere

Hvad er academic literacy?

Hvad er academic literacy? Anmeldelse: Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog English Learners. Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenging Zone. Gibbons, Pauline:

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik Institut for Kommunikation Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København

Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København Projektbeskrivelse af Læsningens sproglige dimension (projekt 119). v/ Ruth Mulvad og Kristine Kabel, Professionshøjskolen København Baggrund og begrundelse for projektets relevans Projektet er direkte

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læsning en del af faget hjemkundskab

Læsning en del af faget hjemkundskab Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN

DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN DEMOKRATI OG SEMAN- TISKE BØLGER I ANDET- SPROGSUNDERVISNINGEN ANNA-VERA MEIDELL SIGSGAARD, PH.D., ADJUNKT I DSA VED PH METROPOL Indledning Tosprogede elever klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisning i læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj. Af Lene Herholdt og Fie Høyrup

Undervisning i læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj. Af Lene Herholdt og Fie Høyrup Undervisning i læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier i Helsingør og Ishøj Af Lene Herholdt og Fie Høyrup Undervisning i Læseforståelse Rapport over et treårigt projekt med casestudier

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik

Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik Havbiologi i 2. klasse sprogbaseret undervisning i natur/teknik Afgangsprojekt, PD læsning og skrivning Modulnummer: 203299 Trine Petz, Studienummer: Dip634 Vejleder: Ruth Mulvad Indledning... 3 Problemformulering.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere