En best practice-model for sikker dosisdispensering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En best practice-model for sikker dosisdispensering"

Transkript

1 En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som er udarbejdet i projektet. Formålet har været at udarbejde en model, der kan implementeres inden for de allerede eksisterende rammer for ordningen. Det vil sige, at den ikke kræver, at de anbefalede ændringer til lovgivning og it er implementeret. Modellen indeholder dog tiltag, der kan betyde økonomisk prioritering lokalt. Modellen bør anvendes under hensyntagen til, at der løbende sker ændringer i rammerne for dosisdispensering, fx med implementering af Det Fælles Medicinkort (FMK). Modellen omhandler dosisdispensering til svage borgere, fx ældre eller borgere på botilbud, som modtager hjælp til medicinadministration. Modellen kan således inspirere til udarbejdelse af guidelines lokalt i kommuner og regioner. Best practice-modellen er inddelt i en række emner, der følger dosisdispenseringsprocessen: før opstart af dosisdispensering, opstart af dosisdispensering, løbende implementering samt monitorering og stop af dosisdispensering. Under hvert emne beskrives de enkelte procestrin og til dels de enkelte aktørers roller. Modellen beskrives både i tekst og ved hjælp af et oversigtsskema. Kort om projektet Sundhedsministeriet udmeldte en del af Compliancepuljen til projekter om dosisdispensering i På den baggrund udarbejdede Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pharmakon og det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet en ansøgning og fik tildelt midler fra Compliancepuljen. Projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? er gennemført i perioden fra september 2010 til maj En række anbefalinger til forbedring af sikkerheden og effektiviteten ved dosisdispensering blev udarbejdet på baggrund af projektets foranalyser og det efterfølgende arbejde i en tværfaglig analysegruppe. Analysegruppen repræsenterede de aktører, som rent praktisk er involveret i processerne ved dosisdispensering. Projektets arbejdsrapporter kan findes på og Maj 2012

2 Før opstart af dosisdispensering Retningsgivende dokumenter Lokalt bør udarbejdes et retningsgivende dokument, der i udgangspunktet er fælles for alle aktører i lokalområdet. Det retningsgivende dokument bør udarbejdes af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af alle relevante aktørgrupper. I arbejdsgruppen afdækkes, hvor der opstår overgange, hvor der er behov for koordinering og integration, for at overgangene kommer til at fungere sikkert og effektivt. Dette kan fx afdækkes ved hjælp af de retningsgivende dokumenter, som er udarbejdet specifikt til de enkelte aktører. Det er vigtigt, at aktørerne kender hinandens arbejdsgange; derfor bør alle retningsgivende dokumenter være tilgængelige, fx på kommunens intranet eller på sundhed.dk. Det fælles retningsgivende dokument skal bl.a. sikre en klar ansvarsfordeling, kommunikationsveje og god koordinering vedrørende borgerens dosisdispenseringsforløb. Idet koordineringen af arbejdsgangene er central for, at dosisdispensering kan fungere sikkert og effektivt, skal der lokalt placeres et ansvar for følgende opgaver: information af borgeren om dosisdispensering håndtering af sektorovergang, herunder: kommunikation til praktiserende læge efter udskrivelse fra sygehus information om udskrivelse og eventuelle medicinændringer til praktiserende læge opfordring til praktiserende læge om at overveje genoptagelse af dosisdispensering besked om stop af dosisdispensering til udleveringsapoteket. En del af dette ansvar vil være naturligt placeret hos det kommunale plejepersonale, såfremt kommunen har ansvar for medicinadministration. For andre borgere kan dette ansvar placeres hos den praktiserende læge, en pårørende eller borgen selv. Internt på sygehusene er der behov for at placere et ansvar for håndtering af sektorovergang ved dosisdispensering med henblik på at sikre en kontinuert medicinering. Hvem tilbydes dosisdispensering? Dosisdispensering bør være et tilbud til alle borgere, der kan have gavn af dosisdispensering som støtte til bedre compliance og empowerment til egenindsats i forhold til medicinering. Om et tilbud om dosisdispensering er relevant, vil altid kræve en individuel vurdering af den enkelte borger og borgerens medicinering. Som udgangspunkt bør dosisdispensering anses for egnet til den medicin, der anvendes stabilt. Det skal beskrives, hvad der forstås ved stabil medicin, fx om det indebærer en bagudrettet periode med uændret dosis og/eller forventning om uændret dosis i en fremadrettet periode. Dosisdispensering er et redskab til mere sikker og effektiv medicinadministration i plejesektoren. I plejesektoren skal det kunne håndteres, at noget medicin må sidedoseres, idet ikke al medicin kan eller skal dosisdispenseres. Særligt ældre får ofte medicin, der ikke kan ophældes - hverken maskinelt eller manuelt; derfor er sidedosering i forvejen en del af systemet og skal fungere i hjemmet og på plejehjem. Hvornår frarådes dosisdispensering? Om dosisdispensering bør frarådes, kræver også en individuel vurdering af den enkelte borger og borgerens medicinering. Som udgangspunkt bør det frarådes at dosisdispensere medicin, som ikke anvendes stabilt, eller som lægen skal kunne dosisregulere med kort varsel (fx visse blodfortyndende midler eller nyordineret medicin, hvor dosis skal fastlægges ved titrering). Ligeledes bør dosisdispensering frarådes til borgere indlagt på sygehus eller i den terminale fase. Opstart af dosisdispensering Ved opstart af dosisdispensering skal borgeren have udleveret en startpakke, som introducerer borgeren eller borgerens pårørende til dosisdispensering. Startpakken skal støtte borgeren og eventuelt pårørende i sikker dosisdispensering. Den nuværende startpakke bør derfor suppleres med råd om sikker dosisdispensering, støtte til at huske medicinen, samt et informationskort og/eller et klistermærke, som har til Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Maj

3 formål at oplyse sundhedspersonale om brug af dosisdispenseret medicin, fx ved indlæggelse, hvor det ofte ses, at personalet ikke er opmærksomt på, om patienten får dosisdispenseret sin medicin. Kommunen skal sikre en god introduktion til dosisdispensering for hjemmeboende borgere, som skifter fra manuelt doseret medicin til maskinelt dosisdispenseret medicin. Det bør sikres, at borgere, som selv skal håndtere dosisposer, introduceres til anvendelse af dosisdispenseret medicin af en sundhedsprofessionel (plejepersonale, apotek eller praktiserende læge) ved levering af første dosisrulle. Kommunen og apoteket skal sikre, at der følges op på, om ordningen fungerer for borgeren, så den dosisdispenserede medicin anvendes efter hensigten. Den praktiserende læge foretager en kvalitetssikring af patientens samlede medicinering umiddelbart før opstart af dosisdispensering og skal samtidig afdække og løse eventuelle lægemiddelrelaterede problemer (fx ved en medicingennemgang). Udleveringsapoteket foretager ved oprettelse af det første doseringskort et tjek for mulige medicineringsfejl i den samlede medicinering med henblik på afdækning af mulige lægemiddelrelaterede problemer. Observerede fund kommunikeres til den praktiserende læge. Udleveringsapoteket skal informere borgere/pårørende, praktiserende læge, og eventuelt plejepersonale om apotekets service ved dosisdispensering. Informationen skal bl.a. sikre, at det er klart for alle aktører, hvilken fleksibilitet de kan forvente ved levering af dosisdispenseret medicin: hvilke dage/datoer, der dosisdispenseres medicin til de enkelte borgere, og hvilke tidsfrister der er for henholdsvis akutte/ikke akutte medicinændringer. Løbende implementering og opfølgning Det skal løbende sikres, at dosisdispensering understøtter, at den samlede behandling fungerer bedst muligt. Hvis der opleves problemer med medicinbrug, skal borgeren tilbydes relevante løsningsmuligheder (fx støtte til bedre compliance, teknologiske løsninger, der kan minde borgeren om, at det er tid til at tage medicin, dialog om bekymringer og praktiske problemer). Brugere af dosisdispensering bør om muligt medbringe oplysninger om brug af dosisdispensering, fx fra startpakken, i forbindelse med besøg hos læge/speciallæge. Det skal medvirke til at sikre, at lægen er opmærksom på brug af dosisdispensering. Både praktiserende læge, apotekspersonale og plejepersonale (såfremt kommunen har ansvar for medicinadministration) har et fælles ansvar for at reagere på problemer i en borgers medicinering, som kan føre til utilsigtede hændelser, og for at bidrage til løsning af problemerne. Apotekspersonale, plejepersonale og praksispersonale skal bidrage med tjek for lægemiddelrelaterede problemer og medicineringsfejl til praktiserende læges kvalitetssikring af patientens samlede medicinering. Den praktiserende læge skal kvalitetssikre den samlede medicinske behandling én gang årligt efter opstart af dosisdispensering (fx ved medicingennemgang), medmindre noget taler for en hyppigere kvalitetssikring. Udleveringsapoteket har et løbende ansvar for, at der foretages tjek for mulige medicineringsfejl i den samlede behandling ved tilføjelse af et nyt lægemiddel i behandlingen eller mindst en gang årligt. Observerede fund formidles til patientens praktiserende læge som input til en kvalitetssikring af patientens samlede medicinering. Ved hver ekspedition af dosisdispenseret medicin bør udleveringsapoteket rådgive borgere om brug af dosisdispenseret medicin. Rådgivningen indebærer afdækning af oplevede problemstillinger i forhold til dosisdispensering og tjek for lægemiddelrelaterede problemer (skrankerådgivning). Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Maj

4 Såfremt kommunen har ansvar for medicinadministration, bør plejepersonalet løbende sikre, at dosisdispensering fungerer for borgeren og har den tilsigtede effekt. Ved behov for medicinændringer skal lægen angive på recepten, om ændringen skal implementeres akut. Ellers implementeres ændringen ved førstkommende dosispakning. Apoteket sikrer, at medicinændringer implementeres inden for de ønskede tidsfrister (fx 2 døgn for akutte ændringer). Hvis der opstår behov for at erstatte borgerens dosisrulle med en ny dosisrulle pga. medicinændringer, indgår det i apotekets rådgivning at informere borgeren om vigtigheden af, at den tidligere dosisrulle kasseres. Hvis kommunen har ansvar for medicinadministration, følger plejepersonalet op på kassation af dosisruller eller dosisposer, der ikke skal anvendes. Den praktiserende læge bør indarbejde rutiner, der sikrer, at receptfornyelse sker inden for apotekets tidsfrist. Desuden sikrer udleveringsapoteket, at den praktiserende læge gøres opmærksom på forestående receptudløb, hvis der en uge før receptudløb ikke er indkommet nye dosisdispenseringsrecepter. Gode rutiner for receptudløb skal medvirke til at sikre en kontinuert medicinering. Der opfordres til, at alle aktører rapporterer, analyserer og skaber læring om utilsigtede hændelser ved dosisdispensering lokalt. Ved rapportering af en utilsigtet hændelse til Dansk Patientsikkerhedsdatabase opfordres til, at aktørerne aktivt angiver, om patienten får dosisdispenseret medicin. Håndtering af sygehusindlæggelse og udskrivelse Brugere af dosisdispensering bør om muligt medbringe oplysninger om brug af dosisdispensering, fx fra startpakken. Det skal medvirke til at sikre, at sygehuspersonalet er opmærksomt på brug af dosisdispensering. Som standard pauseres dosisdispensering ved indlæggelse, medmindre sygehuset aktivt tager stilling til, at det er mere fordelagtigt at fortsætte. Pausering af dosisdispensering ved indlæggelse anses for at være den løsning, der giver størst mulig patientsikkerhed. Sygehuset må i den konkrete patientsituation vurdere, om risikoen ved at pausere dosisdispensering er større end ved at lade være. Pausering sker ved, at sygehuset tager direkte kontakt til det apotek, som patienten modtager sin dosispakkede medicin fra. Om egen medicin skal anvendes under indlæggelsen, afhænger af sygehusets praksis. Internt på sygehusene etableres en rådgivende og koordinerende funktion for dosisdispensering. Den rådgivende funktion har ansvar for intern rådgivning om dosisdispensering, og skal sikre, at sygehuspersonale får den nødvendige støtte til at kunne håndtere dosisdispenseringsordningen sikkert. Funktionen har ved udskrivelse ansvar for kommunikation af eventuel pausering og medicinændringer til praktiserende læge og det kommunale plejepersonale, som medvirker ved medicinadministration. Funktionen skal sikre, at borgeren udskrives med al nødvendig medicin til den tid, der går, før borgeren har haft mulighed for at hente medicin på apoteket (1-2 hverdage), samt ordinationer på den medicin, der er ændret. Funktionen skal også sikre, at borgeren eventuelt får hjælp til medicinhåndtering, indtil dosisdispensering genstartes af den praktiserende læge. Det skal medvirke til, at medicineringen kan fungere kontinuert. Når den praktiserende læge får besked om pausering og eventuelle medicinændringer fra sygehusets rådgivende og koordinerende funktion for dosisdispensering, skal lægen tage stilling til, om/hvornår det er relevant at genoptage dosisdispensering. Stop af dosisdispensering Hvis det bliver nødvendigt for borgeren at træde ud af dosisdispenseringsordningen, fx i en terminal fase eller ved dødsfald, skal det af hensyn til borgerens udgifter sikres, at udleveringsapoteket får besked herom hurtigst muligt. Det skal yderligere sikres, at stop af dosisdispensering ikke utilsigtet resulterer i stop af relevante ordinationer. Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Maj

5 10 gode råd til sikker og effektiv dosisdispensering 1. Der udvikles fælles retningslinjer gældende for alle aktører i kommunal/regional regi. 2. Lokalt aftales, hvornår dosisdispensering ikke er hensigtsmæssig i forhold til sygdomsstatus (fx i den terminale fase). 3. Lokalt aftales, for hvilken medicin dosisdispensering ikke er hensigtsmæssig. Det kan være medicin, som kræver hyppig dosisjustering efter kliniske parametre (fx visse blodfortyndende lægemidler). Det bør også aftales, hvornår en medicinering anses for at være stabil nok til at blive dosisdispenseret. 4. Plejepersonale og praktiserende læge skal i fællesskab tage stilling til, om borgeren kan håndtere dosisdispensering på egen hånd eller skal have kommunal hjælp til medicinhåndtering. 5. Lægemiddelbehandlingen kvalitetssikres (fx ved medicingennemgang) før opstart af dosisdispensering, og der tages stilling til, hvilke lægemidler skal dosisdispenseres. 6. Ved indlæggelse bør der fra primærsektoren medfølge information om, at alt eller dele af borgerens medicin er dosisdispenseret (fx ved hjælp af klistermærke, informationskort, medicinliste). Det skal medvirke til at sikre, at sygehuspersonalet er opmærksomt på brug af dosisdispensering. 7. Ved indlæggelse er det vigtigt at afdække, om patienten får dosisdispenseret medicin, og om patienten også får medicin, der ikke er dosisdispenseret. Dosisdispensering pauseres ved indlæggelse, medmindre sygehuset vurderer, at det er mere fordelagtigt at fortsætte. 8. Borgeren informeres om sikker brug af dosisdispenseret medicin. 9. Den enkelte sundhedsprofessionelle bør kende ansvars- og rollefordelingen for dosisdispensering og samarbejdsparternes arbejdsgange. 10. Den enkelte sundhedsprofessionelle bør kende de vigtigste patientsikkerhedsrisici ved dosisdispensering: mangelfuld kommunikation og koordination aktørerne imellem (især ved sektorovergang) medicin glemmes ved administration af medicin til borgere i plejesektoren uoverensstemmelser mellem medicinskemaer fejl i borgernes brug af dosisdispenseret medicin. Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Maj

6 Skema, som illustrerer de enkelte aktørers roller i en best practice-model for maskinelt dosisdispenseret medicin Aktør Opstart af dosisdispensering Løbende implementering og opfølgning på dosisdispensering Praktiserende læge Vurderer (i samråd med plejepersonale, hvis kommunen har ansvar for medicinadministration), om borgeren er egnet til dosisdispensering. Kvalitetssikrer borgerens samlede medicinering, afdækker og afhjælper lægemiddelrelaterede problemer (fx ved medicingennemgang). Kvalitetssikrer årligt borgerens samlede medicinering, afdækker og afhjælper lægemiddelrelaterede problemer. Angiver på ordination, om en medicinændring er akut. Receptfornyelse. Indlæggelse og udskrivelse fra sygehus for brugere af dosisdispensering Tager stilling til, om og hvornår dosisdispensering kan genoptages. Meddeler medicinændringer til udleveringsapoteket. Stop af dosisdispensering Apotek Foretager tjek for mulige medicineringsfejl i den samlede medicinering. Information til relevante aktører om apotekets service ifm. dosisdispensering. Rådgivning til borgere om brug af dosisdispenseret medicin (skrankerådgivning). Foretager løbende tjek for lægemiddelrelaterede problemer. Tjek for mulige medicineringsfejl i den samlede medicinering ved ny medicin/årligt. Rådgiver borgere om brug af dosisdispenseret medicin (skrankerådgivning). Informerer om kassation af gamle Informerer læge om nært forestående receptudløb. Rådgiver borgere om brug af dosisdispenseret medicin (skrankerådgivning). Informerer om kassation af gamle Plejepersonale* Vurderer, om borgeren er egnet til dosisdispensering. Introduktion af borgeren til dosisdispensering og udlevering af startpakke**. Introduktion til dosisposer ved levering af første dosisrulle**. Opfølgning på, om ordningen fungerer for borgeren**. Følger løbende op på, om dosisdispensering fungerer for borgeren og har den tiltænkte effekt. Følger op på kassation af gamle Følger op på kassation af gamle Sygehus Kommunikerer eventuel pausering og medicinændringer til praktiserende læge og plejepersonale (hvis kommunen har medicinansvar), borger/ pårørende og praktiserende læge. Meddeler hurtigst muligt stop af dosisdispensering til udleveringsapotek. Sikrer at stop af dosisdispensering ikke utilsigtet resulterer i stop af relevante ordinationer. Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Maj

7 Aktør Opstart af dosisdispensering Løbende implementering og opfølgning på dosisdispensering Indlæggelse og udskrivelse fra sygehus for brugere af dosisdispensering Giver borgeren medicin og recepter med ved udskrivelse. Sikrer at borgeren får nødvendig hjælp til medicinhåndtering efter udskrivelse. Stop af dosisdispensering Borger/ pårørende Medbringer oplysninger om brug af dosisdispensering ved kontakt med læge/speciallæge. Medbringer oplysninger om brug af dosisdispensering ved indlæggelse. Meddeler hurtigst muligt stop af dosisdispensering til udleveringsapotek, hvis kommunen ikke har medicinansvar. Sikrer at stop af dosisdispensering ikke utilsigtet resulterer i stop af relevante ordinationer. * Plejepersonale kan være sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt socialpædagoger i hjemmepleje, på plejehjem eller på botilbud. Ansvar for koordinering og information om dosisdispensering er placeret hos plejepersonalet i skemaet, da de fleste brugere er ældre, hvor plejepersonale har ansvar for medicinadministration. Ansvaret kunne også ligge hos brugeren selv eller en pårørende. **Det kan være apoteket, som introducerer borgeren til dosisdispensering og dosisposerne, og som følger op på, om ordningen fungerer for borgeren. Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Maj

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Anbefalinger til dosisdispenseringsordningen

Anbefalinger til dosisdispenseringsordningen Kort om projektet Sundhedsministeriet udmeldte en del af Compliancepuljen til projekter om dosisdispensering i 2009. På den baggrund udarbejdede Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Pharmakon og Det Farmaceutiske

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Sikker brug af dosispakket medicin

Sikker brug af dosispakket medicin Sikker brug af dosispakket medicin Information til brugere og pårørende I projektet Dosisdispensering fra maskine til mund er udarbejdet et forslag til tekst til en folder, som skal imødekomme, at inddragelse

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppe om dosisdispensering af medicin

Afrapportering fra arbejdsgruppe om dosisdispensering af medicin Afrapportering fra arbejdsgruppe om dosisdispensering af medicin Baggrund Sundhedskoordinationsudvalget har på møde den 25. august 2011 drøftet dosisdispensering og udvalget besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin

Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Medicineringsfejl og utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet? Arbejdsrapport

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker Side 1 af 8 Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker 1. version af DDKM for apoteker 2. version af DDKM for apoteker 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner

Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner Dokumentanalyse af implementering og drift af dosisdispensering i kommuner og regioner Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2 Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 6 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin via FMK 18-1-2017 MedCom vil med denne vejledning

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014 Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange

Anbefalede arbejdsgange Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange med FMK

Anbefalede arbejdsgange med FMK MedCom Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK 25-08-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Arbejdssituationer

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

<Illustrationsforslag> tæt på foto af rulle med dosispakket medicin

<Illustrationsforslag> tæt på foto af rulle med dosispakket medicin 1 tæt på foto af rulle med dosispakket medicin 420_Sygeplejefaglig artikel Medicinsk teknologivurdering Af Anne Lee, konsulent, sygeplejerske,

Læs mere

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN Formålet med instruksen er at sikre: Den rigtige borger får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på rette måde Den rehabiliterende tankegang

Læs mere

Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne?

Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne? Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne? Lovkrav om rapportering af UTH siden 2004 i sygehussektoren. Lovændring 2010: Udvidelse af patientsikkerhedsordningen til også at omfatte primær sektoren.

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård Bilag 2 Medicininstruks for Elleslettegård Formålet: Formålet med denne medicininstruks er at sikre en sikker medicinhåndtering og dermed at forebygge utilsigtede hændelser. Eleven skal have den rigtige

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 21-12-2011 ag-nævn Anna Guttesen To standarder er ikke opfyldt - 2.1.1 og 2.1.9. Akkrediteret med bemærkninger Opfølgning: kravene til opfølgning fremgår af den

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 15-02-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Apoteket opfylder alle akkrediteringsstandarderne. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer

Læs mere

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune Årsrapport 2014 Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune 1 PATIENTSIKKERHED, UTILSIGTEDE HÆNDELSER INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING... 4 1. RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN 1.1.2014-31.12.2014....5

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 9. oktober 2013 /MAJNIK Refer til mødet i SU på apotekerområdet 22. februar 2013 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale A1, stuen Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Godkendt: September 2016

Godkendt: September 2016 1 of 5 Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2016 Revideres: September

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 25-11-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 21. december 2017 FMK AAGS/ FMK NATIONAL KLINIKS BRUGERGRUPPE. Best practice på FMK Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 18.12.2017 Gældende bekendtgørelser og vejledninger for

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK

Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK Version maj 2016 - PLO vil løbende udvikle og udvide FAQ en. Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK 1. Hvad er lægens ansvar i forbindelse med brug af FMK? En læge er i medfør af Autorisationslovens

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 30-10-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle standarder på nær én er helt opfyldt. Standard 2.1.8 Varehåndtering er ikke opfyldt. Akkrediteret Standarder der er ikke

Læs mere

København Øresunds Apotek. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

København Øresunds Apotek. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning København Øresunds Apotek Standardsæt for Apotek Standardversion 2 Standardudgave 1 Gyldig fra 25-11-2014 Akkrediteringsstatus Betinget akkreditering Gyldig til 19-01-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 02-07-2012 ag-nævn Anna Guttesen opfylder ikke alle standarderne i DDKM, og den manglende opfyldelse anses for at være væsentlig. Akkrediteret med bemærkninger

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 06-03-2012 pøj-nævn Per Østergaard Jensen Der er fem ikke opfyldte akkrediteringsstandarder. Akkrediteret med bemærkninger Krav om opfølgning fremgår af den enkelte

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 20-06-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle standarder på nær én er helt opfyldt. Standard 1.5.1 er ikke opfyldt. Akkrediteret Standarder der er ikke opfyldte APO.1.05.01

Læs mere

Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger

Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger N O T A T Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt et nyt udkast for bekendtgørelse

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Medicinhåndtering i sektorovergange

Medicinhåndtering i sektorovergange Medicinhåndtering i sektorovergange Temaeftermiddag for personale, der håndterer medicin i Vestklyngen og Hospitalsenheden Vest www.vest.rm.dk Dagens program 13-14 Velkommen Besøg af Else 14-14.20 Kaffe

Læs mere

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008 Det fælles medicinkort 27. februar 2008 Begreber Følgende begreber anvendes når vi taler om det fælles medicingrundlag Medicinkort Et medicinkort til alle med et dansk CPR-nummer Lægemiddelordination Lægens

Læs mere

Netværksmøde Region Midtjylland FMK

Netværksmøde Region Midtjylland FMK Netværksmøde Region Midtjylland FMK Tirsdag d. 28. april 2015 Konsulent Marianne Nielsen MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 4023 0927 Mail to: mni@medcom.dk Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 30-10-2012 jp-nævn Jesper Poulsen opfylder ikke alle standarderne i DDKM, og den manglende opfyldelse anses for at være væsentlig. Akkrediteret med bemærkninger

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune

Årsrapport Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune Årsrapport 2015 Patientsikkerhedsarbejdet i Vordingborg kommune 1 PATIENTSIKKERHED, UTILSIGTEDE HÆNDELSER Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 4 RAPPORTEREDE HÆNDELSER I PERIODEN 1.1.2015-31.12.2015.... 5

Læs mere

Patientsikkerhed ved dosisdispenseret medicin

Patientsikkerhed ved dosisdispenseret medicin Indholdsfortegnelse Emnevalg og -afgrænsning... 1 Formål... 2 Målgruppe... 2 Problembeskrivelse... 2 Problemformulering... 3 Problemstillinger... 3 Teori... 3 Maskinel dosisdispensering... 3 Fejltyper...

Læs mere

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Baggrund for medicinprojektet Fund ved medicingennemgange Nye indsatser på medicinområdet Baggrund Embedslægetilsyn

Læs mere

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data.

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data. Opfølgning på data i kommune Formål Kommunen følger op på borgerens data. Aktør Kommune Hjertesvigt TeleCare Nord Kompetencer Sygeplejefaglige kompetencer som beskrevet i Opgave- og ansvarsfordeling. Data

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering 1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 05-10-2012 pøj-nævn Per Østergaard Jensen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag

Læs mere

Dokumentation på sundhedsområdet

Dokumentation på sundhedsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-05-2013 Sagsnr. 2013-51280 Dokumentation på sundhedsområdet Sagen om dokumentation på sundhedsområdet blev af Socialudvalget

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside

Fælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over

Læs mere

Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK)

Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK) Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK) Helen Kæstel sygeplejechef Aalborg Kommune Kirsten Damgaard projektleder FMK Aalborg Kommune

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Dagsorden 1. Baggrunden for møderækken a. introduktion til projektet b. gennemgang af forløb for møderne og deltagernes roller

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH

Læs mere

Rapport. Oktober 2013

Rapport. Oktober 2013 Rapport Samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri og socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune vedr. borgere i psykofarmakologisk behandling. Oktober 2013 Indhold Samarbejde mellem RHP og

Læs mere

Hvordan bliver hverdagen med FMK. Konsulent Marianne Nielsen, MedCom

Hvordan bliver hverdagen med FMK. Konsulent Marianne Nielsen, MedCom Hvordan bliver hverdagen Konsulent Marianne Nielsen, MedCom SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE BORGER SYGEHUS Data deles VAGTLÆGE HJEMMESYGEPLEJE INSTITUTIONER OG PLEJEHJEM APOTEK Lægemiddelordination indeholder

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

Maj Retningslinje vedrørende utilsigtede hændelser

Maj Retningslinje vedrørende utilsigtede hændelser Maj 2013 Retningslinje vedrørende utilsigtede hændelser Formål Formålet med retningslinjen er at sikre systematisk opmærksomhed på og rapportering af utilsigtede hændelser for at skabe læring i organisationen

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 11-11-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle standarder på nær én er helt opfyldt. Standard 2.2.2 Skriftligt og elektronisk informationsmateriale er ikke opfyldt. Akkrediteret

Læs mere

FMK netværksmøde i Region Sjælland

FMK netværksmøde i Region Sjælland FMK netværksmøde i Region Sjælland Onsdag den 9. september 2015 Konsulent Karina Hasager Hedevang MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 29174703 Mail to: khs@medcom.dk 10:00-10:15 Velkomst

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 27-03-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere

Temadag Utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt, og hvad kan vi gøre?

Temadag Utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt, og hvad kan vi gøre? Temadag Utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt, og hvad kan vi gøre? 20. november 2012 kl. 10.00 15.15, Herlev Sygehus, Store Auditorium Titel: Temadag d. 20. november 2012. Utilsigtede

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Marts 2012 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 3 Sygehusrecepter - korrektioner foretaget på apotek 4 Fra ordination

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Status på kommunernes opkobling til FMK. Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam

Status på kommunernes opkobling til FMK. Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam Status på kommunernes opkobling til FMK Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam Indhold 1. Hvem er vi? 2. Hvad handler projektet om? 3. Organisering &

Læs mere

FMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015

FMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015 FMK - ven eller fjende? 1 Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015 Hvem er vi? Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent, Region Syddanmark, Praksisenheden Odense 2 Gitte Witt Sekretær, Lægerne

Læs mere

Patientsikre overgange

Patientsikre overgange Patientsikre overgange Set fra almen praksis. Anita Mink Speciallæge i Almen Medicin Praktiserende læge på Frederiksberg 1999 PLO-Frederiksberg formand 2011-2017 Frederiksberg samarbejdsprojekt 2013-2017

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 29-05-2012 ag-nævn Anna Guttesen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere