Bilag til Rapport om indførelse af bade /bækkenstol på Bornholms Hospital

Transkript

1 Bilag til Rapport om indførelse af bade /bækkenstol på Bornholms Hospital Indholdsfortegnelse Bilag A: Tidsmålinger... 2 Bilag B: Arbejdsgangsbeskrivelse af forflytnings-, toilet & baderutiner på Bornholms Hospital: Arbejdsgangsanalyse... 3 Bilag C: Model til Patientvurdering... 5 Bilag D: Interview med involverede personalegrupper... 6 Bilag E: Spørgeskema: Spørgsmål om indførelse af den eleverbare bade-bækkenstol...11 Bilag F: Besvarelse på spørgeskemaundersøgelse...13 Bilag G: Branding og mediedækning af projektet:...19 Side 1 af 28

2 Bilag A: Tidsmålinger Side 2 af 28

3 Bilag B: Arbejdsgangsbeskrivelse af forflytnings-, toilet & baderutiner på Bornholms Hospital: Arbejdsgangsanalyse Nuværende arbejdsproces & hjælpemidler: Hjælpemidler: Personalebehov: Eleverbar seng, Mobil personløfter, løftesejl & bade/bækkenstol 2 personer Seng køres op i egnet arbejdshøjde Patienten rulles til den ene side Løftesejl placeres foldet langs patientens rygrad Patienten rulles over på den anden side Løftesejl trækkes ud under patienten Patient rulles tilbage på ryggen og ligger nu på løftesejlet Mobil personløfter køres ind under seng med løfte-åg placeret over patienten Stropper på løftesejl placeres i krogene på løfte-åget Patienten løftes med den elektriske løftefunktion på personløfteren Personløfter og patient trækkes manuelt væk fra hospitalssengen og drejes Ben på personløfter spredes, så der er plads til bade/bækkenstol Bade/bækkenstol placeres under patienten En hjælper presser på patientens knæ for at få denne til så vidt muligt at sidde oprejst i løftesejlet, en anden hjælper tipper bade/bækkenstol baglæns. Samtidig sænkes patienten med den elektriske løftefunktion, indtil han sidder på bade/bækkenstol Løftesejl lirkes ud under patienten Bade/bækkenstol køres ud på badeværelse og placeres over toilettet Efter endt toiletbesøg sætter en hjælper sig ned på hug for at tørre/rengøre patienten Bade/bækkenstol køres hen til bruseområde En hjælper foretager nedre vask siddende på hug (intimhygiejne, fodpleje, skinnebenssår osv.) En anden hjælper foretager øvre vask (overkrop plus hårvask) patienten tørres med håndklæde Patient hjælpes eventuelt med barbering/ansigtspleje Bade/bækkenstol & patient køres tilbage til stue Løftesejl lirkes og trækkes ind under patient Personløfter køres hen til bade/bækkenstol Ben på personløfter spredes, så der er plads til bade/bækkenstol Mobil personløfter køres ind over bade/bækkenstol med løfte-åg placeret over patienten Stropper på løftesejl placeres i krogene på løfte-åget Patienten løftes med den elektriske løftefunktion på personløfteren. En hjælper betjener personløfter og den anden hjælper sikrer, at løftesejl og/eller patient ikke hænger fast i bade/bækkenstol Personløfter trækkes manuelt væk fra bade/bækkenstolen og drejes Ben på personløfter samles, så personløfteren kan køres ind under sengen Personløfter med patient køres ind over hospitalsseng En hjælper holder øje med, at patienten placeres korrekt i sengen længde- og breddemæssigt. Den anden hjælper sænker patienten med den elektriske løftefunktion, indtil han ligger på sengen Løftesejl tages ud af krogene på løfte-åget Personløfter køres væk Patienten rulles til side Løftesejl foldes langs patientens rygrad Patienten rulle over på den anden side Løftesejl trækkes ud under patient Patienten rulles tilbage så han ligger på ryggen Patient klædes på i seng. Side 3 af 28

