Kolofon Pensée Lasagne etc. Soufflé Kasper Hesselbjerg 2012 Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten Nørre Farimagsgade 33A, 1.th 1364 København K

Transkript

1

2 Kolofon Pensée Lasane etc. Soufflé Kasper Hesselbjer 2012 Forlaet emancipa(t/ss)ionsfruten Nørre Farimasade 33A, 1.th 1364 København K emancipatssionsfruten.or Chr. Jørensens Botrykkeri ISBN

3 Forord Henri Babinski (oså kendt som Ali-Bab) skriver i forordet til koeboen Gastronomisk Haandbo følende omkrin nye retter: En Ret er i Virkeliheden kun ny, naar de Inredienser, der anvendes, for første Gan brues sammen, eller i det mindste, naar Sammensætninen af Inredienserne øres i hidtil ukendte Forhold, der iver Retten en Sma, som er helt forskelli fra allerede kendte Retter. Allievel indeholder koeboen over 2500 opskrifter. Man forstår således, at de ikke alle er nye. Men hvad er så formålet, kunne man spøre, med at inkludere de øvrie opskrifter, de der ikke er nye? Det spørsmål vil je i det følende forsøe at nærme mi et mulit svar eller i det mindste et bud på. I aftes spiste je en portion cornflakes med mælk. En simpel, velkendt o ikke særli ny ret, som de fleste af de retter vi beskæftier os med må sies at være, såfremt de ses i lyset af Babinskis definition. Mens je spiste stod cornflakes-emballaen placeret ved siden af mi. Ganske som den plejer. Under måltidet har je od tid til at studere diverse tekster

4 o billeder på emballaen. Man kan blandt andet læse at produktet iver di en od start på daen o ønsker di God moren til hele familien. Derudover tilføjer Grundtvi Morenstund har uld i mund. Tre fotorafier bidraer lieledes til opbyninen af den idylliske moren. Ét viser en mand, en kvinde o to børn liende afslappet i en dobbeltsen. Et andet: to personer på vandretur i naturen. Teksten Morenmad er viti, fordi den skal ruste di til en lan das mane udfordriner ledsaer billedet. Det tredje: to børn ved morenbordet opslut af noet skjult ba en kop. Alle scenarierne er oplyst af et kraftit ult lys, formodentli solskin. Det ser ud til, at der til cornflakesene, de små ristede majsflaer, føler en oplyst, idyllisk moren med en harmonisk familie med i købet. På emballaen fylder informationer om hvad produktet eentli er for noet betydelit mindre end den forestillede situation, det er placeret i. O det er en situation uden mærkbare sammenfald med min een, som je sidder der alene o spiser morenmad til aftensmad. Cornflakes svæver altså ikke bare rundt uden betydnin til fri disposition. Ikke meet nyt at komme efter dér. Oplevelsen af min morenmad har således

5 med mere at øre end blot smaen, duften, udseendet o fornemmelsen af de små cornflakes-objekter. Som Gilles Deleuze nok ville sie, at Marcel Proust ville sie, så har oplevelsen af en ret naturlivis et objektivt aspekt, f.eks. smaen af madeleinekaen eller cornflakes, o et subjektivt aspekt, den associative kæde der forbinder smaen af madeleinekaen med det oplevede Combray, eller det kulturelle narrativ der forbinder den harmoniske moren med cornflakes. Men hvis resonansen, denne oplevelse af madeleinekaen eller cornflakes, således har objektive o subjektive betinelser, er dét som den producerer af en helt anden karakter, der bryder med den subjektive associationskæde, spriner ud af det konstituerede individ o overføres til fødslen af en individualiserende verden. I Proust o madeleinekaens tilfælde det Combray, der aldri blev oplevet. Altså noet nyt, helt forskellit fra det allerede kendte. Men noet nyt der opstår i resonansen mellem det objektive aspekt o det subjektive aspekt. To tin blandes o en ny tin opstår. Je husker, at je i en periode døjede med mælkealleri o derfor forsøte mi med cornflakes med saftevand. Ved at ændre på opskriften, ændres smaen o derved oplevelsen af retten. Det var

6 do i dette tilfælde ikke en udpræet succes. Det kunne få én til at tænke, at hvis man nu holder af de objektive aspekter eller betinelser ved cornflakes med mælk, er der så ikke andre muliheder end at blande harmonisk kernefamiliemoren i oplevelsen af sine cornflakes? O hvis der er, hvordan påvirker man så med de subjektive betinelser med henblik på mere kontrolleret at præe det nye, der opstår i ens oplevelse? Tilbae til Henri Babinski o de mane retter, der ikke er nye. Selv skriver han i forordet til 5. udave: Boen er skrevet uden noen Art af Ærerrihed, men som et ritinok meet behaelit Tidsfordriv. Men allievel, det er en anelse svært at forestille si, når man sidder med en bo på over tusind sider, at den skulle være uden noen ambitioner. At ambitionerne ikke er de sædvanlie, som anerkendelse o profit, der vel oftest knytter si til det at udive en koebo, iver derimod fint nok menin. Han arbejdede som mine-ineniør o ikke som kok. Han havde råd til tidsfordriv o må formodes at være fra det bedre borerskab. Han skriver lieledes: Je [beyndte] at interessere mi for Madlavnin under mine Rejser, o je indser i Da hele Koekunstens Værdi o Betydnin, o laver selv ved Lejlihed min Mad. At

7 lave mad var ikke noet han i hverdaen var nødsaet til eller noet han jorde af den omstændihed, at han jo skulle have noet at spise, som for mit vedkommende er årsaen til en stor del af den mad, je tilbereder. Retterne har altså haft en anden funktion. De er ikke nødvendivis nye, men som Deleuze foreslår, kan det de producer være nyt, af en anden karakter, der overskrider os selv. Altså retten som producent, det der vækker tanken, o ikke blot hukommelsen. Det der tviner os til at tænke nye tanker, o hvis værdi o betydnin Babinski har indset. Man kunne derfor forstå ambitionen som selv at yde indflydelse på oplevelsen af forskellie retter, o opbyninen af et minutiøst værk bestående af over 2500 både nye o amle opskrifter som midlet. En uoverskueli masse af assimilerede retter til at tænke med, i stedet for retter, der påtviner én allerede fastlate forestilliner. O måske er det netop opbyninen af en sådan massiv mænde diskurs, der skal til for at overdøve smaen af den harmoniske moren, hvor et las saftevand ikke rækker lant. Den insisteren o eneri, der er nødvendi for at løsrive, indoptae o anvende for eksempel cornflakes til ens een fordel.

8 Œufs Pochés en Soufflé (Pocherede æ i soufflé) Inredienser Fløde Revet schweizerost Smør Revet parmesanost Kartoffelmel Æ Muskatnød Salt Friskkværnet peber stk Tilberednin De to af æene pocheres. Hviderne skilles fra blommerne hos de tilbaeværende æ. I en kasserolle kommes fløde, smør o mel. Dette varmes op under stadi omrørin til man får en jævn o lat masse. Denne masse krydres med muskatnød, salt o peber efter sma o beha.

9 Kasserollen taes af ilden. Æeblommer, schweizerost o parmesanost tilsættes stadi under stadi omrørin indtil de er rørt rundit ud. Æehviderne piskes meet stive o foldes forsitit i dejen, uden at hviderne falder sammen. Halvdelen af dejen hældes over i et dybt fad smurt med smør, over dette de pocherede æ (som virker behaelit overraskende), som til sidst dækkes med resten af dejen. Fadet med det hele kommes i en ikke for varm ovn (omtrent 180 C) o baes i min. Souffléen serveres omående.

10 Pseudo-Soufflé Glacé (Falsk soufflé-is) Inredienser Sukker Æehvide Æeblommer Æ Makroner Likør efter sma o beha 1 ¼ k stk stk stk stk Tilberednin 1 k sukker opløses i en halv liter koldt vand. Herefter tilsættes det kvarte af en pisket æehvide under stadi omrørin. Laen skummes løbende. Fra tid til anden tilsættes en smule koldt vand, der ør at urenheder nemmere flyder op. Når skummet bliver hvidt o let, sies laen ennem et linned. Æeblommer, det hele æ, sukkerlaen o likøren blandes rundit o hældes over i en åben kasserolle. Cremen piskes o holdes over ilden til den har fået en passende tykkelse. Hæld cremen

11 over i en souffléform foret med papir, der bør å nole centimeter over formens kant. Formen sættes i frysemaskinen i tre timer. Makronerne knuses så fint, at de nemt kan å ennem en site. I det øjeblik retten skal serveres, drysses makronpulveret over isen for at ive den udseende som en riti soufflé.

12 Banan/chokoladekae (Vedr. transformationer) Inredienser Hvedemel Sukker Smør Mørk chokolade Æ Modne bananer Baepulver Natron Citronsaft Kanel Vaniljesukker ét ét stk stk tsk tsk lidt nip nip Tilberednin I en stor skål blandes smør o sukker til en homoen masse. Derefter røres æ i. Mel, baepulver, natron, vaniljesukker, kanel o citronsaft tilsættes. Chokoladen hakkes til ikke alt for små stykker o tilsættes. Bananerne moses fuldstændit o tilsættes.

13 Det hele røres rundit sammen o hældes i et ildfast fad. Massen baes ved C i omtrent 40 minutter, eller til den ikke lænere er flydende o overfladen har fået en appetitvækkende yldenbrun farve. Banan/chokoladekaen afkøles, pakkes ind i plast o kan med fordel serveres først næste da eller endda næste da ien.

14 Efterskrift (4 haikudite om soufflé) Souf flé vel kendt ret Fransk, op pus tet syn te se Pa rat til kol laps Til be red nin en An ta e lit be svær li Nød ven dit? Må ske En ret med ind hold Me et om form o fa con & me ta sta se En dej li spi se Ind ta e li syn te se O så til hver da

15