Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade København V. CVR-nr Årsrapport Dirigent: Kristina Jæger

Transkript

1 Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade København V CVR-nr Årsrapport 2016 Dirigent: Kristina Jæger Godkendt på generalforsamlingen 18. april 2017 \\Sv-data-kbh\mdrapp\MDRAPP2016\12_december_2016\Bestyrelsen\ÅR_2016.xlsx

2 2 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S Indhold Sund & Bælt koncernens formål og organisation Forord 3 Sund & Bælt koncernens formål og organisation 5 Året i hovedtræk 6 CSR Corporate Social Responsibility 7 Resultat 2016 Trafik 8 Økonomi 9 Finans 11 Begivenheder efter balancedagen 13 Forventninger til Mål for CSR-arbejdet Forretningsområder Vej 15 Jernbane 16 Havne og færgeruter 17 Vindmøller 18 Rådgivning 18 Udstederselskabet BroBizz A/S 19 Samarbejder vedrørende opkrævning af vejafgifter 20 Femern Bælt 21 Øresundsbro Konsortiet I/S 24 Samfundsansvar God selskabsledelse 25 Risikostyring og kontrolmiljø 25 Miljø og klima 26 Medarbejdere 27 Regnskab Hovedposter 29 Hoved- og nøgletal 30 Regnskab 31 Ledelsespåtegning 74 Den uafhængige revisors erklæringer 75 Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere 77 Hoved- og nøgletal (datterselskaber) 81 Finansiel ordbog 83 \\Sv-data-kbh\mdrapp\MDRAPP2016\12_december_2016\Bestyrelsen\ÅR_2016.xlsx

3 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 3 Høj trafik og effektivisering af driften giver overskud i Sund & Bælt For første gang i Storebæltsforbindelsens historie kørte mere end køretøjer over forbindelsen på ét døgn. Tallet vidner sammen med en række øvrige rekorder i sommerens løb om den stigning, der fortsat er i trafikken på vores anlæg og på de danske veje generelt. Mere end 12 mio. kunder passerede gennem betalingsanlægget i 2016 uden væsentlige gener for afviklingen af trafikken, hvilket viser, at vores fokus på effektiv drift og ny teknologi understøtter formålet om at sikre en høj mobilitet på vores anlæg. Og de godt flere ture, som blev betalt i 2016 med BroBizz, vidner om, at teknologiudviklingen er relevant, for at vi hele tiden kan tilbyde vores kunder den hurtigste vej gennem betalingsanlægget. Trafikstigningen og de fortsat lave renter gav os et godt resultat for året med et overskud før dagsværdireguleringer og skat på 1,8 mia. kr. Det gode resultat bunder dog også i en bevidst strategi om at holde omkostninger og kvalitet på et tilstrækkeligt niveau. I takt med at anlæggene ældes, kræver de stigende vedligehold og reinvesteringer. Derfor bliver det stadig vigtigere at kunne sætte ind med de nødvendige tiltag på det rette tidspunkt, så vi på den ene side opretholder den høje tilgængelighed, og på den side sikrer at vi ikke investerer før det er nødvendigt. Dermed opnår vi den rette balance med kvalitet og økonomi. I 2016 har vi fx udbedret dele af østbroens vejbelægning for første gang siden åbningen i Belægningen udbedres på baggrund af data fra vores avancerede asset management system, der gør det muligt at planlægge det optimale tidspunkt for udskiftning af asfalten og vores reinvesteringer. Samme strategi ligger til grund for de 3,9 km jernbaneskinner, vi har udskiftet på Øresundsbanen, siden vi overtog ansvar for vedligehold og reinvesteringer i Og resultatet ses tydeligt; ved årets udgang var der sket en mærkbar forbedring af rettidigheden. Nu er der fuld fokus på at opretholde rettidigheden og udnytte investeringerne bedst muligt. Øresundsmotorvejen har fortsat en central rolle i udviklingen af Amager og er en uundværlig forbindelse mellem København og Øresundsregionen via lufthavnen og Øresundsbron. Det spiller i høj grad ind på den daglige forvaltning af det kritiske infrastrukturanlæg, som har en meget høj trafikintensitet. Vi er begyndt at se på det fremtidige behov for kapacitetsforbedringer både på jernbanen og vejanlæggene, så vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel som bl.a. udviklingen af Københavns Lufthavn afstedkommer. Vi arbejder kontinuerligt på at være på forkant med den teknologiske udvikling inden for betalings-opkrævning. Som et led heri pågår tests af fire europæiske udstederes OBE er i Storebælts betalingsanlæg. Målet er på sigt at kunne tilbyde borgere i hele Europa at benytte den samme OBE i alle betalingsanlæg, uafhængigt af anlæggenes teknologi og systemer. BroBizz A/S deltager også i projektet som udsteder af OBE er (BroBizz ), og opnåede i september en fornem kvalitetsstempling, da de som det første skandinaviske selskab blev registreret som EETS-udsteder. Det betyder, at vi nu kan gå i dialog med andre europæiske lande om brugen af BroBizz som betalingsmiddel på deres infrastrukturanlæg. Det er et vigtigt skridt for i fremtiden at kunne tilbyde BroBizz som et konkurrencedygtig og naturligt valg for vores kunder. De danske kunder kan nu også afregne overfarter på Scandlines færgeruter med BroBizz, efter at BroBizz A/S i 2016 overtog aftaleadministration. Selskabet lancerede i 2016 også et samarbejde med det tyske benzinkortselskab UTA mhp. at nå de udenlandske erhvervskøretøjer, som kører på betalingsveje i Skandinavien. Femern A/S underskrev 30. maj 2016 anlægskontrakter for en samlet værdi på knapt 30 mia. kr. med de internationale entreprenørkonsortier, som skal stå for opførelsen af den 18 km lange Femern-tunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden. I juli fulgte aflevering af projektansøgning i Tyskland med en efterfølgende høringsperiode, hvor der var fokus på miljøhensyn i lokalområdet og i Femern Bælt. Femern A/S har i resten af 2016 arbejdet på at besvare alle indsigelser grundigt. Nu afventer en endelig godkendelse af projektet, inden anlægsarbejderne kan gå i gang. Forligskredsen bag Femern Bælt-projektet besluttede den 4. marts at igangsætte de danske anlægsarbejder i A/S Femern Landanlæg. Det skete på baggrund af en bred politisk aftale om det videre forløb for Femern Bælt-projektet. Femern Bælt-forbindelsen, der ligesom koncernens øvrige infrastrukturanlæg, hviler på statsgarantimodellen, vil ikke kun medføre et markant løft af den danske og skandinaviske infrastruktur til kontinentet. Opgraderingen af de danske landanlæg betyder også en reduktion i rejsetiden med tog mellem København og Nykøbing Falster, hvilket i sig selv giver helt nye udviklingsmuligheder på Sydsjælland og Lolland-Falster. Ved udgangen af året blev et ændringsforslag til Lov om Sund & Bælt vedtaget i Folketinget. Loven er bl.a. blevet gjort mere tidssvarende i forhold til mulighederne at udnytte og nyttiggøre de kompetencer og den erfaring, der er opbygget i koncernen bl.a. i datterselskaberne BroBizz A/S og Sund & Bælt Partner A/S. Vi har med loven desuden fået hjemmel til at oprette et nyt selskab, der kan byde på etablering, drift og vedligehold af betalingsanlæg på nye infrastrukturanlæg. Vi er på den baggrund godt i gang med at forberede vores tilbud på et nyt betalingsanlæg på den kommende Fjordforbindelsen Frederikssund over Roskilde Fjord, som forventes at åbne i De nye muligheder er taget med i det arbejde, Sund & Bælts bestyrelse og direktion netop har igangsat om en ny forretningsstrategi for koncernen, som skal styrke effektiviseringen af arbejdet med at drive og udvikle koncernens infrastrukturanlæg og sætte retning for de fremtidige aktiviteter. Strategien er baseret på visionen om, at Sund & Bælt skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa. Strategien betyder, at vi har fokus på at optimere vores kompetencer og udnytte disse optimalt for at effektivisere vores drift og. I det kommende år vil vi fortsat arbejde på at øge Sund & Bælts værdiskabelse og samtidig via vores Partner-selskab gå i dialog med samarbejdspartnere om at finde den optimale formel for langsigtet

4 4 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S vedligehold. Til gavn for vores forretning, branchen og det danske samfund. Sund & Bælt vil gøre det nemmere at være rejsende Peter Frederiksen Bestyrelsesformand Sund & Bælt Holding A/S Mikkel Hemmingsen Administrerende direktør Sund & Bælt Holding A/S

5 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 5 Om Sund & Bælt Sund & Bælt koncernens primære opgave er at eje og drive de faste forbindelser over Storebælt og Øresund samt med tiden tillige Femern Bælt. Opgaverne skal løses under hensyn til opretholdelse af en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på forbindelserne. Desuden skal tilbagebetalingen af lån, der er optaget for at finansiere anlæggene, ske inden for en rimelig tidshorisont. Sund & Bælt koncernens opgaver er at: Drive og vedligeholde vejforbindelsen på Storebæltsbroen Opkræve betaling fra bilister på Storebæltsbroen Overvåge og vedligeholde Storebælts jernbanestrækning Drive og vedligeholde Øresundsmotorvejen Overvåge og vedligeholde Øresundsbanen Opkræve betaling af Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen på Amager samt for jernbaneanlægget over Storebælt Forvalte og sikre tilbagebetaling af A/S Storebælts og A/S Øresunds gældsportefølje Varetage det delvise ejerskab af Øresundsbro Konsortiet I/S Drive og vedligeholde havneanlæg i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs Drive og vedligeholde Sprogø Havmøllepark Være ansvarlig for projektering, forundersøgelser og anlægsarbejder i relation til kyst til kyst-forbindelsen for den faste forbindelse over Femern Bælt Være ansvarlig for ejerskabet og finansieringen af de danske landanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt Være ansvarlig for koordineringen af projekterings- og anlægsarbejderne for den faste forbindelse over Femern Bælt bestående af kyst til kyst-forbindelsen og de danske landanlæg Udføre byg- og driftsherrerådgivning i relation til store og primært internationale infrastrukturprojekter på forretningsmæssigt grundlag Virke som udsteder af BroBizz til anvendelse i brugerbetalt infrastruktur via BroBizz A/S.

6 6 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S Året i hovedtræk Trafik Vejtrafikken på Storebæltsbroen udgjorde i ,4 mio. køretøjer, hvilket er ny årsrekord. Trafikvæksten var 4,4 pct. i forhold til Personbiltrafikken steg med 4,4 pct., og lastbiltrafikken steg med 4,3 pct. Togtrafikken udgjorde tog, hvilket er et fald på 1,7 pct. i forhold til På Øresundsbron steg vejtrafikken med 5,1 pct. i 2016, og der passerede i alt 7,0 mio. køretøjer. Lastbiltrafikken steg med 3,2 pct. i forhold til 2015 og personbiltrafikken steg med 5,1 pct. Fritidstrafikken steg med 6,6 pct., pendlertrafikken med 5,0 pct. og den øvrige personbiltrafik steg med 5,2 pct. Af den samlede trafikstigning estimeres, at 1-2 pct. skyldes grænsekontrollen mellem Sverige og Danmark. Togtrafikken er faldet med 1,7 pct. i forhold til 2015 og udgør nu 11,7 mio. passagerer. Økonomi Resultatet før dagsværdireguleringer og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet I/S udgør et overskud på mio. kr. og er dermed 360 mio. kr. mindre end i Resultatet er påvirket af en meromsætning på 5,7 pct. fra vejindtægter på Storebælt svarende til ca. 165 mio. kr., lavere jernbanevederlag til A/S Storebælt og A/S Øresund på samlet ca. 280 mio. kr., øgede driftsudgifter i forbindelse med overtagelse af ansvaret for vedligeholdelse af Øresundsbanen på ca. 40 mio. kr., nedskrivninger af vindmøller og bygninger i A/S Storebælt på ca. 307 mio. kr., lavere nettorenteudgifter på ca. 45 mio. kr. samt et forbedret resultat i Øresundsbro Konsortiet I/S på ca. 60 mio. kr. Resultatet efter skat udgør et overskud på 933 mio. kr. Dagsværdireguleringer udgør en udgift på 617 mio. kr. mod en indtægt på mio. kr. i I forhold til 2015 er resultatet således negativt påvirket af dagsværdireguleringer på mio. kr., svarende til mio. kr. efter skat. Baseret på et foreslået udbytte fra A/S Storebælt forventes Sund & Bælt Holding A/S at udbetale et ekstraordinært udbytte på mio. kr. i Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør mio. kr. og er steget med 5,7 pct. i forhold til I 2016 er der afdraget 1,2 mia. kr. på A/S Storebælts rentebærende nettogæld, der ved udgangen af 2016 udgør 21,3 mia. kr. Resultatpåvirkninger af værdireguleringer Koncern resultatopgørelse iht. årsrapport Dagsværdiregulering Proforma resultatopgørelse Resultat af primær drift (EBIT) 1.998, ,8 Finansielle poster i alt ,7 511,5-710,2 Resultat før andel af fællesledet virksomhed 777, ,6 Resultat af fællesledet virksomhed 404,6 105,2 509,8 Resultat før dagsværdiregulering og skat 1.798,4 Dagsværdiregulering -616,7-616,7 Resultat før skat 1.181, ,7 Skat -249,0-249,0 Årets resultat 932,7 932,7 Rentabilitet For A/S Storebælt er tilbagebetalingstiden 30 år, hvilket er en reduktion på 1 år i forhold til sidste år, og for Øresundsbro Konsortiet I/S er tilbagebetalingstiden uændret 34 år. Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes til at være 51 år, hvilket er 1 år kortere end sidste år, primært som følge af den øgede renteafdækning til lave renter. Ledelsen i Sund & Bælt Holding A/S Bestyrelsesformand Henning Kruse Pedersen er udtrådt af bestyrelsen ved generalforsamlingen i april og Peter Frederiksen er indtrådt som ny bestyrelsesformand. Endvidere er David P. Meyer (næstformand), Ruth Schade og Lene Lange indtrådt i bestyrelsen. Mikkel Hemmingsen er tiltrådt som administrerende direktør 15. september 2016.

7 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 7 CSR Corporate Social Responsibility Sund & Bælt bidrager til at skabe vækst og sammenhængskraft i Danmark ved at drive en ansvarlig virksomhed, hvis mål er at binde mennesker og regioner sammen, og som balancerer hensyn til økonomi, mennesker og miljø i den daglige drift. Sikker og effektiv trafikafvikling er fundamentet for koncernen, ligesom sikkerhed for både kunder og medarbejdere er i højsædet. CSR er dermed ikke en isoleret aktivitet, men en grundholdning, der er integreret i det daglige arbejde. Sund & Bælt har tilsluttet sig FN Global Compact og er via medlemskabet forpligtet til at respektere, efterleve og arbejde med de 10 principper i Global Compact. Dette gør Sund & Bælt via en CSR-politik og risikovurdering med tilhørende aktiviteter. Eksempelvis er respekt for og efterlevelse af menneskerettighederne inkorporeret som en del af personalepolitikken, ligesom der er opstillet en klar miljø- og klimapolitik. CSR-mål og resultater i 2016 Målene for 2016 er næsten indfriet. Sygefravær har dog været på 2,8 pct. mod et mål på 2,0 pct., jf. side 27. Desuden har der været to arbejdsulykker med fravær i 77 dage. Der har været et uheld med 1 trafikdræbt i Koncernen deltager aktivt i projektet Engineer of the Future og har således gennemført 8 besøg på eller fra skoler, for unge i klasse og gymnasiet. I alt 6 ingeniører deltager i projektet, som har til formål at øge interessen for tekniske fag hos eleverne i grundskolen og på gymnasialt niveau. Målgruppen er den del af de unge, som endnu ikke har taget endelig beslutning om, hvilken retning de ønsker at uddanne sig, og derfor kunne være interesseret i en teknisk uddannelse med adgang via en af ungdomsuddannelserne (STX, HTX, Erhvervsskoler mv.). Nærværende er den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar jf. ÅRL 99a og 99b. Læs mere om Sund & Bælts samfundsansvar på

8 8 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S Trafik I 2016 passerede køretøjer Storebælt, hvilket er en stigning på 4,7 pct. i forhold til Korrigeres for årets skuddag er stigningen 4,4 pct., som er fordelt med en vækst for personbiler på 4,4 pct., 4,3 pct. for lastbiler og 10,5 pct. for busser. Væksten i antallet af personbiler er især knyttet til tredje kvartal og dermed ferieperioden. Den sidste søndag i skolernes sommerferie var således første gang i Storebælts historie, at trafikken på et enkelt døgn kom over køretøjer. For lastbilerne slog månedstrafikken i juni rekord med lastbiler. Dermed blev den hidtidige rekord fra oktober 2007 endelig overgået. Antallet af busser er efter en markant stigning, der begyndte i fjerde kvartal 2014, aftaget og viste i det seneste kvartal af året et fald på 3,3 pct. Trods stigningen for alle køretøjstyper er der stadig god kapacitet på Storebælt. Det skyldes blandt andet, at flere og flere bilister benytter BroBizz og dermed kommer hurtigere gennem betalingsanlægget. Andelen af køretøjer med en BroBizz eller tilsvarende enhed steg fra 63,8 pct. i 2015 til 64,3 pct. i 2016, svarende til godt flere køretøjer med BroBizz. Trafikrekorder på Storebælt - top 5 År Antal passager pr. år Årlig trafikudvikling i pct. på Storebælt Personbiler 4,4 4,8 4,1 Lastbiler 4,3 1,6 7,0 Busser 10,5 49,3 2,2 I alt 4,4 4,6 4,4 Trafik pr. døgn på Storebælt Sund & Bælt tilstræber, at drift og vedligehold af anlæggene medfører færrest mulige gener for trafikken, da det reducerer brændstofforbruget og dermed udledning af CO 2 til atmosfæren. I 2016 har trafikken på vejene udledt godt ton CO 2, mens passager- og godstog har udledt godt ton CO Personbiler Lastbiler Busser I alt Kvartalsvis trafikudvikling i 2016 i forhold til samme kvartal i kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Personbiler 4,7 4,1 5,0 4,0 Lastbiler 0,2 8,5 3,5 5,0 Busser 27,3 15,2 8,5-3,3 I alt 4,2 4,6 4,9 4,1

9 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 9 Økonomi Årets resultat har været tilfredsstillende på trods af en moderat udvikling i de økonomiske konjunkturer og effekten af Folketingets beslutning om at reducere vederlaget for jernbaneoperatørernes benyttelse af jernbanerne over Øresund og Storebælt. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet I/S udgør således et overskud på mio. kr. mod et overskud på mio. kr. i Resultatet påvirkes positivt af en resultatforbedring fra Øresundsbro Konsortiet I/S med ca. 60 mio. kr., mens A/S Storebælt påvirker negativt med ca. 345 mio., Sund & Bælt Holding A/S med ca. 50 mio. kr., A/S Øresund med ca. 15 mio. kr. og BroBizz A/S med ca. 5 mio. kr. Omsætningen i koncernen er samlet faldet med 3,1 pct. og udgør i alt mio. kr. Omsætningen fra Storebælts vejforbindelse er netto steget med 5,7 pct., svarende til 165 mio. kr., og udgør herefter mio. kr. Denne stigning stammer primært fra trafikvæksten på 4,4 pct. Årsagen til faldet i omsætningen skyldes primært en reduktion på netto 280 mio. kr. af jernbanevederlaget, som Banedanmark skal betale for at benytte jernbanestrækningerne. Beløbet fordeles med 268 mio. kr. på Storebælt og 12 mio. kr. på Øresundsbanen. Omkostningerne udgør 502 mio. kr. og er forøget med 35 mio. kr. i forhold til Stigningen skyldes bl.a. forøgede driftsomkostninger i A/S Øresund som følge af overtagelsen af ansvaret for vedligehold og reinvesteringer på Øresundsbanen, mens lavere driftsomkostninger i A/S Storebælt trækker i modsatte retning. Af- og nedskrivningerne er forøget med 323 mio. kr. i forhold til 2015 og udgør mio. kr. Årsagen er primært, at A/S Storebælt har foretaget en nedskrivning af værdien af Sprogø Havmøllepark med 287 mio. kr. og af administrationsbygningen på Ebeltoft havn med 20 mio. kr. Kerneinflationen i USA og Europa har haft svært ved at komme op på de 2 pct., der er centralbankernes mål. Det har medvirket til, at såvel korte som lange renter fortsat ligger på et historisk lavt niveau. Udviklingen har været gunstig for Sund & Bælt og givet anledning til en lavere inflationsopskrivning på realrentegælden end forventet ved budgetteringen. Porteføljens varighed i A/S Storebælt er reduceret en anelse i forhold til ultimo 2015, mens varigheden i A/S Øresund er blevet øget yderligere. Nettorenteudgifterne er således 48 mio. kr. lavere end i 2015 og udgør 710 mio. kr., hvilket skyldes lavere renteniveau og lavere gæld. Dagsværdireguleringer udgør (inkl. reguleringer i Øresundsbro Konsortiet I/S) i 2016 en udgift på 617 mio. kr. mod en indtægt på mio. kr. i Værdireguleringerne består dels af en udgift vedrørende dagsværdireguleringer af de finansielle aktiver og passiver på netto 541 mio. kr., dels af en indtægt fra valutakursreguleringer på i alt 29 mio. kr. Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post, der ikke påvirker tilbagebetalingstiden for koncernens gæld, da gælden afdrages til nominel værdi. Nettofinansieringsudgifterne inkl. dagsværdiregulering (ekskl. reguleringer i Øresundsbro Konsortiet I/S) udgør en udgift på mio. kr. mod en indtægt på 156 mio. kr. i Resultatandelen fra Øresundsbro Konsortiet I/S udgør en indtægt på 405 mio. kr., hvori er indeholdt negative dagsværdireguleringer på i alt 105 mio. kr. Resultatandelen før dagsværdireguleringer er således positiv med 510 mio. kr. og 60 mio. kr. højere end i Resultatandelen er påvirket af en stigning i indtægter fra vej på 5,9 pct. samt lavere renteudgifter. Skat af årets resultat i koncernen udgør en udgift på 249 mio. kr. Koncernens resultat efter skat udgør et overskud på 933 mio. kr. I delårsrapporten for 3. kvartal var forventningen til årets resultat før finansielle værdireguleringer og skat på niveauet mio. kr., hvilket er på niveau med forventningerne ved indgangen til året. Det realiserede resultat før dagsværdireguleringer og skat er ca. 180 mio. kr. bedre end forventet resultat, hvilket primært stammer fra højere trafikindtægter, lavere renteudgifter og en nedskrivning af Sprogø Havmøllepark. Egenkapitalen i koncernen er pr. 31. december 2016 negativ med mio. kr. På baggrund af de estimerede driftsresultater for datterselskaberne og koncernens udbyttepolitik forventes egenkapitalen i koncernen reetableret inden for en tidshorisont på 5-6 år, regnet fra ultimo Sund & Bælt Holding A/S har i 2016 modtaget et udbytte på mio. kr. fra A/S Storebælt og har efterfølgende i 2016 udbetalt et ekstraordinært udbytte på mio. kr. til aktionæren. Efter udlodning af det forventede ekstraordinære udbytte i 2017 på mio. kr. vil Sund & Bælt Holding A/S samlet have udloddet mio. kr. De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af jernbaneforbindelserne samt på grundlag af trafikprognoser for henholdsvis A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet I/S. Sidstnævnte indregnes med 50 pct. svarende til ejerandelen. Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S for A/S Storebælt og A/S Øresund, mod en garantiprovision på 0,15 pct., yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabernes lånoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabernes øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro Konsortiet I/S gæld garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat. Endvidere yder den danske stat i henhold til Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark for A/S Femern Landanlæg og Femern A/S, samt Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, mod en garantiprovision på 0,15 pct., særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende

10 10 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S forpligtelser i forbindelse med selskabernes lånoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabernes øvrige økonomiske forpligtelser. Pengestrømme fra driften i koncernen udgør mio. kr., hvilket er 657 mio. kr. mere end i Det er primært ændringer i driftskapitalen, som har medført ændringen. Pengestrømme til investering udgør mio. kr., primært som følge af investeringer i vej- og jernbaneanlæg. Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægsinvesteringer og udgør mio. kr. Frit cash flow udtrykker koncernens evne til at generere likviditet til finansiering af renter og afdrag på gældsforpligtelser. Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, afdrag, renteomkostninger og betaling af udbytte, som netto udgør mio. kr. Samlet er koncernens likvide beholdninger øget med 26 mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2016 er positive med 65 mio. kr. Finans 2016 har været præget af moderat vækst i verdensøkonomien. Olieprisen og dermed inflationen har endnu engang været i centrum på begge sider af Atlanten. Olien startede året med at dykke under USD 30 pr. tønde, men stabiliseredes henover foråret og sommeren i niveauet omkring USD 45 pr. tønde. Ved slutningen af året vedtog OPEC et produktionsloft, hvilket pressede prisen yderligere op og olien lukkede året i ca. USD 57 pr. tønde. Kerneinflationen har på begge sider af Atlanten haft svært ved at komme op på de ca. 2 pct., der er centralbankernes mål. I USA har kerneinflationen været svagt stigende og ligger ultimo 2016 i underkanten af 1,8 pct. I Europa ligger kerneinflationen ca. 1 pct. lavere i niveauet 0,8 pct. En bekymrende tendens er den faldende verdenshandel - en udvikling, der eskalerede efter finanskrisen bl.a. via øget protektionisme og valutakursjusteringer. En anden tendens i tiden er den generelt svage produktivitetsvækst og det lave investeringsniveau. Begge forhold kan måske blive påvirket af det - for markederne noget overraskende - amerikanske præsidentvalg. Et væsentligt element i hans økonomiske politik ventes at blive markant øgede investeringer, bl.a. i infrastruktur. Til gengæld har han ganske protektionistiske holdninger, hvilket kan skade verdenshandlen yderligere. En anden overraskelse i årets løb var den britiske beslutning om, at forlade det europæiske samarbejde. Selve effektueringen af folkeafstemningen og forhandlingerne omkring det fremtidige samarbejde mellem UK og EU ventes dog at tage flere år. Renterne testede henover sommeren nye bundniveauer og selv om det overraskende amerikanske præsidentvalg medførte stigende renter, ligger de fortsat på meget lave niveauer. Gældsafviklingen har i 2016 været på 1,2 mia. kr. i A/S Storebælt og i A/S Øresund er gælden øget med 0,2 mia. kr. Ved udgangen af 2016 udgjorde den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt 21,3 mia. kr. For A/S Øresund udgjorde den rentebærende nettogæld 11,2 mia. kr. Finansstrategi Sund & Bælts målsætning er at føre en aktiv og samlet finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige afledte finansielle instrumenter. Folketinget besluttede i foråret 2016 at igangsætte de danske anlægsarbejder i A/S Femern Landanlæg. Selskabet har derfor efterfølgende opstartet finansieringen af disse aktiviteter og har i 2016 optaget lån for nominelt DKK 800 mio. Såvel A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg og Femern A/S har gennem hele 2016 udelukkende optaget genudlån via Nationalbanken. Disse lån er fortsat meget attraktive sammenlignet med alternative fundingkilder.

