Forord 2 Organisering 4. Kristine Agnete Davidsen 6 FØLSOM FORSKNING. Frederik Gildberg 12 FORSKNING MED FORHINDRINGER

Transkript

1 2014

2

3 1 Indhold Forord 2 Organisering 4 Kristine Agnete Davidsen 6 FØLSOM FORSKNING Frederik Gildberg 12 FORSKNING MED FORHINDRINGER Igangværende og forsvarede ph.d-projekter 18 Forsvarede ph.d-afhandlinger i Postdoc-projekter 22 Det nye netværkssekretariat 24 På jagt efter nye forskere 28 Beatriz Ponce de León 32 MERE FORSTÅELSE FOR KRIGSVETERANER Psykiatriens forskningsdag 38 Øvirge igangværende forskningsprojekter 40 Forskningsstrategirådet 48

4 2 Forord 2014 blev et begivenhedsrigt år for forskningen i Psykiatrien i Region Syddanmark. Det var året, hvor der for alvor blev sat skub på arbejdet med at gøre psykiatrisygehusets satsning og nye strategi på forskningsområdet til virkelighed: FORSKNINGEN blev administrativt forankret i det nyopstartede Telepsykiatrisk Center, det nye Strategiråd for Psykiatrisk Forskning holdt de første møder og uddelte de første midler, og Regionsrådet vedtog en beslutning om at tilføre området endnu flere millioner og ansætte endnu flere forskere, så målet nu er 30 igangværende ph.d.-forløb ved udgangen af Dermed er der skabt et godt og stærkt fundament for den psykiatriske forskning i Region Syddanmark. Med forskningen kan vi eksempelvis være med til at sikre, at vi bliver skarpere i vores arbejde med at FOREBYGGE BRUGEN AF TVANG eller indsamle vigtig viden om ULIGHED I SUNDHED blandt patienter med psykisk sygdom. Og vi kan styrke arbejdet med at inddrage nogle af de mange nye teknologiske landvindinger, elektroniske medier mm., der giver helt nye muligheder i behandlingen af patienterne.

5 3 ANDERS MEINERT PEDERSEN Formand, Strategiråd for Psykiatrisk Forskning VI HAR NETOP NU KNAP 50 DYGTIGE FORSKERE ANSAT. Det er forskere, der med deres arbejde, store viden og faglighed er med til at sikre, at vi kan give patienterne den bedst mulige behandling, fordi vi har gjort os den ulejlighed at undersøge, om den rent faktisk virker. MÅLET ER, at vi skal være flere. I de kommende år skal vi arbejde målrettet med rekruttering, med at spotte nye forskertalenter og forhåbentlig ansætte endnu flere dygtige lektorer og professorer. HER I ÅRSBERETNINGEN kan du læse mere om, hvordan vi forsker, og hvorfor vi forsker. Du kan også se, hvilke forskningsprojekter der er blevet arbejdet på i God læselyst! HER KAN DU LÆSE MERE OM FORSKNING I PSYKIATRISYGEHUSET

6 4 Organisering Forskningsstrategiråd Sekretariat Forskningsudvalg Forskningsledere i alle afdelinger SOM FØLGE AF DEN NYE STRATEGI for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark i årene er forskningsorganisationen blevet omstruktureret, og den nye forskningsstruktur er for alvor slået i gennem i Psykiatrisygehusets fire voksenpsykiatriske og tre børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger danner med hver deres respektive forskningsledere/forskningskoordinatorer grundlag for den psykiatriske forskningsstruktur. Afdelingerne er geografisk fordelt ud over hele regionen, og ud over at varetage egen forskning er det forskningsledernes vigtigste opgave at støtte forskellige forskningsaktiviteter for at skabe en synergieffekt og udbygge de lokale forskningsmiljøer. De organisatoriske ændringer har medført en udvidelse af forskningsstrukturen, som nu består af Psykiatriens Forskningsudvalg og Strategiråd for Psykiatrisk Forskning. STRATEGIRÅD FOR PSYKIATRISK FORSKNING med lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen som formand er det øverste organ i den psykiatriske forskningsstruktur. I foråret 2014 blev det nye råd konstitueret. Ud over formanden består strategirådet af tre professorer fra psykiatrisygehuset, 2 repræsentanter for afdelingsledelserne, fem institutledere/repræsentanter fra relevante institutter på Syddansk Universitet, og som det første sted i Danmark sidder der

7 5 også en repræsentant med brugerbaggrund. Strategirådets opgave er at udstikke de overordnede rammer for udviklingen af psykiatrisygehusets forskningsområder, godkende forskningsudvalgets input til forskningsstrategien og bevilge økonomiske midler fra forskningspuljen. Repræsentanten med brugerbaggrund skal sikre at brugervinklen inddrages i arbejdet. FORSKNINGSUDVALGET består af 7 forskningsledere/forskningskoordinatorer, 2 professorer og to aktive forskerrepræsentanter ansat i Psykiatrien i Region Syddanmark. Udvalget skal blandt andet sikre faglig koordinering, konkrete input til udmøntning af forskningsstrategien og faglig støtte til strategirådet i forbindelse med uddelinger af midler fra forskningspuljen. NETVÆRKSSEKRETARIAT for Psykiatrisk Forskning er nu udvidet og placeret under det ny Telepsykiatrisk Center. Sekretariatets opgave er blandet andet at understøtte de i strategien konkretiserede forskningsaktiviteter og at sekretariatsbetjene forskningsudvalget og strategirådet. Netværkssekretariatet skal desuden i samarbejde med relevante institutter på SDU sikre, at forskerne har let adgang til de nødvendige faciliteter og støttefunktioner. STRATEGIRÅD FOR PSYKIATRISK FORSKNING Professor Kjeld Andersen Psykiatrisk Afdeling Odense Professor Niels Bilenberg Børne og Ungdoms - psykiatri Odense Afdelingschef Claus Færch Telepsykiatrisk Center (sekretær) Susanne Pedersen Institut for Psykologi, SDU Ledende oversygeplejerske Yvonne Reinholdt Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Lise Houns gaard Enhed for syge plejeforskning Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen Psykiatrien Konstitueret institutleder Niels Marcussen Klinisk Institut, SDU Professor Bent Nielsen Psykiatrisk Afdeling Odense Fraværende ved fotograferingen var Institutleder Kirsten Ohm Kyvik, Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning / Ledende overlæge Sonja Rasmussen, Psykiatrisk Afdeling, Odense / Stud.med. Louise Rasmussen, medlem med brugerbaggrund og Institutleder Kasper Hallenborg, MMMI

8 6 BØRN AF MØDRE MED PSYKISK SYGDOM HAR MARKANT HØJERE RISIKO FOR SELV AT UDVIKLE EN PSYKISK SYGDOM END BØRN MED RASKE MØDRE. PSYKOLOG OG POSTDOC KIRSTINE AGNETE DAVIDSEN ER NETOP NU I GANG MED AT UNDERSØGE, HVILKEN ROLLE DEN TIDLIGE MOR-BARN-RELATION SPILLER I FORHOLD TIL RISIKOEN FOR, OM PSYKISK SYGDOM GÅR VIDERE TIL NÆSTE GENERATION. Kirstine Agnete Davidsen FØLSOM FORSKNING

9 7

10 8 Følsom forskning DER FINDES DAGE, hvor der kan være store følelser på spil, når Kirstine Agnete Davidsen går på arbejde for at lave sin forskning. Dage hvor hun observerer situationer, som måske kan have vidtrækkende konsekvenser for de involverede parter. Det handler nemlig om helt små børn, deres mødre og risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Mødrene og børnene undersøger hun som en del af projektet The WARM Study. Kort fortalt undersøger Kirstine Agnete Davidsen sammen med kolleger fra Københavns Universitet og Glasgow Universitet i Skotland udviklingen af tilknytningsmønsteret mellem mor og barn hos børn af mødre med psykisk sygdom. Børnene og deres mødre undersøges flere gange undervejs i det første leveår og testes både med mere traditionelle udviklings-undersøgelser samtidig med en række specifikke og uddybende undersøgelser af deres samspil og tilknytningsmønster. Det er klart, at vi kommer forholdsvis tæt på de her mødre og deres børn, og det er jo et følsomt område. Vi har som psykologer skærpet indberetningspligt, og vi har pligt til at videregive, hvis vi oplever noget, som ikke er godt, så på den måde er det en særlig situation, fortæller Kirstine Agnete Davidsen. Det snakker vi selvfølgelig med mødrene om. Indtil videre har vi kun fået meget positive tilbagemeldinger fra dem, der har været med i vores pilotprojekt. De har været glade for at blive fulgt af nogen, der har fokus på både mor og barn på én gang. I mange Hvad er det, der medvirker til, om de får så meget modstandsdygtighed, at de ender med ikke selv at udvikle psykisk sygdom?

11 9 andre sammenhænge oplever de, at der kun er fokus på enten forældrene eller børnene hver for sig, siger hun. Tidligere forskning har vist, at børn af mødre med psykisk sygdom har 50 procents risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom i løbet af deres levetid. Det er en meget højere risiko end hos den almindelige gennemsnitsbefolkning. En del af risikoen kan formentlig forklares med genetik. Men indtil nu er der kun meget begrænset systematisk viden om, hvilken betydning det helt tidlige mor-barn-samspil har for målgruppens risiko for at udvikle en psykisk sygdom. Måske kan det være en væsentlig medvirkende faktor i forhold til, om barnet ender med at udvikle modstandsdygtighed overfor psykisk sygdom eller i stedet ender med selv at få en psykisk lidelse. Noget af det, der kan have betydning for, hvor modstandsdygtig man er i forhold til risikoen for udvikling af psykiske sygdomme, er det tilknytningsmønster, man har. Derfor vil vi gerne se på børnenes udvikling af risikotegn og deres modstandsdygtighed. Hvad er det, der medvirker til, om de får så meget modstandsdygtighed, at de ender med ikke selv at udvikle psykisk sygdom? Det er det store spørgsmål, forklarer Kirstine Agnete Davidsen. Samspillet observeres ved forskellige former for undersøgelser, når FAKTA OM PROJEKTET Kirstine Agnete Davidsen Cand.psych, ph.d., postdoc, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Wellbeing And Resilience: Mechanisms of transmission of health and risk in parents with complex mental health problems and their offspring (The WARM Study) Projektet foregår i et samarbejde med lektor Susanne Harder, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og professor Andrew Gumley, Institute of Health and Wellbeing, University of Glasgow. barnet er 1 uge, 4 uger, 16 uger og 52 uger, hvor barnets tilknytningsmønster almindeligvis er etableret. Her undersøger man også mængden af stresshormon hos børn og mødre, når man udsætter dem for forskellige situationer det kan være fremmede, der kommer ind i rummet, hvor de opholder sig, eller at moderen i et kort stykke tid bliver bedt om ikke at reagere på barnets signaler. Vi ved, at børn af mødre med psykisk sygdom genetisk set kan have en sårbarhed med i bagagen, som

12 10 Følsom forskning kan blive udløst af stress-situationer. Og her er moderens og barnets tilknytningsmønster en vigtig faktor i forhold til, hvordan barnet tackler stressede situationer. Hvis tilknytningen mellem mor og barn er god, vil barnet formentlig også være god til at regulere sig selv følelsesmæssigt i stressede situationer og dermed være bedre til at udvikle modstandsdygtighed, siger hun. Undersøgelsen stiler mod at inkludere 200 børn og deres mødre. De skal være fordelt på 4 grupper. 50 i en gruppe, hvor mødrene lider af depression, 50 i en gruppe hvor mødrene har en bipolar lidelse, 50 i en gruppe, hvor mødrene har en skizofreni-diagnose og endelig en kontrolgruppe med 50 børn og mødre uden psykisk sygdom. Også fædrene vil blive inddraget i undersøgelsen, hvis de ønsker det deres tilstedeværelse og bidrag spiller også en rolle for barnets udvikling, og derfor har de mulighed for at blive en del af undersøgelsen i det omfang de ønsker det. Tanken med det hele er, at vi gerne vil udvikle et mere effektivt og systematisk forebyggelsesprogram rettet mod de her børn og mødre med psykisk sygdom. Så når vi har fået vores resultater, vil det næste step være at afprøve en metode til, hvad man kan gøre for bedre at støtte og hjælpe dem, der er i risikogruppen. Med vores resultater kan vi være mere skarpe på tidlige risikotegn, og på hvad det er for en hjælp, der er nødvendig, siger Kirstine Agnete Davidsen. Det aktuelle projekt ventes afsluttet i Med vores resultater kan vi være mere skarpe på tidlige risikotegn, og på hvad det er for en hjælp, der er nødvendig

13 FORMÅL Første delmål er at etablere en repræsentativ kohorte af gravide med alvorlig psykisk lidelse (skizofreni, bipolar lidelse, moderat eller svær depression), samt en kontrolgruppe af gravide uden psykiatrisk diagnose. Projektet vil derefter følge børnenes udvikling indtil børnene er et år. Vi ønsker både at undersøge faktorer, der har betydning for sund udvikling, og faktorer der har betydning for risikoudvikling, der kan lede til senere psykisk lidelse hos disse børn. Studiet har fokus på fysiologisk stress-sensitivitet, tilknytning, omsorgs- og sociale ressourcer samt barnets kognitive og psykomotriske udvikling. UDFØRELSE Data indsamles i Region Syddanmark, i Region Sjælland samt i Skotland. PERSPEKTIVER Den viden, projektet skaber, kan bruges til at forbedre mulighederne for forebyggelse af risikoudvikling og psykisk lidelse hos børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser og styrke trivsel hos disse børn og deres familier.

14 12

15 13 Frederik Gildberg FORSKNING MED FORHINDRINGER FREDERIK GILDBERG FORSKER I ET AF TIDENS HELT HOTTE EMNER I PSYKIATRIEN LIGE NU, NEMLIG BRUGEN AF TVANG. MEN DET ER IKKE SÅ LIGETIL AT FÅ LAVET VIDENSKABELIG AFPRØVNING AF, HVORDAN MAN I PRAKSIS KAN NEDBRINGE ANTALLET OG LÆNGDEN AF DE OMSTRIDTE BÆLTEFIKSERINGER.

16 14 Forskning med forhindringer DET ER IKKE verdens nemmeste opgave, Frederik Gildberg og hans forskerkolleger på projektet Reduktion af tvang i retspsykiatrien har kastet sig ud i. Emnet er på mange måder ømtåleligt, det har kæmpe stor politisk bevågenhed, og samtidig sætter lovgivningen store forhindringer på vejen frem mod et konkret og brugbart resultat. Men den slags udfordringer tager ph.d. og postdoc Frederik Gildberg med nærmest stoisk ro og et smil. Lige nu har vi en begrænsning, der hedder, at vi ikke kan lave forsøg med nedbringelse af tvang. Det vil sige, at vi ikke kan teste de metoder, vi udvikler til at reducere brugen af tvang, i reelle videnskabelige forsøg. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi har en opgave, som vi har sat os for at løse, og som vi så ikke kan løse med lovgivningen, sådan som den ser ud i dag. Men det må vi bare forsøge at få ændret ved at sige det højt og aktualisere det i de rette fora, siger Frederik Gildberg. Måske skyldes roen, at han efterhånden har mange års erfaring fra både psykiatrien og forskerverdenen, og at han ved, at det går op og ned. Tingene tager tid og bliver sjældent forandret fra den ene dag til den anden, og det kan man lige så godt acceptere som et grundlæggende vilkår, mener han. Interessen for retspsykiatri og forholdene i den del af den psykiatriske verden begyndte, da Frederik Gildberg som nyuddannet sygeplejerske fik arbejde på psykiatrisk Det fik mig til at tænke: hvad er det egentlig, vi render rundt og laver? Hvad er meningen med det, vi gør, rent sygeplejemæssigt?

17 15 afdeling i Risskov, hvor han var på afdelingen for grønlandske, retspsykiatriske patienter. Det fik mig til at tænke: hvad er det egentlig, vi render rundt og laver? Hvad er meningen med det, vi gør, rent sygeplejemæssigt? Hvad er hensigten? Når vi bruger tvang, hvorfor gør vi så det? Og virker det?, forklarer Frederik Gildberg. De mange spørgsmål førte til ph.dafhandlingen Reconstructing Normality. Interactional Characteristics of Forensic Mental Health Nursing, som blev lavet på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart og Enheden for Sygeplejeforskning på Klinisk Institut, SDU. Afhandlingen blev afleveret og forsvaret i Samspillet mellem patienter og personale er fortsat et fikspunkt i Frederik Gildbergs forskning. Lige nu er en af hans artikler eksempelvis den 7. mest læste i Canada ved tidsskriftet Journal of Forensic Nursing. Det er en artikel, der handler om brugen af humor i psykiatrien. Frederik Gildberg har gennemgået forskningslitteraturen på området for at finde ud af, om der er nogle særlige kendetegn ved brugen af humor i den psykiatriske sygepleje. Og det er noget, der hitter. Det er nok fordi, det for de fleste virker lidt modstridende, når man sætter humor og psykiatri sammen. Det er åbenbart en lidt anderledes kombination, som folk gerne vil vide mere om, siger han. FAKTA OM PROJEKTET Frederik Alkier Gildberg Forskningskoordinator, ph.d., postdoc, Institut for Regional Sundhedsforskning, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet og Psykiatrisk Afdeling Middelfart As Time Goes by: Reasons and characteristics of prolonged episodes of mechanical restraint in forensic psychiatry Delprojekt af projektet Reduktion af tvang i retspsykiatrien Og så er der altså brugen af tvang. Regeringen har indført et mål, der hedder en halvering af brugen af tvang i psykiatrien frem mod 2020, og der gives for øjeblikket rigtig mange satspulje-millioner til projekter, der har til formål at nedbringe brugen af tvang. Men der findes ikke meget forskning på området, og det vil Frederik Gildberg altså gerne være med til at lave om på. Hans forskningsprojekt har fået den overordnede titel Reduktion af tvang i retspsykiatrien og tager udgangspunkt i, hvordan man kan

18 16 Forskning med forhindringer få ændret på både mængden og længden af de bæltefikseringer, der bliver brugt i retspsykiatrien. Indtil nu har man haft meget fokus på at få nedbragt antallet af bæltefikseringer men vi kigger også på baggrunden for fikseringen, og hvad det er, der afgør længden af den. Den første gren af projektet er, at vi har gennemgået alle journalnotaterne for de patienter, der har ligget længere tid i bælte end normalt. Det har vi gjort for at se på, hvad der kendetegner de forløb. Den artikel er indsendt og er på vej til at blive offentliggjort, fortæller Frederik Gildberg. Næste del af projektet, som vi har taget hul på nu, er at lave kvalitative interviews med både patienter og sundhedsprofessionelle. Vi undersøger og spørger ind til medarbejdernes oplevelse af konflikter med patienterne i dagligdagen. Hvis en patient er blevet lagt i bælte, hvad var så årsagen til konflikten, og hvad var årsagen til, at man valgte at bruge tvang. Tilsvarende spørger vi patienterne om deres opfattelse, fortæller Frederik Gildberg. Vores resultater skal omsættes til et redskab eller et instrument, så vi sikrer, at det er de samme elementer, vi vurderer ud fra, uansat hvilken patient der er tale om. Det kan være med til at sikre, at vedkommende ikke skal ligge fastspændt længere end højst nødvendigt, siger Frederik Gildberg. Han regner med, at det nye redskab helt konkret vil blive en form for skema, som lægerne og plejepersonalet skal krydse af. Det vil i sidste ende give en form for score, som kan være med til at synliggøre, om det er på plads at bruge tvang i den aktuelle situation eller om det er ok at fortsætte fikseringen. Overordnet handler det om at få kvalificeret vores brug af tvang. Lige nu findes der ikke nogen tjekliste, eller sådan et redskab til nedbringelse af længden hverken herhjemme eller internationalt. Det er vores mål at komme i hus med det i 2017, siger han. Og så er der lige det med afprøvningen af det nye redskab. For det er her, lovgivningen nu sætter en stopper for muligheden for at teste det under kontrollerede former. Da den daværende sundhedsminister Astrid Kragh i 2012 ændrede loven om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter ændredes teksten i loven nemlig således, at videnskabsetisk komite og de fleste i forskningsverdenen nu tolker teksten sådan, at det ikke længere er muligt at lave klassiske effektmålinger af eksempelvis et nyt redskab til nedbringelse af tvang. Hvis man gerne vil prøve det af i virkeligheden, kan man godt gøre det, ved at sige, at nu indfører vi det her nye redskab som et udviklingsprojekt. Det er jo sådan

19 17 hvis vi i videnskabelig forstand ikke kan sætte det op som et forsøg, så kan vi heller ikke vide, hvad der er hvad set det, man har gjort med brugen af kugledyner, isterninger osv. Det er bare ikke forskning. For hvis vi i videnskabelig forstand ikke kan sætte det op som et forsøg, så kan vi heller ikke vide, hvad der er hvad altså hvorfor virker det, hvorfor virker det ikke, hvilke faktorer er udslagsgivende osv. Det kan vi kun finde ud af, ved at lave et forskningsforsøg under kontrollerede former og det er altså det, den nye videnskabsetiske lov siger, at man ikke må, forklarer Frederik Gildberg. Han har dog ikke opgivet håbet endnu. For han ved, at ting tager tid. Der er en del forvirring om, hvordan man skal tolke loven også helt ind i de videnskabsetiske rækker. Så måske skal vi ganske enkelt kræve en afklaring fra den lovgivende magt, så vi kan få opklaret det store mysterium. Og så kan tingene jo trods alt også nå at ændre sig inden 2017, siger han.

20 18 Igangværende og forsvarede ph.d-projekter Aida Bikic Forskningskoordinator, psykolog, ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding-Augustenborg Effekt af computeriseret kognitiv træning på kognitive funktioner, symptomer og funktionelt udfald hos drug naïve børn med ADHD Forventes afsluttet januar 2016 Alin Andries Læge, ph.d.-studerende, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Cannabinoid agonist treatment in severe enduring anorexia nervosa a randomized, placebo-controlled, double-blind, crossover study Forventes afsluttet januar 2015 Angelina Isabella Mellentin Cand.psych., ph.d.-studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning Alcohol Cue Exposure: en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af eksponeringsbaseret efterbehandling af alkoholisme Beatriz Ponce de León Cand.psych.aut., ph.d.-studerende, Syddansk Universitet, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Personlighedsprofil af Danske veteraner/soldater med PTSD en undersøgelse af komorbiditet med akse I og II forstyrrelser Forventes afsluttet september Camilla Blach Rossen Cand.cur., ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Odense Diagnostisk udredning af patienter i komplekse forløb i specialiserede enheder Forventes afsluttet april 2015 Cathriona Cantio Cand.psych., ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Kognitive funktioner hos normaltbegavede børn med autisme spektrum Forventes afsluttet november 2015 Ditte Hulgaard 1. reservelæge, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og ungdomspsykiatrisk indsats til børn med funktionelle somatiske symptomer. Sygdomsforståelse og empowerment efter psykoedukation og familieterapeutisk intervention Forventes afsluttet september 2017

21 19 Erik Christiansen Cand.scient.oecon., ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktion Risikofaktorer og konsekvenser af børn og unges selvmordsforsøg et dansk registerbaseret studie Afsluttes december 2014 Huong Hoang Læge, ph.d.-studerende, Center Sønderjylland, Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning, Fokuseret Forskningsenhed i Neurologi, Sygehus Sønderjylland og Sydjysk Skleroseklinik Psychiatric comorbidity in among patients with Multiple Sclerosis Forventes afsluttet maj 2015 Iben Gammelgaard Nielsen Læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Odense Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS-projektet) Forventes afsluttet juni 2017 Jacob Frølich Cand.med., reservelæge, ph.d.-studerende, Børne- og ungdomspsykiatri Odense, Afdeling M, OUH Knogletab ved spiseforstyrrelser Forventes afsluttet februar 2017 Jakob Emiliussen Cand.psych.aut., ph.d.-studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning Why elderly drink finding causes for late onset alcohol abuse Forventes afsluttet april 2017 Jens Holmskov Kristoffersen Cand.med., ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Odense A years follow up on 580 unipolar depressed patients with specific focus on suicide, cardiovascular diseses and diagnostic conversion to bipolar disorder Jeppe Oute Sygeplejerske, socialantropolog, ph.d.-studerende, Forskningsenheden Brugerinddragelse, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Livet med depression i et pårørendeperspektiv Forventes afsluttet maj 2015 Jette Asmussen Overlæge, ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktion Regulationsvanskeligheder hos småbørn og udviklingen af psykiske forstyrrelser ved 5-6-års-alderen. Risiko og beskyttende faktorer for udvikling fra Regulations-

22 20 Igangværende og forsvarede ph.d-projekter forstyrrelse til ADHD. Belyst i en fødselskohorte. Forventes afsluttet 2020, deltids ph.d.-projekt Kristine Hæstrup Hindkjær Tarp Cand.mag. i antropologi, ph.d.-studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning Bærbare samtaler effekt og compliance ved videobaseret alkoholbehandling, Forventes afsluttet august 2016 Laura Al-Dakhiel Winkler Læge, ph.d. studerende, Center for spiseforstyrrelser, Endokrinologisk Afdeling M, OUH Quality of life in eating disorders a meta-analysis Forventes afsluttet august 2016 Lea Deichmann Nielsen Cand.cur., ph.d.-studerende, Psykiatrisk Afdeling Middelfart Udvikling af Mechanical Restraint Confounding, Risk, Alliance Score (MR-CRAS) og evaluering af dets målingsegenskaber blandt retspsykiatrisk sundhedspersonale og eksperter Forventes afsluttet december 2017 Maria Brink Læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Odense Skizofreni på livstid en register- og interviewundersøgelse blandt ældre med mangeårig skizofreni Forventes afsluttet august 2016 Monika Pankiewicz Dulacz Speciallæge i psykiatri, ph.d.-studerende, Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg, Fokuseret Forskningsenhed Aabenraa, Institut for Regional Sundhedsforskning Prævalens af infektioner hos patienter med skizofreni Forventes afsluttet februar 2018 Pernille Kempel Ellegaard Ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg NACOS: Effekten af N-acetylcystein på de depressive symptomer hos patienter der lider af bipolar depression Et dobbeltblindet randomiseret placebokontrolleret forsøg med follow-up Forventes afsluttet oktober 2017

23 21 Sengül Sari Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Enheden for Klinisk Alkoholforskning Healthy Lifestile Study Forventes afsluttet juni 2016 Forsvarede ph.dafhandlinger i 2014 Mia Beck Lichtenstein Psykolog, ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Træningsafhængighed i idrætskulturer Vejledere René Klinky Støving, overlæge, Ernæringsklinikken, afd. M, Odense Universitetshospital. Niels Bilenberg, professor, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Ask Elklit, professor, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Projektet blev forsvaret den 10. april 2014 Rikke Thaarup Wesselhöft Læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Depressive tilstande hos børn Hovedvejleder Niels Bilenberg, professor, ph.d., overlæge, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Syddansk Universitet Medvejledere: Einar Heiervang, professor, ph.d., overlæge, Enhet Barne- og Ungdomspsykiatri, Institutt for Klinisk Medisin, Universitetet i Oslo, Norge Merete Juul Sørensen, ph.d., læge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Risskov, Århus Universitetshospital Ole Mors, professor, ph.d., overlæge, Center for psykiatrisk forskning, Risskov, Århus Universitetshospital Projektet blev forsvaret i januar 2014

24 22 Postdoc-projekter Frederik Alkier Gildberg Forskningskoordinator, ph.d., postdoc, Institut for Regional Sundhedsforskning, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet, Psykiatrisk Afdeling Middelfart As Time Goes by: Reasons and characteristics of prolonged episodes of mechanical restraint in forensic psychiatry Start slut 2014: Delprojekt af projektet Reduktion af tvang i retspsykiatrien Jens Peter Hansen Cand.cur., postdoc, ph.d., funktionsleder, Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, Institut for Regional Sundhedsforskning Shared Care Vestjylland Formålet er at evaluere effekten af Collaborative Care modellen med indbygget videokonferering og kommunikation gennem IT-platform for patienter med depression eller angst. Shared Care Vestjylland kan bidrage med ny viden omkring en mere optimal udnyttelse af ressourcerne inklusiv brug af videokonference ved behandling af patienter med depression eller angst. Kirstine Agnete Davidsen Cand.psych, postdoc, ph.d., Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Wellbeing And Resilience: Mechanisms of transmission of health and risk in parents with complex mental health problems and their offspring (The WARM Study) Mia Beck Lichtenstein Psykolog, postdoc, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. 1. Exercise addiction in back pain patients prevalence rates and characteristics Projektet undersøger forekomsten af træningsafhængighed blandt rygpatienter, hvilket ikke tidligere er afdækket. En særlig behandlingsindsats kan være nødvendig hos de patienter, der har rygskader, som kompliceres af overdreven træning. 2. The injured athlete in risk of depression, clinical stress and reduced quality of life Projektet undersøger psykologiske reaktioner på skader hos idrætsfolk med særligt fokus på depression og klinisk stress. Rikke Wesselhöft Læge, postdoc, ph.d., Columbia University Department of Psychiatry, Division of Epidemiology, New York State Psychiatric Institute, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Predictors and outcomes of childhood depressive disorders Environmental risk factors, epigenetic changes and longitudinal trajectories Depression er en hyppig og invaliderende lidelse, der kan ramme særligt hårdt, hvis den opstår i barndommen. Både dyre- og humanstudier peger på, at stress under graviditeten har en betydning for udvikling af depressive/ængstelige tilstande hos afkommet. Det er samtidig vist, at et stressende miljø kan ændre på geners funktion via såkaldte epigenetiske forandringer. Studiet har til formål at udføre epigenetiske analyser i internationalt samarbejde mellem respekterede børne- og voksenpsykiatriske klinikere og forskere indenfor depression, social medicin, genetik og epigenetik.

25 23 Noter FLERE PH.D-FORLØB Regionsrådet i Region Syddanmark har i efteråret 2014 vedtaget, at en del af psykiatrisygehusets forskningsbudget fremadrettet skal ØREMÆR- KES til en række PH.D-FORLØB med fokus på at følge op på indsatserne omkring FORE- BYGGELSE AF TVANG OG ULIGHED I SUNDHED. MÅLET er at nå op på i alt... igangværende ph.d.-forløb ved udgangen af Den telepsykiatriske forskning i Region Syddanmark er i 2014 blevet styrket med ansættelsen af en adjungeret professor. Det drejer sig om den hollandske forsker og professor Heleen Riper der er blevet tilknyttet Telepsykiatrisk Center som adjungeret professor. Heleen Riper er EN AF EUROPAS FØRENDE FORSKERE INDENFOR TELEPSYKIATRI, og hun skal være med til at kvalificere det forskningsarbejde, der skal laves på centeret med fokus på brugen af telemedicin og andre digitale redskaber i arbejdet med mental sundhed.

26 24 Det nye netværkssekretariat

27 25

28 26 Det nye netværkssekretariat HJÆLP TIL ANSØGNINGER, UDARBEJDELSE AF STRATEGIER OG PRAKTISK VEJLEDNING TIL FORSKERNE. DET ER BLOT NOGLE AF DE OPGAVER, DER SKAL LØSES I NETVÆRKSSEKRETARIET FOR PSYKIATRISK FORSKNING. I LØBET AF 2014 er sekretariatet blevet udvidet og består nu af fire medarbejdere, der arbejder for at sikre de bedst mulige betingelser for psykiatrisygehusets forskere. For bedst muligt at understøtte udmøntningen af forskningsstrategien styrkede og udvidede Psykiatrisygehuset i 2014 Netværkssekretariatet for Psykiatrisk Forskning. Der blev ansat flere medarbejdere, og netværkssekretariatet blev rent fysisk placeret i det nyoprettede Telepsykiatrisk Center. Centeret startede for alvor op i foråret 2014 og har i skrivende stund 15 medarbejdere, hvoraf godt to fuldtidsstillinger er øremærket forskningsområdet. De to stillinger er fordelt på fire medarbejdere: afdelingschef Claus Færch, administrativ medarbejder Jeanette Dahl, AC-fuldmægtig Ewa Lizis-Younes og konsulent Thomas Bjørnestad Platz. Netværkssekretariatets hovedopgave er at facilitere arbejdet med at udmønte forskningsstrategien i hele psykiatrisygehuset. Det sker blandt andet ved at sekretariats betjene Strategirådet for Psykiatrisk Forskning og Forskningsudvalget med udarbejdelse af dagsordener og materiale til møderne. En anden opgave er at hjælpe forskere med ansøgninger til Psykiatriens Forskningsfond og at understøtte Forskningsstrategirådets opgave med at uddele midler fra fonden. Sekretariatet står også for en del af økonomistyringen på forskningsområdet, ligesom det sammen med psykiatrisygehusets kommunikationsafdeling står for at skabe rammerne for kommunikation om forskning udadtil blandt andet via hjemmesiden. Netværkssekretariatet har desuden til opgave at udarbejde strategipapirer og andet materiale til udmøntningen af forskningsstrategien. Det gælder for eksempel på rekrutteringsområdet, der er omtalt andetsteds på side 28. Det er også sekretariatets opgave at arrangere Psykiatriens Forskningsdag. I 2014 blev dagen afholdt

29 27 1. december, og det lykkedes at samle 120 forskere og andre interesserede til over 20 forskellige oplæg om den forskning, der foregår i psykiatrisygehuset. Samtidig er Telepsykiatrisk Center ved at opbygge en egentlig forskningsenhed, der skal arbejde for at skabe videnskabelig dokumentation for brugen af telepsykiatriske og e-psykiatriske metoder. Et stort skridt på vejen er ansættelsen af den hollandske professor Heleen Riper. Hun er en af Europas førende forskere på området og blev i efteråret 2014 tilknyttet centeret som adjungeret professor. Udover at huse netværkssekretariatet løser Telepsykiatrisk Center også mange andre forskellige opgaver alle indenfor telepsykiatri og e-psykiatri. Det er meningen, at opgaverne i netværkssekretariatet og i resten af centeret skal understøtte hinanden, så der skabes synergi og centeret bliver en velfungerende udviklingsenhed for hele det telepsykiatriske området i Region Syddanmark. Afdelingschef Claus Færch Telepsykiatrisk Center (sekretær) Konsulent Thomas Bjørnestad Platz AC-fuldmægtig Ewa Lizis-Younes Administrativ medarbejder Jeanette Dahl

30 28 På jagt efter nye forskere PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK ØNSKER AT TILTRÆKKE FLERE DANSKE OG INTERNATIONALE FORSKERE. DET SKAL blandt andet ske ved at skabe attraktive forskningsmiljøer i samarbejde med Syddansk Universitet, men også ved at arbejde mere målrettet med rekruttering. Med Forskningsstrategien for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark er der sat konkrete mål for arbejdet. Blandt de konkrete tiltag i rekrutteringsarbejdet er et øget fokus på forskertalenter. Forskningsstrategirådet og Forskningsudvalget har således i efteråret taget hul på en proces med at udvikle ideer og initiativer, der kan bidrage til at spotte forskertalenter, der allerede er ansat i Psykiatrisygehuset, og til at tiltrække forskertalenter og forskere udefra. Relevante institutter på Syddansk Universitet har også været inddraget i arbejdet. Processen er stadig i fuld gang, og arbejdet med rekrutteringen fortsætter i foråret. De planlagte initiativer omfatter bl.a. en kortlægning af, hvilke vejlederkompetencer der allerede findes i psykiatrien, og et samarbejde med professor ved Aarhus Universitet, Povl Munk-Jørgensen. Han har stor erfaring fra arbejdet med tidlig rekruttering af medicinstuderende til forskning, og han kan både hjælpe med at opdyrke forskerspirer og styrke den psykiatriske forskning i psykiatrisygehuset generelt. I øjeblikket har psykiatrisygehuset tilknyttet 4 professorer, 1 lektor, 9 postdoc er og 21 igangværende ph.d.er målet er, at det tilsvarende billede inden udgang af 2016 skal være på mindst 10 professorer, 10 lektorer, 10 postdoc er og 30 igang værende ph.d.er.

31 29 HVIS DU VIL FORSKE Hvis du går rundt med en forsker i maven og overvejer at prøve kræfter med at forske i psykiatri i Region Syddanmark, er du meget velkommen til at tage fat i en af vores forskningskoordinatorer. De er alle selv erfarne forskere og er placeret på forskellige afdelinger i psykiatrisygehuset rundt om i regionen. Du kan læse mere om forskningskoordinatorerne og se listen over dem ved at scanne QR-koden. Du er også velkommen til at skrive til Netværkssekretariatet for Psykiatrisk Forskning, så sender vi dig videre til rette vedkommende. Mulighederne gælder både, hvis du er ansat i psykiatrisygehuset eller kommer udefra, så hold dig endelig ikke tilbage. Der er masser af spændende opgaver og projekter, der venter på at blive udforsket og opdaget.

32 30 Noter Forskningen i Psykiatrien i Region Syddanmark var tema i septembernummeret af psykiatrisygehusets MEDARBEJDERBLAD PS! Du kan blandt andet læse artiklen Forskning på forsiden. # 24 Sep 2014 TEMA / FORSKN ING RUGER ET ER E OG PÅRØ RE DE VÆRD : AT FON RSKE I TEKST FOTO: JONAS AHLSTR ØM LUNDSG EN AF ODENSE OS-AM BASSA DØR FOTO: HEIDI orthe andi midt EIVIND SØND ERBO RG JO HA NSEN FOTO HE IDI LU NDSG AARD AARD Jør Jen SCAN NINGE OG BE R DRE D IAGNO SER DET ER RELEVA flere pe NT at bruge ng både te e på at forske rapi og i i medici bivirknin ns ge orda r. Der for eksenmman stiller bebør også for- EN AF AA OS-AM skes i, hv noser, nescanni pel ved at dre diag bruge hj fik stille nger som led er t dia i udre Lone Grove ASSAD ØR EM ASKE MENN E mes af mer sig delvist, / FOTO HEIDI LUNDSGAARD JOHANSEN hv orfor VI VED SKOEN HVOR TRYKK ER for Psykiasiden 2009 k og Syddanmar n i Region itet. dansk Univers r rskningsidee en står i klinikk kningsdeer til fors iktår ofte i klin ojekter ops lokale forsken. Med den øer, vi dels milj ing skaber med kan mødes vor forskere, dels en tæt andre forskere ellem for- vt det attrakti ning og gør forre dygtige at rekrutte e sønderjysk skere til de afdelinger. rede Flere fokuse enheder forsknings på bedding et kører der For øjeblikk rojekter i psy forskningsp usets afdelinkiatrisygeh Aabenraa, ger i Kolding, og g Sønderbor Haderslev, kes rg. Der fors igt misb eksistere ruget, for så at få h for, at r, er der ikke længe blive heman kan få detmeget lbredt. bedre Et an ALINKET FØLG TEM D E ET ER IKK t, at usædvanlig ge år der går man gsfra et forsknin pub projekt er eviliceret i læg, til ge tidsskrifter denskabeli ret i e er integre resultatern i klinikken. ksis pra lig ADenØdag R gelse, der En undersø e amerikansk omtales i den pport Medicine-ra Institute of har vist, an, To Err Is Hum SFORBEDRING MODELLEN JE GENVE RI AAO TE BE NRAA FR ENA AF O KS ISA MB TIL PRAS-A SS KER PROJEKT SIK AL SK PSYKIATRI AT SØRGE FOR SERET EVIDENSBA KERRS FO A VIDEN FR EBORDE NES SKRIV I BRUG GET TA R IVE BL EN I DAGLIGDAG er i gennemsnit tagder godt 15 år, fra s for den er skabt evi ng, en ny behandli at det tri Sikker Psykia r alle tri involvere ker Psykia re, Projekt Sik l demonstre ioner og ska nte bes marka landets reg t tid kan ska og ten lite kva at der på kor edringer af forb n. ige var trie og en i psykia hed ker tsik patien GÅR i temt ikke, ford Det er bes be vilje til at ska der mangler forr, og der er inge edr forb r, hvor andre sektore mentlig få nnede er så veludda personalet implemennår. ede og motiver er så evel ofte tag tering allig flede i ford det lang tid, er redskae mangler omen forekom ste kliniker ejde Samme fæn ses atisk at arb k. Det kan ber til system mer i Danmar ejdsfx re deres arb databaser, med at ænd i de kliniske n Bjørn og tabasen, som forklarer Bria nida ge, ofre gan skiz alle langt fra er tilføjer: det viser, at det alt handler modtager den Kort fort patienter, der e andre tilman vil hav, man havde om, at hvis behandling t til at flere forer er man nød Der. resultater, tænkt dem måde. Det litetsen kva and ne en den arbejde på ktisk klaringer på n elt, men i pra overlæge Bria kan lyde enk kløft, ifølge e vanskeligt. Selskab for kan det vær Bjørn, Dansk erhed. Patientsikk n til bare halvdelerent af patienterne ger dta mo faktisk. behandlingen Forskning i praksis G K AFDELIN PSYKIATRIS øjeblikket G arbejder for isvendbor dic rådet sikker me med indsatsom jekt dsdækkende pro nering i det lan tredjedel tri. Næsten en kiasikker Psykia psy i r lse nde igtede hæ JOHANNESEN FOTO: TORE og de om projektet Læs mere de forske spænden mange andr en i r i Psykiatri ningsprojekte i årsrapporten ark anm Region Sydd. Forskning 2013 Psykiatrisk 17 ØM af pakker: De ker i bagsiden edt ind med udr r er det vælte øsninger i det kker og pakkel nu en. Men indtil sundhedsvæs ekt ne og deres eff gen af pakker e ikk set rt sto entforløbene undersøgt. JEG KU N TÆNK EM blev fo rske folk m ed ps lidelser und ud i et Jeg ha misb r haft en bip jeg var olar lid først i e tyvern indlag e og ha t utallige gange. domsfo Jeg fi rløbet oparbe misbru jdet et g af alk s ohol. De for seks t kom år siden j epokeg, og de t er de ørende posit mit liv. Det er vigt ive, der er om AHLSTR RÆ ING TEMA / FORSKN FOREB YGG AF MIS B FOTO: JONAS DET ER EN GO D IDÉ spørge også at bruger e og pa psykiat tienter rien, hv ør man i ad der skes i, bør forfor der ka trykker. vi ved, hvor n skoen ENDE De r at bli foer rsket re ve.d-stud r er til PH I synelad UR t meg R har, DE mellesid EN m horm et i sammenhæ ende ikke H ROSSDe AC at bli BL oner og SE ve tiku en OD nneen psykiskng være re dstil-senheden en sam e lidelse levant, NG menhæ r. for hvis l at ng, kan hormon der er man m er i be åske br Efter jeg handlingen. uge er kom men med de m et ho i klim akteriet ved, fører, ha rmonale fora det marr jeg selv oplevetndringer, det medt kant be, at jeg ændret vde har få et i min m dre, uden at de ed r er ble ici Jeg n. vet har dia været gnosen indlag border t 40 ga lin ligere e og ha nge på forsøg r 20 t se år m lvmord, og har åneder tidmen i de har jeg der ha sidste r ikke ikke væ været ret ind min til optræ lagt, stand. RSKER k til forværring afog T AF EN FO amilla Blach FORSKNING DERFOR OG SÅDAN FORSKER VI Henriet Heeschte STÅENDE LÆSE NEDEN U D N A K Å P T HanPAÅsRTIeNKETnLETER I FULD LÆDNAGNDME.AGRÅK.DK NISYD Å FORSIDEN P PSYKIATRIE gnos dningen kun 14. Jeg dage. På en paranoid skizo nå i dy så kort bden og tid er de freni på sætte med ud en beha t svært at gangsp ndling unkt i historie i gang patient og ikke en s i en st person Jeg andard har væ diagnos lige på bagg ret i m e. edicins ru k beha den biv nd af diagnos ndling irkning, en. Me dicinen at jeg mordt fik fors havde anker og intet tærked gjorde e selvkunne derfor oversk op med ner og ue. Je mine ind begynd g re dæm te at tra viste sig oppe m, at jeg ig selv ba for hver ned. De t milligr re fik det be t dre og am, jeg har de bedre t godt i dag ud kom ned i do sis. Je en med g icin. e itionelle måd Vores trad forskningsreat omsætte sis er klinisk prak sultater til retog ger dnin at lave vejle er vi I dem skriv ningslinjer. s, der skal gøre typisk, hvad olde mer at forh men vi glem skal lade det dan os til, hvor n. r Brian Bjør sige, gøre sige INDGÅR FORSKERE KT I JE O PR B JO I ODENSE e i og forsker lokalpsykiatr forskningsjobcenter, eret er i kombin samarbejd at afprøve for t jek pro og praktisk n af IPS ere effekte med støtte og dokument cering i job r individuel pla r med psykiske lidelse ske til menne ering i job viduel plac KTET indi lem LokalIPS PROJE arbejde mel ind er et sam med støtte ulenter med og jobkons nse Ode ri er at hjælpe psykiat kere. Målet det em ne for betydn forskn ingen ing e af fælle ligestil sskabe lede m r, hvor ed psyk mødes iske lid. Det m elser k angler tiv til vo vi som res man alter gen m ed auto ge møder i da nariteter. gligda sætte Det er noget værd at i gang hvorda for n delta gelse i fæat få belyst, virker. llesskaber

33 KRONER TIL FORSKNING TEMA / FORSKN ING 15 rgen nsen Næsten 11 millioner kroner så meget uddelte Strategiråd for Psykiatrisk Forskning til forskellige forskningsprojekter i Det helt præcise tal lyder på kroner, og de er fordelt på i alt 19 FORSKELLIGE FORSKNINGSPROJEKTER. Af dem er forskerne allerede gået i gang med seks af projekterne, mens der tages hul på de resterende i løbet af ARUP MBASS ADØR GELSE BRUG NNE GO DT MIG, at der et i, hv ordan sykiske dgår at ryge brug. else, sid en ar være t fik i sy gstort jeg ud af et mes t sket i hånd det håb e og er kan a- LOUISE RASMUSSEN Som det første sted i landet har Psykiatrien i Region Syddanmark valgt at udpege en brugerrepræsentant som MEDLEM AF STRATEGIRÅD FOR PSYKIATRISK FORSKNING. Valget faldt på den medicinstuderende Louise Rasmussen, der selv har et længere forløb med en spiseforstyrrelse bag sig. Inddragelsen af patienterne i beslutningsarbejdet er lavet efter engelsk forbillede. Her har man i flere år haft patientrepræsentanter med i processen, når der er blevet truffet beslutninger, og det har været en stor succes.

34 32 Beatriz Ponce de León MERE FORSTÅELSE FOR KRIGSVETERANER FORSTÅELSEN FOR DANSKE VETERANERS PSYKISKE LIDELSER SKULLE GERNE BLIVE STØRRE, NÅR PSYKOLOG BEATRIZ PONCE DE LEÓN OM TRE ÅR ER FÆRDIG MED SIN PH.D.- AFHANDLING. HER UNDERSØGER HUN, HVOR MANGE AF DE TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER DIAGNOSTICERET MED PTSD, DER SAMTIDIG MÅ KÆMPE MED ANDRE PSYKISKE LIDELSER.

35 33

36 34 Mere forståelse for krigsveteraner JEG FØLER MIG langt mere tryg her end på mit værelse. Bygninger og store menneskemængder stresser mig. Det er mit overlevelsesinstinkt at søge væk. Jeg har altid været glad for naturen, men behovet for at være alene er blevet større. Sådan sagde den danske krigsveteran Hans Holm for nogle år siden til Jyllands-Posten i forbindelse med en artikelserie om hjemvendte danske soldater, der havde så svært ved at være en del af samfundet, at de var flyttet ud i de danske skove. Hans Holm havde opsagt sit værelse og havde i stedet slået sig ned i en skov på Nordsjælland sammen med sine to hunde. Der kunne han få lov til at være i fred og ro, og der var stilheden sådan, at livet var nogenlunde til at holde ud. Hans Holm er blot ét eksempel på en af de mange danske krigsveteraner, der har oplevet så store følger af arbejdet som udsendt soldat, at de efter deres hjemkomst ikke længere har været i stand til at leve et normalt liv. I sit tidligere arbejde som psykolog på Afdeling for Traume og Torturoverlevere (ATT) er Beatriz Ponce de León stødt på mange soldater, der som Hans Holm har det så dårligt efter en udsendelse, at deres hverdag og omgivelser er blevet stærkt påvirket af situationen. Krigsveteraner er en meget udsat gruppe. De oplever søvnforstyrrelser, mareridt, koncentrationsproblemer og en række andre følgevirkninger af deres krigsdeltagelse, som er meget belastende for dem i forhold til at kunne fungere i hverdagen. De har svært ved det I medierne kan man høre om veteraner og PTSD, men i de kommunale og sociale systemer har man ikke særlig meget konkret viden.

37 35 relationelle og svært ved at kontrollere deres følelser på en hensigtsmæssig måde. De er meget følsomme og oplever, at de bliver hurtigt vrede, irritable og så videre, og det går ud over forholdet til venner, familie og arbejde, fortæller Beatriz Ponce de León. Derfor ser man også, at de bliver isoleret på baggrund af deres oplevelser fra krigen. De er i høj grad isoleret af den belastning, de går rundt med, og har svært ved at begå sig i samfundet. Nogle af dem ender i kriminalitet, nogle ender i alkohol- eller stofmisbrug, og andre ender med at flytte ud i skoven, forklarer hun. Mange af krigsveteranerne bliver efter deres hjemkomst diagnosticeret med Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD), og det er netop arbejdet med veteranerne på ATT, der har inspireret Beatriz Ponce de León til den ph.d.-afhandling, som hun tog hul på i september måned I projektet, der har fået titlen Personlighedsprofil af Danske veteraner/soldater med PTSD en undersøgelse af komorbiditet med akse I og II forstyrrelser, vil hun undersøge, i hvor høj grad veteraner har andre psykiske lidelser ud over deres PTSD. Der kan være andre lidelser som depression, tvangslidelser, panikangst, alkohol- og stofmisbrug, og det komplicerer sygdomsbilledet FAKTA OM PROJEKTET Beatriz Ponce de León Cand.psych.aut., ph.d. studerende, Syddansk Universitet, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Personlighedsprofil af Danske veteraner/soldater med PTSD en undersøgelse af komorbiditet med akse I og II forstyrrelser Hovedvejleder Professor Ask Elklit ved Syddansk Universitet. Projektet er startet den 1. september 2014 og forventes at afsluttet den 1.september og behandlingen. Tidligere studier fra andre psykiske lidelser viser, at hvis man har depression og samtidig har for eksempel personlighedsforstyrrelser ved siden af, så er man mere resistent overfor den behandling, man modtager. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at vide noget om, hvilke andre alvorlige lidelser, der er til stede, når man skal behandle. Erfaringen viser også, at nogle af veteranerne lider af personlighedsforstyrrelser, og det vil Beatriz Ponce de León gerne forske videre

38 36 Mere forståelse for krigsveteraner i, for det er et område, man ikke tidligere har undersøgt i Danmark. Det er relevant at finde ud af, fordi det selvfølgelig er vigtigt at vide, hvorfor vi ser det billede. Har personlighedsforstyrrelsen været til stede inden udsendelsen, eller er det noget, der er kommet efter krigen? Overordnet er målet altså at sikre større viden om veteranerne og deres psykiske lidelser og dermed også en øget forståelse for deres situation. Ikke kun hos de nærmeste omgivelser, men i høj grad også hos de myndigheder, der skal hjælpe. Det første skridt i indsatsen er netop at opnå større viden om målgruppen. Både for at skabe forståelse, men også fordi det er grund- laget for at kunne udvikle mere effektive behandlingsmetoder. Og det er vigtigt. I medierne kan man høre om veteraner og PTSD, men i de kommunale og sociale systemer har man ikke særlig meget konkret viden. Man har hørt om det, men der er ikke tilstrækkelig viden om, hvilken betydning det har for den enkeltes tilstand og funktionsniveau. Det nytter for eksempel ikke noget at sætte en traumatiseret person, der er blevet ramt af skud, til at arbejde et sted med meget støj og mange høje lyde, siger Beatriz Ponce de León. I alt håber hun på at kunne indsamle materiale og svar fra 100 danske veteraner. Materialet indsamles fra ATT og OUH, mens selve forskningen laves med tilknytning til Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.

39 37 FORMÅL Det primære formål med projektet er at afdække, hvilke andre psykiatriske lidelser ud over PTSD der er tilstede hos danske veteraner. Dette omfatter en dybdegående undersøgelse af personlighedsforstyrrelser og personlighedspsykopatologi. Tilstedeværelse af flere lidelser på engang kan netop påvirke behandlingsforløbet og prognosen af tilstanden. UDFØRELSE MÅLGRUPPE Danske veteraner der henvises til den højt specialiserede funktion for veteraner i Region Syddanmark. Indsamling af data sker ved Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) og Odense Universitets Hospital (OUH). FORSKNINGSMETODE Undersøgelsesbatteriet består af vel validerede strukturerede interviewmetoder og selvrapporterings vurderingsinstrumenter til vurdering af akse I og II forstyrrelser. DATA INDSAMLING Den foregår ved ATT og OUH. Der indsamles/indhentes interviews- og testmateriale. Derudover sendes en supplerende spørgeskemapakke til veteraner der henvises til den højt specialiserede funktion for veteraner ved ATT. PERSPEKTIVER Krigsveteraner er en udsat gruppe med en øget risiko for at havne i en social deroute. Der er derfor behov for en større indsats for at hjælpe denne udsatte målgruppe. Det første skridt i denne indsats er at opnå en større viden om veteranernes psykiske problemer. Tilstedeværelse af flere psykiske lidelser kan påvirke forløbet, sværhedsgraden, og prognosen for kroniske stress lidelser. Større viden om sygdomsbillede og sygdomskompleksitet, vil kunne muliggøre tilrettelæggelse af en mere målrettet behandling og udvikling af mere effektive interventionsmetoder til bedre at kunne hjælpe danske veteraner.