Erhvervs- og Byggestyrelsen. Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder Marts 2009

2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder Marts 2009 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion: Undersøgelsens baggrund, formål og design Baggrund Formål Undersøgelsesdesign 2 2. Udenlandsk efterspørgsel efter danske tjenesteydelser Største aftagere af danske tjenesteydelser EU-27 landenes import af danske tjenesteydelser Vækstøkonomiers import af danske tjenesteydelser Vurdering af eksportpotentialer 9 3. Handelshindringer for danske eksportører af tjenesteydelser Stratificering af virksomhedsundersøgelsen Danske virksomheders eksport af tjenesteydelser Handelshindringer for danske eksportører af tjenesteydelser Afdækningsundersøgelse af igangværende og planlagte forhandlinger mellem Kommissionen og 3. lande Forhandlinger mellem Kommissionen og tredjelande Multilaterale forhandlinger gennem WTO Bilaterale forhandlinger mellem EU og tredjelande Sammenfatning Appendiks A: Bilag til efterspørgselsanalysen Appendiks B: Bilag til virksomhedsundersøgelsen 7.1 Spørgeskema til virksomhedsundersøgelsen Liste over variable i virksomhedsundersøgelsen Udvalgte resultater fra virksomhedsundersøgelsen Resultater af de dybdegående interview med virksomheder Deskriptiv statistik på virksomhedsundersøgelsens resultater 79 Barriereundersøgelse af danske virksomheder på markedet for service i EU og vækstmarkeder I

4 1. Introduktion: Undersøgelsens baggrund, formål og design 1.1 Baggrund Handel med tjenesteydelser er en væsentlig del af samfundsøkonomien i såvel Danmark som i EU og globalt. I Danmark udgør produktionen af tjenesteydelser to tredjedele af BNP og op til tre fjerdedele af beskæftigelsen. I EU udgør produktionen af tjenesteydelser ligeledes op til tre fjerdedele af EU s BNP og beskæftigelse. Den globale handel med tjenesteydelser udgør mere end 20 pct. af den samlede internationale handel, og eksporten af tjenesteydelser er globalt set vokset mere end 90 pct. fra 1993 til Til trods herfor er der imidlertid fortsat forventning om, at handelen med tjenesteydelser kan stige yderligere de kommende år og medføre afledte effekter med positiv afsmitning på væksten i den generelle økonomi. Fra 1999 til 2004 har overskuddet på den danske handelsbalance på tjenesteydelsesområdet været ca. 20 mia. kr. i gennemsnit pr. år. Den relative vækst i såvel eksport som import af danske tjenesteydelser har i perioden 1997 til 2004 ligget inden for de 25 pct. højeste vækstrater i OECD. Den danske eksport af tjenesteydelser rundede i 2005 næsten 255 mia. kr. Eksporten af varer beløb sig til sammenligning til næsten 496 mia. kr. Tjenesteydelseseksporten stod altså for mere end en tredjedel af Danmarks samlede eksport. Heraf gik ca. halvdelen til lande uden for EU. På baggrund af den nuværende tjenesteydelseseksport udgør transport og herunder søfartssektoren fortsat størstedelen af det fremtidige danske eksportpotentiale på tjenesteydelsesområdet. Hertil kommer fremtidige potentielle områder som andre forretningstjenester, distribution, information og kommunikation, miljø og energi og finansielle ydelser mv. Særlige markedspotentialer uden for EU og EØS findes i bl.a. ASEAN, Kina, Indien, Sydkorea, USA, Rusland, MERCOSUR og GCC (Golfstaterne), som alle udgør interessante eksportmarkeder for Danmark. I rapporten Grænser for service, Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005, identificeres karakteren, omfanget og markederne for de barrierer som danske virksomheder møder på de udenlandske markeder for tjenesteydelser. Rapporten konkluderer, at danske virksomheder fortsat oplever handelshindringer som et stort problem. Barriererne omfatter bl.a. tekniske handelshindringer, korruption, manglende offentliggørelse af ændringer og svært gennemskuelige regler og reguleringsformer. Dernæst udgør skattemæssige begrænsninger, offentlige udbudsregler og forskellige former for diskrimination af udenlandske virksomheder (fx diskriminerende forvaltning, begrænsende regler for investeringer og indrejse-, opholds- og arbejdstilladelse) væsentlige problemer for de danske virksomheder. Andre undersøgelser peger på, at de mest barriereudsatte tjenesteydelsessektorer pt. omfatter bl.a. entreprenørbranchen (bygge og anlæg), miljø og energi, forretningsydelser, transport og distribution. Hertil kommer finanssektoren, som er udsat for omfattende barrierer på grund af national detailregulering i mange lande. 1.2 Formål Med afsæt i resultaterne fra rapporten Grænser for service, har Erhvervs- og Byggestyrelsen bedt Rambøll Management gennemføre en mere detaljeret afdækning af disse barrierer med henblik på at opnå dybere forståelse for barriererne. I tillæg hertil sigter nærværende undersøgelse på at fastlægge de danske servicevirksomheders afsætningsmæssige interesser, ligesom undersøgelsen skal afdække udvalgte igangværende og planlagte forhandlinger mellem EU Kommissionen og udvalgte tredjelande (lande uden for EU-27). 1/128

5 Formålet med undersøgelsen er på denne baggrund, at give Erhvervs- og Byggestyrelsen bedre mulighed for at føre en proaktiv rolle i forhold til WTO-forhandlinger, bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og tredjelande og implementeringen af EU's Servicedirektiv. Genstandsfeltet for undersøgelsen omfatter landene i EU-27, samt en række fjernmarkeder, herunder eksempelvis Korea, Indien og ASEAN. 1.3 Undersøgelsesdesign Med henblik på at opnå et dækkende billede af den danske eksport af tjenesteydelser og de barrierer som de danske eksportører af tjenesteydelser oplever på de udenlandske markeder, er undersøgelsen opbygget omkring en række delanalyser. Indledningsvist er der således gennemført en statistisk analyse af den udenlandske efterspørgsel efter danske tjenesteydelser. Herudover er der gennemført en analyse af igangværende og planlagte forhandlinger mellem Europa-Kommissionen og tredjelande. Med henblik på at opnå yderligere indsigt i de barrierer danske servicevirksomheder møder på de udenlandske markeder, er der endelig gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Virksomhedsundersøgelsen sigter således på at supplere den eksisterende viden med oplysninger om karakteren, omfanget og hyppigheden af de væsentligste barrierer på de vigtigste eksportmarkeder, samt på at kortlægge virksomhedernes afsætningsmæssige interesser. Sammenlignet med samhandlen med varer, er der begrænset med information til rådighed omkring handel med tjenesteydelser. For så vidt angår analyserne af karakteren, omfanget og hyppigheden af de væsentligste barrierer på de vigtigste eksportmarkeder, baserer undersøgelsen sig derfor i vid udstrækning baseret på resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Det er desuden et gennemgående kendetegn for undersøgelsen, at den rummer flere udviklingsprægede aktiviteter. Undersøgelsen er derfor gennemført i et tæt samarbejde mellem Rambøll Management og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Figuren nedenfor viser det design, der er valgt for gennemførelsen af undersøgelsen. Figur 1: Undersøgelsesdesign 2/128

6 Som det fremgår af figuren, indeholder rapporten foruden denne introduktion, følgende kapitler: I rapportens kapitel 2 præsenteres resultaterne af den statistiske analyse af den udenlandske efterspørgsel efter danske tjenesteydelser. Analysen tegner et overordnet billede af den udenlandske efterspørgsel, herunder i forhold til de væsentligste udenlandske aftagere af danske tjenesteydelser, EU-27 landenes import af danske tjenesteydelser, samt eksporten af danske tjenesteydelser til vækstøkonomier. Analysen giver endelig en identifikation af lande med et stort potentiale for dansk eksport af serviceydelser. Rapportens kapitel 3 indeholder resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt danske eksportører af tjenesteydelser. I analysen afdækkes, hvilke udenlandske markeder danske serviceeksportører satser på, ligesom analysen afdækker, hvilke barrierer for eksport af tjenesteydelser de danske virksomheder møder på de udenlandske markeder. Endelig peger analysen på, hvilken betydning barriererne har for den danske eksport af tjenesteydelser. I Kapitel 4 præsenteres resultatet af den gennemførte analyse af igangværende og planlagte forhandlinger mellem EU Kommissionen og tredjelande. Analysen afdækker temaerne for forhandlingerne, ligesom analysen afdækker den aktuelle status og planlagte forhandlinger. I rapportens kapitel 5 sammenfattes resultaterne af ovenstående delanalyser. Kapitlet indeholder dermed sammenfatningen på undersøgelsens analyser af barrierer for den danske eksport af tjenesteydelser. 3/128

7 2. Udenlandsk efterspørgsel efter danske tjenesteydelser Nedenfor præsenteres resultaterne af analysen af den udenlandske efterspørgsel efter danske tjenesteydelser. Analysen tegner et overordnet billede af den udenlandske efterspørgsel, herunder i forhold til de væsentligste udenlandske aftagere af danske tjenesteydelser, EU-27 landenes import af danske tjenesteydelser, samt eksporten af danske tjenesteydelser til vækstøkonomier. Analysen giver endelig en identifikation af lande med et stort potentiale for dansk eksport af serviceydelser. Som omtalt i introduktionen udgør søfartssektoren en betydelig andel af den danske eksport på tjenesteydelsesområdet. Søfartssektoren tegner sig således for omkring halvdelen af den samlede danske eksport af tjenesteydelser. Da søtransport udgør en dominerende andel, vil billedet af den samlede eksport i høj grad være påvirket af denne sektor. I de følgende statistiske analyser sondres derfor mellem dansk eksport af tjenesteydelser inklusiv og eksklusiv søtransport. De gennemførte analyser og beregninger baserer sig på statistiske data fra Danmarks Statistik, Eurostat, International Monetary Fund, samt på Økonomi- og Erhvervsministeriets Danmark på de globale markeder Største aftagere af danske tjenesteydelser Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af de største udenlandske aftagere af danske tjenesteydelser opgjort i forhold til eksportomsætning. Først præsenteres billedet for den samlede danske eksport af tjenesteydelser, hvorefter billedet af den danske eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport præsenteres Samlet eksport af tjenesteydelser Danmarks eksport af tjenesteydelser er afgrænset til en mindre gruppe af lande. I 2006 udgjorde eksporten af tjenesteydelser til 10 lande således 63 % af den samlede eksport af tjenesteydelser. Tabellen nedenfor viser omfanget af den danske eksport af tjenesteydelser i 2006 til disse 10 lande. 1 Danmark på de globale markeder, Økonomi- og Erhvervsministeriet, juni /128

8 Tabel 2.1: Omfanget af dansk eksport af tjenesteydelser i 2006 (inkl. søtransport) Inkl. søtransport Import af tjenesteydelser fra Danmark (mio. DKK) Andel af Danmarks eksport af tjenesteydelser USA % Sverige % Tyskland % Storbritannien % Norge % Kina % Nederlandene % Finland % Frankrig % Japan % Top % Top 50-lande % I alt Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår af tabellen, tegner de 50 lande vi eksporterer mest til sig for 94 % af den samlede danske eksport af tjenesteydelser i Bilagstabel 1 indeholder detaljerede oplysninger om den danske eksport af tjenesteydelser i 2006 til disse 50 lande. Der ses desuden en klar sammenhæng mellem omfanget af den samlede eksport af tjenesteydelser og varer. Således tegner de samme 50 lande, der importerer 94 % af den danske eksport af tjenesteydelser, sig for 95 % af den danske eksport af varer. For enkelte lande er denne sammenhæng dog mindre entydig. Gennemsnitligt udgør den danske eksport af tjenesteydelser 1 af de importerende landes BNP. Denne andel varierer dog meget mellem landene. I Sverige bruges 15 af BNP på import af tjenesteydelser fra Danmark, mens samme andel er under 1 for USA's vedkommende. For lande, som bruger omtrent samme andel af deres BNP på import af tjenesteydelser vil dette tal kunne sige noget om Danmarks andel af landets samlede import af tjenesteydelser. Der er en tendens til, at Danmark har en større tilstedeværelse på markeder i nære lande som Sverige, Tyskland, Finland og Island. Der er dog også en høj tilstedeværelse på visse fjerne markeder som Singapore, New Zealand og Panama. I lande, der ligger uden for EU-27, er den danske eksport af tjenesteydelser generelt høj sammenlignet med EU-27. Danmark står for over 5 % af landenes samlede import af tjenesteydelser fra EU-27 i næsten to tredjedele af de lande, hvor data er tilgængelig. Til sammenligning udgør det danske BNP omkring 2 % af det samlede BNP i EU-27. Realvæksten i den danske eksport af tjenesteydelser til de 50 lande har været 17 % fra , men med meget store variationer landene imellem. Meget få lande har haft en negativ realvækst i import af danske tjenesteydelser, og enkelte har haft en realvækst på over 100 %. Med undtagelse af Japan har de 10 største importører af danske tjenesteydelser haft en høj vækst i importen. Især Kina er bemærkelsesværdig og har øget importen med omkring 4 mia. DKK. 5/128

9 Importvæksten har været fulgt af en tilsvarende høj BNP-vækst i de 50 lande i Tager man økonomiernes størrelse i betragtning, er især Kina, Rusland, Sydkorea og Indien interessante. I et vægtet gennemsnit er landenes årlige BNP-vækst på 3,5 %. Foruden søtransporten tegner rejser og andre forretningsydelser sig også for større andele af den samlede eksport. Mens væksten i den danske eksport har været relativt moderat for så vidt angår transport, har der således været stor vækst på andre typer eksport i nogle lande. Eksempelvis har eksporten af bygge- og anlægstjenester til visse lande vokset voldsomt Eksport af tjenesteydelser, ekskl. søtransport Som det fremgår af tabellen nedenfor og bilagstabel 2, er eksporten af tjenesteydelser ekskl. søtransport endnu mere koncentreret end eksporten af tjenesteydelser inkl. søtransport. De fire største importører står for over halvdelen af den danske eksport, mens de 50 største dækker 95 % af eksporten. Tabel 2.2: Omfanget af dansk eksport af tjenesteydelser i 2006 (ekskl. søtransport) Ekskl. søtransport Import af tjenesteydelser fra Danmark (mio. DKK) Andel af Danmarks eksport af tjenesteydelser Sverige % Tyskland % Norge % Storbritannien % USA % Finland % Nederlandene % Frankrig % Irland % Belgien % Top % Top 50-lande % I alt Kilde: Danmarks Statistik Sammenhængen med eksporten af varer er, ligesom inkl. søtransport, tydelig. De 50 største importører af danske tjenesteydelser står således for 96 % af den danske eksport af varer. Den danske eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport udgør 0,6 af de importerende landes BNP. Denne andel rykker sig forholdsmæssigt mere i forhold til eksporten inkl. søtransport for nære lande end for fjerne. Der er altså en tendens til, at søtransport fylder mere i eksporten til lande, der ligger langt fra Danmark. Danmarks tilstedeværelse på lande uden for EU-27 afhænger i høj grad af søtransport. Således er de danske andele af landenes samlede import af tjenesteydelser fra EU-27 noget lavere, når der ses bort fra søtransport. Dog er de nære lande igen mindre påvirket, og den danske eksport af tjenesteydelser til Island og Norge udgør omtrent samme andel af EU-27 eksporten, uanset om søtransport medtages eller ej. 6/128

10 Realvæksten i eksporten af tjenesteydelser fra er omkring 14 %. Det er noget lavere end, når søtransport inkluderes. Det betyder altså, at væksten har været højere for søtransport end andre typer tjenesteydelser. Lande som Ungarn og De Forenede Arabiske Emirater har dog højere vækst, når søtransport udelades. Den lavere vækst i Kina og Tyskland påvirker den gennemsnitlige vækst kraftigt. 42 af de største importører af danske tjenesteydelser er de samme, hvad enten søtransport medregnes eller udelades. Således er den gennemsnitlige BNP-vækst på 3,4 % blot 0,1 % lavere end i opgørelsen med søtransport. Udeladelsen af søtransport ændrer væsentligt i fordelingen af eksport på typer af tjenesteydelser. Eksport af andre forretningstjenester udgør mere end transport, og også rejsers andel er vokset. Hvad angår væksten er de overordnede tendenser uændrede, og bygge- og anlægstjenester står for den største procentvise vækst. 2.2 EU-27 landenes import af danske tjenesteydelser Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af EU-27 landenes import af danske tjenesteydelser opgjort i forhold til eksportomsætning. Først præsenteres billedet for den samlede danske eksport af tjenesteydelser, hvorefter billedet af den danske eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport præsenteres Samlet eksport af tjenesteydelser Som det fremgår af bilagstabel 3, der viser karakteristika ved landene i EU-27 og deres import af danske tjenesteydelser, er 19 af de 26 lande i EU-27 (Danmark eksklusive) blandt de 50 største importører af danske tjenesteydelser. I alt 49 % af den danske eksport af tjenesteydelser importeres således af lande inden for EU-27. Dette er en mindre andel end eksporten af varer, hvor eksporten til disse lande udgør 70 %. I og med at EU-27 er lande, der ligger nær Danmark, har Danmark en højere tilstedeværelse på markedet. Dette stemmer fint overens med tendensen til højere tilstedeværelse på nære markeder, som blev nævnt ovenfor. Den danske eksport af tjenesteydelser udgør 1,8 af EU-27 landenes BNP. Væksten i importen af danske tjenesteydelser fra ligger med 14 %, tæt på den generelle vækst. Lande som Slovakiet og Ungarn har dog haft meget store procentvise stigninger i deres import af danske tjenesteydelser, mens blot enkelte har lavere import i 2006 end i Som grupper betragtet og under forbehold af, at disse grupper ikke er gensidigt udelukkende, er BNP-væksten i EU-27 generelt lavere end i gruppen bestående af de 50 største importører af danske tjenesteydelser. De baltiske lande samt nogle østeuropæiske lande har haft en høj vækst, men den gennemsnitlige vægtede vækst er på 2,5 %. Fordelingen af eksporten af tjenesteydelser til EU-27 adskiller sig ved, at andelen til transport er 52 %, hvilket er lavere end den generelle andel. Omvendt udgør alle andre tjenesteydelser en større andel. Sammensætningen af eksporterede tjenesteydelser til EU-27 er altså noget mere alsidig. Desuden er væksten i den danske eksport af tjenesteydelser til EU-27 spredt ud over flere typer af eksport. 7/128

11 2.2.2 Eksport af tjenesteydelser, ekskl. søtransport Som det fremgår af bilagstabel 4, der indeholder en oversigt over EU-27 landenes eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport, er 22 af disse lande blandt de 50 største importører af danske tjenesteydelser, når søtransport ikke medregnes. Søtransport er en mindre andel af EU-27 landenes import af danske tjenesteydelser end generelt. EU-27 landenes eksport er derfor blot omkring en tredjedel lavere, når søtransport udelades, og udgør nu to tredjedele af den samlede danske eksport. Sammenhængen med eksporten af tjenesteydelser er også mere tydelig, når søtransport ikke medtages. Samlet set udgør eksporten ekskl. søtransport 1,2 af de importerende landes BNP. For nogle lande er denne andel påvirket mere af udeladelsen af søtransport end for andre, der er dog ikke bemærkelsesværdige udsving. Væksten for EU-27 landene er noget lavere, når søtransport udelades, hvilket også var tilfældet for de 50 største importører af danske tjenesteydelser. Fx Spanien, Tyskland og Belgien trækker væksten i negativ retning, mens især Ungarn har en positiv effekt. For EU-27 betyder udeladelsen af søtransport også, at andre forretningstjenester nu er den type tjenesteydelser, der udgør størst andel af den danske eksport. Væksten i eksport af transport falder fra 16 % til 13 %, når søtransport udelades. 2.3 Vækstøkonomiers import af danske tjenesteydelser Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af eksporten af danske tjenesteydelser til vækstøkonomier opgjort i forhold til landendes vækst i BNP. Først præsenteres billedet for den samlede danske eksport af tjenesteydelser, hvorefter billedet af den danske eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport præsenteres Samlet eksport af tjenesteydelser Bilagstabel 5 viser karakteristika ved de 50 lande med højst BNP-vækst i årene af de 50 økonomier med højst BNP-vækst er blandt de 50 største importører af danske tjenesteydelser. Blandt disse 12 lande ligger to lande inden for EU-27, mens yderligere to EU-27 lande er repræsenteret blandt de 50 med højst BNP-vækst. De 50 vækstøkonomier står for blot 11 % af den samlede danske eksport af tjenesteydelser, og denne udgør under 1 af landenes BNP. Nogle af landene importerer meget få eller ingen tjenesteydelser fra Danmark. Væksten i importen af danske tjenesteydelser fra disse lande er 28 %, men med meget store udsving mellem landene. Det bør bemærkes, at Kina udgør omkring en tredjedel af den samlede import fra Danmark i disse lande. Således vejer Kinas vækst på 55 % meget tungt i det samlede tal, som ville falde omkring 10 procentpoint, hvis Kina udelades. Den gennemsnitlige BNP-vækst i disse 50 lande er på 9,2 %. Landenes samlede BNP er dog under halvdelen af EU-27 landenes. Væksten spænder fra 26,9 % i Aserbajdsjan til 6,3 % i Costa Rica. Transport udgør 80 % af disse landes import af danske tjenesteydelser, mens andre forretningstjenester med 12 % også udgør en væsentlig andel. Væksten i den danske eksport af disse to tjenesteydelser til vækstøkonomierne ligger omkring 30 %. 8/128

12 2.3.2 Eksport af tjenesteydelser, ekskl. søtransport Bilagstabel 6 viser importen af danske tjenesteydelser ekskl. søtransport i de 50 lande med højst BNP-vækst fra Blandt disse er 13 repræsenteret blandet de 50 største importører og af de 13 er 4 EU-27 lande. Disse landes import af danske tjenesteydelser består af tre fjerdedele søtransport. Derfor falder deres andel af den samlede eksport til under halvdelen, når søtransport udelades. Deres import af danske tjenesteydelser ekskl. søtransport udgør blot 0,2 af landenes BNP. Især Kina og Indien har meget lavere import af danske tjenesteydelser, når søtransport udelades. Væksten i importen af danske tjenesteydelser er næsten 10 procentpoint lavere ekskl. søtransport end inkl. søtransport. Her er meget store udsving landene imellem og eksempelvis har Angola, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater en meget høj vækst i importen af danske tjenesteydelser ekskl. søtransport. Kina trækker kraftigt i den anden retning i forhold til opgørelsen inkl. søtransport. Udeladelsen af søtransport betyder, at andre forretningstjenester nu udgør den største andel af landenes import af tjenesteydelser fra Danmark. Væksten i eksporten af transport er væsentlig lavere ekskl. søtransport. 2.4 Vurdering af eksportpotentialer De opgjorte variable for landene gør det muligt at identificere lande med stort potentiale i forhold til dansk eksport. I tabellerne nedenfor vurderes potentialet for det enkelte land ud fra 4 kriterier; import af danske tjenesteydelser (E), væksten i import af danske tjenesteydelser (K), størrelsen på BNP (S) og vækst i BNP (P). I tabel 2.3 og tabel 2.4 vises potentialet for de 26 lande i EU-27 (ekskl. Danmark) henholdsvis inkl. og ekskl. søtransport. Tabel 2.5 og tabel 2.6 viser de resterende lande inkluderet i analysen henholdsvis inkl. og ekskl. søtransport. For hvert land er angivet, hvorvidt de opfylder kriterierne (angivet med bogstav) eller ej (ingen værdi). Yderst til højre opsummeres landets samlede resultat. Der er tale om diskrete værdier således, at der fx ikke skelnes mellem et land, der akkurat har en BNP, som opfylder kriteriet og et land med 10 gange så høj BNP. Derfor kan et land, der opfylder 3 kriterier vise sig at være mere interessant end et land, som opfylder 4 kriterier. 9/128

13 Tabel 2.3: Overordnet identifikation af eksportpotentialer, EU-27 Land Høj import af tjenesteydelser fra Danmark i 2006 (> mio. DKK) Høj vækst i import af tjenesteydelser fra Danmark fra (> 14 %) Høj BNP i 2006 (> mia. DKK) Høj vækst i BNP fra (> 3,8 %) Samlet Østrig K S K S Belgien E S E S Bulgarien K P K P Cypern Den Tjekkiske Republik P P Tyskland E S E S Spanien E K S E K S Estland P P Finland E S P E S P Frankrig E S E S Storbritannien E K S E K S Grækenland E K S P E K S P Ungarn E K E K Irland E K S P E K S P Italien E S E S Litauen K P K P Luxembourg K P K P Letland K P K P Malta Nederlandene E K S E K S Polen E K S P E K S P Portugal Rumænien P P Slovakiet K P K P Slovenien P P Sverige E S E S Antal Som det fremgår af tabel 2.3 opfylder tre lande samtlige fire kriterier. Disse er Grækenland, Irland og Polen. Finland, Nederlandene, Spanien og Storbritannien opfylder tre kriterier hver, mens 12 lande opfylder to kriterier, og fire lande opfylder et kriterium. Cypern, Malta og Portugal opfylder ingen kriterier. Det er værd at bemærke, at de fire lande, som blot opfylder et kriterium alle opfylder kriteriet om høj BNP-vækst. Det vil sige, at der er tale om vækstøkonomier, hvorfor eksportpotentialet må betegnes som voksende. 10/128

14 Tabel 2.4: Overordnet identifikation af eksportpotentialer, EU-27 (ekskl. søtransport) Høj import af Høj vækst i tjenesteydelser fra tjeneste- i BNP fra import af Høj vækst Høj BNP i 2006 Land Danmark i ydelser fra (> Danmark fra 2008 mia. DKK) (> 720 mio (> 3,8 %) DKK) (> 13,3 %) Belgien E S E S Bulgarien K P K P Cypern K K Den Tjekkiske Republik P P Estland K P K P Samlet Finland E S P E S P Frankrig E S E S Grækenland E S P E S P Irland E K S P E K S P Italien E S E S Letland P P Litauen P P Luxembourg K P K P Malta Nederlandene E K S E K S Polen E K S P E K S P Portugal Rumænien K P K P Slovakiet K P K P Slovenien K P K P Spanien E K S E K S Storbritannien E S E S Sverige E S E S Tyskland E S E S Ungarn E K E K Østrig K S K S Antal Som det fremgår af tabel 2.4 ovenfor, opfylder to lande givet ved Polen og Irland samtlige fire kriterier i opgørelsen uden søtransport, mens Finland, Grækenland, Nederlandene og Spanien opfylder tre kriterier. 14 lande opfylder to kriterier, mens fire lande opfylder et kriterium. Malta og Portugal opfylder ingen kriterier. Som det fremgår af tabellen nedenfor, der viser vurderingen af eksportpotentialet for de øvrige lande (inkl. søtransport), opfylder tre lande samtlige fire kriterier. Disse er De Forenede Arabiske Emirater, Kina og Venezuela. Henholdsvis 20, 22 og 21 lande opfylder tre, to og et kriterier/kriterium. Blot Jordan og Tanzania opfylder ingen kriterier. 11/128

15 Tabel 2.5: Overordnet identifikation af eksportpotentialer, øvrige lande Høj import af Høj vækst i tjenesteydelser fra tjeneste- import af Høj BNP i 2006 Land Danmark i ydelser fra (> Danmark fra mia. DKK) (> 400 mio DKK) (> 18,7 %) Høj vækst i BNP fra (> 6,9 %) Afghanistan P P Angola K P K P Samlet De Forenede Arabiske Emirater E K S P E K S P Argentina E S P E S P Armenien K P K P Australien E K S E K S Aserbajdsjan K P K P Bahrain P P Hviderusland K P K P Brasilien E S E S Bhutan P P Canada E K S E K S Schweiz E S E S Chile E K S E K S Kina E K S P E K S P Den Demokratiske Republik Congo K K Colombia E K S E K S Kap Verde K K Costa Rica K K Den Dominikanske Republik K P K P Egypten E K S E K S Etiopien P P Georgien P P Ghana E E Hongkong E K S E K S Indonesien E K S E K S Indien E S P E S P Island E E Israel E S E S Jordan Japan E S E S Kasakhstan S P S P Cambodia P P Sydkorea E K S E K S Laos P P Liberia P P Libyen P P Sri Lanka K K Mexico E K S E K S Myanmar K P K P Mongoliet P P Mozambique P P Malaysia E K S E K S 12/128

16 Land Høj import af tjenesteydelser fra Danmark i 2006 (> 400 mio. DKK) Høj vækst i import af tjenesteydelser fra Danmark fra (> 18,7 %) Høj BNP i 2006 (> 350 mia. DKK) Høj vækst i BNP fra (> 6,9 %) Samlet Nigeria K S K S Norge E S E S New Zealand E K S E K S Pakistan E S E S Panama E P E P Peru K S K S Qatar E K P E K P Rusland E K S E K S Saudi Arabien E K S E K S Sudan P P Singapore E S P E S P Sierra Leone P P Thailand E S E S Tadsjikistan P P Turkmenistan K P K P Timor-Leste K P K P Trinidad og Tobago K P K P Tyrkiet E S E S Taiwan E K S E K S Tanzania USA E K S E K S Usbekistan P P Venezuela E K S P E K S P Vietnam E S P E S P Sydafrika E S E S Antal Vurderingen af eksportpotentialet for øvrige lande, ekskl. søtransport, fremgår af tabellen nedenfor. Her opfylder De Forenede Arabiske Emirater, Indien, Kina, Qatar og Venezuela samtlige fire kriterier, mens henholdsvis 16, 22 og 20 lande opfylder tre, to og et kriterier/kriterium. Blot Jordan og Sri Lanka opfylder ingen kriterier. 2 Eftersom Vietnam og Ghana har præcis samme import af danske tjenesteydelser er de begge medtaget her og således indgår et land mere end halvdelen. 13/128

17 Tabel 2.6: Overordnet identifikation af eksportpotentialer, øvrige lande (ekskl. søtransport) Høj import af tjenesteydelser Høj vækst i import af tjeneste- Høj BNP i Høj vækst i BNP fra Land fra ydelser fra Danmark i Danmark (> Samlet 2006 (> 110 mio. DKK) fra (> 13 %) mia. DKK) (> 6,96 %) Afghanistan P P Angola E K P E K P Argentina K S P K S P Armenien K P K P Aserbajdsjan K P K P Australien E K S E K S Bahrain P P Bhutan P P Brasilien E S E S Cambodia P P Canada E K S E K S Den Demokratiske Republik Congo K K Costa Rica K K De Forenede Arabiske Emirater E K S P E K S P Den Dominikanske Republik P P Egypten E S E S Etiopien P P Georgien K P K P Ghana E K E K Hongkong E K S E K S Hviderusland K P K P Indien E K S P E K S P Island E E Israel E S E S Japan E S E S Jordan Kap Verde K K Kasakhstan S P S P Kina E K S P E K S P Laos P P Liberia K P K P Libyen S P S P Malaysia E S E S Mexico E K S E K S Mongoliet P P Mozambique P P Myanmar K P K P Nigeria E K S E K S Norge E K S E K S Pakistan E S E S Panama P P Peru S S Qatar E K S P E K S P 14/128

18 Land Høj import af tjenesteydelser fra Danmark i 2006 (> 110 mio. DKK) Høj vækst i import af tjenesteydelser fra Danmark fra (> 13 %) Høj BNP i 2006 (> 290 mia. DKK) Høj vækst i BNP fra (> 6,96 %) Samlet Rusland E K S E K S Saudi Arabien E K S E K S Schweiz E S E S Sierra Leone K P K P Singapore E S E S Sri Lanka Sudan P P Sydafrika E K S E K S Sydkorea E K S E K S Tadsjikistan P P Taiwan E K S E K S Tanzania E E Thailand E S E S Timor-Leste K P K P Trinidad og Tobago P P Turkmenistan K P K P Tyrkiet E S E S Ukraine E K S E K S USA E K S E K S Usbekistan P P Venezuela E K S P E K S P Vietnam E S P E S P Antal /128

19 3. Handelshindringer for danske eksportører af tjenesteydelser Med henblik på at afdække, hvilke udenlandske markeder danske eksportører af tjenesteydelser har som satsningsområder, og hvilke barrierer disse eksportører møder på deres markeder, er der gennemført en interviewundersøgelse blandt en række udvalgte danske virksomheder. 3.1 Stratificering af virksomhedsundersøgelsen En af de store udfordringer ved at foretage denne virksomhedsundersøgelse er, at der kun foreligger en forholdsvis beskeden statistik vedrørende danske virksomheders eksport af tjenesteydelser. Dette betyder blandt andet, at det er vanskeligt at stratificere stikprøven således, at den bliver repræsentativ for den samlede population af danske eksportører af tjenesteydelser eller for så vidt blot at få et udtræk af danske tjenesteeksportører. Danmarks Statistik producerer en statistik, der på årsbasis viser Danmarks import og eksport af tjenesteydelser fra/til udlandet opgjort i værdi, fordelt på samhandelslande/områder og på ca. 70 tjenestekategorier. Statistikken opstilles efter det begrebsapparat for international handel med tjenester, der er angivet i IMF's manual for betalingsbalancen fra 1993 med præciseringer og udbygninger i FN's manual for tjenestehandel fra Hovedopdelingen af tjenestehandlen er: transport, rejser og andre tjenester. Denne statistik er blevet oprettet i forbindelse med ophøret af Nationalbankens betalingsstatistik ved årsskiftet 2004/2005 og bygger på indberetninger månedligt fra ca. 400 virksomheder og kvartalsvist af ca.1200 virksomheder. Hertil kommer supplerende oplysninger fra andre statistikker, navnlig vedrørende rejseposten. Til rejseposten anvendes således interview med udenlandske rejsende i Danmark gennemført i samarbejde med VisitDenmark samt oplysninger fra Ferie- og forretningsrejser om danske rejsende i udlandet; hertil kommer oplysninger om overnatninger og om transport og tilsvarende oplysninger fra udenlandske statistikker. Ovennævnte statistik er pt. den bedste kilde til information vedrørende danske eksportører af tjenesteydelser, og adgang til de relaterede populationer af danske virksomheder som Danmarks Statistik anvender, ville have været det bedste udgangspunkt for nærværende virksomhedsundersøgelse. Danmark Statistik har dog desværre af anonymitetshensyn ikke haft mulighed for at videregive oplysninger om disse virksomheder. Alternativt, og eftersom der ikke eksisterer tilgængelige databaser indeholdende danske eksportører af tjenesteydelser, er målgruppen for virksomhedsundersøgelsen identificeret på baggrund af udtræk fra KrakMarkedsdata, der indeholder informationer om mere end danske virksomheder. Da det imidlertid ikke er muligt at identificere danske eksportører af tjenesteydelser direkte ud fra databasen, er der i første omgang foretaget en søgning i databasen blandt alle indeholdte virksomheder inden for serviceerhvervet. På baggrund af dette udtræk, er der tillige fortaget søgninger blandt virksomheder for hvilke, der er registret oplysninger om virksomhedens eksportandel, og virksomheder for hvilke, der er registreret oplysninger om eksportdestination. Med henblik på at optimere gennemførelsen af virksomhedsundersøgelsen, er stikprøven suppleret med oplysninger fra KrakMarkedsdata om kontaktpersoner, herunder eksportansvarlige, topledelse, salgsansvarlige og økonomiansvarlige. 16/128

20 På denne baggrund er der identificeret i alt 989 danske virksomheder inden for serviceerhvervet, som i udgangspunktet må opfattes som eksportører af tjenesteydelser. Denne gruppe af virksomheder har hermed udgjort stikprøven for spørgeskemaundersøgelsen. Virksomhederne i stikprøven er kontaktet telefonisk med henblik på besvarelse af spørgeskemaet. Spørgeskemaet, der er udformet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, fremgår af appendiks B. 32 virksomheder især inden for brancherne rådgivning, IT, bygge- og anlægsvirksomhed, service og fremstilling er i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen blev kontaktet med henblik på uddybning af de problemer, virksomhederne møder i forbindelse med eksporten af tjenesteydelser. Disse dybdegående interview har resulteret i alt 46 detaljerede barrierebeskrivelser, som dels er præsenteret samlet i appendiks B, og dels er præsenteret i nedenstående gennemgang af handelshindringer danske eksportører af tjenesteydelser i form af en række illustrative eksempler Stikprøvens sammensætning Tabellen nedenfor viser stikprøvens sammensætning i forhold til virksomhedernes branchemæssige tilknytning: 17/128

21 Tabel 3.1: Stikprøvens sammensætning i forhold til primær branche 21-gruppering 38-gruppering Antal Andel Bygge og anlæg Bygge og anlæg 41 4,1% Ejendomshandel og udlejning Ejendomshandel og udlejning 3 0,3% Finansiering og forsikring Finansiering og forsikring 5 0,5% Handel Handel ,5% Hoteller og restauranter Hoteller og restauranter 1 0,1% Industri Information og kommunikation Elektronikindustri 23 2,3% Fremst. af elektrisk udstyr 22 2,2% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 5 0,5% Kemisk industri 7 0,7% Maskinindustri ,7% Medicinalindustri 1 0,1% Metalindustri 78 7,9% Møbel og anden industri mv. 45 4,6% Plast-, glas- og betonindustri 23 2,3% Tekstil- og læderindustri 14 1,4% Transportmiddelindustri 16 1,6% Træ- og papirindustri, trykkerier 26 2,6% Forlag, tv og radio 5 0,5% It- og informationstjenester 18 1,8% Telekommunikation 1 0,1% Landbrug, skovbrug og fiskeri Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 0,2% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 15 1,5% Transport Transport 20 2,0% Vandforsyning og renovation Vandforsyning og renovation 4 0,4% Forskning og udvikling 3 0,3% Videnservice Reklame og øvrig erhvervsservice 5 0,5% Rådgivning mv. 43 4,3% Andre serviceydelser Andre serviceydelser 6 0,6% Uoplyst aktivitet Uoplyst aktivitet 81 8,2% Total ,0% Grupperingen er foretaget i forhold til de standardgrupperinger, der anvendes af Danmarks Statistik for den gældende danske branchenomenklatur (DB07). Som det fremgår, er stikprøven domineret af virksomheder inden for handel (33,5 %) samt maskin- (14,7 %) og metalindustrien (7,9 %). I forhold til handelsområdet, er stikprøven domineret af engroshandel, herunder under primært engroshandel med maskiner, samt i mindre grad også engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr. Tabellen nedenfor viser stikprøvens sammensætning i forhold til virksomhedsstørrelse. Som det fremgår af tabellen, indeholder stikprøven en fornuftig spredning mellem de forskellige størrelseskategorier. 18/128

22 Tabel 3.2: Stikprøvens sammensætning i forhold til branche og virksomhedsstørrelse 0 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte gruppering ansatte Uoplyst Bygge og anlæg 12% 27% 12% 20% 15% 15% 0% 4% Ejendomshandel og udlejning 67% 0% 0% 33% 0% 0% 0% 0% Erhvervsservice 14% 26% 8% 12% 18% 21% 2% 7% Finansiering og forsikring 40% 20% 20% 20% 0% 0% 0% 1% Handel og transport mv. 7% 26% 23% 22% 14% 7% 1% 36% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 4% 14% 11% 20% 24% 27% 0% 41% Information og kommunikation 21% 25% 13% 4% 33% 4% 0% 2% Kultur, fritid og anden service 17% 17% 17% 17% 33% 0% 0% 1% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0% 0% 50% 0% 0% 0% 50% 0% Uoplyst aktivitet 7% 1% 1% 0% 0% 0% 90% 8% Total 7% 19% 14% 18% 18% 16% 8% 100% Grupperingen er foretaget i forhold til de standardgrupperinger, der anvendes af Danmarks Statistik for den gældende danske branchenomenklatur (DB07). I alt Undersøgelsens repræsentativitet Det har ikke været muligt at foretaget en vurdering af repræsentativiteten i forhold til de af Danmarks Statistiks brugte tjenesteydelseskategorier (omkring 70 kategorier, jf. ovenfor) og dermed undersøgelsens repræsentativitet i forhold til sammensætningen af ydelseskategorier på landsplan. Baggrunden herfor er, at virksomhederne ikke har kunnet angive fyldestgørende information vedrørende, hvilken ydelseskategori de tilhører i forbindelse med besvarelsen af undersøgelsen. For at sammenligne stikprøven med totalpopulationen er der forsøgt at beregne standardmål for skævhed og topstejlhed (kurtosis) på baggrund af omsætningen. Det har dog vist sig ikke at være muligt, idet totalpopulationen ikke er identificeret. Danmarks Statistik offentliggør kun eksport af danske tjenesteydelser fordelt på tjenesteydelseskategori. Det har derfor heller ikke været muligt at foretage en simpel sammenligning mellem stikprøven og totalpopulationen i forhold til andre virksomhedskarakteristika som branchemæssig tilknytning, antal ansatte, eksportvolumen og lignende. Det har dog været muligt at vurdere undersøgelsens repræsentativitet i forhold til eksportland. 3.2 Danske virksomheders eksport af tjenesteydelser Som det fremgår af efterspørgselsanalysen ovenfor, udgjorde den danske eksport af tjenesteydelser i 2006 i alt ca. 311 mia. DKK, hvoraf USA, Sverige og Tyskland er de primære aftagere med i alt ca. 109 mia. DKK i I det følgende præsenteres resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blandt danske eksportører af tjenesteydelser for så vidt angår nuværende og fremtidig eksport af tjenesteydelser. Nedenfor vises en oversigt over de lande, som flest virksomheder angiver som deres primære eksportmarkeder. 19/128

23 Tabel 3.3: Virksomhedernes primære eksportmarkeder for den nuværende eksport (top 10-lande) Antal angivelser Andel af angivelser Norge 59 15% Sverige 51 13% Tyskland 38 10% Frankrig 20 5% Rusland 17 4% Polen 16 4% USA 16 4% Kina 13 3% England 12 3% Holland 11 3% Øvrige % I alt % Skandinavien inkl. Tyskland % Resten af Europa % Resten af verden % Som det fremgår af tabellen, angiver to ud af fem virksomheder Skandinavien eller Tyskland som primære markeder for deres nuværende eksport, mens en tredjedel angiver et land i det øvrige Europa som deres primære markeder for deres nuværende eksport. Den relativt høje forekomst af Norge, Sverige og Tyskland som primære eksportmarkeder for den nuværende eksport, stemmer overens med efterspørgselsanalysen, hvor disse lande er blandt de største aftagere af dansk eksport af tjenesteydelser. Sammenlignet med efterspørgselsanalysen, ligger USA dog forholdsvist lavt i tabellen ovenfor, taget i betragtning, at landet er den største importør af danske tjenesteydelser. Dette kan dog forklares med, at USA's import hovedsagligt består af søtransport, og da rederier ofte er meget store virksomheder, er dansk eksport af søtransport derfor koncentreret hos relativt få virksomheder. I ovenstående opgørelse er der dog ikke taget højde for værdien af eksporten til de forskellige lande, og derfor tæller virksomheder ens uanset omfanget af deres eksport. I tabellen nedenfor vises de lande, der er angivet som primære mål for virksomhedernes fremtidige eksport. 20/128

24 Tabel 3.4: Virksomhedernes primære eksportmarkeder for den fremtidige eksport (top 10-lande) Antal angivelser Andel af angivelser Rusland 6 10% Australien 3 5% Polen 3 5% Spanien 3 5% USA 3 5% Estland 2 3% Frankrig 2 3% Italien 2 3% Kenya 2 3% Kina 2 3% Øvrige 30 52% I alt % Skandinavien inkl. Tyskland 3 5% Resten af Europa 19 33% Resten af verden 36 62% Som det fremgår af tabellen, er opgørelsen baseret på relativt få angivelser, ligesom virksomhedernes angivelser er fordelt på mange forskellige lande. På den baggrund er det derfor vanskeligt, at identificere hvilke lande der er primære mål for virksomhedernes fremtidige eksport. Anlægges et bredere perspektiv, fremgår det dog tydeligt, at virksomhederne prioriterer fjernmarkederne (resten af verden) som markeder for den fremtidige eksport, idet 62 procent af virksomhedernes angivelser relaterer sig til lande uden for Europa. Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at blot 5 procent af virksomhedernes angivelser af de primære markeder for den fremtidige eksport af tjenesteydelser, omfatter nærmarkeder (Skandinavien og Tyskland). Sammenlignet med oversigten over de nuværende eksportmarkeder for tjenesteydelser (tabel 3.3 ovenfor), viser spørgeskemaundersøgelsen således en tendens til, at virksomhederne i høj grad prioriterer fjernmarkeder som primære mål for eksporten af tjenesteydelser. I forhold til tabel 3.4 ovenfor bør det desuden bemærkes, at de oftest nævnte lande i stor udstrækning er lande med stor vækst i importen af danske tjenesteydelser (jævnfør efterspørgselsanalysen). Således har eksempelvis Kina og Australien øget deres import af danske tjenesteydelser med over 50 procent fra 2005 til Tabellen nedenfor viser hvilke typer af tjenesteydelser, der kendetegner virksomhedernes eksport. De anvendte ydelseskategorier er tilsvarende de ydelseskategorier, som anvendes af Danmarks Statistik. 21/128

25 Tabel 3.5: Virksomhedernes nuværende eksport fordelt på typer af tjenesteydelser Antal angivelser Andel af angivelser Andre forretningstjenester % Bygge- og anlægstjenester % Data- og informationstjenester 34 9% Transport 27 7% Audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation 10 3% Kommunikationstjenester 6 2% Forsikringstjenester 3 1% Finansielle tjenester 1 0% I alt % Som det fremgår af tabellen, angives andre forretningstjenester og bygge- og anlægstjenester som de typiske typer af eksportydelser. Sammenlignet med efterspørgselsanalysen ovenfor, er der således betydelig forskel på disse angivelser og opgørelsen af dansk eksport på tjenesteydelser. Mest karakteristisk fremtræder transportydelser i mere begrænset omfang i tabellen ovenfor, end det er tilfældet i opgørelserne af den faktiske eksport. Som det er tilfældet ovenfor, kan denne forskel dog forklares med det forhold, at søtransport er koncentreret på få og meget store virksomheder. Tilsvarende ovenfor (tabel 3.3) tager tabel 3.5 ovenfor ikke højde for værdien af eksporten, hvormed virksomheders angivelser tæller ens i tabellen, uanset omfanget af deres eksport. Nedenfor vises virksomhedernes angivelser af fremtidige eksportmarkeder opgjort på typer af tjenesteydelseskategorier (som anvendt af Danmarks Statistik). Tabel 3.6: Virksomhedernes primære eksportmarkeder for den fremtidige eksport (typer af tjenesteydelseskategori) Antal angivelser Andel af angivelser Andre forretningstjenester 29 50% Bygge- og anlægstjenester 25 43% Transport 1 2% Kommunikationstjenester 1 2% Finansielle tjenester 1 2% Data- og informationstjenester 1 2% I alt % Som det fremgår af tabellen, angives andre forretningstjenester og bygge- og anlægstjenester som de væsentligst typiske typer af ydelser for den fremtidige eksport. Sammenlignet med oversigten over hvilke typer af ydelser, der er dominerende for den nuværende eksport (tabel 3.5 ovenfor), viser spørgeskemaundersøgelsen en tendens til, at eksport af bygge- og anlægstjenester forventes, at indtage en mere dominerende rolle i den danske eksport af tjenesteydelser. 22/128

26 3.3 Handelshindringer for danske eksportører af tjenesteydelser I det følgende beskrives spørgeskemaundersøgelsens resultater for så vidt angår virksomhedernes angivelser af, hvilke barrierer eksportører af tjenesteydelser møder på deres markeder. Indledningsvist viser tabellen nedenfor, hvor stor en andel af de adspurgte virksomheder, der har oplevet eller kendskab til forskellige kategorier af handelshindringer. Tabel 3.7: Virksomhedernes erfaringer med handelshindringer for eksport af tjenesteydelser Virksomhedernes erfaringer med handelshindringer Antal angivelser Andel af angivelser Antal virksomheder Andel af virksomheder Oplevet eller kendskab til hindringer % % Virksomheder, der har oplevet eller kendskab til regelbaserede/tekniske hindringer for eksport af tjenesteydelser Virksomheder, der har oplevet eller kendskab til samfundsregulerede/- relaterede hindringer for eksport af tjenesteydelser Virksomheder, der har oplevet eller kendskab til andre hindringer for eksport af tjenesteydelser Virksomheder, der i tilknytning til eksporten af tjenesteydelser har oplevet eller kendskab til handelshindringer for relaterede eksportvarer 41 27% 28 35% 55 36% 28 35% 42 28% 31 38% 60 39% 39 48% Som det fremgår af oversigten, har i alt 81 virksomheder angivet i spørgeskemaundersøgelsen, at de har oplevet eller kendskab til hindringer for eksport af tjenesteydelser. Disse virksomheder har tilsammen oplyst 152 angivelser af hindringer for eksport af tjenesteydelser. Overordnet viser spørgeskemaundersøgelsen blandt eksportører af tjenesteydelser, at størstedelen af virksomhederne (48 procent) har oplevet eller kendskab til handelshindringer for relaterede eksportvarer. Omkring en tredjedel af de adspurgte eksportører af tjenesteydelser (35 procent) angiver, at de har erfaringer med regelbaserede/tekniske hindringer. Tilsvarende viser spørgeskemaundersøgelsen, at omkring en tredjedel af de adspurgte eksportører af tjenesteydelse (35 procent) har erfaringer med samfundsregulerede/-relaterede hindringer. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at omkring 2 ud af 5 eksportører af tjenesteydelser (38 procent) har erfaringer med andre former for handelshindringer, herunder sprog, religion mv. Nedenfor vises en oversigt over virksomhedernes erfaringer med handelshindringer for eksport af tjenesteydelser fordelt på eksportlande. I oversigten sondres ikke mellem hindringstyper, dog er handelshindringer for relaterede eksportvarer udeladt af analysen, således at oversigten udelukkende viser de handelshindringer, der er relateret til virksomhedernes eksport af tjenesteydelser. 23/128

27 Tabel 3.8: Virksomhedernes erfaringer med handelshindringer (top 10-lande) Antal angivelser af tilstedeværelse Andel tilstedeværelser med hindringer Antal hindringer pr. tilstedeværelse Norge 61 23% 0,3 Sverige 52 17% 0,2 Tyskland 38 26% 0,4 Rusland 23 30% 0,3 Frankrig 22 36% 0,5 Polen 19 21% 0,2 USA 19 42% 0,6 Kina 15 27% 0,5 England 13 15% 0,2 Holland 12 17% 0,2 Øvrige % 0,3 I alt % 0,3 Skandinavien inkl. Tyskland % 0,3 Resten af Europa % 0,3 Resten af verden % 0,4 Som det fremgår af tabellen, viser spørgeskemaundersøgelsen at USA, Frankrig, Kina og Tyskland er de markeder, hvor virksomhederne i gennemsnit har erfaringer med flest handelshindringer for eksporten af tjenesteydelser. Undersøgelsen viser også, at erfaringer med hindringer for eksporten af tjenesteydelser overordnet set er mere almindelige ved eksport til lande uden for Europa, mens der er meget lille forskel på de nære Europæiske markeder og resten af Europa. I det følgende analyseres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen nærmere. Analyserne er struktureret i forhold til de 4 overordnede kategorier af handelshindringer, nemlig: Regelbaserede/tekniske hindringer for eksport af tjenesteydelser (jævnfør afsnit nedenfor) Samfundsregulerede/-relaterede hindringer for eksport af tjenesteydelser (jævnfør afsnit nedenfor) Andre hindringer for eksport af tjenesteydelser (jævnfør afsnit nedenfor) Handelshindringer for relaterede eksportvarer (jævnfør afsnit nedenfor) Regelbaserede/tekniske hindringer for eksport af tjenesteydelser Som det fremgik ovenfor, har omkring en tredjedel af de adspurgte eksportører af tjenesteydelser (35 procent) angivet i spørgeskemaundersøgelsen, at de har erfaringer med regelbaserede/tekniske hindringer. Tabellen nedenfor viser en oversigt over virksomhedernes erfaringer med regelbaserede/tekniske handelshindringer. Opgørelsen tæller antal angivelser af tilstedeværelser på det pågældende marked, antal angivelser af hindringer på det pågældende marked samt andelen af tilstedeværelser med hindringer. 24/128