OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn, Odense herred, Fyns amt, tidl. Odense amt. Sted nr

Transkript

1 OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn, Odense herred, Fyns amt, tidl. Odense amt. Sted nr Beretning for udgravning af bebyggelse i form af treskibede huse, hegn og kulturlag fra yngre romersk eller germansk jernalder foruden et muligt toskibet hus fra yngre sten- eller ældre bronzealder PI-II, udført af akæolog Michael Lundø Jakobsen m.fl. i efteråret 2007 for Odense Bys Museer. Indhold Abstract...1 Undersøgelsens forhistorie...2 Administrative data...2 Topografi, terræn og undergrund...2 Målesystem...3 Øvrige data...3 Udgravningsmetode...4 Undersøgelsens resultater...6 Fremtidigt arbejde på stedet...14 Konstruktionsliste...15 Konstruktionsbeskrivelse...16 Anlægsliste...28 Anlægsbeskrivelse...52 Lagliste Lagbeskrivelse Fundliste Fundbeskrivelse Tegningsliste Fotoliste Abstract Forud for byggemodning undersøgte Odense Bys Museer et areal på ca kvadratmeter. Ved undersøgelsen fremkom bebyggelsesspor fra yngre stenalder i form af et toskibet hus, en mindre kogegruberække fra bronzealder samt massive bebyggelsesspor fra yngre romersk eller germansk jernalder i form af fem treskibede huse og flere hegnsforløb. Øst for konstruktionerne undersøgtes et langstrakt kulturlag fra samme periode indeholdende keramik og knogle samt enkelte perler. Derforuden fremkom dele af en bronzearmring fra den sene del af yngre romersk jernalder. I forbindelse med en af sadeltagskonstruktionerne fremkom ligeledes bevaret kulturlag, hvori der fremkom 11 hele eller delvist hele, pyramideformede vævevægte samt 12 fragmenter af samme. De pyramideformede vævevægte synes overvejende at dateres til begyndelsen af yngre romersk jernalder på Fyn, men kan selvsagt være yngre. OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 1

2 Undersøgelsens forhistorie Forud for udstykning til parcelhuse blev der i perioden 11/9-07 til 21/9-07 på bygherres foranledning foretaget en prøvegravning. Området omfatter ca m2. Arealet ligger i stærk tilknytning til Ryds Å. Åløb er typis foretrukne bosættelsesområder fra primært stenalderen. Områderne omkring arealet er endvidere præget af en række lokaliteter og enkeltfund fra netop stenalderen (OBM3941), men også ældre jernalder (se T31). Omkring 1 km mod nord har museet udgravet lokaliteter fra ældre og yngre romersk jernalder (OBM3946 og OBM2820), hvor der fremkom treskibede huse kulturlag og et mindre gravfelt. Mod nordøst, netop hvor Ryds Å løber sammen med Stavids Å'en er der fundet et mindre krigsbytteoffer fra yngre romersk jernalder (SB. nr ; OBM1694). Sammenholdt med arealets størrelse var det således meget muligt, at der ville fremkomme jordfaste fortidsminder, også indenfor det berørte areal, og det var centralt for undersøgelsen at få afgjort, hvordan netop dette område forholdt sig til de tidligere undersøgelser. Administrative data : Bygherre, Cervo Ejendomsselskab kontakter Odense Bys Museer mhp iværksættelsen af evt. forundersøgelse (Museumslovens 25, 26) : Fremsendte tilbud om arkæologisk forundersøgelse accepteres af byherre (Museumslovens 26, stk. 2). Samlet budgettal = ,90 kr. (ex. moms) : Dele af området for forundersøgelsen frigives og i alt m2 indstilles til egentlig undersøgelse (jf. Museumslovens 27) : Fremsendte tilbud om arkæologisk undersøgelse accepteres af bygherre (Museumslovens 27). Samlet budgelttal = ,40 kr. (ex. moms) : Området for undersøgelserne frigives (jf. Museumslovens 27) : Museet modtager KUAS' godkendelse af af faktura for forundersøgelsen (jf. Museumslovens 26, stk. 2) : Museet modtager KUAS' godkendelse af af a'contoregning for undersøgelsen (jf. Museumslovens 27) : Fremsendelse afregning for forundersøgelse samt a conto-regning for undersøgelsen til bygherre (Museumslovens 27). Regning for forundersøgelse = ,60. Regning for undersøgelse = ,88 kr. (ex. moms). Der afventer udgifter til naturvidenskab og sagen er derfor ikke afsluttet regnskabsmæssigt. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Topografi, terræn og undergrund Landskabet omkring Villestofte er stærkt påvirket af smeltevandet fra slutningen af den sidste istid, der har skåret mere eller mindre dybe tunneldale og smeltevandsdale resulterende i det landskab, der ses i dag. Villestofte området er præget af Stavids Å og Ryds Å, der har skabt et naturligt næs, der mod nord, syd, øst og vest afgrænses af å-løbene - se T30-T32. Tydeligst er det ved selve Ryds Å, hvor man indenfor en afstand på kun 150 m, går fra 20 m over Dansk Normal Nul (DNN) til bare 4 m over DNN ved selve åen. Samme kraftige fald ses også flere steder ved Stavids Å. Selve næsset er relativt plant og kun let kuperet med enkelte bakkeknolde. Undersøgelsesområdet ligger i lettere kuperet terræn, der stiger mod syd mod områdets højeste punkt ca. midt i det berørte areal. Herefter falder terrænet kraftigt mod syd, hvor Ryds Å ligger. Området er præget af små naturlige terasser med i dag tørre lavninger, der før har været fugtige. Lokaliteter ligger på m koten (over OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 2

3 DNN). Undergrunden består overvejende af især brungult til hvidbrunt sand, men med områder af gulbrunt til gråt ler. Der er forholdsvis få sten i undergrunden. På OBM2820, der ligger 1 km mod nord, blev der undersøgt et mindre dødishul, der er skabt af en isblok fra istiden, der over tid er smeltet og dermed har dannet et lokalt vandhul. I dødishullet sås tydelige kulturlag og der blev udtaget prøver til en pollenserie, der kan give et indtryk af landskabets lokale vegetationsbillede omkring ældre jernalder. De to prøver, der blev nærmere undersøgt, viste begge et meget åbent landskab med en ganske spredt bevoksning af træer og buske. Den menneskelige påvirkning sås tydeligt i pollendiagrammet i form af dyrkning af overvejende byg og lidt rug. Derudover kunne der også udskilles forskellige græsarter, mælkebøtter og lancetvejbred, der tyder på overdrevsarealer eller braklægningsarealer til græsning af husdyr (Enevold 2007). Foruden den ovennævnte menneskelige påvirkning sås også planter, der oftest forbindes med våd- eller fugtigbund, hvilket understreger formodningen om de mange lokale, fugtige lavninger, der blev registreret ved undersøgelsen. Målesystem Alle fyldskifter blev indmålt med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn af Landmåler Per Dahl Johansen og cand. mag. Allan Larsen. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. I forbindelse med kulturlag SE og gruberne KE og WG er der udsat målepunkter, der ligeledes er indmålt med GPS. Øvrige data Forundersøgelsen blev foretaget af arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth, ansvarlig museumsinspektør var Mads Runge. Bygherre er Cervo Ejendomsselskab ApS. Opmåling med GPS blev foretaget af Allan Larsen. Vejret var under forundersøgelsen regnfuldt med perioder med skarp lavtstående sol, hvilket ikke gav de bedste iagttagelsesforhold. Da anlægslisten blev ført, stod dele af søgegrøfterne under vand, hvilket gør, at fladebeskrivelsen er noget usikker. Der er sket en dobbeltnummerering i tre tilfælde: Anlæg BH i søgegrøft BG har fået ny betegnelse FK. Anlæg BJ i søgegrøft G har fået ny betegnelse FL. Anlæg FK i søgegrøft DG har fået ny betegnelse FM. Dette blev først rettet efter opmåling med GPS. Udgravningen blev foretaget af arkæolog Michael Lundø Jakobsen. Ansvarlig museumsinspektør var Mads Runge. Bygherre er Cervo Ejendomsselskab ApS. Foruden den udgravningsansvarlige deltog stud. mag. Jesper Jensen, cand. mag. Olga Sjöstrand, cand. mag. Mathias Søndergaard, mag. art Bente Bech og cand. mag. Ole Kure Børgesen. Opmåling blev foretaget af landmåler Per Dahl Johansen og cand. mag Allan Larsen. Maskinfører var Ejvind Frandsen, Gudme. Udgravningen påbegyndtes d og afsluttedes d Under udgravningen oplevedes dage med byger og enkelte nætter med nattefrost, men overvejende var vejret godt og iagttagelsesforholdene jævne. Den lavtstående sol var til tider forstyrrende for både iagttagelsesforholdene samt OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 3

4 fotograferingen. Inden undersøgelsen var området udlagt som æbleplantage hvilket også gav stærkt udslag i undergrunden, der var kraftigt stukket med rødder. Indtastning af gravebogsnotater, lister m.v. er foretaget af stud. mag. Jeanette Skaarup, mens beskrivelse af fund samt beretningsdelen er udført af den beretningsansvarlige. Udgravningsmetode Forundersøgelse. Ved forundersøgelsen blev søgegrøfterne udlagt ca. nord-syd med en indbyrdes afstand på ca. 20 m. Søgegrøfterne blev anlagt med bæltemaskine påmonteret en 2 m bred rabatskovl. Bæltemaskinen var fra Ravnebjerg Maskinstation. Der blev lavet udvidelser omkring stolpehuller, der kunne tænkes at indgå i konstruktioner. Der blev påvist en del større og mindre vådområder spredt over hele forundersøgelsens område. Hovedparten blev med maskine snittet til undergrund. Den gennemsnitlige dybde lå omkring 1 m. Fyldet i vådområderne var forholdsvis ens: øverst et sortbrunt til sort humøst lag af varierende tykkelse og herunder et meget humøst sort tørvelignende lag med varierende mængde af pinde og grene. Der blev i alle vådområder ledt efter fund med skovl, men hovedparten var tilsyneladende fundtomme. Der var dog trækul i samtlige vådområder, men i meget varierende grad fra enkelte nister til plamager. I enkelte vådområder sås også ildskørnede sten. Der er formodentlig tale om bopladsmateriale, der er skyllet eller pløjet ned i mere eller mindre fugtige lavninger i landskabet. Der menes ikke at være tale om et kulturlag. Alle anlæg blev i fladen beskrevet efter en fyldbeskrivelsesnøgle, der er opført under Lag og beskrevet samme sted. Fyldet i fladen er i anlægslisten under Relationer, lag beskrevet med et tal, der henviser til fyldbeskrivelsesnøglen. Gruber, der blev snittet, blev typebestemt ifølge grubeskema. Udgravning. Muldafrømningen blev foretaget med en gravemaskine påmonteret en 2,5 m. bred skovl. Alle anlæg blev streget op med skovl, markeret med en gul pind og herefter anlægsnummereret. Anlæg der ikke umiddelbart kunne afskrives som recente har fået en beskrivelse i forhold til fyld og størrelse i fladen. Der blev udarbejdet en fyldbeskrivelsesnøgle til brug ved beskrivelse af fyldfarve og karakter. Talbeskrivelserne er brugt både ved beskrivelse i flade og snit og henviser til de i Laglisten indtastede beskrivelser. Hvis der for en fyld er angivet to tal, uden at det er nævnt, om fylden er heterogen, er fylden at betragte som homogen. Desuden kan der under de enkelte beskrivelser være tilføjet farvevariationer eller tilstedeværelsen af trækul eller rødbrændt ler. Hvis ikke andet er nævnt under anlægsbeskrivelserne, er anlægget klart afgrænset mod undergrunden i både fladen og snit. I konstruktionerne blev samtlige tagbærende stolper snittet og tegnet i profil i 1:20. Ved bevarede væg- gavl- og indgangsstolper blev et udvalg snittet og ligeledes tegnet i profil i 1:20. Der blev som udgangspunkt udtaget 1-2 floteringsprøver fra de tagbærende stolper. I det toskibede hus K8 udtoges floteringsprøver fra samtlige tagbærende stolper, ligesom den resterende fyld blev vådsoldet i 5 mm sold. Fra K9 blev der ligeledes udtaget floteringsprøver fra samtlige de tagbærende stolper. Jordprøverne til flotering varierede fra 4-10 l alt efter størrelsen på de OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 4

5 tagbærende stolper. Der blev taget fotos af enkelte af de tagbærende stolper. Den resterende fyld fra K1 og K2 blev forsøgsvist vådsoldet i 5 mm sold for eventuelle oldsager, men da dette ikke gav noget resultat, blev denne praksis ikke fundet tidssvarende. Indledningsvist blev de sikre konstruktioner prioriteret højst og er grundigt beskrevet og tegnet i det omfang det synes nødvendigt. Stolper i tilknytning til konstruktionerne er ligeledes grundigt beskrevet men ikke nødvendigvis tegnet i profil. Stolpehuller der ikke kunne tilskrives sikre konstruktioner er blot snittet med skovl og deres dybde påført en oversigtstegning. Gruber og kogestensgruber blev undersøgt i et repræsentativt udsnit for at fastslå deres overordnede karakter og datering. Mindre gruber blev gravet med skovl, mens større gruber blev gravet med gravemaskine. Gruben KE er grundet formen indledningsvis gravet som et grubehus, ligesom anlæg WG er gravet som en jordfæstegrav. Kulturlag NC. Kulturlagent blev afdækket med maskine og eftersøgt med detektor af Torben Jørgensen. Indledningsvis blev det store kulturlag NC snittet i to skovlbredde med gravemaskinen på tværs af længderetningen. Profilet blev tegnet i 1:20 og fotograferet. Herefter udlagdes der kvadratmeterfelter på tværs af laget for hver 10 m. Felterne blev skiftevis vådsoldet i 7 mm sold eller forsigtigt nedskovlet i tynde lag. Da vandsoldningen kun frembragte spredte skår og knogler, blev det besluttet at fjerne kulturlaget i tynde lag med maskinen og gå de nyafrømmede flader efter med detektor. Der udlagdes endnu et snit (snit 2) igennem kulturlaget med maskinen, og her blev en 1 m bred, gennemgående balk stående, og profilet tegnet og fotograferet. Ved afgravning af kulturlaget fremkom yderligere keramik og syd for snit 2 fandtes et jernfragment (x30). Ved fremkomsten af jernfragmentet blev den afgravede fyld lagt til side til senere soldning. De to snit i kulturlaget trak begge vand og fungerede som soldestationer - se D?_3420. Ved nedskovling af balken ved snit 2 dukkede dele af en bronzearmring (x58), og resten af balken blev herefter soldet i 3 mm sold. Herved fremkom en ravperle (x135). Samtidigt blev det besluttet at solde så meget af den afgravede fyld ved snit 2 som muligt. I alt blev der soldet trillebørfulde jord, hvilket anslås til omkring 2/3 af den afgravede fyld - herved fremkom en guldfolieperle (x183) et fregment af en perle (x107) og en rød glasperle (x184). Den resterende fyld blev ekstesivt gennemgået med skovl og spade. De fine fund synes at stamme fra et ret begrænset område i kulturlaget, men da den resterende del er afgravet med maskine uden at blive soldet er det usikkert, hvorvidt dette er et reelt billede. Kulturlaget var tydeligt tykkest i området med de fine fund (snit 2). Under kulturlaget ( især mod syd i laget) sås meget diffuse gruber, der til forveksling lignede undergrund. Der fremkom dog tydeligt keramik i flere, og de er således indmålt med GPS, men kun undersøgt i profilsnittene i kultulaget. En enkelt af de lyse gruber (XG) frembragte fint ornamenteret keramik fra sen ældre eller tidlig yngre romersk jernalder (x35). Kulturlag SC. Snit på tværs med skovl i en skovlbredde og beskrevet. Forinden blev det gået over med detektor og der blev udtaget et stykke jern samt to vævevægte. Da kulturlaget havde en rektangulær form kunne der være tale om en hustomt. Det blev derfor besluttet at fjerne den nordligste halvdel med maskine for at se eventuelle stolper. Herved fremkom et velbevaret saddeltagshegn samt endnu to vævevægte (x41). Den resterende del af kulturlaget blev herefter liggende. Den afgravede fyld er ligeledes lagt for sig og kan eventuelt soldes. Efterfølgende afgravning med skovl indtil flere vævevagte fremkom, og fladen blev herefter tegnet i detail i 1:10 og de enkelte vævevægte OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 5

6 nivelleret - T5. Den maskingravede fyld blev soldet i 5mm sold. Kulturlaget er blevet grundigt fotodokumenteret. Kulturlag HP. Kulturlaget lå i tilknytning til flere konstruktioner og blev undledningsvist snittet på tværs i en skovlbredde for at se om det kunne være en neddybet staldende, se foto og beskrivelse. Dette blev ligeledes gravet med maskine og gået over med metaldetektor. Under laget kom enkelte anlæg. Den øverste fyld belv lagt til side til evt. senere sold. Fund. Samtlige fund fra stolpehullerne er x-nummereret og hjemtaget, med mindre der var tale om meget små stykker. I så fald er tilstedeværelsen og en eventuel datering af keramikken blot anført i anlægsbeskrivelsen. Fra gruber med meget keramik er kun karakteristiske og nærmere daterbare skår hjemtaget. Alle knogler er indsamlet og knoglerne er vejet på WEDO Digi2000 der vejer ned til 1 gram. Naturvidenskab. Floteringsprøverne er behandlet af Moesgårds konserverings og naturvidenskabelige afdeling. Efter prøvemodtagelsen på Moesgård blev alle prøver indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Arne Aakær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsanlæg. Eventuelle makrofossiler opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er efterfølgende klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, tørres og gemmes separat. Det kurisoriske gennemsyn er foretaget af cand. mag. Peter Mose Jensen (Jf. Kurisorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM2830, Tyrsbjergvej). Vådprøverne fra de hydrotekniske anlæg underkastes samme metode som floteringsprøverne fra da tagbærende stolper, men resultaterne herfra afventes. Opmåling blev foretaget med GPS af typen Trimble 5700 i system 34 Jylland/Fyn af Landmåler Per Dahl Johansen og cand. mag. Allan Larsen. GPS en opnår via GPSnet en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Undersøgelsens resultater I alt blev der undersøgt omkring m2 af det samlede areal på m2, hvilket svarer til en dækning på 12 %. På baggrund af forundersøgelsen blev et område på m2 indstillet til regulær udgravning. Inden for det undersøgte areal betragtes lokaliteten for totalt udgravet - se T26 (feltoversigt), T27 (felt FN) og T28 (felt GA). Ved undersøgelsen blev der i alt registreret 733 anlæg, der kan opdeles i: 6 treskibede konstruktioner, der på baggrund af dobbelt vægforløb dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder. En toskibet konstruktion, der dateres til yngre stenalder. OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 6

7 Tre hegnsforløb af sadeltagstypen, der dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder, samt et mindre stikhegn, der ud fra konteksten også dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Fire kulturlag, der ud fra tilstedeværelsen af karakteristisk keramik og genstande kan dateres til yngre romersk jernalder. 441 stolpehuller, hvoraf halvdelen indgår i de udskilte konstruktioner. De resterende stolper kunne ikke tilknyttes erkendbare konstruktioner, og kan som sådan ikke dateres nærmere end oldtid. Enkelte kunne dog på baggrund af deres kvadratiske form eller indhold af recent materiale dateres til nyere tid. 65 gruber hvoraf flere har en primær funktion som materialetagningsgrube, men er sekundært fyldt op med kulturjord og kulturaffald. Disse kan ud fra oldsagerne dateres til sen ældre eller tidlig yngre romersk jernalder. Gruber af usikker funktion kan også med forbehold antages at have haft en primær funktion som materialetagningsgrube og vil som sådan også kunne være helt eller delvis samtidig med bebyggelsen. Gruber der ikke er undersøgt, kan ikke dateres nærmere end oldtid, men flere vil også være helt eller delvis samtidige med bebyggelsen. Flere af gruberne er dog tydeligt af en moderne karakter. 35 koge- og kogestensgruber, der generelt dateres til bronze- eller jernalder, men størstedelen vil kunne dateres til yngre bronze- eller ældre jernalder (Henriksen 1999). Tre agerrene, der ikke kan dateres nærmere end middelalder eller efterreformatorisk tid. 68 udgravningstekniske anlæg, der udgøres af søgegrøfter, felter, kvadratmeterfelter og målepunkter til den arkæologiske udgravning. De resterende anlæg udgøres enten af naturfænomener, udgåede anlæg eller af anlæg af en tydelig moderne karakter. Der blev i alt hjemtaget 207 fund, hvoraf størstedelen udgøres af keramik fra kulturlagene. Der fremkom enkelte fine fund, der kort vil blive omtalt nedenfor. For de respektive fundbeskrivelser henvises til fundlisten. I kulturlag NC fremkom en guldfolieperle (x183), en rød glasperle (x184), fragmentet af en tofarvet perle i gul og rød (x107) samt en skiveformet ravperle (x135). Perlerne kan ikke dateres nærmere end yngre romersk jernalder generelt, men i samme område fremkom også fragmentet af en bronzearmring med et stiliseret dyrehoved (x58), hvis ornamentik minder meget om den, der ses på de fynske efterligninger af Nydamfiblerne. Armringen bør således dateres til C3, men hvorvidt det samme er tilfældet for perlerne er usikkert, og følges Olldags (1994) undersøgelse af perlerne fra romersk jernalder, bør de nærmere dateres til overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder eller den første halvdel af yngre romersk jernalder (1994, 239 ff.). Fra samme kulturlag stammer også flere ornamenterede skår i form af x42, x140, x201og x207. Ornamentikken synes overvejende at være fra den absolutte slutning af ældre romersk jernalder (B2) eller begynde begyndelsen af yngre romersk jernalder (C1). Fra kulturlag SC stammer flere hele og en mængde fragmenter af pyramideformede vævevægte (bl.a. x41 og x70-x75). Vævevægtenes datering ligger antagelig også i begyndelsen af yngre romersk jernalder. Ved soldning af kulturlaget fremkom også en ganske lille mikroflækkeblok (x113), der overordnet dateres til ældre stenalder måske Maglemosekultur. Fra anlæg WU stammer en lille slibesten i en finkornet bjergart (x181), der dateres til ældre jernalder ud OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 7

8 fra den overordnede datering. Fra grube KE stammer en mængde keramik, hvoraf især x103 var meget fint dekoreret. Fra grube MM stammer, formodentlig, det meste af to meget fint ornamenterede lerkar (x57), og dette anlæg tolkes som en mulig offergrube fra begyndelsen af yngre romersk jernalder. Nedenstående gennemgås resultaterne fra undersøgelsen opstillet inden for de arkæologiske perioder. Ældre stenalder. Fra denne periode stammer et enkelt fund af en konisk mikroflækkeblok (x113), der fremkom ved soldning af kulturlag SC. Blokken er dermed fundet i romersk jernalder kontekst, men mikroflækkeblokke er karakteristisk for blandt andet maglemosekulturen. Yngre stenalder. I det vestligste felt (FN), blev der undersøgt en enkeltstående række på tre stolper (T17). Disse tolkes som den tagbærende række i et toskibet hus, der med forbehold dateres til yngre stenalder eller PI-II af ældre bronzealder. Konstruktionen ligger på kanten til en naturlig lavning, og kan som sådan have fortsat længere mod vest. Længere mod vest var undergrunden stærkt forstyrret af moderne dræning eller kloakering, og det var ikke muligt at finde flere anlæg. Ud fra de bevarede stolper måler konstruktionen omkring 9 m. Nord for konstruktionen ligger to mindre anlæg, der forsvandt ved afrensning, og det er muligt, at der kan være tale om resterne efter vægstolper. I så fald har konstruktionen haft en bredde på 6 m. Yngre bronze- eller ældre jernalder. Til denne periode henføres som ovennævnt størstedelen af koge- eller kogestensgruberne og antagelig også flere af gruberne, der ikke kan dateres nærmere end oldtid eller bronze- eller jernalder. Funktionen af gruberne synes overvejende som materialetagningsgruber, der sekundært er opfyldt med kulturjord eller -affald fra bopladsens aktiviteter. I felt FN udskiltes en enkelt kogestensrække (T29) bestående af 6-7 kogestensgruber, mens de i felt GA forekom spredt over hele feltet. Kogestensrækker tolkes som et led i den bronzealderlige religion eller kult, og som sådan også her, og synes altid at have en tæt tilknytning til vådområder og eller høje (Henriksen 1999). Ældre romersk jernalder. Fra denne periode kunne der ikke udskilles sikre konstruktioner på lokaliteten. Det kan dog ikke afvises, at de ikke nærmere daterbare konstruktioner uden dobbelt vægforløb kan tilhøre denne periode. I det mindste tyder fund af ornamenteret keramik samt karakteristiske lerkar former at pege på en datering til slutningen af ældre romersk jernalder. Fra grube KE stammer sådanne skår, ligesom gruberne under kulturlag NC også synes at stamme fra denne periode. Flere af de ikke nærmere daterbare gruber kan med forbehold også tilhøre denne periode. Tilstedeværelsen af gruberne tyder på en udnyttelse af området i ældre romersk jernalder og en eventuel bebyggelse kan ligge længere mod øst eller vest på den tilstødende matrikel. Yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Til dette periodeafsnit henregnes alle de treskibede konstruktioner samt hegnsforløbene på lokaliteten. Dateringen er fortaget på baggrund af den jyske huskronologi og tilstedeværelsen af dobbelt vægforløb, samt keramikken fra de tilstødende kulturlag med de usikkerheder det nu medfører. Der kunne i alt udskilles fem sikre treskibede konstruktioner, hvoraf de to (K2 og K3) OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 8

