Senecas Thyestes - form, virkning, formål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senecas Thyestes - form, virkning, formål"

Transkript

1 Senecas Thyestes - form, virkning, formål af Jens Refslund Poulsen 1. Indledende kommentarer 2. Senecas Thyestes - handling og hovedpersoner 3. Senecas Thyestes - form og virkning 3.1 Aristoteles Poetik og Seneca 3.2 Karakterer i Senecas Thyestes 3.3 Fabel i Senecas Thyestes 4. Senecas Thyestes - virkning og formål 5. Konklusion 1. Indledende kommentarer Senecas Thyestes er den eneste overleverede tragedie fra antikken, der har striden mellem brødrene Atreus og Thyestes i Mykene som tema. Dette forhold er en enestående chance for at læse Senecas værk på egne vilkår uden at kunne sammenligne det med, hvad forgængerne i både Athen og Rom skrev. Den skæbne er ikke Senecas øvrige tragedier forundt. De er gennem årene blevet læst, bedømt og sammenlignet med, hvad Aischylos, Sophokles og Euripides skrev, og dommen er sjældent faldet ud til Senecas fordel. Af samme grund kan det synes mærkværdigt at foretage en aristotelisk analyse af Thyestes. Aristoteles Poetik blev skrevet ca. 400 år før Senecas tid og beskrev og foreskrev, hvad en græsk tragedie på denne tid burde indeholde. Men ideen er ikke så dum endda. For Poetikken, der i høj grad fokuserer på tragediens form og virkning, værk- og receptionsæstetik, er en nyttig målestok for en tragedie som Thyestes, hvis udtryksfulde form har så voldsom en virkning. Desuden vil en analyse, der formentlig viser, hvad denne tragedie ikke er, samtidigt vise, hvad den er. Mit mål er gennem en analyse af formen at nå frem til Thyestes virkning og formål. Afsnit 2 indeholder en oversigt over handling og karakterer i Senecas Thyestes, og afsnit 3 består af selve den aristoteliske analyse af tragedien med hovedvægt på karakter- og fabelanalyse, der lægger navn til henholdsvis afsnit AIGIS 2/2 1

2 3.2 og 3.3. I afsnit 4 skitseres kort tre forskellige måder, hvorpå Thyestes er blevet fortolket af moderne klassiske filologer, og til slut hvilke af disse fortolkninger, der synes mest anvendelige ud fra analysen i afsnit 3. Afsnit 5 indeholder konklusionen. Af pladsmæssige hensyn har det kun været muligt at inddrage enkelte tragiske elementer fra Aristoteles Poetik og anvende dem på Thyestes: Fabel og karakterer. Både Poetikken og Thyestes er ladet med indhold, og selv med en snæver indgangsvinkel vil en behandling af begge værker ofte blive overfladisk og til tider utilstrækkelig. Diskussionen om, hvorvidt Senecas tragedier er beregnet til opførelse eller ej, berøres ikke, da den i denne sammenhæng er af sekundær betydning. Tallene i parentes henviser til versene i Thyestes. Alle andre henvisninger til både antikke og moderne fremstillinger findes i noterne. De moderne fremstillinger forkortes v.h.a. forfatterefternavn og udgivelsesår. De resterende oplysninger findes i litteraturfortegnelsen. 2. Senecas Thyestes - handling og hovedpersoner Senecas tragedie Thyestes består af fem akter, i hvert fald hvis man lader prologen udgøre 1. akt. Senecas talrige græske og romerske forgængere, der også skrev tragedier om brødrene Atreus og Thyestes i Mykene, har på samme måde inddelt deres værker i akter, 1 men meget andet ved vi heller ikke om dem p.g.a. deres fragmentariske overlevering. 2 Senecas Thyestes er imidlertid fuldstændigt overleveret og består af 1112 vers. De fem akter adskilles af fire korsange sunget af et kor, hvis størrelse og identitet aldrig afsløres. Korsangene er i deres indhold stoisk påvirkede med temaer som den virkelige kongemagt, lykkens ubestandighed, verdens undergang og sætter med deres forstandige doktriner tragediens tøjlesløse handling og personer i relief. Uden nogen eksposition sættes handlingen i gang i 1. akt ved, at Tantalus tvinges op fra underverdenen for at puste nyt liv i Atreus og Thyestes brodertvist om tronen i Mykene. Tantalus, Atreus og Thyestes bedstefar, var selv i sin tid årsag til forbandelsen over sin efterslægt - med en uendelig kæde af 1 Aristoteles kalder i Poetikken et dialogparti (en akt) for et peisòdion, og dette defineres som m row lon tragvid aw tú metajá lvn xorik«n mel«n "hele den del af tragedien, der er mellem 2 hele korsange", Aristotelis De Arte Poetica 1452b Først Horats skriver i Ars Poetica vv eksplicit, at antallet af akter bør være 5. 2 En undtagelse er Accius' Atreus, hvoraf tilstrækkeligt meget er bevaret til, at en sammenligning kan foretages, se Tarrant 1985, pp AIGIS 2/2 2

3 mord og hævnmord til følge - ved at servere sin søn Pelops for guderne i en gryderet. Selvom Tantalus vægrer sig, undgår han ikke at opflamme brødrenes had til hinanden, og da scenen i 2. akt bliver Atreus, er han allerede ved at koge over af et ubændigt had til Thyestes. Thyestes har tidligere forført hans hustru og ranet hans trone, nu vil Atreus hævne uretten. En adjudant spiller rollen som Atreus gode samvittighed og forsøger - forgæves - med besindige argumenter at få kongen fra sine uhyggelige planer. Atreus vil gentage bedstefaderens udåd og lade Thyestes fortære sine egne sønner. Thyestes og hans sønner diskuterer i 3. akt, hvorvidt de skal tage imod en indbydelse fra Atreus til at dele kongemagten i Mykene. Thyestes taler, belært af tilværelsens modgang, som en anden stoisk vismand om armodets lykke: Immane regnum est posse sine regno pati (470) Umådelig kongemagt er det at kunne være den foruden. 3 Indtil han - ganske ustoisk - overtales af sine sønner til at tage imod Atreus indbydelse. De to brødre forenes og et paradoksalt højdepunkt nås, da Thyestes sætter det kongelige diadem på sit fedtede fattigmandshår. Ordet vincla (544), (hår-)bånd eller (her!) diadem, betyder som bekendt også lænker og siger således meget præcist, hvad Thyestes har påtaget sig. I 4. akt meddeler et sendebud i rædselsvækkende vendinger koret, hvorledes Atreus har slagtet og tilberedt Thyestes sønner som offerdyr på slægtens alter og serveret dem for Thyestes. I 5. akt hoverer Atreus i uhørt eksalterede vendinger over sin udåd og slår portene op ind til paladset, så publikum kan se, hvordan det kannibalistiske måltid skrider frem. Langsomt lader Atreus Thyestes komme til erkendelse af, hvem han har sat til livs, og Thyestes, der nok tidligere har anet en ondskab bag det hele, men først nu bliver sikker i sin sag, efter at solen - som en kosmisk reaktion på uhyrlighederne - har vendt sin bane og er gået ned i øst, forbander broderen og beder guderne om død, ødelæggelse og jordens undergang. Men nogen deus ex machina-løsning bliver det ikke til. Den onde har sejret! 3 Som det fremgår af litteraturlisten findes der en dansk oversættelse af Thyestes, nemlig Leo Hjortsøs fra Desværre er den ofte upræcis og til tider endda fejlagtig. Derfor er oversættelserne af Thyestes-citater mine egne. Citater fra Aristoteles' Poetik har jeg også selv oversat, for at gengive det græske så ordret som muligt. Til dette formål har jeg fået god hjælp af Harsbergs solide oversættelse. AIGIS 2/2 3

4 3. Senecas Thyestes: Form og virkning 3.1 Aristoteles Poetik og Seneca Aristoteles begynder for alvor sin systematiske behandling af tragedien i 6. kapitel af Poetikken. Aristoteles opregner tragediens 6 kvalitative dele: mëyow fabel, yh karakterer, l jiw sproglig udformning, diãnoia tænkemåde, ˆciw scenebillede, melopoi a sangdigtning. 4 Fabel, karakterer og tænkemåde er iflg. Aristoteles de tre vigtigste dele, idet de er genstanden for en m mhsiw en efterligning eller kunstnerisk fremstilling. m mhsiw er det centrale, grundlæggende begreb i hele Poetikken. Den episke, tragiske, komiske og dithyrambiske digtning, samt en stor del af fløjte- og citharmusikken, efterligner hver især menneskelige handlinger, personligheder og tænkemåder. 5 De er således alle former for m mhsiw. Sproglig udformning og sangdigtning karakteriseres som efterligningens midler, og scenebillede som efterligningnens måde, men disse tre har kun sekundær betydning for Aristoteles. 6 Blandt de tre vigtigste dele, fabel, karakterer og tænkemåde, omtaler Aristoteles igen fabel som den allervigtigste og karakterer som den næstvigtigste ingrediens i dramaet. Disse to kvalitative dele er da også gennemgående størrelser i hele Poetikkens fremstilling af tragedien. 7 Tragediens fabel er en m mhsiw prãjevw spouda aw 8 en efterligning af en alvorlig 9 handling. Tragediens karakterer skal være efterligninger af bedre personligheder end dem, man normalt støder på. 10 Karaktererne er selvfølgelig vigtige for fabelen, men m giston d toêtvn st n t«n pragmãtvn sêstasiw. går tragvid a m mhs w stin oèk ényr pvn éllå prãjevn ka b ou 11 den vigtigste af disse [dele] er tingenes 4 Aristotelis De Arte Poetica 1450a Dvs. menneskelige handlinger, personligheder og tænkemåder bliver til tragediens fabler, karakterer og tænkemåder. 6 Aristotelis De Arte Poetica 1450a Kapitlerne Aristotelis De Arte Poetica 1449b24. 9 spouda ow har mange betydninger: Bl.a. alvorlig, dygtig, god. Harsberg 1969 oversætter med moralsk værdig. 10 Aristotelis De Arte Poetica 1448a belt oi bedre mennekser står i en tilsyneladende modsætning til formuleringen i kap. 13 om, at den den ideelle tragiske helt bør være ganske almindelig i moralsk henseende. Men det græske belt oi skal her givetvis forstås i dets gamle, homeriske betydning, hvor den bedre mand var en person, der i velstand og stræben efter ær lå over gennemsnittet. Thi i Homers værker er der ingen forskel på goderne og det gode, se Sørensen 1976, p Aristotelis De Arte Poetica 1450a AIGIS 2/2 4

5 sammenkobling [dvs. handlingsopbygningen, fabelen], for tragedien er en efterligning ikke af personligheder, men af handlinger og livsforløb. Bag ved alle disse værkæstetiske betragtninger om tragedien ligger Aristoteles receptionsæstetiske betragtninger om tragediens rette virkning på publikum. Fabelen, og sekundært karaktererne, skal vække leow og fòbow medynk og rædsel og derigennem udvirke kãyarsiw renselse for sådanne affekter hos tilskuerne. 12 Som filosof, og især som elev af den digterfjendtlige Platon, var det magtpåliggende for Aristoteles at dokumentere tragediens nyttige virkning på publikum. Den nyttige virkning giver kun en tragedie med den rette form. I en analyse af en tragedie er det imidlertid svært at adskille fabel og karakterer fra hinanden. Godt nok siger Aristoteles i kapitel 6, at fabelen er det vigtigste i tragedien fremfor karaktererne, for man kunne nok forestille sig en tragedie uden karakterer, men ikke en tragedie uden handling. 13 Men i kapitel 2 defineres henholdsvis tragedien og komedien ud fra karaktererne (dvs. ud fra om de er ringere eller bedre end normale mennesker). Som Lucas rigtigt påpeger, ser den ovennævnte definition af tragedien (kap. 6) som m mhsiw prãjevw spouda aw ud til også at kunne defineres som m mhsiw prãjevw spouda vn en efterligning af alvorlige menneskers handlinger. 14 Det er svært selv for Aristoteles at holde to så nærtforbundne størrelser adskilt. Nemmere bliver det ikke, når tragedien, man skal analysere, er Senecas Thyestes. For siden Leo i kaldte Senecas tragedier for tragoediae rhetoricae, og dermed mere end antydede deres udtalte mangel på traditionel mëyow og endda - efter hans mening - yh, eftersom overdreven pãyow kvalte disse kvaliteter, 16 er de fleste enige om, at karaktererne hos Seneca er langt mere iøjnefaldende end fablen. Karaktererne og deres sjæleliv har indtaget fablens plads. 12 Aristotelis De Arte Poetica 1449b27-28, samt 1453b Aristotelis De Arte Poetica 1450a Lucas 1968, p. 66 øv. 15 Kritikken begyndte langt tidligere. Efter tragediernes popularitet i det 16. og 17. århundrede, hvor de inspirerede især fransk og engelsk dramatik, fulgte det 18. århundredes Oplysningstid og det 19. århundredes Romantik med hård kritik. Det afgørende vendepunkt i vurderingen af Senecas tragedier sker med Regenbogens berømte artikel: "Schmerz und Tod in den Tragödien Senecas", se ANRW II.32.2, pp , samt Regenbogen Leo 1878, p AIGIS 2/2 5

6 3.2 Karakterer i Senecas Thyestes Om karaktererne i tragedien siger Aristoteles, ud over bemærkningerne i kapitel 2 om at de skal være bedre end normale mennesker, en del i kapitel 13. Her behandler Aristoteles karakteren Den tragiske helt, og opstiller fire modeller 17 for, hvordan dennes karakter og livsforløb kan konstrueres. 1. model består i, at en god (her må menes moralsk god) karakter oplever et omsving - perip teia - i livsforløbet fra lykke til ulykke, 2. model: En slet (også her er der tale om en moralsk klassifikation) karakter går fra ulykke til lykke, 3. model: En slet karakter går fra lykke til ulykke, og endelig består den 4. model i, at en karakter midt i mellem (dvs. hverken god eller slet) går fra lykke til ulykke. De første tre modeller afvises alle som utragiske, de to første, fordi de filosofisk set - og dermed også receptionsæstetisk set - er umulige. Det vil vække publikums afsky, hvis der times en god mand noget ondt og en ond mand noget godt. Den 3. model hører snarere komedien end tragedien til. Den 4. model er velegnet til tragedien, især hvis den kombineres med følgende forhold: Karakteren 1) er midt i mellem moralsk set (dvs. på dette områder ligner tilskuerne), 2) rammes som uskyldig af ulykken p.g.a. af en èmart a et fejlgreb, 3) er socialt velstående. 18 Selvom Seneca har kaldt sin tragedie Thyestes er det ikke noget sikkert indicium på, at Thyestes spiller hovedrollen og skal opfattes som den tragiske helt. 19 Thyestes og hans broder Atreus er begge store karakterer og omtrent de eneste, der har betydning i tragedien, hvilket også kunne være en del af forklaringen på, at dialogpartierne udelukkende er samtaler mellem to karakterer. Samtalerne er ikke raffinerede og gådefulde forhindringsløb på vej mod opklaringen, men grufulde affektudbrud på vej mod undergangen. Ud fra tragedien som helhed ser Thyestes ud til at spille hovedrollen. Det synes ganske oplagt, at han passer til Aristoteles 4. model som den moralsk middelmådige karakter, der går fra lykke til ulykke. Derudover er han af ædel kongebyrd, hvilket kan siges at gøre det ud for kravet om social velstand, som Thyestes jo ikke besidder p.g.a. sin landsforvisning, og endelig kan han med 17 Som Fuhrmann rigtigt, men pedantisk anfører, springer Aristoteles - logisk set - over en model 1b, hvor en god karakter oplever et omsving fra ulykke til lykke, se Fuhrmann 1973, p. 33, og som Harsberg ydermere anfører, en model 4b, hvor den middelmådige karakter oplever et omsving fra ulykke til lykke, se Harsberg 1969, p Dette kaldes med et moderne udtryk: Social faldhøjde. Den dramatiske effekt øges, når karakteren, der falder i ulykke, er velstående og således har desto mere at tabe, se Fuhrmann 1973, p Tænk blot på Sophokles' tragedier Antigone og Philoktet, hvor interessen i lige så høj grad samler sig om henholdsvis Kreon og Neoptolemos og deres vanskelige, moralske overvejelser som om titelrolleindehaverne. AIGIS 2/2 6

7 nogen ret siges at være blevet ramt af ulykken som uskyldig. Men det holder hårdt. Seneca fremstiller på overfladen Thyestes som en moralsk middelmådig karakter. Endda med integration af replikker og handlemønstre, der på eleganteste vis afslører Seneacs tætte forbindelse til stoicismen. I første halvdel af 3. akt diskuterer Thyestes med sine sønner og sig selv om, hvorvidt han skal tage imod Atreus indbydelse til at tage del i kongemagten i Mykene. Thyestes glæder sig over igen at se optata patriae tecta (404) fædrelandets savnede huse, men gribes snart efter af angst og længsel efter det simple, men sikre liv, han har levet hidtil: O quantum bonum est obstare nulli, capere securas dapes humi iacentem! scelera non intrant casas, tutusque mensa capitur angusta scyphus (449-52) Hvor godt ikke at stå i vejen for nogen! At spise sin mad uden fare, mens man bliver ved jorden! Forbrydelser gæster ikke de lave hytter, og ufarligt er det bæger, der tages fra et fattigt bord! Det lyder som stoisk, vis tale, yderligere forstærket af clarus hic regni nitor fulgore non est quod oculos falso auferat (414-15) der er ingen grund til, at denne kongemagtens klare glans vildleder mit blik med dens falske skin. Men illusionerne brister, da Thyestes få øjeblikke senere giver efter for sønnernes bønner: ego vos sequor, non duco (489) jeg følger jer, men fører ej an. Thyestes svigter visdommen mod bedre vidende, og de ovennævnte udsagn kommer til at skurre fælt i det oplyste publikums ører, hvis man på dette sted betænker, hvordan netop mad og drikke bliver Thyestes og sønnernes undergang, fordi han ikke kunne modstå kongemagtens falske skin. På dette sted har kommentatorer og fortolkere af Senecas Thyestes brugt betegnelsen om ikke stoisk vismand 20 så i hvert fald stoisk proficiens 21 om karakteren Thyestes, dvs. en karakter der er på vej til at blive vis, men endnu lader sig blænde af lykkens falske skin og lader affekterne råde. Men er dette ikke et fortegnet billede? For som handlingen skrider frem, og Atreus ugerninger langsomt afsløres for den lidende Thyestes, forvandles hans dolor til furor, hans smerte bliver til vrede af samme karat som Atreus. Han ønsker død og ødelæggelse over dem begge. Causa...utriusque mala sit ( ) lad begges sag være ond, siger Thyestes og bekender sig til Atreus ondskab. Blot Atreus får sin straf: vindices aderunt dei. his puniendum vota te tradunt mea ( ) guderne vil komme som hævnere. Mine bønner vil overgive dig til deres straf. Den moralske middelmådighed er blevet til rendyrket slethed, og der er ikke skyggen af en stoisk proficiens, der - endnu engang belært af livets hårde 20 Således Gigon 1938, se ANRW II.32.2., pp Således Lefèvre i ANRW II.32.2, pp AIGIS 2/2 7

8 skole - ville resignere og erkende sine nylige svigt og fejl og således være kommet et skridt nærmere visdommen. 22 Man kunne hævde, at omslaget fra lykke til ulykke i Thyestes tilfælde sker p.g.a. en fejl, dvs. ganske efter Aristoteles forskrifter. Fejlen skulle i givet fald være, at Thyestes opgiver sine stoiske idealer om en simpel, men sikker tilværelse og lader sig blænde af Atreus tilsyneladende generøse tilbud om at dele kongemagten. Men fejlgrebet skal iflg. Aristoteles netop være en uforskyldt fejl, der begås p.g.a. manglende indsigt, og ikke en fejl, der beror på en svag karakter. 23 Thyestes svage karakter er imidlertid i dette tilfælde årsagen til hans fejlgreb. Han kender sin broder: rebus incertissimis fratri atque regno credis...? (424-25) sætter du din lid til de allermest usikre ting: Din broder og et kongedømme...? ; Tantum potest quantum odit (484) hans magt er så stor som hans had, siger Thyestes om Atreus, men tager alligevel imod indbydelsen. Publikum ved, sikkert også uden at Atreus havde behøvet at fortælle det i 2. akt ( ), at Thyestes yderligere er hjemfalden til Atreus hævn og vrede, fordi han tidligere forførte Atreus hustru og stjal det gyldne skind og dermed kongemagten. Gerninger som næppe kan betegnes som fejlgreb overhovedet, men som ugerninger. Karakteren Thyestes opfylder ikke mange af Aristoteles krav til den tragiske helt, når alt kommer til alt. Han er tværtimod en i bund og grund slet og svag person, hvis ulykke opstår p.g.a. to bevidste forseelser, og hvis ulykke fylder ham med vrede snarere end med smerte. Thyestes passer ved en nærmere analyse til den 3. model, Aristoteles opstiller for den tragiske helt. En model, der betegnes som utragisk, fordi den hverken vækker medynk eller rædsel i tilskuerne: ı m n [ leow] går per tún énãjiòn stin dustuxoënta, ı d [fòbow] per tún moion 24 for medynken omfatter den uforskyldt ulykkelige, og rædslen omfatter den, der ligner os. Modsat Thyestes hersker der i forskningen ikke nær så stor uenighed om broderen Atreus. Alle kan blive enige om, at karakteren Atreus er ganske entydig. Fra først til sidst er han i affekternes vold og ganske behersket af vrede og ondskab. 25 Atreus kommer på scenen i 2. akt, kort efter at Tantalus har hjemsøgt kongeborgen i Mykene og har pustet nyt liv i de gamle stridigheder mellem brødrene om tronen, og resultatet er da heller ikke til at tage fejl af Poe 1969, pp Aristotelis De Arte Poetica 1453a7-17, 1454a2-4, samt Fuhrmann 1973, pp Aristotelis De Arte Poetica 1453a Lefèvre i ANRW II.32.2., p. 1269, samt Knoche i Lefèvre 1972, p. 480 øv. 26 Således Poe 1969, pp , der tolker Tantalus' optræden i 1. akt som en vrede, uret og hævn, der af stamfaderen gives videre til de kommende generationer. Staley 1981, pp , argumenterer mod denne tolkning af Tantalus' optræden som en nedarving af affekternes tyranni AIGIS 2/2 8

9 Atreus raser - skiftevis mod sig selv og sin broder. I de skarpeste vendinger bebrejder han sig selv, at han endnu ikke har hævnet den uret, som Thyestes pådrog ham ved at forføre hans hustru og rane kongemagten: Ignave, iners, enervis et (quod maximum probrum tyranno rebus in summis reor) inulte (176-78) Du slappe, træge, svage og - hvad jeg anser for den største skændsel for en fyrste under så frygtelige omstændigheder - du uhævnede! Atreus vil have hævn, om det så skal koste ham selv livet: Haec ipsa pollens incliti Pelopis domus ruat vel in me, dummodo in fratrem ruat (190-91) Lad selve dette mægtige hus, som den navnkundige Pelops byggede, styrte sammen endda over mig, når blot det rammer min broder. 27 Atreus tager sin bedstefars ugerning som forbillede, og hævnen over Thyestes er grusom. Hans vrede stiger og stiger tragedien igennem, og Thyestes og hans sønner tilintetgøres til slut af Atreus affekter. Atreus er sejrherre uden lige, og han ved det selv: Aequalis astris gradior et cunctos super altum superbo vertice attingens polum (885-86) Som stjernernes lige jeg vandrer og med min stolte isse den høje himmel berører, hævet over alle! Som om dette ikke var nok, fortsætter han: Dimitto superos: summa votorum attigi (888) Jeg lader guderne fare, thi jeg har nået mine bønners yderste mål! Hvis karakteren Atreus skal analyseres ud fra Aristoteles modeller i kapitel 13 af Poetikken, kunne karakteren siges omtrentligt at passe til den 2. model: Den moralsk slette karakter der oplever et omsving fra ulykke til lykke. Aristoteles karakteriserer denne model som den mest utragiske af alle p.g.a. dens virkning på publikum: oèd n går xei œn de, oîte går filãnyrvpon oîte leeinún oîte foberòn stin 28 for den indeholder intet af det fornødne og taler hverken til vore menneskelige følelser eller er ynkværdig eller rædselsvækkende. Atreus adskiller sig imidlertid fra den 2. model på det punkt, at han ikke oplever noget omslag fra ulykke til lykke. Fra start til slut er Atreus lykkelig på sin særegne måde. Hans lykke synes tilmed at stige replik for replik tragedien igennem, og uret og hævn. En sådan tolkning ville være ustoisk og helt ude af trit med Senecas beskrivelser af affekter og ondskab, som den kendes fra prosaskrifterne. Men kan 1. akt tolkes anderledes end Poe gør? Bedstefaderens nærvær får paladset til at skælve, og kort efter kommer en rasende Atreus' på scenen og siger: Tantalum et Pelopem aspice; ad haec manus exempla poscuntur meae (242-43) "Tænk på Tantalus og Pelops! På disse forbilleder føler mine hænder sig forpligtet!" Faklen er givet videre til næste generation. 27 Dette selvdestruktive ønske minder påfaldende meget om Thyestes udråb i vv : Non tota ab imo tecta convellens solo vertis Mycenas? Stare circa Tantalum uterque iam debuimus "Hvorfor nedriver du [jord] ikke hele paladset i bund og grund og omstyrter Mykene? Vi begge burde nu stå ved Tantalus' side!", hvilket er endnu et bevis på Thyestes ovennævnte ondskab. Han er til slut behersket af lige så (selv-)destruktive affekter som Atreus selv. 28 Aristotelis De Arte Poetica 1452b a1. AIGIS 2/2 9

10 hvilket de ovennævnte eksalterede udråb i vv og v. 888 er et tydeligt bevis på. Modtageren, det være sig det antikke publikum eller den moderne læser, 29 venter hele tiden på, om ikke et vendepunkt, så i hvert fald en grænse for Atreus overspændte sjælstilstand og hans pathetiske udbrud. Grænsen udebliver imidlertid. Under alle omstændigheder er karakteren Atreus iflg. de aristoteliske normer utragisk. Den bevidste, villede og - endda hele vejen igennem - succesfulde ondskab kan på ingen måde vække den rette medynk og rædsel og deraf følgende renselse for tilskueren. Karakteren Atreus er mere utragisk, end selv Aristoteles i Poetikken kunne forestille sig. Som vist ovenfor sprænger Atreus de konventionelle rammer for karaktertegning i antik tragedie. Både i ord og gerning er han så eksplicit slet, at mange har kaldt ham en entydig, overdreven, groft skitseret karakter. 30 Men Atreus rummer mere end det. Hans selvbebrejdende og selvdestruktive vrede, der stykket igennem går hånd i hånd med lykken, er et studie værd. Vreden er, som nævnt ovenfor, altid dobbelt. På den ene side vil han have hævn over Thyestes, og på den anden side bebrejder han hele tiden sig selv for ikke at have nået sit mål. De næsten hysteriske selvbebrejdelser er utallige, 31 og da Atreus endelig har nået sit mål, og Thyestes omsider har sat sine sønner til livs, nærer han en overdreven og helt igennem ond interesse for at bibringe Thyestes indsigt om hans kannibalistiske måltid på den mest virkningsfulde måde, for miserum videre nolo, sed dum fit miser (907) jeg vil ikke se ham være stakkels, men blive det. Og da Thyestes har opdaget, hvem han har spist, viser Atreus ham børnenes hoveder og foreslår i perverse vendinger: Fruere, osculare, divide amplexus tribus (1023) Nyd dem, kys dem, omfavn dem alle tre! Kort efter fortryder Atreus, at han ikke lod Thyestes slagte børnene selv, og at Thyestes ikke var vidende om, hvad han spiste, mens han spiste. Effekten ville i så tilfælde have været meget større, men nu cecidit in cassum dolor (1066) er hans 32 smerte spildt. 29 Som nævnt i indledningen kan den omfattende diskussion om, hvorvidt Senecas tragedier blev opført og er beregnet til opførelse eller ej, af pladsmæssige årsager ikke behandles i denne fremstilling, se Zwierlein 1966, samt ANRW II.32.2, pp , der resumerer de sidste 35 års forskningsdiskussionen om emnet. 30 Lefèvre skriver om ham i ANRW II.32.2, p. 1269: "So faszinierend Atreus wirkt, ist dennoch nicht zu übersehen, dass er aufgrund der hyperbelhaften Ausformung auf das ganze gesehen plakativ gezeichnet ist". 31 Senecas Thyestes vv , vv , vv , vv , v Miller tolker dolor som Atreus', men mening giver dolor kun, hvis den er Thyestes'. Atreus har ingen smerte følt under slagtningen, kun furor, se Miller 1917, bd. 2., p AIGIS 2/2 10

11 Vreden afslører Atreus sygelige optagethed af sig selv; hvornår kan han udføre udåden, hvor grusomt kan det gøres i forhold til tidligere forbrydelser, hvor smertevoldende og hvor langtrukken kan effekten blive? Hele tiden er Atreus optaget af sit image, sin egen rolle. Undertiden virker det som, om han selv er tragediens utålmodige forfatter, der lader sine overvejelser om, på hvilken måde denne karakters bestialske optræden kan få den bedste effekt hos publikum, indgå i de lange affektudbrud. Øjensynlig er han højst utilfreds med det dramaturgiske resultat og når aldrig det ønskede klimaks. Resultatet bliver et langt nervepirrende, men uforløst crescendo. Seeck skriver om karaktererne i Senecas tragedier: Diese Menschen spielen sich selbst wie eine Rolle...Sie wollen alles in sich umfassen und sich zugleich von allem unterscheiden, aber die Welt existiert für sie nur in dem Ausschnitt, den sie gerade wahrnehmen. Daraus entsteht die seltsame Mischung aus Introspektion und nach aussen gerichtetem Pathos. 33 Sådan er Senecas Atreus, og selv er han ikke et øjeblik i tvivl om, at han spiller hovedrollen. 3.3 Fabel i Senecas Thyestes Aristoteles lægger størst vægt på fabelen i sin beskrivelse af tragedien og siger derfor også en hel del mere om den end om karaktererne. Ud fra konstruktionen af fabelen kan tragedier klassificeres 34 som enten enkle eller sammensatte, anfører Aristoteles i kapitel 10. Både den enkle og den sammensatte tragedie må have helhed, dvs. indeholde en fabel med en afgrænset, sammenhængende handling, der skrider fremad på en sandsynlig og nødvendig måde. 35 Den sammensatte tragedie adskiller sig fra den enkle ved at indeholde perip teia og énagn risiw handlingsomslag og erkendelse, 36 som sammen med pãyow 33 Seeck i Lefèvre 1978, p Aristoteles anfører også andre måder, hvorpå tragedier kan klassificeres. Som behandlet ovenfor beskæftiger Aristoteles sig i kapitel 13 med modeller for den tragiske helts livsforløb, og heraf kan udledes, at tragedier kan ende både godt og dårligt, men denne klassifikation udvikles ikke yderligere. Derudover opregnes der i kapitel 18 fire tragedietyper: m n peplegm nh, w tú lon st n perip teia ka énagn risiw, d payhtikæ..., d ±yikæ..., tú d t tarton ohw (evt. ˆciw) 1455b a2 den sammensatte tragedie, hvis helhed udgøres af peripeti og anagnorisis, den pathetiske tragedie, karaktertragedien, og den fjerde: udstyrstragedien (?) vedr. 4. type er der et tekstkritisk problem, og Bywater foreslår læsemåden ˆciw, hvilket i denne forbindelse kunne oversættes med udstyrsstykke ). Heller ikke den klassisfikation udvikles yderligere 35 Herom skriver Aristoteles i kapitel 7 og 8, 1450b a Disse begreber er svære at oversætte p.gr.a. de mange fortolkninger, de udsættes for, men grundlæggende må der være tale om 2 slags omslag, det ene i handlingen (hvilket i nogle tragedier kan være ensbetydende med skæbnen), det andet i en karakters forståelse/erkendelse AIGIS 2/2 11

12 lidelse er tre vigtige elementer i den sammensatte tragedie. 37 Disse tre elementer defineres kort i kapitel 11 af Poetikken. I kapitel 18 indfører Aristoteles desuden begreberne d siw og lêsiw [handlingsforløbets] stramning og løsning. Stramningen leder frem til tragediens peripeti, og løsningen leder derfra over anagnorisis frem til slutningen. Den rette anvendelse af peripeti, anagnorisis og pathos, dvs. hvis disse optræder som noget sandsynligt eller nødvendigt, vil forstærke virkningsaffekterne leow og fòbow, og den deraf følgende kãyarsiw, hos tilskuerne. Atter understreges Aristoteles receptionsæstetiske sigte med Poetikken. Aristoteles store interesse for fabelen og dens rette udformning deles tydeligvis ikke af Seneca. I Thyestes optræder karaktererne så insisterende og pladskrævende, at de overskygger selve handlingen. Som førnævnt har karaktererne og deres sjæleliv indtaget fabelens plads. Den ydre handlingsgang er trængt i baggrunden af kampen i karakterernes indre. Den sandsynlige og nødvendige sammenhængende kæde af handlinger, hvor en handling uundgåeligt afføder en anden, og som Aristoteles tillægger så stor vægt, er svær at få øje på. De betydningsfulde scener i tragedien er uden interaktion og samtale karaktererne imellem. Betydningsfuld er Atreus optræden i 2. akt, hvor stilen lægges, hvad angår hysterisk vrede, hævngerrighed og de kommende grusomheder. Atreus taler først og fremmest med sig selv, adjudantes mådeholdne visdomsord er blot med til at give kongens ord endnu større vægt og fylde og forøge kongens vrede og bevidsthed om sig selv: 38 Nefas nocere vel malo fratri puta (219) Sig dog, det er uret at skade en broder, selv når han er ond, indvender adjudanten, men dette giver blot Atreus anledning til ekstatisk at fortsætte: Fas est in illo quidquid in fratre est nefas. Quid enim reliquit crimine intactum aut ubi sceleri pepercit?...fraude turbavit domum (220-22, 224) Alt er ret mod ham, som mod en broder er uret! Hvad lod han være urørt af forbrydelse, eller hvor sparede han på brøde?...med bedrag oprørte han mit hjem! af handlingen, se Fuhrmann 1973, pp Peripeti og anagnorisis vil blive anvendt uoversatte i resten af fremstillingen. 37 Det kan være vanskeligt at skelne mellem enkle og sammensatte tragedier, sådan som Aristoteles anviser, idet selv de enkleste tragedier altid indeholder elementer af peripeti og anagnorisis, se Lucas 1968, Appendix III, pp Staley 1981 argumenterer for, at 2. akt, hvor Atreus og adjudanten optræder, skal tolkes som kamp mellem fornuft og lidenskab i Atreus' indre, og ved inddragelse af Senecas prosaskrift De Ira "Om vreden" analyserer han sig frem til, at Atreus befinder sig på første trin (ud af 3) i lidenskabens udvikling, hvor det endnu er muligt at fravælge vreden (thi affekten vrede kræver viljens tilslutning). Senecas stoisk-psykologiske termer fra prosaskrifterne overføres på denne måde på tragedien Thyestes. AIGIS 2/2 12

13 Af mindre betydning er gensynsscenen mellem Atreus og Thyestes i 3. akt. Thyestes har tidligere i første halvdel af 3. akt i samråd med sine sønner - og kun her i Thyestes er der tale om en handlingsmotiverende interaktion! - truffet sit valg om at ville dele kongemagten med broderen, og gensynsscenen i anden halvdel består blot af rene skåltaler uden handlingsmotiverende betydning. I 4. akt har Atreus sat handlingen i gang ved at udføre den forbrydelse, han udtænkte i 2. akt, og i første halvdel af 5. akt afslører han sine ugerninger for Thyestes. Anden halvdel af 5. akt består snarere af to selvstændige, højpathetiske monologer, der nu og da krydser hinanden, end af dialog. F.eks. afslutter Atreus en monolog med cecidit in cassum dolor: scidit ore natos impio, sed nesciens, sed nescientes ( ) Hans smerte er spildt: Med uren mund han sine sønner rev itu, men han vidste det ikke, og ej heller de!, hvorefter Thyestes tager over og fortsætter i en anden retning med en apostrofe: Clausa litoribus vagis audite maria, vos quoque audite hoc scelus, quocumque, di, fugistis ( ) Hør I have, hæmmet af bugtede strande! Hør også I denne brøde, guder, hvorhen I end er flygtet! Interaktionen og samtalen mellem karaktererne, og i særdeleshed mellem Atreus og Thyestes, er således kun i ringe grad handlingsmotiverende - stik imod Aristoteles forskrifter! I Thyestes er det problematisk at analysere peripeti og anagnorisis, som Aristoteles nævner i kapitel 11, fordi det er så uklart, hvem hovedpersonen, den tragiske helt, er. For peripeti og anagnorisis er jo vendepunkter, den tragiske helt oplever. Thyestes oplever peripeti og anagnorisis, da hans sønner slagtes af Atreus, og han tilsidst - med Atreus hjælp - erkender den grusomme ugerning. Men denne peripeti og anagnorisis kan næppe siges at indtræde som sandsynlige og nødvendige og overraskende 39 resultater af Thyestes handlinger. Fra tragediens start har Atreus indviet tilskuerne i sine skumle planer, så nogen overraskelseseffekt i forbindelse med peripetien, slagtningen af sønnerne, er der ikke tale om. Peripetien er tydeligvis heller ikke et oplagt resultat af Thyestes handlinger, nemlig at han tog imod Atreus tilbud, for havde han noget valg? Hvad andet kunne en arm og landsforvist konge af ond og hævngerrig slægt gøre? Og er Atreus vrede ikke så mægtig, at den besejrer alt? Tilskuerne sidder i hvert fald tilbage med den fornemmelse. Ligesom peripeti indtræffer med Atreus grusomme handlinger, opstår anagnorisis også på foranledning af Atreus, som antydet ovenfor under analysen af karakteren Atreus. Atreus, og ikke den sandsynlige og nødvendige 39 Aristotelis De Arte Poetica 1452a4, samt 1455a17. AIGIS 2/2 13

14 handlingsgang, bestemmer, hvornår Thyestes skal erkende ugerningerne. Atreus har tydeligvis overvejet, hvilken anagnorisis, der vil være mest virkningsfuld, og langsomt og med ægte tragisk tvetydighed afslører han sandheden for Thyestes. Til broderens ønske om at se sine børn svarer han: Hic esse natos crede in amplexu patris: hic sunt eruntque; nulla pars prolis tuae tibi subtrahetur (976-78) Stol på, at dine børn er her i faders favn: Her er de og her vil de være. Ingen del af dit afkom vil blive berøvet dig. Atreus fortryder som førnævnt sin gådefulde fremgangsmåde og bebrejder senere sig selv, at han ikke valgte den direkte og end grusommere vej ved at lade Thyestes slagte sønnerne selv. Peripeti og anagnorisis anvendes anderledes i Thyestes, end Aristoteles foreskriver i Poetikken. De behandles ikke længere som to primære elementer i tragediens handlingsgang, tværtimod sekundært som redskaber for hovedpersonen Atreus, der i sin egen konstruerede tragedie anvender dem på sit offer, broderen Thyestes. Atreus er på mærkværdig vis karakteren, der har fået så megen fylde, at han har taget magten over tragedien. Han spiller selv hovedrollen, men intervenerer samtidigt som tragedieforfatter i handlingsgangen, hvilket også kan forklare henholdsvis karakterens eksalterede lykke og selvbebrejdende vrede. Som hovedrolleindehaver må han juble over sin totale triumf over Thyestes, men som forfatter er han ikke tilfreds. Peripeti og anagnorisis kunne have fungeret bedre, og klimakset udeblev på trods af - eller måske netop på grund af - Atreus forcerede anstrengelser for at skabe en slutning uden lige. Karakteren Thyestes kommer ham dog til hjælp i sidste øjeblik med sin sidste lange, apostrofisk indledte monolog, der i pathetiske vendinger bønfalder guderne om universets undergang ( ). En mere virkningsfuld slutning findes ikke, og karakteren og forfatteren Atreus er omsider tilfreds. Begge siger de med samme mund: Nunc meas laudo manus, nunc parta vera est palma ( ) Nu jeg roser mine hænder! Nu den sande sejrspalme er i hus! Således viser det sig ved at analysere peripeti og anagnorisis, at hovedperson og tragisk helt ikke er den samme i Thyestes. Atreus er hovedpersonen, der ud af Thyestes skaber sig et offer. Offer må han kaldes, men nogen tragisk helt i aristotelisk forstand er han ikke. Om pathos, det sidste blandt de tre vigtige elementer i tragedien, skriver Aristoteles kun lidt i Poetikkens kapitel 11: pãyow d stin prçjiw fyartikø µ Ùdunhrã, oâon o te n t«i faner«i yãnatoi ka afl perivdun ai ka tr seiw ka sa toiaëta 40 pathos er et dødeligt eller smerteligt handlingsmoment, såsom dødsfald på scenen, voldsomme smerter, bibringelser af sår o.lign.. pãyow forstås 40 Aristotelis De Arte Poetica 1452b AIGIS 2/2 14

15 her i sin grundbetydning som passivform til prçjiw, i betydningen hændelse (ofte smertelig). Pathos i betydningen affektfuldt, retorisk udtryk skriver Aristoteles intet om i Poetikken, herom skriver han i stedet i Retorikken, hvor det indskærpes, at den retoriske pathos i forbindelse med grusomme hændelser bør anvendes med måde. 41 Pathos i betydningen smertelige hændelser er der efter god, tragisk skik intet af i Thyestes. Den lange budbringerberetning i 4. akt er imidlertid én lang, detaljeret beskrivelse af de grusomme begivenheder, der udspilles (bag scenen), da Atreus slagter sine tre nevøer på slægtens gamle alter og serverer dem for Thyestes. Budbringeren har af bare skræk svært ved at få munden på gled, men da han først får begyndt, beskriver han uhyrlighederne i malende vendinger: Ipse est sacerdos, ipse funesta prece letale carmen ore violento canit (691-92) Han selv var offerpræst, han selv med voldsom røst sang dødsversene i form af en undergangsbøn og regium capiti decus bis terque lapsum est, flevit in templis ebur (701-2) det kongelige diadem faldt gang på gang fra kongens hoved, i helligdommene græd elfenbensbusterne. Efter slagtningen beskrives tilberedelsen: Stridet in veribus iecur. Nec facile dicam corpora an flammae magis gemuere (770-72) Leveren hvislede på spiddet. Det er ikke let at afgøre, om kroppene eller flammerne klagede sig mest, og derefter måltidet: Saepe praeclusae cibum tenuere fauces (781-82) Ofte spærrede hans svælg for maden. Atreus fortsætter den detaljerede beskrivelse i første halvdel af 5. akt, da han slår portene op ind til Thyestes måltid. Tilskuerne ser godt nok ikke begivenhederne på scenen, men tydeligt for deres indre blik. Den retoriske pathos derimod er ikke begrænset til enkelte scener i tragedien, men gennemsyrer alle betydningsfulde passager. Atreus lader i 2. akt sine affekter komme til udtryk i højpathetiske vendinger, og budbringeren beretter om ofringen i 4. akt, så selv den mest forhærdede tilskuer må gyse. Det pathetiske udtryk når hidtil ukendte i højder i anden halvdel af 5. akt, da Atreus konfronterer Thyestes med sine ugerninger. Thyestes føromtalte apostrofe på dette sted, hvor han henvender sig til verdenshavene, guderne, underverdenen, alle verdens lande og den mørke nat ( ) er et skoleeksempel på en retorisk figur med højpathetisk ladning. Det mådehold, som Aristoteles indskærpede i Retorikken, m.h.t. brugen af retorisk pathos finder man således ikke noget af i Thyestes. Hvor Aristoteles i Poetikken lægger den største vægt på peripeti og anagnorisis, og hvor pathos som følge af den flygtige omtale henvises til tredje 41 Aristotelis Ars Rhetorica 1408a Ligeledes Horati Ars Poetica 95-98, og "Longinos" On the Sublime 8,1-2. Ps.Longinus anvender på dette sted den retoriske betydning af pãyow. AIGIS 2/2 15

16 pladsen blandt de vigtigste elementer i tragedien, forholder det sig omvendt her. Pathos er et hovedelement i Senecas drama. Analysen af Thyestes viser med al tænkelig tydelighed, hvor meget karaktertegningen og anvendelsen af de vigtigste elementer i fabelen, peripeti, anagnorisis og pathos, afviger fra de aristoteliske forskrifter. Karaktertegningen er overdreven og utragisk. Peripeti og anagnorisis anvendes kun som sekundære elementer, men pathos som primært, endda i et sådant omfang, at både karaktertegning og handlingsforløb fremstår som grufulde og således udelukker den rette leow og fòbow hos tilskuerne, for tú går deinún ßteron toë leeinoë ka kkroustikún toë l ou 42 det grufulde er noget andet end det medynkvækkende; det kan ligefrem mase al medynk. 43 tú deinòn må her tolkes som den ganske overdrevne fòbow. Senecas omprioritering af de kvalitative dele, fabel og karakterer, og vigtige elementer, peripeti, anagnorisis og pathos, bevirker, at tragedien målt med aristoteliske alen - mister sin katharsiseffekt og dermed sin gavnlige virkning på publikum. Senecas tilskuere går ikke hjem fra teatret rensede og i sindsligevægt, men helt overmandede af rædsel og med dramaets skurrende og uforsonede mislyde i ørerne. 4. Senecas Thyestes: Virkning og Formål Langt de fleste moderne fortolkere af Senecas tragedier har tidligere påpeget, hvor meget Thyestes afviger fra de forskrifter, Aristoteles opstiller i Poetikken, og hvor skadeligt det er for forståelsen og accepten af Senecas dramaer at vurdere dem ud fra klassisk græske idealer, der var fremherskende ca. 400 år tidligere i Athen. Men helt unyttigt er det dog ikke. For dels kan en sådan analyse ved at vise, hvad tragedien ikke er, samtidigt vise, hvad den er. Dels har Seneca givetvis altid målt sig selv og sine værker med klassisk - og dermed også med aristotelisk - målestok. Seneca og hans samtids digterkollegaer skriver sig ind i ny litterær periode, som med Curtius betegnelse fra 1948 kaldes manierisme. 44 Den romerske manierisme både forholder sig til og reagerer på den forudgående, klassisk-romerske litteratur, 45 som igen havde den klassisk-græske litteratur som 42 Aristotelis Ars Rhetorica 1386a Ole Thomsens oversættelse i endnu upubliceret opus. 44 Curtius 1948, pp. 277 ff. 45 Burck 1971, pp AIGIS 2/2 16

17 forbillede, og fortjener således også at blive holdt op mod denne, uden at dette nødvendigvis fører til en nedvurdering. Analysen viste, at Seneca gennem sin udformning af Thyestes har bevæget sig temmelig langt væk fra de klassiske idealer og har dermed givet køb på tragediens gavnlige virkning. Thyestes er uforsonlig i sine virkemidler og sit budskab og viser intet klassisk mådehold i fremstillingen, og intet forklarelsens lys hviler over slutningen. Dette forhold har ført til grundlæggende tre måder at fortolke Thyestes (og de fleste andre af Senecas tragedier) på: a) En politisk fortolkning, hvor tragediens karakterer ses som billeder på personer ved kejserhoffet i Rom, og hvor dramaet som følge heraf kan opfattes som politisk opposition mod magthaverne. 46 b) En filosofisk tolkning, hvor Thyestes opfattes som et stoisk skræmmebillede af, hvordan det går, når fornuften i mennesket ikke har magt over affekterne. 47 c) En anti-filosofisk tolkning, der i oppostion til den filosofiske tolkning ser tragedien som en negation af den stoiske filosofi, som Seneca beskriver i sine prosaskrifter. 48 Den politiske fortolkning er usikker og i det hele taget ikke særlig brugbar. Det vil altid være umuligt at afgøre, hvilke virkelige personer karaktererne i Thyestes forestiller, og hvilke virkelige, historiske begivenheder tragediens fabel henviser til - og til hvilken nytte kunne man spørge? Ved udelukkende at forstå Thyestes i en historisk/politisk kontekst afskærer fortolkeren sig fra de mange andre aspekter, Senecas tragedier også indeholder, og som rækker langt ud over det snævert partikulære, tidsbundne aspekt. Den filosofiske fortolkning forsøger netop modsat den politiske at indfange nogle af de universelle aspekter, Thyestes indeholder, og tolker tragedien som et stoisk skræmmebillede af affekternes magt over fornuften i menneskets indre. Atreus er vredens søn, og Thyestes er den ufuldkomne vismand, en stoisk proficiens, hvis fornuft endnu ikke har kontrol over affekterne, og som derfor lader sig lokke og falder i ulykke. Tragedien har apotreptisk funktion. Den filosofiske fortolkning af Thyestes synes oplagt, når man betænker, i hvor høj grad Senecas prosaiske skrifter er under indflydelse af stoisk filosofi, og tragedien bærer da også præg af at være skrevet af en filosof. De stoiske visdoms- 46 Bishop 1985, om Thyestes pp , samt Calder i Boyle 1983, pp Birt 1911, Egermann i Lefèvre 1972, Knoche i Lefèvre 1972, von Fritz i Lefèvre 1972, Staley 1981, se iøvrigt Lefèvre i ANRW II.32.2, pp Dingel 1974, samt til dels Poe AIGIS 2/2 17

18 ord er talrige, og tragediens grundlæggende tema er modsætningen fornuft og følelse. Men tilhængerne af den filosofiske fortolkning glemmer én ting: At Thyestes netop ikke er et prosaskrift, men en tragedie. Senecas kunstneriske mangfoldighed undervurderes, hvis et så tvetydigt stykke poesi som Thyestes udelukkende bedømmes som et stoisk programskrift og ikke på egne tragiske præmisser. Den anti-filosofiske fortolkning er indlysende nok en reaktion mod den filosofiske og hævder i sit mest radikale udtryk, at Thyestes - og Senecas tragedier generelt - er negationen af stoisk filosofi. 49 Dens indvendinger mod den filosofiske fortolkning er berettigede, for så vidt som Thyestes bør læses på egne præmisser som et stykke dramatisk poesi og ikke som stoisk filosofi. Dingel 1974 forsøger at bevise, at Seneca har givet køb på tragediens gavnlige virkning, men Dingel begår den samme fejl som tilhængerne af den filosofiske fortolkning ved at søge beviserne i Senecas prosaiske værker. Seneca ytrer sig imidlertid sjældent i disse skrifter om tragediens virkning og formål og ikke ét sted om sine egne tragedier. I stedet bør tragedierne selv konsulteres, som det er sket ovenfor med analysen af Thyestes, og resultatet vil blive mere pålideligt. Analysen af Thyestes viste, at Dingel i aristotelisk forstand havde ret, i hvert fald m.h.t. én af Senecas tragedier: Den gavnlige virkning udebliver. Men analysens perspektiv er bredere end Dingels. At Seneca har givet køb på den gavnlige virkning er både et udtryk for et bevidst fravalg af klassiske, aristoteliske normer, men også et mere eller mindre ubevidst ønske om at tilpasse sig tidens litterære strømning, manierismen, der netop gør op med den rene, strømlinede klassik. Med andre ord: At Senecas Thyestes afviger fra de aristoteliske forskrifter i Poetikken behøver ikke udelukkende at betyde, at den er et opgør med eller opgivelse af den stoiske filosofi, som Seneca så overbevisende prædiker i prosaskrifterne. Det er også et tegn på, at opfattelsen af poesien er ved at ændre sig i Rom i første efterkristelige århundrede, og at Seneca fører an i dette paradigmeskift. Analysen afdækker i lige så høj grad tragediens form som formål. Den anti-filosofiske fortolkning har sin berettigelse, fordi den sætter fingeren på et ømt punkt i den filosofiske fortolkning, nemlig den dystre, opgivende tilværelsesopfattelse som hviler over Thyestes. Poe 1969 gør i den forbindelse ret i at tage fat på 1. og 5. akt af tragedien, begyndelsen og slutningen. Tantalus lader forbrydelserne gå i arv til børnebørnene, og Atreus får held til at fremelske den allermørkeste side hos sin broder, vreden. Slægt skal følge slægters gang i forbrydelsens tjeneste, og affekterne besejrer fornuften. Poe understreger, 49 Således Dingel 1974, og knap så kompromisløst Poe AIGIS 2/2 18

19 at Seneca beskriver de nedarvede affekters tyranni som umættelig, grådig sult efter mere og som uvejr i sjælens indre, og han ser således skarpt, hvordan psykologen og dramaturgen forenes i Seneca. Thyestes grusomme måltid udspringer af en kannibalistisk vrede i Atreus indre, 50 og denne vrede bliver til slut til et rasende uvejr i Atreus sjæl, der medfører kosmisk uro og får solen til at vende sin bane og gå ned i øst. 51 Staleys forsøg på at afvise Poes iagttagelser og vurderinger tjener ikke den filosofiske fortolkning til ære, men viser snarere dens begrænsning. Thyestes bør kunne analyseres og fortolkes uden moralsk støtte - som Staley gør det 52 - fra Senecas De Ira Om vreden. Tragedien Thyestes er ikke skrevet som - og skal ikke tolkes som - en dosis dogmatisk stoisk filosofi, for bag Thyestes står en digter, der nok ved, hvad der sig hør og bør, men ofte giver sig af med at beskrive det modsatte. Resultatet bliver på een gang skræmmende og fascinerende. Hvad Aristoteles siger om det hæslige i billedkunsten, karakteriserer rammende oplevelsen, som Thyestes giver sit publikum: ì går aètå luphr«w ır«men, toêtvn tåw efikònaw tåw mãlista ±kribvm naw xa romen yevroëntew, oâon yhr vn te morfåw t«n étimotãtvn ka nekr«n 53 de ting, som vi i virkeligheden betragter med smerte, glæder vi os over at se afbildet med allerstørste nøjagtighed, det være sig billeder af de hæsligste dyr og billeder af lig. 5. Konklusion Det viste sig at være nyttigt at sammenholde Aristoteles Poetik og Senecas Thyestes med hinanden. Karaktertegning og fabelopbygning i Thyestes afviger i høj grad fra Aristoteles anbefalinger i Poetikken. Karaktererne fylder langt mere end fabelen, hvis betydning er sekundær. Hovedpersonen Atreus er på én og samme tid en gal hovedrolleindehaver og tekstforfatter, der ud af karakteren Thyestes skaber sig et offer, hvis ulykke skal fremstilles på den mest virkningsfulde måde. Nogen tragisk helt efter Poetikkens forskrifter er han i hvert fald ikke. Hertil bruger Atreus peripeti, anagnorisis og pathos. Virkningen af peripeti og anagnorisis er imidlertid begrænset, fordi Atreus hele tiden 50 Poe 1969, pp Poe 1969, pp Se f.eks. Staley 1981, pp , hvor Staley lægger ud med at fortolke Thyestes ud fra historien om Harpagus i De Ira 3, 15, 1-2, hvis fokus er på Harpagus og ikke på den vrede Perserkonge. Det forholder sig lige omvendt i Thyestes. 53 Aristotelis De Arte Poetica 1448b AIGIS 2/2 19

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13 Prædiken 23. s.e trinitatis Mk. 12 38-44; Jer.7 1-11; Fil. 3 17-21 Salmer: 745, 301, 68--750, 448, 321 (alterg.), 13 Lad os alle bede! Kære Herre. Vi beder om at du vil gå i hjertet på os, og gøre os til

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. Palmesøndag II 20. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 84 Gør døren høj 57 Herre, fordi du 151 Med sin alabasterkrukke 380 Op dog, Zion 217 Min Jesus lad 173 Ét vidste han Bøn: Vor Gud og far Giv os del i

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk. 1, 46-55)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk. 1, 46-55) Maria BB II 13. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 12 Min sjæl, du Herren 108 Lovet være du 71 Nu kom der bud 73 Vi synger med Maria 217 Skriv dig Jesus 80 Tak og ære være Gud Bøn: Vor Gud og far Du har

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Vi hørte for lidt siden fortsættelsen af evangelisten Mattæus fine eventyrlige fortælling om de tre vise mænd som vandrer efter den nye stjerne på himlen

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere