Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012"

Transkript

1 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse sig den rette tid for at ende op med det bedst mulige resultat af rapport og projekt, og opfylde flest mulige krav til dette. Denne arbejdsproces kalder vi frihed under eget ansvar. Denne arbejdsmetode synes vi, er den bedste måde at arbejde på, da vi selv kan styre fordelingen af arbejdet, og ud fra det, kan vores selvstændighed vurderes. Vi mener at indholdet af vores rapport henvender sig til alle aldre i en forstående form, med en grundlæggende baggrundsviden og interesse omkring klimaet. Vi mener at vi har en meget grundlæggende viden om klimaets udvikling, men håber at vi, i slutningen af dette forløb, har udviklet en større og bredere viden, som vi ønsker at videregive. Ud fra det vil vi give andre et indblik i det. Vi har selvfølgelig ikke kunne lave projektet selv, uden hjælp fra specialister og folk med viden inden for emnet. I løbet af denne projektuge har vi fået stor hjælp fra blandt andet klima - og energiinfo. De gav os svar på en række stillede spørgsmål, hvilket hjalp os rigtig meget til vores konklusion. Vi har udover det også været på virksomhedsbesøg på Fynsværket i Odense. Vi fik os en rundvisning rundt på hele værket, og fik både mulighed for at stille spørgsmål og få fortalt inden, under og efter rundvisningen. Manden som tog sig af os, hed Børge. Han var rigtig god, og var virkelig engageret i os, oveni brugte han god tid på os. Han var meget fascineret over emnet, så vi lovede at give lyd fra os, når vores endelig resultat er opgjort. Vi takker derfor mange gange Børge, for hans hjælp. Ikke at forglemme har vores lærere været til meget stor hjælp, både med teori og hjælp til produktet. Vi har selvfølgelig selv været hjernen bag projektet i det store hele, men de har været rigtig gode til at vejlede os. 1 af 12

2 Indledning Jorden består af en række forskellige lag, og rundt om jorden ligger atmosfæren, som også består af forskellige lag, blandt andet ozonlaget. Atmosfæren beskytter livet på jorden mod UV-strålerne, uden atmosfæren vil der ikke være liv på jorden. 1 Atmosfæren er derfor meget gældende for liv på jorden. Billedet til venstre viser jorden og jordens atmosfære. Da vi, til at starte med, fik tildelt vores overemne; udviklingshistorier, faldt vores nuværende valgte underemne, klimaets udvikling, i god jord hos os begge. Det var egentligt det emne, som faldt os begge ind, til at starte med. Vi har primært valgt dette emne, fordi det vækker interesse hos os begge, men også fordi vi synes at det er et bredt emne, med mange muligheder for kreativ udfoldelse, og også god mulighed for at udbrede vores viden omkring det og videregive det. Det spændende er især, at atmosfæren er så vigtig en faktorer i klimaets udvikling. Vi har i forvejen en meget basal viden omkring klimaet, men vi får nu en chance for at få bedre indblik i det og forståelse for emnet. Vores interesse bag klimaets udvikling ligger især i, at det med tiden er blevet et væsentligt problem, for ikke kun Danmark, men hele verden. Det er altså et globalt problem. Det er først de seneste 15 år, klimaet er blevet et stort samtaleemne, da der i disse år ses drastiske ændringer i klimaet. Vi mennesker er efterhånden blevet mere fascineret af udviklingen, og det vækker især stor interesse hos os, fordi vi mener at det er et alvorligt emne, som kan være meget afgørende for vores fremtid og levevilkår. Som sagt er klimaet et enormt bredt emne, og kan ikke beskrives med et enkelt ord, derfor er det umuligt for os, at formulere en rapport med uddybelse af alle problemstillinger. Vi har derfor valgt at sætte spørgsmålstegn ved forureningens påvirkning af klimaet, hvor vi især vil holde fokus på klimaet gennem de seneste 100 år, til og med nu. Vi har grundlæggende valgt at fokusere på forurenings påvirkning på klimaet, fordi vi ved, at forurening er den primære årsag til klimaets drastiske ændringer, og det er derfor et forholdsvis spændende globalt emne for os. Forurening er et problem, som berører os alle, fordi det omhandler vores fremtid. Vi synes derfor det er et oplagt emne at tage op, da det ikke kun vedrører en speciel gruppe mennesker, men os alle. 1 Iternettet 2 af 12

3 Derfor vil vi gerne undersøge følgende.: Hvad forårsager klimaforandringerne? Hvordan har klimaet ændret/udviklet sig gennem de sidste 100 år? Er menneskets levevilkår blevet påvirket af den store ændring af klimaet? Hvad gør drivhuseffekten? Hvordan vil fremtidens klima se ud i værste tilfælde, hvis den globale opvarmning fortsætter i samme grad som nu? Metodeafsnit Til vores projekt behøver vi hjælp og viden fra folk med forstand indenfor netop dette emne. Vi skal først og fremmest samle mest mulig viden ind, og derefter finde muligheder i forhold til hjælpemidler. Vi har næsten ingen grænse for hvilke kilder vi kan anvende, men vi bliver selvfølgelig nødt til at tænke realistisk. Vi gør alt for at tænke i så kreative baner som muligt, med især stor udfoldelse i selve produktet. Vi stiller fra start af høje krav til os selv og vores arbejdsevner, så vi i sidste ende ender op med det bedst mulige resultat. Vi har i tankerne at bruge følgende til vores produkt; interviews, spørgeskemaer, modeller, statistikker og lignende. Alt sammen for at give den bedst mulige forklaring og gøre det nemmere at forstå. 3 af 12

4 Klimaets udvikling Klimaet er konstant, og er omkring os hele tiden. Ordet klima kommer fra græsk, og betyder hældning. Klima blev i datiden af geografer brugt, som hældningsvinkel for hvordan solens stråler, stod på jordens overflade. 2 Klimaet er i dag en stor betegnelse for en masse små. Klimaet er ét ord for en masse små betydninger, for eksempel vejret. Klimaet er en betegnelse for naturens cyklus, ikke kun af vejret. Ikke dermed sagt at vejret ikke har noget at gøre med klimaet, for det er et stort emne indenfor klimaet. Et bestemt slags vejr, vil og er, altid en konsekvens af det vi gør ved klimaet. Når vi for eksempel forurener klimaet, vil det også ændre sig, og det resulterer i, at vejret skifter. Klimaet udvikles/ændres. Jordens klimasystem består af en atmosfære, alle verdenshavene, cryosfæren (havis og gletchere), biosfæren (alle levende organismer), lithosfæren (jordens ydre skal) og ferskvandsstrømme. Atmosfæren er et beskyttende lag af luftarter omkring jorden. Atmosfæren er i gennemsnittet omkring 100 km tyk. 3 Klimaet påvirkes af naturlige og menneskeskabte faktorer. De menneskeskabte faktorer er blandt andet udledningen af CO 2 og andre former for drivhusgasser. Udledningen af CO 2 og de andre drivhusgasser medvirker til det, som kaldes drivhuseffekten. Den menneskeskabte udledning af CO 2 kommer fra afbrænding af kul, olie og naturgas, som også kaldes fossile brændstoffer. De fossile brændstoffer bliver brændt af for at lave energi, som vi mennesker senere hen benytter os af. For eksempel brændes kul af i kraftværker, så vi kan få strøm. Biler brænder benzin af i motoren for at kunne køre (benzin er lavet af olie). Det vil sige, at jo mere energi vi bruger af fossile brændstoffer, jo mere CO 2 udleder vi. Og jo mere CO 2 vi udleder, jo mere omfattende bliver den globale opvarmning, der i sidste ende giver klimaforandringer 4. Noget som er meget gældende for udledningen af CO 2 er kraftværker. Et kraftværk laver el og varme til os forbrugere. På et kraftværk brændes fossile brændstoffer af, for at lave el og varme. Når fossile brændstoffer brændes af (man forsøger dog at udvikle metoder til at anvende andre kilder, fx på Fynsværket i Odense, hvor de anvender halm), udledes der drivhusgasser, altså CO 2. Det siger næsten sig selv, at et kraftværk er en kilde, som udleder meget CO 2, eftersom vi er rigtig mange mennesker, som alle har brug for strøm og energi. Teknologien udvikles hele tiden og mennesker bliver mere og mere afhængige af den, derfor er vi også afhængige af mere energi. Jo mere energi der produceres, jo større CO 2 -udslip. Man arbejder derfor i at anvende vedvarende energikilder, som sol, vand og vind. I forbindelse med vores projekt har vi været på virksomhedsbesøg på Fynsværket i Odense, som laver strøm og fjernvarme til størstedelen af Fyn. Besøget var først og fremmest for at få et indblik i, hvor meget og hvordan de påvirker klimaet og hvordan de forsøger at mindske udledningen af CO 2 -udslip. Vi fik svar på alt hvad vi ønskede, og blev meget klogere på tingene. Fynsværket i Odense er et af de største kraftværker i Danmark og er verdens største kraftværk som benytter halm til afbrænding. Det gør de på grund af, at halm ikke forurener. Men mængden af halm er begrænset på grund af den våde sommer, så de må i stedet supplere med træflis. Det kom lidt som et chok for os begge, hvor stor en indflydelse de har på klimaet. Selvfølgelig er vi mennesker, i større grad, en gældende faktor, men om alt, var det virkelig fascinerende. Vi fik en rundvisning, hvor vi havde rig lejlighed til at stille spørgsmål og få forklaret. 2 Internettet 3 Internettet 4 Klima - og energiministeriet 4 af 12

5 Klimaet påvirkes af det ydre, for eksempel variationer i solens stråling eller jordens banebevægelse ude i rummet. 5 Klimaet har ikke altid været som det er i dag, fordi klimaet hele tiden ændrer sig. Over perioder kan klimaet ændre sig meget, og andre gange lidt. Det vil sige, at klimaet varierer og ændrer sig, alt afhængigt af, hvor meget det bliver påvirket. Klimaets ændring påvirkes af mange ting, men forurening er den mest basale. Forurening er alle de ting vi gør, som kan være en konsekvens for klimaet og dets ændring. Man mener, at CO 2 er én af de drivhusgasser som påvirker klimaet mest. CO 2 (også kaldt kuldioxid, tidligere kaldt kultveilte) er en atmosfærisk luftart, som består af carbon (kulstof) og oxygenatomer, C + O 2 = CO 2 6. Der findes carbon i alle levende organismer, og når de så dør omdannes de, under pres på havets bund, til fossile brændstoffer. Efter industrialiseringen i 1800-tallet blev vores påvirkning på klimaet især øget. Vores forbrug af teknologi øgedes i forbindelse med, at vi er blevet mere afhængige af teknologien. Teknologi kræver energi. Der er vedvarende energi og fossile brændstoffer. Vi har nemmest ved at bruge de fossile brændstoffer, men mængden er begrænset og det udleder rigtig meget CO 2. Faktisk kommer 85 % af vores energi fra fossile brændstoffer, derfor udledes der også meget CO 2. Man forsker hele tiden i, at anvende den vedvarende energi i stedet for de fossile brændstoffer, men det er hidtil for dyrt og teknologien er på nuværende tidspunkt ikke til det. I princippet kan 1,5 times solenergi forsyne verden i 1 år 7. Klimaet gennem 100 år Igennem de sidste 100 år og for den sags skyld længere tid tilbage, har klimaet ændret sig med drastiske skridt. Det er både blevet varmere, vildere og vådere i vejret. Flere naturkatastrofer forekommer på grund af den globale opvarmning, og klimaet ligner ikke sig selv, som det gjorde for 100 år siden. Man ved med nogenlunde sikkerhed, at den globale temperatur er steget med omkring 0,7 C i løbet af de sidste 100 år. Denne stigning er specielt sket mellem 1910 og 1945, og senere igen i De hidtil varmeste registrerede år har været inden for de seneste 13 år, altså årene 1998, 2005 og Det varmeste årti der er registreret er i perioden fra 2001 til I perioden fra 1961 til 1990 lå gennemsnitstemperaturen på 0,446 C, hvor den i dag er betydeligt højere. 8 Fremtidens klima Som sagt har klimaet ændret sig rigtig meget gennem de sidste mange år, og denne ændring vil måske fortsætte, hvis vores adfærd ikke ændres. Enten hurtigere og værre eller i samme grad som nu. Ingen kan med sikkerhed vide, hvordan klimaet ændrer sig, eller om vi kan vende om på den globale opvarmning. Men man prøver overalt i verden at forudse det ved hjælp af statistikker og diagrammer, udregnet efter fortidens klima, hvor man går ud fra, at balancen stiger proportionelt, det vil sige at det stiger ens. Man ved på nuværende tidspunkt, at den vedvarende energi er god, fordi den ikke udleder CO 2, og at man i fremtiden skal udvikle metoder for, at anvende energien. Som vi vandt ud af på Fynsværket er vindmøllerne en meget vigtig energikilde, så derfor er vinden meget, meget vigtig. Jo mere det blæser jo mere vedvarende energi får vi fra vindmøllerne 9. 5 Internettet 6 Internettet 7 Internettet 8 Internettet 9 Dam Olsen 5 af 12

6 Hvis den gennemsnitlige temperaturstigning på jorden fortsætter med at stige, som den gør nu, vil temperaturen i år 2100 være steget med 4,5 C. Dette forudser FN s klimapanel IPCC i en rapport fra I denne rapport forudser FN s klimapanel også, at den gennemsnitlige vandstand i verdenshavene vil være steget med mellem 18 og 59 centimer i Vi alle ved, at klimaet i fremtiden, vil ændre sig, men ingen kan med sikkerhed forudse hvordan. Ingen kan sige hvilke konsekvenser temperaturstigningen vil have, eller hvad den stigende vandstand vil gøre, men kan derimod give et forslag på hvilke, i værste og bedste tilfælde. I FN s rapport giver de et bud på nogle af disse konsekvenser, som beskriver klimaets ændring. De fortæller blandt andet at verdenshavene vil stige, dyrearter vil uddø, og at kraftige monsunagtige nedbør og storme vil ramme Danmark hurtigere. Allerede nu ser vi konsekvenser af klimaforandringerne: gletsjere smelter, havisen på Nordpolen er blevet tyndere, forandringer i vejret med øget frekvens af orkaner og kraftigere nedbør eller udbredt tørke, forsuring af oceanerne og mindskning af koraler i koralrevene, planterne springer tidligere ud, og fuglene yngler tidligere 11. Denne kraftige stigning, man har set, i indholdet af drivhusgasser så som CO 2 og metan i atmosfæren har dog ikke resulteret i en tilsvarende temperaturstigning. Ganske vist er den globale gennemsnitstemperatur steget med omkring 0,7 C gennem de sidste 100 år, men en del af denne temperaturstigning kan forklares ved naturlige processer. Desuden burde temperaturstigningen have været betydeligt større, hvis man tager øgningen af drivhusgasser i betragtning. Dette kan kun forklares ved en forsinkelse i klimasystemet, hvor temperaturen reagerer langsomt i forhold til øgningen af drivhusgasser. Det menes dog, at før eller siden vil en del af effekten fra drivhusgasserne slå igennem, og modelberegninger viser scenarier for fremtidens klima, der fortæller, at gennemsnitstemperaturen i Danmark vil stige med 1-2 grader. Samtidig med vil skoven indtage dele af de arktiske områder, ligeledes vil de subtropiske områder blive præget af ørken 12. En ny istid overvejes at være i syne, hvis den globale opvarmning ikke stoppes. Når drivhuseffekten virkelig træder i kraft, vil klimaet blive varmere og derfor vil isen på hele kloden også mindskes. Isen smelter og vandstanden i havene vil stige. Nogle mener at, hvis vandstanden fortsat bliver ved med at stige, vil vandet i Golfstrømmen blive for tungt. Golfstrømmen transporterer varme rundt til det meste af Nordeuropa via havet. Dette gør vores klima både varmere og mildere. Når isen i de arktiske områder så smelter, vil vandstanden stige, og vandet vil blive tungere, og derfor sværere at transportere rundt. I værste tilfælde, vil det betyde at Golfstrømmen, langt ud i fremtiden, vil gå i stå. På den måde vil vi ikke længere kunne få al varmen transporteret rundt i verden. Det kan i worst case scenario resultere i en ny istid her på jordkloden. 13 Klimaets påvirkning af mennesket Naturkatastrofer er forårsaget af klimaets ændring på grund af forurening. Naturkatastrofer går ikke uden at efterlade død og ødelæggelse, og kan derfor ikke undgå at påvirke menneskets liv og levevis. Det ses flere og flere steder i verden, at naturen nedbrydes af sig selv, og efterlader død, hunger og ødelæggelse. At naturen nedbryder sig selv, kalder man erosion. Orkanen Katrina, som er en af de mange naturkatastrofer, ramte USA s sydøstlige kyst i august 2005 og forårsagede de mest omfattende/dyreste ødelæggelser nogensinde, anledning til en debat om, hvorvidt de tropiske orkaner 10 Internettet 11 Internettet 12 Internettet 13 Internettet 6 af 12

7 var tiltaget i styrke på grund af klimaforandringer. Vandmangel vil i takt med temperaturstigningen øges, og i 2020 forventes der, at omkring millioner mennesker vil berøres af denne vandmangel, mens dette tal måske vil stige til millioner mennesker i Den fremtidige temperaturstigning, vil også forårsage endnu mere tørke, i allerede tørre områder, mens områder, hvor det regner regelmæssigt, kan forvente mere regn. Dette har stor betydning for landbrug, blandt andet, og vandressourcerne i de pågældende områder, og på den måde svække og påvirke fødevareog vandforsyningen. Den globale vandstand er steget og stigningshastigheden vokser. Fra 1961 til 2003 var den i gennemsnit ca. 1,8 millimeter pr. år, mens den for de sidste 11 år af perioden ( ) var vokset til ca. 3,1 millimeter pr. år. Vandstanden vil i fremtiden stige, ifølge FN s klimapanel. Omkring en tiendedel af verdens befolkning bor i nærheden af kyst og hav, som betyder, at hvis stigningen af verdenshavene fortsætter, vil dette få en kæmpe betydning for beboere i netop disse områder. Disse konsekvenser er især værst for udviklingslande (u-landene), som vil have svært ved at holde fast, og rette op på det økonomiske samfund, efter sådanne naturkatastrofer, på grund af et i forvejen svækket økonomisk grundlag. Afrika anses som et af de ekstra sarte områder, når det gælder klimaforandringer. Da befolkningstilvæksten er høj i de fleste afrikanske lande, øges behovet derfor også for blandt andet drikkevand. I de områder, hvor beboerne allerede er ramt af perioder med tørke, forventes klimaforandringerne at få stor indflydelse. Tørkeperioderne bliver længere og får derfor mere omfattende konsekvenser for landbruget, samt drikkevandsressourcerne. Drivhuseffekt Efter industrialiseringen er udledningen af CO 2 som sagt forøget. 50 % af denne CO 2 bliver optaget af havet, planter osv., mens resten forbliver i atmosfæren. Menneskets stigende udledning af blandt andet kuldioxid og metan forøger mængden af drivhusgasser i atmosfæren med en drivhuseffekt og global opvarmning til følge. Luft kan man ikke se, vi kan i det hele taget ikke fornemme at den er her, men den er omkring os hele tiden og overalt. Luften ligger, som tidligere nævnt, i et 100 km tykt lag om jorden, som kaldes atmosfæren. Luft består af et par forskellige stoffer, størstedelen udgør 78 % kvælstof (nitrogen) og 21 % ilt (oxygen). Ilten gør, at vi kan trække vejret. Men foruden disse to stoffer, indeholder luften også omkring 1 % yderligere stoffer for eksempel kuldioxid, som er den gasart vi udånder. Kuldioxid opstår, når kroppen forbrænder føde og omdanner den til energi (kulstoffets kredsløb). Kuldioxid dannes også ved forbrænding af kul, olie og træ, eller når dyr og planter rådner. Kuldioxiden bliver til gengæld optaget under fotosyntesen, når de grønne planter ved hjælp af solen omdanner kuldioxid og vand til ilt og sukker. 50 % af kuldioxiden bliver optaget under fotosyntesen, imens resten siver ud i atmosfæren Internettet 7 af 12

8 På billedet her er fotosyntesen vist. Den er beskrevet kort og godt, hvordan de grønne blade optager kuldioxiden ved hjælp af solen og omdanner det til sukker og ilt. Ved hjælp af målinger ved man, at mængden af kuldioxid i luften er steget meget gennem de seneste 150 år. Årsagen til dette, er vi mennesker. Vi bruger større mængder af energi til opvarmning, transport og elektricitet. Oveni er vi de seneste mange år blevet hidtil flere mennesker på jorden, som også øger forbruget. Det hele er gevaldigt ændret efter industrialiseringen, hvor man førhen brugte den vedvarende energi. Vinden til at drive skibe, og vindmøllernes kornkværne. Der blev brændt så små mængder af træ, at kuldioxiden nemt nåede at blive optaget under fotosyntesen. Men med tiden fik vi mere og mere brug for energi og begyndte så at brænde fossile brændstoffer. Mængden af kuldioxiden steg voldsomt, så voldsomt at fotosyntesen ikke længere kunne omdanne al kuldioxiden, det vil sige at store mængder kuldioxid forsvandt ud i atmosfæren. Kuldioxid virker ude i atmosfæren, som en drivhusgas.. Hvis ikke vi havde drivhusgasser ville jorden være iskold, men med for store mængder af drivhusgasser i atmosfæren, stiger temperaturen, og vi risikere dermed ændret klima. 15 Menneskets stigende udledning af blandt andet kuldioxid og metan ophober drivhusgasser i atmosfæren med en drivhuseffekt og global opvarmning til følge. Den menneskeskabte drivhuseffekt, er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter. Drivhusteorien går på, at der bliver udledt mere drivhusgas til atmosfæren ved menneskelige aktiviteter, end der optages af jordens grønne planter og havets plankton, altså fotosyntesen. Øgningen af drivhusgasser i atmosfæren fører, ifølge teorien, til en øget gennemsnitstemperatur på jorden. Drivhuseffekten kan også føre til ændringer af væksten på jorden. På billedet ses en model over drivhuseffekten. Som beskrevet i ovenstående tekst, kan du se processen der sker, når CO 2 en siver op i atmosfæren og sollyset siver gennem atmosfæren ned til jorden, hvor det reflekteres op mod atmosfæren igen, og varmer jorden op, fordi strålerne ikke kan komme tilbage gennem atmosfæren. 15 Biologibog 8 af 12

9 Vi har, for at bevise påstanden om drivhuseffekten, lavet et fysikforsøg, som viser hvordan CO 2 - holdigt luft under varme stiger højere i temperatur end almindelig luft. Vi startede forsøget med at danne CO 2 en ud fra CaCO 3 (marmor) og HCl (saltsyre). Det gjorde vi ved hjælp at denne model som ses på billedet nedenunder, hvor reaktionen af marmor og saltsyre dannede CO 2, ud fra følgende reaktion; CaCO 3 (marmor) + 2HCl CO 2 + CaCl 2 +H 2 O. Derefter havde vi kolben med den optagede CO 2 og en kolbe med ren luft, hvor vi i hver kolbe satte et termometer i for at måle temperaturstigningen i begge kolber, efter en time, hvor de stod i belysning af en lampe (se bilag). Ganske vist steg temperaturen højst i kolben med CO 2, som påstanden siger. Temperaturen i kolben med den rene luft steg fra 20 til 22,5 og kolben med CO 2 steg fra 20 til 24. Forsøget, som nævnt i ovenstående tekst. 9 af 12

10 Konklusion Klimaets udvikling er et problem, fordi det påvirker mennesket skidt. Vi påvirkes overalt på jorden af klimaet, med blandt andet tørke og oversvømmelser. Altså overordnet naturkatastrofer. Klimaet er medvirkende til alt hvad der kaldes natur. Vi mennesker bliver med tiden mere og mere påvirket af klimaet, jo mere klimaet udvikler sig. Den globale opvarmning resulterer lige nu i tørke i de afrikanske lande, hvor tusindvis af mennesker dør af sult og mangel på væske. Andre steder i verden forekommer frygtelige naturkatastrofer, som for eksempel jordskælvet i Japan sidste år, som oveni førte til en tsunami. Der er meget stor sammenhæng mellem klima og sundhed, da man har, kunne observere at, jo højere temperaturen er/ bliver, jo mere bliver risikoen for større udbredelse af sygdomme øget. Blandt andet vektor-bårne tropesygdomme, som malaria og gul feber, mens manglen på rent drikkevand øger risikoen for vandbårne sygdomme, så som diarre og kolera. Disse konsekvenser vil sandsynligvis blive styrket i forbindelse med de ekstreme vejrsituationer, hvor store områder udsættes for oversvømmelse, tørke eller orkaner og storme. Store befolkningsgrupper vil blive berørt af oversvømmelser og tørke, og mængden af disse grupper vil øges i takt med den globale temperaturstigning, og efterhånden føre til stigning af klimaflygtninge, som med tiden vil flytte til mere stabile områder, hvor risikoen for naturkatastrofer er mindre. Det ses lige nu i de afrikanske lande. I 2004 var der stor usikkerhed om, hvor stor den menneskeskabte drivhuseffekt var, og nogle klimaskeptikere påstod, at den var overdreven. Der forekom lige så vigtige og videnskabeligt seriøse undersøgelser, der talte imod at den globale opvarmning skyldtes menneskeskabt drivhuseffekt, som der forelå videnskabelige arbejder der talte for denne teori. 16 Drivhusgasserne ødelægger atmosfæren så solens stråler har lettere ved at trænge igennem. Solens stråler varmer jorden op, samtidig med at drivhusgasserne forhindrer varmen i at trænge ud gennem atmosfæren igen. Jorden bliver derfor varmere på grund af drivhuseffekten, der sker global opvarmning. Drivhuseffekten gør at isen i de polare egne og arktiske områder smelter. Dette er en stor konsekvens for de 4 millioner beboere i områder, som Alaska og Sibirien. Her har jordbunden været permanent frosset eller dækket af sne, og har derfor resulteret i et meget ustabilt underlag. Det har konsekvenser for veje og bebyggelser, som bliver ødelagt. Tørke vil især ramme landmænd, men vil samtidig øge risikoen for hurtigere og mere omfattende skovbrande, hvilket allerede er et stort problem i både Portugal og Grækenland, samt i store dele af USA I værste tilfælde vil jorden ende med istid, på grund af de store vandmængder der vil svække golfstrømmen, som driver varmen rundt. 16 Internettet 17 Internettet 18 Internettet 10 af 12

11 Litteraturliste Webadresser: - (8/ kl ) - (13/ kl ) - (13/ kl. 11:10) - (13/ kl ) - (14/ kl ) - (13/ kl ) - (13/ kl ) - (9/ kl.14.03) - (12/ kl ) /golfstroemmen_staar_nok_ikke_for_fald_alligevel/golfstroemmen_og_den_globale_o pvarmning.htm (10/ kl ) - (13/ kl ) - (9/ kl ) - (9/ kl ) - (13/ kl ) Bøger, personer og andet: - Klima - og energiinfo (Martin Lidegaards sekretær) - Børge Dam Olsen (Fynsværket) - Lærer; Linda Seslef, Steffen Lynge Pedersen og Jeppe Bovbjerg - Biologibogen side af 12

12 Evaluering Vi har brugt meget tid på vores projekt, og vi har haft rigtig meget at lave. Vi har stort set arbejdet hver dag, fra morgen til aften. Vi har begge lagt vores fritidsinteresser til side, og prioriteret projektet højst. Men vores arbejdsproces har heldigvis været meget ligelig fordelt. Vi har i samarbejde udarbejdet rapporten, hvor vi på skift har skrevet lidt til og rettet, af mange omgange. Produktet har vi delt mere op, end i rapporten, så vi hver især har, kunne lavet noget, samtidig med vi har suppleret hinanden. Det har vi gjort af flere årsager, både tidsmæssigt og kreativitetsmæssigt. Vores arbejdsproces var den rigtige arbejdsgang for os. Det er lykkedes rigtig godt. 12 af 12

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Mundtlig eksamen i Geografi C

Mundtlig eksamen i Geografi C Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade

Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade Grundskolen PR15 Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten lærerguide & elevers arbejdsblade Hurtige fakta side 3 Aktitvitet - resumé Indledning Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for

Læs mere

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Fremtiden er bæredygtigt landbrug Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer. Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Globale miljø og sundhedsproblemer

Globale miljø og sundhedsproblemer Globale miljø og sundhedsproblemer Niveau: 8. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Hvad handler det om, angår det mig? kunne eleverne spørge. Forløbet lægger op til, at de kan besvare spørgsmålet.

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Den globale opvarmning. Projektopgave Halgaardskole 6.A. Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen

Den globale opvarmning. Projektopgave Halgaardskole 6.A. Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen Den globale opvarmning Projektopgave Halgaardskole 6.A Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen 17-11 - 2014 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Drivhusgasser...

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Hvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.

Hvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde. 2 Hvorfor er rent vand livsnødvendigt? Livsstilssygdomme - altså sygdomme som skyldes en usund livsstil. (Rygning, overvægt, stress) Hvilken type sygdomme dør flest danskere af årligt? Bæredygtig udvikling

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2.

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2. Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Sandt eller falsk. Når eleverne svarer på udsagnet, får de efterfølgende en forklaring. Nedenstående er en samlet

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Eksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:

Eksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du: Spørgsmål 1-2-3 Grundvandsressourcen 1) Redegøre for vandets kredsløb og for grundvandets dannelse. 2) Forklare årsagerne til forskelle i mængde og kvalitet af grundvandet i Vestdanmark (Vestjylland) og

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere