Lokal udviklingsstrategi. LAG Thy-Mors. under landdistriktsprogrammet for perioden

Transkript

1 Lokal udviklingsstrategi LAG Thy-Mors under landdistriktsprogrammet for perioden November

2 Indhold A. Navn og adresse... 4 B. Kontaktperson (formand for den lokale aktionsgruppe)... 4 C. Bilag... 4 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien... 5 E. Analyse af området... 7 F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater... 9 G. Andre planlagte mål og målsætninger H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse I. Finansiering af strategien og tidsplan J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud K. Bemærkninger og eventuelle andre overvejelser, aktionsgruppen har gjort sig L. Underskrifter Bilagsoversigt: Bilag 1: LEADER-principperne. 30 Bilag 2: Stedbundne ressourcer.. 31 Bilag 3: SWOT-analyse Bilag 4: Statistisk materiale vedr. socioøkonomisk analyse. 33 Bilag 5: LAG-bestyrelsens forretningsorden (udkast).. 37 Bilag 6: Arbejdspapir vedr. projektevaluering (udkast)

3 Kort resumé af strategien Den lokale udviklingsstrategi for LAG Thy-Mors tager udgangspunkt i områdets stedbundne ressourcer som det rige kulturliv, områdets sociale kapital og de attraktive friluftsmuligheder i bl.a. Nationalpark Thy og på Limfjorden. Strategien bygger på en vision om at reducere fraflytningen og styrke bosætningen i området på baggrund af fastholdelse af arbejdspladser og etablering af nye spændende arbejdspladser, samt ved at gøre Thy og Mors til et lækkert og tiltrækkende bosætningsområde. Målet er at skabe en iværksætterkultur, hvor iværksættere på baggrund af spændende og udviklingsorienterede partnerskaber skaber vækstorienterede mikro- og småvirksomheder, og dermed medvirker til at fastholde mindst 50 arbejdspladser og skabe mindst 100 nye arbejdspladser i programperioden Arbejdspladserne skabes dels med udgangspunkt i stedbundne ressourcer, f.eks. lokale fødevarer og turisme, og dels med udgangspunkt i etablering af nye videnbaserede eller kreative arbejdspladser, og endelig ved etablering af nye produktionsvirksomheder. Målet er endvidere at styrke livet i landsbyerne ved at styrke foreninger og ildsjæle, som med udvikling af attraktive natur- og friluftslivsaktiviteter og nytænkende kulturaktiviteter medvirker til at skabe attraktive muligheder for bosætning i landsbyer i Thy og på Mors. Målgruppen for bosætningen er alle befolkningsgrupper i Danmark og i udlandet, som bla. med baggrund i den barske og den blide natur får lyst til at bosætte sig i området. Målgruppen kan specielt være det store antal indpendlere, som arbejder i området, og er bosat i andre kommuner. 3

4 A. Navn og adresse LAG Thy-Mors Holgersgade 7, 7900 Nykøbing Mors Tlf B. Kontaktperson - formand for LAG Thy-Mors Tage Leegaard. Jestrupvej 8, 7752 Snedsted Tlf tage@tageleegaard.dk C. Bilag 1. LEADER-principperne 2. Stedbundne ressourcer 3. SWOT-analyse 4. Statistisk materiale vedr. socioøkonomisk analyse 5. LAG-bestyrelsens forretningsorden 6. Arbejdspapir vedr. projektevaluering 4

5 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien Udarbejdelsen af strategien er gennemført med følgende aktiviteter herunder initiativer, som har medført at lokalsamfundet er blevet inddraget i udviklingen af den lokale udviklingsstrategi: 1. Afholdelse af et orienteringsmøde med information om bl.a. LEADERmetoden og processen omkring etablering af en lokal aktionsgruppe. Mødet blev afholdt d. 13. maj 2014, hvor de fremmødte udarbejdede en liste over temaer, som bestyrelsen har betragtet som hovedlinjerne for udarbejdelsen af den lokale udviklingsstrategi. Temaerne fra mødet var: Landsbyløft Bosætningsinitiativer Stedbundne ressourcer Friluftsliv Kunst/kultur gerne i alternative fora Små usynlige iværksættere Rummelige arbejdspladser Turisme Naturprojekter der understøtter turisme Støtte/hjælp til lokale fødevarer Innovation/kreativitet Netværk mellem iværksættere Kreative netværk Forædling af produkter Understøttelse af foreningslivet Fiskeri Unge 2. På baggrund af orienteringsmødet indkaldte interesseorganisationerne Landdistriktsrådet på Mors og Landsbygruppen Thy til stiftende generalforsamling d. 3. juni Den fremmødte forsamling besluttede at stifte LAG Thy-Mors og valgte Tage Leegaard, Sønderhå, som formand og 14 menige bestyrelsesmedlemmer, samt to suppleanter. 3. Den nyvalgte bestyrelse afholdt efter den stiftende generalforsamling to bestyrelsesmøder, som i denne indledende fase havde to formål: 1) skabe fælles forståelse af LAG-arbejdet, og 2) arbejde med godkendelse af strategien. Møderne blev afholdt onsdag d. 25. juni og mandag d. 25. august. Ansøgning om godkendelse af LAG-bestyrelsen blev indsendt d. 16. september Lørdag d. 20. september deltog bestyrelsen i et fælles nordjysk strategiseminar i Åbybro, hvor de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer blev orienteret om strategiarbejdet. Mødet havde bl.a. fokus på beskrivelse af stedbundne res- 5

6 sourcer. Resultatet blev listen, som er vedlagt som bilag 2. På dette grundlag gik bestyrelsen i gang med beskrivelsen af den lokale udviklingsstrategi for LAG Thy-Mors. 5. Bestyrelsen udsendte primo oktober et nyhedsbrev med opfordring til alle i Thy og på Mors om at fremsende supplerende bud på udviklingstemaer som supplement til temaerne fra orienteringsmødet d. 13. maj. 6. I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien har bestyrelsen afholdt 2 bestyrelses- og strategimøder d. 9. og d. 16. oktober. Her blev der udarbejdet en SWOT-analyse og et innovationstræ, hvorefter skrivearbejdet omkring udviklingsstrategien blev påbegyndt. 7. LAG-bestyrelsen har d. 22. oktober 2014 afholdt et orienterings- og dialogmøde med centrale aktører i form af repræsentanter fra Thy Turistforening, Morsø Turistforening, Thy Erhvervsforum, Morsø Erhvervsråd, samt kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Thisted Kommune og Morsø Kommune. Mødet tog udgangspunkt i det daværende foreløbige udkast til lokal udviklingsstrategi. Mødedeltagerne vurderede at udkastet til udviklingsstrategien var i overensstemmelse med de målsætninger og strategier man selv arbejder med, og man opfordrede LAG-bestyrelsen til at arbejde videre med udkastet. 8. LAG-bestyrelsen inviterede alle medlemmer til ekstraordinær generalforsamling d. 6. november 2014 med præsentation af udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien var forud for mødet udsendt pr. mail til alle medlemmer. Efter præsentationen og en efterfølgende konstruktiv debat blev udviklingsstrategien godkendt af de fremmødte medlemmer. 9. Efter mødet blev den lokale udviklingsstrategi for LAG Thy-Mors sendt til godkendelse i Thisted Kommune, Morsø Kommune og Region Nordjylland. Koordinatoren fra programperioden har fungeret som konsulent i processen omkring etablering af LAG Thy-Mors og i forbindelse med beskrivelse af udviklingsstrategien. 6

7 E. Analyse af området 1. Infrastruktur (trafikforhold, uddannelses- og sundhedsforhold, energiforsyning) Trafikforhold: Området er trafikmæssigt kendetegnet ved at der er langt til nærmeste motorvej. Thisted og Morsø er suverænt de to danske kommuner, som har den længste afstand til nærmeste motorvej. Hovedvej A11 er forbindelsen mod syd mod Holstebro og mod nord mod Aalborg. Hovedvej A26 er forbindelsen mod øst mod Aarhus. Der er jernbaneforbindelse fra Thisted. Hanstholm Havn er Danmarks største konsumfiskehavn, men mistede for nogle år siden færgeforbindelsen til Norge og til Færøerne/Island. Der er planer om betydelige havneudvidelser en realisering af disse planer vil have en betydelig positiv effekt på udviklingen i lokalområdet. Uddannelsesforhold: Området har de seneste år været præget af mange skolelukninger. Der findes et stort antal friskoler i området. Der er gymnasium og handelsskole i Thisted og Nykøbing Mors, landbrugsskole i Nykøbing Mors, samt teknisk skole, pædagoguddannelse og sygeplejeuddannelse i Thisted. Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors er et forskningscenter, som er en del af DTU Aqua. Der findes ingen længerevarende uddannelsesinstitutioner i området. Generelt er uddannelsesniveauet lavt i området. Sundhedsområdet: Sygehus Thy-Mors ligger i Thisted med en afdeling i Nykøbing Mors. Der er etableret sundhedshuse/lægecentre i Thisted, Hurup, Øster Jølby og Nykøbing Mors. Det er generelt utroligt vanskeligt at skaffe læger til området. Energiforsyning: På det energimæssige område er Mors og Thy kendetegnet ved at have mange tiltag indenfor vedvarende energi, og der ydes en stor indsats indenfor f.eks. biogas, vindkraft, geotermisk energi og bølgeenergi. Området er kendt for bølgeenergiudvikling i Hanstholm, testcenteret for havvindmøller i Østerild og Center for Vedvarende Energi i Ydby, som arbejder med forskning og udvikling indenfor vedvarende energiteknologier. Teknologi: Mange steder i området er der en meget dårlig mobildækning, ligesom der i store dele af såvel Thy som Mors er meget dårlige IT-forbindelser. Der er behov for en indsats vedr. udbredelse af bredbånd og fibernet. 2. Natur, inkl. udnyttelse/benyttelse Thy og Mors er kendetegnet ved unikke naturforhold her findes det barske og det blide. Flagskibene er i den forbindelse Vesterhavet og Nationalpark Thy og det Nationalparkcenter, som skal etableres i nærmeste fremtid, men også Limfjordsområdet og molerlandskaberne på Mors er betydelige naturperler i området. 7

8 Cold Hawaii World Cup er et fremragende, verdenskendt eksempel på udnyttelse naturgivne ressourcer. 3. Særlige miljømæssige forhold Det vurderes umiddelbart, at den største miljømæssige udfordring i området er det omfattende iltsvind, som Limfjorden rammes af hvert år i større eller mindre omfang. Der er tale om et iltsvind som dræber alt dyreliv i store områder - til skade for erhvervsfiskeriet og Limfjordens rekreative værdi. 4. Erhvervsstruktur små, store virksomheder, iværksættere, arbejdspladser Thy og Mors er kendetegnet ved enkelte større produktionsvirksomheder med specialer indenfor sundhedsteknologi og robotteknologi. Desuden findes der mere traditionelle produktionsvirksomheder indenfor metalindustri, træindustri og fødevareindustri. Landbrug og fiskeri spiller en betydelig økonomisk rolle for området. Turismen spiller en kraftig stigende erhvervsmæssig rolle med naturen omkring Vesterhavet, Nationalpark Thy og Limfjorden, samt Jesperhus Feriepark som de store trækplastre. Det findes et stort antal mikrovirksomheder i området heraf er meget få vækstorienterede. Her ligger et udviklingspotentiale. Omkring Cold Hawaii/Klitmøller er der de senere år opstået en række videnbaserede mikrovirksomheder nogle af dem er tilknyttet et eksperimenterende virksomhedssamarbejdsprojekt Cowork Klitmøller. Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua forsker i udnyttelse ressourcer i Limfjorden. Virksomhederne primært de små og mellemstore er ellers kendetegnede ved at have meget få højtuddannede ansat til produktion, udvikling og ledelse. Arbejdsløsheden i området er generelt forholdsvis lavt bl.a på grund af en betydelig fraflytning. 5. Kort karakteristik af befolkningssammensætning, områdets areal, befolkningstal og befolkningstæthed Befolkningstal ultimo 2013 km² Indbyggere pr. km² Morsø Kommune indb ,4 indb. pr. km² Thisted Kommune indb ,2 indb. pr. km² Samlet indb ,3 indb. pr. km² Ifølge den regionale udviklingsstrategi (RUP) forventes der i Morsø og Thisted Kommune i perioden en befolkningstilbagegang på 8 %. I perioden fra primo 2012 til ultimo 2013 (2 år) var der i Morsø Kommune et fald i befolkningstallet svarende til 2,1 % og i Thisted Kommune et fald på 1,5 % - denne befolkningstilbagegang er den altoverskyggende udfordring for LAG Thy-Mors. Dokumentation for befolkningsudvikling fremgår af bilag 4 bl.a. med en befolkningsfremskrivning frem til 2040 Det faldende befolkningstal har konsekvenser på en række områder: 1. Faldende beskatningsgrundlag 2. Faldende huspriser pga. mindre efterspørgsel 8

9 3. Faldende børnetal = lukning af børneinstitutioner og skoler 4. Faldende uddannelsesniveau (brain drain) 5. Stigende gennemsnitsalder (forgubning) 6. Lukning af plejeinstitutioner På baggrund af det faldende befolkningstal bliver der bosætningsmæssigt behov for indsatser på to områder: 1) fastholdelse af nuværende befolkningsmasse, og 2) bosætning af tilflyttere specielt med fokus på pendlere. Det faldende befolkningstal har flere årsager, men en væsentlig faktor er de begrænsede beskæftigelsesmuligheder i de to kommuner primært er der behov for etablering af flere videnbaserede arbejdspladser. 6. Kulturelle forhold kendetegn for området Thy og Mors er kendetegnet ved et meget rigt foreningsliv. På teaterområdet findes der selvstændige teatre i såvel Thisted (Thy Teater) som Nykøbing Mors (Limfjordsteatret). Desuden findes der i begge byer teaterforeninger, som præsenterer forestillinger med forskellige turnéteatre. Der er et aktivt musikliv med koncerttilbud indenfor alle genrer med Thy Rock og det lidt mere eksperimenterende Alive Festival på den ene fløj, og Thy Folkemusik og Thy Masterclass på den anden fløj som de mest markante aktiviteter. Det specielle lys og landskabet har medført, at en række billedkunstnere har slået sig ned i området. Kulturmødet på Mors har etableret sig som et årligt tilbagevendende folkemøde for aktører indenfor alle kulturområder fra hele landet. Det vurderes, at der i 2014 var over deltagere. Der er årligt tilbagevendende arrangementer med fokus på fødevarer, bl.a. Skaldyrsfestivalen og Østerspremieren. 9

10 F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater Den lokale udviklingsstrategi for LAG Thy-Mors defineres ud fra et udviklingstræ/ innovationstræ (side 13), som er udarbejdet på baggrund af de socioøkonomiske betingelser og på baggrund af SWOT-analysen. Innovationstræet er opbygget med 5 elementer: Visionen, missionerne, målene, aktiviteterne og projekterne. Tankegangen er, at innovationstræet besvarer spørgsmålet om hvordan realiseres visionen? ved at arbejde fra vision over mission, mål og aktiviteter til projekter Vision Mission Mål Aktiviteter Projekter og besvarer spørgsmålet: hvorfor gennemføres dette projekt? ved at følge tråden fra projekter over aktiviteter, mål og mission til vision. Vision Mission Mål Aktiviteter Projekter Innovationstræet kan overfor ansøgere anvendes som visualisering af sammenhængskraften omkring visionen og demonstrere, hvordan alle projekterne hænger sammen for at opfylde målene og realisere visionen. 1. Visionen LAG Thy-Mors beskriver den overordnede vision for udviklingen i Thy og på Mors. Innovationstræet skal give svaret på, hvordan LAG Thy-Mors mener visionen kan realiseres. Visionen for arbejdet i LAG Thy-Mors i programperioden er at Thy og Mors i 2020 betragtes som et attraktivt og misundelsesværdigt bosætningssted for alle. Baggrunden er, at der med etablering af spændende og udviklingsorienterede iværksættermiljøer, innovative partnerskaber, unikke muligheder for natur- og friluftsaktiviteter og nytænkende kulturaktiviteter er skabt en økonomisk udvikling, som gør Thy og Mors til et lækkert og tiltrækkende bosætningsområde for alle befolkningsgrupper i Danmark og for tilflyttere fra udlandet. Visionen er udarbejdet på baggrund SWOT-analysen og beskrivelsen af stedbundne ressourcer, samt på baggrund af udfordringerne i to faktuelle forhold: 1. Befolkningstallet er vigende i Thy og på Mors, jf. bilag 4 socioøkonomisk analyse side 2. Hver dag pendler der ca personer ind i Thisted Kommune og ca personer pendler ind i Morsø Kommune dagligt, jf. bilag 4. Alle indpendlere kan betegnes som potentielle bosættere. Reelt er der tale om en netto indpendling på ca personer hver dag. 10

11 Det er LAG ens vurdering, at der på baggrund af dette bosætningspotentiale og på baggrund af beskrevne stedbundne ressourcer (bilag 2) er grundlag for realisering af visionen om øget bosætning i Thy og på Mors, hvis der gøres en indsats for etablering af spændende arbejdspladser og for etablering af attraktive livsbetingelser. 2. Missionen Missionen bag den lokale aktionsgruppes arbejde er defineret på baggrund af retningslinjerne i bekendtgørelsen med formuleringen af indsatsområderne i Landdistriktsprogrammet: 1. Etablering og udvikling af mikro- og småvirksomheder 2. Etablering af serviceydelser og landsbyfornyelse 3. Det tredje indsatsområde i bekendtgørelsen Samarbejdsprojekter + tværgående innovation, grøn omstilling og klimatilpasning - har LAG Thy-Mors valgt at udpege som et mål frem for en mission. Det er LAG Thy-Mors opfattelse, at samarbejdsprojekter medvirker til realiseringen af indsatsområderne. 3. Målene Målene skal sikre, at der sker en lokaldrevet udvikling som skal realisere visionen og missionen. Målene tager overordnet udgangspunkt i SWOT-analysen og i de afdækkede stedbundne ressourcer og udviklingspotentialer i Thy og på Mors. Vedr. målene for Etablering og udvikling af mikro- og småvirksomheder: LAG Thy-Mors vurderer overordnet, at det vigtigste indsatsområde i den lokale udviklingsstrategi er iværksætteri og udvikling af små- og mellemstore vækstvirksomheder, samt etablering af samarbejdsrelationer og partnerskaber mellem virksomhederne. Målene er at etablere aktiviteter, som - understøtter iværksætteri og jobskabelse for alle - udvikler turistrelaterede arbejdspladser - skaber arbejdspladser på baggrund af udnyttelse af IT og viden - skaber jobs på baggrund af anvendelse af lokale ressourcer - skaber job- og virksomhedsbaserede samarbejdsprojekter Fokus vil primært være rettet mod vækstiværksættere og SMV, som kan dokumentere et vækstpotentiale. Vedr. målene for Etablering af serviceydelser og landsbyfornyelse: På baggrund af at 25 % af den danske befolkning giver udtryk for, at de gerne vil bo på landet 1, fokuserer LAG Thy-Mors i udviklingsstrategien på mod-urbanisering med udvikling af projekter, som skaber grundlag for bosætning og fastholdelse. Målene er at understøtte aktiviteter, som - skaber landsbyudvikling - skaber bosætningsfremmende aktiviteter 1 Kristensen & Skifter Andersen, Befolkningens boligønsker, Center for Bolig og Velfærd ved KU

12 - anvender natur- og kulturaktiviteter som udviklingsgenerator - skaber bosætnings- og levevilkårsbaserede projekter Med baggrund i, at det er de landsbyer der arbejder strategisk med landsbyudvikling med udgangspunkt i en strategiplan, der klarer sig bedst, skal projektmidlerne primært anvendes til landsbyer, som har en udviklingsplan eller ønsker at udarbejde en plan. 4. Aktiviteterne Aktiviteterne beskriver, hvordan målene realiseres via aktiviteter, som danner baggrund for de forventede projekter. De definerer aktiviteterne, som efter LAG ens opfattelse skaber størst merværdi. Der kan primært være tale om innovative og nyskabende aktiviteter, men det vurderes at også aktiviteter og projekter, som udvikler og understøtter eksisterende initiativer, vil kunne skabe betydelig merværdi for lokalområdet og dermed medvirke til realisering af målene. Aktiviteterne er præsenteret i innovationstræet for LAG Thy-Mors side 13 og i skemaet Ad. F: Aktiviteter og aktivitetsskema 5. Projekterne De handlingsorienterede, konkrete projekter sikrer realiseringen af målene, missionen og visionerne, og skaber udvikling i Thy og på Mors. Ethvert projekt skal have basis i en eller flere aktiviteter. Med aktiviteten sættes projektet ind i en større sammenhæng med baggrund i målet, som igen har baggrund i missionen og visionen. Inspiration til projekter kan findes under Bemærkninger i nedenstående skema Ad. F: Aktiviteter og aktivitetsskema (s ). 12

13 Innovationstræ Lokal udviklingsstrategi LAG Thy-Mors Understøtte iværksætteraktiviteter Udvikle turistrelaterede arbejdspladser Støtte udvikling af produktionsvirksomheder Støtte udvikling af nye virksomhedsformer Støtte etablering af nye overnatningsfaciliteter Støtte udvikling af nye turisttilbud Etablering og udvikling af mikro- og småvirksomheder Jobskabelse på baggrund af IT og viden Udvikle videnbaserede arbejdspladser i SMV Understøtte etablering af hurtige IT-forbindelser Vision I 2020 betragtes Thy og Mors som et attraktivt og misundelsesværdigt bosætningssted for alle. Baggrunden er, at der via spændende og udviklingsorienterede iværksættermiljøer, innovative partnerskaber, unikke muligheder for natur- og friluftsaktiviteter og nytænkende kulturaktiviteter er skabt dynamisk kraft og en økonomisk udvikling, som gør Thy og Mors til et lækkert og tiltrækkende bosætningsområde for alle befolkningsgrupper i Danmark og for tilflyttere fra udlandet. Udnyttelse af lokale ressourcer og produkter Job- og virksomhedsbaserede samarbejdsprojekter Bosætnings- og levevilkårsbaserede samarbejdsprojekter Understøtte udvikling af produkter m. lokalt præg Udnytte områdets DNA tilbage til rødderne! Lokalt samarbejde På tværs af kommuner På regionalt plan Nationale projekter Transnationale projekter Vejlede og styrke ildsjæle i landsbyerne Etablering af serviceydelser og landsbyfornyelse Skabe landsbyudvikling Støtte servicefaciliteter i landsbyerne Styrke boligmassen og fysiske omgivelser Udvikle attraktive bosætningsområder Skabe bosætningsfremmende aktiviteter Fokusere på tiltrækning af pendlere og tilbageflyttere Skabe integrationsfremmende aktiviteter 13 Natur- og kulturaktiviteter som udviklingsgenerator Udvikle nye lokale naturog kulturaktiviteter Støtte til kulturaktiviteter med fokus på kvalitet Vision Mission Mål Aktivitet

14 Ad F. Aktiviteter og aktivitetsskema Erhvervsrettede mål og aktiviteter Totale investeringer Projekternes samlede investeringer LAG-midler Antal projekter Antal bevarede job Målt som fuldtidsjob Antal nye job Målt som fuldtidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Mål: Understøtte iværksætteraktiviteter Kroner % andel af total Aktivitet 1: Støtte udvikling af produktionsvirksomheder Aktivitet 2: Støtte udvikling af nye virksomhedsaktiviteter 1,6 mio. 8, mio. 1,6 mio. 8, mio. Total 3,2 mio. 16, mio. Bemærkninger: For alle projektansøgninger gælder, at projektets bæredygtighed skal kunne dokumenteres på grundlag af en forretningsplan med en finansieringsplan og et driftsbudget. Vedr. aktivitet 1: Projekter drejer sig primært om nye produktionsvirksomheder, hvor en iværksætter starter en produktion af (helst) innovativ karakter. Der kan også være tale om eksisterende produktionsvirksomheder, som på baggrund af et innovativt projekt skaber en betydelig produktionsforøgelse og heraf følgende jobskabelse. Vedr. aktivitet 2: Der tænkes her på innovative, jobskabende projekter, som tager udgangspunkt i de stedbundne ressourcer: Nationalpark Thy, friluftsaktiviteter knyttet til vandområderne og det rige kulturliv. Erfaringer fra Thisted og Morsø Kommunes projekt Karriere på Kanten kan inddrages. Der kan være tale om nye virksomhedsformer, f.eks. inspireret af CoWork (Matchmaking Zoner) i Klitmøller, eller der kan være tale om virksomheder, som arbejder på et socioøkonomisk grundlag. 14

15 Erhvervsrettede mål og aktiviteter Totale investeringer Projekternes samlede investeringer LAG-midler Antal projekter Antal bevarede job Målt som fuldtidsjob Antal nye job Målt som fuldtidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Mål: Udvikle turistrelaterede arbejdspladser Kroner % andel af total Aktivitet 1: Støtte etablering af nye overnatningsfaciliteter Aktivitet 2: Støtte udvikling af nye turisttilbud 1,5 mio. 7, mio. 1,6 mio. 8, mio. Total 2,3 mio. 16, mio. Bemærkninger: For alle projektansøgninger gælder, at projektets bæredygtighed skal kunne dokumenteres på grundlag af en forretningsplan med en finansieringsplan og et driftsbudget. Vedr. aktivitet 1: Udviklingen på turistområdet er afhængig af attraktive overnatningsfaciliteter. Der kan være tale om overnatningsfaciliteter i tilknytning til hoteller og kroer, men også om faciliteter i tilknytning til bed & breakfast eller campingpladser. Vedr. aktivitet 2: De stedbundne ressourcer omkring Nationalpark Thy, omkring Nordsøen, omkring Limfjorden og molerlandskaberne på Mors lægger op til udvikling og etablering af nye innovative turisttilbud. På samme måde lægger de mange alternative energiformer i området op til spændende oplevelsesorienterede turisttilbud. Det er vigtigt, at der skabes turisttilbud af høj kvalitet. Der bør være tale om ambitiøse og innovative projekter, som skal skabe merværdi på turistområdet. Der kan måske være tale om udvikling af nye turistformer og nye målgrupper. 15

16 Erhvervsrettede mål og aktiviteter Totale investeringer Projekternes samlede investeringer LAG-midler Antal projekter Antal bevarede job Målt som fuldtidsjob Antal nye job Målt som fuldtidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Mål: Jobskabelse på baggrund af IT og viden Kroner % andel af total Aktivitet 1: Understøtte etablering af videnbaserede arbejdspladser i SMV Aktivitet 2: Understøtte etablering af hurtige IT-forbindelser i tilknytning til etablering af nye arbejdspladser 1,0 mio. 5, mio. 0,5 mio. 2, mio. Total 1,5 mio. 7, mio. Bemærkninger: For alle projektansøgninger gælder, at projektets bæredygtighed skal kunne dokumenteres på grundlag af en forretningsplan med en finansieringsplan og et driftsbudget. Vedr. aktivitet 1: Virksomheder i Thy og på Mors er kendetegnet ved, at have vanskeligt ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft eller ved ikke at ansætte højt uddannet arbejdskraft. Der kan ikke ydes direkte støtte til lønudgifter, men der kan være tale om støtte til iværksætterprojekter, produktionsvirksomhedsprojekter eller turistprojekter, som i forbindelse med projektet ansætter højtuddannede. Der kan evt. etableres jobskabende partnerskaber i samarbejde med Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua på baggrund af forskningsresultater herfra. Der vil være samarbejdsmuligheder med det fælleskommunale initiativ Karriere på Kanten. Vedr. aktivitet 2: Videnbaserede arbejdspladser er afhængige af hurtige IT-forbindelser. Der vil i forbindelse med etablering af videnbaserede arbejdspladser i enkelttilfælde være mulighed for at ansøge om støtte til etablering af hurtigere IT-forbindelse. 16

17 Erhvervsrettede mål og aktiviteter Totale investeringer Projekternes samlede investeringer LAG-midler Antal projekter Antal bevarede job Målt som fuldtidsjob Antal nye job Målt som fuldtidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Mål: Udnyttelse af lokale ressourcer og produkter Kroner % andel af total Aktivitet 1: Understøtte udvikling af produkter med lokalt præg Aktivitet 2: udnytte lokalområdets DNA tilbage til rødderne 2,0 mio. 10, mio. 1,5 mio. 7, mio. Total 3,5 mio. 18, mio. Bemærkninger: For alle projektansøgninger gælder, at projektets bæredygtighed skal kunne dokumenteres på grundlag af en forretningsplan med en finansieringsplan og et driftsbudget. Vedr. aktivitet 1: Umiddelbart tænkes der på udvikling og forarbejdning af lokale fødevarer, men også andre produkter med lokalt præg kan komme i betragtning som støtteberettigede. Det forventes i den forbindelse, at der er muligheder indenfor bioøkonomi med produktion og bearbejdning af bioressourcer, som kun anvendes i ringe grad i dag. På fødevareområdet kan der findes inspiration i Skaldyrsfestivalen og Østerspremieren på Mors og i Regional Madkultur Thy-Mors. Vedr. aktivitet 2: Områdets DNA kan udnyttes på flere måder. Som udgangspunkt er der tale om udnyttelse af de lokale stedbundne ressourcer, som: det rige kulturliv, Nationalparken, det bredspektrede foreningsliv, den sociale kapital, de alternative energiaktiviteter og de spændende vandområder, men der kan også være tale om andre former for det lokale DNA: det barske og det blide, det specielle lys, den specielle tolle livsform, fiskermentaliteten, de rekreative muligheder og de kreative muligheder, f.eks. med iværksættere fra Den Kreative Klasse. 17

18 Erhvervsrettede mål og aktiviteter Mål: Job- og virksomhedsbaserede samarbejdsprojekter Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Kroner % andel af total Antal projekter Antal bevarede job Målt som fuldtidsjob Antal nye job Målt som fuldtidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Aktivitet 1: Lokalt samarbejde 0,2 mio. 1, mio. Aktivitet 2: På tværs af kommunerne 0,2 mio. 1, mio. Aktivitet 3: På regionalt plan 0,2 mio. 1, mio. Aktivitet 4: Nationale projekter 0,2 mio. 1, mio. Aktivitet 5: Internationale projekter 0,2 mio. 1, mio. Total 1,0 mio. 5, mio. Bemærkninger: Partnerskabet/den lokale aktionsgruppe udtrykker stor vilje til at inspirere til eller selv at indgå i tværgående samarbejdsrelationer og partnerskaber, som kan understøtte jobskabelse på baggrund af etablering og udvikling af mikro- og småvirksomheder. Samarbejdsprojekter forventes primært at blive etableret med udgangspunkt i allerede etablerede projekter. Der kan være tale om: Vedr. aktivitet 1: Lokale netværk, fx fødevarenetværk, netværk for turistdestinationer Vedr. aktivitet 2: Kommunale netværk og samarbejdsprojekter på tværs af kommunegrænserne, med Thy-Mors på Rådhuspladsen 2014 som et mønstereksempel, og med initiativet Karriere på Kanten som en oplagt samarbejdspartner. Vedr. aktivitet 3: Regionale netværk og samarbejdsrelationer med LAG er i Region Nordjylland eller Region Midtjylland, bl.a. i form af multifondsprojekter. Der kan evt. være tale om partnerskabsprojekter mellem mikrovirksomheder, SMV og Aalborg Universitet Vedr. aktivitet 4: Nationale samarbejdsprojekter med LAG er og/eller landdistriktsaktører på nationalt plan, bl.a. udbygning af et etableret uformelt samarbejde med LAG Djursland Vedr. aktivitet 5: Internationale samarbejdsprojekter, bl.a. udbygning af relationer med LAG Aberdeenshire i Skotland, hvor man allerede har været i dialog om samarbejde på fødevareområdet og turistområdet, men aktionsgruppen er også indstillet på at indgå i andre jobskabende samarbejdsprojekter med LAG er i andre EU-lande. 18

19 Mål og aktiviteter, der forbedrer rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne Mål: Skabe landsbyudvikling Totale investeringer Projekternes samlede investeringer LAG-midler Kroner % Andel af total Antal projekter Befolkning i landdistrikterne, der får fordel af aktiviteterne Antal personer Aktivitet 1: vejlede og styrke ildsjæle i landsbyerne 0,5mio. 5, Aktivitet 2: støtte servicefaciliteter i landsbyerne 1,0 mio. 2, Aktivitet 3: styrke boligmassen og fysiske 1,5 mio. 7, omgivelser Total 3,0 mio. 15, Bemærkninger: Vedr. aktivitet 1: Udviklingen i landsbyerne og landsbyernes sociale kapital er grundlæggende baseret på initiativer igangsat af aktive ildsjæle som typisk er engageret i landsbyens aktive foreningsliv. Der kan etableres projekter, som virker inspirerende og igangsættende på landsbyen, landsbyens ildsjæle og landsbyens foreninger med henblik på at udarbejde strategiske udviklingsplaner og etablere samarbejdsprojekter eller større udviklingsprojekter i landsbyen, jf. aktivitet 2 og 3. Vedr. aktivitet 2: Afhængigt af de lokale forhold kan der ydes støtte til servicefaciliteter i landsbyen typisk som innovative multiaktivitetsprojekter i form af flere faciliteter under samme tag, eller i form af fælles energitiltag eller servicefaciliteter/rekreative friluftsaktiviteter baseret i naturlige stedbundne ressourcer. Initiativtagerne skal med etablerings- og driftsbudget kunne dokumentere projektets bæredygtighed. Vedr. aktivitet 3: I specielle tilfælde vil der kunne ydes støtte til etablering af nærmere definerede specielle boligformer. Initiativtagerne skal med etablerings- og driftsbudget kunne dokumentere projektets bæredygtighed. Det forventes at der i den overvejende part af landsbyerne vil blive tale om nedrivning af et betydeligt antal tiloversblevne boliger i den forbindelse kan der udvikles projekter, som kan skabe nye og attraktive fysiske omgivelser i landsbyerne. I landsbyernes kan der skabes rammer for borgernes og turisters muligheder for udnyttelse af stedbundne naturressourcer til aktive friluftsaktiviteter. 19

20 Mål og aktiviteter, der forbedrer rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne Totale investeringer Projekternes samlede investeringer LAG-midler Mål: Skabe bosætningsfremmende aktiviteter Kroner % Andel af total Aktivitet 1: Udvikle attraktive bosætningsområder Antal projekter Befolkning i landdistrikterne, der får fordel af aktiviteterne Antal personer 0,5 mio. 2, Aktivitet 2: Fokusere på tiltrækning af pendlere, tilbageflyttere og nye tilflyttere Aktivitet 3: Skabe integrationsfremmende aktiviteter 0,5 mio. 2, ,5 mio. 2, Total 1,5 mio. 7, Bemærkninger: Vedr. aktivitet 1: I forbindelse med beskrivelse af strategiske udviklings- og bosætningsplaner for landsbyen kan aktive borgere medvirke til udvikling og beskrivelse af attraktive og tiltrækkende bosætningsområder, som f.eks. etablering af områder med storparceller med mulighed for dyrehold eller etablering af områder med specielle muligheder for et aktivt friluftsliv baseret på stedbundne ressourcer. Vedr. aktivitet 2: Visionen er, at landsbyer kan arbejde aktivt, innovativt og strategisk med henblik på bosætning af nye tilflyttere, specielt med fokus tilbageflyttere og på indpendlere, som arbejder i lokalområdet, men er bosat i en anden kommune. Der kan være tale om at udnytte naturgivne ressourcer og skabe muligheder for et aktivt friluftsliv. Eller der kan arbejdes med et begreb som slow city eller bogby - idéen eller lignende eller landsbyen kan skabe sit eget tiltrækkende image, f.eks. ved udnyttelse af et aktivt lokalt foreningsliv. Det drejer sig om at få fortalt de gode historier. Vedr. aktivitet 3: Undersøgelser viser, at 25 % af tilflytterne i landdistrikter flytter igen inden for en kort årrække. Årsagen er manglende integration. Der kan udvikles projekter, som bevidst fokuserer på integration af tilflyttere ved f. eks. i tilknytning til ovennævnte aktiviteter at udvikle kodeks for godt værtsskab og naboskab, byde velkommen og skabe tilknytning, og dermed styrke integrationen. 20

21 Mål og aktiviteter, der forbedrer rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne Totale investeringer Projekternes samlede investeringer LAG-midler Mål: Natur- og kulturaktiviteter som udviklingsgenerator Kroner % Aktivitet 1: Udvikle nye lokale natur- og kulturaktiviteter Antal projekter Befolkning i landdistrikterne, der får fordel af aktiviteterne Antal personer Andel af total 0,7 mio. 3, Aktivitet 2: Støtte til kulturaktiviteter med 0,7 mio. 3, fokus på kvalitet Total 1,4 mio. 7, Bemærkninger: Vedr. aktivitet 1: Der kan være tale om etablering af identitetsskabende natur- og kulturprojekter på basis af stedbundne ressourcer, f.eks. i landsbyer/områder med en speciel historisk baggrund. Hensigten skal være at skabe begejstring, stolthed og fællesskab. Der kan i bred forstand skabes aktivitetsorienterede natur- og kulturprojekter, som er målrettet specielle målgrupper, f.eks. bevægelses-, samværs- og sundhedstiltag for +60-ere, projekter som laver nye, innovative koordinerende events (kultur/erhverv/landsbyer) eller projekter for børn. Vedr. aktivitet 2: Med base i eksisterende kulturinstitutioner i lokalområdet kan der understøttes og udvikles koordinerende og banebrydende kulturevents, som skaber genlyd og identitet. Der skal være tale om projekter som Thy Masterclass, Alive Festival, Kulturmødet på Mors eller tilsvarende aktiviteter af høj kvalitet. 21

22 Mål og aktiviteter, der forbedrer rammevilkårene for udvikling af landdistrikterne Totale investeringer Projekternes samlede investeringer LAG-midler Antal projekter Befolkning i landdistrikterne, der får fordel af aktiviteterne Mål: Bosætnings- og levevilkårsbaserede samarbejdsprojekter Kroner % Andel af total Aktivitet 1: Lokalt samarbejde 0,2 mio. 1, Antal personer Aktivitet 2: På tværs af kommunerne 0,2 mio. 1, Aktivitet 3: På regionalt plan 0,2 mio. 1, Aktivitet 4: Nationale projekter 0,2 mio. 1, Aktivitet 5: Transnationale projekter 0,2 mio. 1, Total 1,0 mio. 5, Bemærkninger: Partnerskabet/den lokale aktionsgruppe udtrykker stor vilje til at inspirere til eller selv at indgå i tværgående samarbejdsrelationer omkring etablering af serviceydelser og landsbyfornyelse. Der kan være tale om samarbejdsprojekter, som skaber: 1. Lokale netværk, fx etablering af ERFA-gruppe af frivillige lokale ildsjæle som konsulenter for andre lokale borgergrupper. Der kan på den baggrund skabes lokale netværk inspireret af Landsbyen de 7 sogne 2. Kommunale netværk og samarbejdsprojekter på tværs af kommunegrænserne, - som ovenfor på tværs af kommunegrænser. Der kan evt. være tale om landsbyernes folkemøde eller landsbytræf eller projekter, som f. eks. ved uddannelse/anvendelse af ambassadører arbejder bevidst med bosætning af pendlere. 3. Regionale netværk og samarbejdsrelationer med LAG er i Region Nordjylland eller Region Midtjylland, bl.a. i form af multifondsprojekter 4. Nationale samarbejdsprojekter med LAG er og/eller landdistriktsaktører på nationalt plan med fokus på landsbyudvikling og bosætning, f.eks. som konceptet 12 til middag 5. Internationale samarbejdsprojekter med fokus på landsbyudvikling og bosætning, bl.a. udbygning af relationer med LAG Aberdeenshire i Skotland, men aktionsgruppen er også indstillet på at indgå i samarbejdsprojekter med LAG er i andre EU-lande. 22

23 G. Andre planlagte mål og målsætninger LAG Thy-Mors har ikke umiddelbart andre planlagte strategiske mål og målsætninger, men bestyrelsen er indstillet på at LAG en kan indgå i projekter, som finansieres via MBBL s Landdistriktspulje, via Byfornyelsesmidler eller andre programmer og fonde, som arbejder med landdistriktsudvikling. Med henblik på gennemførelse af udviklingsstrategien vil bestyrelsen for LAG Thy-Mors være indstillet på at indgå i relevante multifondsprojekter, som kan medfinansieres af andre fonde under de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde: Socialfonden, Regionalfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond eller andre puljer i Landdistriktsprogrammet. H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse Helhedsorienteret tilgang til lokaldrevet udvikling LAG Thy-Mors forventer at bidrage til lokaldrevet udvikling i Thy og på Mors ved på baggrund af LEADER-metoden at skabe rammer for bosætning, innovation, jobskabelse, iværksætteri og netværksdannelse. LEADER-principperne er beskrevet nærmere i bilag 1. LEADER-metoden bygger på syv principper, hvoraf LAG Thy-Mors vil fremhæve to principper, som skal spille en afgørende rolle i forbindelse med udvælgelsen af projekter og strategiens gennemførelse: 1. Bottom up-tilgangen LAG Thy-Mors er af den grundlæggende opfattelse, at landdistriktsudvikling sker nedefra. Det er ildsjælene i landsbyerne og de små idérige og kreative iværksættere, der skaber udvikling. Det er vigtigt, at støtte disse initiativrige mennesker, men også vigtigt at sikre at de ikke står alene, hvorfor de skal opfordres til at indgå i partnerskaber. 2. Lokale partnerskaber LAG en er et partnerskab. Projektansøgere opfordres til at indgå i strategiske partnerskaber for at skabe gensidig opbakning og sparring, eller for at inddrage ekspertise eller erfaring til projektet, men også for at skabe grundlag for at projektet bliver en del af en større strategisk helhed. Innovationstræet, som er grundlaget for den lokale udviklingsstrategi for LAG Thy-Mors er i sin form udtryk for en helhedsorienteret tilgang til lokal udvikling enhver projektansøgning skal kunne dokumentere sin funktion i Innovationstræet og i helhedstankegangen. Lokaldrevet udvikling er afhængig af, at lokale aktører, ildsjæle og iværksættere mobiliseres og inspireres til at igangsætte projekter, som skaber udvikling. LAG Thy-Mors kan i forbindelse med mobilisering og til inspiration for potentielle aktører bidrage med information om betydningen af lokaldrevet udvikling på baggrund af samarbejde og netværksdannelse LAG Thy-Mors vil inddrage aktører fra forskellige sektorer og interessegrupper på flere fronter: 1) LAG Thy-Mors vil løbende udsende generelle informationer om LAG, LEADERmetoden, idégrundlaget for lokaldrevet udvikling og om status på den lokale aktionsgruppes aktiviteter. Denne formidling vil ske via hjemmesiden, via Facebook og via ny- 23

24 hedsbreve, som udsendes pr. mail 6 8 gange årligt. Der er tale om en énvejskommunikation, hvor målgruppen er alle medlemmer, organisationer, foreninger og offentlige myndigheder. 2) Fire gange årligt afholder LAG Thy-Mors i forbindelse med hver ansøgningsrunde orienteringsmøde for alle, som er involveret i LAG-arbejde eller som har en målsætning om at blive inddraget som ansøger eller som deltager i et netværk eller en arbejdsgruppe. Formålet med disse møder er bl.a. - at sikre ansøgninger af høj kvalitet - at skabe forståelse for helhedstankegangen - at sikre optimal projektgennemførelse og afslutning - at skabe grundlag for etablering af samarbejdsrelationer eller partnerskaber mellem LAG-aktører 3) I forbindelse med hver ansøgningsrunde afholder LAG ens formandskab et møde med en repræsentant fra de to kommuner, de to erhvervsråd og de to turistforeninger med henblik på sikring af overensstemmelse mellem LAG-aktiviteterne og øvrige udviklingsaktiviteter i området. 4) LAG Thy-Mors agter to gange årligt at afholde offentlige medlemsmøder med henblik orientering om status på LAG ens arbejde med speciel fokus på kvalitetssikring af projekter og styrkelse af samarbejdsrelationer, samt evt. udvikling af samarbejdsprojekter, som kan skabe yderligere lokaldrevet udvikling. Med den helhedsorienterede tilgang forventer LAG Thy-Mors at kunne understøtte og medvirke til at udvikle kvaliteten af projekterne og sikre, at der er en tilfredsstillende kritisk masse i projekterne. Innovation i LAG Thy-Mors LAG Thy-Mors arbejder ud fra en innovativ tilgang. Innovationstræet, som danner grundlag for den lokaleudviklingsstrategi, beskriver, hvordan der er sammenhæng fra den overordnede vision til de projekter, der skal skabe udvikling i Thy og på Mors. Bestyrelsen for LAG Thy-Mors forventer en tilsvarende innovativ tilgang fra projektansøgerne. Projektansøgerne skal kunne beskrive, hvordan deres projekt indgår i realiseringen af den overordnede vision for udviklingen i Thy og på Mors, og som det fremgår flere steder i aktivitetsbeskrivelserne kunne beskrive projektets innovative karakter. I erhvervskredse er det velkendt, at ansættelse af højt uddannede skaber innovation, udvikling og jobskabelse. LAG Thy-Mors er derfor indstillet på, at der i realiseringen af den lokale udviklingsstrategi og realiseringen af lokaldrevet udvikling skal fokuseres på innovative initiativer og projekter, som medfører ansættelse af højtuddannede og/eller etablering af jobmuligheder for højtuddannedes ægtefæller. 24

25 LAG Thy-Mors lægger vægt på, at der i forbindelse med LAG-arbejdet og realiseringen af visionen udpeges potentielle fyrtårne, som kan virke som udviklingskatalysatorer på linje med fx Cold Hawaii og Nationalpark Thy. Nye fyrtårne kunne måske være Molerlandskaberne og/eller Limfjorden som et rekreativt kraftcenter og/eller Udvikling af bioøkonomiske ressourcer og/eller Netværk for designere og kunstnere og/eller Vejlerne og andre naturområder i Thy og på Mors. Aktionsgruppens organisering, beslutnings- og evalueringsprocedurer Bestyrelsen for LAG Thy-Mors udarbejder en forretningsorden, som beskriver organisering, beslutnings- og forvaltningsprocedurer, se vedlagte udkast, bilag 5. 25

26 I. Finansiering af strategien og tidsplan Budget for drift og administration Udkast til budget for driftsmidler: ca kr. pr. år i alt 4,8 mio. kr. med udgangspunkt i budget for Udgiftspost * 2017* 2018* 2019* 2020* År Anskaffelser Mødeudgifter Koordinator inkl. soc Transport Kompetenceudvikling Informationsaktiviteter I alt *) Budgetbeløbene er afhængige af finanslovens budget til statslig medfinansiering af EU s midler til landdistriktsprogrammet. Budget for projektstøttemidler Budget for støttemidler: ca. 3,2 mio. kr. pr. år - i alt 19,2 mio. kr. med udgangspunkt i budget for Forslag til fordeling af støttemidler i perioden : Mission Mål Aktivitet Budget, mio. kr. Etablering og udvikling Understøtte iværksætterak- Udvikling af produktionsvirksomh. 1,6 af mikro- og tiviteter 3,2 mio. kr. Nye virksomhedsaktiviteter 1,6 småvirksomheder Udvikle turistrelaterede arbejdspladser Nye overnatningsfaciliteter 1,5 3,1 mio. kr. Nye turisttilbud 1,6 Jobskabelse på baggrund Videnbaserede arbejdspladser 1,0 af IT og viden 1,5 mio. kr. Hurtige IT-forbindelser 0,5 Udnyttelse af lokale ressourcer Produkter med lokalt præg 2,0 og produkter 3,5 m Udnytte områdets DNA 1,5 Job- og virksomhedsbaserede samarbejdspro- På tværs af kommuner 0,2 Lokalt samarbejde 0,2 12,3 mio. kr. (64 %) jekter På regionalt plan 0,2 Nationale projekter 0,2 1 mio. kr. Transnationale projekter 0,2 Etablering af serviceydelser og landsbyfornyelse Skabe landsbyudvikling 3 mio. kr. Skabe bosætningsfremmende aktiviteter 1,5 mio. kr. Kulturaktiviteter som udviklingsgenerator 1,4 mio. Styrke ildsjæle 0,5 Støtte servicefaciliteter 1,0 Styrke fysiske omgivelser 1,5 Attraktive bosætningsområder 0,5 Tiltrækning af tilflyttere/pendlere 0,5 Integrationsfremmende aktivit. 0,5 Nye lokale kulturaktiviteter 0,7 Kultur med kvalitetsfokus 0,7 26

27 6,9 mio. kr. (36 %) Bosætnings- og levevilkårsbaserede samarbejdsprojekter 1 mio. kr. Lokalt samarbejde 0,2 På tværs af kommuner 0,2 På regionalt plan 0,2 Nationale projekter 0,2 Transnationale projekter 0,2 Ovenstående budgetbeløb for de enkelte aktivitetsområder skal betragtes som vejledende. De fastsatte budgetbeløb er afhængige af finanslovens budget til statslig medfinansiering af EU s midler til landdistriktsprogrammet. Med henblik på at sikre optimal udnyttelse af de tildelte midler vil bestyrelsen for LAG Thy- Mors løbende vurdere ovenstående forslag til fordeling af støttemidler. Hvor er der nye udviklingsmuligheder og store projektpotentialer? eller på hvilke områder er der ikke interesse eller behov for LAG-midler? En anden fordeling vil kræve en revision af indeværende lokale udviklingsstrategi. Tidsplan for indstilling af projektmidler fordelt efter målsætning. Tidsplanen indikerer den forventede realisering af målene i udviklingsstrategien. Mål I alt Understøtte iværksætteraktiviteter 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 3,2 Udvikle turistrelaterede arbejdspladser Jobskabelse på baggrund af IT og viden Udnyttelse af lokale ressourcer og produkter Job- og virksomheds-baserede samarbejdsprojekter 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0, ,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 1,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 3,5 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 1 Skabe landsbyudvikling 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 3 Skabe bosætnings-fremmende aktiviteter Kulturaktiviteter som udviklingsgenerator Bosætnings- og levevilkårsbaserede samarbejdsprojekter 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,3 1,5 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 1,4 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 1 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 19,2 Beløbene under de enkelte budgetår er vejledende for de enkelte aktivitetsområder. De endelige indstillede beløb vil være afhængige af kvaliteten og antallet af projekter under hvert enkelt aktivitetsområde, men det samlede beløb vil hvert år være 3,2 mio. kr. dog afhængigt af finanslovens budget til statslig medfinansiering af EU s midler til landdistriktsprogrammet. 27

28 J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud En projektansøger, som ansøger LAG'en om indstilling af tilsagn til et projekt, skal udarbejde en ansøgning, som tager udgangspunkt i Innovationstræet. Ansøgningen udarbejdes på et ansøgningsskema, som kan findes på LAG ens hjemmeside eller på MBBL s hjemmeside Ansøgningen skal indholdsmæssigt være af en sådan kvalitet, at LAG ens potentielle indstilling til støtte kan dokumenteres på et objektivt og systematisk grundlag. Til dette formål har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter defineret 8 prioriteringskriterier, som skal indgå i prioriteringen af alle ansøgte projekter. Disse kriterier er: 1. Projektbeskrivelse Projektet skal være beskrevet tilstrækkeligt omfattende, så formål, mål og aktiviteter fremstår klart for beslutningstagerne. Ansøger skal bl.a. dokumentere, hvordan projektet tager udgangspunkt i Innovationstræet 2. Synlighed Ansøger skal beskrive, hvordan projektet under og efter gennemførelse gøres synlig for lokalbefolkningen, og hvordan der sikres information om at projektet er støttet af EU og Ministeriet for By, bolig og Landdistrikter gennem LAG Thy-Mors. 3. Relevans Ansøger skal dokumentere, hvorfor projektet er relevant, hvordan projektet medvirker til realiseringen af udviklingsstrategiens vision og i den forbindelse demonstrere, hvordan projektet indgår i en helhedsorienteret tilgang til udvikling af lokalområdet. 4. Lokal forankring Ansøger skal så vidt muligt dokumentere, hvordan projektet udnytter stedbundne ressourcer. 5. Samarbejde Ansøger skal beskrive interesse for og vilje til at indgå i potentielle partnerskaber eller samarbejdsrelationer med andre projekter med henblik at understøtte den helhedsorienterede til udvikling i lokalområdet. 6. Innovation Som udgangspunkt skal ethvert projekt have et nytænkende og innovativt udgangspunkt. De innovative elementer beskrives grundigt. 7. Udbytte (Økonomiske effekter, Miljømæssige effekter, Klimaeffekter, Sociale effekter og Kulturelle effekter) Med udgangspunkt i udviklingsstrategiens målsætninger skal ansøger beskrive de effekter, der er relevante for projektet. 8. Bæredygtighed For virksomhedsprojekter skal der udarbejdes projektrelateret forretningsplan med finansieringsbudget og driftsbudget, som kan sandsynliggøre projektets bæredygtighed. For projekter vedr. serviceydelser og landsbyudvikling skal projektets bæredygtighed beskrives med en finansieringsplan og ansøgers argumenter for, hvordan projektet er bæredygtigt. Udkast til projektvurderingsskema er udarbejdet (Bilag 6). Punktet afventer ministeriets udmelding vedr. pointsystem til projektvurdering. 28