Gylleseparering Kemira Miljø A/S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gylleseparering Kemira Miljø A/S"

Transkript

1 FarmTest - Bygninger nr Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S

2 Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S Af Torben Ravn Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, NordVest Agro

3 Titel: Gylleseparering Kemira Miljø A/S Forfatter: Konsulent Torben Ravn Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, NordVest Agro Review: Specialkonsulent Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2005 Oplag: 125 stk. Rapporten koster 110 kr. + moms og forsendelse og kan bestilles via internet på adressen samt på telefon Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN: Gylleseparering Kemira Miljø A/S 3

4 Forord Denne FarmTest omhandler undersøgelser vedrørende gyllesepareringsanlægget hos gårdejer Svend Clausen, Østermøllevej 34, 7900 Nykøbing Mors. Projektet blev igangsat i samarbejde med Kemira Miljø A/S. Dansk Landbrugsrådgivning vil gerne takke Svend Clausen og Kemira Miljø A/S for samarbejdet. Du kan også følge med i lignende undersøgelser eller læse om mange andre FarmTest på Ivar Ravn Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Skejby, januar 2005 Gylleseparering Kemira Miljø A/S 4

5 Indhold Forord Sammendrag og vurderinger Baggrund og formål med undersøgelsen Anlægsbeskrivelse Tilsætningstoffer Resultater Opsamling af data Driftsresultater Vurdering af resultater Realiseret kapacitet Specifikt forbrug af hjælpestoffer Omkostninger til hjælpestoffer og energi Fordeling af mængder fra separation Analyser af fraktioner Fordeling af næringsstoffer/opkoncentrering af næringsstoffer Fordeling af næringsstoffer - kvælstof Fordeling af næringsstoffer - organisk kvælstof Fordeling af næringsstoffer - fosfor Konklusion på opkoncentrering af næringsstoffer Anlægsejers kommentarer og anbefalinger Kemira Miljø kommentarer og anbefalinger Bilag 1 Registrerede data for forsøget Bilag 2 Beskrivelse af tilsætningsstoffer...22 Bilag 3 Beskrivelse af tilsætningsstoffer...23 Gylleseparering Kemira Miljø A/S 5

6 1. Sammendrag og vurderinger Dansk Landbrugsrådgivning har i perioden fra den 1. oktober til den 15. december 2004 fulgt Kemira Miljø A/S anlæg til separering af gylle. Anlægget, der er en mobil enhed, har i afprøvningsperioden kørt hos Svend Clausen, Østermøllevej 34, 7900 Nykøbing Mors. Anlægget har i perioden behandlet 873 ton gylle med en gennemsnitlig kapacitet på 6,7 ton pr. time. Anlægget har været i drift i kortere og længere perioder af gangen afhængig af den gyllemængde, der har været til rådighed fra bedriften. Anlægget har i perioden haft følgende forbrug af hjælpestoffer: Periode Polymerforbrug, Vandforbrug, El-forbrug, kg pr. ton gylle m 3 pr. ton gylle kwh pr. ton gylle 1/10 1/11 0,48 0,05 1,78 1/11 15/12 0,28 0,05 1,87 Anlægget har i perioden haft følgende forbrug: Periode Polymer forbrug Vandforbrug El Variabel omkostning kr. pr. ton gylle kr. pr. ton gylle kr. pr. ton gylle kr. pr. ton 1/10 1/11 11,59 0,18 0,89 12,67 1/11 15/12 6,83 0,18 0,93 7,94 Opstart og drift af anlægget har ikke givet anledning til betjeningsmæssige eller tekniske problemer. Anlægsejer påpeger, at: Ved igangsætning og drift af anlægget har der været en god support fra Kemira Miljø A/S. Anlæggets teknik er simpel og overskuelig og kan ved daglig drift sammenlignes med øvrig teknik, der findes på en landbrugsejendom. Tidsforbrug ved anlægget har været ca. ½ time ved opstart samt lidt tid til overvågning og borttransport af fiber. Anlægsproducenten påpeger, at: FarmTesten viser, at vores forventninger til anlægget nu holder. Vores primære indsatsområde på anlægget vil være at øge kapaciteten. Vi forventer at kunne øge den til 8 til 12 m 3 pr. time med enkle midler. Ud fra de foretagne analyser af gylle og fraktioner samt måling af tilledte og fraførte mængder, vurderer Dansk Landbrugsrådgivning, at anlægget i perioden har levet op til definitionen af et lavteknologisk anlæg jvf. Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 6

7 2. Baggrund og formål med undersøgelsen Dansk Landbrugsrådgivning har i perioden fra den 1. oktober til den 15. december 2004 fulgt Kemira Miljø A/S anlæg til separering af gylle. Anlægget, der er en mobil enhed, har i afprøvningsperioden kørt hos Svend Clausen, Østermøllevej 34, 7900 Nykøbing Mors. Formålet med undersøgelsen har været: At indsamle og formidle driftsdata og -erfaringer for anlægget gennem en given driftsperiode. At sammenholde disse data med de anlægsspecifikationer, der er opstillet af Kemira Miljø A/S. At vurdere, om anlægget lever op til betegnelsen lavteknologisk separingsanlæg. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 7

8 3. Anlægsbeskrivelse Anlægget er opbygget i en lastbils kølekærre for at være mobilt, så det kan bruges flere steder. Kølekærren er ud- og indvendig beklædt med glasfiber for at lette rengøringen. Der er i det hele taget tænkt over, at anlægget skal være rengøringsvenligt og er som standard udstyret med højtryksrenser. Figur 1. Kemira Miljø A/S' mobile anlæg til gylleseparation. Sikring mod spild og lækage af gylle sker ved, at anlægget er udstyret med flowvagt flere steder og ved overløbssikring af kar. Sker der en opstuvning af materiale eller en lækage ved anlægget, sker der automatisk en nedlukning af anlægget, og der sendes en alarm over mobiltelefon til driftspersonalet. Yderligere står anlægget på en betonplads med afløb til fortank, så eventuelt spild opsamles. Kar og bånd er udført i plastik og rustfrie materialer, og anlægget er forsynet med højtryksanlæg til rengøring. Anlægget kræver 380 volt elforsyning og en tomme vandtilslutning. Derudover kræves det, at der er en container eller lignende til opsamling af fiber samt en tank til reject. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 8

9 Figur 2. Diagram af Kemira miljøanlægget. Anlægget er PLC-overvåget, så anlægget vil standse, hvis der opstår ophobning, eller der ikke er tilførsel af gylle eller hjælpestoffer. Rågyllen tages fra ejendommens fortank og køres gennem en snitterpumpe (figur 3), der findeler eventuelle større partikler i gyllen. Figur 3. Snitterpumpe ved gylleindløb. Herefter pumpes gyllen ind i anlæggets blandekamre, som er under omrøring. I disse kamre bliver gyllen tilsat polymer og eventuelle fældningsmiddel. Polymeren opløses i Gylleseparering Kemira Miljø A/S 9

10 vand, inden den tilsættes gyllen. Efter tilsætning af polymer flokulerer de faste partikler i gyllen sammen til små to til otte millimeter store klumper. Efter fældningen ledes tørstoffet op på et filterbånd, hvor væsken ledes væk gennem båndet. Figur 4. Filterbånd til fraseparering af fiber. Tørstoffet ledes fra båndet og ned i en stempelpresser, der føder en nyudviklet skruepresse, hvor der frasepareres yderligere væske. Den afvandede fiber komprimeres og presses gennem en slange til en container. Figur 5. Skrue- og stempelpresse. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 10

11 Figur 6. Mobilt separationsanlæg og container til fiberfraktion. Væskefraktionen fra filterbånd og presseren ledes til ejendommens gyllebeholder. Alle funktioner i anlægget foregår langsomt, og der er et meget lavt støjniveau fra anlægget. 3.1 Tilsætningsstoffer For at separere gyllen blev denne tilsat polymer og fældningsmiddel. Før polymeren kan tilsættes gyllen, bliver den opløst i vand. Den tilsatte polymer var Optifloc C Det anvendte fældningsmiddel var Pix 115. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 11

12 4. Resultater 4.1 Opsamling af data Følgende parametre er registreret: Driftstimer. Mængder af behandlet biomasse. Mængde af de forskellige produkter fra separeringen. Totalt elforbrug. Mængder af forbrugsstoffer. Indhold af næringsstoffer i biomasse og fraktioner. Aflæsning af driftsdata er foretaget af Svend Clausen og Torben Ravn Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning. Prøver til analyser for næringsstofindhold er udtaget af Preben Nissen, Kemira Miljø A/S og Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning. Prøverne er efterfølgende analyseret af OK Laboratorium for Jordbrug. 4.2 Driftsresultater Af bilag 1 fremgår de registrerede data for ovennævnte parametre, og ud fra disse parametre er følgende beregnet: Realiseret kapacitet. Specifikt forbrug af hjælpestoffer. Fordeling af mængder af fraktioner fra separation. Massebalance. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 12

13 5. Vurdering af resultater 5.1 Realiseret kapacitet Anlægget har i perioden behandlet 873 ton gylle med en gennemsnitlig kapacitet i perioden på 6,70 ton pr. time. Anlæggets kapacitet har varieret en til to ton pr. time afhængig af type af husdyrgødning. Anlæggets kapacitet er af producenten opgivet til seks til ti ton pr. time, og den specifikke kapacitet i perioden har været inden for dette interval. FarmTesten har vist, at separationsanlægget har haft en kapacitet på 6,7 ton pr. time. 5.2 Specifikt forbrug af hjælpestoffer Der er i hele testperioden brugt polymer af typen Optifloc C-2364 (for beskrivelse, se bilag 2). Efter nogen tids drift viste det sig, at den monterede fødepumpe til polymer var for lille, og den 1. november 2004 blev denne udskiftet til en større pumpe, hvilket kom til udtryk i et noget lavere polymerforbrug. Der blev kun i en kort periode tilsat jernsulfat (Pix 115, for beskrivelse, se bilag 3) som fældningsmiddel, idet det viste sig, at flokuleringen kunne foregå tilfredsstillende uden tilsætning. Forbruget af jernsulfat er derfor ikke medtaget i denne opgørelse. Forbrug af hjælpestoffer. Periode Polymerforbrug, Vandforbrug, Elforbrug, kg pr. ton gylle m 3 pr. ton gylle kwh pr. ton gylle 1/10 1/11 0,48 0,05 1,78 1/11 15/12 0,28 0,05 1,87 Til opløsning af polymeren er der blevet tilsat 50 liter vand pr. ton gylle. Elforbruget til anlægget har været på 1,7 til 1,9 kwh pr. ton gylle. Kemira Miljø A/S har i anlægsspecifikationerne beskrevet, at når anlægget producerer produkter, der lever op til definitionen af lavteknologisk separation, skal der anvendes ca. 0,5 kg fældningsmiddel (jern) og 0,2-0,3 kg polymer. I testperioden har polymerforbruget svinget fra 0,28 til 0,48 kg pr. ton gylle, og der har kun i en meget begrænset periode været brugt fældningsmiddel. 5.3 Omkostninger til hjælpestoffer og energi Med det skitserede forbrug af hjælpestoffer og energi kan der med udgangspunkt i en strømpris på 0,5 kr. pr. kwh, 3,5 kr. pr. m 3 vand og 24 kr. pr. kg polymer beregnes følgende behandlingspriser. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 13

14 Variable omkostninger ved gylleseparation. Periode Polymerforbrug, Vandforbrug, Elforbrug, Variabel omkostning, kr. pr. ton gylle kr. pr. ton gylle kr. pr. ton gylle kr. pr. ton 1/10 1/11 11,59 0,18 0,89 12,67 1/11 15/12 6,83 0,18 0,93 7,94 Omkostningerne til hjælpestoffer har varieret fra 7,94 til 12,67 kr. pr. ton gylle. Til vurdering af den totale omkostning til gylleseparation skal der også medtages omkostninger til forrentning og afskrivning af anlægget samt eventuelle anlægsinvesteringer. Ud fra målinger i undersøgelsen kan det beregnes, at de variable omkostninger til Kemia Miljø A/S Separation har varieret fra 7,94 til 12,67 kr. pr. ton gylle. 5.4 Fordeling af mængder fra separation Ud af de 873 ton gylle og 44,5 ton vand blev der i perioden produceret 82,3 ton fiber og 764 ton reject. Mængden af fiber har i testperioden udgjort mellem 9 til 13 % af gyllemængden. I forbindelse med målinger over tilført gylle og producerede mængder separationsprodukter har der været nogen usikkerhed omkring målinger. Kun 92 % af det registrerede input er registreret som output. Det skyldes formodentlig unøjagtigheder ved flowmålere og vejninger af fiber. Fordeling af forarbejdet husdyrgødning. Rågylle Reject Fiber Total mængde, ton 873* ,3 Mængde fordeling, % ,5 9 *) derudover er anvendt 44,5 m 3 vand. Undersøgelsen har vist, at 9 % af den behandlede gylle frasepareres i fiberfraktionen. 5.5 Analyser af fraktioner I testperioden er der udtaget prøver af rågylle og separationsprodukter fire gange. Analyserne er straks efter udtagning bragt til analyse hos OK Laboratorium for Jordbrug. I følgende figurer kan fraktionernes sammensætning ses. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 14

15 Rågylle 6 5 kg pr. ton og tørstofprocent Tørstof % Total N NH4-N P K Figur 6. Rågyllens indhold af næringsstoffer. Sammensætning fiberfraktion kg pr. ton og tørstofprocent Tørstof % Total N NH4-N P K Figur 7. Fiberfraktionenes indhold af næringsstoffer. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 15

16 Reject 4 3,5 3 kg pr. ton og tørstofprocent 2,5 2 1, ,5 0 Figur 8. Tørstof % Total N NH4-N P K Rejectvæskens indhold af næringsstoffer. Der har været nogen variation i gyllen samt fraktionernes indhold af næringsstoffer fra gang til gang. Dette skyldes især, at gyllens sammensætning har varieret alt afhængig af, hvilket staldafsnit der blev behandlet gylle fra på den pågældende prøvedato. 5.6 Fordeling af næringsstoffer/opkoncentrering af næringsstoffer I bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. (Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002) 9, er opstillet betingelser for, hvornår et gyllesepareringsanlæg defineres som lavteknologisk. Ved et lavteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor: 1. De næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere end 20 pct. af gyllens kvælstof og mere end 60 pct. af gyllens fosfor. 2. Disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration, mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst 1,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Under FarmTesten er der udtaget flere sæt analyser af de forskellige fraktioner for data, se bilag 2. Strømmen af væsker ind og ud af anlægget er målt med flowmålere, ligesom den fraseparerede fiber er blevet vejet over en brovægt. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 16

17 Disse enkelte analyser kan ikke danne grundlag for en egentlig massebalance, da der i forløbet er brugt gylle fra både sostalde og smågrisestalde, hvilket giver usikkerhed vedrørende indholdet af næringsstoffer i indgangsgyllen. Ligeledes vil der skulle udtages et større antal analyser af rejectet for at lave en egentlig massebalance. Dette ligger uden for rammen af denne undersøgelse. Det er forsøgt at få en indikation af, om anlægget lever op til Landbrugsloven. Nedenstående massebalance er lavet med udgangspunkt i et gennemsnit af de foretagne analyser Fordeling af næringsstoffer - kvælstof Størstedelen af gyllens kvælstof genfindes i rejectfraktionen, og nedenstående beregninger viser, at ca. 28,5 % af kvælstoffet findes i fiberfraktionen. Massebalance kvælstof. Massebalance Kg N pr. ton Mængde ton Total N kg N regnskab % Rågylle 3,8 873, ,9 100,0 Reject 2,9 764, ,6 66,4 Fiber 11,6 82,3 951,4 28,5 Anlægget har frasepareret 28,5 % af gyllens kvælstof i fiberfraktionen Fordeling af næringsstoffer - organisk kvælstof Massebalance organisk kvælstof Massebalance Kg N pr. ton Mængde ton Total N kg N regnskab % Rågylle 1,3 873, ,4 100,0 Reject 0,4 764,0 305,6 26,5 Fiber 8,1 82,3 663,3 57,6 Af ovenstående tabel ses det, at langt størsteparten af gyllens organiske kvælstof frasepareres i fiberfraktionen Fordeling af næringsstoffer - fosfor Masse balance fosfor. Massebalance Kg P pr. ton Mængde ton Total P kg P regnskab % Rågylle 0,9 873,0 785,7 100,0 Reject 0,3 764,0 191,0 24,3 Fiber 7,0 82,3 576,1 73,3 Anlægget har frasepareret > 70 % af gyllens fosfor i fiberfraktionen. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 17

18 5.6.4 Konklusion på opkoncentrering af næringsstoffer Kun detaljerede analyser kan danne grundlag for en egentlig massebalance, og dette ligger uden for rammerne af undersøgelsen. Ved beregning ud fra de foreliggende data viser det sig, at anlægget fraseparerer væsentligt mere kvælstof end de 20 %, der beskrives i bekendtgørelsen for lavteknologiske separationsanlæg. Vedrørende fosfor er der frasepareret > 70 %, og bekendtgørelsen beskriver, at der minimum skal frasepareres 60 % af gyllens fosfor. Anlægget har i perioden levet op til bekendtgørelsens krav til lavteknologisk separation. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 18

19 6. Anlægsejers kommentarer og anbefalinger I forbindelse med opstart af anlægget var der enkelte driftsmæssige problemer, og der har været en god support fra Kemira Miljø A/S. Anlæggets teknik er simpel og overskuelig og kan ved daglig drift sammenlignes med øvrig teknik, der findes på en landbrugsejendom. Tidsforbrug ved anlægget har været ca. en halv time ved opstart samt tid til overvågning og borttransport af fiber. Anlægget har i testperioden ikke været flyttet, og tidsforbrug ved dette er derfor ikke kendt. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 19

20 7. Kemira Miljø kommentarer og anbefalinger Der har været tilfredshed med anlæggets drift i perioden. Der har været enkelte driftsmæssige problemer, som blev rettet i testperioden. Pumpen til polymeropblanding blev skiftet. Da pumpen til polymeropblanding blev skiftet til en støre, faldt polymerforbruget til det forventede. Testen viste også, at det er meget vigtigt, at rågyllen er under omrøring, da variationen i rågyllen ellers bliver for stor med ustabilt forbrug af tilsætningsstoffer til følge. Tidsforbruget på ca. ½ time pr. opstart er som forventet. Der har været enkelte driftsforstyrrelser, som er rettet, og en tragt skal forstørres for at undgå tilstopning. Snittepumpen bliver nu efter afprøvningsperioden monteret inde i containeren. FarmTesten viser, at vores forventninger til anlægget nu holder. Vores primære indsatsområde på anlægget vil være at øge kapaciteten. Vi forventer, at kunne øge den til 8-12 m 3 pr. time med enkle midler. Gylleseparering Kemira Miljø A/S 20

21 Bilag 1. Registrerede data for forsøget Dataopsamling Dato Flowmåler Flowmåler El, Vandur, Polymer, Fiber, Timegylle ind, m 3 reject, m 3 kwh m 3 kg kg tæller ,2 2, ,6 7,63 56, ,0 95, ,0 153, , ,8 202, , ,8 249, , ,5 289, , ,2 311, ,5 Gylleseparering Kemira Miljø A/S 21

22 Bilag 2. Beskrivelse af tilsætningsstoffer Gylleseparering Kemira Miljø A/S 22

23 Bilag 3. Beskrivelse af tilsætningsstoffer Gylleseparering Kemira Miljø A/S 23

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin

Læs mere

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning

Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Optimér dit el- og vandforbrug ved malkning Konsulent Jørgen Pedersen Landscentret, Byggeri og Teknik FarmTest af AMS og andre typer FarmTest i 2003 AMS fire fabrikater: SAC Galaxy Lely Astronaut DeLaval

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Agrometer gylleseparation. Flere muligheder i din produktion

Agrometer gylleseparation. Flere muligheder i din produktion Agrometer gylleseparation Flere muligheder i din produktion Et separationsanlæg i din dyreproduktion giver flere muligheder og fordele Den mekaniske AGM skruepresse fra Agrometer er dokumenteret én af

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud

Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud v/landsdækkende rådgiver Biogas & Separering Torben Ravn Pedersen Hvem skal spørges? Hvilke myndigheder skal involveres hvornår? Plantedirektoratet

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Separering af gylle med dekantercentrifuge

Separering af gylle med dekantercentrifuge Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge

Læs mere

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug DECENTRAL, MOBIL SEPARATION Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug Publiceret af Forside Bagside Forfattere Decentral, mobil separation Teknologi,

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Transport/udbringning og logistik

Transport/udbringning og logistik Transport/udbringning og logistik Claus G. Sørensen Danmarks JordbrugsForskning afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm Workshop 23. November 2006 Introduktion Vurdering af miljøteknologi (separation)

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Separering af gylle med skruepresse

Separering af gylle med skruepresse Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Formål med behandling af husdyrgødning

Formål med behandling af husdyrgødning Formål med behandling af husdyrgødning Producere gødnings fraktioner med høj værdi til eksport ud af bedrift/amt/landsdel. - Separation. Øge udnyttelsen af kvælstof/reducere tab. - Separation/biogas. Reducere

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Prøveudtagning fra silotanke

Prøveudtagning fra silotanke Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Slussi 14 DK-8620 Kjellerup. Tel. +45 86 88 28 11. skanroll@skanroll.dk www.skanroll.dk. Bio Cleaner BC 17-2500

Slussi 14 DK-8620 Kjellerup. Tel. +45 86 88 28 11. skanroll@skanroll.dk www.skanroll.dk. Bio Cleaner BC 17-2500 Bio Cleaner BC 17-2500 Beskrivelse af sorteringsanlæg:... 3 FRASORTERING VED HAVE PARK AFFALD:... 4 FRASORTERING VED TUNGT AFFALD:... 4 Anlægsspecifikationer:... 5 OVERORDNET DATA FOR HELE ANLÆGGET:...

Læs mere

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter Gylleseparering - teknologier og koncepter Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl Hvordan separerer man gylle? Filtrering/sibånd Sedimentation Fældning Skruepresse Centrifugering Inddampning NH 3

Læs mere

Bygninger nr. 10 2005. FarmTest. Stålrammer eller trægitterspær

Bygninger nr. 10 2005. FarmTest. Stålrammer eller trægitterspær Bygninger nr. 10 2005 FarmTest Stålrammer eller trægitterspær Stålrammer eller trægitterspær Af Henrik Frederiksen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: Stålrammer eller trægitterspær

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg.

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Til Silkeborg Kommune Att Anders Aahave Viborg 7. juni 2016 Direkte tlf. 8728 2532 Mobil 2999 5719 Mail hep@lmo.dk Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Den 21. november 2012 blev der meddelt miljøgodkendelse.

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg DAN FUGT RO vandbehandling DAN FUGT kompakt RO anlæg Fra 50 til 200 l/h Alle anlæg er med PLC styring og overvågning af sikkerhedsfunktioner. Alle anlæg er opbygget med rustfri tryktank, ( lukket system

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

PROGRAM. Driftsøkonomi på kvægbedrifter. - for fagrådgivere

PROGRAM. Driftsøkonomi på kvægbedrifter. - for fagrådgivere PROGRAM Driftsøkonomi på kvægbedrifter - for fagrådgivere Tid og sted 1. del: 15. 17. august 2005, Aarslev Kro, Århus 2. del 5. 7. september 2005, Aarslev Kro, Århus Opsamlingsdag: 3. oktober 2005, Landscentret,

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Test og demonstration af Proxy Composting

Test og demonstration af Proxy Composting Test og demonstration af Proxy Composting kompostering af gylle i overdækket lagertank * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2005 J. nr. 8-52-6-2-6-04 Regionplantillæg nr. 19 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

FarmTest nr El- og vandforbrug. ved malkning med AMS KVÆG

FarmTest nr El- og vandforbrug. ved malkning med AMS KVÆG FarmTest nr. 61 2009 El- og vandforbrug ved malkning med AMS KVÆG El- og vandforbrug ved malkning med AMS Indhold Forord... 3 Sammendrag og konklusion... 3 Målingerne... 4 Elforbrug... 4 Vandforbrug...

Læs mere