Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resume af business case for ABT-projekt om forflytning"

Transkript

1 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning April 2011

2

3 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Indhold udarbejdet af Rambøll Management Consulting Danmark for Servicestyrelsen. Download eller bestil rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

4

5 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Indholdsfortegnelse 1. Projektet Baggrunden for projektet Beskrivelse af de indførte hjælpemidler Resume af rapportens centrale resultater Potentialet ved landsdækkende implementering Tidsfrigivelse blandt medarbejderne Medarbejdernes oplevelse af hjælpemidlerne Borgernes oplevelse af de nye hjælpemidler Potentialet i de enkelte projektkommuner Medarbejdernes oplevelse af hjælpemidlerne Borgernes oplevelse af de nye hjælpemidler... 11

6 1. Projektet Servicestyrelsen har i perioden fra januar 2009 til december 2010 gennemført ABTprojektet om afprøvning af nye hjælpemidler til forflytning af borgere på plejecentre og i hjemmeplejen i kommunerne. Projektet er gennemført i samarbejde med Aarhus, Odense og Slagelse kommuner samt Hjælpemiddelinstituttet. Projektet har demonstreret potentialet ved at anvende stationære personløftere med rumdækkende skinnesystem (herefter benævnt loftsløftere) og elektrisk højdeindstillelige toilet-/badestole med elektrisk sædetilt (herefter benævnt højdeindstillelige toilet- /badestole) i kombination med en intensiv uddannelsesindsats og hensigtsmæssig organisering af arbejdet. Formålet med projektet har været at afprøve hjælpemidlernes potentiale på tre områder: Muligheden for at frigive tid hos medarbejderne Forbedre medarbejdernes arbejdsgange og arbejdsmiljø Opretholde serviceniveauet over for borgerne Projektet er støttet af ABT-fonden, som har finansieret 75 pct. af projektets udgifter, mens de deltagende kommuner har finansieret 25 pct.. De tre kommuner har i projektperioden anvendt loftsløftere og højdeindstillelige toilet- /badestole til samlet set ca. 196 borgere. Hovedparten af de involverede borgere bor på plejecentre, mens enkelte modtager hjemmepleje på fritvalgsområdet. Således bor 170 af de deltagende borgere på plejecentre, mens 26 modtager hjemmepleje på fritvalgsområdet. I alt har ca. 770 medarbejdere været involveret i de tre projektkommuner. I denne rapport afrapporteres resultaterne fra projektet. Rapporten præsenterer først en business case for hjælpemidlernes udbredelse på landsplan. Efterfølgende præsenteres en separat business case for hver af de medvirkende projektkommuner. Rapporten er opbygget således, at hver business case kan læses særskilt. Derfor er der visse gentagelser i afsnittene om de enkelte business cases. Business casene tager udgangspunkt i Den Digitale Taskforces business case-model og er udregnet på baggrund af principperne for en udgiftsbaseret business case. I rapportens bilag 3 findes en beskrivelse af den metode, der er lagt til grund for beregningerne i business casene. ABT-fonden blev oprettet i forbindelse med finansloven for 2008, hvor der blev afsat 3 mia. kr. til medfinansiering af investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer, der skal frigøre ressourcer til borgernær service. For yderligere beskrivelse se: 1

7 I rapporten redegøres ligeledes for den betydning, som medarbejderne oplever, at hjælpemidlerne har haft for arbejdsgangene og arbejdsmiljøet i forbindelse med forflytninger og borgernes oplevelse af forflytningssituationerne ved brug af de nye hjælpemidler. Kommunerne har i forbindelse med projektet gjort mange vigtige implementeringserfaringer, som både projektlederne, de berørte ledere og medarbejdere har været behjælpelige med at videregive. Rapporten indeholder afslutningsvis en beskrivelse af de implementeringsmæssige forhold, man som kommune skal være opmærksom på, når man ønsker at indføre loftsløftere og højdeindstillelige toilet-/badestole som hjælpemidler i forflytningssituationer i kommunen. I nedenstående boks præsenteres projektets overordnede resultater. Business casen viser: Betydning for medarbejderne:! "# # $ # # # #$ # %"# # $ Borgernes oplevelse: & # ' $ # ($ # 1.1 Baggrunden for projektet Forflytning af borgerne er en arbejdsopgave, som medarbejdere i plejecentre og hjemmeplejen typisk foretager flere gange dagligt. Hovedparten af de medarbejdere, som har deltaget i projektet, foretager mellem 6 til 20 forflytninger af borgerne på en arbejdsdag. Forflytningerne er ofte tidskrævende, fordi mange kommuner har en politik om, at der skal være 2 medarbejdere til at foretage forflytningen. Før indførelsen af de nye hjælpemidler til forflytning gav hovedparten af de deltagende medarbejdere samtidig udtryk for, at forflytninger i nogen grad er fysisk belastende. 2

8 På den baggrund var forventningen til projektet indledningsvist, at der kunne være et forbedringspotentiale på forflytningsområdet i kommunerne både i forhold til at frigive tid hos medarbejderne og i forhold til at forbedre medarbejdernes arbejdsgange i forflytningssituationerne. I projektet er loftsløfteren og den elektrisk højdeindstillelige toilet-/badestol afprøvet som en kombination. Det er Hjælpemiddelinstituttets vurdering, at det vil være svært at skelne, hvornår tidsfrigivelsen skyldes den stationære loftsløfter, og hvornår den skyldes den elektrisk højdeindstillelige toilet-/badestol eller kombinationen af disse. En højdeindstillelig toilet-/badestol vil i nogle tilfælde overflødiggøre forflytninger, fx i forbindelse med påklædning, og den vil også i nogle tilfælde medvirke til, at toiletbesøg, brusebadning, påklædning og overflytningen til og fra seng og kørestol kan udføres hurtigere og i hensigtsmæssige arbejdsstillinger for hjælperen. 1.2 Beskrivelse af de indførte hjælpemidler I projektet er det undersøgt, hvorvidt det er muligt at gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationerne ved brug af loftsløftere og højdeindstillelige toilet-/badestole i kombination med en intensiv uddannelsesindsats og en hensigtsmæssig organisering af arbejdet. På baggrund af et EU-udbud i efteråret 2009 valgte projektet følgende to produkter til afprøvning i projektet: Loftsløfter fra Guldmann, model GH2 loftshejs (HMI-nr ) Toilet-/badestol fra Borringia, model Borringia Rise III, elektrisk eleverbar bade- /toiletstol m. elektrisk sædetilt (HMI-nr ) Nedenstående tilhørende hjælpemidler kan ses som en forudsætning for, at 1 person kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt med forflytninger ved hjælp af en loftsløfter. Disse hjælpemidler vurderes allerede at være til stede i hovedparten af landets kommuner, og udgifterne hertil indgår derfor ikke i business casen: Elektrisk indstillelig plejeseng med 3- eller 4-delt liggeflade ) Glide-vendeunderlag til seng, som skal være beregnet til anvendelse sammen med loftsløfter * Derudover har flere af medarbejderne i projektkommunerne udtrykt gode erfaringer med at anvende den type glide-vendeunderlag, som hedder Masterturner og sit-on-sejl, i forbindelse med forflytningerne, men disse hjælpemidler er ikke en forudsætning for, at en forflytning kan foretages af 1 medarbejder. ) # %+,,$ %,,$ %" %- #$* # ) %! #% * "% %! $ $ % 3

9 2. Resume af rapportens centrale resultater Dette kapitel indeholder et resume af projektets centrale resultater. Først præsenteres resultaterne ved en landsdækkende implementering af hjælpemidlerne. Efterfølgende præsenteres resultaterne for implementeringen i de enkelte projektkommuner. 2.1 Potentialet ved landsdækkende implementering Tidsfrigivelse blandt medarbejderne Business casen viser, at der er et positivt potentiale for indførelsen af hjælpemidlerne på landsplan. Potentialet består i, at de nye hjælpemidler muliggør, at forflytninger af borgerne kan foretages af 1 medarbejder frem for af 2 medarbejdere. I projektperioden er Slagelse og Aarhus kommuner gået fra, at 0 pct. af forflytningerne foretages af 1 medarbejder til, at ca. 60 pct. af forflytningerne foretages af 1 medarbejder. Odense Kommune har igennem en længere periode arbejdet med omlægninger på forflytningsområdet, hvor der primært har været fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Odense Kommune startede således projektet med at foretage ca. 60 pct. af forflytningerne med 1 medarbejder, og er i projektperioden gået til, at ca. 75 pct. af forflytningerne foretages af 1 medarbejder.. Hvor mange forflytninger, der kan foretages af 1 medarbejder, afhænger bl.a. af borgernes funktionsniveau. Dette varierer på tværs af kommunerne, og andelen, der kan forflyttes af 1 medarbejder, vil derfor også variere på tværs af kommuner. Ligeledes har projektet vist, at det over en længere tidsperiode kan være muligt at foretage flere forflytninger med 1 medarbejder, fordi det kræver en implementeringsperiode at ændre de eksisterende arbejdsgange på forflytningsområdet. På baggrund af projektets resultater fra Odense, Aarhus og Slagelse kommuner og Servicestyrelsens faglige viden på området er det Servicestyrelsens vurdering, at det med en længere implementeringsperiode vil være muligt at foretage ca. 75 pct. af alle forflytninger med 1 medarbejder i kommunerne. På den baggrund er business casen for en landsdækkende implementering udregnet på baggrund af en antagelse om, at kommunerne i år 0-1 foretager ca. 60 pct. af forflytningerne med 1 medarbejder /, og at ca. 75 pct. af forflytningerne foretages af 1 medarbejder i år 2-4. Det præcise resultat fra projektet er, at ca. 58 pct. af forflytningerne foretages af 1 medarbejder. Dette tal er anvendt i udregningerne for business casen. Af formidlingsmæssige hensyn er tallet afrundet til ca. 60 pct. i rapporten.. "0 $0%/*0% %" 0%1 # 0%/0% % / ". 2% 4

10 Servicestyrelsen har endvidere på baggrund af erfaringer fra tidligere udbud og fra indeværende projekt vurderet, at man ved et nationalt udbud som minimum vil kunne op nå en rabat på 20 pct. i forhold til leverandørens listepriser. Det er ligeledes antaget, at kommunerne ved indkøb af deres eksisterende teknologi vil kunne opnå en rabat på 20 pct. i forhold til leverandørens listepriser via deres indkøbsaftaler. Disse forudsætninger er anvendt i vurderingen af potentialet ved en landsdækkende implementering. Afhængigt af, om loftsløfteren bevilliges som en boligindretning efter Servicelovens 116 stk. 1. eller udleveres som et arbejdsredskab efter Arbejdsmiljøloven, kan der forekomme udgifter til reetablering i borgerens hjem, når loftsløfteren nedtages. Hvis det er Serviceloven, der anvendes, har borgeren ikke tilbageleveringspligt, hvorimod hvis loftsløfteren bevilliges som et arbejdsredskab, betragtes den som et udlån. I projektet har der været fokus på at afprøve loftsløfteren som et arbejdsredskab. Erfaringen fra projektkommunerne viser, at der er forskellige kommunale serviceniveauer for omfanget af den reetablering, som kommunen udfører. Således gennemfører en projektkommune reetablering hos borgeren, mens en anden projektkommune foretager spartling og pletmaling ved nedtagning af loftsløfteren. Nogle projektkommuner gennemfører endvidere ikke reetablering i private boliger. Udgiften til reetablering er således vanskelig at kvantificere på landsplan, og udgiften er ikke indregnet i business casen. Men opmærksomheden skal rettes mod, at der kan forekomme kommunale udgifter hertil. I den nedenstående tabel illustreres potentialet ved en landsdækkende implementering.!!! " #$ Frigivelse af årsværk pr. år (år 2-4) Afkast i år 0, Årligt afkast i år 1-4, Nutidsværdi over en 5-årig periode, Projektets interne rente, pct. Fuld implementering Delvis implementering Note: Ved fuld implementering antages det, at ingen borgere, der forflyttes, på forhånd har en loftsløfter. Ved delvis implementering antages det, at kommunerne allerede har indkøbt loftsløftere til 22 pct. af de borgere, der forflyttes. Procentsatsen for den delvise implementering er skønnet på baggrund af en kommunesurvey til udvalgte kommuner. Se nærmere beskrivelse i bilag 5. Beregningerne bygger på en antagelse om, at kommunerne efter år 2 kan foretage at 75 pct. af alle forflytningerne med 1 medarbejder, samt at der kan opnås 20 pct. rabat ved indkøb af hjælpemidlerne i forhold til leverandørens listepriser. Frigivelsen af årsværk er den samme ved fuld og delvis implementering, fordi det er antaget, at kommunerne ikke har realiseret gevinsten ved at gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationen. Som det fremgår af Tabel 2.1 viser business casen for implementering af hjælpemidlerne på landsplan, at det vil være muligt at frigive ca. 859 årsværk pr. år i år 2-4 på landsplan, svarende til ca. 357 Ved en fuld implementering af hjælpemidlerne (hvor det er antaget, at ingen af de borgere, der forflyttes på fritvalgsområdet og på plejecentre, på forhånd har en loftsløfter) viser business casen, at investeringen i år 0 giver et negativt afkast på ca. 549, mens der i årene 1-4 vil være et årligt positivt afkast på ca

11 Såfremt der gennemføres en fuld implementering af hjælpemidlerne er projektets nutidsværdi over den 5-årige periode estimeret til ca. 524, mens projektets interne rente er ca. 37 pct. 3. Ligeledes viser business casen, at investeringen er tilbagebetalt i år 3. Nogle kommuner har allerede investeret i loftsløftere, og derfor er der også udregnet en business case for en delvis implementering. Ved en delvis implementering af hjælpemidlerne (hvor det er antaget, at 22 pct. af de borgere, der forflyttes på plejecentre og fritvalgsområdet, har en loftsløfter 4 ) viser business casen, at investeringen i år 0 vil have et negativ afkast på ca. 519, mens der i år 1-4 vil der være et årligt positiv afkast på ca Såfremt der gennemføres en delvis implementering af hjælpemidlerne, er projektets nutidsværdi set over en 5-årig periode estimeret til ca. 576 Dette scenarie medfører således en større positiv gevinst af projektet på ca. 51 sammenlignet med en fuld implementering. Ved en delvis implementering er projektets interne rente estimeret til ca. 42 pct., og tilbagebetalingstiden vil være 2 år. Ud over ovenstående gevinster er der i projektperioden belyst en række andre mulige gevinster ved implementeringen af hjælpemidlerne. Disse gevinster er ikke indregnet direkte i business casen, da det ikke har været muligt at kvantificere dem inden for projektperioden. For det første kan det være muligt at opnå en reduktion i medarbejdernes vejtid og ventetid hos borgeren, fordi det ikke længere er en forudsætning at være 2 medarbejdere til at forflytte en borger. Reduktionen i medarbejdernes vejtid kan være relevant for medarbejdere, der arbejder på fritvalgsområdet. Reduktionen i ventetiden forventes ligeledes at være størst ved borgere på fritvalgsområdet, fordi medarbejderne ofte kan foretage andre opgaver hos borgeren i ventetiden på et plejecenter. Der kan også forekomme ventetid på plejecentre. For det andet kan indførelsen af hjælpemidlerne vise sig at have en positiv betydning for medarbejdernes sygefravær, da medarbejderne oplever, at de nye hjælpemidler har haft en positiv betydning for deres fysiske arbejdsmiljø og arbejdsglæder (uddybes i afsnittet nedenfor). Det har imidlertid ikke været muligt at belyse en entydig effekt i projektkommunerne i forhold til sygefravær inden for projektperioden, og det er ligeledes vanskeligt at isolere, om et fald i sygefravær skyldes indførelsen af de nye hjælpemidler. For det tredje er hjælpemidlerne afprøvet på ældre borgere i Danmark, men der kan være mulighed for at udvide hjælpemidlernes målgruppe med andre borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Medarbejdernes oplevelse af hjælpemidlerne I forbindelse med før-, midtvejs- og slutmålingen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i projektkommunerne om deres oplevelse af de nye hjælpemidler til forflytning. I slutmålingen har i alt 492 ud af 771 ansatte deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64 pct " $ $ 2%"% $ % 4 %1 0%"0%.$%! % 2 5 ).*$# 0..0% 6

12 Den nedenstående tabel viser medarbejdernes gennemsnitlige oplevelse af, hvordan loftsløfterne har påvirket deres daglige arbejde. Som det fremgår af tabellen, vurderer medarbejderne samlet set, at loftsløfterne har medført en forbedring i forhold til det fysiske arbejdsmiljø, den daglige kontakt til borgerne og det daglige samarbejde med kollegaerne og arbejdsglæden. % 6$ # 7 2%" 89**.: *$ *$* 6$ # 7 %" 89*)3: )$. )$3 6$ # 7 %" 89*)3: 6$ # 7 )%" 89**): )$4 )$/ *$2 )$4 ) *!! På tilsvarende vis vurderer medarbejderne samlet set, at den højdeindstillelige toilet- /badestol har medført en forbedring i forhold til det fysiske arbejdsmiljø, den daglige kontakt til borgerne, det daglige samarbejde med kollegaerne og arbejdsglæden, hvilket fremgår af nedenstående tabel. I forbindelse med projektets afslutning har Hjælpemiddelinstituttet foretaget en erfaringsopsamling i forhold til de hjælpemidler, der har været demonstreret i projektet, som viser, at medarbejderne generelt har været tilfredse med toilet-/badestolen, men at de har oplevet visse uhensigtsmæssigheder ved stolens udformning. Den erfaringsopsamling, som Hjælpemiddelinstituttet har foretaget, viser, at der for toilet-/badestolenes vedkommende generelt er stor tilfredshed blandt medarbejderne med stolens funktion, men der har i 1 af projektkommunerne været mange tekniske fejl på opladeren, og der er generelt stor utilfredshed med, at stolen ikke kan oplades i baderummet. Desuden er én betjeningsknap anbragt for lavt, og dertil kommer en del oplevede uhensigtsmæssigheder ved stolens udformning og ved indstilling og brug af tilbehør, så som nakkestøtte, fodstøtte og bækken. 7

13 & % 6$ # ;# 7 *%" 89)*3: *$2 *$ 6$ # ;# 7 %" 89)*): )$. )$/ 6$ # ;# 7.%" 89))4: )$ )$/ 6$ # ;# 7 /%" 89)**: )$/ )$3 ) *!! Borgernes oplevelse af de nye hjælpemidler I forbindelse med slutmålingen er der gennemført interview med 17 borgere i de 3 projektkommuner om deres oplevelse af de nye hjælpemidler til forflytning. De borgere, der forflyttes, har ofte et væsentligt nedsat kognitivt funktionsniveau, og der er derfor en del af borgerne, der ikke kan deltage i lange samtaler. Interviewene er derfor holdt kortfattet. I interviewene giver borgerne udtryk for, at de generelt er tilfredse med de nye hjælpemidler. Alle de interviewede borgere siger, at de er trygge ved at blive forflyttet af 1 medarbejder. Derudover nævner flere af borgerne positive sidegevinster ved de nye hjælpemidler, så som at loftsløfteren fylder mindre på værelset end de tidligere anvendte mobile personløftere. 2.2 Potentialet i de enkelte projektkommuner Gennem projektet er det demonstreret, at det er muligt at gå fra 2 til 1 medarbejder i hovedparten af de forflytninger af borgere, der foretages i projektkommunerne. Således viser resultaterne, at medarbejderne i Aarhus og Slagelse nu udfører ca. 60 pct. af forflytningerne i projektet med 1 medarbejder, hvor forflytningerne før blev udført af 2 medarbejdere. Odense adskiller sig fra de øvrige kommuner ved, at de i en længere periode har arbejdet med at ændre arbejdsgangene på forflytningsområdet ved at gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationerne. Det betyder, at Odense i udgangspunktet allerede foretog en del forflytninger med 1 medarbejder, og ved projektets afslutning blev ca. 75 pct. af forflytningerne i projektet foretaget af 1 medarbejder. Potentialet for de enkelte projektkommuner er udregnet på baggrund af det resultat, som den enkelte kommune har opnået i projektperioden (i forhold til at gå fra 2 til 1 medarbejdere). Det økonomiske potentiale ved at implementere teknologien i kommunerne er endvidere beregnet på baggrund af en antagelse om, at der kan opnås en 20 pct. 8

14 reduktion i forhold til listeprisen ved indkøb af hjælpemidlerne. Denne antagelse er fastlagt på baggrund Servicestyrelsens erfaring fra tidligere større udbud. Det er ligeledes antaget, at kommunerne ved indkøb af deres eksisterende teknologi vil kunne opnå en rabat på 20 pct. i forhold til leverandørens listepriser via deres indkøbsaftaler. Ligesom ved den landsdækkende implementering kan kommunerne have udgifter til reetablering i borgerens boliger, når loftsløfteren nedtages. Denne udgift er ikke indregnet i business casen, da den bl.a. afhænger af, hvordan loftsløfteren bevilliges, samt af det kommunale serviceniveau. I de nedenstående tabeller fremgår hjælpemidlernes potentiale ved udbredelse i de tre projektkommuner ved henholdsvis fuld og delvis implementering. '! (!!&!!( Frigivelse af årsværk pr. år (år 1-4) Afkast i år 0, Årligt afkast i år 1-4, Nutidsværdi over en 5-årig periode, Projektets interne rente, pct. Slagelse 10-8,5 3,3-3, Aarhus 38-25,6 12,6-14, Odense 3-27,8-1,5-0, Note: Ved fuld implementering antages det, at ingen borgere, der forflyttes, har en loftsløfter. Leverandøren har oplyst en listepris på kr. ekskl. moms pr. toilet-/badestol og kr. ekskl. moms pr. loftsløfter (ved opsætning i en bolig på 16 kvadratmeter, eksklusive sejl, og inklusive opsætning). Der er indregnet en antagelse om, at der vil kunne opnås en rabat på 20 pct. ved et større udbud. )!!!&!!( Frigivelse af årsværk pr. år (år 1-4) Afkast i år 0, Årligt afkast i år 1-4, Nutidsværdi over en 5-årig periode, Projektets interne rente, pct. Slagelse 10-8,4 3,3-3, Aarhus 12,7-14, ,2 Odense -0,8-0, ,0 Note: Ved delvis implementering er det antaget, at Slagelse og Aarhus kommuner allerede har indkøbt loftsløftere til 5 pct. af de borgere, der forflyttes, mens det for Odense er antaget, at der allerede er indkøbt loftsløftere til 30 pct. af de borgere, der forflyttes. Skønnet er fastsat på baggrund af en vurdering af kommunerne. Leverandøren har oplyst en listepris på kr. ekskl. moms pr. toiletbadestol og kr. ekskl. moms pr. loftsløfter. Der er indregnet en antagelse om, at der vil kunne opnås en rabat på 20 pct. ved et større udbud. Som det fremgår af ovenstående tabel viser business casen for Slagelse Kommune, at kommunen (ved fuld implementering) i år 0 vil opleve at have en negativ gevinst af implementeringen af teknologien på ca. 8,5, mens kommunen i årene 1-4 vil opleve en positiv gevinst på ca. 3,3-3,8 om året. Projektet vil over en 5-årig periode have et positivt afkast på ca. 4, og efter 3 år vil investeringen være tilbagebetalt. Ved en delvis implementering af hjælpemidlerne i Slagelse Kommune (hvor det på baggrund af oplysninger fra kommunen er antaget, at ca. 5 pct. af borgerne, der forflyttes, allerede har en loftsløfter) viser business casen, at projektet i år 0 vil give et negativt resultat på ca. 8,4, hvilket er ca. 0,1 bedre end ved fuld implementering. I år 1-4 vil kommunen opleve en positiv gevinst på ca. 3,3-3,8 Projektet vil over en 9

15 5-årig periode have et positivt afkast på ca. 5, og efter 3 år vil investeringen være tilbagebetalt. Business casen for Aarhus Kommune viser, at kommunen (ved fuld implementering) i år 0 vil opleve at have en negativ gevinst efter implementeringen af teknologien på ca. 25,6, mens kommunen i årene 1-4 vil opleve en positiv gevinst på mellem ca. 12,6-14,3 om året. Projektet vil over en 5-årig periode have et positivt afkast på ca. 24 mio. kr., og efter 2 år vil investeringen være tilbagebetalt. Ved en delvis implementering af hjælpemidlerne i Aarhus Kommune (hvor det på baggrund af oplysninger fra kommunen er antaget, at 5 pct. af borgerne, der forflyttes, allerede har en loftsløfter) viser business casen, at projektet i år 0 vil give et negativt resultat på ca. 25,2, hvilket er ca. 0,4 bedre end ved fuld implementering. I år 1-4 vil kommunen opleve en positiv gevinst på ca. 12,7-14,4 Projektet vil over en 5-årig periode have et positivt afkast på ca. 25, og efter 2 år vil investeringen være tilbagebetalt. Som tidligere nævnt adskiller Odense Kommune sig ved, at de har indkøbt loftsløftere til en større del af kommunens borgere, og ved, at de tidligere har haft en forflytningspolitik, der tillader forflytninger med 1 medarbejder. Business casen for en delvis implementering i Odense Kommune (hvor det er antaget, at 30 pct. af kommunens borgere, der forflyttes, allerede har en loftsløfter ) viser, at projektet i år 0 har et negativt resultat på ca. 26,0 mio. kr. Dette er ca. 1,8 bedre end i situationen med fuld implementering. I årene 1 og 3 vil der være et positivt afkast på ca. 0,3, mens der i år 2 og 4 vil være et negativt afkast på ca. 0,8 Projektet vil over en 5-årig periode have et negativt afkast på ca Medarbejdernes oplevelse af hjælpemidlerne I Slagelse Kommune har 71 medarbejdere deltaget i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Dette svarer til en svarprocent på 69. Hovedparten af medarbejderne i Slagelse kommune oplever, at loftsløfterne har betydet en forbedring eller en stor forbedring af det fysiske arbejdsmiljø, den daglige kontakt til borgerne, det daglige samarbejde med kollegaer og for arbejdsglæden. Samtidig mener en stor del af medarbejderne, at de nye højdeindstillelige toilet-/badestole har medført en forbedring, mens andre oplever situationen som uændret i forhold til det fysiske arbejdsmiljø, den daglige kontakt til borgerne, det daglige samarbejde med kollegaer og arbejdsglæden. Medarbejderne vurderer i særlig grad, at loftsløfteren i kombination med en højdeindstillelige toilet-/badestol og loftsløfteren opsat i soverum medfører en forbedring eller en stor forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i form af færre belastende arbejdsstillinger. <=###$0%)20%$ $#%' # #0$###% 10

16 I Aarhus Kommune har 290 medarbejdere deltaget i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Dette svarer til en svarprocent på 63. Hovedparten af medarbejderne i Aarhus oplever, at loftsløfterne har betydet en forbedring eller en stor forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Samtidig oplever medarbejderne, at loftsløfterne har medført en forbedring eller en uændret situation i forhold til den daglige kontakt til borgerne, det daglige samarbejde med kollegaerne og arbejdsglæden. Samtidig mener hovedparten af medarbejderne, at de nye højdeindstillelige toilet- /badestole har medført en forbedring eller en stor forbedring i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Desuden vurderer medarbejderne, at den højdeindstillelige toilet-/badestol har medført en forbedret eller uændret situation i forhold til den daglige kontakt til borgerne, det daglige samarbejde med kollegaer og arbejdsglæden. På hovedparten af de deltagende plejecentre og hjemmeplejedistrikter vurderer medarbejderne, at både loftsløfterne og de højdeindstillelige toilet-/badestolene medfører en forbedring eller en stor forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i form af færre belastende arbejdsstillinger. I Odense Kommune har i alt 131 medarbejdere deltaget i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Dette svarer til en svarprocent på 64. Hovedparten af medarbejderne i Odense oplever, at loftsløfterne og de nye arbejdsgange har betydet en forbedring eller en stor forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Samtidig oplever medarbejderne, at loftsløftere og de nye arbejdsgange har medført en forbedring eller en uændret situation i forhold til den daglige kontakt til borgerne, det daglige samarbejde med kollegaerne og arbejdsglæden. Samtidig mener hovedparten af medarbejderne, at de nye højdeindstillelige toilet- /badestole har medført en forbedring, mens andre oplever situationen som uændret i forhold til det fysiske arbejdsmiljø, den daglige kontakt til borgerne, det daglige samarbejde med kollegaer og arbejdsglæden. Medarbejderne vurderer i særlig grad, at loftsløfteren i kombination med en højdeindstillelige toilet-/badestol og loftsløfteren opsat i soverum medfører en forbedring eller en stor forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i form af færre belastende arbejdsstillinger Borgernes oplevelse af de nye hjælpemidler Borgerne har i alle de tre projektkommuner givet udtryk for, at de er tilfredse med brugen af de nye hjælpemidler, og at de oplever tryghed i forflytningssituationen, når den foretages af 1 medarbejder. 11

17 1

Business case for ABT-projekt om forflytning

Business case for ABT-projekt om forflytning Business case for ABT-projekt om forflytning Maj 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Business case for ABT-projekt om forflytning

Business case for ABT-projekt om forflytning Business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING

BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING Til Servicestyrelsen Dokumenttype Business case Dato Maj 2011 BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Business case for robotstøvsugere på plejecentre

Business case for robotstøvsugere på plejecentre Business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder

Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder April 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder

Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder Business case for ABT-projekt om Elektroniske låseenheder April 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING

BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING Til Socialstyrelsen Dokumenttype Business case Dato September 2012 BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING 0 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Kort om evalueringen 2 1.2 Beskrivelse af

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Juni 2012 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,

Læs mere

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

Forflytningsteknologi - fra 2 til 1

Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING

BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING Til Slagelse Kommune Dokumenttype Business case Dato Februar 2013 BUSINESS CASE ABT-PROJEKT VIKARPLANLÆGNING BUSINESS CASE VIKARPLANLÆGNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet. - omkring bad og hygiejne

Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet. - omkring bad og hygiejne Brugerundersøgelse af arbejdsmiljøet - omkring bad og hygiejne Erfaringer fra udlandet har vist, at det er muligt at forbedre arbejdsmiljøet omkring bad og hygiejneprocessen for plejemodtageren, væsentligt.

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Projektafslutningsrapport

Projektafslutningsrapport Projekt nøglefri hjemmepleje Projektafslutningsrapport Projektafslutningsrapport for Styregruppeformand Projektleder Projekt nøglefri hjemmepleje Ivan Kjær Lauridsen Mette Halkier Laurien Version 1.0 Versionsbeskrivelse,

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Indkøbsskabelon. Stationær personløfter, loftsløfter

Indkøbsskabelon. Stationær personløfter, loftsløfter Indkøbsskabelon Stationær personløfter, loftsløfter ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 12 36 12 (-02) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved indgåelse

Læs mere

Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale

Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Bilag 1. Uddybende projektbeskrivelse Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Baggrund Plejepersonale er en af de grupper der er mest udsat for

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at

Læs mere

EFFEKTVURDERING AF VENDLET V5S PÅ PLEJECENTER

EFFEKTVURDERING AF VENDLET V5S PÅ PLEJECENTER EFFEKTVURDERING AF VENDLET V5S PÅ PLEJECENTER DIGTERPARKEN, GRENAA, NORDDJURS KOMMUNE. Steen Gottlieb, Cand. San. i Ergoterapi Mail: sg@norddjurs.dk Resume: Effektvurdering af Vendlet V5S henover en periode

Læs mere

Konklusion. Notat Business Case 2-1 forflytninger

Konklusion. Notat Business Case 2-1 forflytninger Notat Business Case 2-1 forflytninger 1. marts 2016 Der er i forbindelse med effektviseringsforslag, som følge af 2-1 forflytning udarbejdet en business case på området. Dette notat beskriver de forudsætninger,

Læs mere

VTI Velfærdsteknologisk information

VTI Velfærdsteknologisk information Københavns Kommunes Sundheds og omsorgsforvaltning VTI Velfærdsteknolsk information Til plejecentre i forbindelse med implementering af vaske- og tørretoilet Ansvarlig enhed i centralforvaltningen: Hjælpeddelcentret

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

Herning Kommune. Afprøvning af intelligente senge. Evaluering

Herning Kommune. Afprøvning af intelligente senge. Evaluering Herning Kommune Afprøvning af intelligente senge Evaluering 03 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Fakta om sengene 4. RotoCare 4. RotoFlex 4.3 Fælles for begge senge 4 3 Evaluering af halvautomatisk seng

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

2 til 1: VENDLET V5 projekt

2 til 1: VENDLET V5 projekt Business casen skal visualisere fordele og risici kontra omkostningerne ved at implementere en forretningsidé f.eks. introduktion af ny teknologi. Business casen skal således tilvejebringe et oplyst grundlag,

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Bilag til Rapport om indførelse af bade /bækkenstol på Bornholms Hospital

Bilag til Rapport om indførelse af bade /bækkenstol på Bornholms Hospital Bilag til Rapport om indførelse af bade /bækkenstol på Bornholms Hospital Indholdsfortegnelse Bilag A: Tidsmålinger... 2 Bilag B: Arbejdsgangsbeskrivelse af forflytnings-, toilet & baderutiner på Bornholms

Læs mere

Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE

Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE 2017 Samvær med mennesker med demens Omkostningsvurdering af kursusforløb til pårørende Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

VTV af Raizer. 0,2 test. Det var godt og behageligt. Det var hurtig og god hjælp. Jeg er meget tilfreds - borger

VTV af Raizer. 0,2 test. Det var godt og behageligt. Det var hurtig og god hjælp. Jeg er meget tilfreds - borger VTV af Raizer 0,2 test Gennemført hos Hjemmeplejen BIN, Kastanjehusene og Peder Lykke Centret, aug. dec., 2015 Det var godt og behageligt. Det var hurtig og god hjælp. Jeg er meget tilfreds - borger Med

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Business case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr

Business case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr Business case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr Mickael Bech Afdelingsleder, professor OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus 1 Business case En business case

Læs mere

VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN

VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN OMDREJNINGSPUNKT Velfærdsteknologi på plejecentre - muligheder,

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Kontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter

Kontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter Kontraktbilag G på velfærdsteknologiske projekter 1 over velfærdsteknologiske projekter 2015 Forflytning Forflytningsprojektets sigte er at forbedre arbejdet med forflytning ved anvendelse velfærdsteknologi

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kommunikationskanal. Indflydelse (1 til 5) Center/Teamleder 5 Inddrages. 5 Inddrages. Lokal projektleder 5 Inddrages. 4 (MED udvalg) 5 (MED grupper)

Kommunikationskanal. Indflydelse (1 til 5) Center/Teamleder 5 Inddrages. 5 Inddrages. Lokal projektleder 5 Inddrages. 4 (MED udvalg) 5 (MED grupper) Kommunikationsplan Modtager Medarbejdere (SOSU) Forflytningsvejledere Forflytningskoordinatorer Kommunikationskanal Indflydelse (1 til 5) Center/Teamleder 5 Inddrages Lokal projektleder/ Forflytningskoordinator

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitetsstandard Generel 2014 Kvalitetsstandard Generel 2014 Lovgrundlag: Servicelovens 83 og 84 Mål Kommunalbestyrelsen ønsker: At yde en indsats, der opleves som en helhed, og som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. At

Læs mere

Indkøbsskabelon. Toilet-badestol med sædetilt, med hjul

Indkøbsskabelon. Toilet-badestol med sædetilt, med hjul Indkøbsskabelon Toilet-badestol med sædetilt, med hjul ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 09 12 03 (-22) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved

Læs mere

Omsorgsudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 34 af 80

Omsorgsudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 34 af 80 Omsorgsudvalget Omsorgsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på ældre- og handicapområdet, herunder hjemmepleje, hjemmesygepleje, ældrecentre, pleje og ældreboliger samt handicapkompenserende

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning

Læs mere

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes

Notat. Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes Notat Til: Magistraten Den 16. oktober 2012 Bemærkninger fra Borgmesterens Afdeling til magistratsafdelingernes høringssvar til indstilling vedr. udmøntning af den statslige medfinansiering 2012 2015 til

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Indkøbsskabelon. Elektrisk indstillelig plejeseng. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 18 12 10 (-30) www.socialstyrelsen.dk

Indkøbsskabelon. Elektrisk indstillelig plejeseng. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 18 12 10 (-30) www.socialstyrelsen.dk Indkøbsskabelon Elektrisk indstillelig plejeseng ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 18 12 10 (-30) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer ved indgåelse

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Indkøbsskabelon. Toilet-badestol med elektrisk højdeindstilling, med hjul

Indkøbsskabelon. Toilet-badestol med elektrisk højdeindstilling, med hjul Indkøbsskabelon Toilet-badestol med elektrisk højdeindstilling, med hjul ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) 09 12 03 (-23) Socialstyrelsens indkøbsskabeloner kan være en hjælp, hvis du skal udarbejde kravspecifikationer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Nyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt

Nyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Nyhedsbrev 4 april 2010 Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Der var både gode erfaringer og konstruktiv kritik, da teknologiprojektet fandt sin afslutning efter over et års afprøvning

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport Slutrapport Projekt Vaskesystem Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE POTENTIALE... 3 2.1 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE RENGØRINGSPERSONALE 3 2.2 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE REPARATØR

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Samlede Effektiviseringer, varige

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Samlede Effektiviseringer, varige BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Kapacitetsstyring (Digital pladsbooking til daginstitutioner)

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Randers Kommune. Aftalemål Hjælpemiddelhuset Kronjylland Leder/Aftaleholder Jesper Heilmann Petersen

Randers Kommune. Aftalemål Hjælpemiddelhuset Kronjylland Leder/Aftaleholder Jesper Heilmann Petersen Randers Kommune Aftalemål Hjælpemiddelhuset Kronjylland Leder/Aftaleholder Jesper Heilmann Petersen 2014-2017 Politiske visioner, mål og krav: Lovgrundlag: Ydelserne fra Hjælpemiddelhuset udføres indenfor

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med

Læs mere

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Formål, Baggrund og Indhold: Beslutningsoplægget skal give et godt, velunderbygget og solidt grundlag for en beslutning hos de nordjyske

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere