Separering af gylle med kemisk fældning
|
|
- Birgitte Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark I forhold til gyllehåndtering uden separering kan der være øget ammoniakfordampning fra selve separatoren, afhængigt af hvordan det konkrete anlæg er opbygget. Ingen effekt på lugt fra stald. Reduceret lugt fra udbringning af væskefraktion med slæbeslanger sammenlignet med udbringning af usepareret gylle. Støv Ingen effekt. Drivhusgasser Energi Effekten på udledningen af drivhusgasser ved gylleseparering afhænger af, hvordan tørstoffraktionen lagres og anvendes efter separeringen. I forhold til gyllehåndtering uden separering vil der være øget el-forbrug til drift af separatoren svarende til 0,70-2,00 kwh pr. ton separeret gylle. Arbejdsmiljø Ingen effekt. Smitterisiko Ingen effekt. Dyrevelfærd Ingen effekt. Affald og spildevand Ingen effekt. Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Merinvestering De fældningsmidler, der tilsættes gyllen, vil være til stede i tørstoffraktionen efter separeringen. Der er risiko for tab af kvælstof ved ammoniakfordampning fra lagring af både væskefraktion og tørstoffraktion, hvis der ikke tages forholdsregler herfor. I forhold til gyllehåndtering uden separeringsanlæg er der øgede investeringer til selve separeringsanlægget på kr. Hertil kommer følgeomkostninger relateret til installationen og til faciliteter til opsamling og lagring af tørstoffraktionen på kr. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk
2 Driftsomkostninger Gylleseparering med kemisk fældning medfører øgede omkostninger til el og udskiftning af sliddele samt tid til start og opsyn med anlægget. Dette Teknologiblad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (teknisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til vilkår). Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2
3 Beskrivelse Forskellige kemiske midler kan binde mindre partikler i gyllen sammen til større klumper, som dermed nemmere kan skilles fra væsken ved en efterfølgende mekanisk separering. Ved at tilsætte kemiske midler, kan man skille en større del af tørstoffet fra gyllen og dermed opnå en mere effektiv separering sammenlignet med et anlæg alene baseret på mekanisk separering. De anvendte kemiske tilsætningsmidler kan opdeles i flokkuleringsmidler og koagulationsmidler. Flokkuleringsmidlet er normalt en syntetisk fremstillet polymer-forbindelse, hvoraf der findes mange forskellige produkter på markedet. Som eksempler på koagulationsmidler kan nævnes aluminiumsulfat, jernchlorid og jernsulfat, og disse midler anvendes normalt kun, hvor der er et ønske om at separere en høj andel af fosfor fra væsken. Man kan kombinere tilsætning af kemiske fældningsmidler med flere forskellige mekaniske separeringsmetoder som f.eks. skruepresse, dekantercentrifuge, båndfilter. I denne udredning tages udgangspunkt i den type gyllesepareringsanlæg med tilsætning af kemiske, som er mest udbredt i Danmark. Denne type anlæg har været markedsført til husdyrbrug i Danmark af firmaer som f.eks. Kemira Miljø og AL-2 Agro og fungerer efter følgende princip: Mekanisk findeling af større legemer i gylle Tilsætning af fældningsmiddel og flokkuleringsmiddel i blandekamre under omrøring Afvanding af tørstof på si-bånd Yderligere afvanding af tørstoffet i skruepresse. Separering med denne type anlæg opdeler gyllen i en tørstoffraktion og en væskefraktion. Der er mulighed for at tilpasse separeringseffektiviteten og tørstofindholdet i den faste fraktion ved bl.a. at justere på type og dosering af flokkuleringsmiddel samt ved at justere, hvor hårdt tørstoffraktionen skal afvandes i skruepressen. Væskefraktionen efter separeringen pumpes typisk til en overdækket lagertank eller gyllelagune. Tørstoffraktionen føres fra skruepressen til en container, vogn eller lagerhal med henblik på efterfølgende transport væk fra husdyrproduktionen. Separeringsanlæg baseret på kemisk fældning leveres både som fast installerede anlæg og som mobile anlæg, der kan anvendes til separering af gylle på flere ejendomme. Da gyllesepareringsanlægget ikke udgør en integreret del af staldsystemet, men derimod først separerer gyllen, efter denne er tømt ud af stalden, kan teknologien anvendes til både eksisterende og nye staldanlæg. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3
4 Figur 1. Principskitse af et separeringsanlæg baseret på kemisk fældning, KEMIRA 812P. Tilsigtet effekt For nogle husdyrbrugere er hovedmålet med gyllesepareringen at opkoncentrere kvælstof i tørstoffraktionen. Hvis denne tørstoffraktion ikke udbringes som gødning på bedriftens egne markarealer, kan husdyrbrugeren opnå en reduktion i kravet til udbringningsareal. Det skyldes, at mængden af kvælstof, der udbringes med væskefraktionen på bedriftens marker, er reduceret i forhold til udbringning af den useparerede gylle. Ved separering af svine- og minkgylle gælder desuden, at der kan udbringes mere kvælstof pr. hektar, når der gødskes med væskefraktion, end hvis der blev anvendt usepareret rågylle. For disse gylletyper er der mulighed for at øge mængden af kvælstof pr. dyreenhed op til 120 kg, hvis separeringen er tilstrækkelig effektiv. Dermed kan der udbringes op til 168 kg kvælstof pr. ha mod normalt 140 kg kvælstof pr. ha i usepareret gylle. For andre husdyrbrugere er det primære mål at opkoncentrere fosfor i tørstoffraktionen. Hvis denne tørstoffraktion ikke udbringes som gødning på bedriftens arealer, er gylleseparering et redskab til at reducere et fosforoverskud og eventuelt opnå fosforbalance i markdriften. I nogle særligt sårbare områder, møder husdyrbrugeren krav om fosforbalance fra kommunen ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget. Som positive sideeffekter ved gylleseparering kan husdyrbrugeren opnå besparelser på indkøb af handelsgødning og lettelser i forbindelse med håndtering (omrøring, pumpning og udbringning) af væskefraktionen sammenlignet med håndtering af gyllen. Gylleseparering kan også ses som et redskab til at udnytte energipotentialet i husdyrgødningen, idet man med tørstoffraktionen har et produkt, der er bedre egnet til biogasproduktion eller forbrænding end rågyllen. Der er dog næppe husdyrbrugere, der investerer i gyllesepareringsanlæg med energiproduktion som hovedmål. Miljøpåvirkning Separering af gylle med kemisk fældning giver i sig selv ingen miljømæssige fordele. Det afgørende for at opnå en positiv miljøpåvirkning (og for at undgå en negativ miljøpåvirkning) er derfor, hvordan væskeog tørstoffraktion lagres og anvendes efter separeringen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4
5 Væskefraktionen håndteres normalt på samme måde som usepareret gylle, idet den opbevares i lagertank eller gyllelagune og efterfølgende udbringes på mark. For tørstoffraktionen findes imidlertid en række forskellige anvendelsesmuligheder, hvoraf de mest udbredte er: Udbringning på mark som en fast gødning Omsætning i biogasanlæg og efterfølgende udbringning på mark som gødning Råvare til fremstilling af kompost og jordforbedringsmidler Tørring og pelletering til gødningsprodukt eller efterfølgende forbrænding Forbrænding. Der kan være relevant at kombinere flere af disse anvendelsesmuligheder. F.eks. kan omsætning af tørstoffet i et biogasanlæg og separering af den afgassede biomasse kombineres med tørring, pelletering og forbrænding. Den samlede påvirkning af miljøet, som gyllesepareringen giver anledning til, afhænger af, hvilken anvendelse eller kombinationer af anvendelsesmuligheder husdyrbrugeren vælger. Nitratudvaskning Der opnås ingen forbedret kvælstofudnyttelse ved udbringning af væske- og tørstoffraktion på marken hver for sig, sammenlignet med udbringning af usepareret gylle (Sørensen et al., 2003). Kvælstoffet i væskefraktionen udnyttes ganske vist bedre end i usepareret gylle, men udnyttelsen af kvælstoffet i tørstoffraktionen er tilsvarende lavere. Gylleseparering kan dog bidrage til at reducere nitratudvaskningen i områder, der afvander til sårbare vandmiljøer som f.eks. søer og fjorde og i særligt følsomme drikkevandsområder. Det forudsætter, at tørstoffraktionen ikke udbringes som gødning i samme område som væskefraktionen, men i stedet forarbejdes yderligere (f.eks. i biogasanlæg), anvendes til andre formål end markgødning (f.eks. til forbrænding) eller udbringes som gødning i mere robuste oplandsområder. Husdyrbrug, der separerer gylle og ikke anvender tørstoffraktionen som gødning på bedriftens arealer kan således bidrage til en reduceret nitratudvaskning herfra. Tabel 1. Andel af total-kvælstof i tørstoffraktion fra separering med kemisk fældning. Gylletype % Svin 27 (22-35) Mink 25 Kvæg 39 Kilder: Birkmose, 2009; Møller, 2003; Nissen, Fosfor Gylleseparering kan bidrage til at reducere et fosforoverskud i områder, der afvander til sårbare vandmiljøer som f.eks. søer og fjorde. Det forudsætter dog, at tørstoffraktionen ikke udbringes som gødning sammen med væskefraktionen, men i stedet forarbejdes yderligere (f.eks. i biogasanlæg), anvendes til andre formål end markgødning (f.eks. til forbrænding) eller udbringes som gødning i oplandsområder for vandmiljøer, der er mere robuste over tildeling af fosfor. Tabel 2. Andel af fosfor i tørstoffraktionen fra separering med kemisk fældning. Gylletype % Svin 55 (50 85) Mink 50 Kvæg 52 Kilder: Birkmose, 2009; Møller, 2003; Nissen, Ammoniakfordampning Der kan forekomme en vis ammoniakfordampning fra selve separeringsprocessen, men omfanget afhænger af, hvordan det konkrete anlæg er opbygget. F.eks. vil en effektiv overdækning af blandekar og båndfilter bidrage til at reducere ammoniakfordampningen. Der er ikke identificeret resultater fra undersøgelser, der dokumenterer størrelsen af ammoniakfordampningen fra denne type separeringsanlæg. Separeringen kan give anledning til øget ammoniakfordampning som følge af øget omrøring i fortank eller gyllekanal. På svinebedrifter vil fortanken ofte have en fast overdækning, og her vil det øgede ammoniaktab sandsynligvis være begrænset. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5
6 Generelt giver udbringning af væskefraktionen fra gylleseparering med slæbeslanger reduceret ammoniakfordampning, sammenlignet med udbringning af usepareret gylle. Det skyldes, at væskefraktionen indeholder mindre tørstof og derfor infiltrerer hurtigere i jorden. Drivhusgasudledning Gylleseparering med kemisk fældning kan påvirke udledningen af drivhusgasser. Effekten på udledningen af drivhusgasser ved gylleseparering afhænger i høj grad af, hvordan tørstoffraktionen lagres og anvendes efter separeringen. Hvis f.eks. tørstoffraktionen anvendes til biogasproduktion, opnås en reduktion i drivhusgasudledningen pga. substitution af fossile brændsler. Lugtgener Der kan forekomme lugt fra selve separeringsanlægget under driften, men der er ikke identificeret resultater fra undersøgelser, der dokumenterer størrelsen af denne lugtemission. Separeringsanlæggets bidrag til den samlede lugtemission fra staldanlægget vurderes dog til at være relativt lille. Separeringen kan give anledning til forøgede lugtgener som følge af øget omrøring i fortank eller gyllekanal. På svinebedrifter vil fortanken ofte have en fast overdækning, og her vil de forøgede lugtgener være begrænsede. Hvis der ikke etableres effektiv overdækning af tørstoffraktionen, kan der forekomme lugtgener herfra ved længere tids lagring. I forbindelse med udbringning af væskefraktionen på markerne med slæbeslanger forekommer reducerede lugtgener sammenlignet med udbringning af usepareret gylle. Det skyldes, at væskefraktionen indeholder mindre tørstof og derfor infiltrerer hurtigere i jorden. Energiforbrug Normalt ligger elforbruget til separeringsanlæg baseret på kemisk fældning mellem 0,7 og 2,0 kwh pr. ton separeret gylle (Birkmose, 2009; Nissen, 2009). En optimal separering forudsætter, at der tilføres separeringsanlægget en homogen og velomrørt gylle. Udover elforbruget til selve separatoren vil der derfor typisk være et øget elforbrug forbundet med omrøring af fortank eller gyllekanal. Størrelsen heraf afhænger bl.a. af fortankens eller gyllekanalens størrelse samt omrørerens type og omrøringshyppighed. Udenlandske erfaringer Separering af gylle med brug af kemisk fældning foregår kun i meget begrænset omfang i udlandet. Fordele og ulemper I det følgende beskrives en række fordele og ulemper for bedriften og miljøet omkring bedriften. Det forudsættes her, at tørstoffraktionen ikke anvendes som markgødning på bedriftens arealer. Fordele: Reduceret udbringningsareal for bedriften. Nemmere omrøring, pumpning, og udbringning af væskefraktion sammenlignet med usepareret gylle. Reducerede lugtgener fra udbringning af væskefraktion sammenlignet med usepareret gylle. Reduceret ammoniakfordampning fra udbringning af væskefraktion sammenlignet med usepareret gylle. For mink- og svinebedrifter giver separeringen mulighed for at regne med op til 120 kg kvælstof pr. dyreenhed og dermed øge udbringning af kvælstof op til 168 kg pr. hektar. Som følge heraf opnår disse bedrifter besparelser på indkøb af handelsgødning. I de fleste tilfælde vil gylleseparering med skruepresse ikke være tilstrækkelig effektiv til at kunne nå op på de maksimalt tilladte 120 kg kvælstof pr. dyreenhed. Ulemper: Risiko for ammoniakfordampning og tab af tørstof i forbindelse med lagring, hvis tørstoffraktionen ikke overdækkes effektivt. Risiko for øgede lugtgener som følge af separeringen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6
7 Ekstra omkostninger til investering og drift af separeringsanlægget. Ekstra omkostninger til borttransport og afsætning af tørstoffraktionen. Udbredelse af teknikken i Danmark Det anslås, at der i 2009 er mellem 30 og 40 anlæg i drift i Danmark til separering af gylle med kemisk fældning. Størsteparten af disse anlæg anvendes til separering af svinegylle, men separering med kemisk fældning foretages også på både minkgylle og kvæggylle. Teknikken er relativt kendt og afprøvet, og anvendes i stor udstrækning til separering af spildevand og slam fra industrien. I Danmark markedsføres separeringsanlæg med kemisk fældning bl.a. af AL-2 og af Ansager Aps. Driftsøkonomi Omkostninger forbundet med køb, etablering og drift Omkostningerne til investering og drift af separeringsanlægget varierer betydeligt afhængigt af hvilken gylletype, der er tale om, og af om der er tale om et mobilt eller stationært anlæg. Tabel 3. Omkostninger forbundet med separering af gylle med kemisk fældning. Parameter Enhed Mobilt anlæg Stationært anlæg Kapacitet, svine- og minkgylle Tons/time Kapacitet, kvæggylle Tons/time 7 7 Anlægsinvestering Kr Tillæg (rør, betonplads, el, mv.) Kr Afskrivningsperiode År Restværdi Kr Flokkuleringsmiddel Kr./ton 7,00-8,00 7,00-8,00 El-forbrug, svinegylle kwh/ton 0,70 0,70 El-forbrug, kvæggylle kwh/ton 2,00 2,00 Vedligeholdelse og sliddele Kr./ton 1,75 1,75 Pasning Timer/dag i drift 0,50 0,25 Kilder: Birkmose, 2009; Nissen, Nettoomkostninger ved gylleseparering med kemisk fældning I tabellen herunder er de årlige nettoomkostninger ved gylleseparering anført for en række besætningsstørrelser. Det er de samlede omkostninger, der er beregnet og ikke en pris pr. kg separeret N eller P. Årsagen til dette er, at den samlede mængde af næringsstoffer i gyllen er den samme efter separering, der er blot sket en opdeling. Denne opdeling gør det lettere at fordele næringsstofferne. Gylleseparering som sådan reducerer derved ikke det samlede antal kg N eller P direkte. Tabel 4. Årlige nettoomkostninger ved separering af svinegylle med kemisk fældning. DE Nettoomkostning (kr./år) kg N fiber / år kg P fiber / år Tabel 5. Årlige nettoomkostninger ved separering af kvæggylle med kemisk fældning. DE Nettoomkostning kr./år kg N fiber / år kg P fiber / år Som det fremgår af tallene, er det forholdsmæssigt dyrere at separere gyllen på mindre bedrifter. Årsagen er hovedsagelig, at det er samme anlægspris, der er anvendt på de forskellige bedriftsstørrelser. Dette skyldes, at anlæggene til gylleseparering alle har en så stor kapacitet, at de kan separere gyllen selv ved meget store bedrifter. Når der ikke er valgt et lille anlæg til de små bedrifter, skyldes det, at de mindre anlæg til gylleseparering ikke er driftsikre. Forudsætningerne for beregning af de årlige nettoomkostninger fremgår af baggrundsnotatet for driftsøkonomi ved separering af gylle med kemisk fældning. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 7
8 Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår. I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden. De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner i såvel geografisk som størrelsesmæssig henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene. Drift og indretning 1. Der skal etableres et gyllesepareringsanlæg med kemisk fældning. 2. Der skal indgås skriftlig aftale om afsætning af fiberfraktioner udskilt af husdyrgødningen uden for husdyrbruget. Aftalen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: - leverandørens og modtagers navn, adresse og CVR-nummer. - hvor mange kg kvælstof og hvor mange kg fosfor, som aftalen omfatter. 3. Der skal indgås skriftlig aftale med producenten om årligt serviceeftersyn af gyllesepareringsanlægget. 4. Vedligeholdelse af gyllesepareringsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Egenkontrol 5. Skriftlige aftaler om afsætning af fiberfraktioner, den skriftlige serviceaftale samt de årlige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vejledning til den kommunale sagsbehandler Såfremt der undtagelsesvist er tale om et mobilt gyllesepareringsanlæg, må kommunen fastsætte særlige vilkår herfor, der kan erstatte vilkår 1. Nogle af de øvrige vilkår vil også kunne være irrelevante, såfremt der anvendes et mobilt gyllesepareringsanlæg. Det følger af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, at der skal foreligge dokumentation for levering af fiberfraktioner i form af kvittering for overførsel med modtagerens underskrift, og at disse kvitteringer skal opbevares i mindst 5 år og forevises i forbindelse med kontrol. Det er derfor ikke nødvendigt at stille vilkår herom i miljøgodkendelsen. Det kunne overvejes, hvorvidt det vil være relevant at stille vilkår om, at der skal foretages årlige analyser af væskefraktionen - for så vidt angår kg N og kg P - og tørstoffraktionen for så vidt angår kg N og kg P - af et akkrediteret laboratorium, samt vilkår om, at disse analyser enten indsendes til kommunen eller er tilgængelige for tilsynsmyndighederne på husdyrbruget ved udførelse af tilsyn. Formålet hermed er, at ejeren af husdyrbruget/driftslederen herved vil kunne dokumentere indholdet af N og P i henholdsvis væske- og tørstoffraktionen. Gyllesepareringsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, jf. bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Nyetablerede anlæg skal anmeldes senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde CVR-nummer, navn og adresse på virksomheden, der ejer anlægget, oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet. Der er ikke krav om anvendelse af et særligt skema til anmeldelsen. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt gyllesepareringsanlæg er godkendelsespligtig efter listepunkt K 213. Anlæg for oplagring, omlastning, oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyr- Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 8
9 gødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, henvises der til følgende notat: 3DC9B92E5D75/0/Notat1Karakteristikafbranchen060926endelig.pdf Såfremt gyllesepareringsanlægget er en godkendelsespligtig aktivitet efter listepunkt K 213 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse herom samtidig med godkendelse af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler, jf. 2, stk. 5 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. I de tilfælde, hvor der sker en efterfølgende bearbejdning af fiberfraktioner, fordrer dette godkendelse fra den relevante Fødevareregion, som hører under Fødevarestyrelsen. Hjemmelsgrundlaget herfor er artikel 18 i biproduktforordningen (EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum). Se mere på Regler om opbevaring og overdækning af tørstoffraktioner (fast gødning) forefindes i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvorfor det generelt set ikke er nødvendigt med vilkår herom i en miljøgodkendelse, medmindre kommunen finder det relevant og nødvendigt at fastsætte skærpende vilkår i forhold til denne generelle regulering. Opbevaring af den flydende del af gyllen er undergivet den generelle regulering af flydende husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Idet separeret gylle har vanskeligt ved at danne naturligt flydelag, er det nødvendigt at anvende snittet halm eller lignende, såfremt landmanden vil etablere tæt overdækning af gyllebeholderen. Hvis der ikke etableres tæt overdækning, vil der være krav om fast overdækning af gyllebeholderen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 9
10 Litteratur Birkmose, T.S. (2009). Beregn økonomi og harmoni ved gylleseparering. Artikel publiceret på Artikel nr Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Brams, S. (2009). Personlig kommunikation med Thorkild Q Frandsen, AgroTech. Hansen M.N., Birkmose T.S., Mortensen B., Skaaning K. (2004). Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle - Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse, Grøn Viden Markbrug, nr Hansen M.N., Henriksen K., Sommer S.G. (2006) Observations of production and emission of greenhouse gases and ammonia during storage of solids separated from pig slurry: effects of covering, Atmos. Environ. 40, Hjorth M., Nielsen A.M., Nyord T., Hansen M.N., Nissen P., Sommer S.G. (2009). Nutrient value, odour emission and energy production of manure as influenced by anaerobic digestion and separation, Agron. Sustain. Dev. 29, Møller H.B., Lund I., Sommer S.G. (2000). Solid liquid separation of livestock slurry: Efficiency and cost, Bioresource Technol. 74, Møller H.B., Sommer S.G., Ahring B.K. (2002a). Separation efficiency and particle size composition in relation to manure type and storage conditions, Bioresource Technol. 85, Møller, H.B, Hansen, M.N. og Maahn, M. (2003). Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning. Grøn Viden. Markbrug nr Danmarks JordbrugsForskning. Møller H.B., Ahring B.K., Sommer S.G. (2004). Methane productivity of manure, straw and solid fractions of manure, Biomass Bioenerg. 26, Møller H.B., Hansen J.D., Sørensen C.A.G. (2007a) Nutrient recovery by solid-liquid separation and methane productivity of solids, Trans. ASABE 50, Nissen, P. (2009). Personlig kommunikation med Thorkild Q Frandsen, AgroTech. Sørensen, P. (2003). Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle. Grøn Viden. Markbrug nr Danmarks JordbrugsForskning. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 10
Separering af gylle med skruepresse
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé
Læs mereSeparering af gylle med dekantercentrifuge
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereErfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold
Læs mereOverdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereProgram. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereBygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator
Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereSeparation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereDemonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010
Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild
Læs mereFarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr
FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset
Læs mereGylleseparering med PCK separeringsanlæg
Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Gylleseparering med PCK separeringsanlæg af Jørgen Hinge, Miljøteknologi, AgroTech A/S Titel: Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Forfatter: Specialkonsulent
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereTeknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen
Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :
Læs mereBygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4
Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering
Erhverv, Maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering Indledning I forbindelse med fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for malkekvægbrug
Læs mereFormål med behandling af husdyrgødning
Formål med behandling af husdyrgødning Producere gødnings fraktioner med høj værdi til eksport ud af bedrift/amt/landsdel. - Separation. Øge udnyttelsen af kvælstof/reducere tab. - Separation/biogas. Reducere
Læs mereBygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305
Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtekyllinger - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR Frankrig - Evalor Dette anlæg blev etableret af en svineproducent (300 søer) for at afhjælpe en række problemer, bl.a. at erstatte propan til opvarmning af
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereGylleseparering Kemira Miljø A/S
FarmTest - Bygninger nr. 20-2005 Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende
Læs mereSådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud
Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud v/landsdækkende rådgiver Biogas & Separering Torben Ravn Pedersen Hvem skal spørges? Hvilke myndigheder skal involveres hvornår? Plantedirektoratet
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mere- en god kombination. gylleseparering
- en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination
Læs mereGilbjergvej 31 Dyreart Antal DE Småkalve, Jersey (2-6 mdr.) 70 11,7 Opdræt, Jersey (6-25 mdr.) ,4 I alt 102,1
Bilag 5: Vilkår i miljøgodkendelse af 17. december 2008 Vilkår Ejendomme, anlæg, drift og arealer, som hører under virksomheden, omfattes med nærværende afgørelse af vilkårene i virksomhedens miljøgodkendelse
Læs mereHøring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.
Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs merePelsdyrfarme - svar på udvalgte
Side 1 af 5 Pelsdyrfarme - svar på udvalgte spørgsmål Landbrug For pelsdyrfarme gælder særlige bestemmelser, der fastsætter regler for placering og godkendelse samt for indretning og drift af farmens stalde
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereStatusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereI det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.
J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Tillæg til 12 miljøgodkendelse til kvægproduktionen I/S Kokkenborg Hønborgvej Dronninglund
BRØNDERSLEV KOMMUNE Tillæg til 12 miljøgodkendelse til kvægproduktionen I/S Kokkenborg Hønborgvej 9 9330 Dronninglund Godkendelsesdato: 11. april 2016 REGISTRERINGSBLAD Titel: Tillæg til 12 miljøgodkendelse
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs mereLogbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse
Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereDato 1. juni 2017 Side 1 af 5
Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens
Læs mereVirkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion
Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad
Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 11. november 2008 Vedrørende notat om Perspektiver for energiudnyttelse af husdyrgødning I mail af 7/11 har Departementet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereTilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.
TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15
Læs mereI forbindelse med midvejsevalueringen af VMP III i 2008 er der nedsat en arbejdsgruppe med følgende
Notat Notat vedrørende fosforoverskud Erhverv J.nr. Ref. Den 5. november 2008 + tilføjelse i 2009 Baggrund I forbindelse med VMP III blev der fastsat en målsætning om at, at fosforoverskuddet skal være
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereHøring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TIL SLAGTEKALVEPRODUKTION PÅ BRARUPVEJ 16, 4840 NR. ALSLEV GULDBORGSUND KOMMUNE JULI 2013 SAGSNR.:13/28470 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resume, vurdering
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereOptimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning
Læs mereVi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereBIO t e c h n o l o g y a / s
BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereSynergi og innovation Grøn Vækst i 1:1
1 2 PIG CITY Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 3 PIG CITY fremtidens integrerede jordbrugs- og energianlæg PIG CITY Grøn Vækst i 1:1! - Synergi mellem svineproduktion og tomatgartneri, hvor næringsstoffer,
Læs mereTM Biogas-ERFA-møde
TM 23001 Biogas-ERFA-møde Formål: At udveksle erfaringer og blive opdateret på ny affald-til-jord bekendtgørelse inden for biogasområdet Målgruppe: Miljøsagsbehandlere i kommuner, der varetager tilsyn
Læs mereDirekte udbringning af dybstrøelse fra fjerkræbesætninger
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Fjerkræ (slagtekyllinger) Dato: 20.08.2011 Teknologitype: Udbringning - Direkte udbringning af dybstrøelse Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Direkte udbringning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereFinn Nielsen Karupvej Sæby. Miljøtilsyn med Ørhedevej 16, i henhold til miljøbeskyttelsesloven
Finn Nielsen Karupvej 89 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Miljøtilsyn med Ørhedevej 16,
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs merebaggrund for sagsbehandlingen
1 baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 kom et notat fra Naturstyrelsen VVM på slam. I 2012 kom et nyt notat fra Naturstyrelsen ingen VVM
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereSeparerer din gylle og få rigtig mange fordele
Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse
Læs mereVejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionelt hold af søer med pattegrise til fravænning (gyllebaserede staldsystemer)
Læs mereAnmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november
Læs mere