DE FRIVILLIGES FORENINGERS PENGEKILDE TØRRER UD

Transkript

1 ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSP OLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND DE FRIVILLIGES FORENINGERS PENGEKILDE TØRRER UD Danskerne svigter Lotto-spillet. Det betyder stærkt faldende indtægter til de almennyttige foreninger, men nu skal loven kigges efter, og politikerne er klar til at handle. AF LARS HESTBECH De økonomiansvarlige i de almennytte foreninger har de bekymrede miner på, når de betragter de fremtidige budgetter. Årsagen er, at danskernes spillemønster i disse år er i hastig udvikling, og at de i stigende grad giver Lotto-spillet den kolde skulder. Jeg forventer, at der vil være politisk opbakning til at finde en løsning. Politikerne opfordrer os til at tage et socialt ansvar, og deres respons er altid positiv, når vi laver særlige indsatser eksempelvis for socialt udsatte og på folkesundhedsområdet, siger Niels Nygaard. De almennyttige foreninger har siden den delvise liberalisering af spillemarkedet i 2010 udelukkende fået del i overskuddene fra Dansk Lotterispil (Lotto). I 2013 var overskuddet i Dansk Lotterispil 45 millioner mindre end forudset i finansloven, og i 2014 forventes faldet i overskuddet ifølge Danske Spils prognose at blive hele 135 millioner kroner. Mia. kr. 1,85 HVIS DER IKKE BLIVER HANDLET POLITISK, SÅ KOMMER DET TIL AT GÅ UD OVER AKTIVITETER SOM VORES INTEGRATIONSINDSATS, PROJEKTET FOR SKADEDE SOLDATER, VORES ARBEJDE MED FOLKESKOLEREFORMEN OG LIGNENDE 1,80 Niels Nygaard, formand for DIF. 1, ORGANISATIONER RAMMES Udlodning fra danske lotterispil 1,70 1,65 1, Est. Halvår Fremskrivning med inflationen Udlodningen For en organisation som DIF betyder nedgangen et fald i indtægter på 8-10 millioner kroner i 2015 og yderligere 8-10 millioner kroner hvert eneste år fremover, hvis udviklingen fortsætter. Hvis der ikke bliver handlet politisk, så kommer det til at gå ud over aktiviteter som vores integrationsindsats, projektet for skadede soldater, vores arbejde med folkeskolereformen og lignende. Så bliver vi nødt til at koncentrere os 100 procent om vores kernevirksomhed, som er at skabe idrætstilbud ude i foreningerne, siger DIF s formand Niels Nygaard, der håber på politisk opbakning til at ændre loven. DIF er én blandt 800 foreninger og organisationer, som modtager udlodning fra Lotto-midlerne. Derfor er danskernes flugt fra Lotto ikke kun et problem for den frivillige idræt. Nedgangen rammer eksempelvis også de 33 organisationer, som er organiseret i Danske Handicaporganisationer. Det vil især komme til ramme vores små og mellemstore organisationer, hvor en meget stor del af indtægterne kommer fra udlodningen. De vil virkelig kunne mærke det. Men som hovedorganisation bliver vi også hårdt ramt. Vi har en gentleman agreement med vores medlemsforeninger om, at vi i hovedorganisationen ikke laver indsamlinger, søger fonde eller tager imod arv for ikke at ødelægge deres indtægtsgrundlag. Derfor har vi ikke mulighed for at kompensere for de manglende indtægter, siger Poul Erik Herner Petersen, der er direktør i Danske Handicaporganisationer.

2 2 Danskerne er dog ikke holdt op med at spille tværtimod. Omsætningsnedgangen i Lotto bliver modsvaret af en stigende omsætning i Danske Licens Spil, som blandt andet dækker over Oddset, Casino og Poker. Det er dog kun den danske stat og ikke de almennyttige foreninger, der får del i overskud fra Danske Licens Spil. Udlodning til staten fra Danske Licens Spils overskud Forventning jf. lovbemærkninger 130 mio. kr. Resultat mio. kr. Resultat mio. kr. EVALUERING PÅ VEJ Hensigten med lovændringen i 2010 var at genoprette udlodningsniveauet til 2008-niveaet, men det er altså gået den stik modsatte vej. I forbindelse med lovændringen i 2010 blev der dog indskrevet i lovbemærkningerne, at udlodningsmodellen skulle evalueres i 2014, og at evalueringen skulle drøftes i den politiske aftalekreds. Mads Rørvig (V) er formand for Folketingets skatteudvalg, og han var tæt involveret i udarbejdningen af loven i Han er parat til at kigge på, hvordan loven kan laves om, så den flugter med 2010-intentionerne. Udviklingen i danskernes spillemønster har været anderledes, end vi havde forventet. Vi må derfor konstatere, at loven ikke er tidssvarende, og vi må finde et anderledes snit, hvor foreningslivet også får del i indtægterne fra licensspillet, hvor Danske Spil gør det rigtig godt, siger Mads Rørvig. UDVIKLINGEN KAN IKKE VENDES Ifølge Danske Spil er tendensen med faldende indtægter fra Lotto-spillet ikke et forbigående fænomen. Vi kæmper som løver for at holde overskuddet højt på monopolspillene (Lotto og Klasselotteriet red.), men det ville være naivt at tro, at vi kan vende udviklingen, siger Thomas Rørsig, der er informationschef i Danske Spil. Den yngre generation spiller ikke på samme måde, som den lidt ældre generation. De unge søger et andet spændingsmoment, som de finder i begivenheder som især fodbold. Talspil er nedadgående, mens sportsspil er kraftigt stigende, siger Thomas Rørsig. Ude i DIF s specialforbund håber man, at der findes en løsning. Hvis DIF s faldende indtægter fra udlodningen skal bæres af specialforbundene, så betyder det helt konkret, at eksempelvis basketballforbundet hvert år får beskåret sit bloktilskud med kroner, og det vil få konsekvenser. Så vil vores breddearbejde være udsat. Vi bruger i alt 1,2 millioner kroner på breddebasket, og hvis en bestyrelse skal beslutte, om der skal skæres på breddearbejdet eller lukkes et landshold, så vil det tit være bredden, som må holde for. Lige nu kaster vi eksempelvis en masse kræfter i projekter, som skal spille sammen med den nye folkeskolereform. Det vil vi ikke kunne gøre, hvis vi om få år står og mangler en halv million kroner, siger Rasmus Winkel, der er direktør i Danmarks Basketball Forbund. Han tror på, at der kan skabes enighed om en lovændring på Christiansborg. Der er bred konsensus om, at vi fra politisk hold holder hånden under det foreningsliv, som er med til at gøre Danmark til et af de bedste samfund i verden. Vi skal sikre stabile indtægter til foreningslivet i stedet for at lade staten skumme fløden på grund af nogle uforudsete ændringer i danskernes spillemønstre, fastslår formanden for Skatteudvalget. UNDERSØGELSEN DOKUMENTERER SORT PÅ HVIDT, AT SAMFUNDET I DEN GRAD FÅR VALUTA FOR DE PENGE, SOM TILFALDER DIF- IDRÆTTEN Mads Rørvig (V), formand for Skatteudvalget Finansministeriet har netop besluttet at igangsætte evalueringen af udlodningsmodellen, og resultatet vil sandsynligvis komme i foråret DIF Opinion har henvendt sig til Skatteministeriet, men har henviser man til den kommende evaluering, som Finansministeriet og Kulturministeriet vil stå bag.

3 3 IDRÆTTEN GÅR FRI AF MELODI GRAND PRIX-KAOS Wonderful Copenhagen er en vigtig partner i tiltrækningen af internationale idrætsevents til København. Efter Eurovision 2014 stod turistorganisationen med et underskud på 58 millioner kroner og skal derfor spare omkring ti millioner kroner om året fremover. Men besparelserne kommer ikke til at påvirke de store idrætsevents, forsikrer Wonderful Copenhagen. AF GITTE THORDAHL JESPERSEN Glimmer og musik fyldte i maj B&W-hallerne på Refshaleøen ved Eurovision 2014, men regningen derpå er knap så glitrende. For tilbage står et minus på 58 millioner kroner på projektkontoen hos Wonderful Copenhagen. Turistorganisationen skal nu spare ti millioner kroner om året de kommende år. Wonderful Copenhagen har i mange år været en vigtig partner i arbejdet med at tiltrække store, internationale idrætsbegivenheder til den danske hovedstad. Tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K), var idémand bag Danmarks udvikling til en eventnation, og han er bekymret for konsekvenserne af de kommende besparelser. Jeg tror desværre, at Wonderful Copenhagens besparelser kan få konsekvenser for tiltrækningen af internationale begivenheder fremover, siger Brian Mikkelsen. Som kulturminister fik Brian Mikkelsen i 2007 gennemført en handlingsplan, som skulle gøre Danmark endnu bedre til at trække store idrætsbegivenheder til landet. Den indebar også oprettelsen af eventorganisationen Sport Event Denmark, der skulle indgå partnerskaber med kommuner, byer, specialforbund og andre parter i forbindelse med både tiltrækningen og afholdelse af idrætsevents i Danmark. Vi konkurrerer om værtskaber med storbyer som blandt andet Barcelona, hvor de har afsat en pulje penge til tiltrækning og afholdelsen af begivenheder. Det kan vi ikke i samme grad i Danmark. Derfor har vi Sport Event Denmark. Men hvis København skal være med til at holde de helt store, internationale idrætsbegivenheder, så har vi brug for Wonderful Copenhagen både til at finansiere og holde den rette struktur på projekterne, siger Brian Mikkelsen, der nu er idrætsordfører i Det Konservative Folkeparti. Wonderful Copenhagen har i mange år været med til at få arrangementer til København, hvor det netop har været deres penge, som har været med til at trække arrangementerne det sidste stykke i land og dermed sikret København værtskabet. Derfor frygter jeg også, at Wonderful Copenhagens økonomiske udfordringer vil komme til at koste begivenheder. JEG TROR DESVÆRRE, AT WONDERFUL COPENHAGENS BESPARELSER KAN FÅ KONSEKVENSER FOR TILTRÆKNINGEN AF INTERNATIONALE BEGIVENHEDER FREMOVER Brian Mikkelsen (K), idrætsordfører INGEN GRUND TIL BEKYMRING Men den tidligere kulturminister skal ikke være være bekymret, forsikrer Wonderful Copenhagen. Turistorganisationen understreger, at forårets Melodi Grand Prix ikke får betydning for arbejdet med at hente begivenheder til København. Vores indsats i forhold til at vinde sportsbegivenheder til hovedstaden er uændret. Vores arbejde med at byde på internationale kongresser, etablering af nye, vigtige flyruter til København og vores øvrige kerneforretning, herunder at byde på værtskabet af store, internationale sportsbegivenheder, fortsætter med fuld styrke, siger Lars Bernhard Jørgensen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen. I Sport Event Denmark forventer direktør Lars Lundov heller ikke, at samarbejdspartnerens besparelser får indflydelse på arbejdet med at trække kommende idrætsevents til Danmark. Wonderful Copenhagen har været vores partner i mange år, som vi har haft glæde af at samarbejde med, når det drejer sig om internationale sportsevents til hovedstaden. Organisationen spiller en mindre finansiel rolle i forarbejdet med at hive events hjem, og derfor ser vi ikke nogen hindringer i, at de stadig kan fortsætte samarbejdet med at tiltrække sportsevents til København, siger han. Alene i år har hovedstaden været vært for både EM i herrehåndbold, VM i halvmaraton og VM i badminton, som Sport Event Denmark sammen med Wonderful Copenha-

4 4 gen og specialforbund i DIF har været med til at hente til Danmark. Medfinancieringen til gennemførelsen af begivenhederne kommer ikke fra Wonderful Copenhagen, men fra kommunen og regionen i den pågældende værtsby. ORGANISATIONEN ER TILPASSET Wonderful Copenhagen har som konsekvens af Melodi Grand Prix ets markante efterregning lagt en større økonomisk genopretningsplan. Vi har nu tilpasset vores organisation efter den nye økonomiske situation. Den omstilling er sket gennem strukturelle organisationsændringer, så vores resultatskabelse omkring omsætning og beskæftigelse i turismen i Region Hovedstaden fortsætter helt som tidligere, siger administrerende direktør, Lars Bernhard Jørgensen. Tilpasningen betød blandt andet, at to medarbejdere blev opsagt i Wonderful Copenhagen i begyndelsen af oktober. Derfor forventer jeg ikke, at Eurovision-sagen får betydning for hverken det nuværende eller det fremtidige arbejde med store, internationale sportsbegivenheder i hovedstaden, siger han. DERFOR FORVENTER JEG IKKE, AT EUROVISION-SAGEN FÅR BETYDNING FOR HVERKEN DET NUVÆRENDE ELLER DET FREMTIDIGE ARBEJDE MED STORE, INTERNATIONALE SPORTSBEGIVENHEDER I HOVEDSTADEN Lars Bernard Jørgensen, administrerende direktør, Wonderful Copenhagen Når budrunderne om værtskaber for idrætsevents er i gang, er der en stor signalværdi i, at det er landets hovedstad, der byder ind som vært. Derfor er det vigtigt, at København fortsat kan være med på uændret niveau. I 2015 skal København blandt andet være vært for både World Cup Sprint kano og kajak, VM i bueskydning og Copenhagen Halfmarathon, og i år har Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen været medansvarlige for, at Danmark er blevet tildelt værtskaberne for EM i fodbold i 2020 og VM i ishockey i Vores interesse er at få værtskaber til hovedstaden, da de tusinder af gæster, der følger med, giver forretning i byen. Både på hotellerne, på venues, hos butikker, attraktioner, taxaer, lufthavnen med mere. Samtidig er den udenlandske mediebevågenhed, der følger med værtskabet for sportsbegivenheder, med til at placere hovedstaden på det globale landkort, så vi hele tiden holder København relevant på den internationale scene, siger Lars Bernhard Jørgensen. Projektselskabet ESC 2014 forventede udgifter i forbindelse med Melodi Grand 34,6 millioner kroner Prisen blev i sidste ende 112,1 millioner kroner altså 77,5 millioner kroner dyrere end beregnet. Wonderful Copenhagens samlede underskud blev 58 millioner kroner. Wonderful Copenhagen betaler 12 millioner kroner og har modtaget 46 millioner kroner i et ekstraordinært driftstilskud af Region Hovedstaden. De 46 millioner kroner skal afdrages over de kommende syv år i form af nedsatte driftstilskud. Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvorfor Eurovision 2014 overskred budgettet, og hvem der havde ansvaret Kilde: Redegørelsen om Eurovision Song Contest 2014 for Projektselskabet ESC 2014 ApS

5 5 BUNDKOMMUNER LÆGGER FRA LAND I Køge har idrætsorganisationerne været med til at formulere kommunens nye idrætsstrategi. I Silkeborg bliver aktivitetstilskuddet hævet, så klubberne får flere penge til arbejdet med de unge. Og i Lejre er der etableret et dialogforum. Det er blot tre initiativer, der er taget, efter at DIF for et år siden offentliggjorde sin store undersøgelse af idrættens vilkår i kommunerne AF MORTEN BRUUN Umiddelbart var der intet usædvanligt at bemærke, da medlemmerne af Køge Kommunes kultur- og idrætsudvalg 3. november 2014 samledes til deres månedlige udvalgsmøde om kulturens og idrættens vilkår i den østsjællandske købstad. Et punkt handlede om Harmonisering af driften af udearealer ved selvejende haller. Et andet om Samlokation af Køge Byhistoriske Arkiv og Køge Museum. Men så var der punkt ti, som adskilte sig fra de øvrige. Under overskriften Idrætsstrategi gemte sig nemlig historien om en kommune og et byråd, som ikke brød sig om at ligge i baghjulet på næsten alle andre kommuner og derfor havde taget affære. For at forstå den historie skruer vi tiden tilbage til efteråret 2013, hvor der skulle være kommunalvalg og op til det valg offentliggjorde DIF s undersøgelsen Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår. VI VAR IKKE VIDERE STOLTE Her blev idrættens forhold i 93 ud af landets 98 kommuner vurderet, og i løbet af den første uge efter offentliggørelsen var resultaterne blevet omtalt i flere end 30 forskellige medier. Set med Køgebriller var resultatet ikke prangende. Vi blev nummer 82, og den placering var vi ikke videre stolte over. Derfor kom idrættens vilkår til at fylde virkelig meget i valgkampen og arbejdet med den nye idrætsstrategi er en direkte konsekvens af DIF s undersøgelse, siger Anette Simoni. ARBEJDET MED DEN NYE IDRÆTSSTRATEGI ER EN DIREKTE KONSEKVENS AF DIF S UNDERSØGELSE Anette Simoni (V) formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune Hun sidder i byrådet for Venstre og blev efter valget formand for Kultur- og Idrætsudvalget. Eller kulturudvalget, som det hed indtil årsskiftet. Med det nye navn signalerer vi, at vi som politikere skal og vil have mere opmærksomhed rettet mod idrætten. Og idrætsforeningerne har da også selv været med til at formulere den nye strategi, der har til formål at få endnu flere til at dyrke idræt, siger Anette Simoni. PLADS TIL FORBEDRING DIF s intentioner med undersøgelsen var ikke alene at bringe idrætten til debat i den kommunale valgkamp. Målet var i lige så høj grad at fastholde debatten efter valgkampen. Det er sket i Køge ligesom det er sket i andre kommuner. Heriblandt Silkeborg, der landede som nummer 61 på DIF-listen. Jeg blev overrasket over den placering. Og nok også en smule ked af det. Men undersøgelsen dokumenterede, at idrætsforeningerne var klemte og understregede dermed nogle af de forhold, som Idrætsrådet havde påpeget. Vi kunne se, der var plads til forbedring, siger formanden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Gitte Willumsen (V). De forbedringer er nu på vej. Blandt andet har politikerne netop vedtaget, at aktivitetstilskuddet over de næste fire år hæves fra 106 til 190 kroner. Det er det årlige tilskud, idrætsforeninger modtager for hvert enkelt aktive medlem under 18 år. Den beslutning betyder, at aktivitetstilskuddet om fire år er tilbage på det niveau, det havde, da Silkeborg Kommune i 2010 skulle spare 250 millioner kroner og måtte gennemføre en række drastiske nedskæringer blandt andet på aktivitetstilskuddet til idrætten. SKAL GAVNE DE UNGE I første omgang hæves tilskuddet med 21 kroner i Det giver en ekstra kommunal udgift på kroner, og selv om det som Gitte Willumsen formulerer det faktisk blot er et symbolsk beløb, så er det ikke ligegyldigt: Det er en form for anerkendelse af det frivillige arbejde i klubberne, og så kan de forhåbentlig bruge pengene på noget, der gavner de unge, siger Gitte Willumsen.

6 6 Det ønske agter Visti Nørgaard at opfylde. Han er formand for den seksstrengede idrætsforening Grauballe UGF, hvor 300 af klubbens knap 400 medlemmer er under 18 år. I dag modtager klubben cirka kroner i aktivitetstilskud. Om fire år vil det være forhøjet til kroner. Vi får måske råd til at købe lidt ekstra udstyr eller sende et par hold til et ekstra stævne. Så selv om det ikke er mange penge, kan de forhåbentlig hjælpe til at fastholde de unge i idrætten, siger Visti Nørgaard og tilføjer, at Grauballe UGF de seneste år både har kørt med underskud og hævet kontingentet. I Lejre hæftede man sig også ved DIF-undersøgelsen. Den sjællandske kommune mellem Roskilde og Holbæk landede nemlig som nummer 93 og sidst, og det er, som Claus Jørgensen, SF er og formand for Kultur- og Fritidsudvalget, udtrykker det, ikke den bedste placering. Idræt er et vigtigt område, og derfor gør sådan en undersøgelse naturligvis indtryk. Placeringen har inspireret os til at invitere idrætsforeningerne til at deltage i et dialogforum. Her diskuterer vi, hvor vi skal hen med idrætten. Hvordan kombinerer vi eksempelvis kommunens interesser med de små lokalsamfund, siger Claus Jørgensen. IDRÆT ER ET VIGTIGT OMRÅDE, OG DERFOR GØR SÅDAN EN UNDERSØGELSE NATURLIGVIS INDTRYK Claus Jørgensen (SF), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Lejre Kommune MÅLLØS OG EKSTREMT TILFREDS I DIF er den idrætspolitiske chef Poul Broberg overvældet over kommunernes reaktion på undersøgelsen. Ud over de konkrete eksempler fra Silkeborg, Køge og Lejre nævner han Hillerød og Sorø som kommuner, hvor undersøgelsen er blevet brugt til at skabe bedre dialog. IDRÆTSFORENINGER I DANMARK RAMMER OG VILKÅR DIF-undersøgelsen bedømte og rangerede kommunerne på baggrund af 22 forskellige parametre inden for fire hovedområder: Økonomi, faciliteter, idrætspolitik og frivillighed. En del af bedømmelsesgrundlaget var baseret på tilgængeligt statistisk materiale, en anden del var mere subjektiv og baserede sig på besvarelser fra tusindvis af idrætsforeninger. I SILKEBORG Bygger de haller i tre landsbyer Etablerer de Søsportens Hus (til roere og padlere) Anlægger de kunstgræs på Stadion, så banen ikke kun er forbeholdt SIF s førstehold Forbedrer de forhold for svømmere Hæver de aktivitetstilskuddet I KØGE Er foreningerne kommet med bidrag til den nye idrætsstrategi gennem en idræts- og motivationsundersøgelse Har syv foreningsfrivillige været med til at formulere idrætsstrategien Skal 75 procent af borgerne være idrætsaktive i 2025 (71 procent i dag) Skal 50 procent af borgerne være aktive i en idrætsforening i 2025 (32 procent i dag) I LEJRE Bruger de 15 millioner kroner til ny hal i Kr. Hyllinge Afsætter de penge til renovering af kommunens øvrige haller Etablerer de mindst to nye kunstgræsbaner Inviterer de idrætten til at deltage i et nyt dialogforum Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvorfor Eurovision 2014 overskred budgettet, og hvem der havde ansvaret Idrætten er blevet løftet og bliver nu inviteret til at sidde med omkring bordet. Nu spørger kommunerne, hvad idrætten har brug for som det eksempelvis har været tilfældet i Køge, hvor idrætten har været med til at udforme den nye strategi, siger Poul Broberg og tilføjer: Jeg er nærmest målløs og ekstremt godt tilfreds. Effekten og omfanget af debatten overstiger langt det, vi havde forventet i DIF. Vi har vist, at vi gennem indsamling af viden og grundig analyse kan skabe debat fra Thisted til Helsingør og fra Frederikshavn til Lolland. Kan man forvente en ny undersøgelse op til kommunalvalget i 2017? Ja, helt sikkert.

7 7 NY SPORTSKANAL SATSER PÅ DANSKE TOPPRÆSTATIONER TV 2 s kommende nye sportskanal vil fokusere på danske atleter, der klarer sig godt internationalt, og kanalen kommer som udgangspunkt også til at indeholde meget forskellig sport. Det forsikrer TV 2 s sportschef, Frederik Lauesen. DIF og specialforbundene håber og tror på, at TV 2 holder ord. AF JACOB BECH ANDERSEN En hulens masse fodbold, håndbold ad libitum, cykling om sommeren, lidt motorsport og en sjat tennis fra de største turneringer. Sådan ser det danske mediebillede i grove træk ud, når det kommer til tv-dækning på sportsfronten. Der mangler ikke sport i fjernsynet, men tv-dækningen er - især på landsdækkende dansk tv - fordelt på ganske få sportsgrene. Det faktum har i årevis været en sten i skoen på DIF og ikke mindst de mange idrætsgrene og specialforbund, der sukker efter bare en anelse tv-tid. Men fra begyndelsen af 2015 er der måske grobund for lidt mere optimisme i forhold til en bredere tv-dækning af dansk idræt. TV 2 går således i luften med en helt ny sportskanal, der som overordnet målsætning har at satse på danske rettigheder, livebegivenheder, events og sportsjournalistik. Vi mener, vi har set et lille hul i markedet i forhold til sport i tv. Det her bliver en dansk sportskanal med overvejende fokus på danske toppræstationer, siger TV 2s sportschef Frederik Lauesen om den nye sportskanal. Vi vil præsentere en solid dækning af velkendte idrætsgrene, men vi vil også kigge på en del nye idrætsgrene, som vi via TV 2 s mange forskellige platforme vil forsøge at skabe begejstring omkring. Vi håber i det hele taget på at kunne bidrage til at højne dansk idræt. TV 2 s nye sportskanal kommer efter planen til at dyrke både den fast tilbagevendende ligasport og de store events, og der lægges sendetid til allerede indkøbte rettigheder som dansk ligahåndbold, slutrunder i håndbold og fodbold og OL. Der bliver imidlertid også plads til en solid dækning af dansk ishockey, basketball og svømning. Vi glæder os meget til blandt andet at dække de store svømmeevents, hvor de danske atleter jo gør det fantastisk i disse år. EM på kortbane i Boxen i Herning viste virkelig, at det var en begivenhed, som på mange måder egnede sig til tv. Men vi slutter ikke her. Vi vil gå efter mange rettigheder, hvor danskerne gør det godt, lyder det fra Frederik Lauesen. AFDÆMPET OPTIMISME TV 2 s udmelding om en bredere dækning på sportsområdet bliver modtaget med lettere afdæmpet begejstring og optimisme hos flere af DIF s 61 specialforbund. Skævvridningen af sportsdækningen på tv har fundet sted i mange år, og i 2006 konkluderede Idan i en stor rapport, at det kun er ganske få idrætsgrene, der opnår tv-tid. Ganske vist har undersøgelsen nogle år på bagen, men intet tyder på, at tendensen har ændret sig. Om skævvridningen af tv-dækningen af dansk idræt og den nye TV 2-kanal siger generalsekretær i Danmarks Motor Union (DMU), Kenneth Majkjær Mikkelsen: Sportsdækningen på dansk tv har i mange år været præget af konservatisme, og der har været en tendens til at spille på de meget sikre kort. Jeg tror og håber på, at TV2 s foreløbige udmeldinger holder også på sigt, men jeg kan også frygte en smule, at det hele i sidste ende bliver meget koncentreret om eksempelvis fodbold. Men overordnet set er det da særdeles positivt, at TV 2 har meldt sig på banen med en ny sportskanal. Kenneth Majkjær Mikkelsen forklarer, at der er flere årsager til specialforbundenes jagt på tv-dækning. Det handler om at kunne nå ud til en lidt bredere målgruppe end normalt for derved at kunne skabe interesse om sin sport. Og kommercielt er det naturligvis også vigtigt at have tv med på banen, når der skal skaffes sponsorer og afholdes mesterskaber, siger DMU-chefen, der håber på, at dansk motorsport kan blive en del af dækningen på den nye sportskanal. JEG KAN OGSÅ FRYGTE EN SMULE, AT DET HELE I SIDSTE ENDE BLIVER MEGET KONCENTRERET OM EKSEMPELVIS FODBOLD Kenneth Majkjær Mikkelsen, generalsekretær i Danmarks Motor Union

8 8 Vi ser meget gerne yderligere dækning af eksempelvis speedway og motocross og selvfølgelig også gerne nogle af vores andre aktiviteter. Omvendt kræver det også, at vi leverer varen for at få mere tv-tid. Hvis TV 2 stiller krav til de enkelte sportsgrene, der gerne vil på tv, er det helt forståeligt, og så må vi gøre, hvad vi kan, for at indfri dem. Nogenlunde samme holdning har man i Dansk Tennis Forbund. Vi er åbne over for mange muligheder omkring et samarbejde med TV 2. Og det er klart, at det er interessant med den nye kanal. Lige nu har vi nok flere forhåbninger, end vi har konkrete forventninger, siger Michael Tannis Beck, som er presseansvarlig i Dansk Tennis Forbund: Generelt lider tennissporten ikke direkte af manglende medieeksponering i Danmark specielt på grund af Caroline Wozniackis succes, men på den nationale scene så tennisforbundet gerne meget mere tv-dækning af eksempelvis den nationale liga og landskampe. Vi er klart interesserede i at finde frem til en aftale, så der med tiden kan komme national tennis på skærmen. Og så er det jo interessant, at TV2 har mange forskellige platforme at spille på, hvilket kan være med til at gøre hypen omkring den enkelte idrætsgren større, siger Michael Tannis Beck. INGEN FALSKE FORHÅBNINGER Hos TV 2 har man forståelse for, at mange specialforbund nu vil se med store hungrende tv-øjne efter kanalen. har kommercielle ambitioner, og derfor kigger vi da også på hvor seerne er, siger Frederik Lauesen. JEG VILLE LYVE, HVIS JEG SAGDE, AT VI IKKE OGSÅ HAR KOMMERCIELLE AMBITIONER Frederik Lauesen, sportschef TV 2 DIF har i årevis kæmpet for en bredere mediedækning af dansk sport ikke bare i forhold til reelle tv-transmissioner, men også i forhold til den daglige sportsnyhedsformidling, hvor der som regel også kun gives plads til et meget begrænset antal sportsgrene. Derfor hilser DIF s bestyrelsesmedlem og næstformand for Idrættens medieudvalg, Niels-Christian Levin Hansen, også den nye sportskanal hos TV 2 mere end velkommen: Vi er meget positive over for TV 2 s nye projekt, og det glæder os naturligvis, når vi hører, at de blandt andet kommer til at sende svømning og kajak, siger Niels-Christian Levin Hansen, og fortsætter: Vi har set forsøg tidligere med sportsmedier, der også satsede lidt bredere end normalt uden det store held, men TV 2 er en stor spiller på markedet, og derfor kan vi kun håbe og tro på, at de får succes med den nye kanal. For vi er i DIF sikre på, at der er et tv-publikum til mange forskellige slags idrætsgrene, hvis man griber det rigtigt an. Vi tror på, at der et stort potentiale i dansk sport bredt set, og derfor tror jeg også på, at vi kommer til at samarbejde med mange specialforbund. Omvendt vil jeg ikke give folk falske forhåbninger og love tv-tid til alle. Men som tidligere nævnt vil vi gå meget efter de idrætsgrene, hvor danskerne klarer sig godt, siger TV 2 s sportschef Frederik Lauesen. Danmark klarer sig blandt andet godt i bowling. Skal I ud at købe bowling-rettigheder? Det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, men der er mange ting, der kan have vores interesse, og det sagtens være idrætsgrene, som danskerne normalt ikke ser på tv. Vi har gode erfaringer fra Tour de France i 90 erne, som vi seermæssigt fik bygget op fra stort set ingenting. Hvad er risikoen for, at de intentioner, I har lige nu, alligevel går fløjten om et stykke tid, og I så ender med stort set kun at sende håndbold og fodbold? Jamen, håndbold kommer vi helt sikkert til at sende meget af, og der kommer også fodbold i første omgang den hollandske liga. Og vi vil gerne have endnu flere fodboldrettigheder. Jeg synes bare ikke, det ene udelukker det andet. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke også

9 9 LEDER DE FØRSTE 100 DAGE MED SKOLEREFORMEN AF KOMMUNIKATIONSCHEF STEEN DAHL PEDERSEN, DIF Onsdag den 12. november 2014 var undervisningsminister Christine Antorini og kulturminister Marianne Jelved kaldt i samråd i Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget for at svare på spørgsmål om skolereformen. Omdrejningspunktet for samrådet, indkaldt af Liberal Alliance som står uden for skoleforliget, var konsekvenserne af skolereformen for idrætsforeningerne. I DIF har vi den holdning, at reformer skal have tid til at virke, inden de store evalueringskanoner køres i stilling også længere tid end 100 dage. Men naturligvis er vi i tæt dialog med såvel specialforbund som idrætsforeninger om, hvordan implementeringen skrider frem af de dele af reformen, der angår idrætsforeningerne. Og det er en dialog, der afspejler et meget sammensat billede: Nogle steder går det godt, andre steder går det nogenlunde, og andre steder igen er der store udfordringer. De steder, hvor tilbagemeldingerne er positive, indsamler vi erfaringerne for at kunne dele dem på tværs af kommuner, specialforbund og idrætsforeninger. Hvor der er udfordringer, har vi forsøgt at grave ned i årsagerne. Svarerne viser, at der er forskellige grunde hertil. En væsentlig, der går igen mange steder, er manglende dialog mellem skoler og foreninger om reformen. Samme begrundelse viser sig med modsat fortegn de steder, hvor idrætsforeningerne oplever, at reformen er kommet godt ud over rampen: Her fremhæves netop god dialog og forberedelse som nøglen til et godt samspil mellem foreninger og skoler. Dialogen er vigtig af flere grunde. For det første for at inddrage de idrætsforeninger, der har lyst og kræfter til at medvirke til en mere fysisk aktiv skoledag på den enkelte skole. For det andet for at få løst de praktiske problemer og knaster, som reformen kaster af sig. Et eksempel er adgang til idrætsfaciliteter, hvor det nogle steder har været småt med dialogen, og hvor skoler har overbooket faciliteter for at være på den sikre side. Hvis tiderne sidst på skoledagen ikke bruges, og det samtidig går ud over foreningslivets adgang til faciliteterne er det en ren loose-loose-situation. Dialog går som bekendt begge veje. Derfor er der ikke meget perspektiv i at placere ansvaret for dialogen entydigt hos kommuner og skoler på den ene side eller hos foreningerne på den anden. Dialogen er et fælles ansvar. Af samme grund er det uacceptabelt, hvis foreninger bliver mødt med det standardsvar, at skolen ikke har tid til at drøfte samspil med det lokale foreningsliv. Samspillet i den åbne skole mellem skoler og foreninger er et centralt element i loven og ikke noget man bare kan vælge til eller fra. Ét sted, hvor loven placerer et entydigt ansvar, er i forhold til det overordnede koordineringsansvar for dette samspil. Det ligger hos kommunen. De foreløbige erfaringer viser dog, at det langt fra er alle kommuner, der har påtaget sig dette ansvar. Det har vi rejst over for KL. I DIF deltager vi aktivt i arbejdet på at indarbejdet mere idræt, motion og bevægelse i folkeskolen. Vi har indgået partnerskabsaftaler om udvikling af modeller for samarbejde mellem skoler og foreninger med Slagelse og Aalborg Kommuner og har endnu et kommunalt partnerskab på vej. I disse kommuner er der igangsat ambitiøse initiativer rettet mod skoler og foreningsliv, som kan inspirere andre kommuner. Vi vil løbende formidle erfaringerne fra partnerskaberne og fra andre gode initiativer, så flere kommuner kan se gevinsterne ved et integreret samarbejde mellem kommune, skoler og foreninger. Læs mere på hvor vi deler vores viden om reformen. DIF Opinion udgives af Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby 4. årgang. Nr Følg DIF Opinion på dif.dk og DIF s facebook-side Redaktion Ansvarshavende redaktør: Steen Dahl Pedersen, sdp@dif.dk Redaktør: Lars Hestbech, lhe@dif.dk Journalist: Jacob Bech Andersen, jaa@dif.dk Analyse: Martin Borch, mbo@dif.dk Layout: Formegon Aps Redaktion afsluttet: 19/