TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE BOSTØTTEN CENTER FOR SÆRLIG SOCIAL INDSATS

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE BOSTØTTEN CENTER FOR SÆRLIG SOCIAL INDSATS Anmeldt tilsyn August 2016

2 INDHOLD Forord 1 1. Tilsynsresultat Samlet vurdering Score Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 3 2. Oplysninger Generelle oplysninger om tilsyn Aktuelle vilkår og status 2.3 Opfølgning 3. Datagrundlag Målgruppe, metode og resultater Hverdagens praksis Organisation og ledelse Magtanvendelse og gråzoner Fysiske rammer Formål og metode Formål Metode Tilsynsforløbet Vurdering 13

3 FORORD BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget en række anmeldte tilsyn, hvor BDO, på baggrund af datamateriale indsamlet gennem interview og observationer, er kommet frem til en vurdering af tilbuddet som desuden er visualiseret gennem et spindelvæv/score. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering og score af tilbuddet samt bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger til kommunen om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Efter aftale med Randers Kommune indeholder den sidste del af rapporten vurderinger af hvert enkelt tema, samt væsentlige observationer eller bemærkninger til temaet. Det fremgår hvilke indikatorer, der er undersøgt under hvert tema, ligesom det fremgår hvilke datakilder der er brugt til afdækning af temaet. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 1. TILSYNSRESULTAT 1.1 SAMLET VURDERING Det er tilsynets vurdering at Bostøtten for særligt udsatte formår at målrette deres indsats således, at der kontinuerligt er fokus på, at der sker progression. Bostøtten er kommet langt med at implementere FKO, og der ses også gode erfaringer og resultater af arbejdet. Dog har Bostøtten fortsat den udfordring, at de ikke kan benytte de nødvendige vinduer i Bostedssystemet til at dokumentere indsatsen, hvorfor der skrives i Worddokumenter. Tilsynet har givet en anbefaling om, at Bostøtten i samarbejde med Randers kommune finder en løsning på denne problematik. Der arbejdes efter relevante faglige tilgange og metoder, ligesom Bostøtten har flere initiativer i gang med hensyn til kompetenceudvikling og til at afprøve egnede evidensbaserede metoder. Borgernes udsagn understøtter her det målrettede og fagligt godt funderede arbejde. Med hensyn til sociale relationer og kompetencer, selvstændighed samt sundhed og trivsel, synes Bostøtten sammen med borgerne at opnå positive resultater i forhold til at bryde ensomhed og øge evnen til at klare sig i eget hjem. De fysiske rammer og den nylige organisationsændring har på mange måder været understøttende for et styrket samarbejde med Myndighed. Således opleves fra såvel ledelse, medarbejdere og borgere, at der er sammenhæng i indsatsen. Dette begrundes bl.a. med, at der opleves en større målrettethed, hvad angår handleplan og aktivitetsmuligheder, ligesom der også opleves et styrket fagligt og tværfagligt samarbejde. 1.2 SCORE Magtanvendelse og gråzoner Daglig drift, samarbejde og kommunikation Fysiske rammer Målgruppe Faglige tilgange og metode Resultater og dokumentation Sociale relationer og kompetencer Medarbejderkompetencer Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder Ledelseskompetencer Omgangsform og omgangstone Sundhed og trivsel 2

5 1.3 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet har ingen bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der i samarbejde med Randers Kommune findes en løsning på, at Bostøtten endnu ikke kan dokumentere i Bostedssystemet, og derfor dokumenterer i Word. 2. Tilsynet anbefaler, at Bostøtten gør deres risikovurderinger til genstand for fælles drøftelse mindst en gang i kvartalet. Dette for at have et billede af det aktuelle niveau, har noget rykket sig, skal noget iværksættes etc. Anbefaling om påbud Der er ingen anbefaling om påbud 3

6 2. OPLYSNINGER 2.1 GENERELLE OPLYSNINGER OM TILSYN Adresse Gl. Hadsundvej 1, bygn. B. 3 sal, 8900 Randers Leder Gine Nørager Tilbudstype og juridisk grundlag SEL 8 Antal pladser Der er aktuelt 66 borgerforløb. Der er ikke nogen grænse for optag. Takst pr. døgn Bostøttetakst: kr. 409, ICM takst er 1078,- pr. uge CTI takst er 862,- pr. uge Målgruppebeskrivelse Socialt udsatte; dobbelt belastede med massive sociale problemstillinger fra 18 år Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 9 medarbejdere. Heraf er 1 fysioterapeut, 1 socialrådgiver, 3 pædagogisk uddannede, 1 social og sundhedsassistent, 1 støttekontaktperson/udd.plejer hvoraf 2 medarbejdere, afprøver metoder jf. hjemløsestrategien (en pædagog og en socialrådgiver). Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 23. august Kl Deltagere i interviews Leder: Gine Nørager. Uddannet ergoterapeut, diplom i offentlig ledelse, ansat i knap år (også leder af bosteder og Perron 4 på anden adresse). Medarbejder: Projektmedarbejder; uddannet Socialrådgiver, erfaring fra forsorgen og misbrug. Har været ansat et år som projektmedarbejder og er bostøtte og skal teste CTI (Critical Time Intervention) jf. hjemløsestrategien. Medarbejder: Pædagog og har været ansat i tre mdr. Har erfaring fra lignende tilbud i Randers kommune. Er AMR. Medarbejder: Social og sundhedsassistent, har erfaring fra psykiatrien gennem 20 år og har været ansat siden juni 201. Medarbejder: socialpædagog, plejer har 2 års erfaring indenfor området og har været ansat siden januar Borger: har været tilknyttet siden december 201. Har tidligere været tilknyttet hjemløseenheden og Den flyvende Bostøtte. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Cand.pæd.pæd. PD, socialpædagog) 4

7 2.2 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Aktuelle vilkår og status I forbindelse med omorganisering i Randers Kommune opdelte man Bostøtten op i borgere med hhv. psykiatriske problemstillinger og socialt udsatte med henblik på i endnu højere grad at kunne målrette bostøtten. Bostøtten for socialt udsatte startede op i nærværende lokaliteter d. 1.januar Aktuelt er man optaget af implementeringen af FKO, afprøvning af ICM/CTI metoden samt få det forankret og nyoprettede center i drift. Et udviklingsperspektiv kunne være mulighed for gruppebaseret bostøtte. 2.3 OPFØLGNING Opfølgning Der har ikke tidligere været ført tilsyn.

8 3. DATAGRUNDLAG 3.1 MÅLGRUPPE, METODE OG RESULTATER MÅLGRUPPE Der er en velafgrænset og defineret målgruppe af borgere for tilbuddet. Interview med leder 4 Tilsynet vurderer, at Bostøtten i høj grad lever op til at have en velafgrænset og veldefineret målgruppe for tilbuddet FAGLIGE TILGANGE OG METODE Der arbejdes efter fælles grundlæggende tilgange, som er tilpasset til målgruppen. Der arbejdes med relevante pædagogiske metoder i forhold til målgruppens behov. Det kan relevant redegøres for, hvordan metoder og tilgange omsættes til praksis. Interview med leder og medarbejdere Tilsynet vurderer, at Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer, der er for temaet: faglige tilgange og metoder Der arbejdes efter den recovery-orienterede - og rehabiliterende tilgang. Hertil trækkes der på forskellige pædagogiske tilgange og metoder afhængig af det individuelle behov hos borgeren, herunder neuropædagogik, social færdighedstræning, stabilisering, konflikthåndtering, skadesreduktion. Der arbejdes med MI (motiverende Interview). Det er en metode, der har en borgercentreret og guidende tilgang, som via en samarbejdende relation til borgeren har til formål at øge paratheden overfor uhensigtsmæssig adfærd ved at guide klienten hen imod en hensigtsmæssig forandring. Aktuelt arbejder man bl.a. med en faseopdelt metode, CTI og ICM- metoden (Intensive Case Management). Det er en evidensbaseret metode målrettet borgere, der modtager bostøtte. Metoden er velegnet til borgere, der har brug for intensiv social og praktisk støtte i hjemmet. Metoderne bygger på empowerment- og recovery-perspektiverne og indeholder individuelt tilpasset forløb, tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, er enten tidsubegrænset eller fortsætter så længe, borgeren har behov for støtten. Metoden har et systematisk, individuelt og fleksibelt perspektiv. Hensigten er, at metoden skal bredes ud på alle borgere, hvorfor samtlige medarbejdere står overfor at skulle uddannes i metoderne. Borgerne understøtter, at medarbejderne har en høj faglig dygtighed, hvad angår deres måde at arbejde på og at de også er behjælpelige med andre konkrete ting. Fx regler om fx indskudslån, til økonomihåndtering, boligydelse, sygedagpenge, TV og internet, nem-id etc. Alt i alt forhold som har stor betydning for borgerne og for deres oplevelse af tryghed og tillid. En borger nævner, at vedkommende har opnået et fantastisk løft, idet vedkommende nu har fået noget at bo i, har fået styr på sin økonomi og sit liv. 6

9 3.1.3 RESULTATER OG DOKUMENTATION Tilbuddet er på relevant vis i gang med at Interview med leder, 3 implementere dokumentationssystemet FKO (Faglig Kvalitetsoplysning). Der foretages relevant og løbende opfølgning på borgernes progression i forhold til de fastsatte mål, minimum en gang i kvartalet internet og en gang årligt med sagsbehandler. Der foretages vidensdeling omkring mål og metoder i forhold til den enkelte borger. Borgerne inddrages i fastsættelse af mål for indsatsen. medarbejdere og borgere. Gennemgang af dokumentation for udvalgte borgere. Tilsynet vurderer, at Bostøtten i middel grad lever op til de indikatorer der er for temaet: resultater og dokumentation Vurderingen er givet ud fra, at Bostøtten er godt på vej med hensyn til implementeringen af FKO og at selve oplæringen af medarbejderne, er håndteret hensigtsmæssigt. De har dog den udfordring, at de ikke har adgang Bostedssystemet og de sider de skal bruge her, hvilet betyder, at medarbejderne dokumenterer i Word. Implementeringen af FKO er håndteret ved at udvælge et par superbrugere, som forestår løbende undervisning og sidemandsoplæring. Perspektivet er at der i september skal være undervisning i at lave en statusplan. Det oplyses, at den helt store fordel ved FKO er, at indsatsen dokumenteres samt den systematiske faglige evaluering heraf hver 6 uge på delmål og hver 3 mdr. på indsatsmålene. Scoringen foretages borger og bostøtte imellem, hvilket tilsynet vurderer som optimalt. Endelig opstilles mål og delmål på baggrund af myndighedsbestillingen, som er udarbejdet på baggrund af VUM (Voksenudredningsmetoden) og opstilles som SMART mål. 3.2 HVERDAGENS PRAKSIS SOCIALE RELATIONER OG KOMPETENCER Der arbejdes relevant med udvikling af borgernes sociale kompetencer. Borgerne sociale relationer understøttes gennem indsatsen. Borgerne støttes til at deltage i aktiviteter og have sociale relationer uden for tilbuddet. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Sociale relationer og kompetencer Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har et rigtigt godt kendskab til, hvilke muligheder og tilbud, der tilbydes borgerne, når det gælder udvikling af borgernes sociale relationer og kompetencer. Der tilbydes tillige følgeskab, hvis borgeren af forskellige grunde ikke har mod på at tage alene afsted og hvis tilbuddet vurderes som det rigtige for borgeren. 7

10 Bostøtten benytter SAM (Sociale Aktiviteter og Motion Randers Kommune) og såvel medarbejdere som borgere er godt tilfredse med disse tilbud. Desuden er Bostøtten langt i deres overvejelser om, at introducere udvalgte borgere til PTU (kommunens tilbud til uddannelsesparate unge). En borger bekræfter medarbejdernes udsagn, om at de kender tilbudsviften og kan udpege aktiviteter, der passer til borgernes behov, herunder også aktiviteter, der kan understøtte og skubbe til en god udvikling. Vedkommende stod overfor at komme ud af et misbrug og havde foruden en målrettet bostøtte også stor glæde af dels tilbud om fisketure og dels bostøttens støtte til sund kost og motion INDDRAGELSE, MEDINDFLYDELSE OG VALGMULIGHEDER Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Borgerne har indflydelse på aktiviteter og planlægning af hverdagen, fx gennem brugerråd. Medindflydelse understøttes med relevante kommunikationsmidler. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder I begrundelsen vægter tilsynet, at Bostøtten arbejder målrettet og systematisk med, at borgerne får eller bliver i stand til at have mest muligt indflydelse og involvering. Dette er et helt centralt omdrejningspunkt og ses bl.a. af de metoder og tilgange, som Bostøtten anvender (se afsnittet herom). Borgerne giver flere eksempler på, hvordan de involveres og skal tage aktivt stilling til indsatsmål, delmål, aktiviteter etc. Her bekræfter borgerne, at der laves notater fra gang til gang. Temaet understøttes desuden af borgernes udsagn om, at dette at blive hørt, respekteret og anerkendt er helt afgørende, for, at det går så godt som det gør. Ifølge borgerne giver denne kombination af indsatser og væremåde stor tillid, tryghed og tro på, at noget vigtigt kan forandre sig SUNDHED OG TRIVSEL Borgerne trives i hverdagen. Interview med leder, 4 Borgernes behov for bevægelse og motion tilgodeses. Der serveres sund og varieret kost. medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Sundhed og trivsel. I og med at støtten gives til den enkelte borger i borgerens eget hjem, er det som udgangspunkt begrænset, hvor meget bostøttemedarbejderen kan have af direkte indflydelse. For nogle borgere står dette tema slet ikke øverst på listen. Ikke desto mindre understøtter eksempler fra borgere og medarbejdere, at der er er et meget stort fokus på især kost og motion. Fx har en borger vi et intensivt arbejde fra Bostøtten fået sig et indsatsmål om en ugentlig løbetur. Sund kost er ofte et gennemgående tema og for medarbejderne er det naturligt at vurdere, hvor på skalaen, det giver mening at sætte ind. Der udover er Fødevarebanken introduceret og med områdets tilbud om mad, relevant støtte til den enkelte, har det hjulpet på, at disse borgere også kan gøre brug af sunde kostvarer og omsætte dette til sunde kostvaner. 8

11 Således er borgernes økonomi altid en nærværende udfordring. Flere har kr tilbage til kost og fornøjelser, når de har betalt alle de faste udgifter. Beløbet er så lille, at der for nogle indføres hjælp til at få det udbetalt to g. mdr. således at der også er penge til sidst på måneden. Randers Kommunes tilbud om sundhedstjek og tandlægebussen er derfor også fint,- blot er der lang venteliste og kriterierne for at komme ind på ventelisten er meget specifikke. Ifølge medarbejderne er der ca. ½ års ventetid OMGANGSFORM OG OMGANGSTONE Der er en god omgangsform og omgangstone. Eventuelle udfordringer håndteres hensigtsmæssigt. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Omgangsform og omgangstone. Ledelse, medarbejdere og borgere redegør for, at der overordnet set er en god omgangstone. Den er kendetegnet ved respekt, anerkendelse samtidig med at omgangstonen også kan variere meget. Medarbejderne giver flere gode eksempler på, hvordan de taler sig ind på borgeren, således at begge bevare en god og respektfuld omgangstone. Her opstår der efterhånden også gode relationer, således at man som medarbejder kan bruge humoren til at puste lidt succes og glæde ind og til at tage det sure med det søde. 3.3 ORGANISATION OG LEDELSE LEDELSESKOMPETENCER Ledelsen har relevante kompetencer. Leder har mulighed for sparring og faglig udvikling. Interview med leder og medarbejdere Tilsynet vurderer, at ledelsen i meget høj grad lever op til de indikatorer der for temaet: ledelseskompetencer. Ledelsen har gode kompetencer dels rent fagligt indenfor målgruppen og dennes behov for målrettet bostøtte og dels i forhold til ledelsesmæssige og organisatoriske initiativer, hvor tilsynet vurderer, at leder formår at skabe grobund og motivation for de tiltag, der skal til for, at der sker den nødvendige udvikling på området. Denne vurdering understøttes af udsagn fra såvel medarbejdere som borgere Leder har gør brug af sparring hver 14. dag samt på ledermøder og modtager supervision. 9

