Fakta om udenlandske uddannelser. Iran. Februar 2017

Transkript

1 Fakta om udenlandske uddannelser Iran Februar 2017

2 Fakta om udenlandske uddannelser: Iran Udgivet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse Bredgade København K Telefon: sfu@ufm.dk Forsidefoto Azadi-tårnet i Teheran. Foto: Babak Fakhamzadeh via Flickr (CC BY-NC 2.0) Publikationen kan hentes på ISBN (elektronisk publikation): Styrelsen for Forskning og Uddannelse 2

3 Indhold 1. Indledning Vurderinger og vejledende udtalelser Lovregulerede erhverv Udenlandske uddannelser fra andre lande 4 2. Oversigt 5 3. Kvalifikationer og vurderingsstandarder 6 4. Kort om Iran 8 5. Uddannelsessystemet Grundlæggende skoleuddannelse Ungdomsuddannelser Alment gymnasium (Nazari) og teknisk gymnasium (Fani-Herfe'i) Erhvervsuddannelser Pre University Course (Doreh-e Piš dānešgāhi) Reformer inden for ungdomsuddannelserne Adgang til videregående uddannelse i Iran Videregående uddannelse Læreruddannelse Kvalitetssikring, akkreditering og offentlig godkendelse Ordliste Uddannelsesinstitutioner Godkendte universiteter Verifikation Dokumenter og dokumenteksempler Gymnasial eksamen Gymnasial eksamen/ Kār-Dāneš Associate Degree/ Kārdāni Bachelor/ Kāršenāsi Kandidat/ Kāršenāsi 'e Aršad 20 Styrelsen for Forskning og Uddannelse 3

4 1. Indledning Styrelsen for Forskning og Uddannelse giver i dette faktahæfte en introduktion til det iranske uddannelsessystem og styrelsens vurderinger af uddannelser fra Iran. Formålet er, at vejledere m.fl. kan få en forståelse af landets uddannelsessystem som grundlag for samtaler med borgere fra Iran om uddannelse og arbejde i Danmark. Styrelsen for Forskning og Uddannelse er en offentlig myndighed for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser. Her kan man få råd og information om udenlandske uddannelser og konkrete vurderinger af eksamensbeviser. Som hjælp til afklaring af flygtninge og familiesammenførtes medbragte uddannelser kan kommuner og asylcentre hurtigt få råd og udtalelser om medbragte uddannelser gennem en hotline. Læs mere om hotline og styrelsens øvrige tilbud til vejledere, jobkonsulenter, sagsbehandlere m.v. her: Vurderinger og vejledende udtalelser Faktahæftet erstatter ikke en vurdering af uddannelser fra Iran, men kan gøre det lettere at afgøre, om borgerens uddannelse fra Iran skal sendes til vurdering hos styrelsen, og at bruge vurderingen, når den foreligger. En vurdering er en kort udtalelse, der fortæller, hvad en konkret afsluttet uddannelse svarer til i det danske uddannelsessystem. I pjecen Udenlandsk uddannelse? Start vejledningen med en vurdering kan du se eksempler på, hvordan en vurdering kan indgå i arbejdet med udenlandsk uddannede borgere i jobcentre, sprogcentre og kommunale integrationsafdelinger m.v. Pjecen kan læses og bestilles via Står en flygtning uden tilstrækkelig dokumentation for en uddannelse, kan styrelsen tilbyde en vejledende udtalelse, så vejleder og borger kan få en idé om, hvad uddannelsen niveaumæssigt svarer til i Danmark. Ansøgningsblanketter til vurderinger og vejledende udtalelser findes på Lovregulerede erhverv Bemærk, at hvis man ønsker at bruge sine medbragte kvalifikationer til at arbejde inden for et lovreguleret erhverv (for eksempel læge, sygeplejerske eller gymnasielærer), skal man kontakte den kompetente myndighed for at ansøge om autorisation eller lignende godkendelse af de udenlandske kvalifikationer. Se listen over lovregulerede erhverv i Danmark på Udenlandske uddannelser fra andre lande Har du brug for informationer om andre uddannelsessystemer og vurderinger af uddannelser fra andre lande, kan du finde dem i styrelsens landehåndbog på eller i vurderingsdatabasen med tusinder af konkrete vurderinger af uddannelser fra næsten hele den: Styrelsen for Forskning og Uddannelse 4

5 2. Oversigt Styrelsen for Forskning og Uddannelse 5

6 3. Kvalifikationer og vurderingsstandarder Styrelsen for Forskning og Uddannelses generelle vurderingsstandarder for Iran fremgår af tabellen nedenfor. Der er tale om en generel sammenligning af iranske kvalifikationer med niveauer i det danske uddannelsessystem. Når styrelsen vurderer konkrete uddannelseskvalifikationer, kan der forekomme afvigelser fra de generelle vurderingsstandarder, blandt andet på grund af forskelle i længde og slutkompetencer. Tabel 3.1 Kvalifikation Govāhināmeh pāyāne tahsilāte motevasete Nazari High School گواھینامھ stream) Diploma (general پایان تحصیلات دوره متوسطھ 3 år (nyt system medio 1990'erne) Govāhināmeh pāyāne tahsilāte motevasete Nazari- High School Diploma (general stream) گواھینامھ پایان تحصیلات دوره متوسطھ plus Piš dānešgāhi Pre-University پیش دانشگاھی Certificate 3 år (nyt system medio 1990'erne) Govāhināmeh pāyāne tahsilāte motevasete/nazari/high School Diploma (general stream)/ گواھینامھ پایان تحصیلات دوره متوسطھ 4 år (gammelt system frem til medio 1990'erne) Govāhināmeh pāyāne tahsilāte motevasete High School Diploma/ Kār-Dāneš (Work and Know- گواھینامھ Stream) ledge پایان تحصیلات دوره متوسطھ- کار و دانش 3 år (nyt system medio 1990 erne) Govāhināmeh pāyāne tahsilāte motevasete Fani-Herfe'i High School Diploma (Technical Stream) گواھینامھ پایان تحصیلات دوره فنی حرفھ ای 3 år (nyt system medio 1990 erne) Dansk uddannelsesniveau Den danske folkeskoles 9.-klasseprøve plus 1 år af en dansk gymnasial eksamen. Den danske folkeskoles 9.-klasseprøve plus 2 år af en dansk gymnasial eksamen. Den danske folkeskoles 9.-klasseprøve plus 2 år af en dansk gymnasial eksamen. 1 år af en dansk gymnasial uddannelse og en dansk kort erhvervsuddannelse. 1 år af en dansk gymnasial uddannelse og en dansk kort erhvervsuddannelse. Styrelsen for Forskning og Uddannelse 6

7 Kārdāni Associate Degree کاردانی Kāršenāsi Bachelor Degree کارشناسی Kāršenāsi-Arshad Master Degree کارشناسی ارشد دکترای حرفھ ای Herfe'i Doctorā-e Uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige område, f.eks. medicin, odontologi og farmaci دکترا Ph.d. Doctorā 1 år af en dansk erhvervsakademiuddannelse. En dansk bacheloruddannelse eller en dansk professionsbacheloruddannelse afhængig af uddannelsesprofil/indhold. En dansk kandidatuddannelse. Individuel vurdering. Bemærk, at der er erhverv, der kræver offentlig godkendelse (autorisation) i Danmark. Nærmere information om disse lovregulerede erhverv findes på den: En dansk ph.d.-uddannelse. Se også Database over konkrete vurderinger: Styrelsen for Forskning og Uddannelse 7

8 4. Kort om Iran Iran har en befolkning på ca. 80 millioner, hvoraf persere udgør ca. 51 %, aserbajdsjanere 20 %, kurdere 11 %, arabere 3 %, balucher 2 %, lurer 2 % og andre etniske grupper 11 %. Landets officielle sprog er farsi (persisk). 89 % af befolkningen er shiamuslimer, 9 % er sunnimuslimer, og de resterende 2 % er kristne, jøder, zarathustriere eller bahaier. Iran har nogle af verdens største olie- og naturgasreserver og er en af Mellemøstens stormagter. Under shahstyret fra 1951 var Iran sammen med Israel USA's hovedallierede i regionen, men efter revolutionen i 1979, der førte til dannelsen af Den Islamiske Republik Iran, har USA og store dele af den øvrige verden set Iran som en strategisk hovedfjende. Det politiske system indeholder valg til præsidentposten og den lovgivende forsamling, men kontrolleres af de religiøse lærde. Oppositionsvirksomhed er kun tolereret i ringe grad. Menneskerettighedskrænkelser finder fortsat sted på mange områder præsident Rouhani, der blev valgt i 2013, har officielt en positiv dagsorden i forhold til dette, men hans indflydelse er begrænset. Landets økonomi er stærkt afhængig af olie- og gasproduktionen, mens udviklingen i de øvrige sektorer er gået langsomt under præstestyret, blandt andet under indtryk af landets udenrigspolitiske isolation. USA og EU ophævede imidlertid i starten af 2016 en række sanktioner mod Iran efter indgåelsen af en aftale, der skal sikre, at landet ikke udvikler atomvåben. Iran følger den persiske kalender, som har nytår omkring den 21. marts. Til det persiske årstal skal der lægges 621 eller 622 afhængig af tidspunktet på året. Læs mere om Iran i Den Store Danske Encyklopædi på og hos Udenrigsministeriet: Styrelsen for Forskning og Uddannelse 8

9 5. Uddannelsessystemet Den såkaldte Hvide Revolution i 1960 erne og 70 erne havde blandt andet til formål at fremme uddannelsessektoren og bekæmpe analfabetismen. Efter den islamiske revolution i 1979 lukkede regeringen næsten alle landets universiteter i perioden og omdannede uddannelsessystemet efter islamiske principper. Revolutionen og krigen mod Irak i 1980'erne medførte, at veluddannede iranere flygtede til udlandet og efterlod et udækket behov for veluddannet arbejdskraft. Iran bruger en relativt stor andel af sit statsbudget på uddannelse og har et højt uddannelsesniveau sammenlignet med andre lande i regionen. 86,8 % af alle indbyggere over 15 år kan læse og skrive. Det gælder 91,2 % af mændene og 82,5 % af kvinderne (ifølge CIA World Factbook, 2015-tal). Uddannelsessystemet er inddelt i fem niveauer: førskole, grundskole, mellemskole, gymnasieskole og videregående uddannelse. Videregående uddannelse tilbydes af statsuniversiteter og private institutioner. I de senere år er det videregående uddannelsessystem udvidet kraftigt, dog hovedsagelig op til iransk bachelorniveau. De private institutioner blev etableret i 1960 erne og frem, men blev overtaget af staten efter den islamiske revolution i Fra slutningen af 1980 erne blev der åbnet for private uddannelsesinstitutioner, hvis antal siden er steget markant. Centralregeringen udøver stærk kontrol over uddannelsessystemet. Skoleundervisningen hører under Ministry of Education. De tekniske og erhvervsfaglige uddannelser, undtagen de teknisk-gymnasiale uddannelser, administreres af Technical and Vocational Training Organisation (TVTO), som hører under Ministry of Labour and Social Affairs. Ministry of Science, Research and Technology og Ministry of Health and Medical Education har ansvaret for de fleste af de videregående uddannelser, med Det Øverste Råd for Kulturrevolutionen som en overordnet myndighed. Det akademiske år er inddelt i to semestre og går fra september til juni. 5.1 Grundlæggende skoleuddannelse I det følgende beskrives det system, som har været gældende siden begyndelsen af 1990'erne. Tidligere ordninger og planlagte ændringer omtales i afsnit Førskolen henvender sig til børn i 4- til 5-årsalderen, men kun et fåtal af børn deltager i førskolen (Piš dabestāni/kodakestan). Skolen begynder, når barnet er 6 år. Grund- og mellemskolen er gratis og obligatorisk. Grundskolen varer 5 år og afsluttes med eksamen. Består eleven ikke denne eksamen, går eleven op til ny eksamen året efter. Mellemskolen, som også kaldes for vejledningsskolen (Doreh-e rāhnamâi), varer 3 år og afsluttes også med eksamen. Resultaterne af mellemskolen afgør, om en elev fortsætter i den almene skole, det tekniske gymnasium eller den erhvervsrettede skole. Grundskolen omfatter fag som persisk, billedkunst, matematik, idræt, religion, sundhedsog naturfag samt samfundslære. Mellemskolen omfatter fag som persisk sprog og litteratur, arabisk, kunst, fremmedsprog, naturfag, matematik, religion samt samfundsfag. Engelsk introduceres som fag fra sjette klasse. Undervisningssproget er farsi. Styrelsen for Forskning og Uddannelse 9

10 5.2 Ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelserne (Dabirestān) er inddelt i tre retninger: 1. Alment gymnasium (Nazari) (3 år) 2. Teknisk gymnasium (Fani-Herfe'i) (3 år) 3. Erhvervsuddannelse (Kār-Dāneš) (3 år) Alment gymnasium (Nazari) og teknisk gymnasium (Fani-Herfe'i) Pensummet på det almene og tekniske gymnasium ligger tæt på hinanden de første 2 ud af 3 år, hvor eleverne følger fagene religiøse studier, persisk litteratur, arabisk, farsi, fremmedsprog (normalt engelsk), samfundsfag, økonomi, fysik, kemi, matematik, Irans historie, Irans geografi, biologi og idræt. Dog er det specialiserede pensum af større omfang på de tekniskgymnasiale uddannelser end på de almengymnasiale uddannelser. De almengymnasiale uddannelser rummer 4 linjer: humaniora og litteratur, matematik og fysik, naturvidenskab (biologi) og islamisk teologi (tidligere samfundsfaglig/økonomisk linje). Hver linje rummer fra 90 til 96 credits. De tekniskgymnasiale uddannelser findes inden for 3 hovedområder: industri, landbrug og service, og derunder findes en række specifikke uddannelser. Hver linje omfatter 96 credits. 1 credit svarer til 2 timers klasseundervisning eller 3 timers laboratorie-/praktisk arbejde (ugetimer). De tre år afsluttes med en national eksamen, som administreres af Undervisningsministeriet, og de elever, der består denne eksamen, får gymnasiebeviset Diplom-e motevaseteh. Såvel elever med en almengymnasial som med en tekniskgymnasial eksamen kan tage det efterfølgende etårige universitetsforberedende kursus, Doreh-e Piš dānešgāhi, som er obligatorisk for adgang til universitetet (se afsnit nedenfor) Erhvervsuddannelser De erhvervsrettede uddannelser bygger på 8 års skolegang og retter sig mod faglært arbejde. Second og First Degree Technician Certificate omfatter henholdsvis 32 og 48 credits. Kār-Dāneš (Arbejde og Viden) afsluttes efter 3 år med et gymnasiebevis, Diplom-emotevaseteh. Der findes desuden kortere erhvervsuddannelser for 15- til 65-årige uden formelle adgangskrav. Disse er administreret af Technical and Vocational Training Organization (TVTO) og varierer i længde, således at man kan opnå titlen faglært (anden grad) ved at følge et 6-måneders forløb (svarende til 4 års erhvervserfaring) eller et 9-måneders forløb (svarende til 6 års erhvervserfaring) for at opnå titlen faglært (første grad) Pre University Course (Doreh-e Piš dānešgāhi) Piš dānešgāhi er en 1-årig uddannelse, som blev indført, samtidig med at gymnasieuddannelserne blev forkortet fra 4 til 3 år først i 1990 erne. Piš dānešgāhi forbereder eleverne på at læse videre på universitetet. Eleverne kan vælge mellem 5 retninger: litteratur og humaniora, matematik og fysik, naturvidenskab, kunst og islamisk teologi. Piš dānešgāhi skal være bestået med mindst 50 %, for at eleven kan deltage i adgangseksamen (Konkur) til universiteterne Reformer inden for ungdomsuddannelserne Skole- og gymnasieundervisningen blev omlagt i begyndelsen af 1990'erne. De tidligere almengymnasiale uddannelser var 4-årige, og bestået eksamen gav adgang til at deltage i adgangseksamen (Konkur) til universitetsuddannelserne. De erhvervsrettede uddannelser var 2- eller 4- årige. Mens de 2-årige uddannelser kun rettede sig mod arbejdsmarkedet, gav de 4-årige tekni- Styrelsen for Forskning og Uddannelse 10

11 ske uddannelser både adgang til arbejdsmarkedet og til tekniske videregående uddannelser. Desuden var der en række erhvervsuddannelser baserede på 5 års skolegang. Efter en reform fra 2012 er grundskolen udvidet med 1 år, således at den for nye elever varer 6 år. Mellemskolen og ungdomsuddannelserne er fortsat af 3 års varighed. Det vil sige, at skolesystemet nu følger en struktur, hvor de første 9 år er obligatoriske. Pre-University Course, som forbereder eleverne på at læse videre på universitetet, vil gradvist blive inkorporeret i det nye skolesystem (6+3+3) og afskaffes helt i De første gymnasiale eksamensbeviser efter reformen i 2012 vil formentlig blive udstedt efter Adgang til videregående uddannelse i Iran Adgang til universiteterne bygger på en adgangsgivende eksamen samt en national adgangseksamen (Konkur). Denne eksamen afholdes i juni og er en 4,5 timers multiple choice-eksamen, som tester kandidatens viden i persisk sprog og litteratur, historie, fremmedsprog og matematik. Består man ikke denne eksamen, kan man forsøge igen. Studenter med topkarakterer vælger at læse ingeniørfag eller medicinske studier. Kun 10 % af alle ansøgere optages på de offentlige universiteter. Kvinder har de senere år udgjort 60 % af de optagne. Islamic Azad University, som er den største private offentligt anerkendte uddannelsesinstitution i Iran, har sin egen optagelsesprøve, som minder om Konkur. De toårige korte videregående uddannelser (Kārdāni/Associate Degree) bygger ikke på Konkur-eksamen, men der kan være særlige adgangseksaminer. 5.4 Videregående uddannelse De videregående uddannelsesinstitutioner består af universiteter, lærerseminarier, videregående ikke-universitære uddannelsesinstitutioner og tekniske institutter. Læseplanerne udformes centralt. De videregående uddannelser omfatter korte videregående uddannelser og universitetsuddannelser: Kārdāni/Associate Degree (tidligere Fogh-e Diplom) er en 2- til 3-årig erhvervsrettet kort videregående uddannelse (74 credits). Undervisningen foregår ved tekniske institutter og institutter for videregående uddannelser. Uddannelsen kan give adgang til tredje år af en relevant bacheloruddannelse i Iran. Kāršenāsi/Bachelorgrad er en 4-årig uddannelse baseret på 12 års skolegang + National Entrance Examination (Konkur). En bachelorgrad kan tages både som et 4-årigt samlet forløb og som et 2+2-årigt forløb. Der kræves ca credits for at gennemføre en bacheloruddannelse. Kāršenāsi 'e Aršad /Foqe licence/mastergrad er et 2-årigt uddannelsesforløb efter bacheloruddannelsen + en optagelsesprøve. Der kræves credits for at gennemføre en iransk kandidatuddannelse. Doctorā-e Herfe'i er 5½- til 7-årige enhedsuddannelser til læge, tandlæge, veterinær eller farmaceut. De bygger på 12 års skolegang. Der kræves credits for at gennemføre uddannelserne. Doctorā er den iranske ph.d.-grad. Uddannelsen varer 3 til 6 år og bygger på en iransk mastergrad + en optagelsesprøve Læreruddannelse Lærere til grund- og mellemskolen skal have en 2-årig Associate Degree (Kārdāni) baseret på 12 års skolegang. Styrelsen for Forskning og Uddannelse 11

12 De lærerstuderende specialiserer sig i ét af de fag, som der undervises i på det pågældende skoletrin. Det er i grundskolen f.eks. billedkunst, sundheds- og naturlære, matematik, persisk, idræt, samfundslære, koranlære eller religion, mens det i mellemskolen er f.eks. arabisk, kunst, fremmedsprog (engelsk/fransk), geografi, historie, naturvidenskab, matematik, tekniskerhvervsfaglig uddannelse, selvforsvar, koranlære, religion eller socialvidenskab). Desuden indgår der pædagogik. Uddannelsen foregår på "teacher training centres", Tarbiat Modares. Gymnasielærere skal have en fagspecifik bachelorgrad samt 1 års "teacher training programme", eller en 4-årig Bachelor of Education, og uddannelsen foregår på universitetet. 5.5 Kvalitetssikring, akkreditering og offentlig godkendelse Kvalitetssikring varetages af Office of Supervision and Quality Assurance (OSQA) i Ministry of Science, Research and Technology. Kontoret blev oprettet i 1995 som følge af den hastige vækst i Irans videregående uddannelsessektor. Hvert universitet er forpligtet til at have et kvalitetssikringsråd for selvevaluering og vurdering af akademisk autonomi og integritet. I overensstemmelse med den politiske doktrin Velāyat-e-Faqih overvåges al undervisning af Det Øverste Råd for Kulturrevolutionen. Rådet består af 33 medlemmer, herunder præsidenten og anerkendte religiøse og ikke-religiøse undervisere. Rådet har til opgave at anerkende uddannelsesinstitutioner, udpege undervisere, bestemme fagplaner og indhold i læreplaner. Styrelsen for Forskning og Uddannelse 12

13 6. Ordliste Tabel 6.1 Grund- og mellemskole ابتدایی / دبستان / Dabestān Ebtedāi/ Grundskolen (1.-5. klassetrin) دوره راھنمایی Doreh'e-rāhnamāi/ Mellemskolen (6.-8.-klassetrin) Ungdomsuddannelser Govāhināmeh pāyāne tahsilāte Almengymnasial uddannelse motevasete/nazari / گواھینامھ پایان تحصیلات دوره متوسطھ Fani-Herfe'i Dabirestān / فنی حرفھ ای Tekniskgymnasial uddannelse کاردانش Dabirestan/ Kār-Dāneš Erhvervsrettet gymnasial uddannelse پیش دانشگاھی dānešgāhi/ Piš Pre-University Certificate (12. klassetrin) Almengymnasiale uddannelsesretninger Adabiāt va olume ensāni / Litteratur og humaniora ادبیات علوم و انسانی علوم تجربی Olume tajrobi Naturvidenskabelig retning ریاضی Riāzi Matematik Elahiat va farhang الھیات و فرھنگ اسلامی/ eslami Teologisk retning Erhvervsuddannelser First Degree Technician's Certificate Teknikeruddannelse/førstegrad گواھینامھ مھارت فني و حرفھ اي (۱ درجھ ( Second Degree Technician's Certificate Teknikeruddannelse/andengrad گواھینامھ مھارت فني و حرفھ اي (۲ درجھ ( Videregående uddannelser دکترا Doctorā/ Ph.d. کاردانی / Kārdāni Associate Degree کارشناسی Kāršenāsi/licence/ Bachelor Kāršenāsi 'e Aršad / Foqe licence/ Kandidat کارشناسی ارشد Uddannelsesområder دندانپزشکی/ Dandānpezeški Odontologi داروسازی Dārusāzi/ Farmaci اقتصاد Eqtesād/ Økonomi ھنر / Honar Kunst حقوق Hoquq/ Jura معماری Memāri/ Arkitektur مدیریت Modiriat/ Ledelse/management مھندسی Mohandesi/ Ingeniør پزشکی Pezeški/ Medicin Tarbiat moa-lem/ Dabiri / دبیری / تربیت معلم Læreruddannelse Zabān va adabiāte inglisi/ Engelsk litteratur زبان و ادبیات انگلیسی Zabān va adabiāte fārsi/ زبان و ادبیات فارسی Persisk litteratur Styrelsen for Forskning og Uddannelse 13

14 Uddannelsesinstitutioner مدرسھ Madreseh/ ھنرستان/ Herfe'i Honarestān-e Fani فنی حرفھ ای ھنرستان موسیقی Musiqi/ Honarestān-e دانشگاه Dānešgāh/ Ministerier Vezārate āmozeš va parvareš/ وزارت آموزش و پروش وزارت بھداشت Vezārate behdāšt Vezārate olum,tahqiqat va fan-āvāri وزارت علوم تحقیقات و فناوری Skole Teknisk skole/erhvervsskole Musikskole Universitet Undervisningsministeriet Sundhedsministeriet Ministeriet for Uddannelse, Teknologi og Forskning Styrelsen for Forskning og Uddannelse 14

15 7. Uddannelsesinstitutioner 7.1 Godkendte universiteter En liste over offentlige universiteter i Iran findes på hjemmesiden for det iranske Ministry of Science, Research and Technology: Der er et stort antal private universiteter, der optager studerende på både bachelor- og masterniveau. Listen over offentligt godkendte private universiteter findes kun på sisk: Verifikation Som en del af sit vurderingsarbejde har Styrelsen for Forskning og Uddannelse også til opgave at tage stilling til uddannelsesdokumenternes ægthed: tjek af vandmærker og stempler, logoer, format, navne på dekaner og studieledere på uddannelsesdokumenter og meget mere. En ansøgers uddannelsesdokumenter sammenlignes med de dokumenter, som styrelsen tidligere har set fra den samme uddannelsesinstitution. Styrelsen kan desuden kontakte en uddannelsesinstitution i Iran for at få verificeret ansøgerens uddannelsesdokumenter. Det forudsætter, at ansøgeren har givet sit samtykke til, at styrelsen kontakter uddannelsesinstitutionen med henblik på verificering. 7.3 Dokumenter og dokumenteksempler Eksamensbeviset udstedes på originalsproget på en kartonagtig papirtype. Store universiteter som for eksempel Sharif University of Technology udsteder dog eksamensbeviser på engelsk og persisk i ét og samme dokument. Karakterudskriften udstedes på originalsproget på almindeligt hvidt A4-papir. Øverst til venstre på eksamensbeviset er der et billede af kvalifikationsindehaveren. Der er flere stempler på eksamensbeviset, heriblandt har universitetet sat sit stempel hen over billedet. Eksamensbevis og karakterudskrift oversættes normalt hos en statsautoriseret tolk, der er anerkendt af the Ministry of Justice. Et oversat sæt af flere dokumenter er altid hæftet sammen og stemplet. Stemplet er altid placeret øverst til venstre. På den oversatte karakterudskrift er oversætterens navn og adresse anført øverst til højre. Vedkommendes stempel og underskrift står nederst i dokumentet. På det oversatte eksamensbevis er oversætterens navn og adresse anført øverst til højre. Oversætterens stempel og underskrift, iranske frimærker og et stempel fra the Ministry of Justice, der bekræfter oversætterens autorisation, er påført nederst i dokumentet. Endelig er udenrigsministeriets stempel påført dokumentets bagside. På de følgende sider ses eksempler på iranske eksamensbeviser. Styrelsen for Forskning og Uddannelse 15

16 7.3.1 Gymnasial eksamen Gymnasial uddannelse Uddan- nelses- retning Gennemsnit Styrelsen for Forskning og Uddannelse 16

17 7.3.2 Gymnasial eksamen/ Kār-Dāneš Erhvervsgymnasial uddannelse Kār-Dāneš Gennemsnit Undervisningsministeriets stempel Uddannelsesretning Styrelsen for Forskning og Uddannelse 17

18 7.3.3 Associate Degree/ Kārdāni Uddannelsesgrad Uddannelsesretning Universitetets navn Universitetets logo Styrelsen for Forskning og Uddannelse 18

19 7.3.4 Bachelor/ Kāršenāsi Uddannelsesretning Universitetets navn Universitetets logo Uddannelsesgrad Styrelsen for Forskning og Uddannelse 19

20 7.3.5 Kandidat/ Kāršenāsi 'e Aršad sesgrad Uddannelsesretning Universitetets og ministeriets navne Uddannel- Styrelsen for Forskning og Uddannelse 20