Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (2)
|
|
- Joachim Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS OG OSPITAL - SARED CARE BELYST VED ANTIKOAGULANSBEANDLING SOM EKSEMPEL En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (2)
2 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS OG OSPITAL - SARED CARE BELYST VED ANTIKOAGULANSBEANDLING SOM EKSEMPEL En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning Tomas olm 1, Jens F. Lassen 2, Jens Genefke 3, anne Melchiorsen 1, Ulla ybel 4, Jan Sørensen 5 1. MTV-enheden, Aarhus Universitetshospital 2. jertemedicinsk Afdeling B, Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital 3. Institut for Økonomi, Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet 4. Juridisk Institut, Afdelingen for Privatret, Aarhus Universitet 5. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (2)
3 Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel. En medicinsk teknologivurdering C Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering URL: Emneord: MTV, medicinsk teknologivurdering, shared care, antikoagulansbehandling Sprog: Dansk med engelsk resume Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 5. december 2005 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, januar 2006 Design: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout: P. J. Schmidt Grafisk produktion Elektronisk ISBN: Elektronisk ISSN: X Denne rapport citeres således: olm T, Lassen JF, Genefke J, Melchiorsen, ybel U, Sørensen J Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel. En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(2) København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006 Serietitel: Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter Serieredaktion: Finn Børlum Kristensen, Mogens ørder, Leiv Bakketeig Serieredaktionssekretær: Stig Ejdrup Andersen For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og MTV Islands Brygge København S Tlf cemtv/sst.dk jemmeside: Rapporten kan downloades fra under publikationer
4 Forord Gennem de senere år er ønsket om et sundhedsvæsen, der prioriterer»det sammenhængende patientforløb«, helhed og kontinuitet, evidensbaseret behandling og høj behandlingskvalitet, vokset. Det har ført til et stigende behov for nye arbejdsmetoder, arbejdsgange og løsningsmodeller på forskellige niveauer. Shared care-tankegangen er en af strategierne i denne udvikling. Tanken har været, at shared care gennem integration af hospital, almenpraksis og kommunal indsats vil kunne imødekomme kravene om tættere samarbejde og øget kommunikation mellem sundhedssektorerne og medføre bedre udnyttelse af den specialiserede lægefaglige kapacitet, forbedret behandlingskvalitet og en mere rationel ressourceudnyttelse. I Danmark har man evalueret effekten af flere shared care-ordninger. Imidlertid er shared care ikke tidligere blevet belyst i et bredt MTV-perspektiv. Nærværende MTV-rapport belyser konsekvenserne af at indføre shared care. Den præsenterer såvel fordele som en række problemer, der kan opstå, når et sådant samarbejde initieres. Som model for shared care anvendes antikoagulansbehandling. Shared care-samarbejde er komplekst, og problemstillingen kan ikke besvares entydigt, idet der er mange forhold og hensyn at afveje mod hinanden gevinster og risici samt økonomiske, juridiske og organisatoriske forhold. Rapporten er resultatet af et MTV-projekt, der blev gennemført af en tværfaglig projektgruppe i perioden Den er baseret på en systematisk litteraturgennemgang, egne studier og inddrager anerkendte eksperter på området. Projektet blev finansieret ved puljemidler fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV). Rapporten har gennemgået eksternt peer-review og udgives i CEMTVs puljeserie. Målgruppen for rapporten er politiske, administrative og faglige beslutningstagere på lokalt og overordnet niveau, samt behandlere i den primære og sekundære sundhedssektor. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Januar 2006 Finn Børlum Kristensen Centerchef Den følgende sammenfatning er fra rapporten»tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel. En medicinsk teknologivurdering«. Rapporten kan læses på under publikationer. erfra kan også nærværende sammenfatning downloades.
5 Sammenfatning Det stigende pres på sundhedsvæsenet har medført forsøg på nytænkning på mange fronter. Et af disse forsøg sætter fokus på samarbejdet mellem praktiserende læger og hospitaler, fordi det er nærliggende at tro, at et større samarbejde om behandling af patienter vil medføre bedre udnyttelse af den specialiserede lægefaglige kapacitet, forbedre behandlingskvaliteten for involverede patienter samt medføre en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Den slags formaliserede samarbejder går under fællesbetegnelsen»shared care«, og det er hensigten, at denne rapport vil præsentere fordelene ved shared care såvel som nogle af de problemer, som kan opstå, når et sådant samarbejde initieres. MTV-analysen vurderer konsekvenserne af et allerede gennemført medicinsk forsøg, hvori praktiserende læger og Medicinsk-Kardiologisk Afdeling A, Århus Amtssygehus samarbejdede om behandling af patienter i antikoagulansbehandling (AK-behandling). Samarbejdet var formaliseret og designet som et shared care-arrangement. Da forsøget var medicinsk vellykket, ønskedes en belysning af, om samarbejdsmodellen uden videre kunne implementeres, og om resultaterne kunne overføres til shared care-arrangementer for andre sygdomme. Idéen om»shared care«er vanskelig at definere, og begrebets dybere indhold er uklart. En fælles forståelse for problemkomplekset ville derfor fordre, at analysen strakte sig ud over AK-behandling. Shared care er derfor analyseret med AK-behandling som eksempel på en behandling, hvor man kunne tænke på at etablere et samarbejde på tværs af sundhedssektorerne. Rapporten er derfor delt i to hovedafsnit. Del 1: En generel analyse af begrebet»shared care«. Del 2: En specifik analyse af AK-behandling og af et shared care-arrangement for AK-behandling. Overordnede konklusioner og anbefalinger På baggrund af en bred MTV-analyse har projektgruppen følgende konklusioner og anbefalinger: Konklusioner for shared care generelt Shared care er én måde at organisere behandling på, hvor delelementer i behandlingen gennemføres i et gensidigt afhængighedsforhold mellem forskellige organisationer (fx i almenpraksis og på et sygehus). Shared care er ikke en løsning på ethvert samarbejdsmæssigt problem mellem sundhedsvæsenets sektorer. Kun i de situationer, hvor der er tale om gensidig afhængighed mellem sektorerne, kan shared care være en hensigtsmæssig måde at løse problemet på. Shared care medfører ikke i sig selv, at de patienter, der i dag er uden behandling, kommer under sundhedsmæssig kontrol. Shared care kan sikre opsamling af patientforløb, der løber af sporet som konsekvens af centralisering. I den nuværende lovgivning eksisterer der ingen juridiske forhindringer for at indføre et shared care-arrangement. Fordelene ved et shared care-arrangement kan kun opnås, hvis en række forudsætninger er opfyldt (generelle behandlingsvejledninger, patientinvolvering, direkte og gensidig kontakt mellem behandlingsparter og patient, gensidig tillid og samarbejdsevne hos behandlerne, og at sygdommen egner sig). Der eksisterer metoder til gennemførelse af sundhedsøkonomiske analyser af shared care-arran- Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 8
6 gementer, men der er endnu kun begrænset viden om omkostningseffektiviteten af shared carearrangementer. Konklusioner for AK-behandling og shared care En generel statusbedømmelse af AK-behandling i Danmark viser, at behandlingen ikke gennemføres tilfredsstillende ud fra en lægefaglig vurdering. Shared care er derfor et muligt organisatorisk alternativ til den eksisterende organisation af AKbehandling. Shared care-arrangementer giver imidlertid anledning til større omlægninger i behandlingspraksis. Shared care for AK-behandling har ingen negativ indflydelse på selvrapporteret helbred sammenlignet med konventionel AK-behandling. Den gennemførte økonomiske analyse viser på de nuværende præmisser, at shared care ikke er mere rentabel end andre organisationsformer, snarere tværtimod. Anbefalinger Projektgruppen har følgende anbefalinger: Enhver beslutning om indførelse af shared care bør hvile på en grundig forudgående analyse af sammenhænge i samarbejdet. Såfremt der ikke kan identificeres gensidig afhængighed mellem samarbejdspartnerne, er det hensigtsmæssigt at vælge alternativer til shared care. Ved konstruktion af et shared care-arrangement er det nødvendigt, at man sikrer sig, at det er opbygget således, at både patient og praksislæge har mulighed for personlig kontakt med hospitalet. Ved opbygning og iværksættelse af et shared care-arrangement er det vigtigt at holde sig for øje, at der udarbejdes retningslinjer/vejledninger som støtte for samarbejdet, idet shared care hovedsageligt er uformelt og kræver åbne og udnyttede kommunikationskanaler mellem patient, praksislæge og sygehuslæge, hvor retningslinjer og vejledninger kan lette kommunikationen. Der bør ikke i valget af et shared care-arrangement ligge en forventning om direkte økonomisk besparelse, idet det store krav om personlig kommunikation tager tid og dermed ikke taler for frigørelse af behandlerressourcer i sekundærsektoren. Det må derimod forventes at blive dyrere. Man bør i konstruktionsfasen holde sig for øje, at den nuværende bevægelse mod større sygehuse alt andet lige vil mindske mulighederne for en direkte, personlig kontakt mellem patient og praksislæge på den ene side og den faste shared care-ankermand på sygehuset på den anden side. Driften af et shared care-arrangement bør løbende evalueres, og evalueringen bør i højere grad inddrage afledte effekter af samarbejdet, idet den store gevinst formentlig ligger her. Om shared care I nærværende rapport kommer der ikke et nyt bud på en definition af shared care. I stedet er der primært taget udgangspunkt i den engelsksprogede litteratur. Endvidere har forfattergruppen fundet det vigtigt at tage udgangspunkt i litteratur, hvori samarbejdsmodeller er evalueret ved hjælp af et randomiseret design. Det må allerede her konstateres, at alle de samarbejdsformer, der benytter sig af betegnelsen»shared care«, handler om koordination mellem forskellige instanser i sundhedssystemet. Ved shared care er der altså primært tale om en organisationsform frem for en egentlig teknologi. Projektgruppen har i den systematiske litteraturgennemgang betragtet en neutral såvel som en positiv evaluering af et shared care-arrangement som succesfuld. Den samlede analyse peger på, at fordelene ved et shared care-arrangement kun opnås, hvis bestemte Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 9
7 forudsætninger er opfyldt. Forudsætningerne er gennemgående i flere af fagkapitlerne og er i overensstemmelse med såvel dansk som international litteratur. Disse fremhæves nedenfor. Forudsætninger for shared care Generelle behandlingsvejledninger Patientinvolvering Direkte og gensidig kontakt mellem behandlingsparter og patient Gensidig tillid og samarbejdsevne hos behandlerne Sygdommen skal egne sig Nærværende sammenfatning giver et kort og samlet rids af, hvad der kom ud af analyserne. vor det er muligt, vil det fremgå direkte, hvorvidt der er tale om shared care generelt, eller om der er tale om det specifikke eksempel (AK-behandling). Teknologi Vurdering af teknologidelen er opdelt i tre analyser: Del 1: En generel analyse af shared care. Del 2: En specifik analyse af status for rutinemæssig AK-behandling i Danmark og en specifik analyse af et shared care-arrangement for AK-behandling. Del 1. Den generelle analyse af shared care viste følgende Shared care er udsprunget af et paradoks mellem ressourceknaphed og et øget krav om effektivitet og sammenhængende behandlingsforløb. Der eksisterer ikke en entydig definition på shared care, endsige en entydig vejledning om, hvorledes shared care bør organiseres. Det er vanskeligt at følge anbefalinger om etablering af et sådan samarbejde. Der er ikke konsensus om rammen for et sådan samarbejde, og begrebet er i fare for at blive brugt som etikette på hvad som helst. Etablering og implementering af shared care-arrangementer kan være en langvarig og arbejdskrævende proces, hvor barrierer for etablering kan bunde i magtubalance, kulturkonflikt og uenighed om strukturen. Det er vigtigt, at alle involverede parter mødes for at diskutere problemstillingen for at sikre medejerskab af og dermed succes for samarbejdet. ermed forebygges risikoen for»top-down«- beslutninger. Organisation af shared care vil være afhængig af, hvilken problemstilling der skal løses, og under hvilke lokale omstændigheder problemstillingen forekommer. Det er muligt at opstille minimumskrav for shared care, således at man sikrer sig, at kvaliteten af behandlingen ikke forringes, og at der ved yderligere udbygning kan ske en forbedring af behandlingskvaliteten. Del 2. Den specifikke analyse af status for rutinemæssig AK-behandling i Danmark viste følgende Der er samlet set sket en årlig stigning i patientantallet på 10-15%. Der er betydelig regional variation i behandlingsfrekvensen med op til 30% s forskel i amtslig behandlingshyppighed. Mindst 33% af de patienter med kronisk atrieflimren, der kunne opnå fordel af AK-behandling, behandles ikke. Der synes at være uoverensstemmelse mellem komplikationsfrekvenserne i videnskabelige undersøgelser og i rutinemæssigt gennemført AK-behandling. Der eksisterer metoder til løbende vurdering af behandlingskvaliteten, også under shared care. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 10
8 Den specifikke analyse af et shared care-arrangement for AK-behandling viste følgende Et shared care-arrangement for AK-behandling synes at være et alternativ til den eksisterende organisation, idet behandlingskvaliteten (behandlingstiden inden for det terapeutiske interval) for patienter i langtidsbehandling forbedredes. Behandlingskvaliteten i shared care-arrangementet var for alle patienter, inkl. patienter i korttidsbehandling, ikke dårligere end behandlingskvaliteten i den eksisterende monitoreringsorganisation. I tabel 1 ses en sammenfatning af mulige konsekvenser for de deltagende parter og beslutningstagere set i relation til det teknologiske aspekt. I tabellen indgår data fra såvel egne studier som fra litteraturen. TABEL 1 Mulige konsekvenser for deltagere og beslutningstagere i relation til det teknologiske aspekt Patienten Almenpraksis Ambulatorium Beslutningstager Forbedring af behandlingskvaliteten. Større krav til engagement og medansvar. Større kompetence. Formaliseret undervisning. Stærkere tilknytning til sygehuskolleger. Feedback. Risiko for øget arbejdsbyrde og opgaveforflytning. Være»underlagt«sygehusspecialisten. Nedsat arbejdsbyrde. Stærkere tilknytning til praksiskolleger. Udvidet ansvar.»tidsrøver«til feedback. Stå til rådighed for praksislæger. Kvalitetsforbedring. Bedre koordination. Følsomt samarbejde, der er afhængigt af»ånden«mellem parterne. Risiko for fiasko ved»top-down«-beslutning. Organisation Nedenstående sammenfatning af organisationen er baseret på analyserne af såvel den generelle som den specifikke analyse. Da organisationsanalysen først påbegyndtes, efter at projektet omhandlende AK-behandling (det medicinske projekt) var afsluttet, og da det medicinske forsøg viste sig vellykket, har organisationsanalysen sigtet mod at: Belyse, om der var specielle træk ved det medicinsk projekt, som var særligt vigtige, eller om resultaterne kunne formodes at have generel gyldighed. Afdække, hvorledes de specielle forhold ved det medicinske projekt matchede andre vellykkede forsøg med shared care (en sammenligning med litteraturen). Afdække, hvor de succesfulde forsøg adskilte sig fra de mislykkede. Først og fremmest kan det konstateres, at alle de arrangementer, der benytter sig af betegnelsen»shared care«, handler om koordination mellem forskellige instanser i sundhedssystemet. Dernæst kan det konstateres, at arrangementerne er vidt forskelligt organiseret. I nogle tilfælde er der tale om meget løse koblinger, mens der i andre tilfælde er tale om arrangementer, hvor ambulatorierne»tager over«og derved bringer sig i modsætning til praksislægerne og andre samarbejdspartnere. Sammenfatter man hovedtrækkene ved de (også internationalt) succesfulde shared care-arrangementer, finder man, at de bygger på: Sygdomsforløb, hvor behandling og kontrol i den ene del af sundhedssystemet (fx. hos praksislægen) er af vital betydning for det, der foregår i andre dele af sundhedssystemet (fx. på ambulatoriet), og at påvirkningen også går den anden vej. Organisationsfolk ville tale om»gensidig afhængighed«. En organisering, hvor der er direkte og personlig kontakt mellem patient, praksislæge og ambulatorielæge. Dette er tidskrævende og dermed dyrt. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 11
9 Frivillighed i deltagelsen, dvs. kun de patienter og praksislæger, der er motiverede for arrangementet, deltager. Mest interessant er det måske, at Omfattende, databasebaserede, fælles journalsystemer ikke synes at bidrage til behandlingskvaliteten. Dette er i tråd med den almindelige organisatoriske viden om, at gensidig afhængighed kun meget vanskeligt kan styres gennem formaliserede systemer. Følgen er, at behandlinger, hvor der ikke forekommer en stærk gensidig afhængighed mellem delbehandlingerne, kan koordineres ved langt lettere og billigere metoder. Dette gælder specielt, hvis (nogle af) de deltagende sundhedspersoner er demotiverede, ikke er fagligt kompetente og/eller mangler samarbejdsevner. Organisationskapitlerne indeholder en deltaljeret redegørelse, som slutter med en række anvisninger på, hvordan man kan gå frem, når det skal: besluttes, om der overhovedet er brug for shared care i den fuldt udbyggede forstand, eller om man kan»nøjes med«almindelige koordinationsmekanismer, overvejes, hvordan de organisatoriske rammer om et besluttet shared care-arrangement bør konstrueres. I tabel 2 herunder vises en meget kort sammenfatning af mulige konsekvenser for de deltagende parter og beslutningstagere set i relation til det organisatoriske aspekt. I tabellen indgår data fra såvel egne studier som fra litteraturen. TABEL 2 Mulige konsekvenser for deltagere og beslutningstagere i relation til det organisatoriske aspekt Patienten Almenpraksis Ambulatorium Beslutningstager Forbedring af behandlingskvaliteten kan kun forventes, hvis der er direkte, gensidig og personlig kontaktmulighed mellem patient, ambulatorium og praksislæge. Engagerede og dygtige praksislæger risikerer at få mindsket motivationen, fordi helheden i patientbehandlingen mindskes, når ambulatoriet overtager prestigefyldte behandlingsopgaver. Det bør sikres, at patient og praksislæge har forankring hos den samme ambulatorielæge, og at forholdet er stabilt over en længere periode. Omfattende fælles journalsystemer synes ikke at influere på behandlingskvaliteten. Læger/sundhedspersonale med manglende faglige eller samarbejdsmæssige evner bør ikke deltage i shared care. Der må forventes større reorganiseringer på ambulatorierne, hvis shared care skal give succes. Patienten Vurdering af patientdelen er opdelt i to analyser. Del 1: En generel analyse af patientforhold vedrørende shared care. Del 2: En specifik analyse af patientforhold vedrørende AK-behandling og shared care Del 1. Den generelle analyse af patientforhold vedrørende shared care Af en række randomiserede undersøgelser, hvor patientperspektivet (patienttilfredshed og psykosociale forhold under deltagelse i shared care-arrangementer) er blevet belyst, er det muligt at udlede en række fællestræk for shared care-arrangementer. Sammenligning af studierne er imidlertid vanskeliggjort af, at der er tale om syv forskellige sygdomskategorier, at studierne blev gennemført over 20 år, på små undersøgelsespopulationer, i seks forskellige lande med forskellig valg af effektparametre. Undersøgelserne er ligeledes behæftet med forskellig risiko for bias. Der er således forbehold for nedenstående konklusioner. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 12
10 Følgende konklusioner kunne udledes: Deltagelse i shared care medfører generelt patienttilfredshed og ønske om at fortsætte. Shared care medfører en positiv holdning til den praktiserende læges rolle og opfylder forventningen om kontinuitet i behandlingen. Shared care har ingen negativ indflydelse på livskvalitet eller psykosocial status. I en enkelt undersøgelse blev deltagerne i kontrolgruppen efterfølgende informeret om shared care. Der var en tilbøjelighed til at ville fravælge shared care, når det blev dem tilbudt. Del 2. Den specifikke analyse af patientforhold vedrørende AK-behandling og shared care Det er en afgørende forudsætning for en sikkert gennemført AK-behandling, at patienten er tilstrækkeligt informeret. Traditionelt sikres dette gennem skriftlig patientinformation. Der er imidlertid sparsom viden om effekten. Ligeledes er der sparsom viden om effekten på livskvaliteten af behandlingsorganisationen. I nærværende projekt er dette undersøgt, hvilket gav anledning til følgende konklusioner: Patientundervisning og udlevering af patientinformation medførte en signifikant øget specifik viden om AK-behandling i shared care-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Shared care havde ingen negativ indflydelse på selvrapporteret helbred sammenlignet med selvrapporteret helbred opnået under konventionel behandling. Der blev i øvrigt ikke identificeret studier, som beskrev patientforhold i forbindelse med shared care-arrangementer for AK-behandling. Tabel 3 viser en sammenfatning af mulige konsekvenser for de deltagende parter og beslutningstagere i relation til patientperspektivet. I tabellen indgår data fra såvel egne studier som fra litteraturen. TABEL 3 Mulige konsekvenser for deltagere og beslutningstagere i relation til patientperspektivet Patienten Almenpraksis Ambulatorium Beslutningstager Bedring af behandlingskvalitet, patienttilfredshed og viden. Uændret livskvalitet og psykosocial status. Kontinuitet og bedre adgang til egen læge. Øget krav til engagement, deltagelse og medansvar. Positiv holdning til den praktiserende læges rolle. Stærkere tilknytning til patienterne. Organiseret patientundervisning. Kontinuitet. Fast læge-patient-forhold kolliderer med ambulatoriets uddannelsesplan for yngre læger. Tilfredse og velbehandlede patienter. Risiko for social skævvridning og troværdighedskløft. Jura Ved en vurdering af konsekvenserne af at indføre en shared care-samarbejdsmodel mellem primærog sekundærsektoren må også de juridiske aspekter inddrages. Det juridiske perspektiv er primært vægtet på en generel analyse af shared care. Der er således ikke analyseret specifikt på AK-behandling. Den juridiske analyse bygger på: En aftale om shared care På tværs af sektorerne Mellem en praktiserende læge, en sygehusansat specialist og en patient. Det juridiske afsnit har særligt søgt at belyse: vem behandlerne er Deres rolle, kompetence og ansvar, samt især Shared care-aftalens betydning for de enkelte aktørers opgaver og ansvar. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 13
11 Det primært interessante ved at inddrage juridiske overvejelser i denne MTV er fastlæggelsen af ansvar. Dels at få belyst, hvem der har ansvaret for patientens behandling, når der er flere behandlere involveret, og dels og især at få belyst om shared care-strukturen indebærer ændringer i ansvarsfordelingen. Shared care-arrangementets opgave- og ansvarsfordeling mellem de implicerede parter kan være mere eller mindre detaljeret fastlagt på forhånd. At aftalen går på tværs af sektorerne, har kun mindre betydning i en juridisk sammenhæng. I tabel 4 ses en sammenfatning af mulige konsekvenser for de deltagende parter og beslutningstagere set i relation til det juridiske aspekt. TABEL 4 Mulige konsekvenser for deltagere og beslutningstagere i relation til det juridiske aspekt Patienten Fordel Ulempe Praksislægen Fordel Ulempe Ambulatorielægen Fordel Ulempe Beslutningstager Tydeligere opgavefordeling. Flere ansvarlige. Større krav til journalføring. vis deltagerne ikke opfylder aftalerne, øges risikoen for undladelser. Klar ansvars- og opgavefordeling. Fastere retningslinjer. Større afhængighed. Større krav til journalføring. Klar ansvars- og opgavefordeling. Fastere retningslinjer. Større afhængighed. Udvidet ansvar. Kan fungere med gældende lovgivning. Den praktiserende læge og ambulatorielægen får igennem en aftale om shared care en klar opgaveog ansvarsfordeling. Aftalen indebærer således, at der på forhånd fastlægges klare generelle retningslinjer for behandlingsforløb. Også for patientens vedkommende skaber dette klarhed over, hvem der tager sig af hvad, og medfører en større sikkerhed for, at vedkommende ikke bliver»glemt«i et langvarigt tværsektorielt behandlingsforløb. En aftale om shared care kan forrykke traditionelle ansvarsgrænser. Yder specialisten generel rådgivning, indebærer dette normalt ikke ansvar i relation til behandlingen af en konkret patient. Er specialistens opgave i en shared care-struktur imidlertid at udfærdige generelle retningslinjer for samarbejdet, indebærer dette antageligt et juridisk ansvar herfor i forhold til behandlingen af en konkret patient. Sådanne aftaler medfører imidlertid også en større gensidig afhængighed parterne imellem. Er der indgået en aftale om shared care, vil det som udgangspunkt være berettiget at forudsætte, at den aftalte opgave- og ansvarsfordeling følges dvs. at opgaverne udføres i overensstemmelse hermed. Det samme gælder med hensyn til kvalitetsniveauet. Er behandlingsniveauet for dårligt hos enten specialisten eller den praktiserende læge der kan være tale om undladelser/forglemmelser eller kvalitetsmangler kan dette efter omstændighederne få afsmittende effekt på vurderingen af de øvrige parters handlinger. Da aftalen forventes fulgt, kan der være en øget risiko for, at undladelsen ikke opdages i tide. Shared care-strukturen indebærer et behov for kontinuerlige og udførlige optegnelser over patientens behandlingsforløb. Strukturen må på denne baggrund antages at indebære krav om (meget) omhyggelig journalføring. Især for den praktiserende læges vedkommende må der antages at stilles større krav hertil end normalt. For patientens vedkommende giver dette et forbedret informationsgrundlag. Ønskes der etableret shared care-strukturer, er det naturligvis vigtigt, at patientens retsstilling er den samme, uanset hvilken sektor behandlingen ydes i. Et væsentligt fremskridt i den retning, med virkning fra 1. januar 2004, er ændringen af lov om patientforsikring til også at omfatte primærsektoren. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 14
12 Økonomi Vurdering af det sundhedsøkonomiske perspektiv er delt i to analyser. Del 1: En generel analyse af sundhedsøkonomiske forhold vedrørende shared care. Del 2: En specifik analyse af sundhedsøkonomiske forhold vedrørende AK-behandling, shared care og alternative organisationsmodaliteter. Del 1. Den generelle analyse af sundhedsøkonomiske forhold vedrørende shared care Analysen beskriver økonomiske problemstillinger og relaterer dem til shared care-arrangementer. Endvidere beskrives resultaterne af en systematisk litteratursøgning omfattende økonomiske evalueringer af shared care-arrangementer. Litteraturgennemgangen efterlader det indtryk, at de økonomiske forhold vedrørende shared carearrangementer kun i meget begrænset omfang er analyseret, og at der generelt kun er anvendt omkostningsbeskrivelse på kort sigt. De fleste studier er metodisk gennemført som relativt simple analyser. Sammenfattende kan det konkluderes, at der er relativt begrænset viden om omkostningseffektiviteten af shared care-arrangementer og meget lidt publiceret viden om de drifts- og budgetmæssige konsekvenser. Del 2. Den specifikke analyse af sundhedsøkonomiske forhold vedrørende AK-behandling, shared care og alternative organisationsmodaliteter Formålet med dette afsnit er at vurdere sundhedsøkonomiske forhold vedrørende forskellige organisatoriske arrangementer for monitorering af AK-behandling. Dette er gennemført ved en afsøgning af litteraturen med henblik på at afdække den eksisterende viden om effekten på sundhedsøkonomiske forhold af forskellige organisatoriske indretninger af AKbehandling, dvs. studier, hvor helbredsmæssige konsekvenser er søgt opgjort i endelige effektmål. Resultaterne af denne litteratursøgning viser, at der ikke eksisterer noget passende datagrundlag for at gennemføre egentlige omkostningseffektivitetsanalyser på danske forhold. I nærværende analyse er der derfor beskrevet en række væsentlige forhold, som har indflydelse på organiseringen af AK-monitoreringen, og der udvikles seks principielt forskellige modeller for organiseringen, som gøres til genstand for en omkostningsanalyse. Der er tale om teoretiske modeller, idet det ikke har været muligt at indsamle valide empiriske omkostningsdata. Analysen er derfor baseret på»ekspertskøn«, der er anvendt til at fastlægge de forskellige modellers ressourceforbrug. Den modelbaserede omkostningsanalyse tager udgangspunkt i en hypotetisk kohorte af patienter i AK-behandling og beregner forskelle i ressourceforbrug og omkostninger ved de forskellige organisatoriske modeller. Ressourceforbruget værdisættes efter to forskellige principper som hhv. reelle (nominelle) omkostninger og DRG-takster/honorarer. Med henblik på at synliggøre usikkerheden i beregningerne er der foretaget følsomhedsanalyser af centrale antagelser og variationer i det ekspertskønnede datagrundlag. Analysen af de marginale driftsøkonomiske omkostninger ved de seks modeller giver følgende resultater: Shared care-arrangementer er samlet set dyrere, end hvis praksislægen i almenpraksis varetager hele behandlingen. AK-behandling udelukkende på et ambulatorium er dyrere end behandling i shared care, hvis der anvendes DRG-tariffer, men billigere, hvis der anvendes nominelle omkostninger. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 15
13 Da der er ikke er foretaget en vurdering af de helbredsmæssige konsekvenser, kan der ikke siges noget om omkostningseffektiviteten ved shared care. Det er dog skønnet, at hvis der opnås selv ret beskedne helbredsmæssige gevinster, kan shared care være omkostningseffektivt. Det er ikke vurderet, om shared care giver anledning til en anden fordeling af sundhedsydelserne, men det ville være tilfældet, hvis shared care-arrangementet var bedre end alternativerne (ambulatorium eller almenpraksis) til at sætte ikke-behandlede patienter i behandling. vorvidt samfundet har råd til at anvende shared care, beror på en politisk vurdering, som er vanskelig at bedømme uden solid viden om omkostningseffektiviteten. vis shared care-arrangementer introduceres, vil de øgede udgifter overvejende skulle finansieres over sygehusenes og Sygesikringens budgetter. Desuden kan der for patienterne opstå øgede udgifter til betaling af medicin samt øgede tids- og transportomkostninger. erudover giver shared care anledning til flytning af udgifter mellem sygehusenes og Sygesikringens budgetter. Tabel 5 giver en oversigt over mulige ressourcemæssige konsekvenser af indførelsen af shared care, hvis shared care erstatter et af to alternativer, enten 1) at hele behandlingen gennemføres i almenpraksis, eller 2) at hele behandlingen gennemføres på et sygehusambulatorium. TABEL 5 Ressourcemæssige konsekvenser af indførelse af shared care Indførelse af shared care medfører Udgangspunktet er, at praksislægen varetager hele behandlingen, Udgangspunktet er, at ambulatoriet varetager hele behandlingen, men dette erstattes af shared care men dette erstattes af shared care Patient Øget tidsforbrug Let nedsat tidsforbrug Praksis Nedsat aktivitet, færre indtægter Øget aktivitet. Risiko for»crowding out«.* Ambulatorium Øget aktivitet. Nedsat aktivitet. Beslutningstager Øgede nominelle omkostninger (ca. 30%). Øgede nominelle omkostninger (ca. 30%). Øgede udgifter til aktivitetsbaserede aktiviteter (ca. 100%). Faldende udgifter til aktivitets-baserede aktiviteter (ca. 350%). Forskydninger i sygehus- og sygesikringsbudgetter. Forskydninger i sygehus- og sygesikringsbudgetter. * At man ikke kan varetage behandling af andre patienter, eller at grænsen for»nødvendig«konsultation stiger. Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital shared care belyst ved antikoagulansbehandling som eksempel 16
14 Shared care sætter fokus på samarbejdet mellem praktiserende læger og hospitaler og er et forsøg på at imødekomme et stigende pres om til stadighed at kunne imødekomme og opfylde ønsker om det sammenhængende patientforløb. Denne MTV-rapport belyser konsekvenserne af at indføre shared care og præsenterer fordele såvel som nogle af de problemer, som kan opstå, når et sådant samarbejde initieres. Rapporten giver ikke et entydigt svar på problemerne, idet der er mange forhold og hensyn at afveje mod hinanden. Rapporten konkluderer blandt andet, at det er muligt at gennemføre shared care, således at behandlingskvaliteten forbedres. Rapporten slår endvidere fast, at samarbejds- og koordinationsproblemer i sundhedsvæsenet ikke nødvendigvis skal løses ved hjælp af shared care, og at indførelse af shared care bør hvile på en forudgående analyse af sammenhænge i samarbejdet. Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge København S Telefon Telefax cemtv@sst.dk
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereDET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereSMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning
SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK
Læs mereCOMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER
COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret
Læs mereAMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN
AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (8) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereSTUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning
STUEGANG - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVUR- DERING MED FOKUS PÅ VIDENSPRODUKTION Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (1) DSI Rapport 2006.02 Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereElektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering
Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og
Læs mereRygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering
Læs mereSØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereMEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (6) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereRØNTGENUNDERSØGELSE AF LÆNDERYGGEN HOS ÅRIGE HENVIST FRA PRIMÆRSEKTOR
en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8(4) 2006 RØNTGENUNDERSØGELSE AF LÆNDERYGGEN OS 20-49-ÅRIGE ENVIST FRA PRIMÆRSEKTOR Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereTYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
TYKTARMSUNDERSØGELSE MED CT-KOLOGRAFI En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereKAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(1) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK
Læs mereMedicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1)
PATIENTERS OG SUNDHEDSPROFESSIONELLES OPLEVELSER AF BEHANDLING OG PLEJE - EN ANALYSE BASERET PÅ PATIENTER BEHANDLET FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT En sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereVejledning til kommunal mini-mtv
Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk
Læs mereKEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE
KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske
Læs mereMedicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (2)
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS OG OSPITAL - SARED CARE BELYST VED ANTIKOAGULANSBEANDLING SOM EKSEMPEL - en medicinsk teknologivurdering 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter
Læs mereVejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse
Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt
Læs mereTværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel
Læs mereopfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering
opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereRehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010; 10(3) Rehabilitering efter
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereUrininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning
Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereTidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereIlt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(4) Ilt-hjemmebesøg til
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs mereDIALYSE VED KRONISK NYRESVIGT kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? En medicinsk teknologivurdering sammenfatning
DIALYSE VED KRONISK NYRESVIGT kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (3) Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs merePatientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet
Til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Region Midtjylland. Hermed ansøges om støtte til følgende projekt i henhold til anførte beskrivelse: Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereNår sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereSystematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud
Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2012 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2012; 12(6) Systematisk
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk
Læs mereIntroduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN
Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Hvorfor Medicinsk Teknologivurdering (MTV) på sundhedsområdet? Bedre og bredere
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereForskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden
LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereHOSPICE UDEN MURE. - medicinsk teknologivurdering af et palliativt netværk i samspil mellem sektorer. Sammenfatning
HOSPICE UDEN MURE - medicinsk teknologivurdering af et palliativt netværk i samspil mellem sektorer. Sammenfatning 2005 Medicinsk teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5(5) Center for Evaluering og
Læs mereBRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mereRespiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver
Respiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver - Resultater fra ny medicinsk teknologivurdering Kathrine Carstensen DEFACTUM, Folkesundhed & Sundhedstjenesteforskning
Læs mereSÅRTEAM - ORGANISERING AF ET BEHANDLINGSTILBUD TIL PATIENTER MED PROBLEMSÅR
SÅRTEAM - ORGANISERING AF ET BEANDLINGSTILBUD TIL PATIENTER MED PROBLEMSÅR En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (4) Center for Evaluering
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereAnne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher
Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereKvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:
5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:
Læs mereOPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS
OPFØLGENDE HJEMMEBESØG TIL ÆLDRE EFTER UDSKRIVELSE FRA SYGEHUS - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2007; 7 (4) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering Opfølgende
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereIntroduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital
Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereMTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose
MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereTværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann
Læs mere