ÅHM 5729, Aalborghus Slot, matr.nr. 523A, Aalborg Bygrunde. Aalborg Sogn, Hornum Herred. Nordjyllands Amt, tidl. Aalborg Amt. Stednr.

Transkript

1 ÅHM 5729, Aalborghus Slot, matr.nr. 523A, Aalborg Bygrunde. Aalborg Sogn, Hornum Herred. Nordjyllands Amt, tidl. Aalborg Amt. Stednr R019 Beretning for arkæologisk overvågning i forbindelse med renovering af kasematter og de to øvrige rum i den vestlige vold samt afgravning af gulvfladen i kasematterne. Udsnit af grundplan af Aalborghus Slot fra Den vestlige vold med indtegning af underjordiske rum og løbegange samt bygningsfragmenter fundet i 2007/2008 1

2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens forhistorie side 2 Administrative data... side 2 Øvrige data side 2 Topografi, terræn og undergrund... side 2 Målesystem side 2 Arkæologisk arbejde og fotoregistrering af murværk side 3-17 Undersøgelsens forhistorie Den arkæologiske overvågning blev foretaget i forbindelse med renovering og fugtsikring af kasematterne og de to øvrige rum i den vestlige vold (se 5729R010). Kasematter og rummene i volden er benævnt løbegange, kælder fra vestfløj og underjordisk rum på grundplanen side 1. Den afsluttende del af renoveringen omfattede reparation af rummenes murværk og afgravning af trædefladen i kasematterne for at øge loftshøjden og i håb om, at finde en oprindelig gulvflade. Den afgravede jord blev arkæologisk undersøgt for daterende genstande. Administrative data Det arkæologiske arbejde foretoges af Nordjyllands Historiske Museum, der opbevarer originaldokumentationen. Slots- og Ejendomsstyrelsen er bygherre og financierer det arkæologiske arbejde. Rådgivende ingeniør er Alectia A/S v. ingeniør Jesper Boddum. Arkitekt er Kjær og Richter A/S v. arkitekt Per Windeleff. Bygningsarkæologisk konsulent er museumsinspektør Kjeld Borch Vesth, Nationalmuseet. Øvrige data Den arkæologiske overvågning og undersøgelse af den afgravede jord blev foretaget i perioden fra den 11. juni til den 19. juni 2009 af arkæolog Bente Springborg, der har dokumentationsansvar. Anlægsarbejderne blev foretaget af TL-BYG. Topografi, terræn og undergrund Se 5729R014. Målesystem Det sydlige ( kælder fra vestfløj ) og det nordlige rum ( underjordisk rum ) samt rummet foran fængslet i nordfløjens vestligste del blev indmålt med totalstation af landmåler Jan Slot-Carlsen og Erik Sejer Rasmussen, Nordjyllands Historiske Museum. 2

3 Arkæologisk arbejde og fotoregistrering af murværk Kasematternes gulvflade blev afgravet med minigraver, der kørte på køreplader for ikke at ødelægge fladen. Efter afgravning blev jorden kørt ud på gårdspladsen, læsset af på en plade og gennemgået med rive og metaldetektor. Murværk i kasematter, det sydlige og nordlige rum samt rummet foran fængslet blev fotograferet. Den øst-vest orienterede kasemat, der antagelig har ført til en udfaldspost på voldens vestlige side: Den øst-vest orienterede kasemat. Set fra vest mod gården. Foto ÅHM Tværs over den øst-vest orienterede kasemat, ved indgangen til den nord-syd orienterede kasemat, gravedes en mindre søgegrøft i håb om at støde på et oprindeligt gulvlag og for at få en orientering om lagenes sammensætning. Efter fjernelse af ca. 25 cm fyld, der bestod af muld, en trækulsstribe og derefter forholdsvist porøst, brunt muld, fremkom et kridt-/mørtellag. Afgravningen af gulvfladen strakte sig over hele gangens bredde og længde. Ved afgravning langs murene fremkom oprindeligt murværk opført af munkesten bag den nyere skalmuring. Begge mursider står på et kvaderstensfundament. 3

4 Oprindeligt murværk og kvadersten under den nyere skalmuring. Fra den øst-vest orienterede kasemat. Foto ÅHM Kalk-/mørtellaget ligger ca cm under overkanten af den øverste kvadersten, og det forekommer mest sandsynligt, at mørtellaget er et byggelag (der ses teglstumper i det) fra opførelsen af kasemattens oprindelige murværk. Begyndende nogenlunde midt i gangen og mod vest falder terrænet, hvorfor man sandsynligvis har udlagt et 5-10 cm tykt, kompakt lerlag for at udligne gulvfladen. Derover var senere udlagt et ret tyndt trækulslag, derefter et halmlag, et tyndt kridtlag og endelig flere, fine, tynde, mørke trædeflader. Jorden indeholdt dyreknogler, østersskaller og teglstumper, enkelte skår af flasker samt nogle skår af lertøj og porcelæn. Genstandenes datering ligger antagelig i 1800-tallet. I kasemattens østlige del ligger kridt-/mørtellaget kun nogle få cm under det hidtidige gulvniveau. Der viste sig ikke spor efter en gulvbelægning af munkesten eller brolægning, hvorfor kridt- /mørtellaget sandsynligvis har fungeret som den første trædeflade. Afgravningsarbejdet stoppede ca. 0,5 m fra kasemattens afslutning mod vest, da det viste sig, at den nyere mur, som afslutter kasematten, og de to murede piller, der støtter den nye del af loftshvælvet ikke er funderede, men hviler på den kompakte jord. (Se opmåling side 17). Flere steder på det nye murværk har håndværkere i forbindelse med foretagne reparationer skrevet navn og årstal: 1934, 1938, 1945 og

5 Navnetræk på den vestlige mur i den øst-vest orienterede kasemat. Foto ÅHM En oprindelig portåbning med tilhørende portnicher, rester af et par dørstabler og et par bomhuller til en spærrebom for porten ses stadig i kasemattens vestligste del. (Se opmåling side 17). En undersøgelse af de indvendige dørvanger i portåbningen fra gården til kasematten viste, at de er sekundært opbyggede af en blanding af flensborgsten og genbrugte munkesten, og at de ikke er bygget i forbandt med gangens sider (skitse i dagbog, 5729R018). 5

6 Den nord-syd orienterede kasemat, der har ført til den nordvestlige runddel: Den nord-syd orienterede kasemat. Foto ÅHM Før afgravningen påbegyndtes i denne kasemat udgravedes med håndskovl et søgehul for at se, hvordan fladen er opbygget: øverst en mørk, fedtet, fugtig nyere tids trædeflade, derunder et mørtellag på ca. 3 cm, derefter et gråbrunt lerlag på ca. 3 cm s tykkelse og endelig et mørtellag på cm s tykkelse, herefter afsluttende med strandengslag. Tolkning: det tykke mørtellag er udlagt i forbindelse med bygningen af kasematten og sandsynligvis også for at hæve terrænet op over den fugtige undergrund; derefter er udlagt det gråbrune lerlag som oprindelig trædeflade de øvrige lag er kommet til senere. Kasemattens murværk står for hovedpartens vedkommende i det originale munkestensmurværk, dog ses der enkelte reparationer med nyere mursten. Den nederste del af murenes sider er opbygget af granitkvadre. Afgravningen påbegyndtes nordligst i kasematten ved den nyere endevæg, der viste sig at være opført direkte oven på den eksisterende gulvflade uden fundament. 6

7 Den nordligste del af den nord-syd orienterede kasemat. Foto ÅHM Murens midtstykke kom til at hænge frit svævende, hvorved det viste sig, at der nord for muren er et smalt hulrum, hvorefter der er fyldt op med jord ud mod den forsvundne runddel. I kasemattens nordlige del er bevaret en hvælvet portåbning, hvilket også er tilfældet kort før åbningen mellem de to kasematter. På murene ved siden af hver portåbning ses portnicher til de to portfløje, der har kunnet lukke kasematten af mod runddelen. I den vestlige mur længst mod syd ses en bred, lav og ikke særlig dyb, hvælvet niche, hvis funktion ikke umiddelbart lader sig bestemme. Indgangen fra den øst-vestlig orienterede kasemat til den nord-syd orienterede kasemat har i nyere tid fået en smallere og mere retvinklet udformning end oprindelig, hvilket antagelig er sket i forbindelse med skalmuringen af den øst-vestlige kasemat. (Se opmåling side 17). 7

8 Det nordlige rum: I voldens nordøstligste del ligger et aflangt, tøndehvælvet rum med indgang fra slotsgården gennem voldmuren. Rummet har antagelig været brugt til opbevaring af ammunition, og det har muligvis også været tænkt som en angrebs-/forsvarspost, idet den østlige mur er forsynet med tre hvælvede, kileformede nicher, der oprindelig kan have været vinduesåbninger (benævnt åbning mod gård på opmåling side 17). Udformingen frister dog til den tanke, at nicherne også kan have fungeret som skydeskår, der kan have gjort det muligt at bestryge indersiden af spærremuren og porten, hvis det var lykkedes en fjende at trænge ind i slotsgården. (Se opmåling side 17). Den nordlige niches åbning mod rummet måler 1,40 m i bredden, mod gården 0,90 m; åbningens nuværende højde er 1,50 m, men den må oprindelige have været lavere, idet nichens sider viser spor efter en højere liggende bund, der nu er borthugget. Den nordlige niches åbning mod gården. Foto ÅHM Rummets nuværende indgang i den sydlige halvdel af rummet har temmelig forhuggede indersider, men der ses dog så meget oprindeligt murværk, at der kan måles en bredde på 1,25 m mod rummet og en bredde på 1,15 m omtrent 10 cm fra murens yderside. Den nuværende højde er 1,84 m, men dens oprindelige højde har antagelig været mindre. 8

9 Den sydlige del af det nordlige rum. Foto: Otto Norn, Den sydligste niche har en bredde ind mod rummet på 1,35 m og ud mod gården 0,95 m. Nichens oprindelige bund er borthugget, men spor efter denne viser, at nichen har været 1,15 m høj. I rummets nordlige mur er indbygget tre små, lavtsiddende nicher, i den nordlige del af den østlige mur tre tilsvarende nicher og i den sydligste del en niche. Deres funktion er uvis, men de kan eventuelt have fungeret som hylder. Mellem den nordlige niche og den nuværende døråbning er en hvælvet åbning med en gennemgående bredde på 1,45 m og en højde på 1,80 m. På overgangen mellem vægge og hvælv løber en skråkantfrise og midt i åbningens buestik, på indersiden mod rummet, har siddet en slutsten. Udformningen af denne åbning kunne tyde på, at der er tale om den oprindelige døråbning (benævnt oprindelig dør på opmåling side 17). 9

10 Oprindelig døråbning mod gården. Foto ÅHM Umiddelbart syd for denne åbning ses et bredt, ca. én sten dybt bueslag, der tolkes som en portniche, der er sammenhørende med døråbningen. Oprindelig døråbning med portniche. Foto ÅHM

11 Den vestlige og sydlige mur er for størstedelens vedkommende opbygget af natursten, mens den nordlige mur og østlige mur samt hvælvet er opbygget af munkesten i munkeskifte. I det nordøstlige hjørne, i flugt med murværket, fremgravedes i gulvniveau et tragtformet anlæg, der er opbygget af kantstillede kvadersten på to sider og med muret bund. Anlægget forsætter ind under muren, hvor det bliver smallere. Afløbsrende. Foto ÅHM Anlægget er uden tvivl identisk med den afløbsrende, som fandtes ved en bygningsarkæologisk undersøgelse i En tilsvarende rende fandtes ved en udgravning i den nordvestlige runddels fundament (1). Ved en kameraundersøgelse foretaget i oktober 2009 kunne det konstateres, at renden i det nordlige rum har et ca. 4 m langt forløb mod nordøst, hvorefter den drejer ca. 45 mod øst yderligere ca. 4 m, hvorefter den ikke kan følges længere på grund af jordopfyldning. Renden løber ind under fangehullets gulv på sin vej mod den tidligere voldgrav uden for nordfløjen. (Se opmåling side 12 og 17). Undersøgelsen viste, at rendens sider og vægge består af granit, hvoraf de fleste synes at være kvadre, mens enkelte sten i loftet ser ud til at være ubehandlede. 11

12 Afløbsrendens forløb mod den nordlige voldgrav. Opmåling ÅHM For at få et bedre indtryk af afløbsrenden ind mod rummet blev det sandlag, som dækker rummets nordligste del afrenset med minigraver. Sandlaget blev afrenset langs rummets nordlige mur fra østmuren til vestmuren og i ca. 2 m s bredde mod syd. Under sandlaget fremkom omkring afløbsrenden et mørtellag; derunder og på resten af fladen ligger et ca. 5 cm tykt trækuls-og askelag fyldt med glasskår fra flasker bl.a. skår fra en stor opbevaringsflaske, der har været beregnet til at ligge. Flasker af denne type kendes i 1700-tallet. Det kompakte trækuls-og askelag indeholdt desuden rester af brædder, hvilket kunne tale for, at laget stammer fra en nedbrændt reol til opbevaring af slottets drikkevarebeholdning. Der ses dog ikke umiddelbart spor efter en brand på rummets murværk ud over at afløbsrenden virker lidt sodsværtet. 12

13 Brandlag, brolægning og afløbsrende. Foto ÅHM Ved den vestlige mur udgravedes et lille prøvehul, og her fremkom under trækuls- og akselaget en brostensbelægning af knytnævestore sten. Brolægningen er antagelig rummets oprindelige gulv Brolægning. Foto ÅHM

14 Det sydlige rum: Det sydlige rums tøndehvælv samt det vestlige, nordlige og østlige murværk er opbygget af munkesten i munkeskifte, bortset fra en indsat, uregelmæssig kvadersten i den østlige mur. Den sydlige, let buede mur er opført af munkesten i krydsskifte. I den nordlige endemur ses to små, hvælvede nicher, hvis bund ligger omtrent 40 cm under det nuværende gulvniveau, hvorfor det oprindelige gulvniveau må ligge mindst 40 cm lavere end det nuværende. Nicherne er identiske med dem i det nordlige rum. I hjørnet mellem endemuren og den vestlig mur sidder en konsolsten af granit lige under anslaget til hvælvet en tilsvarende sten sidder i samme højde i det østlige hjørne. Funktionen af disse sten er uvis. Den nordlige endemur med nicher. Foto ÅHM Nordligst i den østlige mur findes en lavsiddende åbning mod gården. I ydersiden mod gården sidder et moderne gitter, hvor i gennem der sikres lufttilførsel til rummet. Åbningen har en anden udformning end anlæggenes øvrige åbninger, hvilket kunne indikere, at åbningen er af nyere dato. Sydligst i den østlige mur findes døråbningen til rummet. Åbningen synes at have en oprindelig bredde på 1,10 m ind mod rummet, mens den ud mod gården er ca. 0,80 m bred. Murværket i begge åbningens sider og loft er forhuggede, hvilket kunne tyde på, at åbningen er blevet udvidet og forhøjet til sekundær anvendelse som døråbning. Åbningen har muligvis oprindelig været en vinduesåbning som åbningerne i det nordlige rum. 14

15 Det sydlige rum med den nuværende døråbning. Foto ÅHM Den sydlige endemur er opbygget af munkesten i krydsskifte. Muren buer let mod syd og er opført uden forbandt med rummets øvrige murværk, hvilket kunne tyde på, at den er opført sekundært dette må antagelig være sket i løbet af tallet jf. murens opbygning. Den buede, sydlige endemur. Foto ÅHM

16 Muren kan være opført i forbindelse med afgrænsning af en evt. sammenstyrtet sydlig del af rummet, eller sammenstyrtning af en mulig kældersektion under vestfløjens øst-vest orienterede bygning (se forsidens grundplan og 5729R10). Adgangen til vestfløjens kældersektioner kan oprindelig være foregået gennem de tilmurede portåbninger sydligt i voldmuren.(se forsidens grundplan tilmuret port og port ). Det vestligste rum i nordfløjen. Vestligst i nordfløjen ligger et rum med kraftigte, bærende tømmerkonstruktioner og brostensbelagt gulv. Rummets nordlige mur udgøres af indersiden af den oprindelige spærremur. Også den vestlige mur synes at være fra det oprindelige bygningskompleks. I denne mur ses en lille, smal, firkantet niche med aftræk op i muren og lidt nord derfor, ved gulvet, ses spor efter en lille, rundbuet niche. Fra dette rum er der adgang til det lille fangerum i bygningens nordvestlige hjørne. (Se opmåling side 12 og 17). Det vestlige rum med adgang til fangehullet. Foto ÅHM

17 Opmåling af kasematter og underjordiske rum. Jan Slot-Carlsen, ÅHM, 2009 Note: (1): Otto Norn: Christian III s borge, 1949, s. 60, note 24. November 2009 Bente Springborg Stig Bergmann Møller 17