4 Ny arbejdsproces med elektrisk eleverbare bade-/bækkenstol: Hjælpemidler: Personalebehov: Eleverbar seng, integreret plejestol (med elektrisk elevation & sædetilt) & små forflytningshjælpemidler 1 person Seng køres op i højde, hvor hjælper kan arbejde i oprejst stilling Patienten hjælpes op at sidde med sengens eleverbare hoved gærde med læggene ud over siden. Sædet på den integrerede plejestol hæves til det er ca. 2 cm lavere end madrassen i sengen Det en armlæn på stolen klappes op og den stilles parallelt med sengen Patienten forflytter sig direkte over på stolen (hvis patienten ikke har stemmekraft i armene, lægges et friktionsnedsættende glidebræt under patientens balder). Glidebrættets anden halvdel lægges ovenpå stolens sæde. Hjælperen glider herefter, mens ha støtter patienten over på stolens sæde Glidebrættet fjernes) Armlænet nedfældes igen og stolen sænkes elektrisk. Plejestol med patienten skubbes ud over toilettet Efter endt toiletbesøg hæves stolens sæde & patienten, så hjælperen kan tørre /rengøre patienten uden at kravle rundt på alle fire Plejestol køres hen til bruseområde og sædet tiltes, indtil patienten sidder komfortabelt tilbagelænet, sådan at han ikke glider ud, når stolen bliver glat på grund af vand og sæbe. Sædet hæves, indtil hele bade/plejerutinen kan udføres i den rigtige arbejdshøjde (intimhygiejne, fodpleje, skinnebenssår, vask overkrop plus hårvask) patienten tørres med håndklæde Plejestol med patient køres hen foran vask og løftes op, sådan at han kan se sig i spejlet og selv foretage barbering/ansigtspleje Patienten påklædes i stolen Plejestol med patienten køres tilbage på stuen og stilles parallelt med seng ved siden af madrassen Plejestolens sæde hæves, indtil det er ca. 2 cm højere end madrassen. Armlænet klappes op og patienten flytter sig over i sengen (eller hjælpes med friktionsnedsættende glidebræt, såfremt han har stemmekraft i armene). Side 4 af 28

5 Bilag C: Model til Patientvurdering Side 5 af 28

6 Bilag D: Interview med involverede personalegrupper Interview med afdelingssygeplejersker: Arbejdsglæde og arbejdsmiljø Der har været en sidegevinst i form af bedre arbejdsmiljø i forbindelse med fokus på forflytninger bedre arbejdsstillinger. Det er svært at sige, om der er et tidsperspektiv i det. Der er noget etik i den stol for mig. Det har jeg sagt lige fra start noget værdighed for patienten, at man ikke ligger og kravler rundt forneden for at se, om man har fået tørret ordentligt af. Etikken er blevet bedre. En af de andre havde det til at starte med omvendt synes det var uetisk for patienten at sidde afklædt. Reelt har de ikke hørt nogen patienter kommentere dette om stolen. Det handler meget om kultur for at bruge arbejdsstillingerne rigtigt. Fortæller at det er vigtigt, at medarbejderne italesætter det over for patienterne og fortæller, hvorfor de gør, som de gør. Vi har altid været vant til at tørre patienten på patientens præmisser. Nu er det faktisk vores egne præmisser, vi kan gå ind på og sige: Hvis nu vi letter dig 10 centimeter, så bliver det bedre for min ryg. De fortæller, at de ikke umiddelbart kan mærke nogen forandring ift. arbejdsglæde hos medarbejderne, som stadig synes, at stolen er stor og besværlig. Der er mange rengøringshjørner. De havde en medarbejder som sagde, at hun i starten ikke kunne lide dyret, men nu kan hun rigtig godt lide den, for nu har hun lært at bruge den. Det oplever de positivt. Side 6 af 28

7 Implementeringsprocessen Det har hjulpet på den nye stol, at den har fået nye hjul. Stolen er implementeret i den daglige drift. Til at starte med var de flere, som spurgte efter de gamle stole, dette gælder dog ikke mere. Det er blevet en del af hverdagen, netop fordi vi også har fjernet de tunge slidte bækkenstole. Nu har de muligheden med de nye bækkenstole inden for rækkevidde, at de kan bruge den i det daglige. Det er vanens magt. Man tager det, der er kendt, og lader det nye stå, for den skal lades op og sættes i stikkontakt. Men nu har de ikke noget valg, så jeg hører ikke noget fra medarbejderne. Det har været spændende at være en del af udviklingen af et nyt teknologisk hjælpemiddel. Det, at de har været med i projektet gør, at de husker kollegerne på at bruge den. Og kommer der en kollega og klager over dårlig ryg, så henviser de til stolen. Mange personaleressourcer Jeg synes, det har været omkostningsfuldt ressourcemæssigt med alle de medarbejdere, der skulle kobles på. Er i tvivl om de synes, at alle skulle deltage i kursus, men på den anden side er det vigtigt, at man når den enkelte, siger de. Der har været mange sidegevinster ved projektet. Det havde man nok ikke tænkt, da vi startede. Det er først blevet tydeligt nu. Interview med forflytningsinstruktører: Hvis vi skal have nogle ansvarlige forflytningsinstruktører og vejledere, så skal der følges godt op. Det er noget, vi har lært igennem det her. Vi skal være mere klar i spyttet omkring forventningerne til dig som forflytningsvejleder. De fleste har gerne villet, men har ikke forstået opgaven. Når man er forflytningsvejleder, skal man tænke det ind i hverdagen og ikke hele tiden gå ind og sætte tid af til det, for det er i situationen, du måske skal vejlede din kollega. Forståelsen for at det er en ganske almindelig ting, du gør løbende hverdagssituationer og ikke tænkte. Det mener de er nødvendigt, fordi der ellers skal sættes ekstra ressourcer af hele tiden. De mener, det er de daglige situationer, som giver noget frem for en tænkt forflytningssituation. Der er mere læring i det, når du står med patienten. Der er ikke noget til hindre for, at man ind imellem laver en tænkt forflytning. Det, at man selv er forpligtet til at holde sin viden ajour, er en ny tankegang. De taler om, at det er forflytningsvejlederens ansvar at oplære de andre, men at de ledelsesmæssigt gerne vil støtte vejlederne i det. Forflytningsvejlederne har dog ikke alle været klar over, at der fulgte et ansvar med opgaven. Det handler om, at de skal tage fat i deres kollega og instruere dem. Én fortæller, at en forflytningsvejleder har sat noget i gang, og ved at fortælle kollegaerne, at det er noget de er nødt til, så har kollegerne respekteret det. Det er noget med at komme ud over kanten og tage ansvaret på sig. Det er en opgave, jeg har, og den skal jeg løse. Side 7 af 28

8 En erfaring er altså at gøre klart, hvad det er for en opgave, man påtager sig, og hvad der følger med. Kulturændringer tager tid Der er sat en proces i gang, og den proces skal holdes ved lige, og kulturen ændrer sig glidende. Når der kommer nye, er det vigtigt, at forflytningsvejlederne opretholder, at det er deres opgave at få introduceret de nye til det. Tidsrammen har de generelt oplevet fin. Én synes dog, at der har været mange møder, hvor de foreslår flere møder med forflytningsvejledere, fordi de er en stor del af det. Hvis de havde været inviteret med til nogle møder, havde de måske taget opgaven mere til sig og taget ansvar. Hvis der havde været mere dialog med dem, havde de fået et andet tilhørsforhold og ejerskab. Det vi er blevet mest kloge på er, hvor svært det er at forandre uden at have alle med Projektet har sat rigtig meget fokus på patienterne og patientvejledning. Det har været det nye i det her. At man kan kombinere fokus på arbejdsmiljø og patient har været en fordel. Interview med medarbejdere: Én fortæller, at hun ikke har tænkt over, at der er sket en tidsreduktion. De oplever, det er svært at bedømme. Oplever ikke umiddelbart nogen forskel i tidsanvendelsen. Det er dog væsentligt lettere at betjene stolen, da man kan elevere stolen. Man slipper for en ekstra forflytning. En anden fordel er vippefunktionen. Det giver patienten en følelse af at kunne sidde ordentligt. Patienten giver udtryk for, at det er behageligt. Funktionaliteten er god. Det er godt at kunne få stolen op i højde, når patienten er i bad. Det gør, at de bliver fri for at kravle rundt under patienten. Det er også en fordel, at man let kan få bækkenet ud. Patienter har udtalt, at stolen er behagelig at anvende. E-læring har efter medarbejdernes opfattelse ikke været anvendt så meget. Alt i alt har medarbejderne været glad for at deltage i projektet, da det har skabt mere fokus på forflytningsteknik og forflytningssituationerne. Interview med forflytningsvejledere: Funktionalitet og brugervenlighed Synes stadig stolen er tung, selvfølgelig afhængig af brugerens vægt. Den er svær at manøvrere med, så snart man får en op at sidde i den. Man bruger en del kræfter på at manøvrere med den. En anden mener dog, at den er blevet lettere, efter den har fået større hjul. Større hjul gør, at den går lidt lettere. Men man skal lære, hvor man trækker. Side 8 af 28

9 Mindre kolleger kan godt have svært ved at manøvrere alene med stolen. Der er mange ting, man skal være opmærksom på, når man forflytter alene. At patienten ikke får noget hud i klemme, at få sat fodstøtter på. Det er lidt uhandy. Man kunne godt lave noget beskyttende plastik at sætte ned i, for flere patienter har tynd hud, og den er ikke hensigtsmæssig for dem med lidt tykkere lår. Elevationen er rigtig god. Hvis en har svært ved at sætte sig, er det nemmere at få dem tilbage i stolen med vippefunktionen. Påpeger vippefunktion som en fordel. Når man bruger vippefunktion udløser det en refleks hos patienten om, at denne skal til at rejse sig. I forhold til det de havde, oplever de stolen som en forbedring, men helt fantastisk synes de ikke, at den er. Den er tung at arbejde med. På én afdeling har der været meget modstand, og de brugte stadig de gamle bækkenstole, indtil de blev nødt til at køre dem på loftet. Så begyndte folk at bruge de nye. Det handler om at lære teknikkerne at kende. Har oplevet, at man kan få patienten op i en ligeværdig højde med hjælp fra elevationen. Selve tidsreduktionen opnås ved specielle situationer, fx med brug af glidebræt. De oplever at være kommet videre med deres arbejdsstillinger. Der er færre gener for patienterne også. At give patientens bad er blevet nemmere. Savner en mindre model for de mindre patienter. Opbakning og udbredning Det har været svært at få alle i afdelingen med i undervisningsseancerne, selvom der er blevet afsat tid, og samarbejdet med leder. Det er til trods ikke alle, der har været lige engagerede. Vi kan ikke tvinge folk til prøvetest, hvis ikke de har engagementet. Det har været lidt frustrerende. En anden siger, at da de først kom i gang, så gik det fint. Folk har set fiduserne ved den, men har man ikke mange af de forflytninger, hvor den bruges, så glemmer man det hurtigt. Det har været vigtigt at blive fritstillet til at lave undervisningsseancer. Det har også betydet meget, at man tværfagligt har kunnet bruge hinandens erfaringer. Fortæller, at de har taget fat i folk, for at de skal prøve at lære at bruge den. Oplever selv, at de har været fleksible og forsøgt at motivere kollegerne. En vejleder fortæller, at de var nødt til at gå ud og fortælle kollegerne, at de skulle gennemgå træningsforløbet. Det kan opleves som et dilemma, at man skal tages ud af produktionen for at træne i at bruge stolen. Det, at medarbejderne i projektperioden er blevet frikøbt og vikardækket for den ekstra tid, de har brugt på at blive undervist i at bruge stolen, har været en klar fordel. Involvering Undervisningen har bidraget til at opfriske de gode arbejdsstillinger og bidraget til engagement hos vejlederne. Side 9 af 28

10 At kombinere bade-bækkenstolsundervisning med andre forflytningstyper ville være en god idé. Man bør køre forflytningsundervisningen tværfagligt, så man kan udveksle erfaringer med de andre afdelinger. Hvad der driller for den ene, har den anden en løsning på. Stolen har bidraget til at aktivere patienten mere. Holdninger Der er mange, som ikke er engagerede i forflytninger. Det er en kæmpe tilfredsstillelse, når man kan. Det er et håndværk. Jo mere teknik der er, jo sværere synes folk, det er. Én synes, at alt tilbehøret fylder meget. Man kunne overveje at få lavet en skinne, det kan hænges op på. Side 10 af 28

11 Bilag E: Spørgeskema: Spørgsmål om indførelse af den eleverbare badebækkenstol Din besvarelse af spørgeskemaet skal bruges til den kvantitative del af slutevalueringen til ABT-fonden. Alle besvarelser vil blive behandlet anonymt. Din stilling og evt. ansvar: SOSU Sygeplejerske assistent Afd. sygeplejerske Andet Forflytningsvejleder Forflytnings- Instruktør Spørgsmålene besvares med ét kryds under hvert spørgsmål: 1) Har den eleverbare bade-bækkenstol gjort det nemmere for dig at få patienter ud og ind af sengen? Meget nemmere Nemmere Samme Svære Meget svære 2) Oplever du, at der er en tidsreduktion i forflytningssituationen som følge af indførelse af den eleverbare bade-bækkenstol? Stor reduktion Nogen reduktion Samme Noget længere Meget længere 3) Mener du, at antallet af hjælpere er reduceret i flere situationer end tidligere, som følge af indførelsen af bade-bækkenstolen? Stor reduktion Nogen Reduktion Samme Flere Mange flere 4) Mener du, at den træning du har modtaget i betjening af stolen samt forflytningsteknik, har gjort det nemmere at forflytte patienter sikkert? Meget nemmere Noget nemmere Samme Noget svære Meget svære 5) Mener du, at e-læring til understøttelse af træning i forflytningssituationen har gjort det nemmere at udføre dit arbejde? Meget nemmere Noget nemmere Samme Noget svære Meget svære Side 11 af 28

12 6) Mener du, at træning i patientvurdering, som indgår i e-læringen, har gjort det nemmere at vurdere patienterne? Meget nemmere Noget nemmere Samme Svære Meget svære 7) Mener du, at træning i brug af glidebræt og glidestykke har gjort det mere sikkert at forflytte patienterne? Meget mere sikkert Noget mere sikkert Samme Noget mere usikkert Meget mere usikkert Hvilke ting i projektet med indførelse, træning og brug af bade-bækkenstolen er du gladest for? Hvilke ting i projektet med indførelse, træning og brug af bade-bækkenstolen ville du gerne have ændret? Tak for din besvarelse Laila Mortensen Projektleder Side 12 af 28

13 Bilag F: Besvarelse på spørgeskemaundersøgelse Spørgsmål 1: Har den eleverbare bade-bækkenstol gjort det nemmere for dig at få patienter ud og ind af sengen? I spørgsmål 1 har 41 % således svaret, at det er blevet nemmere eller meget nemmere at få patienter ud og ind af sengen, 40 % mener, at det er det samme. Kun 18 % mener, at det skulle være blevet sværere at få patienterne ind og ud af sengen. Spørgsmål 2: Oplever du, at der er en tidsreduktion i forflytningssituationen som følge af indførelse af den eleverbare bade-bækkenstol? Tidsreduktion og antallet af hjælper ved forflytning Langt de fleste (48 %) siger, at der anvendes samme tid som før, men 38 % siger, at der er nogen eller stor reduktion i tidsforbruget. Side 13 af 28

14 Spørgsmål 3: Mener du, at antallet af hjælpere er reduceret i flere situationer end tidligere, som følge af indførelsen af bade-bækkenstolen? I forhold til respondenternes besvarelser på antal af hjælpere til forflytning (spørgsmål 3), er det dog 31 %, som mener, der er sket nogen eller stor reduktion i antallet af hjælpere. Alt i alt mener langt de fleste, at det er samme tid, der anvendes på at udføre forflytninger, og at de udføres med samme antal medarbejdere. Dog mener en tredjedel, at der både er sket en tidsreduktion, og at antallet af hjælpere er faldet. Træning, patientvurdering og øvrige hjælpemidler Medarbejderne blev bedt om at svare om hands-on træning i forflytningsteknik og e-læring, samt model for patientvurdering, har gjort en forskel. Afslutningsvis er der spurgt til, om brugen af glidebræt og glidestykke har gjort det mere sikkert at forflytte patienterne. Spørgsmål 4: Mener du, at den træning, du har modtaget i betjening af stolen samt forflytningsteknik, har gjort det nemmere at forflytte patienter sikkert? Som det ses af figuren, er det langt hovedparten af respondenterne (63 % ), der mener, at træningen har gjort det noget eller meget nemmere at forflytte. Side 14 af 28

15 Tilsvarende er det 56 %, der i spørgsmål 5 svarer, at træning via e-læring har gjort det noget eller meget nemmere at udføre deres arbejde. 8 % har ikke svaret på spørgsmål 5, og ud fra deres åbne besvarelser ses det, at de pågældende er nogle af de få, der mangler at gennemføre træning hvilket også gør sig gældende for dem, der er ikke har svaret i spørgsmål 6 (15 % har ikke svaret). Spørgsmål 5: Mener du, at e-læring til understøttelse af træning i forflytningssituationen har gjort det nemmere at udføre dit arbejde? Spørgsmål 6: Mener du, at træning i patientvurdering, som indgår i e-læringen, har gjort det nemmere at vurdere patienterne? Side 15 af 28

16 Spørgsmål 7: Mener du, at træning i brug af glidebræt og glidestykke har gjort det mere sikkert at forflytte patienterne? Som det ses af spørgsmål 7, så er det langt de fleste der mener at træning i brug af glidebræt og glidestykke har gjort det mere sikkert at forflytte patienterne (samlet 72 %). Besvarelser på de åbne spørgsmål i spørgeskemaet: Hvilke ting i projektet med indførelse, træning og brug af bade-bækkenstolen er du gladest for? - Op/Ned, så man ikke skal kravle nede på gulvet, når patient skal vaskes. - At man kan regulere højden på bækken-badestolen. - Der er øget fokus på forflytning. Der er øget fokus på arbejdsstillinger. Der er øget fokus på arbejdsskade forebyggelse. - Selv at afprøve handlingerne sammen med instruktør. - Højderegulering! - Deltagelse i projektet, hvor der er fokus på medarbejdere og deres arbejdsmiljø mv. - Godt at alle har fået træning et fælles niveau. - Super smart! - At den også kan bruges som almindelig stol (m. sæde). - Undervisning og træning. - At de kan køre op og ned. - Er glad for at stolen kan hæve/sænke + tippe. Al begyndelse er jo svær, men - Det fungerer fint det hele. - At den er elektrisk med justerbar højde + sæde. - Mangler undervisning i brug af stolen, bruger den ikke så ofte pga. mine arbejdsopgaver, men når jeg har brugt den i badesituationer, har jeg været meget glad for den; at den kan eleveres og vippes. Den er dog tung at køre og fylder meget. - At stolen kan hæves op så personalet får en bedre arbejdsstilling. - Angående spørgsmål 7 ->A det er ikke mere sikkert, men lettere. - Undervisning med Bente Madsen. - At man tænker mere på at bruge hjælpemidler til forflytning. Side 16 af 28

17 Side 17 af 28

18 Hvilke ting i projektet med indførelse, træning og brug af bade-bækkenstolen ville du gerne have ændret? - Bade-bækkenstolen kan være svær at tilpasses andre stole, kørestole, når man forflytter fra kørestol til bade-bækkenstol eller anden stol. - Tidligere undervisning v. forflytningsinstruktører i små grupper i afdelingen. - Gangvogne kan ikke komme helt ind over stolen. - Hjulene fylder for meget det er ikke til at komme rundt med. - Stolen er for høj til mange af vores patienter. - Højden på stolen er for høj til lave patienter. Forben/hjul er for langt fremme og dermed til gene. - Mere fokus generelt på BOH vedr. tidsrammen for implementering. - Større indflydelse på selve produktet med mulighed for at få ændret det til en super optimal bade-bækken stol. - Der hvor fodstøtter sættes på, kan patient let få revet eller klemt lårene. Svær at køre med. - Det skal være nemmere at gå på e-læring. - E-læringsprogram for bade-bækkenstol er lavet for små børn og ikke til voksne som kender til patientforflytning. - Vedr. brug af bade-bækkenstol, så er de forreste hjul for meget i vejen, man kan ikke få GV eller stålift langt nok hen til bade-bækkenstolen det giver alternative arbejdsstillinger indimellem. - At det ikke var samtidig med mange andre projekter. - E-læringsprogrammet er lidt irriterende med den kvindelige speaker, der rigtig mange gange siger hvad skete der - Bækkenstolens ben fylder alt for meget. Patienterne falder over den. - Bækkenstolene er meget tunge at flytte rundt med. Meget lidt plads til at arbejde på under stolen man slår/støder fødderne. Side 18 af 28

19 Bilag G: Branding og mediedækning af projektet: Projektet er gennem hele projektperioden blevet brandet og mediedækket både via interne men også eksterne kilder. Den interne omtale er udarbejdet for at sikre rettidig information om projektet til alle medarbejdere, samt for at øge medarbejdernes ejerskab af projektet. Regionalt er der via udbredelsesgruppen og medarbejderavis informeret om projektet Samtidig er der informeret eksternt om dette nye tiltag, for at fortælle patienter og pårørende om de nye hjælpemidler. Oversigt over mediedækning: November 2009 : TV2 Bornholm fortæller om ABT-fondens tilsagn om støtte December 2009 : P4 Bornholm September 2010 :Introduktion af ny bade- / bækkenstol + e-læring - Bornholms Hospital September 2010 : Artikel i Bornholms Tidende September 2010 : AAL konference Odense (infofolder vedhæftet) December 2010 : Artikel i Hovedsagen (Region Hovedstadens medarbejderavis) Juli 2011 : Pressemeddelelse Bornholms Hospitals hjemmeside Juli 2011 : Netavis BornholmNu September 2011 : Fagligt Træf på forflytningsområdet (Hotel Nyborg Strand) Side 19 af 28

20 NOVEMBER 2009: Side 20 af 28

21 DECEMBER 2009: Side 21 af 28

22 SEPTEMBER 2010: ABT-Projekt Projektet Indførsel af den elevérbare bade- og bækkenstol blev startet i januar 2010, og slutter maj ABT fondens støtte projektet med 3,5 millioner. kr. Kirurgisk Sengeafsnit A1 og Medicinsk Sengeafsnit F1 blev udvalgt til pilot afdelinger, og startede ud med den eleverbar bade- og bækkenstol, og uddannelse i brug af stolen. Tirsdag den 28/9 blev det nye E-lærings modul til den elevérbare bade- og bækkenstol præsenteret af hospitalschef Kurt Espersen, projektleder Laila Mortensen og medarbejdere fra Teknologisk Institut. Der var stor interesse fra hospitalets personale også eksterne gæster var mødt op, bl.a. repræsentanter fra primærsektoren, Koncern HR og pressen. I forgrunden Keld Blom som demonstrerer stolen og i baggrunden ses den mobile lift, som kan benyttes til at løfte patienterne fra sengen og over i stolen. Det nye e-læringsmodul er tænkt som et supplement, til den praktiske uddannelse i brug af badeog bækkenstolen. E-læringsmodulet er et redskab, som personalet på alle tider på døgnet kan benytte sig af, til bl.a. læring og som opslagsværk. Til præsentationen var leverandøren af stolen, firmaet Borringia repræsenteret ved Henrik Kofoed. Han demonstrerede badebækkenstolen og viste, hvordan forflytninger nu kan foretages af blot én hjælper. Flere patienter, der har haft den nye elevérbar bade- og bækkenstol til rådighed er begejstrede for stolen og mange har givet udtryk for at de ville ønske, den kunne køre selv, så de havde mulighed for at bruge den derhjemme. I disse dage er stolene på vej ud på afdelingerne og i alt kommer der til at stå 25 elevérbare bade- og bækkenstole rundt omkring på hospitalet. Herudover vil der også blive indkøbt to XXL bade- og bækkenstole, som kan benyttes til de allertungeste patienter ligesom der også er indkøbt en XXL-lift, så de tunge patienter kan komme fra sengen og over i stolen. Side 22 af 28

23 SEPTEMBER 2010: Side 23 af 28

24 DECEMBER 2010: Side 24 af 28

25 JULI 2011: Nye elektriske hjælpemidler sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø 27 nye elektriske bade- og bækkenstole samt en lift i XXL størrelse skal være med til at sikre, at det fysiske arbejdsmiljø fortsat er højt på Born-holms Hospital. De nye hjælpemidler er finansieret af midler fra ABT-fonden. Her tester hospitalschef Kurt Espersen en af de nye elektriske eleverbare bade- og bækkenstole, som giver bedre arbejdsstillinger for plejepersonalet og mere selv-hjulpne patienter. Bornholms Hospital har konstant fokus på arbejdsmiljøet, og på at forebygge nedsli-dende rutiner og arbejdsgange. Sidste nye tiltag er indkøb af 27 eleverbare bade- og bækkenstole. Side 25 af 28

26 Side 26 af 28

27 God arbejdsstilling Her kan medarbejderne ved et tryk på en knap hæve og sænke bade- og bækkenstolen til en fornuftig arbejdshøjde, så den personlig hygiejne hos patienterne kan udføres med mindst mulig belastning af medarbejderne. Det giver en væsentligt bedre arbejdsstilling til plejepersonalet. Mere selvhjulpne patienter Også patienterne har glæde af de nye stole, som de selv kan hæve op og ned. Det be-tyder, at de selv kan deltage i eksempelvis barbering, frisering eller andre intimhygiej-ne-situationer. Film om brug af stolen To af bade- og bækkenstolene er i str. XXL og sammen med en XXL lift sikrer dette, at alle patienter uanset størrelse vil kunne anvende de nye hjælpemidler. Der er lavet en film til patienterne, som præsenterer stolen og dens muligheder. Pati-enter og pårørende får tilbudt at se filmen under indlæggelse på Bornholms Hospital Redaktør.: ABT-fonden ABT-fonden, som er forkortelse af Anvendt Borgernær Teknologi, har til formål at støtte nye måder at bruge teknologi på i den offentlige sektor. ABT-fonden er en offentlig fond, som giver økonomisk støtte til projekter, der skal frigøre ressourcer til borgernær service via brug af arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Side 27 af 28

28 JULI 2011: Nyt udstyr på hospitalet Torsdag 7. juli 2011 kl. 12:44 27 nye elektriske bade- og bækkenstole samt en lift i XXL størrelse skal være med til at sikre, at det fysiske arbejdsmiljø fortsat er højt på Bornholms Hospital i Rønne. De nye hjælpemidler er finansieret af midler fra ABTfonden. Med det nye udstyr kan medarbejderne ved et tryk på en knap hæve og sænke bade- og bækkenstolen til en fornuftig arbejdshøjde, så den personlig hygiejne hos patienterne kan udføres med mindst mulig belastning af medarbejderne. Det giver en væsentligt bedre arbejdsstilling til plejepersonalet. Også patienterne har glæde af de nye stole, som de selv kan hæve op og ned. Det betyder, at de selv kan deltage i eksempelvis barbering, frisering eller andre intimhygiejnesituationer. To af bade- og bækkenstolene er i str. XXL og sammen med en XXL lift sikrer dette, at alle patienter uanset størrelse vil kunne anvende de nye hjælpemidler. Side 28 af 28