Bygninger nr FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305"

Transkript

1 Bygninger nr FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

2 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise Nielsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave august 2009 Oplag: 50 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN

3 Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Af Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest.

4 INDHOLD 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION BAGGRUND OG FORMÅL Hvorfor separere gylle? Formål med FarmTesten FARMTESTENS GENNEMFØRELSE Testlokalitet Anlægsbeskrivelse Dataopsamling RESULTATER Behandlet mængde gylle og anlæggets kapacitet Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle og fraktioner Fordeling af tørstof- og næringsstoffer efter separationen Forbrug af el og hjælpestoffer Støj Vurdering af anlæggets drift DISKUSSION OG ANBEFALINGER Usikkerhed på resultaterne Forbedring af separationseffektiviteten ved polymertilsætning Forbrænding af tørstoffraktionen Anvendelse af tørstoffraktionen til biogasproduktion BILAG Bilag 1. Analyseresultater Bilag 2. Oversigt over dataindsamling metoder og perioder Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

5 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION Dansk Landbrugsrådgivning har i samarbejde med AgroTech gennemført en FarmTest af GEA Westfalias separeringsanlæg UCD 305 til separering af svinegylle. FarmTesten er gennemført fra den 1. december 2008 til den 2. februar Det er et fast installeret anlæg, som under testen har kørt uden brug af tilsætningsmidler. I løbet af testen er behandlet m 3 gylle med en kapacitet på 5 7 m 3 pr. time. Anlægget har i testperioden kørt stabilt og uden tekniske problemer, bortset fra skumdannelse i væskefraktionen efter separering. Tabel 1. Fordeling af rågylle ns n ærin gsstoffe r (vægtprocen t). Væskefraktion Fiberfraktion Kvælstof, total 78,8 21,2 Ammonium-kvælstof 85,4 14,6 Fosfor 33,8 66,2 På baggrund af disse resultater konkluderes, at anlægget lever op til kravene for lavteknologiske anlæg. Tabel 2. Fordeling af rågylle ns mængde og tørstof på væske - og fiberfraktion. Parameter Væskefraktion Fiberfraktion Mængdefordeling (vægt %) 89,0 11,0 Tørstof (%) 39,1 60,9 Tabel 3. Forbru g af h jælpestoffer og energi. Indløbshastighed El-forbrug (kwh pr. m 3 gylle separeret) Omkostning til el (Kr. pr. m 3 gylle separeret) 5 m 3 pr. time 2,45 1,22 7 m 3 pr. time 1,86 0,93 Under testen er separatorens el-forbrug målt og de variable omkostninger er beregnet. Udover separatorens eget el-forbrug er der en omkostning til rapsolie for at dæmpe skumdannelse i væskefraktionen efter separeringen (0,40 kr. pr. m 3 behandlet gylle) samt omkostning til omrøring af fortank. Under driften er målt et støjniveau på db i rummet, hvor separatoren er placeret. Støjniveauet udenfor i en afstand på 1 meter fra bygningen er målt til db. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

6 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Hvorfor separere gylle? Gylleseparering er et redskab til forbedret styring og udnyttelse af næringsstofferne og energipotentialet i husdyrgødning. Ved separeringen tilstræbes typisk en væskefraktion med et lavt indhold af fosfor og organisk bundet kvælstof. Anvendelse af væskefraktionen som markgødning giver en mindre fosfortildeling og en forbedret kvælstofudnyttelse i forhold til anvendelse af rågylle som gødning. Dette er især en fordel i områder, der afvander til sårbare vandmiljøer (søer, fjorde) og i særligt følsomme drikkevandsområder (nitrat). Den positive miljøeffekt for vandmiljøet forudsætter, at de faste fraktioner (koncentraterne) fra gyllesepareringen forarbejdes yderligere (f.eks. i biogasanlæg), anvendes til andre formål end markgødning (f.eks. til forbrænding) eller udbringes som gødning i områder, der er mere robuste over for tildeling af organisk kvælstof og fosfor. For husdyrbrugeren kan gylleseparering konkret anvendes til at opnå en reduktion i harmoniarealet under forudsætning af, at de faste fraktioner afsættes uden for bedriften. Desuden er gylleseparering et redskab til at leve op til et eventuelt krav fra kommunen om f.eks. fosforbalance i markdriften ved ansøgning om miljøgodkendelse. 2.2 Formål med FarmTesten Formålet med FarmTesten var at indsamle og formidle driftsdata og -erfaringer for anlægget under normal drift og dermed vurdere: Hvor stor en del af rågyllens næringsstoffer og tørstof anlægget kan separere fra i fiberfraktionen. Driftsomkostningerne pr. ton separeret svinegylle. I forlængelse heraf skulle gives en vurdering af, om GEA Westfalia UCD 305 forventes at leve op til kravene for de såkaldte lavteknologiske anlæg. Ved et lavteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor: 1. De næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen indeholder mere end 20 % af gyllens kvælstof og mere end 60 % af gyllens fosfor. 2. Disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration, mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst 1,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Kilde: Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. (BEK nr af 23/11/2006). Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

7 3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE 3.1 Testlokalitet FarmTesten er gennemført hos landmand Ole Haahr, Rude Havvej 55, 8300 Odder. Der er tale om en bedrift med 800 søer og produktion af smågrise til 30 kg. Westfalia separatoren er installeret i sommeren 2008 og kørt ind i løbet af efteråret Farm- Testen er gennemført fra 1. december 2008 til 2. februar Der er i denne periode behandlet m 3 gylle. 3.2 Anlægsbeskrivelse Der er tale om en dekantercentrifuge, som under testen har fungeret rent mekanisk og uden brug af kemiske tilsætningsmidler til separeringsprocessen. Det undersøgte anlæg er en fast installation i en selvstændig bygning ved siden af stalden, men anlægget kan også leveres som en mobil enhed. Figur 1. Bygnin g hvor separator er in stallere t og fortan k h vorfra rågyllen suge s til se par atore n. Rågyllen suges fra fortanken (ca. 1,5 meter over bunden) gennem en macerator, der findeler eventuelle større partikler. Derefter føres rågyllen til dekantercentrifugen, som roterer med høj hastighed. Herved slynges de faste partikler med højere vægtfylde end vand ud i yderkanten af centrifugen. Væsken vil samle sig i midten af centrifugen og kan drænes væk herfra. Tørstoffet fra dekantercentrifugen føres ved hjælp af en snegl ud på en betonplads ved siden af bygningen. Væskefraktionen ledes til en opsamlingsbrønd, hvorfra den med dykpumpe føres til overdækket lagertank (5.500 m 3 ). Der kan forekomme skumdannelse i væskefraktionen efter separeringen. For at dæmpe skumdannelse tilføres væskefraktionen små mængder rapsolie ved hjælp af en drypslange umiddelbart efter separeringen. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

8 Figur 2. Fiberfraktionen føre s via sne gl til beton plads. Separatoren skal startes manuelt, hvilket normalt tager mindre end 10 minutter. I forbindelse med hver opstart anbefales det at smøre separatoren. Dette gøres gennem to smørenipler, men automatisk smøresystem kan tilkøbes. Desuden skal der bruges tid til opstakning og overdækning af fiberfraktionen, hvis denne lagres på betonplads. Man kan alternativt føre fiberfraktionen direkte til lagring i en lukket container. Separatoren indstilles typisk til at stoppe automatisk efter et bestemt antal driftstimer, eller når der er separeret en bestemt mængde gylle. Efter endt separering skylles dekantercentrifugen automatisk igennem med vand for at rense fiberrester ud. Der er typisk ikke noget arbejdstidsforbrug forbundet med nedlukning. I figur 3 herunder er vist en oversigt over separationsprocessen. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

9 Stald Rågylle Fortank Rågylle Macerator Homogen rågylle centrifuge Opsamlingsbrønd Væske (væske) Dekanter- Tørstof Betonplads sedimentations Væske (væske) Lagertank sedimentations Figur 3. Prin cipskitse af gylleseparerin gsproce ssen. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

10 3.3 Dataopsamling I løbet af FarmTesten er målt følgende parametre: Mængde af behandlet gylle. Mængde produceret tørstoffraktion. Koncentration af næringsstoffer og tørstof i rågylle, væske-, og tørstoffraktion. Elforbrug til drift af separatoren. Forbrug af rapsolie til skumdæmpning. Støjniveau under anlæggets drift. Målemetoder kan ses i bilag 2. På baggrund af de registrerede data er der foretaget følgende beregninger: Mængde af produceret væskefraktion. Separationseffektivitet: Andel af rågyllens næringsstoffer i tørstoffraktion. Variable omkostninger ved gylleseparering med GEA Westfalia UCD 305. Alle prøver er udtaget og sendt til Eurofins Steins analyselaboratorium af Thorkild Q. Frandsen, AgroTech. Aflæsning af flowmåler og støjmåling er ligeledes foretaget af Thorkild Q. Frandsen. Vejning af tørstoffraktionen og registrering af rapsolieforbrug er foretaget af landmand Ole Haahr. El-måling er foretaget af Peter Hansen, AgroTech. Figur 4. Mængden af beh andlet rågylle er målt ve d brug af en Sieme ns flowmåler. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

11 4. RESULTATER 4.1 Behandlet mængde gylle og anlæggets kapacitet I løbet af FarmTesten er der i alt behandlet m 3 gylle. Anlæggets kapacitet kan varieres og er af GEA Westfalia opgivet til 4 7 m 3 pr. time. Dette er afprøvet under FarmTesten. På måledagene er der kørt med en kapacitet på 5 m 3 pr. time for at have ens driftsbetingelser ved bestemmelse af separationseffektivitet. 4.2 Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle og fraktioner I tabel 4 herunder ses koncentrationerne af kvælstof, fosfor, kalium og tørstof i henholdsvis rågylle, tørstoffaktion og væskefraktion. Desuden er det beregnet, hvor meget koncentrationerne i tørstoffraktionen er øget i forhold til koncentrationerne i rågyllen (opkoncentreringsfaktoren). Tabel 4. Kon centration af n æringsstoffer og tørstof i rågylle, væske - og tørst offraktion. Parameter Rågylle Væskefraktion Tørstoffraktion Opkoncentrering i tørstoffraktion Kvælstof 3,89 3,19 6,60 1,70 Ammoniumkvælstof 2,59 2,26 3,10 1,20 Fosfor 0,80 0,26 4,26 5,34 Kalium 1,80 1,67 1,38 0,77 Tørstof (%) 4,41 2,19 26,71 6,05 Note: Gennemsnit af analyseresultater over fem måledage. Af tabellen ses blandt andet, at tørstofindholdet i væskefraktionen efter separeringen er halveret i forhold til rågyllen. Det ses også, at der er opnået en opkoncentreringsfaktor for kvælstof på 1,70, og dermed opfyldes kravet for lavteknologiske anlæg (minimum opkoncentrering på 1,5 gange). 4.3 Fordeling af tørstof- og næringsstoffer efter separationen Da separationen dels sker over kort tid og dels sker i et lukket system vurderes tabet af næringsstoffer under processen som ubetydeligt. Derfor bestemmes mængden af produceret væskefraktion som massen af rågyllen ledt til anlægget fratrukket massen af den producerede fiberfraktionen. I tabel 5 herunder er vist, hvordan mængden af rågylle samt næringsstoffer og tørstof i rågyllen fordeler sig på henholdsvis væskefraktion og tørstoffraktion efter separering. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

12 Tabel 5. Fordeling af n ærin gsstoffer og tørstof efter se parerin g. Parameter Væskefraktion Tørstoffraktion Mængdefordeling (vægt %) 89,0 11,0 Kvælstof (%) 78,8 21,2 Ammonium-kvælstof (%) 85,4 14,6 Fosfor (%) 33,8 66,2 Kalium (%) 90,3 9,7 Tørstof (%) 39,1 60,9 Note: Gennemsnit over de tre måledage, hvor massestrømme er bestemt. 4.4 Forbrug af el og hjælpestoffer Elforbruget er bestemt ved en indløbshastighed på 5 m 3 pr. time og 7 m 3 pr. time og et drejningsmoment på henholdsvis 50,22 % og 49,73 %. Ud fra en el-pris på 0,5 kr. pr. kwh er beregnet omkostningen til el pr. m 3 gylle separeret. Det målte elforbrug ses i tabel 6. Tabel 6. Separatoren s el -forbrug. Indløbshastighed El-forbrug (kwh/m 3 gylle separeret) Omkostning til el (Kr./ m 3 gylle separeret) 5 m 3 pr. time 2,45 1,22 7 m 3 pr. time 1,86 0,93 Med en indløbshastighed på 5 m 3 pr. time er der målt et el-forbrug på 2,45 kwh pr. m 3 gylle, svarende til 1,22 kr. pr. m 3 gylle. Hertil skal lægges omkostninger til omrøring af fortanken i forbindelse med separeringen. På testejendommen foregår omrøring af fortanken (60 m 3 ) med en 4 kw motor. På tre af de fem måledage har der været uafbrudt omrøring af fortanken, mens separatoren var i drift. På de resterende to måledage er omrøring af fortanken foregået med pauser. Ti minutters omrøring efterfulgt af 20 minutters pause. Efter afslutningen af FarmTesten har ejeren af separationsanlægget ændret intervallerne til 5 minutters omrøring efterfulgt af 5 minutters pause og så fremdeles. Målet er at sikre tilførsel af en mere ensartet rågylle til separatoren. En højere indløbshastighed reducerer el-forbruget pr. m 3 separeret gylle. Det kan altså konstateres, at el-forbruget pr. driftstime kun er marginalt højere ved en indløbshastighed på 7 m 3 pr. time i stedet for 5 m 3 pr. time. Der er i FarmTesten målt et forbrug af rapsolie til skumdæmpning på 0,083 kg pr. m 3 separeret gylle. Det svarer til 0,40 kr. pr. m 3 separeret gylle. Trods tilsætningen af rapsolie blev der konstateret skumdannelse, så enten skal doseringen øges eller også skal der vælges en anden og mere effektiv løsning. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

13 4.5 Støj Støjniveauet under separeringsanlægget i drift er målt med decibel-måler. Inde i bygningen i rummet, hvor separatoren er placeret, er der målt et støjniveau på db i en afstand på 1 meter fra separatoren. Der er tale om en konstant, jævn støj. Støjniveauet uden for i en afstand på 1 meter fra bygningen er målt til db. 4.6 Vurdering af anlæggets drift Westfalia UCD 305 har under FarmTesten fungeret stabilt og med kun få driftsproblemer. Som nævnt ovenfor er der kun et begrænset forbrug af tid ved opstart og opsyn af anlægget under driften. Der er konstateret et par driftsstop på grund af ophobning af tørstof indeni dekantercentrifugen. Dette problem er primært opstået, når indløbshastigheden er sat højere end 7 m 3 pr. timen. Problemet løses ved at åbne separatoren og manuelt fjerne det ophobede tørstof. Trods brug af rapsolie er der under FarmTesten konstateret skumdannelse i opsamlingsbrønden for væskefraktionen efter separationen. Efter FarmTest periodens udløb er den pumpe, der flytter væskefraktionen fra opsamlingsbrønden til gyllebeholderen, blevet udskiftet. Den nye pumpe har en større kapacitet og har ifølge ejeren vist sig i stand til at flytte en stor del af skummet med over i gyllebeholderen. Siden da har skumophobningen i opsamlingsbrønden være meget begrænset og ejeren har indstillet brugen af rapsolie. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

14 5. DISKUSSION OG ANBEFALINGER 5.1 Usikkerhed på resultaterne Der vurderes at være stor sikkerhed på bestemmelse af massen af den producerede mængde fiber. Ligeledes vurderes mængdebestemmelsen af den behandlede gylle at være relativ sikker, selvom det kan være problematisk at bruge flowmålere på et så inhomogent materiale som gylle. Som nævnt ovenfor er massen af produceret væskefraktion bestemt indirekte som forskellen mellem mængde af behandlet gylle og mængden af produceret fiberfraktion. Der er gode muligheder for udtagning af repræsentative prøver af såvel fiberfraktion som væskefraktion ved udtagning af delprøver fra de to output-strømme. Derimod var der en betydelig usikkerhed på udtagningen af repræsentative prøver af rågyllen, da disse skulle tages fra fortanken. Massebalancerne og separationseffektiviteten er opstillet ud fra beregnede næringsstofkoncentrationer i rågyllen, og de beregnede koncentrationer er sammenlignet med de målte koncentrationer. Der ses relativt store variationer i den rågylle, der ledes til Westfalia separatoren (se bilag 1). Det skyldes, at fortanken indeholder en blanding af gylle fra de forskellige staldafsnit i so- og smågriseproduktionen. Blandingsforholdet varierer fra dag til dag, sådan at nogle dage er det primært gylle fra drægtighedsstalde, og andre dage er det primært gylle fra smågrisestaldene. Denne forskel i rågylle viser sig også som forskelle i næringsstofkoncentrationer i væske- og fiberfraktionerne fra måledag til måledag. 5.2 Forbedring af separationseffektiviteten ved polymertilsætning Der er mulighed for at udvide Westfalia UCD 305 med polymertilsætning med henblik på at forbedre separationseffektiviteten. Polymeren binder de små partikler i gyllen sammen til større klumper/flokke, som derved nemmere kan skilles fra væsken under dekanteringen. Resultatet er, at en større andel af rågyllens tørstof kan frasepareres. GEA Westfalia har undersøgt effekten af at tilsætte polymer (RA YF leveret af Bo Jensens Vandbehandling) i forskellige mængder forud for selve separeringen. I undersøgelsen er tilsat aktiv polymer i følgende mængder: 0 l/m 3 gylle, 0,16 l/m 3 gylle, 0,31 l/m 3 gylle og 0,50 l/m 3 gylle. Det svarer til en omkostning til køb af polymer på henholdsvis 0 kr./m 3 gylle, 5,7 kr./m 3, 11,3 kr./m 3 og 18,2 kr./m 3. Resultaterne fra Westfalias undersøgelse indikerer, at separationseffektiviteten for total-kvælstof øges fra omkring 20 % ved dosering af polymer for 5,7 kr./m 3, og til mere end 40 % ved maksimal polymerdosering, hvilket dog medfører en væsentlig forøgelse af driftsomkostningerne. Muligheden for tilsætning af polymer i separeringsprocessen gør, at anlægget i højere grad kan tilpasses landmandens ønsker og behov. Det ligger uden for rammerne af denne FarmTest at efterprøve effekten af polymertilsætningen og vurdere, om polymertilsætningen fungerer i praksis. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

15 5.3 Forbrænding af tørstoffraktionen Der er stigende interesse for at anvende tørstoffraktionen til forbrænding. I forbindelse med denne FarmTest er en prøve af tørstoffraktionen sendt til forbrænding på Forskningscenter Bygholm under Århus Universitet. Gyllefiberen blev samfyret med halm i henholdsvis lav og høj dosering i et REKA stoker halmfyringsanlæg. I tabel 7 herunder ses brændværdi, aske- og tørstofindhold af halm og Westfalia gyllefiber fra Ole Haahr. Det ses, at den udtagne prøve var relativt våd, hvilket naturligvis ikke er en fordel. Som det fremgår ovenfor kan tørstofindholdet i fiberfraktionen dog øges ved justering af indstillingerne på dekantercentrifugen. Tabel 7. Bræn dværdi og indhold af tørstof og aske i de anven dte brændsler. Brændværdien er opgjort hh v. pr kg tør bræn dse l (MJ kg TS - 1 ) og pr. kg våd brændsel (MJ kg - 1 ). Brændsel Separationstype Tørstof % Aske % af TS Brændværdi MJ kg TS -1 MJ kg -1 Hvedehalm ,8 16,0 Gyllefiber Westfalia dekantercentrifuge ,5 2,2 Resultaterne af forsøgene viser, at det med en forholdsvis enkel teknologi er muligt at forbrænde fiberfraktionen sammen med halm i mindre stoker halmfyringsanlæg. Fibrenes høje vandprocent og askeindhold betyder dog, at fiberfraktionen maksimalt kan udgøre halvdelen af den indfyrede masse. Forbrændingen af fiberfraktionen bidrager positivt til energioutput ved samfyring med halm. Selv med den størst mulige mængde indfyret fiberfraktion (50 %) udgør energiproduktionen fra fibrene dog kun ca. 20 % af kedlens totale energioutput, mens de 80 % kommer fra halmen. Samfyring af fiberfraktion og halm øgede ikke markant emissionen af NO x sammenlignet med emissionen ved afbrænding af ren halm. Til gengæld blev det fundet, at forbrænding af fiberfraktionen markant øgede støvemissionen fra skorstenen i forhold til emissionen fra forbrænding af halm. 5.4 Anvendelse af tørstoffraktionen til biogasproduktion Fiberfraktionen fra separeringen kan anvendes som substrat i biogasanlæg. Westfalia har i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet udtaget og testet gyllefiber fra Ole Haahr til bestemmelse af biogasudbyttet. Der er udtaget prøver af fiberfraktion fremstillet med tre forskellige doseringer af polymer, og der er udtaget en prøve af fiberfraktion fremstillet uden brug af polymer. Resultaterne fra udrådningsforsøget med bestemmelse af biogasudbytter forventes at foreligge i oktober Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

16 6. BILAG Bilag 1. Analyseresultater Rågylle Total-N NH4-N Fosfor Kalium Tørstof (%) Måledag 1 3,57 2,57 0,74 1,70 2,67 Måledag 2 4,50 2,87 0,88 2,05 5,40 Måledag 3 4,57 2,89 0,89 2,05 5,68 Måledag 4 3,22 2,31 0,78 1,45 3,67 Måledag 5 3,60 2,30 0,71 1,75 4,65 Væskefraktion Total-N NH4-N Fosfor Kalium Tørstof (%) Måledag 1 2,34 1,80 0,21 1,30 1,42 Måledag 2 4,02 2,73 0,31 2,05 2,92 Måledag 3 3,89 2,73 0,30 2,10 2,74 Måledag 4 2,49 1,80 0,17 1,40 1,45 Måledag 5 3,20 2,25 0,30 1,50 2,40 Fiberfraktion Total-N NH4-N Fosfor Kalium Tørstof (%) Måledag 1 6,08 3,17 3,90 1,30 23,58 Måledag 2 6,59 3,05 4,10 1,50 25,97 Måledag 3 7,21 3,07 4,80 1,60 28,40 Måledag 4 6,30 3,24 4,50 1,20 27,29 Måledag 5 6,84 2,99 4,00 1,30 28,29 Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

17 Bilag 2. Oversigt over dataindsamling metoder og perioder. Parameter Metode Perioder Mængde af behandlet gylle Registreret med Siemens flowmåler på indløbet til Westfalia separatoren (m 3 ). Den totale mængde er registreret for hele perioden. Desuden er registreret hvor meget rågylle, der er separeret på de enkelte måledage. Mængde af produceret tørstoffraktion Opsamlet på vogn og vejet på brovægt (kg) Registreret på måledag 1, 3 og 5. Mængde af produceret væskefraktion Beregnet som mængde af rågyllen fratrukket mængden af produceret fiberfraktion. Beregnet for måledag 1, 3 og 5. Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle, væske-, og tørstoffraktion Prøver af de tre massestrømme er efter udtagning sendt til analyse hos Eurofins Steins Laboratorium. Der er udtaget og analyseret prøver fra måledag 1, 2, 3, 4 og 5. Elforbrug Registreret med el-måler installeret i anlæggets hovedtavle. Det samlede el-forbrug er målt i perioden fra til Desuden er elforbruget målt specifikt for måledag 3, 4 og 5. Forbrug af rapsolie til skumdæmpning Bestemt ved vejning af dunk med rapsolie. Bestemt på måledag 1. Støjniveau under anlæggets drift Målt med decibel-måler. Målt måledag 3. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Gylleseparering Kemira Miljø A/S

Gylleseparering Kemira Miljø A/S FarmTest - Bygninger nr. 20-2005 Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende

Læs mere

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset

Læs mere

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Forbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning

Forbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning Info - Byggeri og Teknik Dato: 17-4-29 Forfattere: Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, Jens Kristian Kristensen og Erik Fløjgaard Kristensen, begge Århus Universitet, DJF, Institut for Jordbrugsteknik

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

NEER ENGI SAMMENLIGNENDE TEST AF 3 GUNDFOS DYKPUMPER TIL GYLLE OG SPILDEVANDSSLAM. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-7

NEER ENGI SAMMENLIGNENDE TEST AF 3 GUNDFOS DYKPUMPER TIL GYLLE OG SPILDEVANDSSLAM. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-7 NEER ENGI SAMMENLIGNENDE TEST AF 3 GUNDFOS DYKPUMPER TIL GYLLE OG SPILDEVANDSSLAM Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-7 DATA SHEET Titel: Sammenlignende test af 3 Grundfos dykpumper til gylle

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Agrometer gylleseparation. Flere muligheder i din produktion

Agrometer gylleseparation. Flere muligheder i din produktion Agrometer gylleseparation Flere muligheder i din produktion Et separationsanlæg i din dyreproduktion giver flere muligheder og fordele Den mekaniske AGM skruepresse fra Agrometer er dokumenteret én af

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Separering af gylle med dekantercentrifuge

Separering af gylle med dekantercentrifuge Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Termisk Forgasning i Sydthy

Termisk Forgasning i Sydthy - Forprojekt vedrørende etablering af pilotanlæg til termisk forgasning af gylle i stor skala Projektet er udarbejdet af: Projektleder Klaus Holt, Danti Niels Ansø, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende

Læs mere

5. Anlæg til gårde og institutioner

5. Anlæg til gårde og institutioner 5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler

Læs mere

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet

04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 22-2003. Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler

FarmTest - Planteavl nr. 22-2003. Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler FarmTest - Planteavl nr. 22-2003 Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Af konsulent Knud Bastholm, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst

FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst Maskiner og planteavl 113 vfl.dk farmtest.dk Titel: Etablering af efterafgrøder ved høst Forfatter: Jens J. Høy, AgroTech og Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering.

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. Martin Rishøj GEA WS Denmark e-mail: martin.rishoj@geagroup.com mobil: + 45 40 30 02 66 DANETV, København 29. februar 2012 GEA Group Segments

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6338 Version 2 Dato 08-04-2009 Navn I/S Ny Odgaard v. Niels og Karl Georg Lyngs Adresse Torpvej 6, 7790 Thyholm Telefon 97878067

Læs mere

Separering af gylle med skruepresse

Separering af gylle med skruepresse Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 82 2007. FarmTest. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser

Maskiner og planteavl nr. 82 2007. FarmTest. Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Maskiner og planteavl nr. 82 2007 FarmTest Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Biobrændselsfyr med integreret oliepresser Fyring med rapskage Af Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech A/S

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. Kvik-manual 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. manualen. Version

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til

Læs mere

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk Træpillefyr M April 2012 www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

6HSDUHULQJDIJ\OOH 6WDWXVRJPXOLJKHGHU 5HYLGHUHWXGJDYHDSULO

6HSDUHULQJDIJ\OOH 6WDWXVRJPXOLJKHGHU 5HYLGHUHWXGJDYHDSULO 6HSDUHULQJDIJ\OOH 6WDWXVRJPXOLJKHGHU 5HYLGHUHWXGJDYHDSULO Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby & DK - 82 Århus N & Tlf. 874 5 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for mobil dampgenerator og nyt køleanlæg til fryserum

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for mobil dampgenerator og nyt køleanlæg til fryserum Bavarian Nordic A/S Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-432-00008 Ref. gukha 19. december 2008 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for mobil dampgenerator og nyt køleanlæg til fryserum Miljøcenter Roskilde

Læs mere