Bornholms Cykelveje. Udviklingsplan
|
|
- Anna Maria Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bornholms Cykelveje Udviklingsplan
2 Bornholms Regionskommune Teknik og Miljø Skovløkken Allinge Telefon Formand for arbejdsgrupperne Vejchef Hardy Pedersen hardy.pedersen@brf.dk Telefon Projektleder Arkitekt Philip Rasmussen pr@philiprasmussen.dk Telefon
3 Bornholms Cykelveje Udviklingsplan
4
5 Indhold 1. Forord Sammenfatning Budget Oversigt Cykelstier og byudvikling i Rønne Cyklen i de bornholmske købstæder Cyklen på landet Cyklisternes information Cykelvejenes små huse Cyklen og bussen Mere viden og mere cykeltrafik Forventede effekter på cykeltrafikken Forventede effekter på trafiksikkerheden Forventede effekter i den regionale udvikling Delprojekter Udviklingsplanens aktører Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
6 Mere cykeltrafik og mere cykelviden på Bornholm Borgmester Winni Grosbøll ved cykelplanlægningsseminar i Rønne i august Transportministeren lytter i forgrunden. 6 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
7 1. Forord De bornholmske cykelveje bliver brugt flittigt og har været med til at udvikle Bornholm til en førende cykelferiedestination. Cykelturisterne er hensynsfulde overfor natur, landskaber og bymiljø - og efterlader hvert år et trecifret millionbeløb på øen. Derfor har feriecyklingen stor betydning for det bornholmske samfund og indeholder regulære arbejdspladser. Det er imidlertid ikke nogen naturlov, at det også vil være sådan i fremtiden. Bornholm er ganske vist markedsledende, men der arbejdes med feriecykling mange steder i Danmark og i udlandet, og konkurrencen kan blive hård i fremtiden. Derfor har Bornholms Regionskommune besluttet at give cykelvejene og cykeltrafikken et grundigt eftersyn. Formålet er at udvikle cykelvejene og produkterne omkring dem, således at Bornholms førerposition ikke blot fastholdes, men også udvikles. Det skal ske igennem en bred vifte af initiativer. Der er eksempelvis stadig ledige pladser på cykelvejene både i højsæsonen, men ikke mindst i skuldersæsonen, hvor de afledte effekter vil være størst. Cykelvejenes udviklingsplan ser imidlertid ikke feriecyklingen som et isoleret tema. Cykelvejene skal i fremtiden hægtes bedre sammen med byernes cykelruter, og cykelnettet skal ikke mindst være et bedre tilbud til bornholmerne. Derfor sættes der i udviklingsplanen fokus på byernes cykelmuligheder, således at det i fremtiden bliver meget enklere at få noget af den nødvendige daglige fysiske aktivitet i forbindelse med hverdagens gøremål. Cykelnettet skal være en del af et godt tilbud om bedre livskvalitet ved at bo på Bornholm, og man skal ikke undervurdere de økonomiske aspekter ved at integrere folkesundheden konsekvent i udviklingen af cykelkultur og cykelveje på Bornholm. Der er store direkte omkostninger for kommunen når borgerne bliver syge. Borgerne og kommunen har således en fælles interesse i at opprioritere forebyggelsen af tidens livsstilsygdomme. Planen indeholder flere og store perspektiver for det bornholmske samfund. Det er imidlertid også en kostbar plan. Især etablering af cykelstier langs trafikvejene i Rønne er store anlægstunge investeringer. Derfor håber Bornholms Regionskommune, at den danske stat og EU vil se en interesse i også at deltage økonomisk i udviklingen af en ambitiøs indsats på cykelområdet. Det er i denne forbindelse værd at bemærke at udviklingsplanen er langt mere end en cykelstrategi. Det er en udviklingsplan, der bruger cyklen som et værktøj til at skabe regional vækst i et udkantsområde, der har behov for økonomisk aktivitet og nye regulære arbejdspladser. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
8 2. Sammenfatning 2.1 Fra jernbane til cykelvej i 25 år talte man på Bornholm om at bygge jernbaner, og i 1900 åbnede den første bane imellem Rønne og Nexø. I 1913 åbnede den anden til Sandvig, og i 1916 den tredje til Gudhjem. I 1952 blev den tredje nedlagt, i 1953 den anden og i 1968 den første, der således også blev den sidste. Nedlæggelsen af de bornholmske jernbaner skulle imidlertid blive begyndelsen til et enestående cykelvejsnet på Bornholm. På grund af behovet for jævne jernbanetracéer, der mange steder er sprængt ind i klipperne, er der efterladt nogle spor i landskaberne, der egner sig rigtigt godt til cykeltrafik. Altimens landskaberne omkring cykelvejene er dramatiske og afvekslende, er selve cykelvejen ofte uden de samme terrænspring. Den helt idéelle kombination. I 1980 erne blev cykelvejsnettet udvidet, og kom til at omfatte 265 kilometer cykelvej. I årene efter er Bornholm udviklet til en førende cykelferiedestination. Da den sidste jernbane lukkede i 1968, var det ikke til at vide at det skulle bliver starten på en af Europas succesfulde cykelferiedestinationer. Foto fra jernbanemuseet i Nexø 8 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
9 2.2 Cyklen og regional udvikling Nærværende udviklingsplan bygger på et grundigt eftersyn af det bornholmske cykelvejsnet og den bornholmske cykelturisme. Det er analysen at Bornholms førerposition i de kommende år kan blive udsat for hård konkurrence, da der mange steder arbejdes med lignende tiltag. Derfor er det en god anledning til at nytænke cykelturismen, og bringe den ind i nye sammenhænge, der kan styrke de afledte effekter i Cyklen har en vigtig rolle i de bornholmske byer. Den belaster ikke bymiljøerne, og den bringer omsætning med sig. det bornholmske samfund. Blandt andet sætter udviklingsplanen fokus på byerne. Det er her de største potentielle økonomiske effekter er, men det er også her der skal sættes ind for at give bornholmerne gode muligheder for at bruge cyklen i hverdagen. Det vurderes at planens konsekvenser vil være 150 nye regulære arbejdspladser. De nye cykelstier langs Munch Pedersens Vej - sammentænkt i en helhed med Rønnes havnefront. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
10 2.3 Planens værktøj Noget af det mere perspektivrige i planen er alt det, som er udenom cykelvejene, og navnlig den rolle cyklen er tiltænkt i erhvervsudvikling, bosætning, branding, sundhed og bevarelse af værdifulde bornholmske kulturmiljøer. Der er mange instrumenter, som tages i anvendelse for at indfri disse forventninger. Det gælder både i den lette ende i form af formidling, der ved hjælp af ny teknologi kommer helt frem til cyklisten. Det gælder også kompletteringen af cykelvejsnettet, der indeholder en række nødvendige anlægstunge investeringer. Blandt andet forudsættes der etableret rigtige cykelstier ved trafikvejene i Rønne, og en ny cykelsti imellem Gudhjem og Rø. I afsnit 3 er planens projekter oplistet skematisk, og i afsnit 15 er delprojekterne nærmere beskrevet. 2.4 Afledte effekter Cykelturisterne lægger idag et trecifret millionbeløb på Bornholm. Cykelvejenes udviklingsplan skal sikre at den afledte effekt i fremtiden fastholdes og udvikles. Herudover skal der i udviklingen af cykelvejene og cykelturismen på Bornholm ses mere detaljeret og nuanceret på den afledte effekt. Der er mange indirekte økonomiske parametre, der kan være værdifulde for det bornholmske samfund. Eksempelvis besparelse på sundhedsområdet igennem forebyggende initiativer, eller en gunstig husprisudvikling som følge af forbedrede bymilljøer, trafiksikkerhedsinitiativer eller forbedret tilgængelighed til rekreative områder. Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø Havn, hvor stitracé også anvendes til at differentiere overfladevand og spildevand fra byen. 10 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
11 Bornholms Regionskommune har ændret cykelruten igennem Hasle, således at man passerer røgerierne. Det har både cyklisterne og røgerierne fornøjelse af.
12 3. Budget Budget Projekt Sted Anlæg Mio 1 Munch Petersens Vej Nye profil/stier/kryds 22 2 Kystvejen Nye stier/træer 5 3 Haslevvej Nye profil/stier/kryds 16 4 Omfartsvej Ringsti + nye stier 12 5 Snellemark Forbindelse havn - by 7 6 Ginesminde Ny trappe 1 7 Allinge Skolevej 2 8 Bygennemfart i Tejn Stier/byrum/kryds 3 9 Tejn - Rø - Kunstmuseet Forbedrede stier 3 10 Gudhjem -Rø Nye stier Svaneke bygennemfart Kryds/byrum 1 12 Årsdale - Nexø Nye stier 7 13 Arbejder ved cykelveje Stier/kryds/byrum Videogennemkørsel af cykelveje 2 15 Generelle sikkerhedsforbedringer 5 16 Generelle miljøforbedringer 2 17 Skiltning/informationstavler/IT 1 18 Kommunikation og formidling 3 19 Forbedring/etablering af cykelrastepladser 5 20 Toiletter/ventehuse/IT skærme 7 21 Administration/ledelse/projektering Uforudsete initiativer ved borgerinddragelse 2 Totalt Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
13 4. Oversigt
14 5. Cykelstier og byudvikling i Rønne Mange feriecyklister oplever ikke Rønne som en del af det bornholmske cykelferieparadis. Tillige er det første møde med solskinsøen ofte præget af, at der også er andre end cyklister der skal fra færgen. Trafikvejene ved havnen virker domineret af biltrafik, og cyklernes forhold er klemte uden egentlige cykelstier. Bornholms Regionskommune er for nogle år siden begyndt at etablere cykelstier i Rønne - eksempelvis langs Borgmester Nielsens Vej og Årkirkebyvej, ligesom Vejdirektoratet har ombygget Zartmannsvej med rigtige cykelstier. De store trafikveje ved havnen med tung trafik og færgetrafik er imidlertid fortsat en stor udfordring, og har derfor fået en væsentlig plads i cykelvejenes udviklingsplan. Det er planen at ombygge Munch Pedersens Vej, Kystvejen og Haslevej, således at disse trafikveje i fremtiden får rigtige cykelstier med en god komfort, krydssikringer, gadetræer og generelt et smukt vejmiljø. Desuden indgår det i planen at gennemføre forskellige ændringer af Snellemark, som er den væsentlige gade og forbindelsesled imellem havnen, Storetorv og handelsmiljøet. Pladsen er imidlertid begrænset i gaden, hvorfor der ikke bygges rigtige cykelstier. Istedet justeres belægning, krydsudformning og vejmiljøet, således at der er sikkert, smukt og trygt at cykle på strækningen. De nye cykelstier langs trafikvejene i Rønne hægtes sammen til et overordnet og højklasset cykelrutenet 14 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
15 Snellemark er hovedforbindelsen imellem by og havn og får et nyt profil med formklippede lindetræer. Desuden indrettes profilet således at overfladevandet kan ledes igennem gaden til havnen Generelt er det kommunens ønske at sammentænke så mange forhold som muligt, således at den nye udformning af gader, veje og byrum i Rønne bidrager til at stimulere handlen i forretningerne, bosætningen og på sigt en positiv husprisudvikling. Det er ikke tilstrækkeligt bare at bygge cykelstier langs Munch Pedersens Vej. Der lægges vægt på at skabe den smukke havnepromenade, som også anvendes af byens borgere til aftenturen. Der arbejdes også på at skabe gode forbindelser på tværs af vejen, således at havn og by knyttes bedre sammen. Et af de steder der vil blive lagt ekstra kræfter i, er forbindelse ved Skt. Nicolai Kirke, hvor det er et lokalt ønske at en renovering af kirkepladsen sammentænkes med en trappe til havnen og fiskeforretningen. Ved de nye cykelstier plantes der langs havnen bornholms røn - et lille træ, der ikke slører udsigterne over havnen eller til byens tegltage. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
16 Den foreslåede passage på tværs af Munch Pedersens Vej set fra havnen. En lignende metodik anvendes ved Kystvejen, der også i fremtiden får væsentlig færgetrafik med etableringen af den nye omfartsvej. Kystvejen foreslås ombygget med rigtige cykelstier, der suppleres med krydsudformninger, der skal lette forbindelsen fra byen og hotellerne til strandområdet nord for Nørrekås, der foreslås udvidet med mere strandareal og tilknyttede fritidsfaciliteter. Generelt indpasses projekterne i et cykelnet i Rønne, der knyttes op på de øvrige bornholmske cykelveje, således at det bliver meget lettere for borgerne at anvende cyklen i alle forskellige sammenhænge. Det kan være pendlingen fra oplandet, indkøb, transport til arbejde, skole, uddannelse, aftenturen eller børnenes sikre vej til fritidsaktiviteter. Kirkepladsen sammentænkt med havnemiljø, gadetræer og cykelstier langs Munch Pedersens Vej 16 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
17 6. Cyklen i de bornholmske købstæder De bornholmske købstæder ligger ud til vandet med undtagelse af Aakirkeby, hvor terrænet til gengæld er behageligt jævnt og cykelvenligt. Kystbyerne er charmerende og fortættede med korte afstande fra boligerne til arbejdspladser, skoler og forretninger. Cyklen er idéel til de korte afstande. Ofte går det hurtigt at komme på indkøb, og måske lidt længere tid at komme hjem, hvor der skal trædes lidt mere i pedalerne. Cyklen er imidlertid et suverænt transportmiddel, der tillige er hensynsfuld over for købstædernes bymiljøer. I de fleste af købstæderne er det de små ting, som skaber de store forbedringer, og som gør cyklen langt mere attraktiv at anvende. Det omfatter løbende sikkerhedsforbedringer af krydsudformninger, hastighedsdæmpninger og visse steder mere cykelvenlige belægninger, der raffineres i respekt for de stedlige bymiljøer Som et særligt fokusområde arbejdes der på at skabe større sammenhæng og synergi imellem cykelveje i byerne og på landet. Det er der mange gode grunde til, som hver især bidrager til at styrke cykelmulighederne. Det har betydning for handelslivet i byerne, at cykelturisterne har sikker og let adgang til bycentre. Men cykelvejene kan anvendes i begge retninger, og bedre sammehænge skal gøre det lettere og mere attraktivt for bybefolkningen også at anvende cyklen i hverdagen. Nexø er blandt andet karakteristisk ved sine fine sandstensfortove og sandstensmure. Et særkende der respekteres i de afledte cykelrelaterede projekter. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
18 Det flittigt benyttede banesti imellem Nexø og Snogebæk. Selvom tracéet er skabt med en lineal, så er der masser af variation og smukke udsigter omkring stien.
19 7. Cyklen på landet En af de strækninger, der mangler rigtige cykelstier og står meget højt på den kommunale ønskeseddel, er landevejen imellem Gudhjem og Bornholms Kunstmuseum. Landevejen ligger ca 50 meter oppe, og har de smukkeste udsigter - både til Gudhjem, de tværgående sprækkedale og op langs Nordkysten til Allinge. Alligevel er strækningen ofte ubehagelig at cykle på, som følge af de manglende cykelstier. Dette projekt er et af de mest kostbare i udviklingsplanen. De øvrige projekter i det åbne land er i den lille skala, der skal få nettet til at hænge godt sammen, løse et lokalt ønske i forbindelse med eksempelvis skoleveje eller sikre krydsninger imellem landeveje og cykelveje. Bornholms Regionskommune har i flere sammenhænge arbejdet med ombygning af bygennemfarter, der har til formål at forbedre sikkerhed og bymiljø. Det er ikke tanken at etablere flere egentlige cykelstier inde i landsbyerne. Derimod er der flere steder behov for at sikre krydsninger, og gennemføre forskellige bymiljøforbedringer, der samlet set bidrager til at gøre landsbyerne mere attraktive og cykelvenlige. På Nordlandet er banetracéerne mange steder spængt ind igennem klipperne, og har givet cykelvejene en særlig stemning. Som en ny stitype foreslås der enkelte steder arbejdet med smalle etsporede grusstier, der stedvis kan etableres som en sikker stikvej til skolen, købmanden eller skoven. Nogen steder etableres de blot som en ekstra tilgængelighed i det åbne land, der kan medvirke til at gøre landsbyerne mere attraktive at bosætte sig i. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
20 8. Cyklisternes information En af udviklingsplanens større nyskabelserne er den information, formidling og kommunikation, der etableres omkring cykelkulturen på Bornholm. Det er mange informationer, der kan lette hverdagen for bornholmske cyklister og gøre ferien sjovere og mere indholdsrig for feriecyklister. Langs cykelvejene opsættes interaktive skærme, hvor der formidles opdateret viden om alt hvad der kunne blive relevant. Det kan være de basale serviceinformationer - såsom nærmeste isbutik, cykelsmed og dagligevareforsyning. Det vil også være de mere spontane eller akutte behov - såsom vejrudsigter, ekstraordinære busafgange etc. Endelig er der viden og inspiration om lokalområdet, hvor fortællingen starter på cykelvejene. Det er et delmål i sig selv, at feriecyklisterne får så meget viden med hjem om Bornholm. Især skal de interaktive muligheder anvendes til at imødekomme gæsterne særlige ønsker. Hvis du interesserer dig for floraen i Døndalen, så kan du dykke ned i denne viden på rastepladsen uden at skulle fylde cykelanhængeren med faglitteratur. Det kan også være at du under dit ophold på rastepladsen får åbnet øjnene for denne særlige verden - uden at det var planlagt. Det kan også være at du får øjnene op for hvordan det er at bo i en Bornholmsk landsby, og klikker dig videre ind på hvad der måtte være at ledige huse i byen. Endelig skal informationen også være et tilbud som man ubesværet fravælger. Det er ikke tanken at cykelvejenes rastepladser skal fyldes med reklamer. På fremtidens rasteplads kan du således også sætte dig på bænken under halvtaget, glæde dig over at dit nedslidte kontorkadaver er kommet i omdrejninger igen og blot nyde de smukke udsigter. Men selv på solskinsøen kan man en sjælden gang opleve at det bliver regnvejr. I den situation kan det være en fordel at opholde sig på en rasteplads, hvor der er tørvejr og let tilgængelig information om næste busafgang til Rønne, gospelkoncert i Skt. Nikolai kirke, ledige pladser i Bornholmsrevyen eller hvad der ellers måtte være af aktuelle muligheder de næste par timer mens bygerne driver over. Kommunikationsskærmen indbygget i ventehus på havnen i Vang. 20 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
21 9. Cykelvejenes små huse Rasteplads, toilethus, solceller og elektronisk informationstavle på cykelvejen syd for Nexø. Den moderne verden i klassisk form. De bornholmske jernbaner fik deres egne arkitektoniske perler, som overlevede jernbanerne. Inspireret af jernbanearkitekterne arbejdes der på at give miljøet omkring de bornholmske cykelveje deres eget formsprog. Der skal anvendes mange småhuse i fremtiden til mange forskellige formål - såsom ventefaciliteter, information og formidling, toiletter og kiosker. Småhusene skal naturligvis ikke være ens, da deres funktioner er meget forskellige ligesom de omgivelser, de placeres i. Der arbejdes på at skabe et formgivningsmæssigt familieskab, der skal bidrage til det samlede kvalitetsstempel af de bornholmske cykelveje. Trinbrædt og stationer var arkitektoniske perler ved de bornholmske jernbaner. I fremtiden anvendes inspirationen fra banearkitekterne til cykelvejenes småhuse og informationsstandere - blot i et nutidigt formsprog Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
22 Jernbanearkitekturen overlevede banerne og er idag en inspiration der kan anvendes i udformning af cykelvejenes småhuse.
23 10. Cyklen og bussen Som et led i udviklingen af busbetjeningen på Bornholm arbejdes der med nyt materiel, hvor attraktive cykelmedtageordninger indtænkes. Udviklingsplanen for cykelvejene er en helhedsplan, der sætter hverdagscyklisten og feriecyklisten i centrum. For de bornholmske pendlere, der bor i den ene by og arbejder i en anden, kan det være problematisk at anvende cyklen i hverdagen. Derfor arbejdes der på at forbedre kombinationsmulighederne imellem cykel og bus. Blandt andet etableres der forbedret cykelparkering og ventefaciliteter ved centralt beliggende busstoppesteder. For feriecyklisterne vil bussene i de kommende år også blive lettere at anvende. Terminalforholdene ved færgerne på Rønne havn forbedres med overdækning, aflåselig cykelparkering og god information. Samtidig arbejdes der med forskellige cykelmedtageordninger. Det gælder både selve bussens indretning med mulighed for cykelmedtagning, men også særlige bustrailere, som kan rekvireres i forbindelse med lejrskoler, cykelarrangementer, regnvejr etc. Busstationen i udkanten af byen, der skal sikre optimale forhold for at kombinere bus og cykel i hverdagen på Bornholm. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
24 11. Mere viden og mere cykeltrafik Kommunens vejchef Hardy Pedersen har fulgt cykelvejene fra begyndelsen i det tidligere Bornholms Amt. En del af udviklingsplanen retter sig imod at fastholde den viden, der er opbygget på Bornholm omkring anlæg og drift af cykelveje, samt forskning, udvikling og service i forbindelse med cykelturismen. Udviklingsplanen lægger vægt på at fastholde og udvikle denne viden internt i Bornholms Regionskommune, Destination Bornholm og Center for Regional og Turisme Forskning. Desuden vil der blive gjort en særlig indsats for at dele den opsamlede viden, således at borgere og erhvervsliv får optimale betingelser for at bruge de nye cykelmuligheder med opfindsomhed - hvadenten det er i kommercielle eller sociale sammenhænge. Fremtidens bornholmske cykelveje skal således give sit bidrag til, at det bliver sjovere og sundere at være bornholmer, samt at de afledte effekter styrkes i form af økonomisk aktivitet og nye regulære arbejdspladser. En række selvstændige projekter skal sætte fokus på at fastholde og udvikle viden på Bornholm indenfor cykelområdet. 24 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
25 12. Udviklingsplanens effekt på cykeltrafikken Planen og dens delprojekter retter sig direkte imod at styrke cyklens rolle på Bornholm, og der lægges særlig vægt på at imødekomme de enkelte cyklistmålgrupper. Derfor beskrives effekterne og evalueringen også i relation til de specifikke målgrupper Cykelturismen Feriecyklingen er ved udløbet af projektperioden steget på Bornholm med 30%, og den største stigning er sket udenfor højsæsonen. Der satses på cyklister, der ikke også har bilen med til Bornholm Hverdagscyklisterne Der er ved udløbet af projektperioden sket en markant stigning af cyklens anvendelse i de bornholmske byer. Stigningen er meget forskellig, da byerne er meget forskellige. I nogle af byerne på Nordlandet er terrænforskellene store, og samtidig er der en stor pendling til især Rønne. Under disse omstændigheder forventes der effekter på 5-10%. I byer som Rønne, Åkirkeby og Nexø hvor terrænnet er jævnt og afstandene små, vil effekterne være det dobbelte - og i Rønne endnu større. Rønne er et særligt indsatsområde, hvor der satses på en samlet cykelpendling på 50% ligesom målsætningen er i Københavns Kommune. Det skønnes realistisk af flere grunde. Først og fremmest er det geografiske grundlag i Rønne noget nær optimalt for at opnå gode cykeleffekter. Terrænforskellene er beskedne og afstandene fra boligområder til arbejdspladser, skoler, uddannelsesinstitutioner og indkøb er små. Hertil kommer, at der i forbindelse med udviklingen af nærværende cykelplan er etableret et godt samarbejde imellem de handlende i Rønne og Bornholms Regionskommune, der har givet forhåbningninger om at det er muligt at flytte meget persontrafik op på cyklen i Rønne Udflugts- og motionscykling Mens hverdagscyklingen på Nordlandet har sin begrænsning, så er dette ikke tilfældet på samme måde for motionscyklingen efter arbejdstid. Derfor vil kampagner, initiativer og service ved cykelvejene indrettes herefter, således at fritidscyklingen bidrager til forebyggelsen af livstilssygdomme. En ny cykelsti imellem Gudhjem og Helligdommen - ydmygt placeret i landskabet. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
26 13. Effekter på trafiksikkerheden Feriecyklisternes anvendelse af cykelhjelm er et individuelt bidrag til sikkerheden. De bornholmske cykelveje har allerede idag et højt sikkerhedsniveau med et meget lavt antal politirapporterede uheld. Sådan vil det også være i fremtiden. Det lyder måske ikke specielt ambitisøt, men med mange flere cyklister på cykelvejene, nye cyklistgrupper og især markant mere cykeltrafik i byerne, så er de faktisk et rimelig ambitiøst mål. Derfor er der i udviklingsplanen afsat de fornødne midler til at håndtere sikkerhedshedsspørgsmål ved cykelruterne - ligesom kampagner skal rettes imod specifikke emner - såsom cykelhjelm, bilisters opmærksom i specifikke situationer, særlige lokaliteter og lignende. Som noget nyt indlægges der i forbindelse med lejrskoleproduktet på Bornholm en undervisningspakke omkring sikker cykling. 26 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
27 Også de overordnede veje sikkerhedstjekkes, således at de kan anvendes af cykelpendlere - hele året.
28 14. Cyklens effekt i den regionale udvikling Det forventes at opgraderingen af de bornholmske cykelveje i anlægsperioden vil betyde 150 nye job. Når projektperioden er afsluttet i 2014 skal konsekvensen være det samme antal nye permanente arbejdspladser. Der lægges vægt på, at de afledte effekter spredes over hele kommunen, således at cykelplanen ikke blot er et stykke udkantsudvikling for Bornholm, men også udkantsudvikling internt i kommunen. Derfor skal projektet bidrage til at bringe feriecyklister og handlende - eksempelvis dagligvareforsyning i mindre byer på Bornholm - i kontakt med hinanden til fælles bedste. Det sker igennem skiltning og den elektroniske information ved ruterne, hvor dagligvareforsyning med det opdaterede varesortiment formidles helt frem til cyklisternes rasteplads. Igennem rådgivning kan forretningerne hjælpes til at imødekomme de nye cyklisttyper. Det kan være alt fra åbningstider, luftpumpe på facaden, sortiment etc. Også på andre områder skal cykelvejsprogrammet anvendes i den regionale økonomi - eksempelvis til at stimulere husprisudviklingen. Det gælder først og fremmest i Rønne, hvor det skønnes realistisk at gennemføre og effektvurdere. Det er eksempelvis en række af de strækninger i Rønne, hvor der påtænkes etableret cykelstier, og hvor vejmijøet samtidig får et tiltrængt løft. I fremtiden bliver feriecyklisterne endnu mere synlige i bybilledet Sundhed Cykelvejsprogrammet med tilhørende kampagner har direkte til formål at fremme folkesundheden på Bornholm ved at anvende motionen til at forebygge hjerte/karsygdomme, visse cancerformer og type 2 diabetes. Det er således en forventning at der ved afslutningen af projektperioden er sket en forbedring af folkesundheden igennem en reduktion af disse livsstilsygdomme. Det er imidlertid vanskeligt at skille effekterne, da folkesundheden er under indflydelse af mange andre parametre der ligger udenfor dette projekt - såsom alkohol, rygning og kost. Desuden har Bornholms Regionskommune mange andre forebyggelsesaktiviteter indenfor det såkaldte KRAM - kost-rygning-alkohol-motion. Derfor effektmåles der i nærværende projekt alene på bornholmernes cykelanvendelse - hvilket i sig selv er en væsentligt delmål og succeskriterium i relation til folkesundheden. 28 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
29 Formanden for Rønne Handelsstandsforening Michael Jensen har deltaget i udviklingen af projektet. Samarbejdet fortsættes i implemmentering- og evalueringsfasen, således at de afledte effekter optimeres Evaluering I effektvurderingen vil Bornholms Regionskommune belyse udviklingen mod de opstillede mål, og tilrettelægge overvågningen således at kampagner og sikkerhedsarbejder løbende kan justeres. Først og fremmest vil kommunen foretage løbende tællinger af cyklister på de strækninger, som forsynes med stier. Desuden foretages registrering af transportvanerne på udvalgte skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser ligesom omfanget og udviklingen af motionscykling følges. I Rønne og Nexø følges udviklingen af parkerede cykler i centrum. Desuden gennemføres der på skolerne tryghedsanalyser før og efter etablering af stier og sikkerhedsarbejder, og endelig foretages evaluering af ulykkesudviklingen på vej- og stinettet på hele Bornholm. Et vigtigt led i den løbende evaluering er at vurdere hvilke typer af tiltag, der giver størst effekt i forhold til de investerede midler. Som et led i udviklingsplanen opstiller Bornholms Regionskommune en række permanente cykeltællestationer på udvalgte cykelstier. Disse tællinger kan benyttes til at følge den generelle udvikling af cykeltrafikken på Bornholm, samt til kalibrering af periodiske og manuelle cykeltællinger. Evalueringen foretages løbende, således at kampagner, kommunikation og indsats iøvrigt kan justeres, og de ønskede effekter for det samlede projekt indfries. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
30 15. Delprojekter 15.1 Projekt 1 Cykelstier på Munch Pedersens Vej Budget 22 mio. kr. Der etableres enkeltrettede cykelstier i begge vejsider på hele strækningen. Desuden ændres vejudformningen i den sydlige ende af Munch Pedersens Vej. Krydsene er på dette sted uoverskuelige, og meget lidt cykelvenlige - først og fremmest på grund af trafikken til Rønne havn. Derfor ændres vejudformningen, således at Munch Pedersens Vej føres direkte ud i Zartmannsvej med det samme gennemgående profil med enkeltrettede cykelstier i begge vejsider på hele strækningen. Vejen beplantes med en stram trærække af bornholmsk røn, der på strækningen langs havnen kommer til at stå udimod havnebassinet. Trærækken bliver forholdsvis hurtigt dominerende på stedet, og giver sit bidrag til den optimale cykeloplevelse. Enkelte steder på strækningen udføres der krydsudformninger, hvor der etableres smukke og trafiksikre sammenhænge imellem havn og by. Det gælder først og fremmest ved Snellemark, der er hovedforbindelsen til Storetorv samt ved Skt. Nicolai Kirke. Det har længe stået højt på byforeningens og menighedsrådets ønskeseddel at kirkepladsen renoveres. Det er planen at sammentænke kirke-plads, havn, fiskehandel og cykelstier langs Munch Pedersens Vej i en smuk krydsning med en bred trappe op til kirkepladsen. Den fremtidige udformning af Kystvejen, skal også indeholde nogle gode krydsudformninger, der letter adgangen imellem hotellerne og vandet Projekt 2 Cykelstier på Kystvejen Budget 5 mio. kr. Der etableres enkeltrettede cykelstier i begge vejsider på hele strækningen af Kystvejen. Desuden etableres der nogle krydsninger, der skal forbedre sammenhængen fra byen og hotellerne til strand, kyst og Nørrekås. Den fremtidige vejudformning skal sikre balancen imellem den gennemgående trafik til havnen og de vigtige kryds-ninger. Det er tanken at udvikle strandområdet nord for Nørrekås med fritidsfaciliteter. 30 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
31 De nye cykelstier langs Haslevej med plataner i begge vejsider - samme tværprofiltype, som kommunen er begyndt at anvende ved trafikvejene i Rønne Projekt 3 Cykelstier på Haslevej Budget 16 mio. kr. Der etableres enkeltrettede cykelstier i begge vejsider på hele strækningen med anvendelse af det samme tværprofil, som er anvendt ved Åkirkebyvej og Borgmester Nielsens Vej. Der etableres således skillerabatter på Haslevej, hvor der plantes plataner, der skal medvirke til den gode cykeloplevelse og byens velkomst med en smuk og trafiksikker indfaldsvej. Det understreges således i udformningen, at Haslevej også er en boligvej Projekt 4 Cykelstier langs Rønnes nye omfartsvej Budget 12 mio. kr. Der etableres enkeltrettede cykelstier i begge vejsider på hele strækningen efter samme princip som tværprofilet ved Åkirkebyvej og Borgmester Nielsens Vej, hvor der er anvendt plataner. Cykelstierne langs omfartsvejen er en vigtig del af Rønnes ringstiforbindelse. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
32 Cykelbane i den historiske del af Rønne - udført i respekt for stedets særkende.
33 Det fremtidige profil i Snellemark foreslås at indeholde en åben vandrende, hvor overfladevandet ledes til havnen Projekt 5 Ombygning af Snellemark Budget 7 mio. kr. Snellemark er navlestrengen imellem havn og by i Rønne. For gæsten er det ofte det første møde med Bornholm og Rønne. I bestræbelserne for at forbedre cykelforholdene til havnen, og samtidig integrere Rønne by langt mere i cykelturismen, er det planen at Snellemark skal ombygges. Vejmiljøet skal generelt fredeliggøres, cyklisterne skal have jævne granitbelægninger på cykelarealer, den gennemkørende trafik begrænses og der anvendes formklippede lindetræer, som den historiske del af Rønne er kendt for. Snellemark er også gaden, hvor det skal undersøges hvordan der i tværprofilet kan ske en seperation af overfladevand og spildevand, så store regnmængder ikke belaster byens spildevandsnet. I bedste fald kan overfladevandet på vej til havnen anvendes som en synlig del af byens levende byrum Projekt 6 Cykeltrappen i Ginesminde Budget 1 mio. kr. Bornholm er en plade der vipper, og på et særligt sted på cykelruten imellem Rønne og Allinge skal cyklisten forcere en terrænforskel på ca 45 meter for at komme fra det forholdsvis jævne Sydbornholm til det mere dramatiske Nordland. Dette punkt har voldt en del hovedbrud i mange år. Det er ikke hensigtsmæssigt på en ellers fin cykelrute af høj kvalitet, at have en trappe der let bliver strabasserende og bøvlet - ikke mindst i relation til ønsket om at få nye målgrupper op på cyklen og få udvidet sæsonen for feriecykling. Det seneste forslag om at etablere en svævende sti nåede så langt at det var fuldt finansieret, men faldt på en nærmere granskning i Miljøcentret i Roskilde. Tilbage står et uløst problem som fortsat skønnes at være af stor betydning for cykelruten imellem Rønne og Allinge. Som et mere beskedent projekt foreslås trappen renoveret og stedvis gjort mere flad, således at den fremstår farbar hele året. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
34 15.7 Projekt 7 Skoleveje i Allinge Budget 2 mio. kr. Der er fremsat forskellige ønsker til forbedring af skolevejene i Allinge, som primært består af mindre krydsforbedringer i byen, som også kan have betydning for den øvrige eksisterende og potentielle cykeltrafik i Allinge. Det gælder først og fremmest ombygning af krydset hvor Borrelyngvej, Tejnvej og Vestergade krydser stien på den nedlagte bane til Sandvig Projekt 8 Bygennemfart i Tejn Budget 3 mio. kr. Ved den forholdsvis lange bygennemfart i Tejn er tværprofilet stedvis smalt og ikke særlig cykelvenligt. Der er samtidig mange krydsninger for cyklister på grund af mål på begge sider af vejen såsom forretninger, havn etc. Derfor ønskes bygennemfarten forbedret, og cykelforholdene gjort bedre. Det er ikke tanken at bygge egentlige cykelstier på strækningen. Dels vil indgrebene være voldsomme og kostbare - dels er det også krydsningsforholdene der primært skal forbedres Projekt 9 Cykelstierne imellem Tejn og Kunstmuseet Budget 3 mio. kr. På det meste af denne strækning er der allerede idag cykelstier. Men der er behov for at fylde nogle enkelte huller ud og samtidig give stierne et eftersyn. Visse steder er der behov for stier der er lidt bredere, da terrænforskellene er store på strækningen. Andre steder - eksempelvis ved Døndalen og Kunstmuseet - er der behov for gode sikre krydsningspunkter Projekt 10 Cykelsti imellem Helligdommen og Gudhjem Budget 15 mio Strækningen er en af de smukkeste på Bornholm med flotte udsigter langs kysten op langs Nordlandet eller til Gudhjem og Christiansø. På det meste af strækningen ligger vejen kystnært omkring kote 50, hvilket naturligvis er forklaringen på det enestående landskabs-sceneri. Strækningen har i sommerhalvåret meget cykeltrafik, men er generelt ikke nogen cykelvenlig oplevelse. Der er meget biltrafik og samtidig er vejgeometrien indrettet til et højt hastighedsniveau. Derfor er det nødvendigt at etablere rigtig cykelsti på strækningen. Den endelige udformning er under afklaring i øjeblikket. Projektet er kostbart uanset hvordan det laves - blandt andet fordi der skal passeres tre sprækkedale på strækningen. 34 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
35 Cykelvejen imellem Gudhjem og Rø med angivelse af cyklisternes rastepladser på strækningen Projekt 11 Bygennemfart i Svaneke Budget 1 mio. kr. Bygennemfarten i Svaneke er lang og tværprofilet stedvist smalt og ikke alle steder cykelvenligt. Det er en del af byens arkitektoniske særkende. Derfor er der i den samlede plan afsat 1 mio til at gennemføre mindre ændringer indenfor rammerne af det bevaringsværdige bygningsmiljø Projekt 12 Cykelsti imellem Årsdale og Nexø Budget 7 mio. kr. På strækningen fra Nexø til Årsdale er der ganske vist en skiltet alternativ cykelrute ad Søndre Årsdalevej, der på kortet burde være en sikker cykelvej imellem Årsdale og Nexø. Det er det sådan set også, og skal også i fremtiden bevares som en attraktiv cykelrute for feriecyklisterne. Men ruten er også et godt eksempel på at de forskellige cyklisttypers behov nogle gange ikke kan forenes. Netop på strækningen er der terrænet til forskel, og for feriecyklisten er tiden, bakkerne og de smukke udsigter sjældent den store barriere. Ofte er det jo netop hvad man opsøger. For cykelpendleren imellem Årsdale og Nexø er det anderledes at skulle forcere de meters terrænforskel til Nørremark. De flotte udsigter til havet har ikke den samme relevans og prioritering når man skal nå bussen eller jobbet i Nexø. Derfor findes hverdagscyklisterne på landevejen, hvor forholdene imidlertid ikke er optimale. Da afstanden imellem Årsdale og Nexø med sine kun 4 kilometer har et stort cykelpotentiale, er det samtidig et anlægsprojekt med en god forrentning. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
36 15.13 Projekt 13 Generelle forbedringer ved cykelvejene Budget 10 mio. kr. I forbindelse med udviklingsplanen for cykelvejene gennemføres der løbende evalueringer i projektperioden frem til 2014, hvor nærværende pulje til småforbedringer kan anvendes til at foretage mindre byrumsændringer og supplerende belægningsarbejder. Målet er at opretholde en høj komfort og sikkerhed overalt - ikke blot ved cykelvejene, men alle steder på vejnettet hvor cyklisterne færdes på Bornholm Projekt 14 Videogennemkørsel af cykelevejene Budget 2 mio. kr. Bornholms Regionskommune ønsker at have en udvidet videoregistrering af cykelvejene, som ikke blot kan anvendes i den løbende drift, men også kan anvendes offentsivt i markedsføringen. Både turister og bornholmere skal i fremtiden kunne klikke sig ind på cykelvejene i forbindelse med planlægning af ferie, motion, udflugter og events Projekt 15 Generelle sikkerhedsforbedringer Budget 5 mio. kr. Cykelvejene på Bornholm skal i fremtiden generelt have en højere standard. Ganske vist er sikkerhedsniveauet allerede højt idag, men i fremtiden ændres anvendelsen af cykelvejene. Derfor forudser Bornholms Regionskommune, at der opstår nye udfordringer. Det sker eksempelvis når der kommer flere cyklister på cykelvejene, og især flere og nye cyklistmålgrupper uden for højsæsonen. Det giver nye udfordringer at cykeltrafikken stiger i de bornholmske byer, og især at der kommer flere hverdags- og motionscyklister i det mørke vinterhalvår. Derfor er det nødvendigt at have en særlig pulje som et led i cykelvejenes udviklingsplan, hvor der i småtingsafdelingen kan etableres stikrydsninger, supplerende vejbelysning etc Projekt 16 Miljøforbedringer Budget 2 mio. kr. Det er ikke nok at cykelvejenes belægninger og krydsninger er i orden. Der lægges også vægt på at vejmiljøet har en høj standard, således at cykeloplevelserne er optimale alle steder langs cykelvejene. Blandt andet gås cykelvejene igennem med henblik på et bevidst beplantningsvalg langs hele nettet. Mange steder får naturen lov til at passe sig selv. Nogle steder skal der ligefremt skæres i den frodige beplantning for at åbne op for flotte udsigter. På bynære strækninger skal der arbejdes med lægivende beplantninger, der kan medvirke til at cyklen anvendelse en større del af året. 36 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
37 Cykelvejen imellem Gudhjem og Helligdommen er alt andet end optimal. Udsigterne er derimod findes ikke smukkere Projekt 17 Skiltning/informationstavler/IT Budget 1 mio. kr. Langs de bornholmske cykelveje planlægges der opsat elektroniske tavler, hvor der kan hentes al relevant information som forskellige cyklistmålgrupper måtte have behov for. Herudover gennemgås stivejvisningen løbende, og suppleres på steder hvor den ikke er optimal. Stivejvisningen på Bornholm fungerer på en dispensation for de bindende vejregler, og det er planen at fastholde dette særkende Projekt 18 Kommunikation og formidling Budget 3 mio. kr. I forbindelse med den gennemgribende opgradering af cykelvejenes fysik, lægges der vægt på at der tidligt i projektperioden gennemføres en veloplagt kommunikation og formidling, der løbende justeres for at opnå projekteffekterne i forhold til den øgede cykelanvendelse. Det omfatter såvel kampagner der retter sig imod øget cykelanvendelse i hverdagen, samt den interaktive informationsudveksling rettet imod feriecyklister. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
38 Borde, bænke, cykelparkering og frugttræer i den mere beskedne ende af rastepladsprogrtammet Projekt 19 Cyklisternes rastepladser på Bornholm Budget 5 mio. kr. Langs de bornholmske cykelveje er der behov for mange forskellige typer rastepladser. Nogen steder består rastepladsen af en bænk, en smuk udsigt og nogle gamle træer som cyklen kan hvile sig op ad. I den anden ende af skalaen etableres der på særlige steder rastepladser, hvor der er toiletter, kiosk, cykelreperation, informationscenter og en tiltalende have, hvor man kan finde hvile og skygge. Som et led i cykelvejenes udviklingsplan udarbejdes der en rastepladsplan, hvor der skal nytænkes i udformninger og etableres nye typer af samarbejder og driftsmodeller. Målet er at skabe bedre service langs cykelvejene, skabe nye arbejdspladser og minimere de offentlige driftsforpligtelser. I budgettet er der afsat 5 mio til dette indsatsområde, men det er tanken at de samlede investeringer skal være større ved at de offentlige investeringer stimulerer private. 38 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
39 I kommunikationen med øens cyklister anvendes den nyeste teknologi. Alligevel vil det klassiske oversigtskort ikke være en saga blot.
40 15.20 Projekt 20 Cykelvejenes småhusarkitektur Budget 7 mio. kr. Inspireret af jernbanearkitekterne skal småhusene ved de bornholmske cykelveje have deres eget formsprog. Der skal anvendes flere typer småhuse til mange forskellige formål - såsom ventefaciliteter, information og formidling, toiletter og kiosker. Småhusene skal ikke være ens, da deres funktioner er meget forskellige ligesom de omgivelser, de placeres i. Men der ønskes et formgivningsmæssigt familieskab, der skal bidrage til cykelvejenes samlede kvalitetsstempel Projekt 21 Administration/ledelse/projektering Budget 10 mio. kr. Det kræver en del manegement at gennemføre en udbygningsplan i denne størrelsesorden. Bornholms Regionskommune ønsker i forbindelse med udviklingsplanen at sikre at så meget viden som muligt bevares og udvikles internt i kommunen. Først og fremmest på vejområdet, men også på forebyggelsesområdet med henblik på indsigt i cyklens rolle i forbindelse med forbedring af folkesundheden. 40 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
41 15.22 Projekt 22 Uforudsete initiativer og borgerinddragelse Budget 2 mio. kr. Når man sætter en innovativ proces igang med inddragelse af borgere, erhvervsliv, foreninger og interesseorganisationer, så skulle der meget gerne akkumuleres noget uforudset idérigdom på cykelområdet. Meget vil kunne gennemføres indenfor de eksisterende rammer, men der er alligevel som et særligt punkt afsat 2 mio til denne værktøjskasse. Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
42 42 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
43 16. Udviklingsplanens aktører Bornholms Regionskommune Teknik og Miljø Skovløkken 4, 3770 Allinge Tlf Formand for arbejdsgrupperne Vejchef Hardy Pedersen Telefon Projektleder Arkitekt Philip Rasmussen Telefon Tilkyttede kommunale medarbejdere Arkitekt Robert Kure Arkitekt Gugga Zakariasdottir Arkitekt Erik Schjeldal Landskabsarkitekt Ilsebil Hansen Særlige specialister Udviklingschef Mikkel Jensen Rådgivende ingeniør dr.techn. Jens Rørbech Proceskonsulent Trine Uhrskov Finansiel rådgiver Peter Thorlin Landskabsarkitekt Rigmor Nielsen Restaureringsarkitekt Bue Beck Ingeniør Palle Truelsen Formidling og illustrationer Kort: Akvarel: Foto/grafik: Rigmor Nielsen Philip Rasmussen Bue Beck Annette Greenfort Marie Rasmussen Janne Birch Nielsen Tilknyttede virksomheder Hakon Holm Nygade Reklame Samarbejdspartnere Destination Bornholm Dansk Cyklist Forbund Rønne Byforening Rønne Handelsstandsforening Menighedsrådet ved Skt. Nicolai Kirke Keramiker Bodil Brandt, Nexø Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
44 For den veltrænede cykelnørd tager det en god times tid at tilbagelægge strækningen imellem Allinge og Rønne efter arbejdstid. For den stressramte kontormand tager det en dag. Men den nysgerrige kan anvende et helt liv på at cykle ud på nye opdagelser i dette område. 44 Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan
45
46 Bornholms Regionskommune Teknik og Miljø Skovløkken Allinge
BORNHOLMS CYKELVEJE MERE VIDEN OG MERE CYKELTRAFIK PÅ BORNHOLM
BORNHOLMS CYKELVEJE MERE VIDEN OG MERE CYKELTRAFIK PÅ BORNHOLM Cykelplanlægningsseminar i Rønne Theater Tirsdag den 17. august 2010 PROJEKTETS AKTØRER OVERBLIK Bornholms Regionskommune Teknik og Miljø
Læs mereBornholms Cykelveje. Juni 2011
Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø
Læs mereBornholms hovedlandevej Cykeleftersyn Rønne-Nexø
Bornholms hovedlandevej Cykeleftersyn Rønne-Nexø 2010-2014 Bornholms Regionskommune Teknik og Miljø Skovløkken 4 3770 Allinge Telefon 5692 0000 Vejchef Hardy Pedersen Email: hardy.pedersen@brk.dk Ingeniør
Læs mereINPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO
INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO SAMMENFATNING PRÆSENTERET FOR BYRÅDET 27. MARTS 2014 OPLÆG TIL BORGERMØDE I MARIBOHALLERNE I MARIBO 11. JUNI 2014 BY OG LANDSKAB 1 ByogLandskab CVR 2918 5662 Axeltorv 3
Læs mereTrafiksikkerhedsby. Rønne som demonstrations- og udviklingsby på trafiksikkerhedsområdet 2011-2014
Trafiksikkerhedsby Rønne som demonstrations- og udviklingsby på trafiksikkerhedsområdet 2011-2014 Ansøgning til Vejdirektoratets trafiksikkerhedsbymidler Forsidetegningen viser en krydsning af trafikvej
Læs mereTRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ
UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereCykling. sundhed og regional vækst. Udviklingsplan 2012-2016. Bilag til ansøgning til Transportministeriets Cykelpulje Marts 2012
Cykling sundhed og regional vækst Udviklingsplan 2012-2016 Bilag til ansøgning til Transportministeriets Cykelpulje Marts 2012 Kolofon Borgmesterens forord Udviklingsplanen er udarbejdet af en tværfaglig
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej V. Skerninge
Vejdirektoratet Att. Henrik Nejst Jensen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Bilag 1: Projektbeskrivelse Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Projektleder:
Læs mereCYKELSTRATEGI FOR ODDER KOMMUNE ET BUD PÅ AT ANVENDE CYKLEN MERE OFFENSIVT TIL AT AKKUMULERE AFLEDT ØKONOMI I KOMMUNEN.
CYKELSTRATEGI FOR ODDER KOMMUNE ET BUD PÅ AT ANVENDE CYKLEN MERE OFFENSIVT TIL AT AKKUMULERE AFLEDT ØKONOMI I KOMMUNEN. Odder Kommune 1 Cykelstrategi for Odder kommune Cykelstrategien er udviklet i en
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Vejdirektoratet Att. Henrik Nejst Jensen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Bilag 1: Projektbeskrivelse Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Projektleder:
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereNotat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereByrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
Læs mereSvendborg kommunes Ansøgning til cykelpuljen Bilag 1
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K 11. april 2013 Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Svendborg kommunes Ansøgning til cykelpuljen Bilag
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereForslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner
Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCYKELSTIER FORBI HVIDKILDE PÅ SYDFYN
CYKELSTIER FORBI HVIDKILDE PÅ SYDFYN MARTS 2015 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Telefon 6223 3000 Kontakt og projektledelse Afdelingsleder
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereStrategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017
Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland April 2017 1 Udgangspunkt: Cykling er i vækst Antal cyklende turister 22% Antal overnatninger 5% 2 Vækst i perioden 2008-2014, Danmark VISION I 2020 cykler
Læs mereDen flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.
Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mere10. Udviklingsudvalget Anlæg
10. Udviklingsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 10. Udviklingsudvalget Skattefinansieret anlæg Byen til Vandet... 3 C2C CC Klimabåndet... 5 Byen til Vandet opsparing til Klimabro... 7 Udvalg Udviklingsudvalget
Læs mereTeknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune
Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune 24. september 2015 Ved Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Jens Erik Larsen er civilingeniør og
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs merePROJEKTER DEN GRØNNE BØLGE
PROJEKTER B o r n h o l m s R e g i o n s k o m m u n e DEN GRØNNE BØLGE DEN GRØNNE BØLGE Nærhed til naturen er en vigtig ressource for yderområderne. Mange steder er forbindelsen til naturen dog gået
Læs mereOplæg til visionsworkshop. D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn
Oplæg til visionsworkshop D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn Fokus Tre fokusområder: Kvalitet Invitation og adgang Differentiering Samt et grundlag: Det skal være bæredygtigt Kvalitet Mål: Cykelturisterne
Læs mereHovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs mereCykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012
Cykelpuljen erfaringer og status Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop 2012 15. marts 2012 Cykelpuljen Formålet med cykelpuljen er at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver
Læs mereBILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
Læs mereTrafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag C: Trafik på havnen
Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag C: Trafik på havnen Bornholms Regionskommune Trafikplan for Rønne 2011 2021 Trafik på havnen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HAVNEOMRÅDET I RØNNE 4 1.1 Baggrund for løsningsforslag
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,
Læs mereRanders Cykelby COWI A/S
Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereBornholmske cykelveje
Bornholmske cykelveje 2016-19 Bornholms Regionskommune Teknik og Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Bornholms Cykelveje 2016-19 er udarbejdet af Rie Kofoed Høll, Martin Petersen, Hardy Pedersen, Carsten
Læs mereSupercykelsti får flere pendlere i sadlen
PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI
Læs mereEt af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)
Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs merePlanlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereBILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE
AABENRAA KOMMUNE BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE PADBORG SKOLECYKELBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål Aabenraa Kommune
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereHURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL
HORSENS KOMMUNE, CYKELPULJEANSØGNING 2014 HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereRenovering og byfornyelse
Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereBilag 1- PROJEKTBESKRIVELSE: Cykelrastepladser til cykeloplevelserne på Fanø
Formål Hovedformålet med projektet er at booste cykelturismen på Fanø. Grundlaget er et veludbygget og godt cykelstinet bl.a. med Panoramaruten (Rute 404), samt muligheden for at medtage cykler gratis
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 1:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereAfstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012
BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereAnlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereNotat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby
Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby Som led i en realisering af Politik for Skanderborg Midtby, er der igangsat forprojektering af trafikomlægninger i midtbyen.
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereBilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise
Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise Cykelfremme i Faxe Kommune Faxe Kommune vil fremme cyklisme i kommunen. Cyklisters vilkår skal og bliver løbende forbedret
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mere11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereForslag til områdefornyelse i Nyker
Teknik og Miljø Nyker den 11.11.2012 Skovløkken 4 3770 Allinge Forslag til områdefornyelse i Nyker Allerførst lidt om Nyker Nyker by set fra øst Byen ligger 7 km nordøst for Rønne på Bornholm og har ca.
Læs mereINDSATS TEKNIK & MILJØ
INDSATS TEKNIK & MILJØ Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi i sundheds-politikken 2019-2022) Indsatsen vedrører følgende to målsætninger fra Hjørring kommunes sundhedspolitik (side 7) Sikre
Læs mere