LOKALPLAN LINDHOLM STATION NØRRESUNDBY

Transkript

1 LOKALPLAN LINDHOLM STATION NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING APRIL 2002

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelserne med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks Aalborg Telefon Forsidebilledet viser banearealet ved Lindholm Station, set fra Viaduktvej Aalborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens formål...5 Lokalplanens baggrund...6 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanområdet...7 Lokalplanområdets omgivelser...7 Nærbanestationens design og udformning...8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...10 Forholdet til kysten...10 Kommuneplanen...10 Lokalplan Bolig- og befolkningsprognose...11 Kollektiv trafik...11 Tekniske anlæg...11 Miljøforhold...11 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...14 Lokalplanen Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...22 Forholdet til lokalplan Retsvirkninger...23 Vedtagelse...23 Tinglysning...24 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A...25 Støj fra erhverv, Bilag B...27 Støj fra trafik, Bilag C...29 Parkeringsnormer, Bilag F...31 Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Redegørelse Viaduktvej Stationsvej Nord Thistedvej Lindholm Brygge Kummerowsvej Strand Allé Gadegårdsvej jernbane Lokalplanområdets afgrænsning. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at give mulighed for, at et område mellem Thistedvej og Stationsvej kan omdannes til en nærbanestation, og at der kan etableres et kvarterscenter ved autoforhandler "Bøgilds Auto". Lokalplanen fastlægger bestemmelser om, at nybyggeri skal opføres i en skala og med proportioner, der harmonerer med bebyggelsen på DAC-området, og at dele af den nye bebyggelse opføres som randbebyggelse langs Thistedvej. April

6 Redegørelse Lokalplanens baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske om at etablere en nærbanestation på området. Nærbanestationen omfatter standsningssted for tog og busser samt parkering for cykler og biler. Lindholm Station er den første af seks nye nærbanestationer, der skal forbinde Skørping i syd med Lindholm i nord. Placeringen ved "Bøgilds Auto" er sket efter forudgående debat i juni Nærbanestationens placering er valgt på grund af den centrale beliggenhed for bolig- og erhvervsområder. Endvidere er der i lokalplanens omgivelser gode muligheder for at afvikle trafikken og etablere gode parkeringsforhold. Industriområdet ved DAC er i fuld gang med en byomdannelse til et større erhvervs- og boligområde, som har ændret hele området radikalt. Boulevarden, Lindholm Brygge, er blevet et vigtigt og markant element for bydelen. Det tilstødende område ved Thistedvej er på vej til en lignende fortætning. På Thistedvej vil der blive opført en randbebyggelse til plejehjemsboliger. Lokalplanens indhold I forbindelse med anlæggelse af nærbanestationen ønskes der også gennemført en byomdannelse, så området kommer til at hænge sammen med DACområdet og bebyggelsen langs Thistedvej, og så der kan etableres en visuel kontakt mellem Stationsvej og Thistedvej. Lindholm Station er det sidste stoppested i nord. Stationen indrettes så det bliver muligt at komme dertil gående, cyklende, i bus eller i bil, for at tage nærbanen videre mod Skørping. Der bliver i alt 8 stoppesteder. Omdannelsen af DAC-området indebærer, at der kan opføres ca. 400 boliger og ca nye arbejdspladser. Lindholm Station vil også være med til at øge kundeunderlaget for butikker. Der placeres derfor et kvarterscenter ved stationen. Der vil blive mulighed for etablering af en dagligvarebutik samt mindre udvalgsvarebutikker. Endvidere kan der langs Thistedvej indrettes ungdomsboliger, kontorer, service o.l. Det er ikke muligt at anlægge de fornødne opholdsarealer i lokalplanområdet, men der er gode muligheder for ophold tæt på bebyggelsen, i det grønne anlæg ved Stationvej og ved fjorden. Lindholm Brygge på DAC-området ønskes forlænget op på nærbaneområdet, så der bliver en direkte forbindelse ned til fjordområdet. På nord-øst siden af Thistedvej ønskes der en fortsættelse af randbebyggelsen som en ryg mod baneområdet. I randbebyggelsen på lokalplanområdet åbnes der op for indkig til jernbanen, så den visuelle kontakt med nærbanestationen bliver mulig. Den nye boulevard på DAC-arealerne - Lindholm Brygge. Alle stationer på Aalborg Nærbane skal fremstå med fælles designmæssige træk, der i skala, kompleksitet og udførelse afspejler det område, den pågældende station er beliggende i. 6 April 2002

7 Redegørelse Passage over sporet anlægges i niveau. Der er senere mulighed for at lave en tunnel under jernbanesporet med tilhørende ramper og elevatorer. Parkeringsarealerne skal fremstå som grønne elementer. Ved kvarterscenteret etableres der kundeparkeringspladser. Langs jernbanen er der mulighed for langtidsparkering for de rejsende med nærbanen. Langs jernbanen findes også standsningssteder for busser. Gennemførelsen af lokalplanen betinger, at eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet nedrives. Lokalplanområdet Lokalplanområdet, som er vist på luftfotoet side 5, omfatter arealet ved "Bøgilds Auto" - Thistedvej 55, et smalt område langs jernbanen hen til den offentlige parkeringsplads ved Viaduktvej samt et område nord for ejendommene Thistedvej Det samlede areal er på ca m 2. Ankomst til området fra Thistedvej. Den eneste bebyggelse på lokalområdet er en rund 1- etages udstillingsbygning for "Bøgilds Auto". Den nordlige del af området gennemskæres af et banespor. En del af området er i dag udlejet på korttidskontrakter som havelodder for ejendommene Thistedvej Lokalplanområdets omgivelser Umiddelbart syd for området ligger et nyt byområde ved det tidligere industriområde for Dansk Andels Cement S.m.b.a. Området er på vej til at blive fuldt udbygget. Fra rundkørslen på Thistedvej til fjorden er der etableret en markant boulevard, som har stor betydning for områdets omgivelser. "Bøgilds Auto". April

8 Redegørelse De nye bebyggelser på DAC-området er i forskellige højder. DAC-bebyggelsen ved Thistedvej kan opføres i 2-4 etager. Billederne er gode eksempler, der viser idealerne for ny bebyggelse og anlæg inden for lokalplanområdet. På ejendommen Thistedvej kan der opføres en plejehjemsbebyggelse i 3 etager. Byggeriet forventes sat i gang i starten af Ejendommene Thistedvej er mindre enfamiliehuse. Nærbanestationens design og udformning Det primære adgangsareal for fodgængere udlægges som et gennemgående klinketæppe i stationsområdet. Krydsende trafikstrømme skal respektere fodgængerne. Ved Thistedvej og Stationsvej opstilles en markering, der skal signalere nærbanestationens placering. Stationsområdet markeres på afstand af løvtage. Klinketæppe. Eksempler på løvtag. 8 April 2002

9 Redegørelse Eksempler på indretning af en nærbanestation. På illustrationerne ses klinketæppet, løvtaget og informationsstandere. April

10 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er beliggende inden for kystnærhedszonen, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Ifølge planloven skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Inden for området giver lokalplanen ikke mulighed for at opføre bebyggelse, der er højere end den bebyggelse, der allerede er vest for området, og der er ikke visuel kontakt mellem fjorden og området. Derfor vil lokalplanen ikke medføre ændringer i henhold til kystlandskabet. Kommuneplanen Lokalplanen omfatter dele af følgende rammeområder: R4 og T1, Voerbjergvej-kvarteret, samt D1, D5 og T1, Thistedvej-området. Lokalplanen er med hensyn til anvendelse og bebyggelsesprocenter ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er derfor udarbejdet tillæg nr til kommuneplanen, der sikrer overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. Der er lavet et nyt rammeområde C11, Thistedvejområdet. Rammebestemmelser og rammegrænser er ændret for D1, Thistedvej-området. Der er lavet ændringer i rammegrænserne, men ikke i rammebestemmelserne, for R4 og T1, Voerbjergvej-kvarteret samt for D5 og T1, Thistedvej-området. Kortet viser kommuneplanens fremtidige rammegrænser i det område, der berøres af kommuneplantillæg nr Lokalplanens område er vist med grå tone. Kommuneplantillægget er vist bagest i lokalplanen. 10 April 2002

11 Redegørelse Lokalplan Lokalplan , tinglyst den 13. august 1985, ophæves med vedtagelse af lokalplan inden for denne lokalplans område. Bolig- og befolkningsprognose Det skønnes, at der kan opføres 36 ungdomsboliger inden for området. Kollektiv trafik Den nye Lindholm Station vil blive et centralt knudepunkt for den kollektive trafik i Lindholm-området, idet skift mellem tog, bus, cykel og bil etableres. Når Aalborg Nærbane tages i drift, vil Lindholm Station blive betjent af regional busser og bybusser. Tekniske anlæg Ny bebyggelse skal tilsluttes det kommunale fjernvarmenet. Miljøforhold A. Grundvand Der stilles ingen særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse med den fremtidige anvendelse. B. Fjernvarme Bebyggelse i lokalplanområdet skal tilsluttes det kommunale fjernvarmeværk. C. Kloakering Kommunens spildevandsplan skal ændres, således at de dele af lokalplanområdet, hvorfra der skal afledes spildevand og overfladevand, medtages un- Jernbanesporarealer inden for lokalplanområdet. April

12 Redegørelse der spildevandsplanens opland, hvorimod grønne områder og selve banelegemet ikke medtages under spildevandsplanens opland. Området separatkloakeres. Overfladevand fra lokalplanområdet skal inden afledning til offentlig kloak forsinkes i bassin, fortrinsvis rørbassin, inden for lokalplanområdet. Fra forsinkelsesbassinet må der højst afledes 10 l/s. Afledning skal ske til den eksisterende overfladevandsledning i Thistedvej. Separat spildevand fra lokalplanområdet skal afledes til den eksisterende offentlige pumpestation Bendtsensvej 6. Spildevand fra lokalplanområdet ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Under regn udledes overfladevand fra området til Limfjorden. D. Miljømanual Aalborg Kommune har udarbejdet en miljømanual, som omfatter det støttede boligbyggeri. E. Jordforurening I lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, herunder jernbaneaktiviteter, der kan have forårsaget jordforurening. Området eller dele af området kan endvidere være forurenet fra diffuse kilder som fx biltrafik og industrielle aktiviteter uden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune har ikke kendskab til, at der er gennemført forureningsundersøgelser inden for lokalplanområdet. Det kan ikke udelukkes, at Nordjyllands Amt kortlægger arealer inden for lokalplanområdet i henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999). Opgravning og flytning af forurenet jord, jord fra kortlagte arealer eller jord fra arealer, som anvendes til offentlig vej, skal anmeldes til Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet. Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det pågældende amtsråd og den pågældende kommunalbestyrelse, hvor jorden ønskes genanvendt. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og Aalborg Kommunes tekniske forvaltning underrettes. Nordjyllands Amt vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. F. Trafik- og jernbanestøj Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod støjgener fra Thistedvej og jernbanen. Årsdøgnstrafikken på Thistedvej er mellem og køretøjer pr. døgn, og der forekommer boliger med en støjbelastning på mere end 65 db(a). Området er således belastet af støj fra biltrafik, der væsentligt overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænser. Når der alligevel tillades opførelse af ungdomsboliger, er det, fordi det set ud fra en planlægningsmæssig synsvinkel er en god og bynær placering tæt ved kollektiv trafik. For at fastholde en blandet bymæssig anvendelse kan der indpasses boliger i området med støjniveauer som angivet i Bilag C, skema 2 for grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Støj fra jernbaner reguleres efter de retningslinjer, som er angivet i Bilag C, skema 3. For at overholde grænseværdierne for det indendørs støjniveau kan det være nødvendigt med en særlig lydisolering af bebyggelsen. For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj. (p.t. Nr. 3/1984 Trafikstøj i boliger og Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner.) 12 April 2002

13 Redegørelse G. Amtets VVM screening Amtet har taget stilling til, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet af større anlæg) for nærbanestationen, idet de miljøpåvirkninger nærbanen medfører, ikke vurderes at medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Her følger et kort resumé af amtets undersøgelser, idet der henvises til amtets notat Beslutning om VVM-pligt for etablering af en jernbanestation i Lindholm, amtets journal nr Som en følge af etableringen af nærbanen bliver strækningen mellem Aalborg H og Lindholm Station omfattet af Banestyrelsens støjpulje. Dette indebærer, at støjbelastede boliger bliver omfattet af muligheden for at få tilskud til støjisolering. Eventuelle tilskud fastlægges ud fra kriterier, der er aftalt mellem Miljøstyrelsen og Banestyrelsen, og som i øvrigt anvendes ved gennemførelsen af støjreduktionen langs de største jernbanestrækninger (hovedbanerne). Støj fra stationsområdet Lindholm station bliver endestation for nærbanen, og derfor er der et vendespor i tilknytning til stationen. Støjen fra stationsområdet ventes at komme fra tog, der kører frem og tilbage mellem perron og vendespor, trafikstøj fra busser og biler på forpladsen, samt kørsel ved stationens parkeringspladser. Endeligt vil der i en periode, indtil der er etableret en tunnel under jernbanen, være opsat højtalere, der advarer folk mod at passere sporene når der kommer tog. Busbetjeningen forventes at medføre op til maks. 8 busser mere pr. time i myldretiderne i forhold til i dag. Når togene rangerer på vendesporet vil det tage skønsmæssigt 4 minutter, og det foregår i lav hastig- Lokalplanområdets naboer. April

14 Redegørelse hed, hvorfor støjen er minimal i forhold til den normale togdrift. Området er i forvejen præget af bilstøj. Selv om der forventes en øgning af trafikken som følge af nærbanestationen, vurderes det samlet, at støjen fra tog, biler og busser ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til situationen i dag. Støj fra jernbanen Antallet af tog mellem Aalborg og Lindholm Stationer vil blive mere end fordoblet frem til år 2006 i forhold til trafikken i Nord for Aalborg Station er det alene etableringen af Lindholm Station som medfører trafikstigningen. Banestyrelsen har beregnet, at de boliger som bliver støjbelastede af den øgede trafik, alle ligger på strækningen mellem Vesterbro og Kastetvej. Disse boliger er allerede støjbelastede af togtrafikken. Det forventes, at den maksimale støj bliver uændret, fordi der kommer flere, men mindre støjende, tog. Samlet vurderes det, at der ikke bliver flere støjramte boliger pga. nærbanen, og det findes ikke nødvendigt at belyse forholdet yderligere ved en VVM-procedure. Ved etablering af Lindholm Station bliver de støjramte boliger omfattede af muligheden for at få tilskud til isolering mod støj fra en støjpulje. Støjpuljen administreres af Banestyrelsen, som også opstiller kriterier for, hvordan midlerne skal bruges. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Vej- og trafikforhold Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (færdselslovens 100). arealet ansøge Nordjyllands Amt om tilladelse, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Endvidere skal ejer eller bruger af et kortlagt areal ansøge Nordjyllands Amt om tilladelse, før man påbegynder et bygge- og anlægsarbejde, hvis arealet er fastlagt af amtet som indsatsområde eller hvis arealet anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller institution. Nedgravede forsyningsledninger Inden for lokalplanens område er der forskellige nedgravede ledninger. Nogle er tinglyste og andre er ikke. Tinglyste ledningers beliggenhed og ejere fremgår af tingbogen, hvorfor der henvises hertil. Utinglyste ledninger kan være svære at skaffe sig kendskab til. Der opfordres til, at man henvender sig til ejendommens ejer, samt til de mulige ledningsejere, fx DSB, telefonselskaber, kabel-tv, el-, vand, varme- og gasforsyningsselskaber, forud for gravning i området. Forsyningsvirksomhederne gør opmærksom på, at Fjernvarmeforsyningen har ledninger tværs gennem hele området, idet ledningerne er ført over baneterrænet fra Stationsvej til Thistedvej langs skellet til Thistedvej 53. Ledningstracéet er 3 m bredt og centreret omkring ledningen. Tracéet skal respekteres ved fremtidige bygge- og anlægsarbejder. Ledningerne er ikke tinglyste. Ledningerne berører lokalplanens byggefelter. Der kan rekvireres en ledningsplan hos Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning. Jordforurening Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bolig, skal ejer eller bruger af 14 April 2002

15 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. April

16 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at området kan anvendes til nærbanestation og kvarterscenter, at ny bebyggelse, beplantning, belysning og skiltning udtrykker en samlet helhed i udformning og materialevalg, at området får en arkitektonisk sammenhæng med DAC-området at der udlægges arealer til veje, og at der udlægges arealer til parkering, der skal indpasses harmonisk i området. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1 og 2. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Lindholm By, Lindholm Del af 12 u, del af 47 c, del af 49 d, del af 49 e, del af 49 f, del af 49 g, del af 87, del af 90 a, del af offentlige vejarealer "a", "h", "k", "o", "æ" og "ax", samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i områderne A, B, C og D. Se Bilag 1 og 2. Område A omfatter hovedsagelig kvarterscenteret med holdepladser for busser og servicefunktioner for passagerer til nærbanen. Område B omfatter holdepladser for busser og servicefunktioner for busser og nærbane samt stier, veje og parkeringsanlæg. Område C omfatter perronerne til nærbanen. Område D omfatter jernbanesporarealer. 2.3 Zoneforhold Den del af lokalplanens område, der er i landzone, overføres til byzone. Ved bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres følgende arealer fra landzone til byzone: Lindholm By, Lindholm del af matr.nr. 12 u: ca m 2 del af matr.nr. 87: ca. 50 m 2 del af matr.nr. 90 a: ca m 2 3. Arealanvendelse 3.1 Område A * Boliger #1 * Kontorer * Restauranter #2 * Butikker #3 * Klinikker (ikke dyreklinik) * Service * Undervisning * Offentlige formål (lokaler og anlæg, der er nødvendige for områdets anvendelse til nærbane- og busstation). * Tekniske anlæg (parkering, cykelparkering) #4 #1 Boliger kan kun etableres i byggefelt 3 i den overliggende bygning. På 4. etage må der kun etableres tagterrasse, depoter, vaskeri o.l. til boligerne. #2 Restauranter kan kun etableres i byggefelt 1, 2 og 4. #3 Området er udlagt til kvarterscenter med mulighed for at opføre en dagligvarebutik med et maksimalt bruttoetageareal på 750 m 2. Dagligvarebutikken kan kun etableres i byggefelt 1 og April 2002

17 Planbestemmelser Såfremt der etableres øvrige butikker må den enkelte butiks bruttoetageareal ikke overstige 200 m 2. Butikker kan opføres i byggefelt 1, 2 og 4. #4 Der kan kun etableres tekniske anlæg til nærbanedriften og til områdets forsyning i øvrigt. Område A er udlagt som kvarterscenter. Byggefelterne fremgår af Bilag 2 og figur Område B * Tekniske anlæg #1 * Transport og lignende #2 #1 Der kan kun etableres tekniske anlæg til nærbanedriften og til områdets forsyning i øvrigt. Der kan etableres p-pladser som vist på Bilag 2. #2 Kun bus- og nærbanestation. 3.3 Område C * Tekniske anlæg #1 * Transport og lignende #2 #1 Der kan kun etableres tekniske anlæg til nærbanedriften. #2 Kun bus- og nærbanestation. 3.4 Område D * Tekniske anlæg (jernbanesporareal). 4. Udstykning 4.1 Grundstørrelse Transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning kan uanset byggelovens bestemmelser om mindste grundstørrelser udstykkes som sokkelgrunde. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Byggefelter Bebyggelsen skal placeres inden for byggefelterne, som er vist på Bilag 2 og figur 1. Lokalplanen fastlægger i alt 6 byggefelter af varieret størrelse inden for lokalplanområdet. 5.2 Område A Byggelovens bestemmelser om afstand og højder til naboskel samt skrå højdegrænseplan er ikke gældende for bebyggelse inden for de på Bilag 2 markerede byggefelter 1, 2, 3, 4 og 5. Byggefelt 1 Inden for byggefelt 1 kan der opføres en bebyggelse i maksimalt 1 etage. Bygningshøjden må maksimalt være 4 meter. Bebyggelsens nordvestlige facade skal være sammenfaldende med byggefeltets nordvestlige afgrænsning. byggefelt 3, 4. etage byggefelt 3 maks. højde 13,5 m byggefelt 2 byggefelt 1 Figur 1. Byggefelternes placering set som facader fra Thistedvej. April

18 Planbestemmelser Byggefelt 2 Inden for byggefelt 2 kan der opføres en bebyggelse i maksimalt 1 etage. Bygningshøjden må maksimalt være 4 meter. Bebyggelsens sydøstlige gavl skal være sammenfaldende med byggefeltets sydøstlige afgrænsning. Byggefelt 3 Inden for byggefelt 3 kan der opføres en bebyggelse i maksimalt 3 etager (inklusiv stueetagen) + en tilbagetrukket tagetage på højst 450 m 2. Bygningshøjden må maksimalt være 13,5 meter. Byggefeltets nedre horisontale afgrænsning er fastlagt af højden af byggefelt 1 og 2. Se figur 1. ære Byggefelt 4 Inden for byggefelt 4 kan der opføres en bebyggelse i maksimalt 1 etage. Bygningshøjden må maksimalt være 4 meter. Byggefelt 5 Inden for byggefelt 5 kan der opføres en bygning til en pumpestation i maksimalt 1 etage. Bygningshøjden må maksimalt være 3,5 meter. Under anlægsfasen vil der være behov for at gå ud over byggefeltet. 5.3 Område C Byggelovens bestemmelser om afstand og højder til naboskel samt skrå højdegrænseplan er ikke gældende for bebyggelse inden for det på Bilag 2 markerede byggefelt 6. Byggefelt 6 Inden for byggefelt 6 kan der opføres en bygning til en pumpestation i maksimalt 1 etage. Bygningshøjden må maksimalt være 3,5 meter. Under anlægsfasen vil der være behov for at gå ud over byggefeltet. Idéskitse til bebyggelsens udformning. Skitsen viser ikke 4. etage, hvor der kan etableres depoter og tagterrasse. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Bebyggelsens udseende, hele området Bebyggelse og indretning af ubebyggede arealer skal skabe en god helhedsvirkning med hensyn til bebyggelsesudtryk, materialer og farver i samspil med den nye bebyggelse på Lindholm Brygge. 6.2 Facader, område A Byggefelt 1 Bygningsoverflader skal udføres som pudset eller vandskuret murværk, beton eller glas i en sort nuance. Mod gader og pladser skal der i facaden mindst være åbninger i 1/3 af facaden. Butiksfacader skal fremstå med vinduer, som ikke må blændes ved tilklæbning eller lignende. Byggefelt 2 Bygningsoverflader skal udføres som pudset eller vandskuret murværk, beton eller glas i en sort nuance. Mod gader og pladser skal der i facaden mindst være åbninger i 1/3 af facaden. 18 April 2002

19 Planbestemmelser Butiksfacader skal fremstå med vinduer, som ikke må blændes ved tilklæbning eller lignende. Byggefelt 3 Facaderne mod gader og pladsen skal udføres i en let konstruktion, fx i glas, stål eller aluminium. Gavlene skal fremtræde som murværk uden åbninger. Byggefelt 4 Bygningsoverflader skal udføres som pudset eller vandskuret murværk, beton eller glas i en sort nuance. Dele af byggefelt 4 kan udføres alene som overdækning uden facader. Byggefelt 5 Materialevalg og udformning skal harmonere med den arkitektoniske helhedsløsning for nærbanestationens udstyr. 6.3 Facader, område B Inden for området skal mindre læskure, bænke, venterum og lign. til nærbanestationens drift udføres i godkendte materialer og farver. 6.4 Facader, område C Byggefelt 6 Materialevalg og udformning skal harmonere med den arkitektoniske helhedsløsning for nærbanestationens udstyr. 6.5 Tage, byggefelt 1, 2, 3 og 4 Tage skal udføres som flade tage eller med en taghældning på maksimalt 17 o. Tagbeklædning skal udføres som tagpap eller pladebeklædning i stål, zink eller kobber. Tagene på bygningerne i byggefelt 1 og 4 skal i materialevalg og udformning være ens og fremstå som ét sammenhængende tag. 6.6 Vinduer, byggefelt 1, 2, 3 og 4 Vinduesrammer og karme skal udføres af træ, metal eller som en kombination af de to materialer. 6.7 Elevatorhuse og lign. Elevatorhuse samt rækværker i forbindelse med gangtunnel og rampe skal være transparente over niveau. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Udseende Ubebyggede arealer skal ved valg af beplantning, befæstelsesmaterialer og lignende udføres med samme præg og udseende inden for hele lokalplanområdet, og samtidig også ses i sammenhæng med kvalitetsniveauet af de ubebyggede arealer på DACområdet. Eksempel på belysning. Område A Inden opførelse af bebyggelsen inden for område A skal en samlet plan for indretning af cykelparkering og parkering, anbringelse af udstyr til nærbanestationen og dagligvarebutikken godkendes af Aalborg Kommune. April

20 Planbestemmelser 7.2 Belægninger og befæstelse Fra Stationsvej til Thistedvej udlægges areal til et klinketæppe. Klinketæppet anlægges ikke på sporarealer og spornære perronarealer. Klinketæppets krydsning af vejbanen skal ske i et godkendt materiale. Klinketæppet skal anlægges i en gul nuance som et markerende element. Område A På klinketæppet må der kun opstilles elementer til markering af nærbanestationen, belysning, bænke, affaldskurve samt trafikregulerende pullerter. Område C På klinketæppet må kun opstilles elementer til markering af nærbanestationen, servicevæg for billetmaskiner/trafikinformation, belysning, bænke, affaldskurve samt trafikregulerende pullerter. Trappe- og elevatoranlæg til en fremtidig tunnel kan placeres på klinketæppet. 7.3 Opholdsarealer Inden for lokalplanområdet er det ikke muligt at anlægge de nødvendige opholdsarealer på egen grund. Opholdsarealerne skal anlægges som altaner/tagterrasse. 7.4 Belysning Armaturer langs vej a-b skal vælges, så de harmonerer kvalitetsmæssigt med armaturerne på Lindholm Brygge. På klinketæppet må lyspunktshøjden på de opstillede armaturer ikke overstige den færdige facadehøjde på bygningen i byggefelt Skiltning Område A Facadeskiltning skal udføres med "løse bogstaver" uden brug af baggrundsplade og kassette. Belysning skal integreres i skiltningen. Der må kun opsættes et udhængsskilt på hver facade. Udhængsskiltet må ikke være større end 0,50 m 2. På området må der ikke opsættes flagstænger til reklameflagning eller vimpler og flag på facader. Der må ikke opsættes billboards. Der kan opstilles ét fritstående standerskilt som har til hovedformål at signalere stationens placering i området. Standerens placering, størrelse og eventuel belysning skal udformes således, at det ikke virker skæmmende eller er til ulempe for trafik og boliger. Standeren må ikke være højere end 4,0 meter. Område A, B og C Der kan opsættes informationstavler over perroner og lignende, der er nødvendige for bus- og nærbanetrafikken. 7.6 Udendørs oplag, område A, B og C Udendørs oplag må ikke finde sted. 7.7 Overdækninger/perrontage Der kan etableres overdækninger/perrontage inden for område A, B og C. Overdækningerne skal fungere som tage for cykelparkering samt ventende bus- og togpassagerer. Tagene skal udformes som lette konstruktioner, der tilpasser sig bygninger og inventar inden for området i øvrigt. 7.8 Træbeplantning På parkeringsarealerne, langs adgangsvej a-b samt i den nordlige del af område C mod Stationsvej skal der anlægges løvtag. 7.9 Støjafskærmning Der kan etableres støjvolde og hegn inden for lokalplanområdet til mindskelse af støj fra jernbanen. 20 April 2002

21 Planbestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til området skal foregå fra Thistedvej (rundkørsel ved Lindholm Brygge) ad vej a-b-c. Buskørsel sker ad vej a-b-c samt ad vej c-d. Vejadgang til ejendommene Thistedvej skal foregå ad vej b-e-f. Vejadgang til Thistedvej 57 og Bendtsensvej 1-5 sker ad vej e-g. Den principielle beliggenhed af de nævnte vejadgange fremgår af Bilag Veje Der udlægges areal til vej a-b-c og c-d samt vej b-ef med en principiel beliggenhed som vist på Bilag 2. Vejene udlægges med følgende bredder: a-b: 22,00 meter b-c: 20,00 meter c-d: 12,00 meter b-e-f: 9,00 meter Vej e-g er udlagt. Vejbredderne er fra bagkant fortov til bagkant fortov. 8.3 Stier Der udlægges areal til stier f-h og h-i med en beliggenhed som vist på Bilag 2. Stierne udlægges med følgende bredder: f-h: 5,00 meter h-i: 3,50 meter 8.4 Parkering Inden for lokalplanområdet skal der udlægges areal til følgende parkering: Ungdomsboliger: 1 p-plads pr. 4 boligenheder Detailhandel: 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal i øvrigt Øvrige butikker: 1 p-plads pr. 50 m 2 Restauranter: 1 p-plads pr. 10 siddepladser Kontorer: 1 p-plads pr. 50 m 2 Service: 1 p-plads pr. 50 m 2 Klinikker: 1 p-plads pr. 50 m 2 Arealer reserveret til parkering er vist på Bilag Nærbanestation Delområde C udlægges til nærbanestationens perron som vist på Bilag Tekniske anlæg 9.1 Ledninger i jord El-, telefon- og antenneforsyning skal fremføres i jordkabler. 9.2 Antenneanlæg Der må ikke fremføres eller opsættes installationsanlæg, TV-kabler, TV-antenner m.v. synligt på bebyggelsens facader. 9.3 Opvarmning Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme. 9.4 Kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal separatkloakeres. Separat overfladevand fra lokalplanområdet skal inden afledning til offentlig kloak forsinkes i bassin, fortrinsvis rørbassin, inden for lokalplanområdet. Fra forsinkelsesbassinet må der højst afledes 10 l/s. 10. Miljø 10.1 Virksomhedskategorier Der må kun etableres virksomheder inden for miljøklasse 1-2, jf. skemaet Erhvervskategorier, Bilag A. Der kan fastsættes grænseværdier for den støjbelastning virksomheden må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomhederne fremgår af Bilag B. April

22 Planbestemmelser 10.2 Trafikstøj Ny og ændret anvendelse skal sikres mod støjgener fra vejtrafik og jernbane. For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at ny bebyggelse skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) i boliger og 35 db(a) i kontorer, jf. Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for støj fra trafik, jf. Bilag C. Forholdet til lokalplan Lokalplan , tinglyst den 13. august 1985, ophæves med vedtagelse af lokalplan inden for denne lokalplans område. Det udendørs støjniveau fra vejtrafikken overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier, og der må derfor påregnes særlig støjisolering af bebyggelsen for at oveholde grænseværdierne for indendørs støjniveau. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning Fælles anlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før der er indrettet friarealer og parkeringspladser i overensstemmelse med punkt 7.2, 7.3 og Ubebyggede arealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før områdets ubebyggede arealer er med belægninger og beplantning er sikret et ordentligt udseende. 22 April 2002

23 Planbestemmelser Retsvirkninger Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod fx ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen fortrænger private tilstandsservitutter, der strider mod planen. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkning. April

24 Tinglysning 24 April 2002

25 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. April

26 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter 1-2 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand April 2002

27 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. April

28

29 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. April

30 Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 4. Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation med en afgrænsning på 55 db er vist i regionplanen. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 db(a) Andre rekreative områder uden overnatning: 55 db(a) Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 db(a) 30 db(a) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 4: Grænseværdier for flystøj. 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. 30 April 2002

31 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. April

32

33 Matrikelkort: Bilag 1 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE OMRÅDEGRÆNSE AREAL DER OVERFØRES TIL BYZONE Lokalplanskabelon A3-bilag version 3 Ejerlav: Lindholm By, Lindholm AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1: m 100 m

34 Arealanvendelse: Bilag 2 Nord BYGGEFELTERNES STØRRELSE: SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE OMRÅDEGRÆNSE BYGGEFELT 1, 2, 4, 5 og 6 BYGGEFELT 3, overliggende bygning Lokalplanskabelon A3-bilag version 3 VEJAREAL PARKERINGSAREAL STIFORBINDELSE KLINKETÆPPE PRINCIPIEL IND- OG UDKØRSEL IND- OG UDKØRSEL BUS AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1: m 100 m