9 tolkes som regulære langhuse ud fra længden og placeringen, og de tre resterende (K9 og K10 og K12) som økonomibygninger. K10 havde ikke bevaret vægforløb og kan ikke dateres nærmere end ældre jernalder. Foruden de sikre konstruktioner udskiltes også et mere tvivlsomt langhus (K4), der skal tages med forbehold, ligesom dateringen ikke kan kommes nærmere end ældre jernalder. Ud over de treskibede huse udskiltes der også fire hegnsforløb, hvoraf de tre (K5, K6, K7) tolkes som værende af sadeltagstypen og som sådan også dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Det sidste hegnsforløb (K11) er blot sat af en enkelt række af stolper og tolkes således som en art stikhegn i forbindelse med gårdsenheden, hvorfor dette også dateres til yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Langhuse. Langhusene består af fra 7-8 sæt tagbærende stolper og måler m. Hvor vægstolperne var bevaret, kunne bredden på langhusene måles til ca. 6-6,5 m. Både i K2 og K3 kunne der udskilles vægforløb af dobbeltstolper, og selve grundplanen på de to konstruktioner er så identisk, at der må være tale om det samme langhus i to faser. Der kunne ikke observeres nogen intern stratigrafi de to konstruktioner imellem, men det er fristende, at se K3 som den yngre fase af de to, da der her et tilført et ekstra sæt tagbærende stolper, til hvad der formodes at være beboelsesdelen (vest enden) i huset. Placeringen af de tagbærende stolper er også meget karakteristisk, og viser tydelige tegn på en funktionsinddeling af huset. Der blev ikke gjort fund til at understøtte en funktionsinddeling af langhusene i henholdsvis beboelses- og økonomidel, men ud fra makrofossilanalyser på OBM7982, fosfatanalyser på OBM5741 samt tilstedeværelsen af båseskillerum og stolpesætningen generelt på OBM3790 og OBM3979, kan en sådan funktionsinddeling understøttes. Samme konstruktions grundplan er fundet over store dele af det midt og østfynske område på blandt andet: OBM3790, OBM3979, OBM7982, OBM6369, OBM6373 og OBM5741. Den eneste afvigelse fra grundplanen er, hvorvidt det tætstillede stolpepar (3 og 4 sæt fra vest på OBM2830) er placeret henholdsvis vest for indgangspartiet (OBM2830 og OBM3790) eller øst for (OBM3979, OBM7982, OBM6369 og OBM6373). Dette lille rum tolkes således som en art værksteds-/opbevarings- eller forrådsrum, mens arealet vest for dette udgør beboelsen og området øst for udgør økonomidelen. For begge de to langhuse på OBM2830 gælder det, at stolperne i den østlige del af huset har en lidt anden orientering end den resterende del af huset, ligesom spændet mellem de tagbærende stolper også er mindre. Det er overvejet, om stolperne i stedet tilhører hegnsforløbet omkring huset, men hertil bliver hegnet for bredt, og udformningen af den østlige del af huset bunder nærmere i funktionsmæssige forhold. Økonomibygninger. Økonomibygningerne bestod af fra to til fire sæt af tagbærende stolper. K12 udgøres af et mindre 4- stolpeanlæg, der tolkes som en staklade (jf. Ethelberg 2003, ). Stakladen kan ikke tilknyttes noget langhus, men denne form for konstruktioner forbindes også sjældent med selve gårdspladsen, og ligger gerne lidt perifert. K10 er en mindre økonomibygning bestående af tre sæt tagbærende stolper. Konstruktionen har et letter trapezoidt grundrids og en længde på mindst 11 m. Der kunne ikke udskilles yderligere stolper til konstruktionen, så længden er ukendt. K9 var særdeles velbevaret, og der kunne her udskilles næsten komplette vægforløb, mens begge gavlene på huset ikke var bevaret. Målt fra vægstolpe til vægstolpe har huset en bredde på ca. 6 m, mens længden kan anslås til ikke under 20 m. Huset virker relativt stort og kun 1 km mod nord, ved OBM3946, var de udgravede langhuse ikke længere end K9. Det bliver dermed usikkert, hvorvidt K9 i stedet udgør et regulært langhus i en gårdsenhed, da orienteringen ligeledes afviger en smule fra K2 og K3. Tolkningen som økonomibygning opretholdes, dog med det forbehold, at der kan være tale om et selvstændigt langhus. OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 9

10 Hegn. Hegnsmaterialet på OBM2830 er relativt fragmentarisk, og der kunne dermed ikke udskilles komplette forløb, der omkransede en gårdsenhed. Der kan dog kommes med enkelte konstruktionsmæssige observationer og generaliseringer. Der synes at være tale om hegnsforløb bestående af fra blot én til tre rækker af stolper. Både K5 og K6 tolkes som sadeltagstypen bestående af tre rækker af stolper. Den ydre række af stolper er i flere tilfælde lavt sat, hvilket antyder en funktion som hegnsstolper, medens den indre række af stolper er dybere sat, og dermed formodentlig har haft en tagbærende funktion. Det er ikke altid at billedet er så tydeligt, og i flere tilfælde var de indre stolper ikke væsentligt dybere end de ydre stolper. Tolkningen af K7 er mere usikker, og der kan være tale om overdækkede hegn af sadeltagstypen med to til tre rækker af stolper, eller blot hegn sat af en enkelt række, der ikke har været overdækket. Det ene udelukker ikke det andet, og der kendes dermed også sadeltagshegn med kun én række af tagbærende stolper. Begge hegnstyper kan sagtens indgå i det samme hegn, og der kendes eksempler, hvor kun dele af hegnet har været den overdækkede sadeltagstype, mens den resterende del af hegnet er enkelt eller dobbeltstolper (Ethelberg et. Al. 2003, s. 222 & 232, fig. 105 & fig. 107). Bredden på sadeltagskonstruktionerne overstiger sjældent 3 m i bredden, hvorfor de to rækker af stolper næppe indgår i den samme konstruktion, men nærmere er to faser af det samme hegnsforløb. K5 og K7 foreslås som udgørende henholdsvis den vestlige og østlige langside i en gårdsenhed bestående af langhus K2 og K3 samt økonomibygning K9. K11 tolkes som et mindre stikhegn sat af en enkeltstående række af stolper. Hegnets funktion er uvist, men orienteringen parallelt med K9 antyder en form for samtidighed. Hegnene af sadeltagstypen kan, foruden at markere den enkelte gårdstofte, være brugt til forskellige aktiviteter i form af opstaldning af dyr, arbejdsplads (læs nedenstående afsnit), opbevaringsområde eller lignende (Ethelberg 2003, 230ff.). Gårdsenheder. På baggrund af hegnsmaterialet kan der udskilles flere mulige gårdsenheder. Da hegnende generelt kun er bevaret over korte strækninger og ikke i deres fulde forløb, skal tolkningerne tages med forbehold. Udskillelsen er foretaget på baggrund af husenes orientering samt subjektive vurderinger. Gårdsenhed K13 består af langhus K2 og K3, der udgør to faser af det samme hus, økonomibygning K9 samt hegnsforløb K5, K7 og K11. Hegnsforløb K5 og K7 formodes at udgøre henholdsvis den vestlige (K5) og den østlige (K7) side af gårdsanlæggets tofte, mens langhuset og økonomibygningen udgør henholdsvis den sydlige og nordlige side. Centralt på toften ligger et mindre stikhegn (K11), der løber parallelt med K2 og K3 og derfor er tolket med som tilhørende gårdsenheden. Målt fra yderstolpe til yderstolpe indhegner gårdsenheden et areal på 32x55 m, hvilket svarer til 1760 kvadratmeter. Forudsat gårdsenheden er korrekt udredt, virker den relativ stor i forhold til samtidige gårdsenheder fra området (jf. ovenfor). Gårdsenheder på samme størrelse eller lidt større er blandt andet fundet ved OBM6369 nær Årslev. Gårdsanlæg bestående af langhus K4 og økonomibygning K10. Gårdsanlægget er udelukkende udskilt på baggrund af langhusets og økonomibygningernes orientering. I forlængelse af K4 og i området omkring K4 kan der ses et "bånd af stolper" i forlængelse af konstruktionen, der efter 15 m synes at slå et knæk mod nord. Om end der ikke er udskilt nogen konstruktion i dette forløb, formodes der at være tale om et hegnsforløb (i flere faser) af ukendt type, og det er nærliggende at se dette som værende en del af K14. Hegnsforløbets nordlige afgrænsning er ukendt, og er formodentlig forstyrret eller fjernet af langhusene K2 og K3, men det er fristende at se det OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 10

11 afgrænset ved K10, der udgør den nordlige grænse på gårdstoften. Forudsat udredningen er korrekt giver det et indhegnet areal på minimum 900 m2, forudsat en toftestørrelse på mindst 25x36 m. En konsekvens af ovenstående udredning af K14 er, at hegnsforløbet K6 kommer til at stå helt alene, og der kan dermed ikke tilknyttes noget hus til denne konstruktion. Der ses da også lokaliteter med fritstående hegnsforløb, af sadeltagstypen, der ikke kan knyttes til nogen konstruktion. Disse tolkes som arbejds- eller opbevaringsområder i forbindelse med aktiviteter udenfor eller et stykke fra gården. En anden mulighed er, at det mulige hegnsforløb tilknyttet K14 i stedet skal tilknyttes et af langhusene K2 eller K3. Dette kunne betyde, at gårdsenhed K13 i en fase har været orienteret mod syd og dermed blot har bestået af et langhus (K2)og hegnet. Senere er gårdsenhedens orientering blevet vendt mod nord, og der tilknyttes nu en større økonomibygning. Hvorvidt det betyder at langhus K4 skal tilknyttes sadeltagshegn K6 er usikkert, men bestemt en mulighed. Dette betyder dog at økonomibygning K10 ikke tilknyttes nogen gårdsenhed, men økonomibygninger uden for den indhegnede gårdstofte er ikke ukendt. Kulturlag og gruber. Der kunne ikke udskilles sikre brønde til bebyggelsen, og ingen af de undersøgte gruber havde det, så karakteristiske, tragtformede tværsnit. Enkelte gruber (SE, KE) nåede dog dybder på omkring 80 cm, men om dette har været nok til at nå vandførende lag er usikkert. Under kulturlag NC fremkom spredte gruber, og de store maskinsnit igennem kulturlaget og de underliggende gruber trak en smule vand. Hvorvidt dette er tegn på, at gruberne har haft en hydroteknisk funktion er usikkert men ikke umuligt. Grubernes primære funktion formodes at være materialetagningsgruber, der sekundært er opfyldt med kulturjord og kulturaffald i større eller mindre grad. I grube KE kunne der udskilles regulære lag af keramik i gruben. På baggrund af ornamentikken og kartyperne dateres anlægget til slutningen af ældre romersk eller begyndelsen af yngre romersk jernalder. Især x103 var et meget fint kar, og typen vil oftest forbindes med gravkeramik fra perioden. Grube MM indeholdt ligeledes en mængde keramik, men der formodes her at være tale om to hele eller delvist hele kar, der bevidst er knust og nedlagt i gruben, og på den baggrund tolkes anlægget som værende en mulig bolpadsoffergrube. I anlægslisten er kulturlagene karakteriseret som udsmidslag i undergruppen, men dertil virker oldsagsindholdet for lille. Lagene skal nærmere tolkes som primære lag aflejret i forbindelse med bebyggelsen, der er blevet tykkere og bedre bevaret i de naturlige lavninger i området. Skulle der i stedet være tale regulære om udsmidslag, ville man forestille sig et større indslag af oldsager ikke ulig indholdet i grube KE, der tydeligt er blevet sekundært opfyldt med affald. Alternativt kan der være tale om sekundære udrømningslag i forbindelse med oprydning på bopladsen idét de ligger perifert i forhold til bebyggelsen. Kulturlagene (NC, HP, SC) er, ud fra oldsagsinventaret, dateret til hel eller delvis samtidighed med bebyggelsen fra yngre romersk eller ældre germansk jernalder på lokaliteten. Keramikken peger på en datering til den tidlige del af yngre romersk jernalder, mens bronzearmringen fra kulturlag NC (x58) bør dateres til sent i yngre romersk jernalder ud fra ornamentikken. Perlerne (x107, x135, x183 og x184) i kulturlag NC er ikke snævert daterbare, men de stammer antagelig fra samme område som bronzearmringen og kan dermed være samtidige med denne. Paralleller til bronzearmringen kan blandt andet ses i grav 433 fra Møllegårdsmarken (Albrechtsen 1971, Tavle 160c) samt fra gravene TA og OP fra Sejlflod gravpladsen i Nordjylland (Nielsen 2000, s 115 & 142). Tolkningen og tilstedeværelsen af perlerne og bronzearmringen i kulturlaget er noget usikker, da perlerne blev fundet i soldet fra den afgravede jord omkring stedet, hvor bronzearmringen blev fundet. Det er dermed usikkert, hvorvidt armringen og perlerne i realiteten stammer fra samme område og lag, eller om de har ligget spredt. Umiddelbart tyder intet på, at der skulle være tale om en grav, ligesom der heller ikke kunne registreres nogen erkendbar OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 11

12 form for struktur, der kunne indikerer et værkstedsområde eller lignende. Oldsagerne er næppe tilfældigt tabt, og der er måske i stedet tale om en samlet nedlæggelse af genstandene. I det mindste vidner armringen - og måske perlerne - om en vis aktivitet i den senere del af yngre romersk jernalder. Fra kulturlag SC stammer 9 hele eller delvist hele vævevægte samt 14 fragmenter af vævevægte - se T5. Vævevægtene er alle af den pyramideformede type, hvis datering ligger i begyndelsen af yngre romersk jernalder. Samlingen af de mange vævevægte på så snævert et areal formodes, med forbehold, at udgøre et værkstedsområde (eller udrømning fra et sådant) til forarbejdning eller fremstilling af tekstiler. Under eller i kulturlaget fremkom et ganske velbevaret, nord-syd orienteret, sadeltagshegn, der kunne følges over 16 m. Der er kun registreret ganske få grubehuse fra yngre romersk jernalder på Fyn, og det kan måske forklares med, at dele af de overdækkede sadeltagskonstruktioner har tjent som værkstedsområder, som grubehusene gør det på blandt andet jyske bebyggelser. Fra samme lag stammer blandt andet et fragment af en kniv (x100), et søm eller en nagle (x17) samt flere ornamenterede skår (x20, x116 og x117). I forundersøgelsen er der registreret flere anlæg, der i listen vil fremstår som "naturfænomen" i hovedgruppen og "vådområde" i undergruppen. Om end det for flere vil være en korrekt tolkning, synes det klart, at der i nogen af disse vådområder vil forekomme større eller mindre indslag af kulturmateriale. Syd for K6 blev der trukket to korte suppleringsgrøfter i forlængelse af udgravningsfeltet, og her stødtes også på "vådområder", der må formodes at være sammenhængende med anlæg fra forundersøgelsen. Heri sås der spredte skår (x27) og trækulsnister, og i WU blev der opsamlet en slibesten (x181). I anlægslisten er den indledende tolkning som "vådområde" bibeholdt, men som ovennævnt vil der i flere af disse lokale lavninger forekomme kulturmateriale. Subsistensøkonomi og erhverv. Knoglematerialet på OBM2830 var ganske lille, og er ikke blevet underlagt en egentlig undersøgelse. I materialet sås dog knogler og tænder fra de for jernalderen så almindelige dyr kvæg, får/ged og gris, men i hvilket omfang de enkelte dyr har været repræsenteret er uvist. Indholdet af makrofossiler i jordprøverne fra de tagbærende stolper var begrænset og forkullede rester efter dyrkede afgrøder var små (se Kurisorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM2830, Tyrsbjergvej (FHM 4296/567) fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelige afdeling). Af dyrkede afgrøder kunne der dog udskilles byg og hør, og derforuden fremkom et fragment af en hasselnøddeskal, der kan være tegn på en indsamling af hasselnødder på stedet. Både i K2 og K3 fremkom fund af byg, men ikke i så koncentrerede mængder, at de kan være med til at understøtte en funktionsinddeling af husene. I K9 fremkom dog både byg, hør og fragmentet af hasselnøddeskallen, der kan understøtte tolkningen som økonomibygning. I kulturlag SC udtoges også en jordprøve til flotering, og heri fremkom enkelte frø fra hørplanten. Hvorvidt disse skal sættes i tilknytning vævevægtene og det mulige arbejdsområde er usikkert, men en meget fristende tolkning. Fundet af vævevægtene indenfor det relativt lille areal samt de spredte fund af hørfrø kunne tyde på en lokal forarbejdning eller fremstilling af tekstiler af hør. I samme område fremkom også fragmentet af en jernkniv, der yderligere understreger formodningen om tilstedeværelsen af et arbejdsområde. Der er næppe tale om en egentlig værkstedsplads, men måske repræsenterer kulturlagene på OBM2830 en særlig form for aktivitet. Udnyttelsen af hør kan føres langt tilbage i tid og på Frydenlundlokaliteten i nærheden af Odense fra yngre bronze- eller ældre førromersk jernalder. (OBM8416), synes der næsten tale om en form for hørindustri (Runge & Henriksen 2007) OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 12

13 Fra kulturlag NC stammer enkelte fragmenter af slagge (x119 og x186), og selvom der ikke blev gjort fund af jernudvindingsovne, kunne dette tyde på, at der lokalt er blevet produceret jern til den daglige brug. Ved afrømningen af kulturlag NC sås også tydelige myremalmsforekonster, og det må formodes, at det er disse, der er blevet udnyttet til den lokale jernfremstilling. Middelalder eller efterreformatorisk tid. Til denne periode henføres agerrenerne, der forekom over størstedelen af de undersøgte arealer. Agerrenerne var nærmest nord-syd orienterede og lå meget regelmæssig med en afstand på 10 m Nyere Tid. Til denne periode henregnes de mange dræn, der forekom over stort set hele det undersøgte område samt de større forstyrrelser i forbindelse med en øst-vest gående kloakledning. Sammenfatning og perspektivering. Inden for det undersøgte areal er bebyggelsen totalundersøgt og i det mindste er bebyggelsen fra yngre romersk eller germansk jernalder afgrænset mod nord, syd og vest. Den første tegn på menneskelig aktivitet ses i form af en mikroflækkeblok, der stammer fra kulturlag SC, men som formodes at stamme fra ældre jernalder. Fra yngre stenalder eller ældre bronzealder stammer et muligt toskibet hus i felt FN med en længde på mindst 9 m. Huset er muligvis ikke afgrænset mod vest, men placeringen på den sandede undergrund på grænsen til græsnings- og overdrevsarealer vil være en klassisk placering for en mindre neolitisk bebyggelse. i samme felt blev der udgravet flere kogestensgruber, hvoraf flere ligger på en nærmest nord-syd orienteret række. Kogegruberækker forbindes oftest med den bronzealderlige religionsudøvelse fra den midterste del og sene del af bronzealderen. Huset og kogegrube rækken er ikke stratigrafisk samtidig. Fra ældre jernalder stammer spredte gruber, og en mulig gårdsenhed (K14) bestående af et langhus og en økonomibygning. Først i yngre romersk eller ældre germansk jernalder ses der tegn på en mere regulær bebyggelse. Konstruktionerne fremstår som en meget homogen gruppe og er dateret ud fra den gængse hustypologi og det keramiske materiale. På baggrund af et fragmenteret hegnsmateriale foreslås der en tolkning som en enkelt gårdsenhed (K13) bestående af et langhus samt en eller flere økonomibygninger. Gårdsenheden kan følges over to faser og indhegner i en af faserne et anslået areal på 1760 kvadratmeter. Sammenlignet med gårdsenheder fra OBM3946 længere mod nord, er gårdsenheden dobbelt så stor og bare økonomibygningen er lige så stor som et af langhusene på OBM3946. Til bebyggelsen kan der formodentlig tilknyttes en lokal fremstilling af jern og muligvis forarbejdning af hør til tekstiler. Bebyggelsen er som ovennævnt ikke afgrænset mod vest, og der kan muligvis ligge yderligere bebyggelse her. I forbindelse med bebyggelsen undersøgtes der ligeledes et udstrakt kulturlag, hvori der fremkom dele af en bronzearmring, der kan dateres til slutningen af yngre romersk eller begyndelsen af ældre germansk jernalder. I samme kulturlag fremkom en ravperle, en guldfolieperle og to glasperler, der ikke kan dateres nærmere end yngre romersk jernalder, men som muligvis skal ses i tilknytning til bronzearmringen. I det mindste armringen og muligvis perlerne indtager en sen datering i forhold til keramikken fra kulturlaget og gruberne, der overvejende dateres til slutningen af ældre romersk eller begyndelsen af yngre romersk jernalder. Dermed bliver C14 dateringerne af de enkelte konstruktioner vigtig, og de kan måske afsløre, hvorvidt husene skal dateres til begyndelsen eller slutningen af yngre romersk eller af ældre germansk jernalder. Som udgangspunkt formodes husene dog at være helt eller delvist samtidige med kulturlaget og ikke bronzearmringen. Hvorvidt gårdsenhedens størrelse skal tolkes i forhold til den samtidige bebyggelse længere mod nord er usikkert, men måske den lidt afsides liggende placering og størrelse kunne betyde, at gårdsenheden kan have indtaget en speciel OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 13

14 placering/funktion ud over det rent agrare inden for netop dette nærområde. Dette spørgsmål vil fremtidige udgravninger forhåbentlig kaste lys over. Albrechtsen, Erling 1968: Fynske Jernaldergrave III. Fynske Studier VII. Odense Bys Museer Albrechtsen, Erling 1971: Fynske Jernaldergrave IV, Bind 2. Fynske Studier IX. Odense Bys Museer Ethelberg et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid & middelalder. Haderslev Hansen, Jesper 2006: Offertradition og religion i ældre jernalder i Sydskandinavien med særlig henblik på bebyggelsesofringer. Kuml 2006, s Henriksen, Mogens Bo 1999: Bål i lange baner. Fynske minder 1999, s Odense Bys Museer Nielsen, Jens 2000: Sejlflod - ein eisenzeitliches Dorf in Nordjütland : Katalog der Grabfunde Bind 1 : Text und Pläne. Nordiske fortidsminder. Serie B. Det Kongelige nordiske Oldskriftselskab, 2000 Nielsen, Jens 2000: Sejlflod - ein eisenzeitliches Dorf in Nordjütland : Katalog der Grabfunde Bind 2 : Abbildungen und Tafeln. Nordiske fortidsminder. Serie B. Det Kongelige nordiske Oldskriftselskab, 2000 Runge & Henriksen 2007: Danmarks ældste hørindustri. Fynske Minder 2007, s Fremtidigt arbejde på stedet Bebyggelsen på nærværende gravning anses for totaltudgravet, men det er klart, at der ved jordarbejde under muldniveau på de tilstødende matrikler med al sandsynlighed vil kunne stødes på anlæg af forhistorisk karakter. Samtale med bygherre viste da også, at arealet vest for lokaliteten skulle byggemodnes på et senere tidspunkt, og det må her være vigtig at få foretaget en grundig forundersøgelse og holde sig "vådområderne" med kulturindslag in mente. Odense Bys Museer den Mads Runge Museumsinspektør OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 14

15 Konstruktionsliste Kon. Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase K1 Bygning Udgår Udateret K2 Bygning 3-skibet hus yng. Romersk- ell. Germansk Jernalder K3 Bygning 3-skibet hus yng. Romersk- ell. Germansk Jernalder K4 Bygning 3-skibet hus? ældre Jernalder K5 Afgrænsning Hegn yng. Romersk- ell. Germansk Jernalder K6 Afgrænsning Hegn yng. Romersk- ell. Germansk Jernalder K7 Afgrænsning Hegn yng. Romersk- ell. Germansk Jernalder K8 Bygning 2-skibet hus Yngre Stenalder K9 Bygning 3-skibet hus yng. Romersk- ell. Germansk Jernalder K10 Bygning 3-skibet hus ældre Jernalder K11 Afgrænsning Hegn yng. Romersk- ell. Germansk Jernalder K12 Bygning 4-stolpeanlæg ældre Jernalder K13 Gårdsanlæg Gårdsanlæg yng. Romersk- ell. Germansk Jernalder K14 Gårdsanlæg Gårdsanlæg ældre Jernalder OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 15

16 Konstruktionsbeskrivelse K1: Tegninger: T2 Treskibet hus QG OT OX l l l 2,75m 2,8m 2,7m l l AG OF OD Orientering: Konstruktion er orienteret omtrent øst-vest. Terræn og undergrund: Konstuktionen er anlagt på terræn, der falder ganske svagt fra sydvest mod nordøst. Undergrunden består af lyst brunt til rødgult let gruset sand med partier af gulgråt ler, undergrunden 4. Grundplan: Konstruktionen består af tre erkendte sæt tagbærende stolper AG,OD,OF,OT,OX,QG. Konstruktionens samlede længde er ca 635 cm, afstanden mellem de enkelte sæt varierer fra 300 til 335 cm. Afstanden mellem mellem de to stolperækker er cm. De enkelte stolper er ensartet mht. dimensioner og fyld. Diameter varierer mellem 41-49cm, mens dybden varierer mellem 22 og 49cm. Alle stolper er med tydeligt stolpespor i snit. Fyld i nedgravning er 9, mens stolpespor er 8. Vægkonstruktionen: Der er udskilt et enkelt sæt dobbeltstolper som mulig sydvæg til konstruktionen: NT,NU. Afstanden fra den sydlige række tagbærende til det mulige sæt vægstolpe, den yderste stolpe, er 165cm. De mulige vægstolpers diameter er 33-46cm, mens dybden er 7-8cm, fyld 9. Der er ikke iagttaget indgangsstolper eller indre strukturer. Forstyrrelser: Konstruktionen skærers nord-syd af agerren OY. Umiddelbart øst for det østligste sæt tagbærende stolper findes en lavning med kulturlag HP. HP blev afgravet efter registering uden at yderligere stolpesæt blev erkendt, men iagttagelsersforholdene var vanskelige, og der KAN have ligget uerkendte stolpesæt. Strategrafi: K1 overlapper med det treskibede hus K2, hvis nordlige række tagbærende stolpersamt vægstolper løber mellem K1s tagbærende rækker. Der er ikke direkte strategrafiske relationer mellem de to konstruktioners anlæg, men det kan noteres at det østligste sæt tagbærende i K2 skærer kulturlaget HP. Relationer til øvrige konstruktioner: Mod øst afgrænses K1 foruden at kulturlaget HP af et hegnsforløb, nord-syd gående. Mod vest ligger det treskibede langhus K3 i umiddelbart forlængelse af K1. Det er muligt at hegnsforløbet skal relateres til K1. Metode: Alle omfattede stolper snittet nord-syd, AG dog øst-vest. Alle tagbærende stolper er tegnet på T2 i 1:20, udvalgte stolper fotograferet. Fylden fra snittet er vandsoldet, floteringsptøver udtaget fra OD og OT (X31 og X51. I øvrigt ingen fund fra Konstruktionen. OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 16

17 Tolkning og datering: K1 er udgør østenden af K3 og udgår dermed. Afstanden mellem stolpesættene og stolperækker er ret ensartet for K1 og K3, desuden er de to konstruktioners stolper omtrent ensaretet mht. dimensioner og fyld. K1s stolper er ganske kraftige for en lille økonomibygning. Konstruktionene dateres primært udfra kontekst til sandsynligvis romersk jernalder, jf. keramik fra kulturlaget. Anlæg: Bygning, Udgår, Udateret K2: Tegninger: T2,T11,T12,T13,T22,T23 K2: Treskibet langhus - se profiltegning T2 samt detailtegning T11, T12, T13, T22 og T23. Orientering omtrent øst-vest Terræn og undergrund: konstruktionen er anlangt på et terræn der falder ganske svagt fra sydvest mod nordøst. Undergrunden består af lyst brun- til rødgult let gruset sand med partier af grågult ler, undergrund 4. Grundplan: huset består af syv sæt tagbærende stolper:ro,rs,??,qq,wx,ww,qp,qo,nq,np,oe,ns,oc,oa RO?? WX QP NQ OE l l l l l l l 2,80?,?? 2,90m 2,65m 2,50m 2,50m 2,35m l l l l l l RS QQ WW QO NP NS OA Husets samlede længde er ca 16,5m. Afstanden mellem det tagbærende sæt varierer fra cm således at afstanden er stigende fra øst modv. Afstanden mellem den nordlige og den sydlige stolperække varierer mellem 2,35m og 2,9m, igen stigende fra øst mod vest. De enkelte stolper varierer mellem 42 og 58 cm i diameter, mens dybden variere mellem 5 og 28cm. Den ringe dybde på enkelte stolper skyldes agerren HY. Fylden i de tagbærende stolper er 9, flere stolper havde stolpespor i fyld 8 (WW,QO,NQ,OE). Vægkonstruktion: Der er udskilt seks mulige vægstolper i husets nordvæg. Fire af vægstolper er dobbeltstolper: OP,OQ,OS,OR,OU,OW. Afstanden fra den nordlige række tagbærende til væggen, yderste stolpe, er ca 160cm. Afstanden mellem vægstolperne er cm. Der er ikke konstateret hverken gavl eller indgangsstolper eller indre strukturer. Strategrafien: K2 overlapper med K3. Der er imidlertidigt ikke muligt at opstille en relativ kronologi konstruktionerne imellem. K2's østligste sæt tagbærende skærer desuden kulturlaget HP. Forstyrrelser: K2 skæres af nord-syd gående agerren HY. Dette er grunden til at flere af stolperne i K2 har ringe dybde. Agerren HY måtte afgraves med 20-30cm før stolperne i K2 kunne konstateres. OBM2830 Tyrsbjergvej, Pårup sogn 17