Bygninger nr FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305
|
|
- Frederikke Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bygninger nr FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305
2 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise Nielsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave august 2009 Oplag: 50 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk ISSN
3 Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Af Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest.
4 INDHOLD 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION BAGGRUND OG FORMÅL Hvorfor separere gylle? Formål med FarmTesten FARMTESTENS GENNEMFØRELSE Testlokalitet Anlægsbeskrivelse Dataopsamling RESULTATER Behandlet mængde gylle og anlæggets kapacitet Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle og fraktioner Fordeling af tørstof- og næringsstoffer efter separationen Forbrug af el og hjælpestoffer Støj Vurdering af anlæggets drift DISKUSSION OG ANBEFALINGER Usikkerhed på resultaterne Forbedring af separationseffektiviteten ved polymertilsætning Forbrænding af tørstoffraktionen Anvendelse af tørstoffraktionen til biogasproduktion BILAG Bilag 1. Analyseresultater Bilag 2. Oversigt over dataindsamling metoder og perioder Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
5 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION Dansk Landbrugsrådgivning har i samarbejde med AgroTech gennemført en FarmTest af GEA Westfalias separeringsanlæg UCD 305 til separering af svinegylle. FarmTesten er gennemført fra den 1. december 2008 til den 2. februar Det er et fast installeret anlæg, som under testen har kørt uden brug af tilsætningsmidler. I løbet af testen er behandlet m 3 gylle med en kapacitet på 5 7 m 3 pr. time. Anlægget har i testperioden kørt stabilt og uden tekniske problemer, bortset fra skumdannelse i væskefraktionen efter separering. Tabel 1. Fordeling af rågylle ns n ærin gsstoffe r (vægtprocen t). Væskefraktion Fiberfraktion Kvælstof, total 78,8 21,2 Ammonium-kvælstof 85,4 14,6 Fosfor 33,8 66,2 På baggrund af disse resultater konkluderes, at anlægget lever op til kravene for lavteknologiske anlæg. Tabel 2. Fordeling af rågylle ns mængde og tørstof på væske - og fiberfraktion. Parameter Væskefraktion Fiberfraktion Mængdefordeling (vægt %) 89,0 11,0 Tørstof (%) 39,1 60,9 Tabel 3. Forbru g af h jælpestoffer og energi. Indløbshastighed El-forbrug (kwh pr. m 3 gylle separeret) Omkostning til el (Kr. pr. m 3 gylle separeret) 5 m 3 pr. time 2,45 1,22 7 m 3 pr. time 1,86 0,93 Under testen er separatorens el-forbrug målt og de variable omkostninger er beregnet. Udover separatorens eget el-forbrug er der en omkostning til rapsolie for at dæmpe skumdannelse i væskefraktionen efter separeringen (0,40 kr. pr. m 3 behandlet gylle) samt omkostning til omrøring af fortank. Under driften er målt et støjniveau på db i rummet, hvor separatoren er placeret. Støjniveauet udenfor i en afstand på 1 meter fra bygningen er målt til db. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
6 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Hvorfor separere gylle? Gylleseparering er et redskab til forbedret styring og udnyttelse af næringsstofferne og energipotentialet i husdyrgødning. Ved separeringen tilstræbes typisk en væskefraktion med et lavt indhold af fosfor og organisk bundet kvælstof. Anvendelse af væskefraktionen som markgødning giver en mindre fosfortildeling og en forbedret kvælstofudnyttelse i forhold til anvendelse af rågylle som gødning. Dette er især en fordel i områder, der afvander til sårbare vandmiljøer (søer, fjorde) og i særligt følsomme drikkevandsområder (nitrat). Den positive miljøeffekt for vandmiljøet forudsætter, at de faste fraktioner (koncentraterne) fra gyllesepareringen forarbejdes yderligere (f.eks. i biogasanlæg), anvendes til andre formål end markgødning (f.eks. til forbrænding) eller udbringes som gødning i områder, der er mere robuste over for tildeling af organisk kvælstof og fosfor. For husdyrbrugeren kan gylleseparering konkret anvendes til at opnå en reduktion i harmoniarealet under forudsætning af, at de faste fraktioner afsættes uden for bedriften. Desuden er gylleseparering et redskab til at leve op til et eventuelt krav fra kommunen om f.eks. fosforbalance i markdriften ved ansøgning om miljøgodkendelse. 2.2 Formål med FarmTesten Formålet med FarmTesten var at indsamle og formidle driftsdata og -erfaringer for anlægget under normal drift og dermed vurdere: Hvor stor en del af rågyllens næringsstoffer og tørstof anlægget kan separere fra i fiberfraktionen. Driftsomkostningerne pr. ton separeret svinegylle. I forlængelse heraf skulle gives en vurdering af, om GEA Westfalia UCD 305 forventes at leve op til kravene for de såkaldte lavteknologiske anlæg. Ved et lavteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor: 1. De næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen indeholder mere end 20 % af gyllens kvælstof og mere end 60 % af gyllens fosfor. 2. Disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration, mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst 1,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Kilde: Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. (BEK nr af 23/11/2006). Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
7 3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE 3.1 Testlokalitet FarmTesten er gennemført hos landmand Ole Haahr, Rude Havvej 55, 8300 Odder. Der er tale om en bedrift med 800 søer og produktion af smågrise til 30 kg. Westfalia separatoren er installeret i sommeren 2008 og kørt ind i løbet af efteråret Farm- Testen er gennemført fra 1. december 2008 til 2. februar Der er i denne periode behandlet m 3 gylle. 3.2 Anlægsbeskrivelse Der er tale om en dekantercentrifuge, som under testen har fungeret rent mekanisk og uden brug af kemiske tilsætningsmidler til separeringsprocessen. Det undersøgte anlæg er en fast installation i en selvstændig bygning ved siden af stalden, men anlægget kan også leveres som en mobil enhed. Figur 1. Bygnin g hvor separator er in stallere t og fortan k h vorfra rågyllen suge s til se par atore n. Rågyllen suges fra fortanken (ca. 1,5 meter over bunden) gennem en macerator, der findeler eventuelle større partikler. Derefter føres rågyllen til dekantercentrifugen, som roterer med høj hastighed. Herved slynges de faste partikler med højere vægtfylde end vand ud i yderkanten af centrifugen. Væsken vil samle sig i midten af centrifugen og kan drænes væk herfra. Tørstoffet fra dekantercentrifugen føres ved hjælp af en snegl ud på en betonplads ved siden af bygningen. Væskefraktionen ledes til en opsamlingsbrønd, hvorfra den med dykpumpe føres til overdækket lagertank (5.500 m 3 ). Der kan forekomme skumdannelse i væskefraktionen efter separeringen. For at dæmpe skumdannelse tilføres væskefraktionen små mængder rapsolie ved hjælp af en drypslange umiddelbart efter separeringen. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
8 Figur 2. Fiberfraktionen føre s via sne gl til beton plads. Separatoren skal startes manuelt, hvilket normalt tager mindre end 10 minutter. I forbindelse med hver opstart anbefales det at smøre separatoren. Dette gøres gennem to smørenipler, men automatisk smøresystem kan tilkøbes. Desuden skal der bruges tid til opstakning og overdækning af fiberfraktionen, hvis denne lagres på betonplads. Man kan alternativt føre fiberfraktionen direkte til lagring i en lukket container. Separatoren indstilles typisk til at stoppe automatisk efter et bestemt antal driftstimer, eller når der er separeret en bestemt mængde gylle. Efter endt separering skylles dekantercentrifugen automatisk igennem med vand for at rense fiberrester ud. Der er typisk ikke noget arbejdstidsforbrug forbundet med nedlukning. I figur 3 herunder er vist en oversigt over separationsprocessen. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
9 Stald Rågylle Fortank Rågylle Macerator Homogen rågylle centrifuge Opsamlingsbrønd Væske (væske) Dekanter- Tørstof Betonplads sedimentations Væske (væske) Lagertank sedimentations Figur 3. Prin cipskitse af gylleseparerin gsproce ssen. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
10 3.3 Dataopsamling I løbet af FarmTesten er målt følgende parametre: Mængde af behandlet gylle. Mængde produceret tørstoffraktion. Koncentration af næringsstoffer og tørstof i rågylle, væske-, og tørstoffraktion. Elforbrug til drift af separatoren. Forbrug af rapsolie til skumdæmpning. Støjniveau under anlæggets drift. Målemetoder kan ses i bilag 2. På baggrund af de registrerede data er der foretaget følgende beregninger: Mængde af produceret væskefraktion. Separationseffektivitet: Andel af rågyllens næringsstoffer i tørstoffraktion. Variable omkostninger ved gylleseparering med GEA Westfalia UCD 305. Alle prøver er udtaget og sendt til Eurofins Steins analyselaboratorium af Thorkild Q. Frandsen, AgroTech. Aflæsning af flowmåler og støjmåling er ligeledes foretaget af Thorkild Q. Frandsen. Vejning af tørstoffraktionen og registrering af rapsolieforbrug er foretaget af landmand Ole Haahr. El-måling er foretaget af Peter Hansen, AgroTech. Figur 4. Mængden af beh andlet rågylle er målt ve d brug af en Sieme ns flowmåler. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
11 4. RESULTATER 4.1 Behandlet mængde gylle og anlæggets kapacitet I løbet af FarmTesten er der i alt behandlet m 3 gylle. Anlæggets kapacitet kan varieres og er af GEA Westfalia opgivet til 4 7 m 3 pr. time. Dette er afprøvet under FarmTesten. På måledagene er der kørt med en kapacitet på 5 m 3 pr. time for at have ens driftsbetingelser ved bestemmelse af separationseffektivitet. 4.2 Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle og fraktioner I tabel 4 herunder ses koncentrationerne af kvælstof, fosfor, kalium og tørstof i henholdsvis rågylle, tørstoffaktion og væskefraktion. Desuden er det beregnet, hvor meget koncentrationerne i tørstoffraktionen er øget i forhold til koncentrationerne i rågyllen (opkoncentreringsfaktoren). Tabel 4. Kon centration af n æringsstoffer og tørstof i rågylle, væske - og tørst offraktion. Parameter Rågylle Væskefraktion Tørstoffraktion Opkoncentrering i tørstoffraktion Kvælstof 3,89 3,19 6,60 1,70 Ammoniumkvælstof 2,59 2,26 3,10 1,20 Fosfor 0,80 0,26 4,26 5,34 Kalium 1,80 1,67 1,38 0,77 Tørstof (%) 4,41 2,19 26,71 6,05 Note: Gennemsnit af analyseresultater over fem måledage. Af tabellen ses blandt andet, at tørstofindholdet i væskefraktionen efter separeringen er halveret i forhold til rågyllen. Det ses også, at der er opnået en opkoncentreringsfaktor for kvælstof på 1,70, og dermed opfyldes kravet for lavteknologiske anlæg (minimum opkoncentrering på 1,5 gange). 4.3 Fordeling af tørstof- og næringsstoffer efter separationen Da separationen dels sker over kort tid og dels sker i et lukket system vurderes tabet af næringsstoffer under processen som ubetydeligt. Derfor bestemmes mængden af produceret væskefraktion som massen af rågyllen ledt til anlægget fratrukket massen af den producerede fiberfraktionen. I tabel 5 herunder er vist, hvordan mængden af rågylle samt næringsstoffer og tørstof i rågyllen fordeler sig på henholdsvis væskefraktion og tørstoffraktion efter separering. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
12 Tabel 5. Fordeling af n ærin gsstoffer og tørstof efter se parerin g. Parameter Væskefraktion Tørstoffraktion Mængdefordeling (vægt %) 89,0 11,0 Kvælstof (%) 78,8 21,2 Ammonium-kvælstof (%) 85,4 14,6 Fosfor (%) 33,8 66,2 Kalium (%) 90,3 9,7 Tørstof (%) 39,1 60,9 Note: Gennemsnit over de tre måledage, hvor massestrømme er bestemt. 4.4 Forbrug af el og hjælpestoffer Elforbruget er bestemt ved en indløbshastighed på 5 m 3 pr. time og 7 m 3 pr. time og et drejningsmoment på henholdsvis 50,22 % og 49,73 %. Ud fra en el-pris på 0,5 kr. pr. kwh er beregnet omkostningen til el pr. m 3 gylle separeret. Det målte elforbrug ses i tabel 6. Tabel 6. Separatoren s el -forbrug. Indløbshastighed El-forbrug (kwh/m 3 gylle separeret) Omkostning til el (Kr./ m 3 gylle separeret) 5 m 3 pr. time 2,45 1,22 7 m 3 pr. time 1,86 0,93 Med en indløbshastighed på 5 m 3 pr. time er der målt et el-forbrug på 2,45 kwh pr. m 3 gylle, svarende til 1,22 kr. pr. m 3 gylle. Hertil skal lægges omkostninger til omrøring af fortanken i forbindelse med separeringen. På testejendommen foregår omrøring af fortanken (60 m 3 ) med en 4 kw motor. På tre af de fem måledage har der været uafbrudt omrøring af fortanken, mens separatoren var i drift. På de resterende to måledage er omrøring af fortanken foregået med pauser. Ti minutters omrøring efterfulgt af 20 minutters pause. Efter afslutningen af FarmTesten har ejeren af separationsanlægget ændret intervallerne til 5 minutters omrøring efterfulgt af 5 minutters pause og så fremdeles. Målet er at sikre tilførsel af en mere ensartet rågylle til separatoren. En højere indløbshastighed reducerer el-forbruget pr. m 3 separeret gylle. Det kan altså konstateres, at el-forbruget pr. driftstime kun er marginalt højere ved en indløbshastighed på 7 m 3 pr. time i stedet for 5 m 3 pr. time. Der er i FarmTesten målt et forbrug af rapsolie til skumdæmpning på 0,083 kg pr. m 3 separeret gylle. Det svarer til 0,40 kr. pr. m 3 separeret gylle. Trods tilsætningen af rapsolie blev der konstateret skumdannelse, så enten skal doseringen øges eller også skal der vælges en anden og mere effektiv løsning. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
13 4.5 Støj Støjniveauet under separeringsanlægget i drift er målt med decibel-måler. Inde i bygningen i rummet, hvor separatoren er placeret, er der målt et støjniveau på db i en afstand på 1 meter fra separatoren. Der er tale om en konstant, jævn støj. Støjniveauet uden for i en afstand på 1 meter fra bygningen er målt til db. 4.6 Vurdering af anlæggets drift Westfalia UCD 305 har under FarmTesten fungeret stabilt og med kun få driftsproblemer. Som nævnt ovenfor er der kun et begrænset forbrug af tid ved opstart og opsyn af anlægget under driften. Der er konstateret et par driftsstop på grund af ophobning af tørstof indeni dekantercentrifugen. Dette problem er primært opstået, når indløbshastigheden er sat højere end 7 m 3 pr. timen. Problemet løses ved at åbne separatoren og manuelt fjerne det ophobede tørstof. Trods brug af rapsolie er der under FarmTesten konstateret skumdannelse i opsamlingsbrønden for væskefraktionen efter separationen. Efter FarmTest periodens udløb er den pumpe, der flytter væskefraktionen fra opsamlingsbrønden til gyllebeholderen, blevet udskiftet. Den nye pumpe har en større kapacitet og har ifølge ejeren vist sig i stand til at flytte en stor del af skummet med over i gyllebeholderen. Siden da har skumophobningen i opsamlingsbrønden være meget begrænset og ejeren har indstillet brugen af rapsolie. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
14 5. DISKUSSION OG ANBEFALINGER 5.1 Usikkerhed på resultaterne Der vurderes at være stor sikkerhed på bestemmelse af massen af den producerede mængde fiber. Ligeledes vurderes mængdebestemmelsen af den behandlede gylle at være relativ sikker, selvom det kan være problematisk at bruge flowmålere på et så inhomogent materiale som gylle. Som nævnt ovenfor er massen af produceret væskefraktion bestemt indirekte som forskellen mellem mængde af behandlet gylle og mængden af produceret fiberfraktion. Der er gode muligheder for udtagning af repræsentative prøver af såvel fiberfraktion som væskefraktion ved udtagning af delprøver fra de to output-strømme. Derimod var der en betydelig usikkerhed på udtagningen af repræsentative prøver af rågyllen, da disse skulle tages fra fortanken. Massebalancerne og separationseffektiviteten er opstillet ud fra beregnede næringsstofkoncentrationer i rågyllen, og de beregnede koncentrationer er sammenlignet med de målte koncentrationer. Der ses relativt store variationer i den rågylle, der ledes til Westfalia separatoren (se bilag 1). Det skyldes, at fortanken indeholder en blanding af gylle fra de forskellige staldafsnit i so- og smågriseproduktionen. Blandingsforholdet varierer fra dag til dag, sådan at nogle dage er det primært gylle fra drægtighedsstalde, og andre dage er det primært gylle fra smågrisestaldene. Denne forskel i rågylle viser sig også som forskelle i næringsstofkoncentrationer i væske- og fiberfraktionerne fra måledag til måledag. 5.2 Forbedring af separationseffektiviteten ved polymertilsætning Der er mulighed for at udvide Westfalia UCD 305 med polymertilsætning med henblik på at forbedre separationseffektiviteten. Polymeren binder de små partikler i gyllen sammen til større klumper/flokke, som derved nemmere kan skilles fra væsken under dekanteringen. Resultatet er, at en større andel af rågyllens tørstof kan frasepareres. GEA Westfalia har undersøgt effekten af at tilsætte polymer (RA YF leveret af Bo Jensens Vandbehandling) i forskellige mængder forud for selve separeringen. I undersøgelsen er tilsat aktiv polymer i følgende mængder: 0 l/m 3 gylle, 0,16 l/m 3 gylle, 0,31 l/m 3 gylle og 0,50 l/m 3 gylle. Det svarer til en omkostning til køb af polymer på henholdsvis 0 kr./m 3 gylle, 5,7 kr./m 3, 11,3 kr./m 3 og 18,2 kr./m 3. Resultaterne fra Westfalias undersøgelse indikerer, at separationseffektiviteten for total-kvælstof øges fra omkring 20 % ved dosering af polymer for 5,7 kr./m 3, og til mere end 40 % ved maksimal polymerdosering, hvilket dog medfører en væsentlig forøgelse af driftsomkostningerne. Muligheden for tilsætning af polymer i separeringsprocessen gør, at anlægget i højere grad kan tilpasses landmandens ønsker og behov. Det ligger uden for rammerne af denne FarmTest at efterprøve effekten af polymertilsætningen og vurdere, om polymertilsætningen fungerer i praksis. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
15 5.3 Forbrænding af tørstoffraktionen Der er stigende interesse for at anvende tørstoffraktionen til forbrænding. I forbindelse med denne FarmTest er en prøve af tørstoffraktionen sendt til forbrænding på Forskningscenter Bygholm under Århus Universitet. Gyllefiberen blev samfyret med halm i henholdsvis lav og høj dosering i et REKA stoker halmfyringsanlæg. I tabel 7 herunder ses brændværdi, aske- og tørstofindhold af halm og Westfalia gyllefiber fra Ole Haahr. Det ses, at den udtagne prøve var relativt våd, hvilket naturligvis ikke er en fordel. Som det fremgår ovenfor kan tørstofindholdet i fiberfraktionen dog øges ved justering af indstillingerne på dekantercentrifugen. Tabel 7. Bræn dværdi og indhold af tørstof og aske i de anven dte brændsler. Brændværdien er opgjort hh v. pr kg tør bræn dse l (MJ kg TS - 1 ) og pr. kg våd brændsel (MJ kg - 1 ). Brændsel Separationstype Tørstof % Aske % af TS Brændværdi MJ kg TS -1 MJ kg -1 Hvedehalm ,8 16,0 Gyllefiber Westfalia dekantercentrifuge ,5 2,2 Resultaterne af forsøgene viser, at det med en forholdsvis enkel teknologi er muligt at forbrænde fiberfraktionen sammen med halm i mindre stoker halmfyringsanlæg. Fibrenes høje vandprocent og askeindhold betyder dog, at fiberfraktionen maksimalt kan udgøre halvdelen af den indfyrede masse. Forbrændingen af fiberfraktionen bidrager positivt til energioutput ved samfyring med halm. Selv med den størst mulige mængde indfyret fiberfraktion (50 %) udgør energiproduktionen fra fibrene dog kun ca. 20 % af kedlens totale energioutput, mens de 80 % kommer fra halmen. Samfyring af fiberfraktion og halm øgede ikke markant emissionen af NO x sammenlignet med emissionen ved afbrænding af ren halm. Til gengæld blev det fundet, at forbrænding af fiberfraktionen markant øgede støvemissionen fra skorstenen i forhold til emissionen fra forbrænding af halm. 5.4 Anvendelse af tørstoffraktionen til biogasproduktion Fiberfraktionen fra separeringen kan anvendes som substrat i biogasanlæg. Westfalia har i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet udtaget og testet gyllefiber fra Ole Haahr til bestemmelse af biogasudbyttet. Der er udtaget prøver af fiberfraktion fremstillet med tre forskellige doseringer af polymer, og der er udtaget en prøve af fiberfraktion fremstillet uden brug af polymer. Resultaterne fra udrådningsforsøget med bestemmelse af biogasudbytter forventes at foreligge i oktober Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
16 6. BILAG Bilag 1. Analyseresultater Rågylle Total-N NH4-N Fosfor Kalium Tørstof (%) Måledag 1 3,57 2,57 0,74 1,70 2,67 Måledag 2 4,50 2,87 0,88 2,05 5,40 Måledag 3 4,57 2,89 0,89 2,05 5,68 Måledag 4 3,22 2,31 0,78 1,45 3,67 Måledag 5 3,60 2,30 0,71 1,75 4,65 Væskefraktion Total-N NH4-N Fosfor Kalium Tørstof (%) Måledag 1 2,34 1,80 0,21 1,30 1,42 Måledag 2 4,02 2,73 0,31 2,05 2,92 Måledag 3 3,89 2,73 0,30 2,10 2,74 Måledag 4 2,49 1,80 0,17 1,40 1,45 Måledag 5 3,20 2,25 0,30 1,50 2,40 Fiberfraktion Total-N NH4-N Fosfor Kalium Tørstof (%) Måledag 1 6,08 3,17 3,90 1,30 23,58 Måledag 2 6,59 3,05 4,10 1,50 25,97 Måledag 3 7,21 3,07 4,80 1,60 28,40 Måledag 4 6,30 3,24 4,50 1,20 27,29 Måledag 5 6,84 2,99 4,00 1,30 28,29 Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
17 Bilag 2. Oversigt over dataindsamling metoder og perioder. Parameter Metode Perioder Mængde af behandlet gylle Registreret med Siemens flowmåler på indløbet til Westfalia separatoren (m 3 ). Den totale mængde er registreret for hele perioden. Desuden er registreret hvor meget rågylle, der er separeret på de enkelte måledage. Mængde af produceret tørstoffraktion Opsamlet på vogn og vejet på brovægt (kg) Registreret på måledag 1, 3 og 5. Mængde af produceret væskefraktion Beregnet som mængde af rågyllen fratrukket mængden af produceret fiberfraktion. Beregnet for måledag 1, 3 og 5. Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle, væske-, og tørstoffraktion Prøver af de tre massestrømme er efter udtagning sendt til analyse hos Eurofins Steins Laboratorium. Der er udtaget og analyseret prøver fra måledag 1, 2, 3, 4 og 5. Elforbrug Registreret med el-måler installeret i anlæggets hovedtavle. Det samlede el-forbrug er målt i perioden fra til Desuden er elforbruget målt specifikt for måledag 3, 4 og 5. Forbrug af rapsolie til skumdæmpning Bestemt ved vejning af dunk med rapsolie. Bestemt på måledag 1. Støjniveau under anlæggets drift Målt med decibel-måler. Målt måledag 3. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD
Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4
Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret
Læs mereBygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator
Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering
Læs mereGylleseparering Kemira Miljø A/S
FarmTest - Bygninger nr. 20-2005 Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende
Læs mereFarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr
FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereGylleseparering med PCK separeringsanlæg
Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Gylleseparering med PCK separeringsanlæg af Jørgen Hinge, Miljøteknologi, AgroTech A/S Titel: Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Forfatter: Specialkonsulent
Læs mereDemonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010
Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereForbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning
Info - Byggeri og Teknik Dato: 17-4-29 Forfattere: Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, Jens Kristian Kristensen og Erik Fløjgaard Kristensen, begge Århus Universitet, DJF, Institut for Jordbrugsteknik
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereNEER ENGI SAMMENLIGNENDE TEST AF 3 GUNDFOS DYKPUMPER TIL GYLLE OG SPILDEVANDSSLAM. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-7
NEER ENGI SAMMENLIGNENDE TEST AF 3 GUNDFOS DYKPUMPER TIL GYLLE OG SPILDEVANDSSLAM Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-7 DATA SHEET Titel: Sammenlignende test af 3 Grundfos dykpumper til gylle
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereAgrometer gylleseparation. Flere muligheder i din produktion
Agrometer gylleseparation Flere muligheder i din produktion Et separationsanlæg i din dyreproduktion giver flere muligheder og fordele Den mekaniske AGM skruepresse fra Agrometer er dokumenteret én af
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereSeparering af gylle med dekantercentrifuge
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med dekantercentrifuge
Læs mereErfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereProgram. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Læs mere04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet
Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?
Læs mereTermisk Forgasning i Sydthy
- Forprojekt vedrørende etablering af pilotanlæg til termisk forgasning af gylle i stor skala Projektet er udarbejdet af: Projektleder Klaus Holt, Danti Niels Ansø, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereSamensilering af roer og majshelsæd
Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at
Læs mereProjektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering
Læs mereMono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:
Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mere5. Anlæg til gårde og institutioner
5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereFarmTest - Planteavl nr. 22-2003. Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler
FarmTest - Planteavl nr. 22-2003 Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Af konsulent Knud Bastholm, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs merej.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg
Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mere- en god kombination. gylleseparering
- en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mere1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.
Kvik-manual 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. manualen. Version
Læs mereFarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg
FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereDriftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,
Læs mereDemonstration af Purliq 1500 til separering af gylle - Proof of concept
Demonstration af Purliq 1500 til separering af gylle - Proof of concept Af Thorkild Q. Frandsen April 2009 Demonstration af Purliq 1500 til separering af gylle - Proof of concept Af Thorkild Q. Frandsen,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereFarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst
FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst Maskiner og planteavl 113 vfl.dk farmtest.dk Titel: Etablering af efterafgrøder ved høst Forfatter: Jens J. Høy, AgroTech og Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereSeparering af gylle med kemisk fældning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning
Læs mereBIO t e c h n o l o g y a / s
BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og
Læs mereETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering.
ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering. Martin Rishøj GEA WS Denmark e-mail: martin.rishoj@geagroup.com mobil: + 45 40 30 02 66 DANETV, København 29. februar 2012 GEA Group Segments
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mererenovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi
renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6338 Version 2 Dato 08-04-2009 Navn I/S Ny Odgaard v. Niels og Karl Georg Lyngs Adresse Torpvej 6, 7790 Thyholm Telefon 97878067
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereResultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj
Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag
Læs mereREFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereLænsning og opdæmning
Lænsning og opdæmning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsast Lænsning og opdæmning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvester-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsespligt for mobil dampgenerator og nyt køleanlæg til fryserum
Bavarian Nordic A/S Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-432-00008 Ref. gukha 19. december 2008 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for mobil dampgenerator og nyt køleanlæg til fryserum Miljøcenter Roskilde
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereSeparation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive
Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereHexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst
Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereKøbenhavns Universitet. Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Regulering af produktionen i biogasanlæg Hjort-Gregersen, Kurt; Møller, Henrik B. Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereRingkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.
Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation
Læs mereHest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste
Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du
Læs mereKøkkenkværne energi der går i vasken?
Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser
Læs mereSeparerer din gylle og få rigtig mange fordele
Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereLamborghini. Oliebrænder ECO 3R 14-35 KW Monterings og brugsvejledning
Lamborghini Oliebrænder ECO 3R 14-35 KW Monterings og brugsvejledning Installation på kedel: Monter flangen på kedlen med 4 stk M8 mm bolte, vend flangen det lille hul vender op. El-diagram: CO ekstern
Læs mereViborg Spildevand optimerer tørstofindholdet i spildevandsslam ved hjælp af coriolismålere
Viborg Spildevand optimerer tørstofindholdet i spildevandsslam ved hjælp af coriolismålere På Viborg Renseanlæg, der drives af Energi Viborg eksperimenterer man meget med at øge indholdet af tørstof i
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mere