Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Religion B Karianne Eggen Kristensen RelB/3b, 3c,3d,3i, Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Introduktion: Definitioner, begreber og fænomener Kristendom Civilreligion Teori og metode Religionskritik og eksistentialisme (værklæsning) Islam Projektopgaven: religiøse minoriteter i Danmark Buddhisme

2 Titel 1 Introduktion: Definitioner, begreber og fænomener Indhold Jørn Borup: Religion, Lene Madsen (m.fl.): Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, s Anne Behr: Bisættelse udenfor kirkens stemningsfulde kulisse Ark med definition af myter Ritualer: Bøn i kristendom og islam som eksempel Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur en grundbog, Systime (2. udgave), (ritualer) Dorte Thelander Motzfeldt: Religion. Teori, fænomenologi og metode, Systime, 2010, s (om ritualer) Ark om overgangsritualer 3 blokke Hvordan definere religion? Introduktion til religionsfaglig metode og fænomener Klasseundervisning, elevoplæg, gruppearbejde.

3 Titel 2 Kristendom Indhold Skabelses- og syndefaldsmyten: 1. Mosebog 1-3 Messiastanken i GT: GT: Salme 2, Esajas 52, 13-53, Daniel 7,13-18 Jesus Freya Skov: Gud som menneske 3. August Henning Nørhøj: Hvem er Jesus?, 25/5-2005, Kilde: Pagtstanken i NT og GT: GT: 1. Mosebog 17, Mosebog 19-20,21. >< NT Ritualer dåben som eksempel Den danske Folkekirkes Dåbsritual Dåben er symbol på Guds ubetingede kærlighed Jesus forkyndelse, frelse og opgør med jøderne: Matt ,28 (Bjergprædikenen), Luk 15, (Den fortabte søn), + Mar 2,23-28 (Aksplukningen på sabbatten), Matt. 18,21-35 (Lignelsen om den gældbundne tjener) + Mar 7,1-23 (Om rent og urent) Passionshistorien: Markus 14-16,20 + paralleller til Tilfangetagelsen (Matt 26, 47-56, Luk 22, 47-52, Joh 18, 3-11) og Jesu død (Matt 27, 45-55; Luk 23, 44-49; Johs 19, 25-36) Opstandelsen: Jesu opstandelse er bare et symbol, Kristeligt Dagblad, 3. marts 2007; Stephanie Surrugue: Det er jo en helt ufattelig historie, Politiken, 8. april Tema: Tro og gerninger: Luther: Et opgør med gerningsretfærdigheden fra Jacobi og Josephsen: Religionerne, Munksgaard, 1987 (T31) Jan Lindhardt: Luthers trosbegreb (tekst 31) og Th. Suhr: Katolsk pjece (tekst 32), Knud Gjesing: Genuin kristendom og historisk kristendom (tekst 12) og Poul Langagergaard: Genuin kristendom. Nix! (tekst 13) fra Jens Forman De kristnes religion, Systime, Miniprojektarbejde: Selvfundet materiale fra nettet om Jehovas Vidner, Amish, Mormoner og Baptister. Paulus: Rom 2,1-10 (Guds retfærdige dom) og 3,21-26 (Retfærdighed ved tro på Jesus Kristus) Pinsens betydning i kristendommen helligåndens rolle Grundtvig: I al sin glans nu stråler solen, Apostlenes Gerninger 1,3-8 og 2,1-24, 1. Mosebog 11,1-9 (Babelstårnet). Esben Andreasen (m.fl.): Religion og kultur en grundbog, Systime, , s (om ritualer), s , s , s. 168n-170ø. Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s (Messias), s (Kristne

4 retninger Indre Mission, Grundtvigianisme) Esben Andreasen (m.fl.): Mennesket og magterne en grundbog til religion, Gyldendal, 1991, s (Den romersk-katolske kirke) Thodberg Bertelsen m.fl.: Religion en grundbog i livsanskuelser, Gyldendal, 1988, s (Om Luther) Opslag på Pinse og Helligånd : Ca. 16 lektioner Redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen (herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser), anskue kristendommen i et globalt perspektiv. Træne tekstanalyse, anvende religionsfaglig terminologi, vurdere tekster (optik). Redegøre for centrale religiøse fænomener, anlægge forskellige perspektiver på enkelte af teksterne (se teksterne ud fra hhv. en religiøs selvforståelse og et religionssociologisk perspektiv). Formulere sig om etiske problemstillinger Kristendommens forskellige udtryksformer og fortolkninger før i tiden og i dag herunder fokus på fx forskellige retningers syn på forholdet mellem tro og gerninger. Forelæsninger ifm. besøg på Religionsvidenskab, Århus Universitet Klasseundervisning, kreativ opgave (skriv en prædiken), gruppearbejde, differentieret gruppearbejde, miniprojektarbejde.

5 Titel 3 Civilreligion Indhold Artikel: Civilreligion - ubevidst religion for folket ubevidst-religion-for-folket To indsættelsestaler af hhv. Bush og Obama (her taget fra Lotte Møller Bøtcher: Når Gud bliver nationalist - civilreligion i USA og Danmark, Columbus, 2011, s ) Memorials i Washington DC Civilreligion i DK i forhold til USA - med fokus på flaget Grundlovstale af tidligere formand for Det konservative Folkeparti Bendt Bendtsen, d. 5. juni 2008 (uddrag) Lotte Møller Bøtcher: Når Gud bliver nationalist - civilreligion i USA og Danmark, Columbus, 2011, s ( Civilreligion - religion for folket), s ( Teorien om amerikansk civilreligion), s ( Besættelsestiden da mørket lagde sig over Danmark ), s ( Gud bevare Danmark - dansk civilreligion ), ( Dansk civilreligion til debat + Det store paradoks - sammenligning af amerikansk og dansk civilreligion ). Ca. 7 blokke Hvad er civilreligion? Vi har arbejdet med forskellige teorier om civilreligion Forskelle og ligheder mellem amerikansk og dansk civilreligion Analyse af tre taler med henblik på at finde civilreligiøse træk Klasseundervisning, gruppearbejde, elevfremlæggelser

6 Titel 4 Indhold Teori og metode (om kulturstudiernes metode) (om sociologisk metode) Uddrag fra religionsportalen om fænomenologi (Eliade) (om strukturalismen) (om kognitiv religionsforskning) (om tekstlæsning) Om Berger fra Lotte Møller Bøtcher: Når Gud bliver nationalist - civilreligion i USA og Danmark, Columbus, 2011, s lektioner Teori og metode i religionsforskningen og -faget Har teorien fokus på fortællinger eller aktører? Fordele og ulemper ved teorierne Miniprojektarbejde, elevfremlæggelser

7 Titel 5 Religionskritik og eksistentialisme (værklæsning) Indhold Læreroplæg og PP-fremlæggelse om religionskritik og sekularisering (fokus på den historiske udvikling) Feuerbach T13? Marx T15? Martin Heidegger: Man dør. Her taget fra Jens Thodberg Bertelsen og Frede Færing: Eksistens - handlingen at være til, Gyldendal, 1991, T13 Søren Kierkegaard: Hvor er livet tomt og betydningsløst. Her taget fra Jens Thodberg Bertelsen og Frede Færing: Eksistens - handlingen at være til, Gyldendal, 1991, T4 Søren Kierkegaard: Det ethiske stadium, fra???? Søren Kierkegaard: Det religiøse stadium, fra??? GT: 1. Mosebog 22: Abraham skal ofre Isak (om stadieteorien) Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er humanisme, 1946 (1984) (værk) Kieslowski: Dekalog 5, 1988 Jens Thodberg Bertelsen og Frede Færing: Eksistens - handlingen at være til, Gyldendal, 1991, s. 5-8, Esben Andreasen (m.fl.): Religion og kultur en grundbog, Systime, , s blokke Religionskritikkens opståen og udvikling. Religionskritikkernes forskellige og forklaringer. Eksistentialismens baggrund, indhold og forskellige retninger - med fokus på Sartres (den ateistiske) og Kierkegaards (den religiøse) eksistentialisme. Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, kreative opgaver

8 Titel 6 Islam Indhold Genopfriskning fra c-niveau Koranen, Hadith, Muhammed, de fem søjler, gudsbilledet, dommedag Maududi: Hvad betyder islam? (T2), T 31 i Edvard Wulff Pedersen: Islam. Tekster og stemmer fra den muslimske verden, Gyldendal, 1982 (1980) og T 17: Skæbne og frihed vejledning Koranen om Koranen (T11), Muslimsk koranforståelse (T12), Guds egenskaber (T3) fra Jens Forman: Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia, Systime, 2006 Lissi Rasmussen: Islam og kristendom ligheder og forskelle, Tema: Konvertit-islam Identitet og omvendelse in Tim Jensen (red.): Minoritetsreligioner i Danmark religionssociologisk set, Colombus, 1991, s (bl.a. om Lofland-Stark modellen for omvendelse) De genfødte elsker regler af Pernille Stensgaard, Weekendavisen, december 2005) Konvertit-islam fra Kate Østergaard: Danske verdensreligioner. Islam, Gyldendal, 2006, s (bl.a. om Rambos model for omvendelse). Interview med Ali om konversion (T55) fra Kate Østergaard: Danske verdensreligioner. Islam, Gyldendal, Interview med konvertit fra religionsportalen Tema: Fundamentalisme Fedt at finde sandheden (T31), Scopes-sagen i 1925 (T6), Befalinger om jihad (T20) fra Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam. Frontkæmpere for Gud, Systime, 2008 Kritiske muslimers manifest (T3) fra Kate Østergaard: Danske verdensreligioner. Islam, Gyldendal, 2006 Radioudsendelsen jihad.dk (DR P1 6/ genudsendelse fra 2002) om og med Hizb ut-tahrir i DK. htm Tema: Sufisme (baggrund og Rumi-digt) (ved sheikh Nizam-ud-Din Aulias grav) Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam. Frontkæmpere for Gud, Systime, 2008, s ( Fundamentalisme et moderne fænomen ) + s (Hizb-ut-Tahrir) Opslag på Hizb-ut-Tahrir fra Gads leksikon om islam, Gads Forlag, 2008 Koranuddrag om jihad

9 Opslag fra diverse leksikon om sufisme Jens Steffensen: Islam fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 2001, uddrag af kap. VII (om sufisme) Jens Forman: Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia, Systime, 2006, s (søjlerne). 12 lektioner Redegøre for væsentlige sider af islam nutidige og historiske perspektiver. Islam i verden, Europa og DK Træne tekstanalyse, anvende religionsfaglig terminologi, fortolke, vurdere tekster og perspektivere tekster. Forholdet mellem islam og den vestlige verden. Formulere sig om forholdet mellem religion og moderne, sekulære samfund Arbejde med forskellige nutidige muslimske grundpositioner for dermed at kunne synliggøre mangfoldigheden i religionen Redegøre for og anvende religionsfaglig teori Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, mini projektarbejde

10 Titel 7 Projektopgaven: Religiøse minoriteter i Danmark Indhold Tim Jensen: Minoritetsreligioner i Danmark religionssociologisk set, Columbus, 1991, s s Anna Mogensen: Feltarbejde i religion, Uddrag fra Feltarbejde i religion, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 24, 2000, Undervisningsministeriet (om interviews og deltagerobservation) Dorte Thelander Motzfeldt: Religion. Teori, fænomenologi og metode, Systime, 2010, s lektioner Selvstændigt udarbejde og besvare en religionsfaglig eller en flerfaglig problemformulering Religionsfaglig metode Anvende religionsfaglig teori Klasseundervisning, projektarbejde, selvstændigt feltarbejde, logbog

11 Titel 8 Indhold Buddhisme Hvor intet andet er nævnt, er teksterne fra Lene Højholt: Buddahs lære og den tibetanske buddhisme, Munksgaard, Centrale begreber og tekster fra buddhismen (fokus på den tibetanske buddhisme) Buddhalegenden (T1) og bloktryk Buddha overvinder Mara (s. 22) og s Buddhismens livssyn og frelsesopfattelse (Karma, samsara, skandhaer, livshjulet, nirvana, fire ædle sandheder og otte-ledede middelvej, s herunder Benarestalen (T2) og livshjulet). De tre retninger (Hinayana, Mahayana, Vajrayana), s Lamaens funktion, s T12 Dalai Lama, s Kristendom og buddhisme: Erik Rostbøll Hvad skylder jeg den verden jeg lever i? i Buddhismen, Munksgaard, 1985, s En belæring: 2. Kærlighed i Håbet om at blive genfødt som dreng, Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002, s Besøg i Tibetansk Buddhistisk Center i Århus Meditation Jørn Borup: Danske verdensreligioner: Buddhisme, Gyldendal, 2007, s (incl. T36 og T37) Besøg i Århus festuge, hvor tibetanske munke lavede sand-mandala Døden Uddrag fra Khadro, Sangye: Forberedelse til døden og hjælp til døende. Et buddhistisk perspektiv, 2003, s. 8-9, 11-12, 15-16, 22-23, 28-30, Jørn Borup: Ritualer, 6.april Buddhistisk bisættelse Jørn Borup: Danske verdensreligioner: Buddhisme, Gyldendal, 2007 (T41). Buddhisme i Danmark i dag Jørn Borup: Danske verdensreligioner: Buddhisme, Gyldendal, 2007, s , s , s (incl. T29) Undersøge Lakha Lamas hjemmeside BBC-udsendelse: Buddhas liv fra DR2 temaaften, 24. januar lektioner Redegøre for væsentlige sider af buddhismen. Træne tekstanalyse, fortolkning og vurdering. Anvendelse af og udvidelse af den religionsfaglige terminologi. Billedanalyse Opøve evnen til at perspektivere til de gennemgåede religioner og videreudvikle

12 elevernes evne til at se de religiøse fænomener på tværs af religionerne. Forholdet mellem religion og moderne, sekulære samfund i en global kontekst Religionens funktion i det senmoderne samfund Klasseundervisning, differentieret gruppearbejde, elevoplæg, læreroplæg, ekskursioner.