Udmelding om implementering af insisterende tilgang til medicinophældning

Transkript

1 Udmelding om implementering af insisterende tilgang til medicinophældning Chefteamet besluttede 19. maj 2016 en insisterende retning i ophældning af medicin, hvorved serviceniveauet i Aarhus Kommune blev differentieret, så kommunens ressourcer i højere grad kan anvendes til de borgere, der har størst behov. Det betyder, at: hvis borgeren opfylder kriterierne for dosisdispensering (dvs. er i stabile forløb), så tilbyder MSO ikke hjælp til ophældning af medicin. Dette træder i kraft pr. 1. april Projektet Fremtidens Sygeplejerskerolle viste, at der var et potentiale på op til 40% for at starte borgere i dosisdispensering. Sundhedsfaglig Styregruppe godkendte derfor den 16. december 2016 et overordnet mål for indsatsen: Antal borgere visiteret til medicindispensering reduceres med 30% i varige forløb ved udgangen af 2017 (ift. 2015). Bilag 1 viser udviklingen indtil nu. Effektiviseringsgevinsten øremærkes til indsatser for at øge lighed i sundhed i Implementering Sundhedsfaglig Styregruppe besluttede den 16. december 2016, at de Lokale Udvalg for Kvalitet og Læring får til opgave at udarbejde lokal implementeringsplan. Emnet tages op på de første kvartalsmøder i 2017 med de enkelte områder under Faglige mål, hvor der også spørges ind til den lokale implementeringsplan. Dataunderstøttelse af lokal implementeringsplan m.m. drøftes på Viceområdechefmøde januar Side 1 af 9 SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: Der kan i implementeringsfasen opstå spørgsmål vedr. fx nedenstående: Jura irt. at fastsætte et sådant serviceniveau. Svar: Dosispakket medicin kræver borgerens samtykke. Derfor er det vigtigt med en god dialog med borger og eventuelle pårørende for at finde alternative løsninger, jf. eskalationspilen, såfremt borger afviser dosispakket medicin. Økonomi ift. dosisdispensering (for borgeren). Svar: Overordnet set viser undersøgelser, at det er billigere og mere sikkert at anvende dosispakket medicin. Gebyret for dosisdispensering kan svinge fra 55,65 pr uge (0 % tilskud) til 8,35 kr. pr. uge (85 % tilskud) afhængt af det individuelle tilskudsår. I bilag 2 fremgår et eksempel. Receptfornyelse. Svar: Som udgangspunkt er det ved dosispakket medicin borgerens ansvar at forny recepten. Såfremt borgeren eller pårørende ikke vurderes at kunne varetage dette, kan det være en mulighed at tilbyde denne hjælp. Det forventes, at der kan sættes påmindelse i CURA, og ligeledes er det en mulig funktion i de fleste lægesystemer, hvorfor det kan være en del af aftalen med den praktiserende læge.

2 Anbefalinger ift. fastholdelse af medicindispenseringsindsats Eskalationspilen Projektet Fremtidens Sygeplejerskerolle (FSR), hvor der blev arbejdet efter eskalationspilen, har udarbejdet anbefalinger til fastholdelse af bl.a. indsatsen vedr. medicindispensering. Disse anbefalinger blev godkendt af Sundhedsfaglig Styregruppe den 14. oktober 2016 og fremgår af bilag 3. Tankegangen bag FSR integreres desuden i eksisterende tiltag herunder Forløbsmodellen og implementering af CURA. Side 2 af 9 Samarbejdet med de praktiserende læger For at forbedre kommunikationen og samarbejdet med praktiserende læger omkring medicinhåndtering er der i samarbejde med praksiskonsulenten i MSO udarbejdet en arbejdsgangsbeskrivelse med særligt fokus på dosisdispensering (bilag 4, 2 sider). Denne skal implementeres i alle områder. Der sendes en skrivelse ud vedr. dette til de praktiserende læger efter det næste møde i KLU (Kommunalt Lægeligt Udvalg) den 19. januar Såfremt der på trods af indarbejdelse af denne arbejdsgang opleves vanskeligheder i samarbejdet med praktiserende læge omkring medicinhåndtering, herunder dosisdispensering, rettes henvendelse til egen direktion mhp. at løse det i samarbejde med den pågældende praktiserende læge. Der foretages i regi af Sundhedsfaglig Styregruppe en evaluering af aftalen i løbet af 2017 med inddragelse af tilbagemeldinger fra direktionerne.

3 BILAG 1 Graf over unikke borgere visiteret til dispensering i varige forløb i hele MSO: Side 3 af 9 Data er udtrukket den 22. december 2016 og dækker perioden Målet (den stiplede orange linje) er fundet med udgangspunkt i reduktionen på 30 % og en antagelse om, at 66% af borgerne, som modtog dispensering pr. januar 2015, ville have været i varige forløb. De 66% er udregnet med udgangspunkt i fordelingen af dispenseringsindsatser i november og december I faktiske tal giver det på MSO-niveau: Udgangspunkt januar 2015 (Varigt forløb estimeret) Mål december 2017 (Varigt forløb) Antal unikke borgere visiteret

4 BILAG 2 Da vi i Danmark har et tilskudssystem, der betyder, at det individuelle tilskud afhænger af, hvad den enkelte borger har købt af medicin, før han køber netop dette lægemiddel, er det svært at opstille cases uden at kende netop denne baggrund. Men tilskudsgrænserne for 2015 er som følger: Årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler før tilskud er trukket fra Tilskud til personer over 18 år kr. 0% 60% kr. 50% 60% kr. 75% 75% Over kr. 85% 85% Grænse for kronikertilskud Personer over 18 år: Over kr. (egenbetaling= kr.) Personer under 18 år: Over kr. (egenbetaling= kr.) 100% Tilskud til personer under 18 år 100% Dette betyder, at gebyret for dosisdispensering kan svinge fra 55,65 pr uge (0 % tilskud) til 8,35 kr. pr. uge (85 % tilskud) afhængt af det individuelle tilskudsår. I kan evt. læse mere om tilskudssystemet her: Side 4 af 9

5 BILAG september 2016 Side 1 af 3 Fremtidens Sygeplejerskerolle Siden møde i Sundhedsfaglig Styregruppe den 19. august 2016 Der er afholdt arbejdsmøder med medlemmer fra Sundhedsfaglig Styregruppe (SFS): Viceområdechef Maibritt Blohm, Leder af Sundhedsenhed Kent Sandholt, Viceområdechef Susanne Larsen, Kvalitetschef Elin Kallestrup, Sundhedschef Annemarie s. Zacho-Broe og Kvalitetskonsulent Sussi Egelund Schmidt (referent). Dagsorden var en operationalisering af Styregruppens konklusioner og opmærksomhedspunkter fra mødet d. 19. august Side 5 af 9 Anbefalinger vedrørende konkretisering af mål mhp. fortløbende monitorering Der skal fastsættes mål, som kan bruges til monitorering af hhv. implementering og fastholdelse af indsatsen. Ideelt set skal der fastsættes mål, der kan bruges på både strategisk (direktion) og/eller operationelt niveau (ledere og medarbejdere). SFS anbefalede overordnet, at der så vidt muligt anvendes eksisterende (resultat)mål og ikke udarbejdes nye målsætninger. Arbejdsgruppen anbefaler følgende: 1) På både direktions- og områdeniveau kan området følges på følgende mål, der blev forelagt SFS 16. september 2016: a) Antal borgere visiteret til medicindispensering b) Udvikling i antal borgere, der modtager sygepleje c) Udvikling i afsluttede sygeplejeindsatser d) Udvikling i andel tid brugt på sygeplejeindsatser 2) Derudover peger arbejdsgruppen på at anvende eksisterende mål fra Borgeroplæringsklyngen. Borgeroplæringsansvarlige i de 7 områder får allerede leveret dataudtræk, der er udarbejdet sammen med Tværgående Analyse ud fra målene i borgeroplæringsklyngen. Der er således siden november 2015 anvendt indikatorer vedrørende: a) Øjendrypning b) Hudpleje c) Blodsukkermåling d) Insulingivning. Der måles på antal minutter anvendt på indsatser og længde af forløb. Borgeroplæringsklyngen har jf. deres mål for borgeroplæring ønsket en indikator på, hvor mange indsatser, der afsluttes med årsagskoden Borgeroplæring. Det er pt. ikke muligt at trække statistik på i nuværende borgerjournal, da det kræver tilkøb af yderligere program fra CSC. Dette er ifølge Tværgående Analyse ikke prioriteret grundet indførelse af ny borgerjournal CURA. Ønsket er formidlet videre til Digitalisering i forhold til CURA. 3) Øvrige mål kan sættes lokalt.

6 Anbefalinger til implementering og forankring overordnet: Det anbefales, at Projekt Fremtidens Sygeplejerskerolle (FSR) nedlægges som projekt og i stedet forankres lokalt i de 7 lokalområder og Sundhedsudvikling. Det anbefales, at tankegangen bag FSR integreres i eksisterende tiltag herunder Forløbsmodellen, implementering af CURA samt kvalitets-indsatser vedrørende tilsyn. Det vil kræve insisterende følgeskab, og dermed ressourcer, at få indarbejdet en kulturændring - både generelt for sygeplejerskens rolle og en generel eskalationstankegang hos alle faggrupper og i alle enheder. Det lokale udvalg for Kvalitet og Læring vurderes at få en vigtig rolle i den lokale tilrettelæggelse af implementeringsindsatser. Den forvaltningsmæssige understøttelse af implementeringen skal ske gennem konsulentunderstøttelse via bl.a. forløbsmodelsarbejdet samt i form af en overordnet evaluering af FSR efter et år. Side 6 af 9 Anbefalinger til lokal implementering og forankring: Udvalg for kvalitet og læring: Det anbefales, at dette udvalg tænker eskalationspilen ind i tilrettelæggelsen af de lokale implementeringsindsatser. Udvalget har en vigtig rolle i at støtte op om at skabe lokal sammenhængskraft mellem FSR, Forløbsmodel, tilsyn og CURA. Tankegangen bag eskalationspilen bredes herigennem ud til andre grupper end sygeplejerskerne og kan medvirke til en kulturændring på den brede bane. Derudover kan det lokale kvalitets- og læringsudvalg arbejde med lokal målopfyldelse, eksempelvis ved at lægge flere målparametre ind i eskalationspilen. Reviderede stillings- og funtionsbeskrivelser: Ledere og sygeplejerske skal anvende disse aktivt. Det er vigtigt, at sygeplejersker kender de reviderede stillings- og funktions beskrivelser, fordi eskalationspil og tankegang i forløbsmodel indgår som ansvarsområder. En samtale mellem leder og sygeplejerske kan give en naturlig adgang til drøftelse af begreberne. Eskalationspilen: Det anbefales, at eskalationspilen indgår som obligatorisk del af det første møde med borgeren uanset i hvilken organisatorisk enhed sygeplejersken møder borgeren. Der tages jævnligt stilling til borgerens her og nu situation med afsæt i eskalationspilen uanset i hvilket regi og hvornår i forløbet, sygeplejersken møder borger. Ud over sygeplejerskens perspektiv på eskalationspilen er det vigtigt, at eskalationstankegangen er kendt og anvendes af alle medarbejdere, også på forvaltningsniveau. Audit på borgerforløb: Audit anbefales som metode til at monitorere anvendelsen af eskalationspilen og til vurdering af, om længden og varigheden af det enkelte borgerforløb er hensigtsmæssigt og følger MSO`s ledetråd Vi holder borgerne væk. Det foreslås implementeret i Forløbsmodellen. Kvalitetsbesøget: Kvalitetsbesøg anvendes i forbindelse med læring og opfølgning på tilsyn i plejehjem og integreres derudover i forløbsmodellen. Det anbefales derfor, at eskalationspil og sygeplejerskens ansvarsområder fra stillings- og funktionsbeskrivelse tænkes ind i kvalitetsbesøget i relation til sanering af borgerrettede indsatser, og hvad sygeplejersken bruger sin tid på hos den enkelte borger.

7 Den fortsatte sanering af sygeplejeindsatser: Fortsat sanering kan ske i Sundhedsenheder og Hjemmepleje i forbindelse med omlægning fra Borgerjournalen til CURA, såfremt eskalationspilen er kendt og anvendt af alle sygeplejersker. De borgeroplæringsansvarlige og ressourcekoordinatorer i områderne kan inddrages aktivt i dette. Brug de borgeroplæringsansvarlige mere målrettet: De borgeroplæringsansvarlige sætter vedvarende fokus på at dele og fortolke dataudtræk med ledere og kollegaer med henblik på, at indsatsen griber mindst muligt ind i borgerens hverdagsliv. Der ligger et stort implementeringspotentiale i at inddrage de borgeroplæringsansvarlige meget mere målrettet og aktivt som ressourcepersoner. Det er en forudsætning, at deres rammer og ressourcer til opgaven matcher behovet. Side 7 af 9

8 Side 8 af 9

9 Side 9 af 9