Psykiatrien Syd Afsnit S1. Indgang Færgegårdsvej Vordingborg

Transkript

1 Psykiatrien Syd Afsnit S1. Indgang Færgegårdsvej Vordingborg Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Louise Rørbye Strand (S1.29) Mailadresse: Lrhas@regionsjaelland.dk Enhedens telefonnr.: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Eva Frederiksen (S1.32) Mailadresse: emf@regionsjaelland.dk Enhedens telefonnr.: Revideret januar

2 Uddannelsesmæssige forhold Hvordan organiserer og tilrettelægger afsnittet uddannelsesforløbet? Herunder studiemetoder og vilkår for hvordan den uddannelsessøgende deltager i den kliniske uddannelse. Vejleders funktion, herunder brug af ressourcer samt samarbejdsformer mellem vejledere og uddannelsessøgende. Lærings- og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de uddannelsessøgendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i den pågældende uddannelsesperiode. Forventninger til studieadfærd: Afsnit S1 er meget glad for at have studerende og vejledningsopgaven prioriteres højt, også når der til tider kan være travlt i afsnittet. Der forventes at den studerende forholder sig refleksivt og kritisk til egen og andres sygepleje. Den studerende skal kunne arbejde engageret, ansvarligt og målrettet med uddannelsens mål for perioden under afstemt vejledning. Vi forventer en kontinuerlig progression i læringsudbyttet i løbet af klinikperioden, bl.a. i form af en øget selvstændighed og sikkerhed i udførelsen af sygeplejeopgaver, samt i observation af patienterne. Vi forventer en stor grad af ansvarlighed for egen læring, dvs. at du arbejder målrettet med modulets læringsudbytter. Refleksion, såvel mundtlig som skriftligt af egen praksis. Det forventes, at kompetencekort anvendes og forefindes i afsnittet. Derudover forventes det, at den studerende er engageret og åben over for, at arbejde reflekterende og er villig til at arbejde med egne grænser og holdninger. Vi anser det for vigtigt, at den studerende udviser sund ydmyghed, da det er et nyt speciale. Derfor forventer vi, at den studerende har opmærksomhed på god situationsfornemmelse, på hvornår man indtræder i en observerende rolle, og hvornår man er aktivt deltagende. Tavshedspligten skal til fulde overholdes. Vi forventer generelt, at der er en åben og konstruktiv dialog. Ved evt. problemstillinger eller utilfredshed, i forhold til vejledningsforløbet, forventer vi, at dette drøftes med vejleder. At den studerende deltager aktivt i at vedligeholde trivsel og et sundt arbejdsmiljø. At den studerende er fleksibel i forhold til planlægning af studietid i klinikken, af hensyn til afsnittets arbejdsopgaver og klinisk vejleders tilstedeværelse, da denne dækker en del aftenvagter samt har vagt hver 2. Weekend. 2

3 Anvendelses af den studerendes evaluering af klinik: Evalueringen gennemlæses altid grundigt og uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder vurderer i samråd, hvor og hvilke tiltage der evt. skal gøres fremadrettet for at forbedre S1 som uddannelsessted. Afsnittets personale har også adgang til at læse evalueringerne, således at der sker en drøftelse i den samlede personalegruppe. For de studerende foregår evalueringen af klinikken via elektronisk skema på Regionens intranet, da regionen ønsker løbende justeringer og kvalitetsforbedringer af den kliniske undervisning/klinik. Det vil sige, at de kliniske uddannelseskonsulenter samler en gang årligt de elektroniske evalueringer i en rapport. Rapporten sendes til alle vejledere, uddannelsesansvarlige sygeplejersker, afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker, og drøftes på et årligt møde. Desuden udarbejdes en rapport til uddannelsesinstitutionerne. Interne og eksterne samarbejdspartnere betydning for læring: Personalegruppen bidrager til den sygeplejestuderendes læringsmiljø, således at alle i personalegruppen kan fungere som daglige vejledere. Dette giver hermed den studerende mulighed for at iagttage flere forskellige måder at arbejde på, dette kunne eksempelvis være kommunikationsstile. Derudover vil den studerende få kendskab til ansvars og kompetenceområder indenfor følgende faggrupper: socialrådgiver, læger, samt ergoterapeut og fysioterapeut. Den studerende vil i mange tilfælde arbejde tæt sammen med socialpsykiatrien, distriktspsykiatrien etc. Og der er også mulighed for udveksling mellem andet sengeafsnit eller socialpsykiatrien. Tilrettelæggelse af læringsmiljøet: Den studerende får tilknyttet en fast klinisk vejleder. Der tilstræbes, at både den studerende følger vejlederen i størst muligt omfang under hele klinikforløbet. Overordnet er den uddannelsesansvarlige i samarbejde med klinisk vejleder ansvarlige for, at der er en uddannelsesramme tilstede, så læringsudbyttet kan opnås, samt for at vurdere, om der til stadighed er fremgang i læringsudbyttet. Der tilbydes en høj grad af før-, under- og eftervejledning. Studerende: For de studerende tilstræbes det at der afholdes forventningssamtale indenfor den første uge. Til samtalen forventes det, at den studerende er velforberedt og har medbragt læringsmålene samt kompetencekortene for den givne periode. Det tilstræbes ligeledes at der afholdes ugentlige samtaler med de studerende. Det forventes at de studerende, gennem hele klinikperioden/praktikperioden, afleverer skriftlige refleksioner i henhold til de forskellige kompetencekort. Specifikt for de sygeplejestuderende forventes det, at der arbejdes med port folio under hele klinikforløbet. Som studerende er man hovedansvarlig for at synliggøre sit vejledningsbehov, samt for at skrive referater af uddannelsessamtalerne som indgår i port folio. Ved forventningssamtalen forventes skriftlig forberedelse, hvori den studerende har udfærdiget en personlig præsentation med udgangspunkt i port folio. Den studerende har ligeledes forberedt sig skriftligt til både midt- og slutevaluering. Desuden forventes der en skriftlig refleksion ugentligt, som gennemgås ved uddannelsessamtalerne. 3

4 Praktisk tilrettelæggelse af klinikforløbet: Der vægtes en grundig introduktion Du vil få tildelt en mappe til introduktion, samt øvrige relevante papirer. De dage, hvor den faste klinisk vejleder er forhindret i at være tilstede, vil der altid være tilknyttet en daglig vejleder. Det er den kliniske vejleder, der, i samarbejde med den studerende udarbejder vagtplanen. Der tilstræbes, at den studerende også følger sin vejleder i aftenvagt. Som tidligere nævnt foregår dokumentationen elektronisk og de computere, der findes i afsnittet, har det faste personale førsteprioritet til. Der er et studierum for studerende og elever på 1.sal, i 32, samt for enden af skærmen i 29. Der er computere til rådighed i begge studierum, og i studierummet over 32, er der ligeledes et lille udvalg af relevant fag litteratur. Den studerende skal synliggøre sit vejledningsbehov, samt tage referat af hver uddannelsessamtale. Det vægtes højt, at den studerende er meddelsom, hvis der er særlige personlige behov, som der skal tages højde for. Den studerende tilknyttes 1-2 patienter som medkontaktperson. I tæt samarbejde med vejlederen varetager den studerende sygeplejen til de tildelte patienter. Der er fokus på, at den studerende skal lære at mestre kontaktpersonsrollen. Den studerende får via kontaktpersonsrollen mulighed for at opnå kommunikative og relationelle færdigheder. Desuden vil der være mulighed for at opnå viden i de forskellige psykiatriske tilstande. Det forventes også, at man som studerende arbejder med håndtering af etiske og moralske dilemmaer. Der er i det hele taget stor mulighed for at arbejde helhedsorienteret med patientens situation. Den sygeplejestuderendes mødetider følger primært vejlederens vagtplan. Vi tilbyder kontinuerligt undervisning/refleksion indenfor relevante områder som eksempelvis psykiatriloven og jeg-støttende sygepleje. Dette sygeplejeforum for studerende og elever (fælles for afs. S1, 32 og S1,29) giver mulighed for at udveksle oplevelser og erfaringer fra de studerendes og elevers klinikforløb. De uddannelsessøgende vil blive bedt om at afholde et oplæg om specifikke emner indenfor psykiatrisk sygepleje. De uddannelsessøgende får udleveret plan over undervisning samt anbefalet litteratur. I henhold til nedbringelse af tvang undervises i et forløb fordelt over to dage. Dag 1: lovgivning, tvang (kort intro.), risikovurdering/sikkert arbejdsmiljø samt frigørelsesgreb. Hvad sker der i situationen både hos personalet og hos patienten og hvad er jeres rolle i den forbindelse? dag 2: deeskalering og relationer (kommunikation). Hvilke uddannelsesopgaver varetager den uddannelsesansvarlige: Ansvar for, i samarbejde med afdelingssygeplejerske, at sikre et læringsmiljø af høj kvalitet. Deltage i diverse møder og temadage årligt, som er fokuseret omkring uddannelsesopgaven, således at den uddannelsesansvarlige er velinformeret og kan videreformidle denne viden til afdelingssygeplejersken, klinisk vejleder samt ansvarlig vejleder for SSA elever. Udarbejde og tilpasse undervisningsprogram og rammer for refleksion, som er af faglig kvalitet og alsidighed. Udsende velkomstbreve/introduktionsmateriale, som også opdateres løbende. Informere, vejlede, samt undervise ansvarlige praktikvejledere for SSA elever og kliniske vejledere, samt øvrige i personalegruppen, i en lang række uddannelsesmæssige forhold. Det kunne være rammesætning for det kliniske forløb, forskningsresultater, samt evaluering indenfor uddannelsesområdet. Kontaktsamarbejde med kliniske uddannelseskonsulenter, ved uddannelsesforløb, hvor der ikke er progression i læringen, trods sufficient vejledning, eller andre problemstillinger, der kræver samarbejde 4

5 eksternt. Herved dokumenteres dette for de kliniske uddannelseskonsulenter, hvor i problemerne består, samt i fællesskab at finde egnede løsninger på det konkrete uddannelsesforløb. Vejlede og tilbyde sparring til klinisk vejleder, samt ansvarlig praktikvejleder for SSA uddannelsen, via personalesamtaler, samt deltagelse i møder mellem vejleder og den uddannelsessøgende. Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelsen for uddannelsesansvarlig sygeplejerske udarbejdet af Region Sjælland samt uddannelsesansvarlig praktikvejleder for SSA elever. Hvilke uddannelsesopgaver varetager uddannelsesansvarlig og klinisk vejlederne: Afholde vejledningssamtaler med den uddannelsessøgende. At sikre sammenhæng mellem teori og klinikforløbet. Tilrettelægge læringsforløb af høj kvalitet, samt gennemføre klinisk vejledning. At delagtiggøre kollegaer i det enkelte klinikforløb, således at den studerende også kan få hjælp og støtte fra den øvrige del af personalegruppen. Udvikle vejleder kompetencer kontinuerligt ved bl.a. at deltage i relevante temadage, kursus el. lignende. Gennemføre kliniske prøver, herefter bedømmelse og votering. Tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige og øvrige vejledere. Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Herunder de patientsituationer, - fænomener, - forløb, samt sygeplejefaglige opgaver og - metoder, der danner det faglige grundlag for, at de uddannelsessøgende kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet for uddannelsesperioden. Patientkategorier: S1 består af 23 senge. 13 senge i bygning 29 (S1,29) og 10 senge i bygning 32 (S1,32). Akutpladsen skal være disponibel i alle døgnets 24 timer. Akutpladsen ligger i afs. 32 og patienten modtages i samarbejde med et personale fra afs. 29, på vores HIS stue, som er en højintensiv skærmstue med beroligende sanseindtryk, som er placeret i 32. Derefter er det en personalemæssig beslutning i hvilket afsnit patienten skal indlægges. Dette afhænger meget af diagnose og om patienten har haft et tidligere forløb i et af afsnittene. Akutpladsen anvendes fortrinsvis til borgere som indlægges på røde papirer. Afs. S1, 32 modtager fortrinsvis patienter med diagnosen skizofreni. Derudover er der misbrugsproblematikker dvs. dobbeltdiagnoser og personlighedsforstyrrelser. Til og med første kvartal af 2018 har afsnittet fået en speciel funktion, da der også modtages patienter i surrogat. Dette betyder, at der er en sikkerhedsvagt tilstede i alle vagter. Denne vagt indgår ikke i normeringen, men skal udelukkende sørge for sikkerheden for personalet og indlagte. Afs. S1,29 har ligeledes patienter med en skizofreni diagnose som primære målgruppe, men modtager også patienter med alle andre former for psykiatriske problemstillinger. Vi har således ofte et meget blandet sygdomsmiljø der kræver stor faglighed og omstillingsparathed. Vi har ligesom 32, også patienter med dom til behandling. S1 modtager SSA elever og fortrinsvis studerende fra modul 8, men kan også modtage studerende fra henholdsvis modul 11 og 12. Afsnittets fokusområder bidrager i høj grad til modul 11 og 12, både hvad angår den komplekse sygepleje og kvalitetsudvikling. S1 modtager desuden Politistuderende til en enkelt introduktionsdag. Dette samarbejde er medvirkende til gensidig forståelse for hinandens værdier og arbejdsfelt hvilket kommer patienten til gavn i de akutte situationer. 5

6 Interne og eksterne samarbejdsrelationer i afsnittet, relateret til patienterne: I det daglige samarbejdes der med afsnittets læge, fysioterapeut samt ergoterapeut. Desuden har hospitalet en Centerterapi, som har værksteder, hvor der er mulighed for beskæftigelse under indlæggelse. Der er et tæt samarbejde med patienternes hjemkommuner i form af sagsbehandlere, støttekontaktpersoner, hjemmevejledere, socialpsykiatrien, hjemmesygeplejersker, samt almen distriktspsykiatri og det retspsykiatriske kompetence-team. Sygeplejeopgaver i afsnittet: I klinikforløbet skal der arbejdes med hele sygeplejeprocessen. Herunder identificeres sygeplejefaglige problemstillinger, tilrettelæggelse af sygeplejen ud fra de identificerede problemstillinger ved hjælpe af bl.a. status og behandlingsplaner. I løbet af klinikperioden er der god mulighed for at opnå viden og færdigheder i relations arbejdet. Denne færdighed opnås ved hjælp af at arbejde som medkontaktperson i samarbejde med klinisk vejleder. At være kontaktperson er omdrejningspunktet for al pleje og behandling på afsnittet og behandlingen tilrettelægges altid efter patienternes individuelle behov og ressourcer. Der lægges vægt på inddragelse af patienten og dennes netværk i behandlingen, samt vedligeholdelse og udvikling af patienternes relationer til sit netværk og styrkelse af patientens øvrige ressourcer. I relationen lægges vægt på, at der lyttes til patienten og de pårørendes erfaringer, samt at dialogen er troværdig, oprigtig og åben. Det er patientens motivation for at ophøre eller reducere sit misbrug, som er omdrejningen for behandlingen. Der er mulighed for deltages i stuegang, netværksmøder, samt ugentlig tværfaglig konference, hvor patienternes pleje og behandlingsplan gennemgås. Hver onsdag kl. 9:00 afholdes der Tavlemøder, som har fokus på udviklingsopgaver dette med henblik på, at optimere kvaliteten af plejen og behandlingen. Der afholdes sygeplejefagligforum hver torsdag kl Der vil på skift tages sygeplejefaglige emner op til drøftelse og refleksion. Derudover er der månedligt morgenmøde og efterfølgende fysisk aktivitet Krop og hop for både patienterne og sundhedspersonalet. Som led i miljøterapien laver patienter og personale mad sammen hver 2. uge i S1,32. I S1,29 er der hver tirsdag kreativ kuffert, hvor 1 ergoterapeut og en værkstedsassistent kommer i afdelingen og laver forskellige ting med patienterne. Vi har morgenmøde med vores patienter hver dag, hvor vi planlægger dagen sammen. Dette prioriteres højt. I S1 arbejder vi ud fra såvel en psykodynamisk samt en biologisk referenceramme. Ud fra den biologiske tilgang anvendes medikamentel behandling med det formål at gøre patienterne i stand til at modtage afsnittets miljøterapeutiske behandlingstilbud. Ud fra den psykodynamiske tilgang anvendes forståelsen af det enkelte individs udviklingshistorie, personlighedsstruktur og aktuelle baggrund for indlæggelsen som grundlag for behandlingen. 6

7 Læringsmuligheder: At arbejde med kommunikation og motivation At arbejde med relationers betydning At arbejde med sygdomslære i forhold til psykoser, depressioner og angst At arbejde med sygeplejehandlinger i forhold til disse diagnoser At anvende den jeg-styrkende sygepleje At arbejde med psykiatrilovens bestemmelser At arbejde med netværkets betydning At deltage i samarbejdsrelationer både internt og eksternt At arbejde med dokumentation i OPUS (elektronisk patient journal) At arbejde med den psykiatriske medicin i samarbejde med klinisk vejleder At arbejde med rollen som professionel behandler At man sammen med vejleder ser på samarbejdsbetydningen for både patient og pårørende Udviklingspsykologi, at få viden om sammenhængen mellem opvækst, udvikling og senere opståede psykiske problemer. I løbet af klinikperioden vil der være individuel vejledning og i forbindelse med ugentlige uddannelsessamtaler, samt mulighed for studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Værdier og målsætning for Regionsjælland: Psykiatrien i Regionsjælland skal være kendetegnet ved et fælles værdisæt og baseret sig på nogle grundlæggende antagelser i relation til behandlingsarbejdet. Dette indebærer, at alle som er i kontakt med os dvs. patienter, pårørende, samarbejdspartnere, ansatte, forvaltningen og politikere oplever sig vigtige, respekterede, relevant støtte og oplyst i forhold til de opgaver, de er ansvarlige for. Vi skal møde borgere med sindslidelser med en medmenneskelig holdning, respekt, tolerance, åbenhed og tillid. Der udføres behandling og pleje med højt kvalitetsniveau. Der vægtes tilgængelighed, kontinuitet og helhed i behandlingsforløbet. Desuden vægtes der en høj grad af brugerindflydelse, som skal komme til udtryk i samarbejdet med patienten og dennes pårørende. Der udarbejdes behandlingsplaner, som vi vægter, er formuleret sammen med den enkelte patient og som patient og kontaktperson forholder sig til. Psykiatriens værdier afspejles i Psykiatriplanen. S1 har udarbejdet lokale værdier som tager udgangspunkt i det kollegiale samarbejde. Værdierne er: S1 s mission er Det gode patientforløb, der indebærer, at patienter med akut behov for specialiseret psykiatrisk pleje og behandling, modtages i et roligt og deeskalerende miljø, baseret på tillid og gode relationer. Patienten ses som et helt menneske og hjælpes i gennem eller videre i sit sygdomsløb, ved at lytte til patientens egne behov og være nysgerrige på, hvad livskvalitet er for dem. Målgruppen er mennesker med psykiatriske tilstande, præget af stærk uro, angst, aggressivitet og destruktivitet som de selv eller omgivelserne ikke kan håndtere, der frivilligt eller med tvang indlægges/er indlagt pga. fare for sig selv eller andre; Mennesker med svært psykotiske tilstande Mennesker med svære misbrugsproblemer oveni deres psykiske lidelse Mennesker med personlighedsforstyrrelser Mennesker der er surrogatfængslet eller dømt til psykiatrisk behandling Mennesker med adfærdsproblematikker og tidlige svigt Mennesker med svære stemningslidelser Mennesker i affekt For at arbejde med Det gode patientforløb lægger vi i S1 vægt på et godt arbejdsmiljø, da vi tror på at det giver gladere medarbejdere, der kan yde en bedre sygepleje til patienterne. Det gode arbejdsmiljø er en aktiv og vedvarende fælles indsats, der bygger på en kultur og et fællesskab, hvor man er nysgerrig på hinanden, præget af loyale og engagerede kollegaer, ærlighed, stor faglighed, sparring, humor og respekt. Fællesskabet giver 7

8 tryghed til at turde vise sårbarhed, hjælpe hinanden og være tro mod egne og andres grænser, og hvor der er plads til at arbejde individuelt indenfor afsnittets regler og rammer. I S1 er man en del af et team, hvor man passer på hinanden, og udvikler sin egen faglighed i samarbejde med sine kollegaer både mono- og tværfagligt. Den gode relation mellem medarbejdere giver et bedre arbejdsmiljø som forudsætning for det gode patientforløb. Det gode patientforløb tilpasses den enkelte. Her er man nysgerrig, imødekommende, rummelig, empatisk, ærlig, positiv og tillidsskabende. Når vi kender patienten og deres historie, har vi mulighed for at skabe en god relation. Her vil vi vise engagement og indgyde håb. I S1 s pleje og behandling lægger vi vægt på det første møde med patienterne. Vi vil ikke være opdragende og patienterne skal turde komme igen, selvom de har fejlet. Vi stræber mod at lægge planer, der tager udgangspunkt i patienternes behov og medinddrager deres netværk. Vi vil i S1 bruge vores tid konstruktivt fra starten af patientforløbet. Vi vil tage os tid til opgaverne, hvad enten det er dokumentation, sparring med kollegaer, møder med samarbejdspartnere eller opretholdelsen af et studiemiljø, hvor der er tid til at være elev eller studerende. Samtidigt er det vigtigt for os, at vise, at vi har tid til patienterne. Ved at vi tager os tid til patienterne lærer vi dem og deres historie bedre at kende, og har dermed større mulighed for at skabe en god relation. For S1 er det vigtigt at opbygge og bevare relationer, da vi mener at de gode relationer ligger til bund for alt. Indsatsområder i forhold til patienter og pårørende: Psykoedukation, individuelt, samt gruppe, skizofreni Pårørendeinddragelse, familiesamtaler el. børnesamtaler Brugerstyret psykiatri Misbrugsgruppe Den motiverende samtale Nedbringelse af tvang. S1 deltager i et forskningsprojekt med henblik på implementering af SafeWards interventionerne. Desuden er der månedlige Review grupper, som består af tværfagligt personale. Det er et forum hvor episoder fra klinikken bliver drøftet, hvor der har været anvendt tvang. Formålet er læring og nedbringelse af tvang. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Afsnitstype og specialisering: S1 er et højtskærmet afsnit, som modtager patienter med en kombination af alvorlig psykisk lidelse og misbrugsproblemer, som giver komplicerede somatiske og psykiske helbredsproblemer kombineret med sociale problemer og uhensigtsmæssige mestrings strategier. Patienterne er ofte indlagt i henhold til B- dom (eller i surrogat i S1,32). Overordnet ledelse af afdelingen: Psykiatrien Syd består af en ledende overlæge samt ledende oversygeplejerske. Afsnit S1 afsnitsledelse består af en overlæge, en afdelingslæge som er under uddannelse til speciallæge i psykiatri og afdelingssygeplejerske. Derudover er der en souschef (S1,32) som også fungerer som uddannelsesansvarlig og har det daglige kliniske ansvar. Afsnittet har periodevis medicinstuderende tilknyttet. 8

9 Faglige fokusområder, som bør fremhæves: Den Danske Kvalitetsmodel (DKKM), hvor der arbejdes efter en lang række retningslinjer, hvortil personalet har indflydelse på udviklingsopgaverne. Brugerstyret psykiatri, hvor psykoedukation er i fokus, og hvor patienternes motivation og viden om egen tilstand vægtes højt. Fokus på medinddragelse af kognitiv terapi i klinisk praksis. Aktiviteter for patienterne i hverdagen, herunder fokus på KRAM-faktorer. Fysisk aktiviteter varetages både af personalet, de uddannelsessøgende, fysioterapeut samt ergoterapeut. Relations arbejde, hvor kontaktpersonen er omdrejningspunktet for sygeplejen og den motiverende samtale. Fokus på tilbud til børn af psykiske syge. Fokus på pårørendeinddragelse. Misbrugsgruppe x 1 ugentligt (tirsdag) Forebyggelse af vold og konfliktintervention. Ugentlige psykoedukation i grupper (mandag). Nedbringelse af tvang og dobbeltdiagnose. Recovery, hvor der fokuseres på patienternes ressourcer og styrker. Der arbejdes målrettet og struktureret med relationen som en ressource, idet mødet mellem kontaktpersonen/lægen har en stor betydning for at komme sig. Mindfulness Mentalisering Stemmehøring Afsnittets personalesammensætning samt personale med specielle funktioner: Afsnittet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger samt en sekretær. Normeringen er som følge: Dagvagt: 5 personaler -> 4 pers. møder kl. 7:00-15:00 1 pers. møder kl. 8:00-16:00 Aftenvagt: 4 personaler -> 4 pers. møder kl. 15:00-23:00 Nattevagt: 2 personaler -> kl. 22:45-07:15 Weekend og helligdage: 4 personaler i dag og aftenvagt. 9

10 Personale med specialfunktioner: Der er en souschef i S1.32, Eva Frederiksen som også er uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der varetager funktionen som overordnet ansvarlig for hygiejnen i sengeafsnittene i Psykiatrien Syd samt medansvarlig for ambulantfunktionen. Der er en uddannelsesansvarlig i S1,29: Louise Rørbye Strand Der er en udviklings- og deeskaleringsinstruktør i S1, 29: Karina Geertsen Der er sygeplejersker, som varetager den kliniske vejlederfunktion. Der er på 32 en SSA som er arbejdsmiljørepræsentant, og på 29 en plejer med samme funktion. Desuden er der til afsnittet tilknyttet relations og deeskalerings instruktør samt TR. Der er i 32 en ergoterapeut, som er tilknyttet funktionen for ergo-fys og kommer i afsnittet en halv dag om mandagen samt få timer ved behov. I 29 kommer der 1 ergoterapeut samt en værkstedsassistent fra Centerterapien, hver tirsdag og afholder kreativ kuffert. Ergoterapeuten varetager patienter både individuelt og i grupper. Desuden deltager ergoterapeut i motionsgruppe og ugentligt tværfaglige behandlingskonference. Derudover udfører ergoterapeuten COPM samt AMPS-test. Ergoterapeuten har fokus på træning i dagligdags aktiviteter og sanseintegration. Der er en fysioterapeut, som er tilknyttet funktionen for ergo-fys og kommer en halv dag om mandagen med henblik på individuel fysiologisk behandling. Fysioterapeut deltager i ugentligt tværfaglige konference. Der kan henvises til diætist. Der er en sygeplejerske som er nøgleperson for Børn af psykisk syge i S1.32, og en SSA i S1.29. Der er en opsøgende sygeplejerske med fokus på compliance og relationer ved udskrivelse samt varetagelse af ambulantfunktionen i afsnittet hver onsdag. Der er flere specialuddannede sygeplejersker i psykiatri i afsnittet som arbejder med udvikling og forskning. Oversigt over kliniske vejledere: S1. 32: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske er Eva Frederiksen (souschef), som har været uddannet sygeplejerske siden 1998, og har beskæftiget sig med det psykiatriske speciale lige siden. Eva har erfaring fra åbent afsnit med skærmet enhed, højtskærmet afsnit, hvor målgruppen fortrinsvis har været almen psykiatriske patienter, samt nuværende afsnit, hvor patienterne har psykiske lidelser med misbrugsproblematikker og desuden har en retslig foranstaltning. Eva har den kliniske vejlederuddannelse, 1-årig kognitiv uddannelse samt efteruddannelse i psykopatologi og diagnostik. Klinisk vejleder for sygeplejestuderende er Mette Neumann Frederiksen, som har været uddannet sygeplejerske siden januar I sit tidligere erhverv har Mette i mange år beskæftiget sig med undervisning i kommunikation og adfærd. Kommunikation er en stor del af sygeplejen og er omdrejningspunkt for relationen til patienterne. Mette har en voksenpædagogisk uddannelse og har den klinisk vejlederuddannelse fra foråret Ansvarlig praktikvejleder for SSA elever er Jonfrid Hansen. Jonfrid blev uddannet som kombineret sygehjælper/plejer i I perioden var Jonfrid i somatikken, sidenhen blev Jonfrid omskolet til SSA i Jonfrid har siden 1998 været ansvarlig vejleder for SSA-eleverne. Jonfrid har mange års erfaring fra både højt- og lavt-skærmet afsnit. 10

11 Daglig vejleder for SSA elever er Sabine Philipps. Sabine blev uddannet SSA i marts Sabine har tidligere arbejdet på et psykiatrisk botilbud I 7 ÅR. Har været ansat i S1,32 siden 2012 og har en efteruddannelse i Kognitiv samtaleterapi. S1. 29: Uddannelsesansvarlig Praktikvejleder for SSA elever er Louise Nygaard. Louise blev uddannet SSA i 2001, og har indtil 2008 arbejdet i primærsektoren hvor hun har arbejdet med sygeplejemæssige opgaver ift. Terminalpleje, samt mere almindelige sygeplejeopgaver som sårskift, medicindosering og lign. Louise har siden 2008 været ansat i Psykiatrien Syd, og har erfaring både fra lavt- og højtskærmet afsnit Louise har været uddannet vejleder siden Uddannelsesansvarlig sygeplejerske/klinisk vejleder er Louise Rørbye Strand. Louise har været uddannet sygeplejerske siden 2004, og har beskæftiget sig med forskellige specialer indenfor psykiatrien siden da. Louise har erfaring fra højtskærmet regi, retspsykiatrisk regi samt distriktspsykiatri. Louise har ligeledes beskæftiget sig med ledelse i retspsykiatrisk regi. Louise er uddannet arbejdsmiljørepræsentant, uddannet i kognitiv terapi samt dialektisk adfærdsterapi og PTSD behandling. Louise har diplomuddannelse i tværfaglig psykiatri samt uddannelse som klinisk vejleder i sundhedsfaglige professioner. Generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland Psykiatriplan: Mennesker og muligheder psykiatri med relationer Målet for Region Sjællands Psykiatri bygger på en plan vedtaget i regionsrådet i Du kan her læse mere om: Psykiatriplan og statusfolder Organisering af Psykiatrien Region Sjælland Du kan her læse mere om: Psykiatriens organisationsdiagram Information om Psykiatrien Region Sjælland for både patienter, pårørende og fagpersonale Du kan her læse mere om: Psykiske sygdomme, behandlingssteder og rådgivning Elektronisk evaluering I Psykiatrien Region Sjælland evaluerer alle uddannelsessøgende deres uddannelsesperiode elektronisk. Den uddannelsessøgende bliver af sin vejleder anvist tilgangen til den elektroniske evaluering i slutningen af uddannelsesperioden. Når den uddannelsessøgende har udfyldt spørgeskemaet, og inden der trykkes på send, skal den uddannelsessøgende printe et eksemplar til afsnittet, således at afsnittet har mulighed for at forholde sig til, og handle på, evalueringen. De kliniske uddannelseskonsulenter samler en gang årligt de elektroniske evalueringer i en rapport, som sendes til alle vejledere, afdelingssygeplejersker, oversygeplejersker og til vicedirektøren. Rapporten drøftes derefter i flere forskellige fora i Psykiatrien. Desuden sendes en rapport til samtlige uddannelsesinstitutioner. Referencer til grund for denne skabelon til beskrivelse af uddannelsessted: Bekendtgørelse og studieordning for sygeplejeuddannelsen 11