11 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 11 Koncernens forsigtige strategi med hensyn til kreditrisiko har betydet, at selskaberne heller ikke i 2016 tabte penge på finansielle modparters konkurs. Selskabernes realrenteeksponering på ca. 1/3 af den samlede nettogæld gav også i 2016 anledning til inflationsopskrivninger for både A/S Storebælt og A/S Øresund, som lå marginalt under resultatet for Årsagen er, at den danske inflation forblev på et meget lavt niveau også i 2016 som følge af yderligere fald i energipriser, faldende fødevarepriser samt et fortsat lavt lønpres i økonomien. Inflationen forventes at stige i ikke mindst fordi de senere års olieprisfald løbende glider ud af beregningerne. Varigheden af gælden i A/S Storebælt er reduceret en anelse i takt med den kortere, forventede tilbagebetalingsperiode, mens den er øget yderligere i A/S Øresund også i Benchmark for 2017 ligger ligesom i 2016 på henholdsvis 3,25 år for A/S Storebælt og 9,0 år for A/S Øresund. Efter Folketingets beslutning om at igangsætte aktiviteterne i A/S Femern Landanlæg besluttede bestyrelsen, at afdække en del af renterisikoen på den forventede maksimale gæld. Selskabet har herefter indgået renteafdækninger for DKK 6 mia. i nominelle og reale renteswaps med forwardstart og udløb afpasset den forventede gældsprofil i projektet. A/S Storebælt finansielle nøgletal 2016 Mio. kr. Låntagning heraf genudlån 600 Bruttogæld (dagsværdi) Nettogæld (dagsværdi) Rentebærende nettogæld Pct. p.a. Realrente (før værdiregulering) 1,70 Renteomkostninger 453 2,04 Værdiregulering 47 0,22 Samlet finansomkostning 1) 500 2,26 1) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 33,0 mio. kr. A/S Femern Landanlæg finansielle nøgletal 2016 Mio. kr. Låntagning heraf genudlån 884 Samlet bruttogæld (dagsværdi) Nettogæld (dagsværdi) Rentebærende nettogæld Pct. p.a. Realrente (før værdiregulering) 0,40 Renteomkostninger -1-0,12 Værdiregulering 2 0,24 Samlet finansomkostning 1) 1 0,12 1) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 1,2 mio. kr. Femern A/S finansielle nøgletal 2016 Mio. kr. Låntagning heraf genudlån Samlet bruttogæld (dagsværdi) Nettogæld (dagsværdi) Rentebærende nettogæld Pct. p.a. Realrente (før værdiregulering) 0,30 Renteomkostninger -1-0,05 Værdiregulering 5 0,24 Samlet finansomkostning 1) 4 0,19 1) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 3,4 mio. kr. A/S Øresund finansielle nøgletal 2016 Mio. kr. Låntagning heraf genudlån Bruttogæld (dagsværdi) Nettogæld (dagsværdi) Rentebærende nettogæld Pct. p.a. Realrente (før værdiregulering) 1,60 Renteomkostninger 210 1,91 Værdiregulering 460 4,19 Samlet finansomkostning 1) 670 6,10 1) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 15,8 mio. kr.

12 12 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S Rentabilitet i A/S Storebælt A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken. Som grundlag for beregning af tilbagebetalingstiden i de langsigtede rentabilitetsberegninger anvender selskabet en realrente på 3,0 pct. Som en del af Finanslov 2016 blev den årlige betaling for jernbanevirksomhedernes benyttelse af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund nedjusteret. For A/S Storebælts vedkommende blev det i 2016 en reduktion i størrelsesordenen 270 mio. kr. Beløbet er fra og med 2016 afhængigt af den faktiske togtrafik, hvor det tidligere har været et fast beløb afsat på finansloven. Reduktionen påvirker tilbagebetalingstiden negativt, hvilket dog i år opvejes af lavere finansieringsomkostninger samt øget trafikvækst. Tilbagebetalingstiden er samlet set et år kortere i forhold til sidste år og udgør 30 år i henhold til den senest opdaterede rentabilitetsberegning. Regnet fra åbningsåret betyder det, at selskabet vil være gældfrit i Medfinansiering af den politiske aftale En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009 indgår i opgørelsen af tilbagebetalingstiden, hvor selskabet udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008-priser) frem til regnskabsåret 2022 og forudsætter at ophøre hermed efter opfyldelse af aftalen. Efter udlodning af udbytte for regnskabsåret 2016 er der samlet udloddet 4,2 mia. kr. til staten. Også A/S Øresund er påvirket af de ovenfor nævnte ændringer i Finanslov 2016, hvor den årlige betaling for jernbanevirksomhedernes benyttelse af de faste forbindelser gradvist reduceres over de kommende år. Hertil kommer, at A/S Øresund gradvist i perioden frem til 2024 er blevet pålagt at betale den danske stats jernbanebidrag til Øresundsbro Konsortiet I/S. Som grundlag for beregning af tilbagebetalingstiden i de langsigtede rentabilitetsberegninger anvender selskabet en realrente på 3,0 pct. A/S Øresund vil som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Storebælt indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skattemæssige underskud i A/S Øresund mod at erlægge provenuet af den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får dermed tidsmæssigt fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige underskud. Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 51 år, hvilket er 1 år kortere end sidste år, primært som følge af den øgede renteafdækning til lave renter. Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund er følsom over for ændringer i økonomien, herunder sambeskatning og udbyttepolitik i koncernen. A/S Øresund forventet udvikling i gæld, mio. kr. De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten er den langsigtede trafikudvikling og realrenten. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkostningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringer i jernbaneanlægget. A/S Storebælt forventet udvikling i gæld, mio. kr. Se nærmere om tilbagebetalingstid i Øresundsbro Konsortiet I/S side 24. Rentabilitet i A/S Øresund Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet I/S, hvor A/S Øresund ejer 50 pct. Rentabilitet Femern-Bælt projektet Femern A/S offentliggjorde 11. februar 2016 en ny finansiel analyse af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet (kyst-kyst forbindelse samt de danske landanlæg). Analysen viser, at det samlede anlægsbudget udgør 62,1 mia. kr. i 2015-priser, hvori indgår samlede reserver på 9,5 mia. kr. Budgettet fordeles på kystkyst forbindelsen med 52,6 mia. kr., heraf reserver 7,3 mia. kr. og danske landanlæg på 9,5 mia. kr., heraf reserver 2,2 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er opgjort til 36 år fra ibrugtagningstidspunktet. En analyse af reserver og risikofordeling på Femern Bælt-forbindelsen, foretaget af rådgivningsvirksomheden EY, der blev offentliggjort 8. februar 2016, fastslår, at størrelsen og andelen af reserverne vurderes passende.

13 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 13 Femern-Bælt projektet forventet udvikling i gæld, mio. kr. Begivenheder efter balancedagen Der er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for Forventninger til 2017 Den økonomiske og finansielle udvikling i 2017, og dermed koncernens forventninger til det økonomiske resultat for året, er behæftet med en vis usikkerhed. Prognoserne for dansk økonomi peger i retning af et svagt stigende vækstniveau gennem 2017 og en moderat stigning i inflationen. Denne udvikling påvirker forventningerne til omsætningsudviklingen. På den baggrund og på grund af trafikudviklingen i 2016, vurderes det, at trafikken vil udvikle sig positivt i Renteniveauet i 2017 forventes at stige svagt i forhold til I henhold til budgettet for 2017, udarbejdet ultimo 2016, forventes resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre et overskud på mio. kr.

14 14 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S Mål for CSR-arbejdet i 2017 CSR-målene for 2017 er en fortsættelse af målene for Læs mere om Sund & Bælts CSR-mål for 2017 på

15 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 15 Vej Storebælt Vedligehold og reinvesteringer Selskabets vedligeholdsstrategi, der er baseret på langsigtet lønsomhed, proaktivt forebyggende vedligehold af alle kritiske anlæg og størst mulig fremkommelighed, tilgængelighed og sikkerhed for trafikanterne, bliver mere synlig i takt med, at infrastrukturanlægget ældes og slides, ny teknologi muliggør optimeringer, og nye miljøkrav kræver justeringer. Det er nødvendigt i stigende omfang at gennemføre reinvesteringer på infrastrukturanlæggene, der er designet tilbage i slutningen af 80 erne og i begyndelsen af 90 erne, og som nu har været i drift i 18 år. Eksempler på større vedligeholdsopgaver i 2016 er udskiftning af glideflader på østbroens lejer og reparation af østbroens vejbelægning i det højre spor i vestgående retning. Inden for de nærmeste år skal østbroens hydrauliske dæmpere renoveres. Planlægning af arbejdet er startet i 2016 med bl.a. 3D simuleringer af, hvordan de ca. 7 m lange og 15 tons tunge dæmpere skal løftes ud af broen. Øresundsmotorvejen Trafikken på Øresundsmotorvejen Øresundsmotorvejen har fortsat en central rolle i udviklingen af Amager og er en uundværlig forbindelse mellem København og omverdenen via lufthavnen og Øresundsbron. Det spiller i høj grad ind på den daglige forvaltning af det kritiske infrastrukturanlæg, som har en meget høj trafikintensitet. Derfor er tilgængelighed, fremkommelighed og sikkerhed for trafikanterne altid i fokus, når der gennemføres vedligehold og reinvesteringer på denne vejstrækning. Det indebærer blandt andet, at aktiviteter, hvor det er muligt, henlægges til de trafiksvage perioder i døgnet. Længerevarende opgraderinger må dog også gennemføres om dagen for samtidigt at gøre påvirkningen så kort som mulig. Sådanne aktiviteter er altid baseret på grundige analyser af trafikafviklingen og klar kommunikation til naboer, trafikanter og øvrige samarbejdspartnere. anlæg, vil være bedre sikret mod oversvømmelse i stormflodssituationer. Samarbejde med Naturstyrelsen vedr. ekstremnedbør Der er indgået aftale med Naturstyrelsen om, at A/S Øresund i normalsituationen tilfører vand fra sine afvandingssystemer til den del af Vestamager, der ligger på sydsiden af Øresundsmotorvejen. Formålet er en ønsket forbedring af biotopen. Samtidigt udformes systemet således, at det kan fungere som aflastning af A/S Øresunds afvandingssystem i ekstreme nedbørssituationer. Projektet gennemføres med støttemidler fra NaturErhvervsstyrelsen i foråret Hovedtal, mio. kr. Vej Storebælt Driftsindtægter 3.073, ,1 Driftsomkostninger -258,3-248,2 Afskrivninger -241,6-227,0 Resultat af primær drift (EBIT) 2.574, ,9 Finansielle poster 12,5-0,1 Resultat før finansielle værdireguleringer 2.586, ,8 Vej Øresund Driftsindtægter 2,0 2,0 Driftsomkostninger -26,5-25,4 Afskrivninger -1,1-28,2 Resultat af primær drift (EBIT) -25,6-51,6 Finansielle poster -78,9-86,3 Resultat før finansielle værdireguleringer -104,5-137,9 I 2017 starter arbejdet med en analyse af behovet for kapacitetsforbedringer på landanlæggene. Planen skal udarbejdes på baggrund af en prognose for trafikudviklingen på Øresundsmotorvejen. Prognosen skal tage højde for den generelle trafikudvikling, men skal fx også medregne planer for byudvikling og udvikling af Københavns Lufthavn. Trafikken på Øresundsmotorvejen er i 2016 øget med ca. 3,4 pct. i forhold til 2015, så der nu kører ca køretøjer pr. døgn vest for Ørestad og ca køretøjer pr. døgn øst for Ørestad. Klimabeskyttelse I 2012 blev kystdiget mellem Kalvebodbroen og Kongelunden på Vestamager forhøjet. Vestamager Pumpedigelags bestyrelse, hvor Sund & Bælt er part, har igangsat arbejde med at få færdiggjort den sidste del af diget omkring det syd/vestlige Amager ved Ullerup, således at denne del af Amager samt Sund & Bælts

16 16 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S Jernbane Storebælt Den samlede trafik på Storebælts jernbanestrækning er faldet med 1,7 pct. i forhold til 2015 og udgjorde antal tog. Faldet i antallet af togpassager skyldes primært Banedanmarks problemer med udførelsen af det i foråret og sommer planlagte sporarbejde på Fyn. Godstrafikken er i 2016 steget med 5,0 pct. i forhold til 2015 og udgjorde antal godstog. Storebælts jernbanestrækning omfatter ca. 25 km dobbeltsporet strækning mellem stationerne i Nyborg og Korsør. Der er bl.a. gennem anvendelse af et Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg (SRO) døgnovervågning af alle jernbanens tekniske anlæg. SRO-anlægget sikrer, at disse anlæg til stadighed fungerer optimalt, og at togtrafikken kan afvikles uden begrænsninger. Dette medvirker til, at jernbanestrækningen er en af de mest sikre i landet med god regularitet og en strækningshastighed på 180 km/t for togtrafikken. Der er i 2016 gennemført udbud af vedligehold af mekaniske og banetekniske anlæg på Storebælt. Der er indgået kontrakt med Bravida, som har ansvar for vedligehold af mekaniske anlæg på Storebælts jernbane og med Eltel Networks, som har ansvar for vedligehold af banetekniske anlæg på Storebælts jernbane og Øresundsbanen. Rettidighed Rammevilkårene for driftspåvirkning af tog på Storebælts jernbanestrækning er i 2016 fastlagt til maksimalt 576 forsinkede tog. Ved årets udgang var der registreret 623 forsinkede tog, hvilket svarer til ca. 108 pct. af det maksimalt tilladte antal forsinkede tog. Der er i denne sammenhæng foretaget løbende analyser af konstaterede fejl med henblik på udbedring og forebyggelse. Det er konstateret, at overskridelsen er relateret til en enkeltstående hændelse, som er ibrugtagning af en del af sikringsanlægget på Sprogø. Konsekvensen er, at der fremadrettet bliver sat særlig fokus på risikovurdering i forbindelse med længerevarende reinvesteringsopgaver, som kan give en større påvirkning på togafviklingen. Test af Storebælts køreledningsanlæg Som en del af Banedanmarks opgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Odense, med reduktion af transporttiden fra København til Odense og en forøgelse af kapaciteten for øje, indgår opgradering af Storebælts jernbanebanestrækning til 200 km/t. Der er i den sammenhæng foretaget simuleringer og test af køreledningsanlægget for kørsel med 200 km/t i Resultatet heraf var positivt. Internet i tog I lyset af selskabets ambition om at gøre det lettere at være rejsende har der i 2016 været dialog med teleselskaberne om at forbedre mobil- og internetforbindelsen på koncernens jernbaneanlæg, herunder i Storebæltstunnellen. Der er fundet en teknisk løsning baseret på en opgradering af de nuværende antenneanlæg, som benyttes til kommunikation med togene. Resultatet er, at koncernen gennemfører en investering i opgraderingen af den infrastrukturelle del af antenneanlæg og tilbyder teleselskaberne mulighed for tilslutning. Øresundsbanen Øresundsbanens overtagelse, vedligehold og reinvesteringer Den samlede trafik på Øresundsbanens jernbanestrækning er faldet med 23,7 pct. i forhold til 2015 og udgjorde antal tog. Godstrafikken er i 2016 steget med 8,0 pct. i forhold til 2015 og udgjorde antal godstog. Faldet i antal persontog kan henføres til grænsekontrollen mellem Sverige og Danmark Øresundsbanen omfatter dels en 18 km jernbanestrækning fra Københavns Hovedbanegård til og med Kastrup Station ved Københavns Lufthavn, dels en 6 km godsbanestrækning fra Ny Ellebjerg til Kalvebodbroen. Som en del af Lov om Sund & Bælt Holding A/S og Jernbaneloven blev ansvaret for vedligehold og reinvesteringer af Øresundsbanen pr. 1. september 2015 overdraget til A/S Øresund. I forbindelse med overtagelsen af Øresundsbanen er der arbejdet på at skabe et samlet overblik over tilstand af de banetekniske anlæg. Den store trafikmængde medvirker til en øget nedslidning af spor- og køreledningsanlæg. I løbet af 2016 er der gennemført udskiftning af skinner og spordele, som har medvirket til en forbedring af vedligeholdsniveauet. Der er udarbejdet en samlet 50-års reinvesteringsplan for alle jernbanetekniske anlæg på Øresundsbanen. I den forbindelse er der konstateret behov for en større reinvestering i en række mekaniske anlæg samt i spor- og køreledningsanlægget. Teknisk Overvågning på Storebælt har pr. 1. december 2016 overtaget overvågningen af SRO-anlægget på Øresundsbanen. Med fælles overvågning af Storebælts jernbanestrækning og Øresundsbanen udnyttes opsamlede erfaringer. Rettidighed Rammevilkårene for driftspåvirkning af tog på Øresundsbanen i 2016 er fastlagt til maksimalt forsinkede persontog og 139 forsinkede godstog. Ved årets udgang var der registreret forsinkede persontog, hvilket svarer til ca. 86 pct. af det maksimalt tilladte antal forsinkede persontog, og der var registreret 26 forsinkede godstog, hvilket svarer til ca. 19 pct. af det maksimalt tilladte antal forsinkede godstog. Rettigheden er dermed forbedret væsentligt i løbet af 2016, hvor årsagen til forbedring af rettidigheden er, at alle sporspærringer i forbindelse med udførelse af vedligehold er indlagt i en årsplan i overensstemmelse med Banedanmarks planlægningsproces. På Øresundsbanen foretages der løbende analyser af årsag til konstaterede fejl med henblik på udbedring og forebyggelse. Kapacitetsforhold på Øresundsbanen Beslutningen om at indføre ID-kontrol på Kastrup Station for rejsende mod Sverige har påvirket togtrafikken på Øresundsbanen, så det har resulteret i ændring af togdriften fra 10-minutters drift til 20-minutters drift. Selskabet har i 2016 deltaget i dialog med Banedanmark og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med henblik på at

17 Sund & Bælt Holding A/S Årsrapport 17 undersøge mulighederne for at øge kapaciteten på udvalgte dele af strækningen. Dette skal ses i sammenhæng med etablering af Femern Bælt-forbindelsen. Passagerfaciliteterne på Ørestad Station er ejet af By & Havn I/S. Der har i 2016 været dialog med By & Havn I/S om at overdrage passagerfaciliteter til A/S Øresund. Hovedtal, mio. kr. Jernbane Storebælt Driftsindtægter 326,7 593,0 Driftsomkostninger -118,9-125,5 Afskrivninger -289,3-278,2 Resultat af primær drift (EBIT) -81,5 189,3 Finansielle poster -477,5-492,5 Resultat før finansielle værdireguleringer -559,0-303,2 Jernbane Øresund Driftsindtægter 99,0 110,7 Driftsomkostninger -56,3-22,3 Afskrivninger -192,2-175,8 Resultat af primær drift (EBIT) -149,5-87,4 Finansielle poster -146,8-159,6 Resultat før finansielle værdireguleringer -296,3-247,0 Havne og færgeruter A/S Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Storebæltsforbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft samt Spodsbjerg og Tårs. Havnene drives på almindelige forretningsmæssige vilkår, hvor havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, drift og vedligehold. I dag er de to rederier Mols-Linien A/S og Danske Færger A/S kunder hos A/S Storebælt. Trafikken på færgeruterne, der drives af hhv. Molslinjen A/S og Danske Færger A/S, har også haft en pæn vækst i Molslinjen A/S har i 2016 haft en vækst på 7,8 pct. sammenholdt med 2015 i antallet af personbiler på ruterne Odden-Aarhus og Odden- Ebeltoft, mens Danske Færger A/S på ruten Spodsbjerg-Tårs i året har haft en fremgang på 7,6 pct. for personbiler og 6,7 pct. for lastbiler. Driftstilskuddet til Spodsbjerg-Tårs udgør 29,3 mio. kr. i 2016 mod 34,1 mio. kr. i I 2016 har sejladsen på ruten Spodsbjerg-Tårs været i udbud. Rederiet Danske Færger A/S blev udpeget som vinder og fortsætter således som operatør af færgeruten Spodsbjerg-Tårs efter udløbet af den nuværende kontrakt. Den underskrevne kontrakt træder i kraft 1. maj 2018 og gælder i 10 år med option på yderligere to år. Hovedtal, mio. kr. Havne Driftsindtægter 28,8 28,6 Driftsomkostninger -6,8-4,3 Afskrivninger -34,0-13,9 Resultat af primær drift (EBIT) -12,0 10,4 Finansielle poster -6,0-6,3 Resultat før finansielle værdireguleringer -18,0 4,1 Færger Driftsindtægter 0,0 0,0 Driftsomkostninger -29,3-34,1 Afskrivninger 0,0 0,0 Resultat af primær drift (EBIT) -29,3-34,1 Finansielle poster 0,0 0,0 Resultat før finansielle værdireguleringer -29,3-34,1

18 18 Årsrapport Sund & Bælt Holding A/S Vindmøller Salgspriserne for strøm har på den nordiske elbørs i 2016 ligget under forventningerne. Dette skyldes blandt andet store mængder nedbør i Norden og dermed stor elproduktion fra norsk vandkraft. Ved negative elpriser samt ved ubalance i det danske og i det tyske elnet stoppes Storebælts vindmøller i henhold til indgået aftale om regulerkraft. I disse situationer opnår A/S Storebælt kompensation for den mistede elproduktion. Elproduktionen for Sprogø Havmøllepark har i 2016 været på 55,1 GWh. Vindmølleparken har i 2016 været stoppet som følge af regulerkraft og specialregulering i perioder, hvor der samlet kunne have været produceret ca. 3,6 GWh. I alt for 2016 har den mulige produktion været 58,7 GWh, hvilket er ca. 7,3 GWh mindre end forventet på et normalår. Dette skyldes at vindens energiindhold i 2016 har været under det normale. De samlede indtægter fra salg af strøm fra Sprogø Havmøllepark var på 24,2 mio. kr., hvoraf 0,6 mio. kr. stammer fra kompensation ved stop af vindmøller. Det statslige tilskud til Sprogø Havmøllepark på 25 øre/kwh bortfalder med udgangen af januar Årsagen er, at vindmøllerne på dette tidspunkt har været i drift fuldlasttimer. Tilgængeligheden for vindmøllerne, som er et udtryk for møllernes tekniske kvalitet, er fortsat meget høj. I 2016 er tilgængeligheden opgjort til 98,8 pct., og dermed ligger vindmøllerne fortsat blandt de højeste resultater for Vestas samlede bestand af offshorevindmøller af denne type i hele verden. Et meget fornemt resultat. Elektricitet produceret på vindmøller medfører ikke udledning af partikler og drivhusgasser, fx CO 2. Strømmen fra vindmøllerne sælges på den nordiske elbørs Nordpool af NRGi. Der er indgået aftale med NRGi sammen med Vindenergi Danmark om at varetage balanceansvaret for vindmøllerne i forhold til Energinet.dk. I 2016 er der foretaget en nedskrivning af værdien af Sprogø Havmøllepark med 287 mio. kr. Nedskrivningen er primært begrundet i de fortsat meget lave afregningspriser på elektricitet. Hovedtal, mio. kr. Vindmøller Driftsindtægter 24,2 28,7 Driftsomkostninger -9,0-8,1 Afskrivninger -299,4-16,2 Resultat af primær drift (EBIT) -284,2 4,4 Finansielle poster -15,8-15,8 Resultat før finansielle værdireguleringer -300,0-11,4 Rådgivning Sund & Bælt Partner A/S, som er Sund & Bælts rådgiverfirma, tilbyder rådgivning til byg- og driftsherrer i Danmark og i resten af verden. Rådgivningen er baseret på broselskabernes betydelige erfaringer og viden fra anlæg og drift af de store infrastrukturprojekter, som er gennemført inden for de sidste årtier. Sund & Bælt Partner A/S har et tæt samarbejde med bl.a. danske rådgivningsvirksomheder. Gennem de kontakter, som Sund & Bælt Partner A/S etablerer ved sin rådgivning over for udenlandske kunder, fungerer selskabet som et brohoved mellem udenlandske bygherrer og danske virksomheder til gavn for dansk erhvervsliv. Tilsvarende kan de danske rådgivningsvirksomheders engagement i udenlandske projekter suppleres med det særlige knowhow, som Sund & Bælt Partner A/S besidder som bygherre og driftsherre og derigennem styrke konkurrenceevnen for disse rådgivningsvirksomheder. Rådgivningen omfatter blandt andet finansiering, hvor den statsgaranterede finansieringsmodel med brugerbetalt tilbagebetaling nyder stor opmærksomhed. Andre opgaver er dels planlægning, forberedelse og gennemførelse af bygherreopgaven i tæt dialog med myndigheder og dels opgaver med drift og vedligehold af infrastrukturanlæg. Sidstnævnte drejer sig blandt andet om optimering baseret på langsigtet lønsomhed og om korrekt håndtering af miljø, arbejdsmiljø samt sikkerhed. Ligeledes drejer det sig om at sikre bedst mulige betingelser for robust, effektiv og sikker trafik afvikling samt kommunikation med trafikanter. Sund & Bælt Partner A/S har ultimo 2015 opdateret sin strategi, og i 2016 på det grundlag igangsat en forretningsudviklingsproces med det formål at skærpe kompetenceprofilerne inden for bygherre- og driftsherrerådgivning. Dette skal danne basis for et forbedret kommunikationsmateriale over for selskabets kunder og samarbejdsparter. Sund & Bælt Partner har i 2016, ud over de igangværende finansrådgivningsopgaver for Metroselskabet I/S og for By & Havn I/S samt på Letbane/Ring 3, indgået aftale om finansforvaltning og - rådgivning til Fjordforbindelsen Frederikssund. Der har endvidere været ydet bistand til Banedanmarks projekt København-Ringsted og til Signalprogrammet. Der er i såvel Danmark som i udlandet gennemført foredrag om de store danske infrastrukturprojekters udformning, planlægning, udførelse og forvaltning. Der ses en stigende interesse for selskabets kompetencer som medspiller ved blandt andet OPP i forbindelse med større infrastrukturprojekter. Selskabet har således blandt andet deltaget i ministeriets workshop om dette emne i efteråret, og pensionsselskaber har vist interesse for den store bygherre- og driftsherrekompetence, der findes i Sund & Bælt-selskaberne. Selskabet er ikke dækket af statsgaranti.