12 3.3.2 MEDARBEJDERNES KOMPETENCER Medarbejderne har mulighed for relevant kompetenceudvikling. Medarbejderne har mulighed for sparring og supervision. Der er sammenhæng mellem borgernes behov og medarbejdernes kompetencer og ressourcer. Interview med leder og medarbejdere 4 Tilsynet vurderer, at Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Medarbejderkompetencer. Der er tale om, at bostøttemedarbejderne har et godt kompetenceniveau, og at der i forlængelse af dette arbejdes på at specialisere kompetencerne således, at de i endnu højere grad matcher målgruppen og borgernes individuelle behov. Der tages hånd om denne udvikling via initiativer jf. kompetencekataloget. Konkret har der været samt kommer undervisning og temadage vedr. misbrug, metodetræning ift. afhængighed, vedr. at arbejde med dobbeltbelastede, MI, recovery, skadesreduktion, konflikthåndtering mv DEN DAGLIGE DRIFT, SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION Der er et velfungerende samarbejde med myndighedsafdelingen. Personalegruppen er stabil og sygefraværet er ikke højere end i sammenlignelige tilbud. Der er et velfungerende internt samarbejde. Medarbejderne får de informationer, som de oplever at have behov for. Eventuelle udfordringer håndteres relevant. Interview med leder og medarbejdere Tilsynet vurderer, at Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Daglig drift, samarbejde og kommunikation. Der er et yderst velfungerende samarbejde med Myndighed, som udgøres af ugentlige visitationsmøder med myndighed og psykiatriens bostøtte og løbende kontakt med de tre myndighedssagsbehandlere. Det er leders vurdering, at der i forhold til samarbejdet og den ny organisering kan ses en bedre koordinering af indsatserne med effektfulde resultater til følge. Der er tale om et konstruktivt og godt internt samarbejde, som er kendetegnet ved, at der altid lægges vægt på, at man får og giver den nødvendige indbyrdes sparring i dagligdagen. Lederen er fast på matriklen en gang ugentligt, og heroverfor er medarbejderne tilfredse. Dette begrundes bl.a. med, at leder altid kan nås med et opkald eller en mail, samt at hun er god til at gribe de idéer, som er relevante at bygge videre på. Endvidere er Bostøttens medarbejdere hjemmevante i det at arbejde selvstændigt og samtidig skulle dele viden og erfaringer på tværs. Endelig er der et meget lavt sygefravær. 10

13 3.4 MAGTANVENDELSE OG GRÅZONER MAGTANVENDELSE Medarbejderne kan redegøre for magtanvendelsesreglerne og indberetningsproceduren. Der foretages relevant opfølgning i tilfælde af magtanvendelse. Der foretages løbende drøftelser af gråzonetilfælde på faglige møder. Interview med leder og medarbejdere 3 Tilsynet vurderer, at Bostøtten i middel grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Magtanvendelse og gråzoner. Til grund for vurderingen lægges, at der ifølge medarbejderne aldrig har været tale om magtanvendelser og at medarbejdere altid drøfter situationer, der har været udfordrende eller som kunne have mundet ud i en magtanvendelse eller vold mod medarbejder. Ifølge medarbejderne vil der altid være en vis risiko for en uhensigtsmæssig eller overraskende adfærd hos den enkelte borger, når man arbejder i borgerens hjem. Det kan være borgeren selv eller borgerens venner, som kan have fx en truende adfærd. Medarbejderne taler indbyrdes om deres grænser, fx hvis en gruppe ryger hash i borgerens hjem, så går man igen. Men andre episoder er ikke så klare igen; fx hvis en borger truer et par gange med at jeg smadre dig og i forlængelse heraf siger undskyld, undskyld. Her overfor registreres der ifølge medarbejderne, når der har været en truende situation. Men som ovenfor nævnt kan det være en svær balance og svært med klare retningslinjer for, hvad man skal gøre i de forskellige situationer netop fordi meget afhænger af personen, relationen etc. Der foretages løbende risikovurderinger og der udarbejdes en risikoprofil, når dette er relevant. Tilsynet foreslår, at emnet løbende og gerne en gang i kvartalet tages op på mødet. Alt for at sikre, at der ikke er en situation/borgerproblematik som ikke vendes. Samtidig skal anbefalingen ses som mulighed for faglig refleksion og for justering af indsatser. 3. FYSISKE RAMMER 3..1 FYSISKE RAMMER Borgerne trives med de fysiske rammer De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Interview med lede Observation Tilsynet vurderer, at Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Fysiske rammer En del af de fysiske rammer, hvad angår udførelse af Bostøtte, foregår i borgerens eget hjem. Men der er nu mulighed for at tilbyde samtaler i Psykiatriens Hus, hvilket har åbnet for en højere grad af fleksibilitet samt for borgerens vedkommende at stifte bekendtskab med andre og med aktivitetsmuligheder. Samtidig har de fysiske rammer og i den forbindelse den geografiske nærhed med Myndighed styrket samarbejdet yderligere. 11

14 4. FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL Det overordnede formål med tilsynene er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer, og den praksis, der udføres på stedet. Tilsynet vil, jf. lovgivningen og bekendtgørelsen på området, have fokus på, at det enkelte tilbud er tilpasset den enkeltes borgers ønsker og muligheder. Herunder at tilbuddet medvirker til at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen, at der er mulighed for personlig udvikling, at der er mulighed for at deltage i relevante sociale aktiviteter, og at der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i sociale fællesskaber. Tilsynet vil endvidere have fokus på de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold. Det overordnede formål med BDO s tilsynskoncept er at: Kontrollere om der på det enkelte tilbud praktiseres en udviklende og relevant ydelse, der er afpasset målgruppen som sådan, samt den enkeltes ønsker og muligheder. Kontrollere at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten af tilbuddet. Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse. 4.2 METODE Metodisk arbejdes der ud fra tre datakilder, hhv. gennemgang af dokumentation, observation og semistrukturerede kvalitative interviews med ledelse, medarbejdere og borgere. Tilsynene foretages som anmeldte tilsyn. Interviewguides vil være målrettet det enkelte tilbud. Således vil tilsynet også med hensyn til dokumentation, have viden om og erfaring med at gennemse individuelle planer om det så er specialbørnehave, STU eller dagtilbud. 4.3 TILSYNSFORLØBET Drejebogen, som fremgår af skemaet nedenfor, giver et overblik over, hvordan et tilsyn på et beskæftigelses-, samværs- eller aktivitetstilbud foregår fra forberedelse til at selve rapporten afleveres. Forberedelse af tilsynsbesøget Der udsendes på forhånd et informationsbrev med angivelse af tidspunkt for tilsyn, dagsorden og indhold. Såfremt der er tale om et anmeldt tilsyn fremgår også dato og dagsorden af dette brev. Tilsynet forbereder sig ved at sætte sig ind i relevant materiale for det pågældende tilbud, fx kvalitetsstandard og serviceniveau, tidligere tilsynsrapporter, tilbuddets hjemmeside og tilbudsportalen. 12

15 Gennemførelse af tilsynsbesøget Ved tilsynets begyndelse aftales hvordan tilsynet bedst og mest hensigtsmæssigt kan indgå fx i forhold til observationer og interview med borgere. Med afsæt i interviewguide foretages en dialog med en gruppe af borgere. Dialogen vil afhænge af borgernes funktionsniveau og forudsætninger for kommunikation. Med afsæt i interviewguide foretages en dialog med en gruppe af medarbejdere. Med afsæt i interviewguide foretages et interview med ledelsen. Tilsynet gennemgår af de fysiske rammer og observerer de igangværende aktiviteter. Afslutningsvist gives leder/ansvarshavende medarbejder en kort tilbagemelding om tilsynets forløb. Efterbehandling, afrapportering og høring Tilsynsrapporten udarbejdes i umiddelbar forlængelse af tilsynsbesøget og fremsendes til leder til gennemlæsning for eventuelle faktuelle fejl. Leder gennemlæser rapporten for eventuelle faktuelle fejl og mangler, inden rapporten tilbagesendes elektronisk til BDO efter senest fem hverdage. BDO korrigerer for faktuelle fejl. Den videre formidling aftales konkret med kommunen. I tilfælde af uhensigtsmæssige og kritisable forhold kontaktes forvaltningen omgående. Den videre sagsgang aftales konkret. 4.4 VURDERING I tilsynene i Randers Kommune anvender BDO den samme bedømmelsesskala som Socialtilsynet: Score Bedømmelse I meget høj grad opfyldt 4 I høj grad opfyldt 3 I middel grad opfyldt 2 I lav grad opfyldt 1 I meget lav grad opfyldt 13

16 KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON director m: e: hej@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 14 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr