Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!"

Transkript

1 Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Engang imellem kan man blive lidt bekymret, når man i en nyudgivet bog kan læse sætninger som: Man kan konkludere, at en lav til moderat korrelativ sammenhæng mellem motorik/kropslig aktivitet og det kognitive funktionsniveau er sandsynlig. og at flere undersøgelser ikke har kunnet påvise kausale virkninger af motorik/kropslig aktivitet på den kognitive funktionsmåde. ( Antologi redigeret af T. Schilhab og B. Steffensen: Nervepirrende pædagogik, fra 2007 ) Selvfølgelig kan den slags udsagn læses på flere måder og jeg går stærkt ud fra, at forfatterne ikke er decideret afvisende i forhold til en påviselig sammenhæng mellem motorik/ kropslig udfoldelse og kognitiv eller hjernemæssig udvikling. Det som bekymrer mig er, at sådan en udtalelse i hænderne på den forkerte politiker, kan betyde nedskæringer i midler til leg, motorik,rytmik, idræt osv. under henvisning til, at der jo ikke er påvist nogen positiv indflydelse på den kognitive og dermed læringsmæssige udvikling hos børn og unge. Sådan er jeg overbevist om, at forfatterne til Nervepirrende pædagogik ikke har tænkt det, og sætningerne ovenfor er også taget ud af deres kontekst, hvilket altid betyder tab af mening. Især er jeg overbevist, fordi verden over er arbejdsområdet for genoptræning af mennesker, som får en hjerneskade, tilrettelagt således, at går nogle vigtige kognitive egenskaber tabt, så arbejdes der også i høj grad med at genoptræne motorik, balance og fysik. Således er der f.eks. overhovedet ingen tvivl om at motorisk træning og sprog hænger sammen. Hvis et barn mister førligheden i en arm eller et ben som følge af en mindre hjerneskade og vi i genoptræningen er langsomme til at få gang i motorikken igen, så er der stor risiko for, at barnet også mister de bevægelsesverber der knytter sig til armen/benet. Hvis vi så får genetableret motorikken kan bevægelsesverberne vende tilbage. Vi ændrer og omstrukturerer hele tiden hjernens neurale netværk, som følge af den påvirkning vi udsættes for. Og vi ved i dag fra rotteforsøg, at disse omstruktureringer kan finde sted i stort set alle hjerneområder, og selv om man af praktiske og etiske grunde ikke direkte kan undersøge synapsernes ændringer i menneskehjerner ved forskellige typer af opgaveløsninger, så ved vi fra scanningsundersøgelser, at mennesker som har gennemgået ekstreme former for træning omstrukturerer deres neurale netværk. F.eks. har eliteviolinister et større område på hjernebarken der repræsenterer venstre hånd end gennemsnitlige mennesker og blinde som lærer blindskrift har større repræsentation af de involverede fingerspidser på hjernebarken end en kontrolgruppe. Det som så virkeligt diskuteres og undersøges i øjeblikket er, om vores gamle antagelse af, at der ikke kan dannes nye nerveceller i hjernen efter det første leveår, stadig kan stå uimodsagt. Og helt så enkelt er det ikke. Som jeg også pointerer i artiklen om hukommelse, kan der i flere dele af hjernen især indenfor

2 hippocampus løbende dannes nye nerveceller og det virkeligt spændende i denne sammenhæng er, at professor og hjerneforsker ved Københavns universitet Jesper Mogensen, som noget helt nyt pointerer i en artikel skrevet for Hjernesagen i blad 2, 2007, at disse nydannede celler i et vist omfang kan bevæge sig ud i den øvrige hjerne og blive integreret i diverse netværk. Disse nydannede nervecellers overlevelse i de nye netværk afhænger af dannelsen af såkaldte trofiske faktorer - nogle livgivende stoffer - som gennem hele livet produceres i hjernen og medvirker til at holde såvel nye som gamle celler sunde og i live. Uden disse neurotrofiske faktorer ville vores hjerne ikke kunne fungere og ville langsomt dø. Det er yderligere en væsentlig pointe, at produktionen af de trofiske faktorer, ser ud til at være påvirkelig af en række forskellige faktorer selvfølgelig en generel brug af hjernen (f.eks. tænkning og opgaveløsning ) men ikke mindst motorisk aktivitet så som jogging ser ud til at øge dannelsen af trofiske faktorer og antallet af overlevende, nydannede celler i hjernen. (Hjernesagen, Blad 2, 2007) Alligevel vil de fleste sikkert gerne have besvaret spørgsmålet om, Hvordan der så er sammenhæng mellem hjerne og motorik? og er der noget man kan gøre for at stimulere børns indlæringsevne gennem motorisk træning? Det er selvsagt en stor opgave at redegøre for i en lille artikel, især når man tænker på, at noget i retning af 80% af hjernens opgave er at varetage externe funktioner som styring af bevægelse, at flytte organismen, modtage og afsende beskeder til kroppen, koordinere sansernes oplevelse af verden, så vi kan finde rundt i den, osv. Mens kun ca. 20 % af hjernens aktivitet handler om interne funktioner som f.eks. hukommelse, følelser, instinkter osv. Men nu gør jeg så alligevel et forsøg. Vores centralnervesystem består af rygmarv, hjernestamme og selve hjernen. Nervesystemets kontrol af kroppens bevægelser beskrives ofte som hierarkisk opbygget. Det betyder, at de valg og beslutninger, vi træffer, samt den overordnede styring af kroppens bevægelser sker i selve storhjernen, mens de specifikke bevægelsesmønstre finder sted i hjernestammen og rygmarven. Storhjernen rummer motoriske centre og det er her der i første omgang modtages impulser fra f.eks. benene, når man går op af en trappe. Efterhånden som hjernen opdager, at trappeklatring består af en række bevægelser som gentages i et bestemt mønster, så tager lillehjernen over. Den er så at sige skabt til at styre rutinearbejde, og med sine milliarder af nerveceller er den godt rustet til opgaven. Denne form for ubevidst kropslig læring finder sted hele tiden og når hjernen først har lært et rutinepræget bevægelsesmønster, sidder det godt fast. Vi taler ofte om at det sidder i kroppen, og erfaringen viser, at jo mere kroppen er involveret, jo bedre husker vi. Kroppen er klangbund for al' indlæring. Forbindelsen mellem kroppen og hjernen går gennem rygmarven og fra

3 rygmarven går beskeder til og fra kroppen op i hjernestammen, som styrer de mest fundamentale overlevelsesfunktioner, som vejrtrækning, reflekser, hjerteslag, blodtryk og elektriske nerveimpulser til resten af hjernen. Bevægelsesmønstre er som små komplicerede computerprogrammer, der blandt andet sikrer, at vi har en normal gangart, og at vi trækker vejret i et konstant flow. De neurale netværk, der styrer bevægelserne i henholdsvis hjernen og i rygmarven, kommunikerer med hinanden. Input fra vores sanser er af afgørende betydning for, at bevægelserne bliver udført målrettet og med ynde. Uden denne kommunikation vil vi eksempelvis ikke være i stand til at række ud efter et objekt. Synssansen fortæller os, hvor genstanden befinder sig, vi sanser hvor i rummet vores arm og hånd er, og i hvilken retning vi skal målrette håndens bevægelse. At træne balance for at blive god til balance? Af og til bliver jeg mødt med en sjov misforståelse, når jeg holder foredrag om sammenhæng mellem hjerne, krop og bevægelse. Tilsyneladende er det en almindelig opfattelse, at når man i en børnehave, på en legeplads eller i skoleidræt træner balanceøvelser og motorik, så handler det om, at jo mere man træner lillehjernens koordination og balance, jo bedre bliver lillehjernen til at udføre koordination og balance. Og ja, det er da også korrekt, men ikke i sig selv interessant. Når jeg synes det er vigtigt - også allerede tidligt i børns liv - at arbejde med lillehjernens funktioner, så er det fordi lillehjernen afsender impulser/beskeder til resten af hjernen om at starte bevægelser og at bruge den rette muskelstyrke til at gennemføre bevægelserne. Mon ikke de fleste har prøvet at gribe ud efter, hvad vi tror er en fuld mælkekarton, og så først lidt for sent i bevægelsen opdage, at der kun er ca. en kop mælk tilbage i kartonen? Prøv at forestille jer en verden, hvor børn aldrig kunne koordinere deres bevægelser eller beregne den korrekte muskelstyrke! Så er det egentligt ligegyldigt om det er løft af mælkekarton, gribe om en blyant, save, hamre, udføre kirurgi eller skrive på en computer. Motorisk træning af lillehjernens funktioner er vigtige allerede tidligt i børn liv, fordi de har brug for dens potentielle kompetencer til stort set alt, de også senere i livet vil kunne få brug for at kunne. På samme måde kan man opremse funktioner fra andre hjerneområder og påpege sammenhæng mellem motorisk træning og hjerneudvikling. Hver gang vi arbejder med krydsmodal perception koordinering af højre og venstre side af kroppen så arbejder vi med hjernebjælkens funktioner. Og den ultimative hjernebjælkefunktion alle børn skal opnå er at lære at læse, skrive og stave. Dvs. når en børnehave eller skole sætter tid af til at krybe og kravle, til at klatre,

4 at holde en rytme med den ene hånd og en anden med den anden osv. så er den motoriske træning i virkeligheden forstadier til eller understøttelse af læseindlæring. Når man arbejder med at automatisere bevægelser ved hjælp af gentagelser, så trænes hippocampus, som altså også fungerer som et hukommelsessystem! At arbejde med krop i rum på legepladsen eller sørøverleg i idrættimen er at arbejde med højre hjernehalvdels rumlige intelligens, som er overordentlig nyttig, når barnet f.eks. senere godt må fatte grundprincipperne i geometri, rumfang, mængdelære, kemi og fysikforsøgene og abstrakt matematik. Træning af fin og fingermotorik understøtter sproget, stimulation af flere sansekanaler understøtter hukommelsen osv. osv. Leg, rytmik, motorik og bevægelse er ikke kun vigtig at have fokus på, for at vores børn skal blive sunde og få gode motionsvaner, det er mindst ligeså vigtig for indlæring, hukommelse og motivation! Når tanken fører hånden Når det så er sagt kan man som allerede nævnt også skelne mellem bevidste og ubevidste bevægelser. Ubevidste bevægelser er ikke det samme som reflektoriske bevægelser altså f.eks. at trække hånden til os, hvis vi brænder os. At spille på klaver kan være et eksempel på bevidst bevægelse. I al fald i den fase, hvor vi er ved at indøve et klaverstykke. Vi er hele tiden bevidste om, hvor på tangenterne vores fingre er placeret i forhold til noderne på nodearket. I samme øjeblik vi mestrer stykket, bliver det til en ubevidst bevægelse, der ikke kræver vores opmærksomhed, for at vi kan udføre handlingen. Et andet eksempel kan vi hente fra trafikken. Hvis man er ny bilist, der er ved at tage kørekort, er al opmærksomheden og koncentrationen rettet mod de tre pedaler i bunden af bilen, bremse, kobling og speeder samt gearstangen. Det kan virke uoverskueligt, hvis kørelæreren beder os om at tænde vinduesviskerne, eller finde en bestemt kanal på bilradioen. Men efter et stykke tid mestrer vi kunsten at køre bil. Vi skænker ikke disse bevægelser mange tanker. Vores opmærksomhed og koncentration kan rettes helt andre steder hen, gearskiftet er blevet lagret som et bevægelsesmønster. Man kan groft sagt sige, at bevægelsesmønstrene efterhånden bliver kodet og lagret som små bevægelsesprogrammer i netværk bestående af nerveceller. Disse netværk ligger blandt andet i rygmarven. Selv om programmet er skrevet og lagret, bliver det finjusteret hver evig eneste gang, det kører. Justeringerne foregår i samspil med vores sansesystem. Det er grunden til, at vi kan finde ud af at gå på forskelligt underlag, uden at vi nødvendigvis har øjnene rettet mod jorden konstant. Evolutionært er det selvfølgelig hensigtsmæssigt, at vores neurale netværk rummer denne programmeringsevne. Uden den ville vi skulle indlære alle bevægelser fra bunden, hver eneste gang vi skulle røre os ud af stedet, og så var

5 vi sandsynligvis ikke kommet nogen steder hen. Men det er helt klart også et indlæringpotentiale vi er nødt til at benytte os af i den motoriske træning med børn. Jo mindre energi de skal bruge på almindelige kropslige funktioner, fordi de er lagrede, jo mere energi kan de frisætte til kompliceret læring i skolen. Skolebørn i dårlig form Her kan det så bekymre, at en stor undersøgelse ( her citeret efter informationsafdelingen ved Odense universitet, NY VIDEN, 11/8-1999) foretaget af institut for idræt på Odense universitet ved årtusindskiftet viste at skolebørn i 9 års alderen generelt er i dårligere form end for 12 år siden, og at de dårligste blandt dem var i lige så dårlig form som blinde børn, der i kraft af deres handicap var afskåret fra fysisk aktivitet. I undersøgelsen indgik årige og årige børn og for de 9 åriges vedkommende blev deres fysiske form sammenlignet med en undersøgelse fra 1987, hvor 1350 elever i 3.klasse var blevet testet. Sammenligningen viste, at mens drengenes fysiske form set under ét var faldet med ca. 8% var faldet for pigerne vedkommende udgjorde 4%. Men det ville være lidt misvisende, hvis ikke man undersøgte tallene lidt mere, for de dækker over store forskelle. Halvdelen af eleverne var faktisk i lige så god form som 12 år tidligere, mens en gruppe på ca. 10% havde en form,som var op imod 20% dårligere end i 1987! Resultaterne gav lidt af et chok, da de blev offentliggjort især p.g.a. alle de potentielle følgesygdomme for meget fedt i blodet kan afstedkomme. Hvad der var nok så interessant var, at forekomsten af risikobørn var højere hos de 9 årige end hos de 15 årige, hvilket vil sige, at det er dem som udgør vores ungdomsårgange i Måske er det ikke så underligt, at et væsentligt punkt på dagsordenen i Danmark, er hvor vanskeligt det er at få unge og især drenge til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse?!

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

FOrside. Hej. skal vi lære?

FOrside. Hej. skal vi lære? FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Ringer i vann-konferanse DET KROPPEN IKKE FORSTÅR FÅR HODET ALDRI LÆRT Inga Friis Mogensen, Danmark

Ringer i vann-konferanse DET KROPPEN IKKE FORSTÅR FÅR HODET ALDRI LÆRT Inga Friis Mogensen, Danmark Ringer i vann-konferanse 2014 DET KROPPEN IKKE FORSTÅR FÅR HODET ALDRI LÆRT Inga Friis Mogensen, Danmark kiva@tdcadsl.dk Citat: Det er uinteressant at snakke om hjernen hvis ikke man forholder sig til

Læs mere

Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik

Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik Børnehaven Røde Sol læreplan hverdagslivstema: Gymnastik Når vi arbejder med kroppen på legepladsen eller sørøverleg i gymnastiktimen, så arbejder vi med højre hjernehalvdels rumlige intelligens, som børnene

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997.

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernens funktion Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernen rummer så komplekse funktioner, at det er svært at få overblik over dens funktion med mindre man forsimpler sine modeller

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Klar til skole og fritidshjem

Klar til skole og fritidshjem Klar til skole og fritidshjem Læringsparathed og motivation inden skolestart Center for skoler og dagtilbud Klar til Skole og fritidshjem Læringsparathed og motivation inden skolestart I Fredensborg kommune

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Bevægelsespolitik Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Skolefritidsordningen 12 eren Skævinge Skole Motions- og bevægelsespolitik for SFO 12 eren, Skævinge Skole Indledning. I foråret 2008

Læs mere

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige: Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

NATURFAGENE. Naturfagsundervisning i bevægelse design dit eget forløb!

NATURFAGENE. Naturfagsundervisning i bevægelse design dit eget forløb! NATURFAGENE Naturfagsundervisning i bevægelse design dit eget forløb! Velkommen Lise Sohl Jeppesen Cand. Scient i idræt og sundhed Udviklingskonsulent og projektleder Dansk Skoleidræt Ansvarlig for Sæt

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

2-5 årige børns svømmepotentiale

2-5 årige børns svømmepotentiale 2-5 årige børns svømmepotentiale Min historie Pædagog Instruktør i babysvømning USA, Sverige, England Motorikvejleder Idræt på Universitet Mødte Jesper Svømmeren Svømme eksamen Lars Bo Svømmeprojekt At

Læs mere

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Find vej gennem tunnelen

Find vej gennem tunnelen Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

SARA: Kognitive funktioner er et samlende begreb for alle de forskellige dele af tankevirksomheden der medvirker til at vi mennesker kan fungere i

SARA: Kognitive funktioner er et samlende begreb for alle de forskellige dele af tankevirksomheden der medvirker til at vi mennesker kan fungere i 1 2 SARA 3 4 SARA: Kognitive funktioner er et samlende begreb for alle de forskellige dele af tankevirksomheden der medvirker til at vi mennesker kan fungere i løbet af en dag. De forskellige kognitive

Læs mere

At lære at læse. - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent. af Elisabeth Due

At lære at læse. - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent. af Elisabeth Due At lære at læse - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent af Elisabeth Due Stifter af Legeskolen 29. november 2011 Skolebørns læsefærdigheder For 20 år siden var der en række

Læs mere

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse

Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 143-147 Malene Høegh Bendtsen Ud med passivitet ind med leg og bevægelse Malene Høegh Bendtsen (MHB), designer Klatretræet...et

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1 Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med

Læs mere

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Lucinahaven som Profilinstitution

Lucinahaven som Profilinstitution Lucinahaven som Profilinstitution Børn i alderen 0-6 år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt

Læs mere

Trivsel og bevægelse i skolen

Trivsel og bevægelse i skolen Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser 17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere